Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3855 - økofin Bilag 1
Offentligt

4. marts 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 15. marts 2022

1) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021)823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Indførsel af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme

KOM(2021)564

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Retningslinjer for EU's budget for 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Status på Kommissionens offentlige konsultation om EU’s økonomiske og finanspo-

litiske rammer samt retningslinjer for finanspolitikkerne i 2023

KOM(2022)85

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Opfølgning på G20-møde for finansministre og centralbankchefer 17.-18. februar

2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 2 af 59

Dagsordenspunkt 1:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

ECOFIN ventes 15. marts 2022 at drøfte og evt. nå til enighed om implementering af dele af

den aftale om international beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021 i OECD’s

Inclusive

Framework. Det er uklart, om der kan opnås enighed om forslaget.

Forslaget har til formål at sikre ensartet og konsistent EU-implementering af dele af OECD-

aftalens spor 2, som indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for store multi-

nationale koncerner.

Kommissionens forslag af 22. december 2021 lægger sig tæt op ad OECD-aftalen, således at

minimumsbeskatningen vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en global omsætning

på mindst 750 mio. euro. For at sikre overensstemmelse med EU-retten foreslår Kommissionen

at udvide minimumsbeskatningens anvendelsesområde, således at minimumsbeskatningen også

skal sikres i rent nationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Sagen blev drøftet på ECOFIN 18. januar 2022, hvor de fleste lande støttede forslaget og for-

mandskabets ambition om hurtig vedtagelse mhp. rettidig implementering. Nogle lande udtrykte

bekymring for samspillet mellem den ambitiøse tidsplan og nationale parlamentariske processer.

Enkelte lande tilkendegav mere substantielle forbehold, herunder at forslagets implementering

skulle afvente implementering af OECD-aftalens spor 1, som vedrører delvis omfordeling af be-

skatningsret til markedslande, og hvor der forsat er udeståender i OECD-arbejdet.

Det franske formandskab har senest 3. marts 2022 på baggrund af drøftelserne i Rådets tekniske

arbejdsgruppe fremsat et kompromisforslag, der

–

som Kommissionens forslag

–

i vid udstrækning

baserer sig på OECD-aftalens modelregler.

Regeringen støtter OECD-aftalen samt ensartet og konsistent EU-implementering heraf. Rege-

ringen støtter det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens regler og

formål, og vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en hensigtsmæssig tilpasning

til EU's indre marked. Regeringen støtter desuden det franske formandskabs ambition om hurtig

vedtagelse af forslaget mhp. rettidig implementering og finder det derfor afgørende hurtigt at få løst

de sidste udeståender.

2. Baggrund

Der har i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning af

den digitale økonomi. Det skyldes bl.a., at det i en årrække har været muligt for

særligt nogle store digitale virksomheder fra tredjelande at betale ingen eller meget

lav skat af den indkomst, de har tjent i bl.a. EU.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 3 af 59

EU-landene blev i marts 2019

–

uden udsigt til enighed om en midlertidig løsning i

–

enige om at fokusere på at finde globale løsninger i OECD.

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig den

aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021

. Aftalen

indebærer delvis omfordeling af beskatningsret, som sikrer, at de største og mest

profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af deres skat på

de markeder, hvor de har deres omsætning, samt en global standard for effektiv

minimumsbeskatning af store multinationale koncerner, som er et effektivt tiltag til

at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bin-

dende.

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der pågår fortsat tekniske forhandlinger om udformningen af spor 1.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 har til formål at sikre, at ingen multi-

nationale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den

faktiske beskatning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

De såkaldte GloBE-regler

(”Global anti-Base Erosion”)

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 4 af 59

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale for-

retningsmodeller, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskatte-

lande for at undgå beskatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskatte-

lande til at hæve deres selskabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvor-

ved den skadelige skattekonkurrence mellem landene begrænses.

Efter aftalen skal den globale standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.

af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af

den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret.

Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat for kon-

cernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land. Hvis den effektive beskat-

ning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og

betales en såkaldt 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15

pct. 'Top-up'-skatten betales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og

en sekundær regel.

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at moderselska-

bets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk datterselskab i koncernen,

hvis datterselskabets indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsni-

veau på 15 pct. Det betyder, at det øverste moderselskab i en multinational koncern

som udgangspunkt skal betale 'top-up'-skatten mhp. at tilvejebringe en beskatning

svarende til 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede udenlandske datterselskab.

Hvis det øverste moderselskab er hjemmehørende i et land, der ikke har implemen-

teret OECD-aftalens spor 2, og ejer det lavt beskattede, udenlandske selskab gen-

nem et mellemliggende moderselskab (eller gennem en række af mellemliggende

selskaber), vil 'top-up'-skatten i stedet skulle betales af det øverste mellemliggende

selskab, der er hjemmehørende i et land, der har implementeret OECD-aftalens

spor 2.

OECD's modelregler giver samtidig mulighed for, at et land kan indføre en såkaldt

indenlandsk

'top-up'-skat (domestic

minimum top-up tax),

som sikrer landet ret til at be-

skatte selskaber, som er hjemmehørende i landet. Konkret indebærer den inden-

landske 'top-up'-skat, at det land, hvori det lavt beskattede datterselskab er hjem-

mehørende, selv kan gennemføre minimumsbeskatningen mhp. at bringe den ef-

fektive beskatning af selskabet op på mindst 15 pct. Hvis der opkræves indenlandsk

'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct., betales der ikke 'top-

up'-skat i moderselskabets hjemland.

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

anvendes,

hvis den lavt beskattede indkomst (dvs. indkomst, som effektivt beskattes under 15

pct.) ikke er genstand for beskatning efter den primære regel. Det vil fx være tilfæl-

det, hvis moderselskabet (og evt. mellemliggende selskaber) er hjemmehørende i et

land, der ikke har implementeret OECD-aftalens spor 2. Reglen indebærer, at 'top-

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 5 af 59

up'-skatten

–

i stedet for at blive betalt af koncernens moderselskab (eller evt. mel-

lemliggende selskaber)

–

vil blive betalt af et datterselskab, som er hjemmehørende

i et land, der

har implementeret

OECD-aftalen.

Den sekundære regel indebærer således i sådanne tilfælde, at et datterselskabs hjem-

land, som

har implementeret

OECD-aftalen, kan beskatte indkomsten i et lavt beskat-

tet datterselskab, som er hjemmehørende i et land, der

ikke har implementeret

OECD-

aftalen. Den sekundære regel gør det ligeledes muligt for et datterselskabs hjemland,

som

har

implementeret OECD-aftalen, at beskatte indkomst i et lavt beskattet

udenlandsk moderselskab (og evt. mellemliggende selskaber), der

ikke har implemen-

teret

OECD-aftalen.

Efter den sekundære regel kan et land, som har tilsluttet sig OECD-aftalen, og som

er hjemsted for et datterselskab, gennemføre minimumsbeskatningen ved at nægte

datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter (fx betaling for anven-

delse af patenter) eller ved på anden vis at påføre selskabet en ekstra skattebetaling

svarende til den opgjorte 'top-up'-skat mhp. at tilvejebringe en beskatning, der mod-

svarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede uden-

landske selskab.

Hvis fradragsnægtelse (eller anden ekstra skattebetaling) ikke er tilstrækkelig til at

sikre en faktisk 'top-up'-skat, som tilvejebringer en samlet beskatning, som modsva-

rer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede, udenland-

ske selskab, vil forskellen mellem den opgjorte 'top-up'-skat og den faktiske 'top-

up'-skat overføres til de efterfølgende år og opkræves via fortsat fradragsnægtelse

og/eller anden ekstra skattebetaling.

De to regler har tilsammen til formål at sikre, at alle koncerner, som har et moder-

selskab, et datterselskab eller et fast driftssted i bare ét af de 137 lande, som har

tilsluttet sig OECD-aftalen (og som således ventes at implementere aftalens spor

2), vil skulle betale en 'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv minimumsskat på 15

pct. i hvert af de lande, hvori koncernen er etableret,

jf. bilag 1.

Minimumsbeskatningen omfatter ikke bl.a.

Statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisati-

oner, pensionskasser, visse investeringsfonde mv.

Indkomst forbundet med rederivirksomhed mv.

Indkomst svarende til 5 pct. af den bogførte værdi af et selskabs materielle

aktiver og lønomkostninger.

Selskaber, som er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter. Undta-

gelsen gælder i maksimalt 5 år og gælder kun selskaber, som har materielle

aktiver i udlandet til en værdi af maksimalt 50 mio. euro og aktivitet i mak-

simalt 5 andre lande.

Selskaber, hvis samlede indkomst er mindre end 1 mio. euro, og som er

hjemmehørende i et land, hvor koncernens omsætning er mindre end 10

mio. euro.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 6 af 59

For omfattede selskaber indebærer OECD's modelregler for spor 2 pligt til i stan-

dardiseret form at indberette en række oplysninger, herunder informationer, som er

nødvendige for at opgøre den effektive beskatning samt evt. 'top-up'-skat i hvert af

de lande, hvor koncernen har selskaber. For at lette de administrative byrder kan

indberetningen for flere selskaber i koncernen ske via ét af koncernens selskaber i

det land, hvor dette selskab er hjemmehørende. Hvis landet har indgået en aftale

med andre lande, hvor koncernen har selskaber, om efterfølgende automatisk ud-

veksling af oplysningerne, vil selskaber i disse andre lande være fritaget for indbe-

retningspligt. Oplysningerne skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen

af det relevante regnskabsår.

Spor 2 indeholder desuden

en regel om kildebeskatning,

den såkaldte

Subject to

Tax Rule (STTR),

som indebærer, at udviklingslande får delvis ret til at kildebeskatte

visse betalinger af renter og royalties mv. til udenlandske modtagere, hvis disse be-

talinger ikke beskattes med mindst 9 pct. i modtagerlandet.

Iht. OECD-aftalen er ikrafttrædelsen af spor 2 planlagt at skulle ske 2023.

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Formålet med forslaget er at sikre konsistent og ensartet EU-implementering af

dele af OECD-aftalens spor 2. Kommissionens forslag lægger op til, at direktivet

generelt træder i kraft 1. januar 2023, herunder den primære regel, mens den sekun-

dære regel træder i kraft 1. januar 2024. Dette notat fremhæver de mest centrale

elementer i forslaget. For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til Skattemi-

nisteriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. marts

2022.

Kommissionens forslag fokuserer på EU’s implementering af spor 2's

bestemmel-

ser om en global standard effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. STTR-reglen

ventes indarbejdet i de i dag gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

de lande, som er en del af OECD-aftalen.

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på de modelregler (herunder

aftalens undtagelser), som OECD har udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8. okto-

ber, og som er godkendt af OECD's Inclusive Framework 14. december 2021. Mo-

delreglerne er offentliggjort 20. december 2021.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 7 af 59

Med Kommissions forslag vil EU-landene være juridisk forpligtede til at gennem-

føre minimumsbeskatningen.

Kommissionens forslag vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en

global omsætning på mindst 750 mio. euro. Kommissionen foreslår dog at udvide

minimumsbeskatningens anvendelsesområde sammenlignet med OECD-aftalen.

For at sikre den fri etableringsret indebærer Kommissionens forslag således, at mi-

nimumsbeskatningen ikke kun skal sikres i multinationale koncerner med en global

omsætning på mindst 750 mio. euro, men også skal sikres i

rent nationale

koncerner

med en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Kommissionen fastholder OECD-aftalens indberetningskrav, herunder at oplys-

ninger skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen af det relevante regn-

skabsår. Kommissionen foreslår, at manglende eller fejlagtig indberetning skal sank-

tioneres med administrativ bødestraf.

Formandskabets kompromisforslag

Det franske formandskab har senest 3. marts 2022 fremsat et kompromisforslag.

Kompromisforslaget baserer sig

–

som Kommissionens forslag

–

i vid udstrækning

på OECD-aftalens modelregler (herunder aftalens undtagelser), og fastholder

Kommissionens forslag om et udvidet anvendelsesområde, således at minimums-

beskatningen udover multinationale koncerner med en global omsætning på mindst

750 mio. euro også skal sikres i

rent nationale

koncerner med en omsætning på mindst

750 mio. euro.

Med kompromisforslaget vil EU-landene

–

som med Kommissionens forslag - være

juridisk forpligtede til at gennemføre minimumsbeskatningen.

Kompromisforslaget fastholder som Kommissionens forslag OECD-aftalens ind-

beretningskrav, herunder at oplysninger skal indberettes senest 15 måneder efter

afslutningen af det relevante regnskabsår. Iht. kompromisforslaget skal manglende

eller fejlagtig indberetning udløse effektive, proportionale og afskrækkende sankti-

oner, som fastlægges nationalt, og ikke en harmoniseret administrativ bødestraf som

foreslået af Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og ensartet

gennemførelse af reglerne i EU. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 8 af 59

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard

for effektiv minimumsbeskatning indeholder bl.a. bestemmelser om afgrænsning af

omfattede koncerner, opgørelse af disse koncerners effektive beskatning og gen-

nemførelse af minimumsbeskatning, som vil kræve ændring af dansk ret.

Det bemærkes, at EU-harmoniserede administrative bøder ikke er forenelige med

gældende dansk ret.

