Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3864 - økofin Bilag 1
Offentligt

Side 1 af 86

24. marts 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 5. april 2022

1) Supplerende delegeret retsakt om atomkraft og naturgas under EU-taksonomien

C (2022) 631

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet

2) Forslag til revision af forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

KOM(2021) 722

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

og kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Revision af EU-rammen for markeder for finansielle instrumenter

KOM(2021) 726, KOM(2021) 727

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021)823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408,

KOM(2022)75

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Økonomiske konsekvenser af sanktioner mod Rusland

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Rådskonklusioner om EU’s strategiske autonomi på det økonomiske og finansielle om-

råde i en åben økonomi

KOM(2021)32

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansmini-

steriet

9) Forberedelse af G20- og IMF-møder 20.-21. april 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) EU’s udviklingsfinansielle arkitektur

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansmini-

steriet

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 2 af 86

Dagsordenspunkt 1:

Supplerende delegeret retsakt om atomkraft og

naturgas under EU-taksonomien

C (2022) 631

1. Resume

Kommissionen har 10. marts 2022 vedtaget en delegeret retsakt, der fastsætter de kriterier som

energiproduktion baseret på naturgas og atomenergi skal leve op til for at blive klassificeret som

bæredygtige i EU’s klassifikationssystem for bæredygtige investeringer, den såkaldte EU-takso-

nomi. Retsakten fastsætter under hvilke kriterier, at investeringer i samlet set seks forskellige

økonomiske aktiviteter baseret på de to energiformer kan anerkendes som bæredygtige, bl.a. pro-

duktion af el baseret på naturgas og opførelse af nye atomkraftværker.

Den delegerede retsakt finder anvendelse fra 1. januar 2023, medmindre Rådet eller Europa-

Parlamentet gør indsigelse mod retsakten senest 11. juli 2022 (med mulighed for 2 måneders

forlængelse).

Regeringen støtter generelt EU-taksonomien, der kan bidrage til at øge de bæredygtige investeringer

i økonomien, og derved spille en nøglerolle i at nå europæiske og internationale klima- og miljømål.

Det er meget vigtigt for regeringen, at EU-taksonomien implementeres, så der sikres en høj grad

af troværdighed og dermed, at finansielle produkter baseret på taksonomien vinder optag i markedet

og reelt bidrager til at finansiere den grønne omstilling.

Regeringen er derfor stærkt kritisk over for, at Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt

under EU-taksonomien, der anerkender visse investeringer i atomkraft og naturgas som bæredyg-

tige. Regeringen mener ikke, at investeringer i atomkraft og naturgas bør anerkendes som bære-

dygtige, hhv. fordi investeringer i atomkraft er i modstrid med kravet i taksonomiforordningen om

at aktiviteter ikke må gøre væsentlig skade på øvrige miljømål i forordningen, og fordi naturgas er

et fossilt brændstof.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. april 2022.

2. Baggrund

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2020 den såkaldte EU-taksonomi (tak-

sonomiforordningen), der etablerer et klassifikationssystem for hvilke økonomiske

aktiviteter, der må finansieres som miljømæssigt bæredygtige (bl.a. inden for byg-

geri, energiproduktion, transport, produktion og skovbrug).

Formålet med takso-

nomien er at skabe et værktøj til at understøtte og vejlede investorer, virksomheder

og offentlige aktører ifm. investeringer i den grønne omstilling. Taksonomien be-

grænser ikke i sig selv hvilke investeringer eller energiformer, der er tilladt i EU.

Link til EU’s taksonomiforordning:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CE-

LEX:32020R0852&from=EN.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 3 af 86

Taksonomiens nærmere indhold udmøntes af Kommissionen gennem delegerede

retsakter på baggrund af rammer fastlagt af Rådet og Europa-Parlamentet i takso-

nomiforordningen. Europa-Parlamentet og Rådet har således bemyndiget Kom-

missionen til at fastsætte de tekniske kriterier for økonomiske aktiviteter inden for

de seks klima- og miljømål i taksonomien, som er mest relevante for miljømæssig

bæredygtighed.

For at blive anerkendt som miljømæssigt bæredygtige skal aktivite-

ter bidrage væsentligt til mindst ét af de fastsatte klima- eller miljømål uden samti-

digt at gøre væsentlig skade på nogen de øvrige mål. Derudover skal aktiviteten være

i overensstemmelse med en række minimumsgarantier.

EU-taksonomien er dermed en central del af den bæredygtige omstilling af den eu-

ropæiske økonomi, idet den etablerer en reference for hvornår en økonomisk akti-

vitet bidrager væsentligt til dele af den bæredygtige omstilling, uden samtidigt at

gøre væsentlig skade på øvrige klima- og miljømål, og dermed er en bæredygtig

aktivitet. Senest har Kommission fremsat et forslag til forordning om en standard

for grønne obligationer, som bl.a. baserer sig på EU-taksonomien.

Taksonomien indeholder tre typer bæredygtige aktiviteter:

Aktiviteter, der i sig selv yder et væsentligt bidrag

(fx elproduktion fra vind-

møller eller solceller, der bidrager til at modvirke klimaforandringer);

Muliggørende aktiviteter,

der gør det muligt for andre aktiviteter at yde et

væsentligt bidrag (fx produktion af vindmøller, fremstilling af energibesparende

udstyr til bygninger eller forskning og udvikling);

Omstillingsaktiviteter,

som endnu ikke kan erstattes af teknologisk og øko-

nomisk gennemførlige lavemissionsalternativer, men som understøtter omstil-

lingen til en klimaneutral økonomi. Omstillingsaktiviteter skal have drivhusgas-

emissioner svarende til de bedste resultater i sektoren, må ikke hindre alternati-

ver med lav emission og må ikke føre til fastlåsning af kulstofintensive aktiver

(fx fremstilling af cement, hvor udledningen af emissionen ikke overstiger visse

grænser). Omstillingsaktiviteter skal revurderes mindst hvert tredje år.

