Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3858 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
2540753_0001.png
EU og Internationalt
Den 9. marts 2022
FVM 160
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022
1.
Status for udarbejdelse af rapport om anvendelse af EU’s sundheds-
og miljøstandar-
der på importerede landbrugsprodukter
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 2
2.
Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken
-
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 4
3.
Markedssituationen for landbrugsvarer
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 6
4.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2022/109 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande
og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i
visse andre farvande
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.
marts 2022, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2022) 54
Side 11
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 21. marts 2022
1.
Status for udarbejdelse af rapport om anvendelse af EU’s
sundheds- og miljøstan-
darder på importerede landbrugsprodukter
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Formandskabet har anmodet Kommissionen om at informere om status for udarbejdelse af rapport
om anvendelsen af EU's sundheds- og miljøstandarder på importerede landbrugsprodukter. Sagen er
på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 med henblik på information
fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Formandskabet har anmodet Kommissionen om at informere om status for udarbejdelsen af rapport
om anvendelse af EU's sundheds- og miljøstandarder på importerede landbrugsprodukter.
Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 med henblik på infor-
mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Det franske formandskab vil arbejde for at sikre større sammenhæng mellem de europæiske ambitioner
for landbrugserhvervet i Europa, hvad angår klima, miljø og
biodiversitet, og EU’s handelspolitik.
den baggrund har formandskabet tilkendegivet, at der vil blive sat fokus på begrebet reciprocitet i for-
hold til den internationale handel med landbrugsvarer. Reciprocitet indebærer efter fransk opfattelse,
at europæisk producerede landbrugs- og fødevarer ikke skal udkonkurreres af produkter fra tredjelande
produceret under lavere standarder i forhold til miljø, sundhed og dyrevelfærd.
Efter det eksisterende regelsæt skal importerede varer leve op til samme produktstandarder som varer,
der er produceret i EU. Det gælder i forhold til fødevaresikkerhed, dyresundhed og plantesundhed. Fra
formandskabets side foreslås såkaldte ”spejlbestemmelser” (mirror
clauses),
som skal sikre, at importe-
rede landbrugs- og fødevareprodukter også lever op til de produktionsstandarder, der gælder i EU. Det
omfatter således konkrete forhold i landbrugsproduktionen, herunder brug af pesticider og anvendelse
af antibiotika. Formandskabet har dog ikke fremsat konkrete forslag til tiltag.
I forbindelse med den politiske aftale om reform af den fælles landbrugspolitik 2023-27 blev der afgivet
en erklæring fra Rådet og Europa-Parlamentet, hvor Kommissionen opfordres til senest ved udgangen
af første halvår 2022 at udarbejde en rapport, der undersøger
muligheden for inden for WTO’s regelsæt
at stille krav om, at importerede landbrugsprodukter skal leve op til EU’s sundheds-
og miljøstandarder
(herunder dyrevelfærdsstandarder samt processer og produktionsmetoder). Ifølge erklæringen bør rap-
porten dække alle relevante offentlige politikområder, herunder
men ikke begrænset til
den fælles
landbrugspolitik, sundheds- og fødevaresikkerhedspolitikken, miljøpolitikken og den fælles handelspo-
litik.
Kommissionen har bekræftet, at man forventer at præsentere rapporten inden udgangen af første halvår
2022. Borgere og interessenter har mulighed for at give bemærkninger om initiativet til Kommissionen
frem til den 16. marts 2022.
2
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0003.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Drøftelsen vil ikke i
sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen, vil
forslagets konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-
underudvalg, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer støtter
EU’s handelspolitiske initiativer og tilgangen omkring
åben, strategisk
autonomi som baggrund for unionens handelspolitik til sikring af fair og balanceret handel med tredje-
lande. Det franske EU-formandskab har anmodet Kommissionen om at informere om status for udar-
bejdelsen af rapport om anvendelse af EU’s sundheds-
og miljøstandarder for importerede landbrugs-
produkter. Derfor forventer Landbrug & Fødevarer, at formandskabet vil arbejde aktivt for, at land-
brugs- og fødevareproducenter uden for EU, der vil eksportere ind i EU, skal leve op til samme produk-
tionsstandarder, som kræves af EU-producenter.