For en uddybende beskrivelse af forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser hen-

vises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 4. marts 2022.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global mini-

mumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre betydelige

statsfinansielle konsekvenser i form af et væsentligt merprovenu i størrelsesordenen

2,5 mia. kr. årligt. Det bemærkes, at forslaget om delvis omfordeling af beskatnings-

ret til markedslande (OECD-aftalens spor 1) indebærer betydelige statsfinansielle

konsekvenser i form af et væsentligt mindreprovenu. Samlet set vurderes OECD-

aftalen med betydelig usikkerhed at indebære et mindre årligt merprovenu,

jf. tabel

Tabel 1

Provenuvirkninger af OECD-aftalen om international beskatning

Spor 1

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Profit, der omfattes af omfordeling af beskatningsret (% af omsætning)

Grad af omfordeling

Antal omfattede koncerner globalt

Spor 1's virkning på dansk provenu

Spor 2

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Minimumsskattesats

Spor 2's virkning på dansk provenu

Samlet provenuvirkning for Danmark

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,6 mia. kr.

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,3 mia. kr.

Aftalen ved ikrafttrædelse

>20 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.100

ca. -1,9 mia. kr.

Aftalen efter 7 år

>10 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca. 200

ca. -2,2 mia. kr.

Anm.: *Aftalen indebærer, at anvendelsesområdet udvides, hvis en evaluering efter syv år efter ikrafttrædelse viser, at

implementeringen har været succesfuld. Provenuvirkningen er angivet i varigt niveau.

Kilde: OECD delegation samt Skatteministeriets egne beregninger.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 9 af 59

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard

for effektiv minimumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil med-

føre positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget medvirker til at

mindske grænseoverskridende skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global mini-

mumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil på den ene side medføre

administrative byrder for erhvervslivet i form af pligten til at indberette en række

oplysninger til skattemyndighederne.

På den anden side skaber forslaget stabilitet og vished om internationale skattereg-

ler, ligesom en bund under den effektive selskabsbeskatning sikrer mere lige kon-

kurrencevilkår for danske koncerner, i det omfang udenlandske koncerner efter gæl-

dende regler effektivt beskattes lempeligere.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige EU-lande, som deltager i OECD's Inclusive Framework, har tilsluttet sig

OECD-aftalen af 8. oktober 2021.

EU-landene drøftede sagen på ECOFIN 18. januar 2022, hvor de fleste lande støt-

tede forslaget og formandskabets ambition om hurtig vedtagelse mhp. rettidig im-

plementering.

Nogle EU-lande udtrykte bekymring for samspillet mellem den ambitiøse tidsplan

og nationale parlamentariske processer.

Enkelte lande tilkendegav mere substantielle forbehold. En mindre gruppe lande

har fremhævet, at forslagets implementering bør afvente implementering af OECD-

aftalens spor 1, som vedrører delvis omfordeling af beskatningsret til markedslande,

og hvor der fortsat er udeståender i OECD-arbejdet. En mindre gruppe lande har

ligeledes udtrykt skepsis over forslagets udvidede anvendelsesområde, hvor Kom-

missionen støttet af en større gruppe lande vurderer, at det udvidede anvendelses-

område udgør en nødvendig tilpasning til EU's indre marked.

Et enkelt EU-land har arbejdet for, at implementeringen af forslagets primære regel

gøres frivillig. Kommissionen

–

støttet af en lang række EU-lande

–

vurderer, at

frivillighed fsva. implementeringen af forslagets primære regel er i strid med forsla-

gets formål og principperne for EU's indre marked og den fri etableringsret.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 10 af 59

Samtidig er der blandt EU-landene enighed om, at manglende eller fejlagtig indbe-

retning skal sanktioneres effektivt, proportionalt og afskrækkende, men ikke udløse

administrativ bødestraf.

10. Generel dansk holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde

mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Derfor er regeringen særligt positiv over for OECD-aftalens spor 2, der har til for-

mål at lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multina-

tionale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementer aftalen, vil

blive omfattet af minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er

et afgørende tiltag til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skatte-

konkurrence.

Regeringen er ligeledes positiv overfor, at de allerstørste og mest profitable globale

koncerner, herunder også en række store digitale selskaber, fremadrettet skal betale

en del af deres skat dér, hvor de har deres aktivitet.

Regeringen støtter en juridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering

af OECD-aftalens spor 2 om effektiv minimumsbeskatning, herunder støtter rege-

ringen det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens reg-

ler og formål, og vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en hen-

sigtsmæssig tilpasning til EU's indre marked.

Regeringen støtter det franske formandskabs ambition om hurtig vedtagelse af for-

slaget og arbejder derfor målrettet for hurtigt at få løst de tekniske udeståender

mhp. at sikre rettidig implementering i overensstemmelse med OECD-aftalen.

Regeringen støtter kompromisforslaget, som indebærer, at selskaber, som forsøm-

mer deres indberetningspligt, sanktioneres effektivt, proportionalt og afskræk-

kende.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalen spor 2 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN 18. januar

2022. Der henvises til samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaud-

valg 7. januar 2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet med beskat-

ning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. marts 2021

forud for ECOFIN 16. marts 2021.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 11 af 59

Bilag 1: 'Top-up'-beskatning af lavbeskattede selskaber og faste driftssteder

Minimumsbeskatningen sikres gennem to regler,

jf. figur 1.

•

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at mo-

derselskabets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk dattersel-

skab, hvis datterselskabets indkomst effektivt beskattes under minimums-

niveauet på 15 pct. Det betyder, at moderselskabet skal betale en 'top-up'-

skat mhp. at tilvejebringe en beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt

beskattede, udenlandske datterselskab.

Eksempel (A):

Ved en effektiv beskatning på fx 5 pct. af datterselskabets

indkomst i et land, der

ikke

har implementeret OECD-aftalen, vil et mo-

derselskab i et land, der

har

implementeret OECD-aftalen, skulle betale

'top-up'-skat svarende til 10 pct. af datterselskabets indkomst, således at

datterselskabets indkomst samlet set beskattes op til 15 pct.

•

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

in-

debærer, at 'top-up'-skatten

–

i stedet for at blive betalt af koncernens mo-

derselskab

–

vil blive betalt af et datterselskab og gennemføres ved at

nægte datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter eller

ved på anden vis at påføre selskabet en ekstra skattebetaling svarende til

den opgjorte 'top-up'-skat.

Reglen anvendes i tilfælde, hvor den lavt beskattede indkomst ikke er gen-

stand for beskatning efter den primære regel og omfatter tilfælde, hvor

✓

et andet datterselskab i koncernen beskattes under minimumsni-

veauet.

✓

moderselskabet beskattes under minimumsniveauet.

Eksempel hvor et datterselskab i koncernen beskattes under minimumsniveauet (B):

Ved en effektiv beskatning på fx 5 pct. af datterselskab A's indkomst i et

land, der ikke har implementeret OECD-aftalen, vil et datterselskab B i et

land, der har implementeret OECD-aftalen, skulle betale 'top-up'-skat sva-

rende til 10 pct. af datterselskabs A's indkomst, således at datterselskabs

A's indkomst samlet set beskattes op til 15 pct.

Eksempel hvor moderselskabet i koncernen beskattes under minimumsniveauet (C):

Ved en effektiv beskatning på fx 5 pct. af moderselskabets indkomst i et

land, der ikke har implementeret OECD-aftalen, vil datterselskabet i et

land, der har implementeret OECD-aftalen, skulle betale 'top-up'-skat sva-

rende til 10 pct. af moderselskabets indkomst, således at moderselskabets

indkomst samlet set beskattes op til 15 pct.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 12 af 59

Figur 1

'Top-up' beskatning efter den primære og sekundære regel

Anm.: Bl.a statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisationer, pensionskasser og visse investeringsfonde

–

ligesom

indkomst ved rederivirksomhed, indkomst svarende til 5 pct. af selskabers materielle aktiver og lønomkostninger og indkomst i visse koncerner,

der er i en opstartsfase

–

er undtaget minimumsbeskatningen.

Kilde: OECD og Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 13 af 59

Dagsordenspunkt 2: Indførsel af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme

KOM(2021)564

1. Resume

Det franske formandskab lægger op til, at ECOFIN den 15. marts 2022 skal opnå generel

indstilling på Kommissionens forslag til forordning om indførsel af en CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme (Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)).

Kommissionens forslag er en del af 'Fit for 55'-pakken, som har til formål at udmønte EU's

2030-klimamål om 55 pct. reduktion i CO

-udledninger frem mod 2030. Med forslaget etableres

en mekanisme i forbindelse med import af visse varer fra lande uden for EU, som har til hensigt

at mindske risikoen for drivhuslækage

–

udflytning af CO

-intensiv produktion - i takt med, at

EU’s

klimamål opjusteres.

Mekanismen indebærer, at en importør skal betale en pris på drivhusgasudledningerne

der hidrører

fra produktionen uden for EU. Prisen vil afspejle den kvotepris, som virksomheder pålægges i

EU’s kvotehandelssystem. Mekanismen foreslås

indført gradvist frem mod 2036. Parallelt fore-

slås gratiskvoter for omfattede sektorer i EU udfaset.

Forslaget vurderes at medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervs- og lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark. Det er Kommissionens vurdering, at forslaget har positive kli-

mamæssige konsekvenser samt positive konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet i EU.

Det franske formandskab har den 16. februar 2022 fremsat forslag til et kompromis. Formand-

skabets kompromis afviger fra Kommissionens forslag ved, foruden at indeholde en række præci-

seringer af forslaget, at præsentere en alternativ kompetencefordeling mellem medlemslande og Kom-

missionen samt ved at fremsætte forslag om en bagatelgrænse, hvorunder CBAM ikke er gældende.

Regeringen er generelt positiv og konstruktiv over for indførslen af en CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme. Regeringen mener, at forslaget bør vedtages i en form, der på den ene side understøtter

den ambitiøse grønne omstilling, og på den anden side tager højde for de potentielle økonomiske

konsekvenser for danske virksomheder. Det er samtidigt helt centralt for regeringen, at mekanis-

men indrettes i overensstemmelse med formålet om at bidrage til klimaindsatsen, reducere CO

lækage og er i overensstemmelse med WTO’s

regelsæt.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parla-

mentet og Rådet om forordning om indførelsen af en CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme (EU) nr. 2021/0214 (KOM(2021)564). Forslaget er fremsat med hjemmel i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 192 (1) og

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke,

der

skal bidrage til at realisere EU’s klimamål for

2030 på mindst 55 pct. reduktioner i

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 14 af 59

forhold til 1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU)

2021/1119).

Der er andre forslag i ’Fit for 55’-pakken,

der er tæt forbundet med forslaget, her-

under særligt Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF om et

system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse

(EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i for-

bindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

og forordning (EU) 2015/757 (KOM (2021) 551). Der henvises til grund- og nær-

hedsnotat om kvotehandelssystemet oversendt til Folketingets Europaudvalg den

9. september 2021 for en nærmere redegørelse herom.

For nærværende præsenteres de mest centrale elementer i Kommissionens forslag

om forordning om indførelsen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme. Der henvi-

ses i øvrigt til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg 1. oktober 2021.

3. Formål og indhold

Kommissionen

vurderer, at EU’s opjusterede 2030-klimamål

kan øge risikoen for

drivhusgaslækage og mindske de globale effekter af EU’s klimaindsats, hvis lande

uden for EU ikke hæver egne klimaambitioner.

Kommissionens forslag

Med Kommissionens forslag af den 14. juli 2021 etableres en mekanisme i forbin-

delse med import af visse varer fra lande uden for EU. Mekanismen indebærer, at

en importør skal betale en pris på CO

-udledningerne, der hidrører fra produktio-

nen, med henblik på at tilskynde til at reducere CO

-udledningerne i lande uden for

EU. Forslaget betyder således, at varer produceret i EU og importerede varer inden

for de omfattede sektorer betaler den samme pris for deres CO

-indhold.

Forslaget har overordnet til formål at adressere risikoen for drivhusgaslækage - det

vil sige udflytning af CO

-intensiv produktion fra EU til tredjelande med en mindre

ambitiøs klimapolitik - samt at give producenter i tredjelandene et økonomisk inci-

tament til at omstille til en mere klimavenlig produktion med henblik på at reducere

drivhusgasemissionerne globalt som led i EU’s indsats for de globale klimamål i

Parisaftalen.

Med forslaget vil importører af varer til EU skulle købe certifikater svarende til de

faktiske CO

-udledninger, som er indlejret i varen. Importører skal købe certifika-

ter, som udstedes af medlemsstaterne, og returnere dem i forhold til udledningen

fra importerede produkter. Et certifikat repræsenterer et ton CO

udledt i forbin-

delse med varens produktion. Prisen på certifikatet afspejler den kvotepris, som

virksomheder pålægges i EU’s kvotehandelssystem (ETS).

Der udstedes ikke som i

EU’s kvotehandelssystem et begrænset antal CBAM-certifikater.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 15 af 59

Mekanismen vil finde anvendelse på direkte CO

-udledninger under produktions-

processen for de omfattede varer. Der lægges op til, at de varer, der omfattes i for-

slaget, er jern, stål, aluminium, cement, gødning og

–

med visse begrænsninger -

elektricitet. Disse sektorer har en høj risiko for drivhusgaslækage og store CO

emissioner.