Kommissionen har vedtaget kriterier for en række sektorers bidrag til klimamålene,

herunder energi, skovbrug, byggeri, transport m.v. Disse har fundet anvendelse si-

den 1. januar 2022. For en uddybning henvises der til regeringens notat om denne

delegerede retsakt oversendt til Folketingets Europaudvalg 28. juni 2021.

Klima- og miljømålene er modvirkning af klimaforandringer, tilpasning til klimaforandringer, bæredygtig an-

vendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til en cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæm-

pelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Minimumsgarantierne omfatter OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og FN's vejledende prin-

cipper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder principper og rettigheder fastsat i regi af Den Inter-

nationale Arbejdsorganisation og i de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 4 af 86

3. Formål og indhold

Kommissionen har 10. marts 2022, som udmønter EU-taksonomien og fastsætter

de betingelser, som energiproduktion baseret på naturgas og atomenergi skal leve

op til for at blive klassificeret som bæredygtige i EU-taksonomien.

Den delegerede retsakt finder anvendelse fra 1. januar 2023, medmindre Rådet eller

Europa-Parlamentet inden for fire måneder efter vedtagelsen gør indsigelse, dvs.

senest 11. juli 2022 (med mulighed for to måneders forlængelse). Indsigelse kræver

hhv. forstærket kvalificeret i Rådet, dvs. mindst 20 lande, som repræsenterer mindst

65 pct. af EU’s befolkning, eller et flertal af medlemmerne i Europa-Parlamentet.

Kommissionens delegerede retsakt fastlægger kriterier for, hvordan i alt seks øko-

nomiske aktiviteter vedr. hhv. atomenergi (tre kategorier) og naturgas (tre katego-

rier) kan betragtes som bæredygtige (såkaldte tekniske screeningskriterier). Alle seks

aktiviteter klassificeres som omstillingsaktiviteter.

For

atomenergi

fastsættes kriterier for tre kategorier af økonomiske aktiviteter:

1. Præ-kommerciel udvikling af atomenergi (dvs. forskning og udvikling samt de-

monstration og anvendelse af innovative anlæg, som producerer energi fra nu-

kleare processer og med et minimum af affald).

2. Opførelse af nye atomkraftværker til produktion af el eller procesvarme, der

bl.a. kan anvendes til opvarmning eller industrielle processer.

3. Opgradering af eksisterende atomværker med det formål at forlænge levetiden

for en sikker drift af et anlæg, der producerer el eller varme.

For alle tre kategorier foreslår Kommissionen en række kriterier, som skal efterle-

ves. Herunder skal EU-landene have detaljerede planer for hvordan de senest i 2050

kan have faciliteter til rådighed for opbevaring af højradioaktivt affald. Landene skal

endvidere kunne demonstrere, at der vil være tilstrækkelige økonomiske midler til

permanent håndtering af affaldet og nedlukning af anlægget, når anlægget ikke læn-

gere skal være i drift. Endelig stilles krav om løsninger, som ifølge Kommissionen,

væsentligt reducerer de risici ved drift af atomkraftanlæg, der følger af klimaforan-

dringer, fx forhøjet vandstand.

For

naturgas

fastsættes ligeledes kriterier for tre kategorier af økonomiske aktivi-

teter:

4. Elproduktion fra fossil gas.

5. Højeffektiv kraftvarmeproduktion fra fossil gas.

6. Varmeproduktion (eller køling) fra fossil gas i et effektivt fjernvarme-/fjernkø-

lingssystem.

Kriterierne for alle gasaktiviteterne er, at de enten skal kunne overholde den gene-

relle grænse, der anvendes i retsakterne under taksonomiforordningen, for udled-

ning af emissioner ved energiproduktion på 100 g CO2e-udledning pr. produceret

kilowatt-time (CO2e/kWh) ved at anvende fangst og lagring af kulstofudledninger,

eller alternativt, hvis anlægget har en højere udledning end 100 g CO2e/kWh, op-

fylder en række krav, herunder at de direkte udledninger af drivhusgasser er lavere

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 5 af 86

end 270 g CO2e/kWh, og der sker en omlægning til såkaldt grønne eller kulstoffat-

tige gasser senest ved udgangen af 2035.

Foruden ovennævnte kriterier fastlægger den delegerede retsakt krav om oplysnin-

ger vedr. økonomiske aktiviteter relateret til atomenergi og naturgas. Taksonomi-

forordningen forpligter i forvejen virksomheder, der er omfattet af direktivet om

ikke-finansiel rapportering, til at oplyse i hvilket omfang deres økonomiske aktivi-

teter er miljømæssigt bæredygtige i henhold til taksonomiforordningen. Den dele-

gerede retsakt introducerer yderligere oplysningskrav for økonomiske aktiviteter,

der er relateret til naturgas og atomenergi, herunder hvorvidt og hvor meget af en

given taksonomi-finansiering går til en eller flere af aktiviteterne i retsakten.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens rets-

akt. Europa-Parlamentets miljøudvalg og energiudvalg behandler retsakten.