Landbrug & Fødevarer er enig i, at der er tiltagende behov for at sikre mere ens konkurrencevilkår mel-
lem EU-producenter og konkurrerende producenter ud for EU. Det skal blandt andet ses i lyset af den
tiltagende regulering af produktionen i EU, f.eks. gennem Green Deal og de tilhørende strategier, der
nødvendigvis fordyre produktionen for operatører i EU signifikant. Ifølge Landbrug & Fødevarer skal
udenlandsk producerede varer markedsført i EU allerede i dag leve op til EU-lovgivningen i forbindelse
med reststoffer, mærkning, ingredienser mv., og det må forventes, at EU sikrer ækvivalens på SPS-om-
rådet, når tredjelande opnår markedsadgang til EU’s marked. I princippet kunne der godt opnås højere
grad af ens konkurrencevilkår ved at stille krav om identiske produktionsstandarder hos udenlandske,
eksporterende producenter på områder, hvor der i dag ikke er sådanne krav. Disse krav skal ifølge Land-
brug & Fødevarer baseres på objektive, videnskabelige og internationalt anerkendte standarder, samt
regulering og kontrol i øvrigt er i overensstemmelse med EU’s forpligtelser i
forhold til WTO-regler. Det
er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at det ikke fører til skjult protektionisme og handelskrige til
skade for de eksporterende erhverv i EU.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2021 var der et punkt på dagsordenen om sammen-
hængen mellem den europæiske grønne pagt, den fælles landbrugspolitik og handelspolitikken. I den
forbindelse var der en drøftelse af, om der fra EU’s side skal stilles samme krav til processer og produk-
tionsmetoder i tredjelande for så vidt angår de produkter, der importeres til EU.
3
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0004.png
Flere medlemsstater støttede ideen om reciprocitet og behovet for spejlbestemmelser, mens andre med-
lemsstater såsom Danmark, Sverige og Nederlandene understregede vigtigheden af at sikre WTO-med-
holdelighed. Der var endvidere fra disse medlemsstater fokus på at undgå handelskonflikter med tred-
jelande og hensyntagen til de mindst udviklede lande.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens information til efterretning, idet man afventer offentliggørelsen af
rapporten.
Regeringen lægger generelt vægt på, at eventuelle konkrete tiltag relateret til import af landbrugspro-
dukter er i overensstemmelse med WTO-reglerne. Dels af principielle grunde, dels på grund af risikoen
for handelspolitiske modreaktioner, for eksempel i form af WTO-sagsanlæg, hvis lande uden for EU
anser konkrete tiltag i forhold til reciprocitet for at være WTO-stridige. Tredjelande vil også kunne ind-
føre tilsvarende mekanismer for varer importeret fra EU. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der
tages hensyn til, at eksporten af fødevarer og landbrugsprodukter særligt fra de mindst udviklede lande
ikke rammes af disproportionale krav, forudsat at der opretholdes et tilstrækkeligt højt niveau af føde-
varesikkerhed.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om sammenhængen mellem den europæiske grønne pagt, den fælles landbrugspolitik og handels-
politikken har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2022 forud for rådsmø-
det (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 3. februar 2022.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
2.
Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Med EU’s landbrugsreform skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af
landbrugspolitikken og fremsende denne til Kommissionen senest den 1. januar 2022. Kommissionen
skal evaluere og godkende de strategiske planer inden ikrafttrædelse den 1. januar 2023. Sagen er på
dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 med henblik på information fra
Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte
til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansie-
res gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)
nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af landbrugspolitik-
ken.
Fristen for fremsendelse af de strategiske planer til Kommissionen var den 1. januar 2022. På den bag-
grund blev forslaget til den danske strategiske plan fremsendt til Kommissionen den 22. december 2021.
Kommissionen skal evaluere og godkende de strategiske planer inden ikrafttrædelse den 1. januar 2023.
4
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0005.png
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 med henblik på infor-
mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
EU´s landbrugsreform implementeres i 2023. Medlemsstaterne skal forud herfor udarbejde en strate-
gisk plan med beskrivelse af gennemførelsen af landbrugspolitikken. Denne plan skulle senest den 1.
januar 2022 være fremsendt til Kommissionen. Kommissionen skal herefter evaluere og godkende de
strategiske planer med henblik på, at planerne kan træde i kraft for perioden 2023-27.
Ifølge forordningen skal Kommissionen fremsætte bemærkninger til de strategiske planer tre måneder
efter fremsendelse. Medlemsstaterne skal da forelægge Kommissionen alle nødvendige supplerende op-
lysninger, og hvis relevant revidere den forslåede plan. Godkendelsen af hver strategisk plan sker, jf.