Forordningen vil i udgangspunktet finde anvendelse på import fra alle lande uden

for EU med undtagelse af varer fra tredjelande, som er omfattet af EU’s kvotehan-

delssystem eller har et kvotehandelssystem, der er knyttet til EU’s kvotehandelssy-

stem gennem en aftale med EU.

Forslaget lægger op til en indførelse af mekanismen i tre perioder. Perioden fra 2023

til 2025 vil være en overgangsperiode, hvor der indsamles data på de importerede

varer uden finansiel justering. Kommissionen vil, på baggrund af data indsamlet i

perioden, evaluere mekanismen med henblik på udvidelse af mekanismens vare-

grupper og eventuelt også omfatte indirekte emissioner. I perioden mellem 2026 og

2035 vil der ske en gradvis indfasning af mekanismen. Efter 2036 vil mekanismen

være fuldt indfaset.

Kommissionen har ligeledes i december 2021 fremsat forslag om, at provenuet fra

CBAM tilgår EU’s budget. Der henvises til grund-

og nærhedsnotat herom over-

sendt den 9. februar 2022.

Oprettelse af kompetent myndighed

Det foreslås at oprette en kompetent myndighed i alle medlemsstater, som skal ad-

ministrere CBAM. De kompetente myndigheder er blandt andet forpligtet til at op-

rette et nationalt register, der indeholder oplysninger om den registrerede importør,

herunder detaljer om CBAM-certifikater, står for køb og salg af CBAM-certifikater

mv. Oplysninger om den registrerede importør, operatøren og tredjelandsinstallati-

oner, vil blive gjort tilgængeligt i en database under Kommissionen.

Kommissionen vil bistå de kompetente myndigheder og koordinere deres aktivite-

ter samt fungere som central administrator. Dette indebærer, at der oprettes en

transaktionslog, som Kommissionen vil anvende til at foretage risikobaseret kontrol

af transaktioner i relation til CBAM-certifikater, der er registreret i de nationale re-

gistre.

Sanktioner

Sanktionen ved manglende overlevering af korrekt antal CBAM-certifikater svarer

til sanktionerne i EU’s kvotehandelssystem, hvorefter der skal bødepålægges 100

EUR pr. certifikat. Medlemsstaterne er endvidere bemyndiget til at anvende admi-

nistrative eller strafferetlige sanktioner for manglende overholdelse af forordningen

i overensstemmelse med national lovgivning.

Kommissionens beføjelser

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 16 af 59

Kommissionen bemyndiges til at vedtage en række gennemførelsesretsakter og de-

legerede retsakter med henblik på senere tilpasning og detaljeret gennemførelse af

forordningen. Retsakterne er vigtige for den videre implementering af forslaget, da

de autoriserer Kommissionen til at revidere ikke-væsentlige dele af lovgivningen.

Disse retsakter vil tydeliggøre og tilpasse flere punkter såsom lande og territorier

omfattet af forordningen, beregningsmetoder, regler for definition af metode til be-

regning af gennemsnitsprisen for CBAM-certifikater, regler for beregning af reduk-

tion af certifikater, der skal afleveres mv.

Formandskabets kompromisforslag

Det franske formandskab har den 16. februar 2022 fremsat forslag til en kompro-

mistekst. Kompromisteksten er i høj grad enslydende med Kommissionens forslag,

og er især justeret for at tydeliggøre en række tekniske aspekter med henblik på at

modne forordningen forud for implementering. Endvidere har formandskabet styr-

ket teksten med henblik på blandt andet at imødegå omgåelse og kontrol samt den

videre udvikling af mekanismen efter overgangsperioden.

Formandskabets kompromis afviger fra Kommissionens forslag ved, foruden at in-

deholde en række præciseringer af forslaget, at præsentere en alternativ kompeten-

cefordeling mellem medlemslande og Kommissionen samt ved at fremsætte forslag

om en bagatelgrænse, hvorunder CBAM ikke er gældende.

Oprettelse af kompetent myndighed

I det franske formandskabs kompromistekst foreslås det fortsat, at der udpeges en

national kompetent myndighed til administration af CBAM i hvert medlemsland.

Til forskel fra Kommissionens forslag indebærer kompromisteksten, at Kommissi-

onen skal oprette og i højere grad forestå driften af et centralt CBAM-register og

ligeledes en fælles platform for køb og salg af CBAM-certifikater med henblik på at

reducere kompleksitet i implementering og administration af mekanismen.

Endvidere skal Kommissionen bistå i yderligere grad ved en række kontrolfunktio-

ner.

De minimis grænse (bagatelgrænse)

I det franske formandskabs kompromistekst foreslås, at der indføres en

de minimis

grænse for at lette de administrative byrder og ligeledes reducere kompleksiteten i

mekanismen. Det betyder, at CBAM ikke vil finde anvendelse på én enkelt forsen-

delse per person per år med en samlet værdi under 150 EUR.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger ikke

endnu.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 17 af 59

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen

heraf henviser Kommissionen bl.a. til, at klimaforandringerne er et grænseoverskri-

dende problem, og at handling i EU effektivt kan komplementere global, regional,

national og lokal handling. Det fremhæves, at CBAM har et klart miljøformål og et

grænseoverskridende element, som ikke kan takles individuelt i medlemsstaterne.

Der henvises til, at det mhp. at undgå handelsforvridning er mest effektivt at indføre

en mekanisme på tværs af EU, som på en ensartet måde kan spejle kvotehandels-

systemet, og som designes i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Da klimaforandringerne er grænseoverskridende, har regulering på EU-niveau klare

fordele frem for national regulering i de enkelte medlemslande, og derfor kan rege-

ringen tilslutte sig Kommissionens vurdering og anser således nærhedsprincippet

for overholdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Indførelsen af mekanismen kan muligvis få lovgivningskonsekvenser i Danmark,

idet dette dog vil skulle endeligt afklares i forbindelse med eventuel vedtagelse på

EU-niveau.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Kommissionen fore-

slår, at provenuet fra salg af kvoter, der ellers skulle tildeles som gratiskvoter under

EU’s kvotehandelssystem

til sektorerne underlagt CO

-grænsetilpasningsmekanis-

men, tilføjes til Innovationsfonden. Dette vil alt andet lige reducere statens provenu

relativt til en situation, hvor provenuet fra salg af disse kvoter tilgår medlemslan-

dene. Størrelsen på tabt provenu afhænger især af kvoteprisen. Der henvises til

grund- og nærhedsnotat vedrørende forslaget

om en revision af EU’s kvotehandels-

system oversendt den 9. september 2021.

75 pct. af indtægterne fra selve CBAM-certifikaterne foreslås i et separat forslag af

Kommissionen at

tilgå EU’s budget

som en ny EU-indtægtskilde. Størrelsen på det

danske

bidrag vil især afhænge af kvoteprisen i EU’s kvotehandelssystem.

De stats-

finansielle konsekvenser heraf skal ses i sammenhæng med forslagspakken om re-

vision af EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF) og nye indtægtskil-

der, jf. grund- og nærhedsnotat herom.

Administrative konsekvenser

Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at vurdere de administrative konsekven-

ser af forslaget for både staten og dansk erhverv, da indførelsen af en CO

-grænse-

tilpasningsmekanisme er et nyt administrationsområde, som endnu ikke er fuldt

konkretiseret.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 18 af 59

Forslaget vil medføre administrative konsekvenser for staten, herunder øgede ad-

ministrative udgifter ved oprettelse af en national kompetent myndighed, som fo-

reslået af Kommissionen, samt implementeringen af forslag og udvikling af it-sy-

stemer. Såfremt der i drøftelserne opnås enighed om udmøntning og håndtering af

CBAM gennem en enten hybrid eller i Kommissionen funderet kompetent myn-

dighed, forventes de administrative konsekvenser at være relativt mindre.

De administrative omstillingsomkostninger for erhvervslivet vil især bestå i, at virk-

somheder, der importerer produkter omfattet af CBAM, vil skulle søge om autori-

sationstilladelse. De løbende administrative omkostninger består i, at alle omfattede

danske virksomheder kvartalsvist frem til 2026 skal udarbejde en CBAM-rapport

samt betale for udgifter til verificering af denne data. Fra 2026 skal omfattede virk-

somheder oprette konti i CBAM-registeret, købe certifikater, verificere indlejret

-udledning og returnere et tilsvarende antal certifikater.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Dette vil afhænge af, hvordan nye forpligtelser, mål og instrumenter indfases

over perioden, jf. afsnit om henholdsvis statsfinansielle og administrative konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

CBAM-omfattede varer bliver som udgangspunkt dyrere, når CO

-prissignalet slår

fuldt igennem. Det gælder uanset om de er produceret i EU eller importeret fra

lande uden for EU. Det medfører højere omkostninger for producenter af varer,

der indeholder CBAM-varer som underkomponenter. Producenter, der samtidigt

eksporterer deres produkter til lande uden for EU, rammes særligt hårdt. Det skyl-

des at producenterne konkurrerer med producenter, der ikke umiddelbart påvirkes

af CBAM. For danske producenter forventes det primært at vedrøre produktion,

der anvender stål eller gødning.

Det må forventes, at forbruget af varerne i nogen udstrækning bliver substitueret

med mindre CO

-intensive varer. Endvidere forventes gamle CO

-intensive pro-

duktionsanlæg i højere grad at blive udfaset og erstattet med mere klimavenlige pro-

duktionsmetoder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget har positive klimamæssige konse-

kvenser samt positive konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet i EU, idet forsla-

get har til formål at reducere drivhusgasemissioner i EU og samtidig undgå, at emis-

sionerne uden for EU stiger tilsvarende. Forslaget skal således bidrage til at nå

EU’s

opjusterede klimamål i 2030 på mindst 55 pct. reduktion i drivhusgasudledningerne

i forhold til 1990-niveauet. Ligeledes forventes forslaget at bidrage til opfyldelsen

af Paris-aftalens

målsætninger og FN’s

verdensmål. Regeringen er fortsat ved at

analysere forslaget nærmere, herunder for at afdække andre konsekvenser for Dan-

mark.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 19 af 59

Det vurderes, at indførslen af CBAM kan føre til handelspolitiske reaktioner, så-

fremt lande uden for EU vil anse mekanismen for at være i strid med WTO-reg-

lerne. Sådanne reaktioner forventes fortrinsvis i form af WTO-sagsanlæg og i visse

tilfælde indførelsen af tekniske handelshindringer for varer importeret fra EU. Gi-

vet, at Danmark er en relativt åben økonomi, kan det have negative økonomiske

konsekvenser. Kommission har dog lagt vægt på, at CBAM er designet i overens-

stemmelse med WTO-reglerne.

8. Høring

Forslaget blev den 15. juli 2021 sendt i høring hos Specialudvalget for Skatter og

Afgifter, i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik, i § 2-Udvalget

(landbrug) samt i Toldkontaktudvalget. Forslaget er endvidere sendt i høring i er-

hvervs- og interesseorganisationerne. Der er afgivet høringssvar fra i alt ti organi-

sationer. Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 1. oktober 2021

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau, hvor de fleste EU-lande har

udtrykt sig konstruktivt om forslaget og dets formål. Samtidig bærer de hidtidige

drøftelser præg af forslagets komplekse og tekniske karakter, som har ledt til spørgs-

mål fra EU-landene, herunder mulighederne for at implementere pr. 1. januar 2023.

Det fransk formandskab forventes at ønske at opnå generel indstilling på rådsmødet

15. marts 2022. Da der generelt er opbakning til forslag, der fremmer den grønne

omstilling, er det usikkert, hvorvidt de potentielle implementeringsvanskeligheder

og de fortsatte udeståender af tekniske detaljer i forslaget vil medføre en efterspørg-

sel efter yderligere drøftelser af forslaget på teknisk niveau. Det er således usikkert,

om der kan opnås enighed om en generel indstilling allerede på rådsmødet 15. marts

2022.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan som udgangspunkt støtte en generel indstilling med henblik på for-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Regeringen arbejder for en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats, der kan

realisere EU's klimamål og drive den grønne omstilling i Danmark såvel som i resten

af EU. Regeringen er derfor generelt positiv og konstruktiv over for indførelsen af

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme. Det er samtidigt vurderingen, at forslaget

fortsat har brug for en højere grad af detaljering førend en grænsetilpasningsmeka-

nisme endeligt kan implementeres.

Regeringen mener, at forslaget bør vedtages i en form, der på den ene side under-

støtter den ambitiøse grønne omstilling, og på den anden side tager højde for de

potentielle økonomiske konsekvenser for danske virksomheder.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 20 af 59

Det er samtidig helt centralt for regeringen, at mekanismen indrettes i overensstem-

melse med formålet om at bidrage til klimaindsatsen, reducere CO

-lækage og er i

overensstemmelse med WTO’s regelsæt.

Regeringen finder det væsentligt, at mekanismen indføres gradvist, og at der er tæt

sammenhæng med den gradvise udfasning af gratiskvoter, herunder at der arbejdes

for løsninger, som så vidt muligt begrænser de økonomiske konsekvenser for dansk

erhvervsliv.

Det vil endvidere være vigtigt, at virkningstidspunkt og indfasningen af mekanis-

men fastsættes, så medlemsstaterne kan nå at implementere rettidigt og muliggør

en gradvis indfasning af mekanismen fra 2026.