5. Nærhedsprincippet

Den delegerede retsakt følger af taksonomiforordningen, hvori det fremgår, at hen-

sigten med forordningen ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-landene hver

for sig, da investeringer i finansielle produkter i høj grad går på tværs af grænser.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at den delegerede retsakt er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den delegerede retsakt er en forordning og vil derfor være direkte gældende i dansk

ret. Der er ikke regler i dansk ret for, hvad der forstås som miljø- og klimamæssigt

bæredygtige investeringer eller finansielle produkter. Den delegerede retsakt vil ikke

have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den delegerede retsakt ventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede retsakt kan have samfundsøkonomiske konsekvenser, idet den bi-

drager til at fastlægge EU’s taksonomi og dermed rammen for hvilke investeringer,

der kan anerkendes som bæredygtige. En anerkendt ramme for bæredygtige inve-

steringer kan understøtte flere investeringer i den grønne omstilling og derved bi-

drage til at modvirke bl.a. klimaforandringerne.

Idet den delegerede retsakt omfatter atomkraft og naturgas, der af nogle investorer

ikke vurderes at være bæredygtige, kan retsakten svække udbredelsen og anvendel-

sen af EU-taksonomien. Den delegerede retsakt kan dermed isoleret set have en

negativ effekt på de samlede investeringer i den bæredygtige omstilling.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 6 af 86

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den delegerede retsakt ventes ikke i sig selv at have væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Andre konsekvenser, herunder miljømæssige

Idet den delegerede retsakt anerkender visse investeringer i naturgas og atomkraft

som bæredygtige, kan retsakten medføre at der foretages flere investeringer i disse

teknologier, frem for investeringer i bæredygtige teknologier. Omvendt kan retsak-

ten bidrage til, at eksisterende energiproduktion baseret på mere forurenende tek-

nologier, såsom kulkraft, erstattes med naturgas, der har en relativt lavere udledning

af CO2e-udledning pr. kWh.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor, EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål,

EU-specialudvalget for klima-, energi- og forsyningspolitik og EU-specialudvalget

for miljø med frist 14. marts 2022.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, ITD (de

professionelles transport- og logistikvirksomheders brancheorganisation) samt mil-

jøorganisationen NOAH.

Dansk Erhverv, Forbrugerrådet TÆNK samt NOAH opfordrer regeringen til at

gøre indsigelse imod den delegerede retsakt.

ITD ser taksonomiforordningen som et centralt værktøj i bestræbelserne på at til-

skynde investeringer i klimavenlige teknologiløsninger. ITD finder, at taksonomi-

forordningen i videst mulige omfang bør afspejle retningen på den grønne omstil-

ling af transportbranchen ved en minimal udbredelse af naturgas.

Høringssvarene uddybes i bilag 1.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene er generelt delte i spørgsmålet om den delegerede retsakt omfattende

atomkraft og naturgas. En række lande støtter, at investeringer i atomkraft anerken-

des som bæredygtige, ligesom en række andre lande støtter, at investeringer i natur-

gas klassificeres som bæredygtige. Nogle lande ventes hverken at støtte, at investe-

ringer i atomkraft eller naturgas anerkendes som bæredygtige.

Indsigelse i Rådet kræver et forstærket kvalificeret flertal (mindst 20 lande, som

repræsenterer mindst 65 pct. af EU’s befolkning). Et tilstrækkeligt antal lande ven-

tes ikke umiddelbart at stemme for, at Rådet gør indsigelse mod retsakten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt EU-taksonomien, der kan bidrage til at øge de bæredyg-

tige investeringer i økonomien, og derved spille en nøglerolle i at nå europæiske og

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 7 af 86

internationale klima- og miljømål. For at sikre, at taksonomien yder det størst mu-

lige bidrag til den bæredygtige omstilling, er det meget vigtigt for regeringen, at EU-

taksonomien implementeres, så der sikres en høj grad af troværdighed og dermed,

at finansielle produkter baseret på taksonomien vinder optag i markedet og reelt

bidrager til at finansiere den grønne omstilling.

Regeringen finder det vigtigt, at de fastsatte kriterier generelt skal udvikles på linje

med kravene i taksonomiforordningen og omfatter økonomiske aktiviteter i de sek-

torer, hvor der er det største potentiale for at reducere udledningen af drivhusgas-

ser. De tekniske screeningskriterier skal være ambitiøse, evidensbaserede og brug-

bare for at bidrage til den grønne omstilling samt finde hurtig og bred anvendelse i

de finansielle markeder og samtidig begrænse administrative byrder for finansielle

og ikke-finansielle virksomheder.

Regeringen er stærkt kritisk over for, at Kommissionen har vedtaget en delegeret

retsakt under EU-taksonomien, der anerkender visse investeringer i atomkraft og

naturgas som bæredygtige. Regeringen mener ikke, at investeringer i atomkraft og

naturgas bør anerkendes som bæredygtige. For investeringer i atomkraft skyldes

dette, at atomenergi pga. radioaktivt affald og risici for uheld ikke opfylder kravet i

taksonomiforordningen om, at en bæredygtig aktivitet ikke må gøre væsentligt

skade på de øvrige klima- og miljømål. For investeringer i naturgas skyldes det, at

naturgas er et fossilt brændsel, at retsakten øger risikoen for at der fastlåses investe-

ringer i naturgas, samt at Kommissionens delegerede retsakt gør det muligt at over-

skride den generelle grænse på 100 g CO2e-udledning pr. produceret kWh, som

gælder for øvrige energiproducerende teknologier i Kommissionens retsakter under

taksonomien (fx produktion af elektricitet eller kraftvarme fra geotermisk energi

eller grønne gasser).