EU-reglerne, senest seks måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den. Denne frist
omfatter ikke det tidsrum, hvor Kommissionen har fremsendt sine bemærkninger eller en anmodning
om ændring af den strategiske plan til medlemsstaten og frem til den dato, hvor medlemsstaten frem-
sender sit svar til Kommissionen.
De strategiske planer får først retsvirkning, når disse er godkendt af Kommissionen.
Det er forventningen, at Kommissionen godkender medlemsstaternes strategiske planer i efteråret 2022
inden ikrafttrædelse den 1. januar 2023.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Gældende dansk ret
Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Konsekvenser
Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,
ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer finder det helt afgørende for danske landmænd og landmænd i resten af EU, at
de strategiske planer bliver hurtigt godkendt, så der er klarhed over regler og vilkår for de kommende
års tilskudsordninger under EU’s landbrugspolitik.
Landbrug & Fødevarer mener, at Kommissionen bør
kunne godkende rettidigt indsendte planer i 1. halvår af 2022. Landbrug & Fødevarer mener desuden,
at det er afgørende med en klar og præcis kommunikation af tilskudsordninger og vilkår fra de danske
myndigheder til landmænd og andre støttemodtagere, da implementeringen af EU’s landbrugspolitik er
et helt afgørende rammevilkår for dansk landbrugs- og fødevareproduktion.
5
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0006.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at tage drøftelsen om status for de strategiske planer under landbrugspoli-
tikken til efterretning. Ikke alle medlemsstater har formået at fremsende deres strategiske planer til
Kommissionen rettidigt. Belgien mangler fortsat at fremsende deres strategiske planer til Kommissio-
nen.
Det er et forordningskrav at fremsende de strategiske planer rettidigt med henblik på, at Kommissionen
har den nødvendige tid til at evaluere og godkende de strategiske planer forinden ikrafttrædelse. For sen
afsendelse af de strategiske planer medfører risiko for, at Kommissionen ikke kan godkende disse retti-
digt inden udgangen af 2022. Udgifter til den direkte landbrugsstøtte kan ifølge forordningen først re-
funderes kalenderåret efter godkendelse af de strategiske planer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser frem til en drøftelse af de strategiske planer. Det er væsentligt at få erfaringer fra andre
medlemsstater for at sikre gennemsigtighed i godkendelsesprocessen. Det er samtidig væsentligt, at
Kommissionen udviser smidighed i godkendelsesprocessen, af hensyn til, at de strategiske planer skal
være rettidigt implementeret den 1. januar 2023.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forberedelse af medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik har tidligere væ-
ret forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2021 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 11.-12. oktober 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. september
2021.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
3.
Markedssituationen for landbrugsvarer
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2022. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Markedssituationen er generelt forbedret efter covid-19 pandemien i 2020 i vidt omfang påvirkede
markedssituationen for de væsentligste landbrugsprodukter i EU. Visse markeder har i 2021 været
påvirket af Brexit og faldende eksport. Svinesektoren har været præget af lave priser på grund af især
dårlig afsætning til Kina. Ruslands invasion af Ukraine forventes desuden at påvirke markedssituati-
onen for landbrugsvarer på en række områder. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 21. marts 2022 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunk-
ter.
Baggrund
Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i Rådet (landbrug og fi-
skeri). Det franske formandskab har meddelt, at markedssituationen vil blive drøftet på alle rådsmøder
(landbrug og fiskeri) under det franske formandskab i første halvår af 2022.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 med henblik på orien-
tering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
6
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0007.png
Formål og indhold
Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter
For mælk og mejeriprodukter var covid-19 pandemien især i 2020 en udfordring for markedet. Pande-
mien og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, med-
førte et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Afregningsprisen til pro-
ducenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene.
Siden da har markedssituationen generelt set været i markant bedring, hvor mælkeprisen i januar 2022
lå på 41,8 cent/kg, hvilket historisk er en høj pris. Til sammenligning var den i august 2020 på 33,01
cent/kg. Ultimo februar 2022 ligger prisen på skummetmælkspulver på 363 euro/100 kg. Det er 54 pct.
over prisen samme tid i 2021, og smørprisen ligger på 595 euro/100 kg. Det er 66 pct. over prisen samme
tid i 2021. Den gunstige markedssituation skyldes faldende mælkeindvejning i EU. I kalenderåret 2021
faldt EU’s mælkeindvejning med 0,3 pct.
Også globalt stagnerer produktionen. Hertil kommer god ef-
terspørgsel på verdensmarkedet.