Kommissionens beføjelser bør understøtte forslagets formål mhp. en effektiv im-

plementering og varetagelse af funktioner, som sikrer en harmonisering af forslaget

ved indførelsen i medlemsstaterne. I det lys bør mekanismen implementeres i fælles

eksisterende eller i planlagte EU it-systemer, og således at forslaget ikke vil kræve,

at Skatteforvaltningen gennemfører udvikling af IT-systemer i et betydeligt omfang.

Mhp. at sikre dette, arbejdes for en løsning, hvor kompetencefordelingen mellem

Kommissionen og medlemsstaterne fastlægges efter den hybride model mhp. at

nedringe administrative omkostninger mv.

Endelig ønsker regeringen, at der udarbejdes en evaluering af muligheden for at

udvide mekanismen til indirekte emissioner og flere varegrupper mhp. at hæve am-

bitionsniveauet i mekanismen på sigt. Regeringen finder endvidere, at der bør tages

hensyn til de mindst udviklede lande

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 2. december

2021 samt den 13. januar 2022. Der henvises i øvrigt til teknisk gennemgang plan-

lagt til den 4. marts 2022.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 21 af 59

Dagsordenspunkt 3:

Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat

1. Resume

Revisionsretten præsenterede

på ECOFIN den 9. november 2021 sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2020. Der skal nu udarbejdes en rådshenstilling til Eu-

ropa-Parlamentet, som ventes drøftet på ECOFIN d. 15. marts.

Revisionsretten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er 2,7 pct. i

2020, svarende til niveauet i 2019.

Revisionsretten giver for 14. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnskabernes rigtighed, idet

EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling og af resul-

taterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, afgiver Revisionsretten

en positiv erklæring vedr. EU's egne indtægter og en negativ erklæring vedr. EU's udgifter.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 14. år i træk har kunnet give en

positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regnskaber for at give et ret-

visende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det grundlæggende utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsaget til at

give en negativ erklæring for EU’s udgifter som helhed.

Regeringen finder det meget vigtigt, at

problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og af medlems-

landene.

Revisionsretten har for andet år i træk udarbejdet en særskilt rapport om EU-budgettets perfor-

mance. Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performancevurdering

har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. november 2021 sin årsberetning

om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret

2020. Der skal nu udarbejdes en

rådshenstilling til Europa-Parlamentet. Sagen ventes drøftet på ECOFIN d. 15.

marts.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 22 af 59

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen

har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-

anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på den

baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pen-

gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Revisionsretten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i over-

ensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne

er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne

har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de

anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktio-

nerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne

revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-

ning.

Revisionsretten giver for 14. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 23 af 59

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-

kluderer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv

erklæring vedr. EU's egne indtægter.

Retten afgiver en

negativ

erklæring vedr. EU's udgifter.

Herudover fremhæver Revisionsretten, at

•

betalinger under, samt underliggende transaktioner på administrationsom-

rådet og "2 - naturressourcer (direkte støtte)" findes at være

uden

væsent-

lige fejl, idet den estimerede fejlrate her er på under 2 pct.

betalinger, samt underliggende på de øvrige udgiftsområder findes at have

en estimeret fejlrate

over

væsentlighedstærsklen, dvs. højere end 2 pct.

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF, Det Eu-

ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterforsker og

følger op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2020 sendte 6 sager til OLAF

med mistanke om svig på grundlag af 728 reviderede transaktioner. I 2019 var det

ifølge Revisionsretten 9 sådanne sager.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,7 pct. i 2020. Der er tale om samme fejlrate som i 2019, hvor den

anslåede fejlforekomst ligeledes lå på 2,7 pct.

jf. figur 1.

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-

2020)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

6,9%

5,2%

3,3%

3,7%

3,9%

4,8%

4,5% 4,4%

3,8%

3,1%

2,6% 2,7%

2,4%

2,7%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019

Niveauet for fejl ligger generelt lavere de seneste år relativt til tidligere år. Det af-

spejler en overordnet forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende

faktorer bl.a. har været overvågnings- og kontrolforanstaltninger samt regelforenk-

ling.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 24 af 59

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter

afholdes på og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten har skelnet mellem om-

råder, hvor der vurderes at være høj og lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU

godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en

udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt rettighedsordninger, hvor

der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser

er opfyldt.

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2020 at udgøre 4 pct. mod

4,9 pct. i 2019. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko imidlertid steget fra

53 pct. i 2019 til 59 pct. i 2020. På den baggrund vurderer Revisionsretten, at virk-

ningen af de konstaterede fejl i udgifterne for 2020 både er væsentlige og gennem-

gribende. Dette angives at være grundlaget for den

negative erklæring

om udgifternes

lovlighed og formelle rigtighed.

Figur 2 viser den procentvise fordeling af udgifter med høj risiko fordelt på udgifts-

områderne

i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020

for 2020.

Figur 2

Udgifter med høj risiko fordelt på udgiftsområder

i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020,

2020

12%

1a - Konkurrenceevne

21%

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

4 - Et globalt Europa

Andet

56%

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019

Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper i høj risiko konstateret af Revisionsretten

samt angiver deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 2

Fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2016-2020

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 25 af 59

2016

2017

2018

10%

2019

2020

20%

30%

40%

39%

40%

20%

32%

29%

34%

50%

60%

53%

61%

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

45%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

21%

Betalinger uden dokumentation

11%

18%

16%

20%

19%

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2020

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter i høj risiko

kommer fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive god-

kendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i om-

kostningsanmeldelser). Disse udgør 45 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst i

2020. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støtteberetti-

gede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (21 pct.) og alvorlige fejl i forbin-

delse med offentligt indkøb (19 pct.). Fejlraterne varierer ligeledes i høj grad på

tværs af udgiftskategorierne. Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er

inden for udgiftskategorierne 1a

– ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”

(3,9 pct.) og udgiftskategori 1b

–”økonomisk, social og territorial samhørighed”

(3,5

pct.). Herudover ligger udgiftskategori 2

– ”naturressourcer” (2

pct.) samlet set tæt

på væsentlighedsgrænsen på 2 pct.

Figur 4

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2020 (pct.)

Pct.

6,0

5,0

4,0

3,0

5,6

5,7

5,2

4,8

4,4

3,8

3,1

2,4

2,6 2,7 2,7

2,0

4,4

4,1 4,2

4,0 3,9

3,5

3,0

5,0

4,4

3,6

2,9

2,5 2,4

1,9 2,0

2,0

1,0

0,0

Total

2014

1a - Konkurrenceevne for

vækst og beskæftigelse

2015

2016

2017

1b - Økonomisk, social og

territorial samhørighed

2018

2019

2020

2 - Naturressourcer

Anm.:Revisionsretten har ikke specificeret fejlraten for udgiftsområde 3 - sikkerhed og medborgerskab, 4

–

globalt

Europa, 5

–

administration eller de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2020.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 26 af 59

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen. Forsk-

nings- og innovationsprogrammerne samt uddannelse, ungdom og idræt udgjorde

størstedelen af budgetkategorien i 2020.

Hovedparten af fejl inden for dette område vedrørte ikke-støtteberettigede omkost-

ninger, såsom personaleomkostninger, der var sat for højt, ukorrekt anmeldte om-

kostninger til underleverandører eller omkostninger, der ikke var afholdt.

Udfordringer vedrørende omkostninger til underleverandører omhandlede primært

støttemodtagere, der ikke var klar over, at direkte personaleomkostninger og om-

kostninger til eksterne konsulenter behandles forskelligt under EU-finansierede

programmer. Risikoen for denne type fejl var særligt udpræget hos SMV'er.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at Kommissi-

onen udvider regnskabsattester til også at omfatte kategorier af enhedsomkostnin-

ger under det nye rammeprogram for forskning, Horisont Europa, foretager en pe-

riodisk gennemgang af hovedårsagerne til fejl i regnskabet, giver vejledning til kom-

plekse spørgsmål vedrørende Horisont 2020 og afhjælper svaghederne i metoderne

til stikprøvetagning af omkostningsanmeldelser.

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden og Den Europæiske Socialfond samt andre ordninger. Hovedparten

af udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlems-

landene.

Revisionsretten fremhæver ikke-støtteberettigede projekter og omkostninger, over-

trædelser af regler for det indre marked og manglende dokumentation som centrale

kilder til fejl. Revisionsretten understreger, at antallet og effekten af de opdagede

fejl viser, at den eksisterende kontrol ikke i tilstrækkelig grad modvirker den høje

risiko for fejl på dette område. Dette gjorde sig især gældende for forvaltningsmyn-

digheder og bemyndigede organer.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen tilskynder revisionsmyndigheder at til-

føje specifikke spørgsmål om risici for svig til tjeklister og dokumenter, samt doku-

menterer skridt, der bliver taget for at modvirke risici konstateret under en revision.

Yderligere anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen anmoder medlemslande

om tilstrækkelige oplysninger om konklusioner og opfølgning ved operationer, hvor

lande har udeladt beløb fra regnskabet på grund af en løbende vurdering.

–

Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljø- og kli-

maforanstaltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik

tegner sig for 97 pct. af udgifterne. Kommissionen deler forvaltningen af den fæl-

les landbrugspolitik med medlemslandene.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 27 af 59

Revisionsretten konstaterer, at fejlforekomsten på området ligger tæt på væsentlig-

hedstærsklen, samt at der ikke er en væsentlig fejlforekomst i de direkte betalinger,

som hovedsaligt er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal. Revisionsret-

ten konstaterer derimod, at udgifter til landdistrikter, markedsforanstaltninger, fi-

skeri, miljø og klima i højere grad er behæftet med fejl. Disse udgifter udgør 31 pct.

af udgifterne under budgetkategorien.

–

Sikkerhed og medborgerskab

Udgiftskategorien omfatter udgifter til grænsekontrol og sikkerhed, herunder

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed samt en

række agenturer (herunder Frontex).

Revisionsretten konkluderer, at der ikke blev revideret et tilstrækkeligt antal trans-

aktioner til at kunne anslå en fejlrate på dette område. Dog var der tilfælde af mang-

lende overholdelse af de retlige og finansielle bestemmelser samt tilfælde med trans-

aktioner med kvantificerbare fejl.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen nøje kontrollerer støtteberettigelsen af

de omkostninger, støttemodtagere under ESI-foranstaltninger, anmelder. Ligeledes

bør Kommissionen yde vejledning til de myndigheder i medlemslande, der er an-

svarlige for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikker-

hed om hvordan tjenesternes fuldstændighed og kvalitet dokumenteres, når finan-

siering er baseret på standardenhedsomkostninger.

–

Globalt Europa

Dette udgiftsområde dækker udgifter til alle eksterne foranstaltninger, der finan-

sieres over EU budgettet (med undtagelse af de europæiske udviklingsfonde). Be-

talingerne udbetales via en række forskellige instrumenter og støtteordninger, så-

som kontrakter, tilskud, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre

former for budgettilskud.

Revisionsretten bemærker, at nogle internationale organisationer kun gav begrænset

adgang til dokumenter eller satte spørgsmålstegn ved Revisionsrettens mandat. Re-

visionsretten anbefaler, at Kommissionen tager skridt til at internationale organisa-

tioner giver Revisionsretten komplet, ubegrænset og rettidig adgang til de doku-

menter, der er nødvendige for at denne kan udføre sine opgaver i overensstemmelse

med TEUF.

Derudover anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen etablerer en procedure

med henblik at sikre at partnerorganisationer baserer deres fordeling af delte om-

kostninger på faktisk afholdte afgifter og at der indføres forpligtelser om, at Kom-

missionen skal underrettes om tilfælde med mistanke om svig mod EU-budgettet,

af kontrahenten, der er ansvarlig for undersøgelsen af restfejlfrekvensen.

–

Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 28 af 59

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Revisionsretten

oplyser, at området som i forudgående år er uden væsentlig fejlforekomst. Der

blev ikke fundet nogen specifikke forhold med hensyn til Rådet, Domstolen, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den

Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

og EU-Udenrigstjenesten.

Revisionsretten anbefaler, at Europa-parlamentet indfører nødvendige ændringer

for at sikre, at der kun betales dagpenge til de medlemmer, der er berettiget.

Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen styrker overenstemmelses-kontrollen

af de ansattes erklæringer om tillæg, som er modtaget fra andre kilder, og øger de

ansattes bevidsthed om dette.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Revisionsretten præsenterede d. 15. november 2021 en særskilt rapport om EU-

budgettets performance ved udgangen af 2020. Det er andet år i træk, at en sådan

særskilt rapport præsenteres. Rapporten skal ses som en del af Revisionsrettens års-

beretning om gennemførslen af EU-budgettet for 2020, og er et led i Revisionsret-

tens øgede fokus på performancevurdering i de seneste år.

Revisionsretten konkluderer overordnet, at retningslinjerne for bedre regulering

hjælper Kommissionen med at identificere læringspunkter fra tidligere implemen-

tering af politik og programmer samt anvende disse til at forbedre fremtidig perfor-

mance. Ligeledes konkluderes, at Kommissionen har efterlevet princippet om for-

udgående analyser i de fleste reviderede lovgivningsprocedurer, men at Kommissi-

onen ikke havde gennemført en konsekvensanalyse forud for reguleringen om fæl-

les bestemmelser, der fastsætter de fælles regler for udmøntningen af en række EU-

fonde under delt forvaltning. Derudover bemærker Revisionsretten, at der generelt

er behov for yderligere data på en række områder, idet det nuværende grundlag og

rapportering fra Kommissionen vanskeliggør evaluering.