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev 13. januar 2022 orienteret om sagen under ’siden

sidst’ forud for ECOFIN 18. januar 2022.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 8 af 86

Bilag 1: Sammendrag af de indkomne høringssvar

Dansk Erhverv bakker varmt op om arbejdet med taksonomiforordningen, da det

er en stor barriere for den grønne omstilling, at der indtil videre ikke har været en

fælles forståelse af, hvad der er bæredygtigt, og hvordan effekten af klima- og mil-

jøpåvirkninger skal opgøres.

Dansk Erhverv er overbeviste om, at et fælles sprog for bæredygtige aktiviteter, der

leder kapital mod bæredygtige investeringer i stedet for at vælge vindere, er et stort

skridt i retningen af at skabe et stærkt afsæt for en efterspørgselsdrevet bæredygtig

omstilling i virksomhedernes værdikæder og i vores samfund, og den rette vej at gå

i den grønne omstilling. Dette vil sikre, at kapital strømmer hen til de grønne tek-

nologier og sektorer, der rent faktisk leverer løsninger på vores klimaudfordringer

og reelt bidrager til et bæredygtig samfund. Taksonomien er samtidig god for de

private og offentlige investorer, som ønsker at investere reelt bæredygtigt og an-

svarligt.

Dansk Erhverv finder det altafgørende, at taksonomien opfattes som et troværdigt

værktøj for investorerne, hvis den skal opfylde dets formål. Derfor skal taksono-

mien baseres på objektive kriterier og saglig klimavidenskab. Dansk Erhverv aner-

kender, at der findes forskellige politiske interesser, men disse politiske hensyn må

ikke trumfe – eller blive anvendt i stedet for – videnskabelige kendsgerninger.

Dansk Erhverv er derfor stærkt bekymrede for Kommissionens fremlagte udkast

til den delegerede retsakt supplerende taksonomiforordningen vedrørende økono-

miske aktiviteter i visse energisektorer, der bl.a. klassificerer gas som en bæredygtig

investering i en overgangsperiode. Taksonomiens styrke og formål er at skabe en

fælles videnskabeligt baseret ramme for bæredygtige aktiviteter, ikke at beslutte,

hvilke sektorer der skal investeres i, eller beskytte de sektorer, der er politisk føl-

somme.

Dansk Erhverv bemærker, at om en sektor er medtaget eller ej i taksonomien for-

hindrer ikke private investorers muligheder for at foretage investeringer. Manglende

inklusion i taksonomien vil derfor heller ikke forhindre et EU-medlemsland fra at

investere i en sektor, idet en sådan beslutning henhører under medlemslandene ret

til selv at sammensætte deres nationale energimarkeder. Det er Dansk Erhvervs

opfattelse, at Kommissionens forslag om at inkludere gas som en overgangsaktivitet

i den delegerede retsakt supplerende taksonomiforordningen vedrørende økonomi-

ske aktiviteter i visse energisektorer er i strid med den videnskabelige konsensus.

Gas er et fossilt brændstof, der både udleder CO2, når det brændes, og medfører

enorme metanudspil, når det udvindes og transporteres. Dermed vil det være i strid

med videnskaben at klassificere gas som en bæredygtig investering, også selvom det

kun sker i en overgangsfase. Derudover er det Dansk Erhvervs opfattelse, at ind-

dragelsen af investeringer i gasinfrastruktur er i strid med princippet i taksonomi-

forordningens artikel 10, stk. 2, hvoraf det fremgår, at investeringer ikke må føre til

fastlåsningseffekter i kulstofintensive aktiver i løbet af deres levetid, eller hindrer

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 9 af 86

udbredelsen af vedvarende energikilder. Investeringer i gasinfrastruktur vil have en

levetid som går langt ud over den solnedgangsklausul, der foreslås til 2030. Det

betyder, at EU’s regeringer, direkte eller indirekte, vil støtte gasinfrastrukturen i år-

tier fremover, hvilket er klart uforeneligt med EU's egen klimalov, der fastsætter, at

EU skal være CO2-neutral i 2050.

Samtidig er yderligere investeringer i nye gaskraftværker i direkte modstrid med det

stærke politiske ønske på tværs af dansk og europæisk politik om at gøre EU uaf-

hængig af russisk gasimport. Klassificering af investeringer i gasinfrastruktur som

"bæredygtig" er derudover også i strid med taksonomiforordningen (artikel 10, stk.

2), da der findes bedre tilgængelige alternativer til yderligere investeringer i gasinfra-

struktur.

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at regeringen stemmer imod den delegerede

forordning i Ministerrådet.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler at gøre indsigelse mod den delegerede forordning.

Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at Kommissionen vil skabe sikkerhed for-

brugerne om bæredygtige investeringer, men finder det problematisk at indlemme

fossile brændstoffer som naturgas samt atomkraft i taksonomien. Forbrugerrådet

Tænk finder, at det vil betyde, at forbrugerne ikke længere kan have tillid til takso-

nomien og lovgivningen derfor ikke længere kan anvendes til formålet. Inklusion af

naturgas og atomkraft i taksonomien vil betyde, at Forbrugerrådet Tænk ikke kan

anbefale forbrugerne at bruge taksonomien som udgangspunkt for at foretage så

bæredygtige investeringer som muligt.