Markedssituationen for svinekød
EU's marked for svinekød kom forholdsvist stabilt gennem følgerne af Covid-19 pandemien. Ikke desto
mindre var priserne faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder af 2020.
I starten af 2021 sås en væsentlig forbedring, hvilket blev afløst af en kraftig forværring i anden halvdel
af 2021. Prisniveauet for EU er således for uge 7 i 2022 på 135,5 euro/100 kg betydeligt under gennem-
snittet for årene 2016-21. Det er dog udtryk for en stigning på 1,5 pct. i forhold til for en måned siden.
Noteringen i Danmark lå i uge 10 i 2020 på 14,30 kr./kg. Den danske notering faldt også løbende og lå i
uge 38-45 i 2020 stabilt på 10,30 kr./kg. I uge 11 i 2021 steg prisen til 10,50 kr./kg. I juni 2021 lå prisen
på 11,90 kr./kg. Fra oktober 2021 frem til udgangen af december 2021 lå noteringen fast på 8,40 kr./kg,
men ved årsskiftet 2021/2022 faldt den til 7,90 kr.kg. Det var den laveste notering siden 2008. I uge 10
er noteringen steget til 8,30 kr./kg.
Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en daværende bundrekord på 35 euro/stk., steg i
juni 2021 til 51,76 euro/stk., men var i uge 42 i 2021 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav
pris. Den er i uge 7 i 2022 steget til 36,5 euro/stk.
Årsagen til den dårlige markedssituation er især forringet eksport til Kina og lave priser på det kinesiske
marked, der aftager ca. 49 pct. af EU’s eksport. Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre
marked.
En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte
sig fra Polen, hvor sygdommen er vidt udbredt, til Tyskland, hvor der indtil nu frem til februar 2022 er
fundet knap 3.400 tilfælde blandt vildsvin i de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg og østlige dele
af delstaten Sachsen og senest også i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Det har medført, at en række
vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct.
af EU’s samlede eksport af svinekød. Trods vanskelighederne blev EU’s
eksport af svinekød i 2020 re-
kordstor med 5,4 mio. tons. Denne udvikling fortsatte i starten af 2021. Men i anden halvdel er der
indtruffet et fald i eksporten (ikke omfattende UK), så for hele 2021 var der et fald på 2,7 pct. i forhold
til 2020 på grund
af fald i eksporten til Kina. EU’s eksport af svinekød til UK, i perioden januar til sep-
tember 2021, faldt 6 pct. i forhold til 2020. På det seneste har fund af afrikansk svinepest i Norditalien
øget presset på sektoren. Italiens eksport af forarbejdede produkter, som parmaskinke, går især til re-
sten af EU, UK og USA, der anerkender regionalisering. Det skal bemærkes, at ved maj-juni tællingen i
2021 er der et fald i EU i antallet af drægtige søer på 2,0 pct. i forhold til maj-juni 2020, hvilket kan give
håb om faldende produktion og dermed mindre udbud.
7
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0008.png
Markedssituationen for oksekød
I 2021 faldt produktionen af oksekød og kalvekød 0,6 pct. i perioden januar-september 2021 i forhold
til samme periode af 2020. I begyndelsen af 2020 var prisen for de bedste kategorier (ungtyre, stude og
kalve) let faldende, men efter covid-19 pandemiens start i marts 2020 faldt prisen. Siden maj 2020 og
frem til uge 1 i 2021 har prisniveauet udviklet sig stabilt og er steget til en pris på 429,6 euro/100 kg,
hvilket er 19,2 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er nu betydeligt over gennemsnittet for
de seneste tre år. EU’s eksport steg 0,2 pct. i kalenderåret 2021 i forhold til 2020. EU’s import steg 26
pct. i kalenderåret 2021 i forhold til 2020. Stigningen i importen til EU hænger sammen med en stor
stigning i import af oksetalg fra Uruguay. Tallene er eksklusiv Storbritannien.
Markedssituationen for fjerkrækød
Fjerkræsektoren oplevede også et prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig og lå
i oktober 2020 på 181,67 euro/100 kg, hvilket var 2,1 pct. lavere end samme tid året før. Primo juni 2021
lå prisen på 204,03 euro/100 kg. Medio februar 2022 er prisen steget til 227,19 euro/100 kg. Det er 18,8
pct. over prisen samme tid sidste år og betydeligt over gennemsnittet for 2016-21. EU er fortsat netto-
eksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Udbrud af fugleinfluenza flere steder i EU her-
under i Danmark påvirker eksporten negativt, idet en række vigtige eksportmarkeder ikke anerkender
regionalisering, men lukker helt for eksport fra et EU-land ramt af sygdommen.