Revisionsretten fokuserer i sin rapport på udvalgte udgiftsprogrammer under de

fem udgiftsområder. Konklusioner om udvalgte udgiftsprogrammer fremgår ne-

denfor:

Erasmus+ vurderes at levere EU-merværdi. Programmet samler forgænger-pro-

grammerne under en paraply og forsimpler ved at samle og skabe mere sammen-

hæng. Dog er der stadig forbedringspotentialer, fx fsva. it-systemer, forsimpling af

ansøgningsprocedurer og ligestilling mellem kønnene.

For Den Europæiske Socialfond fandt Revisionsretten, at denne bidrager til bære-

dygtig og inkluderende vækst i Europa. Revisionsretten bemærker at det på bag-

grund af manglende data er svært at konkludere på Den Europæiske Socialfonds

reelle performance for 2014-2020-perioden.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 29 af 59

Revisionsretten vurderer ift. den Europæiske Hav- og Fiskerifond, at EU's fisker-

flåde generelt er profitabel og at bæredygtigt fiskeri er gavnligt for fiskere. Til gen-

gæld er fremme af akvakultur mindre udviklet. Derudover påpeger Revisionsretten,

at det er usandsynligt, at mål for bevaringsstatus af alle fiskearter var opnået i 2020.

Revisionsretten finder det vanskeligt at vurdere om fonden for intern sikkerhed

reelt bidrager til sikkerhed i EU. Derudover fandt Revisionsretten en høj grad af

variation i medlemslandes absorption af EU-midler, idet forsinkelser bl.a. ses at

skyldes Covid-19-pandemien.

Fsva. førtiltrædelsesbistand fandt Revisionsretten, at kun fem ud af 19 målindika-

torer forventes at blive nået. Programmet selv, har dog ifølge Retten bidraget til

modernisering af landbrug i landlige udviklingssektorer og justering af modtageres

regelsæt hen mod EU-regelsæt.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisio-

nen altid deltager ved Revisionsrettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korre-

spondance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid for-

skellige opfattelser af, hvor positivt et billede, der med Revisionserklæringen for

EU’s budgetgennemførsel for 2020 er grundlag for at tegne, og dermed forskellige

opfattelser af den rette overordnede tone i henstillingen samt hvilke midler, der skal

tages i brug for at nedbringe fejlraten.

Det er generelt blevet modtaget negativt, at fejlraten fortsat er over væsentligheds-

tærsklen på 2 pct.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 30 af 59

En større gruppe lande ønsker, at henstillingen skal give udtryk for, at den afvisende

erklæring skyldes den store andel af budgettet, der udgøres af såkaldte høj-risiko-

udgifter, som er særlig eksponerede for fejl grundet kompleksiteten i regelsættet.

Disse lande finder, at den afvisende erklæring ikke er tegn på en forværring, hvilket

understreges med at den samlede fejlrate er enslydende foregående år. Omvendt

ønskes fra denne gruppe fokus på, at fejlraten under såvel budgetkategori 1b (øko-

nomisk, social og territorial samhørighed) er reduceret.

En række lande i Rådet arbejder derimod sammen med Danmark for, at Rådets

henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens afvisende er-

klæring vedr. udbetalingerne såvel som en fejlrate over væsentlighedsgrænsen dybt

beklagelig og et tegn på, at der ikke er sket en forbedring af den formelle rigtighed

og lovlighed af EU’s udbetalinger ift.

det foregående års revionserklæring.

Herudover er der forskellige opfattelser af, hvordan Revisionsrettens rapport om

EU-budgettets performance skal håndteres. En række lande, herunder Danmark,

arbejder for, at Revisionsrettens rapport om performance behandles som en inte-

greret del af dechargeproceduren, idet EU-budgettets resultater ses som essentielle

i vurderingen af budgetforvaltningen. Konkret arbejdes der bl.a. på, at det fremgår

tydeligt, hvis Revisionsretten vurderer at et program har problemer med at levere

på de ønskede parametre. Andre lande ønsker derimod, at performance-rapporten

behandles særskilt fra den årlige revision.

Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 14. år i træk har kunnet

give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regn-

skaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle

stilling.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate fortsat er på 2,7

pct. i 2020, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Regeringen finder det

derfor vigtigt, at problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af

Kommissionen og medlemslandene, således at Revisionsretten fremadrettet kan

give en positiv revisionserklæring samt at denne bliver med så få forbehold som

muligt. Det vil kræve, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på de

udgiftsområder, der generelt er fejlbehæftede, og i særdeleshed når disse udgifter

vokser i både absolut størrelse og som andel af Revisionsrettens revisionspopula-

tion. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der fokuseres på årsagerne til komplek-

siteten, og at der arbejdes hen imod enklere regler, som vil lette administrationen

for både myndigheder og støttemodtagere.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en positiv er-

klæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende

EU’s

egne

indtægter.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 31 af 59

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen vil

fortsætte arbejdet for, at der fra Kommissionen og medlemslandenes side vil være

stigende fokus på fejl og svig både i forbindelse med det ordinære EU-budget og i

den finansielle støtte, der ydes via genopretningsfaciliteten.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en me-

get kompliceret opgave. Regeringen finder det dog ikke tilfredsstillende, at der for

udgiftsområderne "1a-konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", "1b - økono-

misk, social og territorial samhørighed og "2 - naturressourcer (markedsordninger,

udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats

og fiskeri)”,

er estimeret en fejlrate

over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Det er derfor ligeledes en central prioritet for regeringen, at der fokuseres på de

bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere reg-

ler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere. Her-

udover finder regeringen det vigtigt at adressere primære kilder til uopdagede fejl

ved at fremme nødvendige foranstaltninger i samarbejde med forvaltningsmyndig-

hederne.

Det er fortsat regeringens holdning, at krav om stadig mere kontrol skal stå mål

med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet.

Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performan-

cevurdering har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det

er væsentligt for at sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-mer-

værdi. Regeringen finder det dog samtidigt vigtigt, at en øget performancevurdering

skal stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at det ikke ud-

vander Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring

om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed

og formelle rigtighed.

Regeringen finder det vigtigt, at danske interesser, og kerneallieredes interesser er

tilstrækkeligt afspejlet i henstillingen. Regeringen forventer med udgangspunkt i Rå-

dets udkast til en henstilling, at disse synspunkter i vid udstrækning vil være afspejlet

i Rådets endelige henstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 9. november 2021

og til forhandlingsoplæg d. 11. februar 2022.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 32 af 59

Dagsordenspunkt 4:

Retningslinjer for

EU’s budget for

2023

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat

1. Resume

Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prio-

riteter for EU’s budget

for det kommende år.

Som tidligere år forventes Rådet at fremføre, at der i budgettet skal sikres tilstrækkelig margen til

lofterne til håndtering af uforudsete udgifter. Rådet forventes ligeledes at opfordre til ansvarlig bud-

gettering samt overholdelse af sunde budgetprincipper. Rådet forventes endvidere at understrege væ-

sentligheden i forudsigelighed i medlemsstaternes bidrag til EU’s budget.

Rådet forventes afslut-

ningsvis at understrege præmissen i MFF’en om, at stabsniveauer i EU’s institutioner stabiliseres

ligesom de administrative udgifter bør reduceres.

Regeringen agter på det foreliggende grundlag at tilslutte sig de ventede rådskonklusioner om ret-

ningslinjerne

for EU’s

2023-budget.

2. Baggrund

Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste års

budget, således at disse kan fremføres i god tid før Kommissionen fremlægger sit

budgetforslag for 2023. Medlemslandene forventes at opnå enighed om konklusio-

nerne på ECOFIN-rådsmødet d. 15. marts 2022.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2023, der er det tredje budget under

den nye flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, spiller en vigtig rolle i at

udvikle og levere på EU’s prioriteter. Dette omfatter også EU-budgettets

bidrag til

den økonomiske genopretning af de europæiske økonomier i kølvandet på CO-

VID-19-pandemien.

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at

alle

EU’s institutioner respekterer

alle

elementerne i MFF-aftalen. Det forventes ligeledes, at Rådet vil fremføre, at det

fremsatte budget skal være i overensstemmelse med de budgetmæssige principper,

der fremgår af

EU’s

finansforordning, herunder princippet om etårighed, sund fi-

nansforvaltning og gennemsigtighed. Det forventes dertil, at Rådet vil understrege

behov for, at der skal udvises budgetdisciplin og fremhæve, at finansieringen af

nødvendige merudgifter skal ske ved prioriteringer i overensstemmelse med de po-

litiske målsætninger.

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2023 skal være realistisk, at budget-

teringen skal være hensigtsmæssig, og at der i overensstemmelse med den interin-

stitutionelle aftale med Europa-Parlamentet af 16. december 2020 skal sikres til-

strækkelig margen under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgifter. Det

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 33 af 59

forventes dertil, at der vil blive lagt vægt på, at der er tilstrækkelige ressourcer til

implementering af EU’s prioriteter og igangsættelse af nye programmer. Dette in-

debærer, at budgettet honorerer forpligtigelser fra foregående MFF-periode. Det

understreges, at der som led heri skal afdækkes muligheder for finansiering via om-

prioriteringer. Samtidig forventes det, at der vil være fokus på kontinuerlig monito-

rering af niveauet for indgåede forpligtelser, der henstår til betaling.

Det forventes, at Rådet vil fremhæve behovet for forudsigelighed i medlemsstater-

nes bidrag til EU’s budget

og i betalingerne fra EU til medlemsstaterne. Det under-

streges i den forbindelse, at både over- og underbudgettering af medlemsstaternes

bidrag skaber udfordringer i de nationale budgetter. Rådet fremhæver vigtigheden

i, at fremskrivninger er pålidelige og præcise, så medlemsstaterne har mulighed for

rettidigt at håndtere deres bidrag til EU’s budget.

Det forventes, at Rådet understreger, at brugen af ændringsbudgetter bør begræn-

ses, samt at fremsættelse af ændringsbudgetter bør ske rettidigt med henblik på at

undgå afbrydelser i EU’s programmer. Rådet inviterer Kommissionen til at frem-

sætte ændringsbudgetter vedrørende indtægtssiden særskilt og umiddelbart efter, at

de relevante data er til rådighed. Rådet understreger sin forpligtelse til at forholde

sig til ændringsbudgetterne så hurtigt som muligt.

Det forventes, at Rådet understreger, at loftet for

udgiftskategori 7

–

administration

under MFF’en er baseret på præmissen om, at alle EU’s institutioner følger en om-

fattende og målrettet tilgang ift. at stabilisere antallet af medarbejdere og reducere

administrative udgifter. Således forventes Rådet at fremhæve, at enhver stigning i

antallet af stabsniveauerne på tværs af EU’s institutioner kan lede til stigende pres

på udgiftskategorien samt underminere den interinstitutionelle balance mellem in-

stitutionerne. Kommissionen opfordres derfor til at præsentere initiativer, hvor det

er hensigtsmæssigt samt gøre brug af bestemmelserne i art. 314(1) i Traktat om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU).

Rådet forventes at opfordre Kommissionen til rettidigt at fremsætte budgetforslaget

for 2023, således at Rådet og de nationale parlamenter har mulighed for at analysere

forslaget og foretage en grundig forberedelse af sin position. Kommissionen opfor-

dres ligeledes til at fortsætte sine bestræbelser for at forbedre de forklarende doku-

menter, der ledsager budgetforslaget, ved at gøre dem simplere, mere præcise og

mere transparente. Kommissionen anmodes om at stille det fulde sæt af dokumen-

ter til rådighed, som retningslinjerne i artikel 41 i finansforordningen foreskriver.

Dette gælder også dokumenter om midlerne under EU’s genopretningsinstrument.

Rådet forventes ligeledes at anmode Kommissionen om løbende at informere om

formålsbestemte indtægter, der tilføres EU-budgettet,

herunder midler under EU’s

genopretningsinstrument.

Endelig forventes det, at Rådet vil opfordre alle institutioner til at sikre en effektiv

og konstruktiv budgetprocedure i overensstemmelse med de frister, der fremgår af

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 34 af 59

TFEU. I særdeleshed inviteres Kommissionen til at spille rollen som ærlig mægler

under hele budgetproceduren. Rådet anmoder Kommissionen om at understøtte

forligsproceduren ved at sikre rettidig levering af budgetudkastene for fælles kon-

klusioner med al relevant information.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser.

Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske el-

ler administrative konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet set delt i to grupper af lande: På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetansvarlighed og -disciplin samt sikring af tilstrække-

lige margener til brug for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. På den anden

side lægger en gruppe af lande vægt på, at der i budgettet sikres et tilstrækkeligt

niveau for betalinger, herunder særligt til samhørighedspolitikken.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side finder man det centralt, at det fremgår af retningslinjerne, at der

sikres tilstrækkelige margener til udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgif-

ter, og at budgettet overholder sunde budgetprincipper. Regeringen finder det i for-

længelse heraf vigtigt, at der er fokus på, at merudgifter i høj grad finansieres via

omprioriteringer.