Forbrugerrådet Tænk bemærker i øvrigt, at man generelt skal være uhyre varsom

med at anvende begrebet bæredygtighed om produkter og services.

Forbrugerrådet Tænk forholder sig ikke til nødvendigheden eller rigtigheden i

Kommissionens udmelding om, at naturgas og atomkraft har et potentiale til en

dekarbonisering af unionens økonomi. Derimod forholder Forbrugerrådet Tænk

sig til, at det kommer til at betyde, at fossile brændstoffer blåstemples som bære-

dygtige, hvilket Forbrugerrådet Tænk mener de helt evident ikke er. Forbrugerrådet

Tænk bemærker i øvrigt, at de nordiske Svanemærkede investeringsfonde ikke tilla-

der investeringer i atomkraft og naturgas. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at inve-

steringer stadigvæk kan foretages i naturgas og atomkraft uden at disse skal kaldes

for bæredygtige.

ITD (de professionelles transport- og logistikvirksomheders brancheorganisation)

vil gerne benytte anledningen til at gøre opmærksomme på, at gas allerede i dag

anvendes i den tunge vejgodstransport. Det gør sig i særdeleshed gældende i Cen-

tral- og Sydeuropa, hvor det dog primært er i form af naturgas (LNG, CNG), der

har et begrænset reduktionspotentialet sammenlignet med andre alternative driv-

midler – særligt hvis lækageudfordringen medregnes. Det er ITD's klare holdning,

at hvis gas skal indgå i energimixet til transportbranchen i videre udstrækning end

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 10 af 86

tilfældet er i dag, så skal det være i form af biogas (LBG, CBG) både herhjemme og

i de øvrige EU-medlemslande. ITD bemærker, at dette kræver en revision af en lang

række nationale og europæiske rammevilkår, herunder en omlægning af beskatnin-

gen på drivmidler som defineret i Energibeskatningsdirektivet.

Samtidig anser ITD dog ligeledes taksonomiforordningen som et centralt værktøj i

bestræbelserne på at tilskynde investeringer i klimavenlige teknologiløsninger. ITD

finder, at taksonomiforordningen i videst mulige omfang bør afspejle retningen på

den grønne omstilling af transportbranchen ved en minimal udbredelse af naturgas.

NOAH opfordrer Danmark til at stemme nej til at fossil gas og atomkraft skal indgå

i taksonomien for bæredygtige investeringer og henviser til NOAHs med fleres hen-

vendelse fra 19.1.22, som kan findes her: https://www.ft.dk/samling/20211/alm-

del/KEF/bilag/143/2517442.pdf

NOAH bemærker, at i den nye situation, hvor EU ønsker at gøre sig uafhængig af

import af russisk gas forekommer det nærmest unødvendigt at gøre indsigelse imod

optagelse af fossil gas på listen. NOAH frygter dog, at EU vil fastholde fossil gas

på listen begrundet i, at infrastrukturen til fossil gas også kan bruges til biogas.

NOAH finder det forkasteligt, at alle former for bioenergi overhovedet omfattes af

taksonomien i en tid, hvor biomassen forventes at skulle opfylde en mængde andre

formål i bioøkonomien.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 11 af 86

Dagsordenspunkt 2:

Forslag til revision af forordning om europæiske

langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

KOM(2021) 722

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til revision af forordning om euro-

pæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF). Forslaget blev fremsat som en del af en bredere

pakke vedr. kapitalmarkedsunionen i EU med et samlet formål om at forbedre vilkårene for

investeringer gennem kapitalmarkederne i EU.

Formålet med forslaget er dels at gøre ELTIF’er mere attraktive for professionelle investorer ved

at justere en række krav, dels at ændre krav mhp. at sikre detailinvestorer lettere adgang til at

investere i ELTIF’er. Revisionen skal desuden gøre det muligt for en ELTIF at foretage investe-

ringer i flere typer af virksomheder og projekter, så flere investorer vil benytte ELTIF’er og dermed

foretage flere langsigtede investeringer i økonomien. Ændringerne ventes at reducere forvalteres om-

kostninger ifm. deres drift.

Formandskabet har 11. marts 2022 fremlagt et kompromisforslag. Kompromisforslaget er generelt

på linje med Kommissionens forslag, idet det indeholder en øget investorbeskyttelse for detailinve-

storer i form af krav om egnethedstest og produktstyrings- og -godkendelsesregler som er taget fra

reglerne om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Det bemærkes, at kompromisfor-

slaget er foreløbigt og kan ændre sig frem mod enighed i Rådet.

Regeringen støtter generelt revisionen af forordningen for ELTIF for at sikre, at rammen er an-

vendelig og relevant for investorer samtidig med, at der er tillid til produktet. Regeringen finder det

vigtigt, at man fastholder ELTIF’ens grundkarakter som en særlig type fond med en langsigtet

investeringshorisont. Regeringen finder det derudover vigtigt, at en yderligere udvidelse af ELTIF’er

til detailinvestorer følges af et højt investorbeskyttelsesniveau.

Regeringen arbejder for, at ELTIF’er fortsat har fokus på langsigtede investeringer og har sær-

træk, der er forskellige fra øvrige alternative investeringsfonde. Der skal sikres en høj investorbe-

skyttelsen, navnlig overfor detailinvestorerne, der får lettere adgang til investeringer i ELTIF’er,

ved indførelse af regler om egnethedstest og produktstyring og -godkendelse kendt fra MIFID II-

reglerne. Regeringens prioriteter er imødekommet og regeringen kan støtte et kompromisforslag på

linje med det foreliggende.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. april 2022. Formandskabet har tilkendegivet,

at man sigter på enighed i maj 2022.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til revision af for-

ordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (”European Long Term In-

vestment Funds” – ELTIF).