Markedssituationen for frugt og grøntsager
Sektoren har vist god modstandsdygtighed under og efter covid-19 og viser nu positive tendenser for
handel på det indre marked, genopretning af handel med tredjelande og stigende producentpriser. Ud-
fordringen nu er høje energipriser, som normalt udgør ca. 20 pct. af producenternes omkostninger, hvil-
ket særligt er en udfordring for vinterafgrøder i drivhus, eksempelvis tomater. Det kan medfører at nogle
producenter må skære ned for produktionen. Der er desuden fokus på Belarus’ importforbud af varer
fra EU, som i særdeleshed forventes at forværre en allerede presset polsk æblesektor, men derudover
ikke forventes at have større konsekvenser for markedet generelt. Nye importkontroller på varer fra EU
til UK forsinker handlen med frisk frugt og grønt og kan potentielt resultere i yderligere tab af markeds-
andele til andre tredjelande. Handel med tredjelande og på det indre marked er generelt stabil, med en
let stigende tendens.
Markedssituationen for korn og proteinafgrøder
Der er generelt gode forhold for vintersæden, som overordnet set ikke er ramt af store tab til frost og
tørke, sidstnævnte udbredt i Syd- og Sydvesteuropa, og forventningerne til 2022/23 høst ligger +4 pct.
over det femårige gennemsnit.
Priserne på korn ligger i slut februar +20 til +30 pct. over sidste års niveau, men er meget volatile som
følge af situationen i Ukraine. Ukraine har ellers haft gode forhold og forventningerne til produktionen
i 2022 ligger for de fleste afgrøder +30 til +40 pct. over sidste års niveau. Ukraine forventedes i 2022 at
udgøre 4,2 pct. af den globale produktion af hvede, 3,3 pct. af den globale produktion af majs og 7 pct.
af den globale produktion af byg. Ukraine udgør en væsentlig del af verdenshandlen for disse afgrøder
(11-16 pct.) dertil kommer, at Rusland for hvede og byg også har væsentlige andele og tilsammen påvir-
kes omkring 30 pct. af verdenshandlen med hvede og byg, samt ca. 17 pct. for majs.
De stigende gødningspriser har endnu ikke vist sin effekt på produktionen. Medlemsstaterne melder
overordnet om et fald i køb af gødning. Reduceret gødningstilførsel påvirker produktionsomfanget, men
dette påvirkes også af andre faktorer som etablering, frost og tørke m.m.
8
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0009.png
Markedssituationen for sukker
Globale sukkerpriser falder i første kvartal 2022 en smule, som det er normalt i begyndelsen af året. Der
er gode forventninger til produktionen i Brasilien i forbindelse med opstart af ny sæson, og produktio-
nen i Thailand og Indien stiger. Indien har dog midlertidigt stoppet for eksport af sukker, mens de venter
på bedre priser. Det er her værd at bemærke, at prisniveauet trods mindre fald ikke har været højere
siden 2017. Også i EU er priserne stigende over referenceværdien til højeste prisniveau siden 2017. Im-
porten af sukker til EU ligger -10 pct. under niveau fra sidste år, mens import fra EBA/EPA (Det Øko-
nomiske Partnerskab/alt andet end våben initiativet) ligger -25 pct. under niveau fra sidste år. Ekspor-
ten fra EU ligger +10 pct. over sidste års niveau.
Markedssituationen for vin
Markedssituationen for vin er fortsat ramt af nedlukninger i restaurationserhvervet på tværs af EU og
af russisk importforbud. Der fornemmes, at Kommissionen på trods af dette er blevet strammere, hvad
angår covid støtte til erhvervet, hvorfor det ikke forventes, at eksisterende støtteordninger vil fortsætte.
Dette understøttes af, at produktionen i EU i 2021, sammenlignet med 2020, lå på -13 pct., og på -11 pct.
i forhold til det femårige gennemsnit, hvilket markerer sig med stabile til let stigende priser i efteråret
og vinteren 2021. Produktionsåret 2020/2021 satte rekord på eksport, med en stigning på +29 pct. vo-
lumen (19 pct. heraf til UK) og +28 pct. værdi (16 pct. heraf til Storbritannien), importen faldt i samme
periode med -30 pct. volumen og -25 pct. værdi, groft svarende til den britiske andel.