Regeringen understreger, at alle EU’s institutioner

skal udarbejde en udførlig plan,

der tager stilling til niveauet for stillingsfortegnelser, afdækker effektiviseringsgevin-

ster ved nye arbejdsformer samt fortsat tilstræber at indhente effektiviseringsgevin-

ster i ikke-lønrelaterede udgifter.

Regeringen

ønsker endvidere forudsigelighed i medlemsstaternes bidrag til EU’s

budget og i betalingerne fra EU til medlemsstaterne, hvorfor brugen af ændrings-

budgetter bør begrænses.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 35 af 59

Endelig ønsker regeringen, at Kommissionen vender tilbage til tidligere års budget-

procedure, hvor udkast til næste års EU-budget præsenteres i foråret frem for i

sommermånederne. Det skal ses i lyset af, at præsentation af EU-budgetforslaget i

sommermånederne giver meget kort tid til grundig behandling og drøftelse i Rådet

samt inddragelse af nationale parlamenter.

På ovenstående baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det

foreliggende udkast

til retningslinjer for EU’s 2023-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 11. februar 2022.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 36 af 59

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)75

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 22

lande. Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 15. marts 2022 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering af

genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner, herunder med udgangspunkt i

Kommissionens årlige rapport vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten af 1. marts 2022.

Der er aktuelt ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopretnings-

planer på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt i løbet

af 2022.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-

missionen, når genopretningsplanerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og mål

i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med udbetalinger på baggrund af

opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21.

juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplemen-

terende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse

af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Regeringen finder

det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april, 18. juni, 9. november og 7. december 2021 samt 18. januar 2022. ECO-

FIN godkendte de første 12 genopretningsplaner 13. juli 2021 og yderligere hhv. 4 planer 26.

juli, 2 planer 6. september, 1 plan 5. oktober og 3 planer 28. oktober 2021. Der henvises til

tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genop-

retningsplaner i Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 37 af 59

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

På nuværende tidspunkt har 26 EU-lande, herunder Danmark, afleveret deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 38 af 59

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober for yderligere hhv.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 39 af 59

4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet), 1

land (Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). For information om disse

lande henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6.

september, 5. oktober og 28. oktober 2021.

Kommissionen har ligeledes gennemført forudbetalinger til en række lande med

godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investerin-

ger er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det

direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finan-

sierings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er ind-

gået.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 15. marts 2022 igen at gøre status for implementering af genop-

retningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Der er

aktuelt ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om gen-

opretningsplaner på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger ventes fremlagt i løbet af 2022.

Drøftelsen på ECOFIN vil bl.a. kunne komme ind på Kommissionens årlige rap-

port vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten, der blev offentliggjort 1.

marts 2022.

I Kommissionens rapport anføres det, at implementeringen af genopretningsfacili-

teten fortsat er på et tidligt stadie, hvorfor der endnu ikke er overblik over imple-

menteringens konkrete bidrag til de mål, der er fastlagt i forordningen liggende til

grund for genopretningsfaciliteten. Kommissionen vurderer dog, at implementerin-

gen af faciliteten overordnet er på rette spor med Rådets godkendelse af foreløbigt

22 genopretningsplaner, der i alt indeholder direkte støtte svarende til 291 mia. euro

og lån svarende til 158 mia. euro. Kommissionen gør også status for betalingsan-

modningerne, hvor Kommissionen er påbegyndt udbetalinger på baggrund af op-

fyldte milepæle og mål,

jf. bilag 2.

Kommissionen nævner, at man i alt forventer ca.

30 betalingsanmodninger i 2022.

De konkrete udbetalinger vil generelt ske i takt med, at landene opnår milepæle og

mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i de rådsimplementerende beslut-

ninger om deres respektive genopretningsplaner.

Den første udbetaling under fa-

ciliteten, som blev godkendt til Spanien 22. december 2021, viser ifølge Kommissi-

onen, at faciliteten understøtter implementeringen af reformer og investeringer i

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller flere

EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 40 af 59

EU-landene. Kommissionen vurderer generelt, at investeringerne og reformerne,

der understøttes af genopretningsfaciliteten, vil bidrage til at adressere EU-landenes

specifikke udfordringer og til at fremme facilitetens overordnede målsætninger om

bl.a. grøn og digital omstilling, inklusiv og bæredygtig vækst, samhørighed samt

økonomisk og sundhedsmæssig robusthed.

Kommissionens genopretningsscoreboard

, der er offentligt tilgængelig, viser den

løbende fremgang med implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner på

baggrund af en række indikatorer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 41 af 59

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at genopretningsinstru-

mentet

(NGEU) samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og

øge beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage drøftelsen om status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 42 af 59

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli,

samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. no-

vember og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober,

28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen foreløbigt blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar

2022.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementer-

ende beslutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni

2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 43 af 59

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig

skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 44 af 59

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1 - Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

primo marts 2022

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land Plan afleveret

I alt

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

16. juni

27. september

21. juni

2. juli

16. juni

30. april

15. oktober

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

8. juli

17. juni

5. oktober

4. oktober

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

16. september

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

338,2

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

360

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

336,0

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

166,0

0,5

36,6

19,9

17,4

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

10,0

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,6

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

1,7

7,4

0,03

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte støtte

0,8

Udbetalinger

(mia. euro)

Lån Direkte støtte Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes

BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. for den samlede tildeling af lån til EU-landene. EU-landene er altså ikke

garanteret lån for 6,8 pct. af BNI (som er det landespecifikke loft), da summen af lån for 6,8 pct. af BNI til alle lande er højere end 360 mia. euro.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Bilagstabel 2

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

primo marts 2022

26 genopretningsplaner indsendt til

Kommissionen

22 planer vurderet af

Kommissionen

22 beslutningsforslag

vedtaget af Rådet

21 udbetalinger af forudbetalinger

5 betalingsanmodninger indsendt til

Kommissionen

2 betalingsanmodninger godkendt af

Kommissionen

CY DE DK

CZ HR

SK RO MT EE

HU SE BG

Anm.: *Irland har ikke anmodet om forudbetaling.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard.

dgfdgfd

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Dagsordenspunkt 6:

Status

på

Kommissionens

offentlige

konsultation

EU’s

økonomiske

finanspolitiske rammer samt retningslinjer for

finanspolitikkerne i 2023

KOM(2022)85

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 2. marts en meddelelse med retningslinjer for EU-landenes finanspo-

litikker i 2023. Meddelelsen fremhæver foreløbige observationer fra Kommissionen i relation til

den igangværende overordnede, konsultationsproces om en evaluering

af EU’s finanspolitiske ram-

mer (som startede sidste år og stadig pågår) og skitserer Kommissionens ventede tilgang til vurde-

ringer af EU-landenes finanspolitikker i 2023. Kommissionen lægger med retningslinjerne generelt

op til en differentieret tilgang til EU-landenes finanspolitik, der afspejler de enkelte landes situa-

tioner, herunder gældsniveauer. Der foreligger fortsat ikke et udspil fra Kommissionen om konkrete

ændringer af de finanspolitiske regler.

EU-landene ventes generelt at dele Kommissionens overordnede vurderinger af de økonomiske ud-

sigter

og at tage Kommissionens observationer i debatten om EU’s økonomiske og finanspolitiske

rammer til efterretning. Det er uklart, hvordan landene vil stille sig ift. de konkrete retningslinjer

i Kommissionens meddelelse om finanspolitik.

Regeringen går konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s

økonomiske og finanspoliti-

ske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre reglerne inden for rammerne af EU-

traktaten. Reglerne skal sikre stærke europæiske økonomier med sunde offentlige finanser, der

skaber rum til at investere i politiske prioriteter såsom velfærd og den grønne og digitale omstilling.

Regeringen tager Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker i 2023 til efter-

retning og finder, at der i tilrettelæggelsen af EU-landenes finanspolitik bør tages højde for aktuelle

geopolitiske risici samt tages hånd om de risici, der er opbygget under COVID-19-krisen.

2. Baggrund

Kommissionen ventes på ECOFIN at præsentere en generel, foreløbig status for

Kommissionens konsultation vedr. EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer.

Konsultationen, der fortsat pågår, skal give indspil til Kommissionens evaluering af

EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer. Kommissionen ventes også at præ-

sentere sine overordnede retningslinjer for planlægningen af landenes finanspolitik-

ker i 2023. Dagsordenspunktet tager udgangspunkt i en meddelelse, som Kommis-

sionen offentliggjorde 2. marts.

Status på den offentlige konsultation

om EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer

Med en meddelelse af 19. oktober 2021 genstartede Kommissionen sidste år en

evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, som særligt fokuserer

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 47 af 59

på de finanspolitiske rammer i Stabilitets- og Vækstpagten og på proceduren for

makroøkonomiske ubalancer.

Meddelelsen bekræftede generelt vurderingerne fra en tidligere meddelelse af 5. fe-

bruar 2020 om rammerne, som bl.a. fandt, at de økonomiske og finanspolitiske

rammer i EU havde bidraget til at korrigere eksisterende ubalancer, fremme kon-

vergens og koordination samt reducere gæld og underskud. Reglerne havde også

bidraget til sundere nationale budgetrammer.

Kommissionen peger også på forbedringspotentiale, herunder er der bl.a. en udfor-

dring med at sikre gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion til mindre

risikable gældsniveauer for at undgå permanent finanspolitisk divergens mellem lan-

dene, fastholde gunstige finansieringsvilkår og forebygge markedsuro. Kommissio-

nen finder samtidig behov for offentlige investeringer i de kommende år, herunder

i grøn og digital omstilling, hvilket understreger behovet for at sikre god sammen-

sætning af de offentlige finanser. Kommissionen mener, at det giver anledning til at

reflektere over, om de finanspolitiske rammer i EU kan gøre mere for at forbedre

sammensætningen.

Kommissionen peger også på vigtigheden af at skabe finanspolitisk råderum i gode

tider, som kan udnyttes i dårlige tider, samt effektiv koordination af de økonomiske

politikker. Kommissionen vurderer, at der fortsat bør være fokus på enklere finans-

politiske rammer, stærkere nationalt ejerskab og bedre håndhævelse.

Kommissionen fremhæver bl.a. også, at der er behov for at sikre en effektiv proce-

dure for makroøkonomiske ubalancer med nationalt ejerskab, herunder behov for

bedre samspil mellem proceduren for makroøkonomiske ubalancer og Stabilitets-

og Vækstpagten og passende integration af klima- og miljørisici i proceduren for

makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen har ikke fremlagt et konkret forslag til at ændre på de økonomiske

og finanspolitiske rammer. Kommissionen ønsker at fortsætte den igangværende

debat med henblik på at opnå en bred konsensus om vejen frem inden 2023.

Kommissionen stillede i meddelelsen af 19. oktober 2021 11 spørgsmål som indspil

til debatten,

jf. bilag.

Centrale temaer er bl.a. sikring af holdbare offentlige finanser,

håndtering af makroøkonomiske ubalancer, plads til aktiv finanspolitik, reformer,

sammensætningen af de offentlige finanser, investeringer, forenkling af reglerne og

mere transparens, håndhævelse af reglerne og koordination af de økonomiske poli-

tikker.

Som led i debatten har Kommissionen haft et offentligt spor, hvor alle interessenter

i offentligheden har kunnet bidrage med idéer og holdninger. Sporet omfatter bl.a.

en onlineplatform, hvor offentligheden har kunnet indsende bidrag, og en række

offentlige debatarrangementer. Derudover har der løbende været overordnede

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 48 af 59

drøftelser blandt EU-landene i Rådsregi, primært på teknisk niveau, ligesom euro-

gruppen har behandlet aspekter, der vedrører eurolandene.

Retningslinjer for planlægningen af landenes finanspolitikker i 2023

Retningslinjerne for EU-landenes finanspolitikker i skal ses i forlængelse af Kom-

missionens løbende kommunikation under pandemien vedr. implementeringen af

de finanspolitiske regler i lyset af den generelle usikkerhed om de offentlige finanser

og den økonomiske udvikling.

Ifm. med pandemiens udbrud i Europa offentliggjorde Kommissionen 20. marts

2020 en meddelelse

om aktivering af den generelle undtagelsesklausul. I medde-

lelsen henviste Kommissionen til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbage-

slag. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibilitet i

EU’s

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet in-

debærer, at der kan tages højde for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller eu-

roområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

Kommissionen meddelte efterfølgende ifm. sin strategi for bæredygtig vækst af 17.

september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

, at

undtagelsesklausulen også ville være aktiv i 2021.

Kommissionen vurderede senere i en pakke af 2. juni 2021 på basis af Kommissio-

nens forårsprognose af 12. maj 2021, at betingelserne var opfyldt for, at den gene-

relle undtagelsesklausul også er aktiv i 2022. Kommissionen oplyste, at der var tale

om en helhedsvurdering af økonomien, som bl.a. tog højde for, at BNP-niveauet i

EU ventedes at nå tilbage på 2019-niveauet i 4. kvartal 2021, mens BNP-niveauet i

euroområdet i 2019 først ventedes nået i 1. kvartal 2022. Kommissionen pegede

også på, at betingelserne for at deaktivere klausulen i 2023 ventedes opfyldt på bag-

grund af forårsprognosen 2021.