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 12 af 86

Formålet med den eksisterende ELTIF-forordning er at samle kapital fra både pro-

fessionelle og detailinvestorer til finansiering af projekter af offentlig karakter, så-

som infrastrukturprojekter, og til at finansiere SMV’er og unoterede virksomheders

vækst. Det kræver således, at kapitalen er bunden over lang tid. Hensigten med

ELTIF’er er, at de skal udgøre en alternativ finansieringskilde til bankfinansiering.

ELTIF-forordningen trådte i kraft i 2015. Med denne blev ELTIF’er indført som

en ny særlig type alternativ investeringsfond (AIF). En ELTIF adskiller sig fra en

generel alternativ investeringsfond under direktivet om forvaltere af alternative in-

vesteringsfonde (FAIF-direktivet), bl.a. ved, at det er en fond med en meget lang

investeringshorisont, som skal investere størstedelen af sin kapital i bestemte aktiver

(såkaldte investerbare aktiver), og som under visse betingelser kan markedsføres til

såvel professionelle som detailinvestorer i hele EU,

jf. bilag 1.

Der gælder enkelte

skærpede krav for ELTIF’er rettet mod detailinvestorer.

En ELTIF skal minimum investere 70 pct. af sin kapital i investerbare aktiver, ek-

sempelvis aktier o.l. udstedt af en afgrænset kategori af virksomheder, såkaldt kva-

lificeret porteføljevirksomhed, dvs. noterede SMV’er eller unoterede selskaber,

gældsinstrumenter såsom virksomhedsobligationer udstedt af en kvalificeret porte-

føljevirksomhed, lån til en kvalificeret porteføljevirksomhed samt realaktiver. Real-

aktiver omfatter individuelle fysiske aktiver med en værdi på investeringstidspunk-

tet på mindst 10 mio. EUR, der giver en økonomisk og social fordel og genererer

forudsigelige pengestrømme, såsom infrastrukturprojekter

Den resterende del af porteføljen kan ELTIF’en investere i aktier og bestemte lig-

nende finansielle aktiver, der er likvide (UCITS-aktiver). Formålet med denne mu-

lighed er, at forvalteren af ELTIF’en trods alt har en vis fleksibilitet ift. til at sam-

mensætte porteføljen, styre fondens likviditet mv.

En ELTIF er per definition illikvid, idet en andelshaver i en ELTIF som udgangs-

punkt ikke kan trække sig ud af sin investering, før ELTIF’ens levetid udløber (ty-

pisk efter 10 år eller mere, men kan variere), hvorefter fondens aktiver likvideres,

og investorernes andele indløses. Årsagen er, at ELTIF’er netop har til formål at

ELTIF, AIF og UCITS er tre forskellige fondstyper, som kan investere i forskellige aktiver mhp. at opnå et

afkast til investorer. En ELTIF skal i høj grad have sit fokus på langsigtede investeringer i investerbare aktiver.

En AIF har ofte i høj grad fokus på alternative investeringer. Typer af aktiver, en AIF kan investere i, er stort

set ubegrænset. UCITS kan alene investere i værdipapirer i noterede virksomheder, obligationer og visse lig-

nende likvide finansielle aktiver. De specifikke investeringer afhænger af fondenes investeringspolitikker, som

fastlægges inden for rammerne af EU-reglerne.

Sådanne projekter kan bl.a. vedrøre bygningsinfrastruktur (fx skoler, hospitaler eller fængsler), transportinfra-

struktur (fx veje, massetransitsystemer og lufthavne), energiinfrastruktur (fx klimatilpasningsprojekter, kraft-

værker og rørledninger), vandforvaltningsinfrastruktur (fx vandforsyningssystemer og kloakker), kommunika-

tionsinfrastruktur (fx netværk) og affaldsforvaltningsinfrastruktur (fx genvindings- og indsamlingssystemer).

Immaterielle rettigheder er også omfattet.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 13 af 86

kanalisere langsigtet, tålmodig kapital til langsigtede projekter og små og mellem-

store virksomheders (SMV’er) vækst.

ELTIF’er skal have en forvalter (FAIF), der har tilladelse til at forvalte AIF’er.

Markedsfører en ELTIF’s forvalter fonden overfor detailinvestorer, skal den over-

holde en række specifikke investorbeskyttelsesregler. Der er bl.a. krav om, at for-

valteren i hvert EU-land, hvori den markedsfører en ELTIF til detailinvestorer, skal

etablere faciliteter for tegning, løbende betalinger, tilbagekøb af andele og indløs-

ning samt formidling af information. Dette kan i visse EU-lande udløse et krav om,

at forvalteren etablerer fysiske faciliteter i de pågældende lande. Forvalteren skal

også forud for distribution til detailinvestorer fastsætte interne procedurer for vur-

dering af, om ELTIF’en er egnet til detailinvestorer samt sørge for at vurdere den

enkelte kundes viden og erfaring med lignende investeringer samt kundens finan-

sielle situation og investeringsbehov. Dette ligner i nogen grad de regler, der gælder

i direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) om produktstyring

og –godkendelse (”Product Oversight and Governance” – POG) og vurdering af

investorers egnethed.