Eksport generelt
Eksporten inden for landbrugsfødevarer generelt lå i perioden januar-oktober 2021 på +7 pct. sammen-
lignet med samme periode i 2020, mens importen til EU lå på +4 pct. og den samlede handelsværdi på
+6 pct. Overskuddet på handelsbalancen til en værdi af 57,5 mia. euro er en fremgang på +14 pct. i
forhold til samme periode i 2020.
Der er i 2021 afsat 183 mio. euro til salgsfremme, hvoraf næsten halvdelen går til at fremme økologi,
bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. 19 mio.
euro er øremærket programmer, som skal øge forbruget af frisk frugt og grønt på det indre marked. Der
forventes i 2022 at blive afsat 187 mio. euro, med næsten halvdelen til at fremme økologi, bæredygtigt
landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. Der ses desuden
øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til at fremme sunde kost-
vaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forbliver uændret.
Ruslands invasion af Ukraine
Markedssituationen for landbrugsvarer forventes at blive påvirket af Ruslands invasion af Ukraine. Den
europæiske eksport af landbrugsvarer har siden 2014 været yderst begrænset på grund af den russiske
embargo efter den russiske besættelse af Krim-halvøen, hvorfor det ikke i nævneværdig grad forventes
at ville påvirke den europæiske eksport af landbrugsvarer. Ruslands invasion af Ukraine forventes dog
at få konsekvenser særligt med stigende priser og faldende udbud af korn samt handelsgødning, da Rus-
land og Ukraine bidrager med en stor del af den globale produktion. Der vil endvidere kunne være af-
ledte konsekvenser som følge af stigende priser og faldende udbud af energi.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.
9
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0010.png
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle
sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten
til de pågældende lande, men medfører også ændringer i fragtruter til eksportmarkeder i Asien.
I forhold til mejeri, at de stigende mælkepriser skal ses i sammenhæng af højere produktionsomkost-
ninger hos både landmanden og mejerierne. Senest er noteringen i marts 2022 steget med 2 eurocent
til en pris på 44 eurocent/kg. konventionel mælk. Som regel vil højere mælkepriser medføre stigninger
i indvejningen, men dette har ikke været tilfældet i anden halvdel af 2021 og starten af 2022 netop på
grund af markant højere energi- og foderpriser.
For svinekød har situationen i Ukraine ligeledes skabt stor usikkerhed i markedet med stærkt stigende
inputpriser (foder, energi, fragtrater m.v.) hvilket har forringet bytteforholdet markant. Men modsat er
der fremadrettet i 2022 udsigt til slagtninger i EU, der vil ligge lavere end året før. Landbrug & Fødeva-
rers fortsatte forventning er, at der vil ske en stigning i den hjemlige notering i løbet af foråret 2022. Ved
EU's december-tælling 2021 blev der registreret en samlet nedgang i EU's svinebestand på 3 pct., mens
avlsbestanden i form af drægtige søer faldt med mere end 4 pct. Resultaterne af de enkelte medlemssta-
ters svinetællinger tages med en række forbehold. Bortset fra Spanien falder svinebestanden dog i alle
de store svineproducerende lande i EU. Og siden december-tællingen er avlsbestanden formentlig yder-
ligere reduceret i EU. Hertil kommer, at slagtevægten falder som konsekvens af de høje foderpriser.
Dette vil yderligere bidrage til en nedgang i EU-produktionen af grisekød i år. En nedgang på mere end
5 pct. i EU-produktionen af grisekød i 2022 virker således ganske realistisk. Dette vil mængdemæssigt
mere end opveje for den tabte EU-eksport til Kina. Ud over lavere EU-slagtninger og sæsonmæssig bedre
efterspørgsel kan der også her håbes på støtte fra en bedre efterspørgsel fra Kina. Det er derfor Landbrug
& Fødevarers klare vurdering, at etablering af støtte til privat oplagring snarligt vil gavne markedet i den
nuværende situation samtidig med, at Landbrug & Fødevarer forventer, at markedet vil bedres så meget,
at udlagringen af varerne næppe får den store negative effekt. Derudover er det håbet, at man vil se
ophævelse af Corona restriktioner i løbet af foråret og sommeren i Europa.
For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end 2020. Samtidigt er den gen-
nemsnitlige afregningspris steget 5-6 kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er generelt stigende i europæi-
ske oksekødsektor, men den danske afregningspris er fortsat lavere end i øvrige EU-lande. Set i lyset af
de stigende produktionsomkostninger vil den reelle gevinst til landmanden være begrænset.