Kommissionen fremlagde 2. juni 2021 også anbefalinger vedr. landenes finanspoli-

tikker sammen med udkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konver-

gensprogrammer, som efterfølgende blev godkendt af Rådet 18. juni 2021. Anbe-

falingerne var overordnede og generelt enslydende, men indebar en vis differentie-

ring mellem landene baseret på landenes gældsniveauer samt udviklingen i forholdet

mellem landenes investerings- og forbrugsudgifter. Landeanbefalingerne afspejlede

behovet for at understøtte genopretningen og usikkerhed om økonomien og de

offentlige finanser, og lagde samtidig vægt på hensyn til mellemfristet finanspolitisk

holdbarhed og vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser.

Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den

økonomiske udvikling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne

KOM(2020)123

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-econo-

mic-governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-

growth-pact_en

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 49 af 59

i form af tildeling af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af

BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle

budgetforbedringer.

3. Formål og indhold

Status på den offentlige konsultation

om EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer

Kommissionen peger i sin meddelelse af 2. marts 2022 på nogle udvalgte temaer,

som Kommissionen ser potentiale for at arbejde videre med pba. de foreløbige,

overordnede linjer, der har tegnet sig i den igangværende debat om de finanspoliti-

ske regler:

•

Sikring af gældsholdbarhed og fremme af holdbar vækst gennem inve-

steringer og reformer.

Høj gæld bør reduceres på en realistisk, gradvis og ved-

varende måde. Reglerne bør understøtte gældsreduktion via mellemfristede stra-

tegier, der fokuserer på konsolidering, kvalitet og sammensætning af offentlige

finanser og vækst, herunder fremme af sammenhængende politikker med inve-

steringer og reformer.

•

Styrket fokus

på mellemfristet planlægning i EU’s finanspolitiske regler.

Der er yderligere potentiale i at arbejde videre med at styrke den mellemfristede

planlægning under reglerne, mens kursen hen imod målene i de mellemfristede

planer fortsat skal holdes på sporet via årlig overvågning, ligesom de mellemfri-

stede planer også i højere grad kan omfatte landenes investerings- og reform-

planer.

•

Det bør drøftes,

hvad man kan lære af erfaringerne med genopretningsfa-

ciliteten

fsva. ejerskab, håndhævelse og samspil mellem reformer og finanspo-

litik. Det europæiske semester bør fortsat udgøre den centrale ramme for den

økonomiske overvågning og koordination.

•

Forenkling af reglerne, større nationalt ejerskab og bedre håndhævelse.

Reglerne bør gøres enklere, herunder ved at gøre dem mindre afhængige af ikke-

observerbare variable og strømline de tilføjelser om fleksibilitet, der er kommet

med tiden. Kommissionen peger på muligheden for at have færre indikatorer i

reglerne, fx med en udgiftsbaseret styring som hovedindikator for efterlevelse.

Det bør også overvejes, om reglerne med fordel kan fokuseres mere der, hvor

risici er størst i finanspolitikkerne. Kommissionen ser dette som midler til større

ejerskab, bedre efterlevelse og stærkere håndhævelse.

Retningslinjer for planlægningen af landenes finanspolitikker i 2023

I Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker i 2023 gør Kom-

missionen status for den økonomiske udvikling i EU pba. af bl.a. Kommissionens

vinterprognose af 10. februar 2022.

Kommissionen opjusterer i vinterprognosen af 10. februar 2022 skønnet for real-

væksten i EU med 0,3 pct.-point i 2021 ift. efterårsprognosen af 11. november 2021,

så stigningen i BNP nu skønnes at have været 5,3 pct.,

jf. tabel 1.

Omvendt nedju-

sterer kommissionen sit vækstskøn for EU i 2022 fra 4,3 til 4 pct., mens skønnet

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 50 af 59

for 2023 opjusteres fra 2,5 pct. i efterårsprognosen til 2,8 pct. i vinterprognosen.

Danmark ventes at have en relativ lav vækst i 2021 og 2022 sammenlignet med flere

af de udvalgte økonomier, hvilket skal ses i lyset af, at Danmark oplevede et mindre

tilbageslag i 2020 end andre europæiske økonomier.

Tabel 1

BNP-skøn for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2021 og vinterprognose 2022

Kommissionens vinterprognose, feb. 2022 Kommissionens efterårsprognose, nov. 2021

Realvækst, pct.

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Danmark (ØR)

Sverige

2020

-5,9

-6,4

-4,6

-7,9

-8,9

-10,8

-3,8

-2,1

-2,9

2021

5,3

2,8

7,0

6,5

5,0

4,3

4,0

3,9

5,0

2022

4,0

3,6

4,1

5,6

3,0

2,8

3,8

2023

2,8

2,7

2,6

2,1

2,3

4,4

2,7

2,3

2,1

2,0

2020

-5,9

-6,4

-4,6

-7,9

-8,9

-10,8

-3,8

-2,1

-2,8

2021

5,0

2,7

6,5

6,2

4,6

4,0

4,3

3,9

2022

4,3

4,6

3,8

4,3

5,5

3,3

2,7

3,5

2023

2,5

2,4

1,7

2,3

4,4

1,6

2,4

1,7

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2021, 11. november 2021, Kommissionens vinterprognose 2022, 10. februar

2022 og Økonomisk Redegørelse (ØR), december 2021.

Kommissionen fremhæver i meddelelsen, at BNP i EU som helhed var tilbage på

før-krise-niveauet i 3. kvartal 2021, samt at alle EU-lande ventes at have nået deres

respektive BNP-niveauer før krisen inden udgangen af 2022. Pba. forventningerne

i vinterprognosen oplyser Kommissionen, at man forventer den generelle undtagel-

sesklausul deaktiveret i 2023. Kommissionen oplyser samtidig, at den i lyset af den

aktuelle usikkerhed vil vende tilbage til spørgsmålet om den generelle undtagelses-

klausul ifm. forårsprognosen for 2022. Kommissionen anerkender bl.a., at situatio-

nen i Ukraine bidrager med stor usikkerhed.

Kommissionen fremhæver i sin meddelelse, at vinterprognosen finder, at europæisk

økonomi ventes positivt påvirket af en række faktorer, herunder den ventede tilba-

gerulning af coronarestriktioner, fremgangen på arbejdsmarkederne og implemen-

teringen af Genopretningsfaciliteten. Kommissionen fremhæver dog samtidig, at

vinterprognosen med sin udgivelse 10. februar 2022 ikke tager højde for de store

risici, der følger med udbruddet af konflikten i Ukraine.

I lyset af de økonomiske udsigter i EU og den fortsatte usikkerhed om den økono-

miske udvikling fremhæver Kommissionen, at der fortsat er behov for en tæt koor-

dination af EU-landenes finanspolitikker. Kommissionen nævner i den forbindelse

fem principper, der vurderes afgørende for tilrettelæggelsen af EU-landenes finans-

politik i 2023:

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 51 af 59

•

Koordination af EU-landenes finanspolitikker og passende balance mel-

lem forskellige politikker:

Der er behov for en fortsat tæt koordinering af

finanspolitikken for at sikre en bæredygtig genopretning, der både sikrer stabi-

lisering og holdbarhed. EU-landene bør generelt have en neutral finanspolitisk

stilling i 2023, men samtidig være klar til reagere på udviklingen i den økonomi-

ske situation.

•

Sikring af gældsholdbarhed vha. en gradvis finanspolitisk tilpasning og

økonomisk vækst:

Den offentlige gæld er høj og er vokset betydeligt pga. pan-

demien. Der er derfor behov for finanspolitisk tilpasninger begyndende i 2023

og over flere år. For store konsolideringer kan dog påvirke væksten negativt.

Tilpasningerne skal generelt finde sted i kombination med reformer og investe-

ringer, der understøtter væksten.

•

Styrkelse af vækstpotentialet i EU og indsatsen med den grønne og digi-

tale omstilling:

Nationale investeringer af høj kvalitet skal fremmes, hvor mu-

ligt, og sammen med investeringer via genopretningsfaciliteten skal de bidrage

til at styrke den grønne og digitale omstilling.

•

Implementering af finanspolitiske strategier, der sikrer tilpasninger på

mellemlang sigt og tager højde for genopretningsfaciliteten:

EU-landenes

mellemfristede finanspolitiske planer skal sikre gradvise finanspolitiske tilpas-

ninger mhp. at sikre reduktion af høj gæld samt reformer og investeringer, der

understøtter væksten.

•

EU-landene skal føre differentieret finanspolitik og tage højde for situa-

tionen i euroområdet som helhed:

Der er generelt behov for gradvise finans-

politiske tilpasninger i lande med høj gæld. Samtidig bør EU-lande med lav til

moderat gæld prioritere investeringer i den digitale og grønne omstilling.

I meddelelsen oplyser Kommissionen, at den vil foreslå konkrete

kvalitative

lande-

anbefalinger vedr. finanspolitikkerne for 2023 i maj 2022. Kommissionen oplyser

samtidig i sin meddelelse, at den ikke vil foreslå henstillinger under proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud (EDP) i foråret 2022, herunder pga. usikkerhed

om den økonomiske udvikling. Kommissionen nævner desuden, at den vil genover-

veje behovet for EDP-henstillinger i efteråret 2022. Kommissionen nævner desu-

den, at man vil inddrage den økonomiske situation ifm. vurderinger af overskridel-

ser af reglerne om reduktion af gæld over 60 pct. af BNP (jf. Stabilitets- og Vækst-

pagtens bestemmelser om at inddrage alle relevante faktorer i disse vurderinger),

som i Kommissionens øjne aktuelt ville kunne indebære en for hurtig gældsned-

bringelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentet vedtog 8. juli 2021 (før Kommissionens nye meddelelse) en re-

solution om evalueringen af de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der

henvises til uddybning herom i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm.

ECOFIN 9. november 2021.

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 52 af 59

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den aktuelle præsentation på ECOFIN har i sig selv ingen konsekvenser for dansk

ret. Eventuelle senere ændringer i EU’s krav til de nationale budgetrammer kan

potentielt føre til behov for justeringer af dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Evalueringen af de økonomiske rammer i EU kan på længere sigt have positive

samfundsøkonomiske effekter, i det omfang evalueringen understøtter de fælles

økonomiske rammers mulighed for at bidrage til holdbare offentlige finanser,

makroøkonomisk stabilitet og bæredygtig vækst i landene.

Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker i 2023 vil ikke i sig

selv havde samfundsøkonomiske konsekvenser. Retningslinjerne kan dog have po-

sitive samfundsøkonomiske effekter, i det omfang retningslinjerne understøtter, at

EU-landene fører holdbar og vækstvenlig finanspolitik.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at dele Kommissionen overordnede vurderinger af de

økonomiske udsigter for EU. Der har under det økonomiske tilbageslag, der fulgte

af pandemien, været bred støtte til den finanspolitiske strategi med betydelige, mid-

lertidige og målrettede finanspolitiske lempelser. Det er uklart, hvordan landene vil

stille sig ift. de konkrete budskaber i Kommissionens meddelelse om finanspolitik.

Landene ventes generelt at tage Kommissionens foreløbige status på den igangvæ-

rende konsultationsproces

i relation til evalueringen af EU’s finanspolitiske regler

til efterretning. Landene har forskellige syn på en reform de finanspolitiske og øko-

nomiske regler. Mange lande ventes at finde, at de finanspolitiske regler og det re-

laterede samarbejde generelt har bidraget positivt til de offentlige finanser. Mange

ventes samtidig at ønske simplere regler, men der kan ventes forskellige holdninger

til, hvordan reglerne skal gøres enklere, ligesom der ventes forskellige holdninger til

reglernes krav til de offentlige finanser og vejen frem ift. genopretning af de offent-

lige finanser efter COVID-19-krisen. Landene har generelt ikke fastlagt nærmere

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 53 af 59

holdninger om specifikke

ændringer af EU’s økonomiske og finanspolitiske ram-

mer.

EU-landene støtter generelt samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer. Nogle

ser dog behov for en mere effektiv implementering af MIP’en, herunder i forhold

til at korrigere alvorlige ubalancer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen tager budskaberne i Kommissionens meddelelse til efterretning.

Regeringen noterer sig Kommissionens status på den foreløbige debat i relation til

evalueringen af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer. Regeringen går kon-

struktivt ind i drøftelserne om en reform

af EU’s finanspolitiske rammer og er åben

for ændringer, der kan forbedre reglerne inden for rammerne af EU-traktaten. Der

bør være balance i eventuelle ændringer af reglerne, der sikrer fastholdelse af reg-

lernes overordnede ambitionsniveau ift. at understøtte sunde offentlige finanser.

Reglerne skal sikre stærke europæiske økonomier med sunde offentlige finanser,

der skaber rum til at investere i politiske prioriteter såsom velfærd og den grønne

og digitale omstilling. Danmark har en grundlæggende interesse i et økonomisk

stærkt Europa, der udgør Danmarks største og vigtigste eksportmarked. Hvis lande

fører uholdbar finanspolitik, kan der komme gældskriser eller pres for mere fælles

EU-gæld og overførsler mellem lande. Derfor er det i Danmarks interesse med ef-

fektive regler, der sikrer, at der bliver taget hånd om økonomiske problemer. Der

skal samtidig være plads til at investere i politiske prioriteter såsom velfærd og den

grønne og digitale omstilling

–

også i lande med høj gæld. Og der skal være mulighed

for at føre aktiv finanspolitik under kriser, så hånden holdes under beskæftigelsen.

