Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3862 - uddannelse m.v. Bilag 4
Offentligt
2550673_0001.png
Supplerende samlenotat
Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)
den 4.-5. april 2022
23. marts 2022
ASJ
Kultur og sport
13. Tiltag på kulturområdet til fordel for Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Jour. nr. 34686
Rådsmøde nr. 3862 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 4.-5. april 2022 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 4-5/3-22 - pkt. 13
Ad 13. Tiltag på kulturområdet til fordel for Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har i en meget sen fase besluttet at ændre det oprindeligt planlagte
emne for den politiske drøftelse på kulturdelen af rådsmødet til en drøftelse af
Ukraine. Punktet ventes således at lægge op til en erfaringsudveksling om nationale
tiltag på kulturområdet til fordel for Ukraine.
Den politiske drøftelse vil kunne ses i forlængelse af den erklæring om solidaritet over
for Ukraine, som samtlige EU’s kulturministre bakkede op om på det uformelle
kulturministermøde den 7.-8. marts 2022 i Angers.
Regeringen støtter, at der på rådsmødet udveksles erfaringer om og gøres status over,
hvordan EU-landene bedst muligt kan understøtte Ukraine gennem kulturtiltag.
Alle lande ventes at bidrage til drøftelsen på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur
og sport) den 4.-5. april 2022.
2. Baggrund
På det uformelle kulturministermøde den 7.-8. marts 2022 i Angers blev vedtaget en
erklæring om solidaritet over for Ukraine og det ukrainske folk. Erklæringen tager
bl.a. afsæt i Det Europæiske Råds konklusioner fra 24. februar 2022, der på det
strengeste fordømmer Ruslands militære aggression mod Ukraine. Der lægges bl.a.
op til at understøtte ukrainske kunstnere, journalister og kultur- og medieaktører,
og til at forene bestræbelser og udveksle bedste praksis med henblik på at
samarbejde med de ukrainske kulturaktører. Endvidere udtrykkes bl.a. bekymring
over Ukraines kulturarv, ligesom der udtrykkes vilje til at støtte bevaringen af den
i samarbejde med relevante internationale organisationer og partnere.
3. Formål og indhold
Punktet om den politiske drøftelse ventes at give mulighed for en
erfaringsudveksling om nationale tiltag til fordel for særligt Ukraines kulturliv. Det
ventes, at drøftelsen vil bidrage til at gøre samlet status over opfølgningen på
erklæringen fra det uformelle kulturministermøde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Side 2
Rådsmøde nr. 3862 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 4.-5. april 2022 - Bilag 4: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 4-5/3-22 - pkt. 13
2550673_0003.png
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser
og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for
EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Punktet om den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 23. marts 2022. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande ventes at bidrage til den politiske drøftelse med orientering om nationale
tiltag på kulturområdet til fordel for Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der på rådsmødet udveksles erfaringer om og gøres status
over, hvordan EU-landene bedst muligt kan understøtte Ukraine gennem
kulturtiltag.
Det er vigtigt i den forbindelse at fokus rettes på både Ukraines kulturliv og den
ukrainske befolkning generelt, herunder ikke mindst de ukrainske borgere, der er
flygtet til Danmark, hvor deltagelse i kultur- og foreningsliv vurderes at kunne
bidrage til, at de ukrainske flygtninge kan få en hverdag i landet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg.
Side 3