For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-
ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse
omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-
stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.
Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza
medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i
priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-
der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-
vid19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark
og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.
10
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0011.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På det ekstraordinære uformelle videomøde for EU’s landbrugsministre den 2. marts 2022 om markeds-
situationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine opsummerede det franske
formandskab, at Kommissionen bør vurdere yderligere tiltag i forhold til markedsovervågning, anven-
delse af markedsinstrumenter og muligheder for at øge den europæiske produktion af fødevarer og fo-
der. Som eksempel blev nævnt produktion af proteinafgrøder på braklagte arealer.
Kommissionen har efterfølgende den 7. marts 2022 tilkendegivet, at man forventer at fremlægge forslag
til at afhjælpe situationen grundet stigende omkostninger i landbrugsproduktionen i EU. Det gælder
blandt andet i forhold til forslag om privat oplagring af svinekød, forslag om anvendelse af krisereserven
samt, at Kommissionen vil fremlægge en meddelelse om fødevareforsyning. Kommissionen ville endvi-
dere overveje en række yderligere tiltag, herunder mulighed for yderligere dyrkning af proteinafgrøder
og mere fleksibilitet i forhold til import.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og
et velfungerende indre marked. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen overvåger markedssitua-
tionen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 1. marts 2022 forud for ekstra-
ordinært uformelt videomøde (landbrug og fiskeri) den 2. marts 2022, jf. samlenotat oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 1. marts 2022.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
4.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2022/109 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande
og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i
visse andre farvande
KOM (2022) 54
Nyt notat.
Resumé
Forslaget fastsætter fiskerimuligheder og fordelingen af disse for 2022 for de bestande, der er en del
af fiskeriaftalen mellem EU og Storbritannien, og som er indeholdt i den aftale (”Written Record”), der
blev underskrevet den 21. december 2021. Aftalen omfatter bl.a. fiskerimuligheder for en række vigtige
fladfisk i Nordsøen (tunge, pighvar, slethvar, rødtunge og skærising), demersale arter (havtaske, kul-
mule, lange), jomfruhummer, rejer, sperling og hestemakrel. Det forventes også, at forslaget efter kon-
sultationer med Storbritannien i starten af marts 2022 vil inkludere fiskerimuligheder for tobis for
2022, hvor sæsonen traditionelt starter 1. april 2022.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 54 af 16. februar 2022 fremsat forslag til Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2022/109 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebe-
stande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre far-
vande. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogudgave.
11
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0012.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
Formål og indhold
Den 21. december 2021 opnåede EU enighed med Storbritannien om fastsættelse af et stort antal
TAC’er
1
for 2022. Kommissionens forslag implementerer de pågældende TAC’er.
Forslaget fastsætter fiskerimuligheder og fordelingen heraf for 2022 for en lang række fiskebestande/ar-
ter, der forvaltes i fællesskab af EU og Storbritannien. Af betydning for danske fiskere er særligt en række
bestande/arter i Nordsøen, herunder havtaske, kulmule, lange, jomfruhummer, dybvandsrejer, tunge,
pighvar/slethvar, rødtunge/skærising, samt sperling. Uden for Nordsøen kan fremhæves kvoter for he-
stemakrel og havgalt i vestlige farvande og kulmule og lange i Skagerrak.
Forordningen om fiskerimuligheder for 2022 indeholdt ikke fiskerimuligheder for tobis for fiskerisæso-
nen 2022, da den videnskabelige rådgivning ikke forelå. Tobis er en delt bestand mellem EU og Storbri-
tannien. Kommissionen har derfor fremsat et non-paper forud for konsultationerne med Storbritannien
om fiskerimulighederne for 2022 med forslag til EU's holdning til fastsættelse af TAC’er og kvoter for
tobis i de syv forvaltningsområder for 2022. Kommissionen foreslår, at EU's holdning baserer sig på
rådgivningen, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) offentliggjorde den 25. februar
2022. Tobissæsonen forudsættes påbegyndt den 1. april 2022.
Rådgivningen gives pr. område for følgende områder:
ICES rådgiver om følgende TAC for tobis for hvert af de syv forvaltningsområder:
Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 0 tons. ICES anbefaler, at der fastsættes en
moniteringskvote på 5 000 tons for at sikre en tilstrækkelig prøveindsamling.