Alle udgifter skal i sidste ende finansieres og tæller med i gælden, som de finansielle

markeder fastsætter renterne ud fra. Reglerne skal derfor fortsat sikre en gennem-

sigtig, tværgående prioritering af alle udgifter, så der bliver råd til alle prioriteter,

såsom velfærd, investeringer, sundhed, uddannelse mv., både nu og i fremtiden.

Regeringen vil tage nærmere stilling til eventuelle senere, konkrete udspil fra Kom-

missionen

om en reform af EU’s økonomiske og finanspolitisk rammer.

Regeringen finder generelt, at EU-landene i tilrettelæggelsen af finanspolitikken i

2023 skal tage højde for de aktuelle geopolitiske risici samt tage hånd om de risici,

der er opbygget under COVID-19-krisen, herunder de høje gældskvoter i mange

EU-lande. Det er vigtigt for regeringen, at EU-landene generelt har fokus på at sikre

holdbare og sunde offentlige finanser med plads til at håndtere uforudsete kriser og

tilbageslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens meddelelse om evaluering af de økonomiske og finans-

politiske rammer i EU blev 4. november 2021 forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for ECOFIN 9. november 2021.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 54 af 59

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering

af den såkaldte ”generelle

undtagelsesklausul”

og ECOFIN’s erklæring ifm. det ufor-

melle videomøde i ECOFIN 23. marts 2020. Kommissionens udmelding om den

fortsatte brug af klausulen i 2021 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering ifm. punktet ”Evaluering af det europæiske semester 2020 og vejen frem i en

genopretningskontekst” forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

Pakken af 2. juni 2021 med finanspolitiske landeanbefalinger til EU-landene samt

Kommissionens vurdering af, at betingelserne var opfyldt for at holde den generelle

undtagelsesklausul aktiv i 2022, blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 18. juni 2021. Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg blev desuden

orienteret om Kommissionens pakke af 2. juni vedr. landeanbefalingerne og anven-

delsen af den generelle undtagelsesklausul på et fælles samråd i 16. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 55 af 59

Bilag 1: Kommissionens spørgsmål/temaer til debatten om EU’s økonomiske og

finanspolitiske rammer

Hvordan kan EU’s økonomiske/finanspolitiske rammer forbedres for at

sikre holdbare offentlige finanser

i alle EU-lande og

håndtere makro-

økonomiske ubalancer?

2. Hvordan kan rammerne sikre

ansvarlige finanspolitikker,

der værner om

den langsigtede holdbarhed og samtidig sikrer

plads til kortsigtet finans-

politik til økonomisk stabilisering?

Hvad er den rette rolle for EU’s økonomiske/finanspolitiske rammer ift. at

give

incitament til at gennemføre reformer og investeringer

mhp. at

tackle økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer nu og i fremtiden

samtidig med, at man værner om den finanspolitiske holdbarhed?

4. Hvordan kan rammerne

forenkles,

og hvordan kan implementeringen gø-

res

mere transparent?

5. Hvordan kan den økonomiske/finanspolitiske overvågning

fokuseres på

de mest presserende udfordringer

samt sikre god dialog og engagement?

6. Er der potentiale for at styrke de

nationale

finanspolitiske rammer

forbedre deres interaktion med de finanspolitiske rammer i EU?

7. Hvordan kan der sikres

effektiv håndhævelse

af EU’s økonomiske/fi-

nanspolitiske rammer? Hvilken rolle bør finansielle

sanktioner, omdøm-

memæssige omkostninger

positive incitamenter

spille?

8. I lyset af COVID-19-krisen, hvordan kan rammerne i form af Stabilitets- og

Vækstpagten, makroubalanceproceduren og det europæiske semester bedst

sikre et tilstrækkeligt og koordineret modsvar i en krisesituation?

9. Hvordan skal de økonomiske/finanspolitiske rammer tage

hensyn til eu-

roområdet

(med fælles valuta og pengepolitik) og arbejdet med at styrke

den

Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en)?

10. Kan

erfaringerne med indretningen, styringen og gennemførelsen af

RRF

give inspiration, når det kommer til at forbedre de økonomiske/fi-

nanspolitiske rammer fsva. ejerskab, tillid, håndhævelse samt samspil mel-

lem finanspolitik og strukturelle, økonomiske tiltag?

11. Er der

andre udfordringer,

som de økonomiske/finanspolitiske rammer

bør tage højde for i lyset af de ændringer i økonomierne, som COVID-19-

krisen har medført?

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 56 af 59

Dagsordenspunkt 7:

Opfølgning på G20-møde for finansministre og

centralbankchefer 17.-18. februar 2022

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det franske EU-formandskab ventes at afrapportere fra G20-mødet for finans-

ministre og centralbankchefer 17.-18. februar 2022. I det offentliggjorte skriftlige kommuniké fra

G20-mødet lægges vægt på, at den globale økonomiske genopretning fra COVID-19-pandemien

fortsætter, men varierer på tværs af lande og er præget af risici fra bl.a. vedvarende udfordringer

med de globale forsyningsbalancer, stigende inflation og geopolitiske spændinger. Fælles og koordi-

nerede tiltag til at bringe pandemien under kontrol i hele verden er afgørende, og G20-landene vil

tilpasse og målrette deres økonomiske politikker i takt med, at den økonomiske genopretning

fortsætter, herunder for at sikre finansiel stabilitet og langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Endvi-

dere forpligter landene sig til en styrket indsats for en mere robust og bæredygtig global økonomi,

frivillig kanalisering af ressourcer i retning sårbare lande med størst behov i lyset af pandemien,

implementering af OECD-aftalen fra 2021 om international beskatning, samt yderligere klima-

handling i overensstemmelse med Paris-aftalen og tilsagn under COP26 i efteråret 2021.

2. Baggrund

Indonesien overtog 1. december 2021 det roterende formandskab for G20 fra Ita-

lien. Hovedtemaet for det indonesiske G20-formandskab er

”Recover

together, recover

stronger”

med vægt på global solidaritet og lige adgang til teknologi, kapital og vacci-

ner. Konkret har G20-formandskabet følgende hovedprioriteter:

Stærkere global sundhedsinfrastruktur,

herunder samarbejde om globale sund-

hedsstandarder og lige adgang til bl.a. vacciner, vaccinepatenter og datade-

ling.

Bæredygtig energiomstilling,

herunder fokus på energisikkerhed samt global om-

stilling til bæredygtige energikilder.

Global digital omstilling,

herunder fokus på finansiel inklusion (dvs. adgang til

finansielle tjenester for alle), at sikre adgang til digital infrastruktur i fattige

lande, uddanne sårbare grupper i digitale færdigheder samt regulering af di-

gitale centralbankpenge.

G20-finansministrene og -centralbankcheferne vil under det indonesiske G20-for-

mandskab skulle drøfte økonomiske og finansielle emner på møder frem mod G20-

topmødet for stats- og regeringschefer 30.-31. oktober 2022 i Bali, Indonesien.

ECOFIN drøftede 18. januar 2022 de overordnede fælles EU-holdninger til øko-

nomiske og finansielle emner under det indonesiske G20-formandskab forud for

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 17.-18. februar 2022. På bag-

grund heraf blev der udarbejdet en fælles EU-holdning (Terms

of Reference)

til G20-

mødet.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 57 af 59

I den fælles EU-holdning lægges bl.a. vægt på, at den globale genopretning er taget

til, men at den er ulige på tværs af lande og med øgede risici ikke mindst fra vedva-

rende forsyningskædeudfordringer, stigende inflation, økonomisk afmatning i Kina

samt geopolitiske spændinger. Den fælles EU-linje støttede særligt fortsat tæt koor-

dination af økonomiske og sundhedsrelaterede tiltag, fremme af globale vaccinati-

onsmålsætninger og styrket global sundhedsarkitektur. EU-holdningen lagde end-

videre vægt på implementering af OECD-aftalen fra 2021 om international beskat-

ning og fremme i G20 af CO2-prissætning og udfasning af subsidier på fossile

brændsler som del af landes økonomiske politikker til fremme af grøn omstilling.

EU støttede landes frivillige kanalisering af ressourcer fra IMF’s gennemførte tilde-

ling af SDR-trækningsretter

i retning af sårbare lande, ligesom man fra EU’s side

opfordrede til mere ambitiøs implementering af G20’s ramme for håndtering af

gældsudfordringer i særligt lavindkomstlande. Endelig betonede EU vigtigheden af

tæt koordination i G20 om finansiel regulering, implementering af Basel III-stan-

darderne i alle G20-lande på en fuld, rettidig og konsistent måde, samt fremme af

G20-arbejdet i forhold til bæredygtig finansiering.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det fran-

ske EU-formandskab at drøfte udfaldet af G20-mødet for finansministre og cen-

tralbankchefer 17.-18. februar 2022.

I det offentliggjorte kommuniké fra G20-mødet lægges bl.a. vægt på følgende:

•

Global økonomi:

Den globale genopretning fortsætter, men nye bølger af CO-

VID-19 smitte og nye virusvarianter påvirker hastigheden af genopretnin-

gen. Samtidig er genopretningen uens på tværs af lande, bl.a. som følge af

forskelle i vaccinationsrater. Udfordringer med de globale forsyningskæder

og øgede råvarepriser, særligt på energi, har øget inflationspresset i flere

lande og udgør en potentiel risiko for de globale økonomiske udsigter. G20-

landene forpligter sig til at styrke modstandsdygtigheden af de globale for-

syningskæder og gennemføre mere systematiske analyser af makroøkono-

miske risici fra klimaforandringer. Vigtigheden af åben, fair og regelbaseret

handel samt bekæmpelse af protektionisme betones.

Økonomiske politikker:

G20 vil fortsat anvende alle politiktiltag til rådighed

for at adressere konsekvenserne af pandemien, særlig for de hårdest ramte

dele af befolkningerne og for uligheden. Man vil tilpasse og målrette de

økonomiske politikker i takt med, at den økonomiske genopretning fort-

sætter. Finansiel stabilitet og langsigtet finanspolitisk holdbarhed skal sikres.

G20-landene forpligter sig til velkalibrerede og velkommunikerede økono-

misk-politiske exitstrategier for at understøtte genopretningen.

Sundhed:

G20 understreger vigtigheden af fælles og koordinerede tiltag til at

bringe pandemien under kontrol i hele verden, og man er fortsat forpligtet

til at sikre sikker, rettidig, retfærdig og betalelig adgang til vacciner, behand-

linger og værnemidler, ikke mindst i lav- og mellemindkomstlande.

•

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 58 af 59

•

Skat:

For at sikre hurtig global implementering af OECD-aftalen fra 8. ok-

tober 2021 om international beskatning, forpligter G20-landene sig til at

færdiggøre resterende udeståender mhp., at de nye regler kan træde i kraft

på globalt plan i 2023. G20 støtter de globale og regionale tiltag til styrket

mobilisering af skatteindtægter i udviklingslande samt de opnåede frem-

skridt med fælles rammer for automatisk informationsudveksling om kryp-

toaktiver.

Sårbare lande:

G20 vil fortsat støtte sårbare lande ramt af COVID-19 pande-

mien mhp. at sikre fælles økonomisk genopretning, og man støtter de fore-

løbige tilsagn om frivillig kanalisering af ressourcer for samlet USD 60 mia.

fra IMF’s tildeling af særlige trækningsrettigheder (SDR) i retning af sårbare

lande i størst behov. Der opfordres til yderligere tilsagn med henblik på at

kunne nå den globale målsætning om kanalisering af ressourcer for samlet

USD 100 mia. G20 hilser opnåelsen i december 2021 af den historiske gen-

opfyldning af International Development Association (IDA) på USD 93

mia. velkommen.

Klima:

G20-landene bekræfter tilsagnet om at takle de fælles globale udfor-

dringer, som fx klimaforandringer. For at styrke de globale tiltag til opnåelse

af målsætningerne i Parisaftalen og implementere tilsagnene fra COP26, vil

de nødvendige politikker skulle omfatte finanspolitiske, reguleringsmæssige

markedsbaserede mekanismer, herunder passende CO2-prissætningsmeka-

nismer og incitamenter samt udfasning og rationalisering på mellemlangt

sigt af subsidier på fossile brændsler, samtidig med at der ydes målrettet

støtte til de fattigste og mest sårbare.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

G20-samarbejdet vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk genopretning, vækst og

beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 15/3-22

Side 59 af 59

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-mødet til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder arbejdet med økonomisk gen-

opretning og en effektiv håndtering af pandemien, arbejdet med at assistere sårbare

lavindkomstlande under krisen, bl.a. G20-Parisklubben-aftalen om en fælles ramme

for behandling af uholdbare gældsudfordringer, samt at G20 skal bidrage til at

fremme den grønne omstilling af den globale økonomi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20-mødet

for finansministre og central-

bankchefer 17.-18. februar 2022 blev forelagt Europaudvalget til orientering 13. ja-

nuar 2022 forud for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022.