Det er også en betingelse for at kunne markedsføre en ELTIF til detailinvestorer,

at kunden modtager ”tilstrækkelig” investeringsrådgivning. Kravet om ”tilstrække-

lighed” er specifikt for ELTIF-forordningen, og det er ikke præciseret, hvad der

skal til for at leve op til dette. Der er fastsat tærskler for at træde ind i en ELTIF,

idet detailkunder, der har en samlet investeringsportefølje på under 500.000 EUR,

maksimalt må investere 10 pct. af dette samlet set i ELTIF’er, og en investering skal

være på minimum 10.000 EUR. Formålet er at beskytte mindre detailinvestorer

mod at gå ind i ELTIF’er, der kræver langsigtede investeringer, som investoren må-

ske ikke er i stand til at opretholde, men heller ikke let kan komme ud af, da EL-

TIF’er per definition har lang løbetid og er illikvide.

Siden ELTIF-forordningens ikrafttrædelse i 2015 er der medio marts 2022 kun givet

tilladelse til 67 ELTIF’er, og disse er koncentreret i fem EU-lande: Luxembourg,

Frankrig, Italien, Spanien og Irland. Heraf markedsføres 12 i Danmark.

Forslaget til ændring af ELTIF-forordningen er udarbejdet som følge af den lov-

pligtige revidering, som følger af forordningens revisionsklausul.

Reglerne om ELTIF hænger tæt sammen med reglerne for forvaltere af alternative

investeringsfonde (FAIF-direktivet), idet en ELTIF er en særlig type AIF, der for-

valtes af en FAIF med tilladelse. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med et

MiFID II-regler om produktgodkendelse stiller krav til, at ELTIF-forvalteren (producenten) fastsætter pro-

cedurer for produktgodkendelse, dvs. at hvert produkt udvikles, så det passer til en afgrænset målgruppe af

kunder, der defineres på forhånd, og ligeledes tilpasses eksisterende produkter løbende. MiFID II-reglerne om

produktstyring stiller krav til, at producent og den, der formidler produktet til slutkunden, sikrer, at produktet

alene distribueres til den type kunde, produktet er bestemt til i overensstemmelse med den faktiske målgruppe.

MiFID II-egnethedstesten adskiller sig derfra. Det er en vurdering af et produkts egnethed for den individuelle

kunde.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 14 af 86

forslag fra Kommissionen til ændring af FAIF-direktivet og UCITS-direktivet. For-

slagene er en del af en pakke af forslag fra Kommissionen, der skal bidrage til den

fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, kapitalmarkedsunionen (”Ca-

pital Markets Union”). Forslaget hænger også sammen med en række andre af EU’s

strategier og initiativer, herunder den europæiske grønne pagt, den europæiske ener-

giunion, genoprettelse efter COVID-19-pandemien mv.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114(1) i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med revisionsforslaget er at understøtte udbredelsen af ELTIF’er i EU,

der ifølge Kommissionen ikke har opnået den ønskede udbredelse og popularitet

blandt hverken professionelle eller detailinvestorer, til gavn for den europæiske

økonomi og investorer. Dette vil ifølge forslaget understøtte den fortsatte udvikling

af kapitalmarkedsunionen, som også har til formål at gøre det lettere for EU-virk-

somheder at få adgang til mere stabile og alternative kilder til langsigtet finansiering.

3.1. Udvidelse af aktivtyper omfattet som investerbare aktiver

Kommissionen foreslår at gøre det muligt for en ELTIF at investere i flere aktiv-

og virksomhedstyper end under den nuværende regulering. Det skal gøre denne

fondstype mere attraktiv for aktivforvaltere og nemmere at anvende.

For det første

foreslår Kommissionen at ændre definitionen af ”kvalificeret porteføl-

jevirksomhed”. Derved udvides rammerne for en ELTIF’s investerbare aktiver.

Med forslaget ændres fx rammerne for, hvilke virksomheder en ELTIF kan yde lån

til, og hvilke virksomhedstyper en ELTIF kan investere i. Under den gældende for-

ordning omfatter betegnelsen ”kvalificeret porteføljevirksomhed” unoterede sel-

skaber og noterede SMV’er med en markedskapitalisering under 500 mio. EUR,

jf.

bilag 2.

Med forslaget fordobles denne grænse for markedskapitalisering til 1 mia.

EUR, og det præciseres, at dette alene vurderes på tidspunktet, hvor ELTIF’en fo-

retager sin indledende investering i virksomheden. Der bliver altså mulighed for at

investere i flere og større virksomheder end under den gældende forordning.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.

For det andet

foreslår Kommissionen, at en ELTIF skal kunne investere i andele eller

kapitalandele i kollektive og alternative investeringsfonde (hhv. UCITS’er og

AIF’er) i tilføjelse til den nuværende mulighed for at investere i andre specifikke

fondstyper

. En ELTIF må ifølge forslaget erhverve maksimalt 30 pct. af andele

eller aktier i én anden fond, hvilket foreslås hævet fra nuværende 25 pct. ELTIF’ens

samlede investeringer i disse fonde må maksimalt udgøre 40 pct. af dens egen sam-

lede kapital mod 20 pct. i dag. Dette er på betingelse af, at disse fonde selv investerer

Markedskapitalisering er den samlede værdi på børsen af en børsnoteret virksomhed.