Område 2r (centrale østlige Nordsø og Skagerrak): 71 859 tons
Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 85 559 tons
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
12
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
Område 4 (Skotske østkyst): 0 tons. ICES anbefaler, at der fastsættes en moniteringskvote på 5.000
tons for at sikre en tilstrækkelig prøveindsamling.
Område 5r (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0 tons
Område 6 (Kattegat): 140 tons
Område 7r (Shetlandsområdet): 0 tons.
For områderne 5r, 6 og 7r dækker ICES rådgivningen fra 2021 både årene 2021 og 2022.
For område 3r, der primært ligger i norsk zone forventes det, at EU efter aftale med Storbritannien, på
baggrund af videnskabelig rådgivning fra ICES, vil fastsætte ca. 8 pct. af rådgivningen som fiskerimulig-
heder for EU-farvande i lighed med tilsvarende tilgang de seneste år.
Til sammenligning rådgav ICES om følgende TAC for tobis for hvert af de syv forvaltningsområder for
2021:
Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 5 464 tons (moniteringskvote)
Område 2r (centrale østlige Nordsø og Skagerrak): 5 000 tons (moniteringskvote)
Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 161 335 tons
Område 4 (Skotske østkyst): 77 512 tons
Område 5r (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0 tons
Område 6 (Kattegat): 140 tons
Område 7r (Shetlandsområdet): 0 tons.
På baggrund af konsultationer med Storbritannien i første halvdel af marts forventes Kommissionen at
fremsætte et forslag til konkrete TAC og kvoter for tobis for 2022.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-
kvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-
dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen
vil derud-
over også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder
brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøko-
nomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Tobis er en industrifisk, som anvendes til at fremstille fiskemel og fiskeolie. Det er økonomisk en vigtig
fisk for dansk fiskeri, samt for den danske fiskemel- og fiskeolieindustri. Tobis er sammen med brisling
de to vigtigste industriarter i dansk fiskeri. Priserne for tobis svinger, også afhængigt af udbuddet på
verdensmarkedet. Ligeledes svinger niveauet af fiskerimulighederne, som følge af den biologiske råd-
givning. Danmark har 96 pct. af EU's fiskerimuligheder efter tobis. Danske fiskeres samlede fiskerimu-
ligheder for tobis var i 2021 på 86.652 tons. I gennemsnit er prisen for tobis ca. 2 kr. pr. kilo, hvilket
13
Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/3-22
2540753_0014.png
svarer til en indtjening for fiskeriet på omkring 173 mio. kr. i 2021 og dertil kommer indtjeningen i fi-
skemel- og fiskeolieindustrien. Som følge af den videnskabelige rådgivning for 2022 for tobis, forudses
der en mindre reduktion i bruttoindtjeningen i tobisfiskeriet.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) er bekymrede for rådgivningen på tobis for
2022. DFPO anerkender dog samtidig, at med de forudsætninger, der er i ICES, så er det svært at gøre
anderledes. DFPO lægger vægt på, at kvoterne i EU vedtages snarest muligt. DFPO understreger særligt
to problemstillinger. For det første giver den nuværende rådgivningsmodel ikke et højt vedvarende ud-
bytte på tobis. For det andet er det tydeligt, at der mangler en forvaltningsplan for tobis. DFPO mener
ikke, at processen i ICES er transparent, hvilket betyder, at det er svært at lave rådgivningen på et or-
dentligt grundlag. DFPO har fortsat en bekymring for uklarhederne ved Dogger Banke og håber, at man
fra dansk side fortsat involverer fiskeriorganisationerne, hvis der kommer nyt i sagen.
Marine Ingredients Denmark (MID) er ligeledes bekymrede for rådgivningen på tobis for 2022. Som
følge heraf er det MID’s opfattelse, at sæsonstarten
i Danmark bør udskydes til senere i april. I lyset af
situationen med tobis er det vigtigt, at man fra dansk side overvejer, hvad man gerne vil opnå med tobis
i fremtiden og hvordan man bedst muligt sikrer danske interesser. Herunder hvorvidt man fra dansk
side er forberedte på ICES benchmarking for tobis. MID mener, at det er vigtigt, at der kommer en gen-
nemregning af referencepunkterne.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget kan vedtages med et kvalificeret flertal.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at principaftalen for 2022 mellem EU og Storbritannien implementeres snarest mu-
ligt.
Regeringen støtter, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes i overensstemmelse med rådgivningen fra
ICES. Regeringen lægger vægt på, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes hurtigst muligt, så fiskeriet
kan påbegyndes fra den 1. april 2022.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 10. december 2021 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 2. december 2021.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
14