Det gælder fx EuVECA og EuSEF. EuVECA står for europæiske venturekapitalfonde, som er underlagt en

tilsvarende regulering i forordning som ELTIF’er. EuSEF står for europæiske sociale iværksætterfonde, som er

underlagt en tilsvarende regulering i forordning som ELTIF’er.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 15 af 86

i aktiver, som en ELTIF må investere i direkte, altså er kategoriseret som ”investerbare

aktiver

for ELTIF’er” eller i UCITS-aktiver, dvs. værdipapirer eller visse andre li-

kvide finansielle aktiver.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men med den æn-

dring, at en ELTIF’s investeringer i andre ELTIF’er undtages maksimumgrænsen

for investeringer i andre fonde på 40 pct. således, at den vil kunne investere 100

pct. af sin kapital i andre ELTIF’er.

For det tredje

vil en ELTIF med forslaget kunne investere i flere realaktiver (dvs.

aktiver, der har en indre værdi som følge af deres substans og egenskaber, fx fast

ejendom). Et realaktiv vil ifølge forslaget skulle have en værdi på mindst 1 mio.

EUR på tidspunktet for ELTIF’ens investering, mod 10 mio. EUR i dag. Dette

giver altså flere investeringsmuligheder i realaktiver for ELTIF’er.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag.

Endelig

foreslår Kommissionen som nyt element, at alle ELTIF’er må investere i

simple, transparente og standardiserede (STS) securitiseringer, som er reguleret i

STS-forordningen, og som har eksponeringer over for boliglån, kommercielle lån

med pant i fast ejendom, lån og leasing til virksomheder og selskaber samt tilgode-

havender og andre eksponeringer, der har til formål at finansiere langsigtede inve-

steringer.

Securitiseringer er finansielle produkter, hvor en långiver/kreditor, fx et pengein-

stitut, refinansierer en række lån, eksponeringer eller tilgodehavende, fx boliglån,

ved at omdanne dem til omsættelige værdipapirer, som købes af investorer. En in-

vestor kan med forslaget fx være en ELTIF.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

3.2. Mere fleksible rammer for porteføljesammensætning og diversificering

Kommissionen foreslår ændringer til reglerne om, hvordan en portefølje kan sam-

mensættes i en ELTIF uanset hvem, der er målgruppen.

Det sker ved, at en ELTIF skal investere mindst 60 pct. af sin samlede kapital i

”investerbare aktiver” (imod nuværende 70 pct.). Det betyder modsat, at en ELTIF

kan investere op til 40 pct. i UCITS-aktiver (aktier og øvrige værdipapirer og andre

likvide finansielle aktiver). Formålet er at gøre det nemmere at forbedre ELTIF-

forvalteres mulighed for også at inddrage mere likvide aktiver i ELTIF’ens porte-

følje.

Samtidigt foreslår Kommissionen at løsne såkaldte diversificeringsregler, der skal

sikre, at en ELTIF rettet mod detailinvestorer spreder sine investeringer tilstrække-

ligt ud over forskellige aktiver og dermed spreder risikoen, men også bidrager til at

fastholde fokus på de direkte langsigtede investeringer som kerneelement i aktivite-

ten. ELTIF’er kun rettet mod professionelle investorer undtages helt disse diversi-

ficeringsregler og kan derved mere fleksibelt sammensætte deres porteføljer også

uden for kerneinvesteringsområderne for ELTIF.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 16 af 86

Derudover foreslår Kommissionen at hæve maksimumgrænsen for, hvor meget

indlån af kontanter må udgøre af en ELTIF’s samlede kapital

fra nuværende max.

30 pct. til max. 50 pct. for ELTIF’er rettet mod detailinvestorer og max. 100 pct.

for ELTIF’er kun rettet mod professionelle investorer. Dvs. en ELTIF må med

forslaget have en større kontantbeholdning end i dag. ELTIF’er må dog kun tage

imod indlån af kontanter kortvarigt med hensigt på at investere dem i andre aktiver,

hvorfor denne del af forslaget vil have en mere begrænset effekt.

Formandsskabets kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag.

3.3. Ændrede krav til ELTIF’er kun markedsført til professionelle investorer

For at gøre ELTIF mere attraktive for forvaltere, der vil markedsføre fonde til pro-

fessionelle, foreslår Kommissionen en række undtagelser. Det gælder bl.a. reglerne

om porteføljesammensætning og diversificering, koncentrationsgrænser (for inve-

stering i andre fonde) og om grænser for ELTIF’ers udlån og kontantbeholdning.

Dermed vil ELTIF’er, som kun er til professionelle investorer, i højere grad ligne

AIF’er under FAIF-lovgivningen.

Formandsskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.

3.4. Reducere begrænsninger for detailinvestorers adgang til at investere i ELTIF’er

For at give detailinvestorer lettere adgang til at investere i ELTIF’er foreslår Kom-

missionen at fjerne et krav om et minimumsinvesteringsbeløb på 10.000 EUR og

et krav om at investorer med en investeringsportefølje under 500.000 EUR maksi-

malt må investere samlet 10 pct. i ELTIF’er.

Dertil foreslås at fjerne krav om investeringsrådgivning som betingelse for mar-

kedsføring af ELTIF’er til detailkunder. For at sikre fortsat investorbeskyttelse fo-

reslår Kommissionen at erstatte eksisterende regler om investorvurdering med ind-

førelse af alle de krav til egnethedstests, der gælder i MiFID II, som en betingelse

for, at en ELTIF kan udbydes til detailinvestorer, dvs. udvidede vurderinger af in-

vestorerne. Det foreslås dog undtaget, når en ELTIF markedsføres til ledere, por-

teføljeforvaltere, direktører, agenter eller ansatte af ELTIF-forvalteren eller en filial

af forvalteren, som samtidig har tilstrækkelig viden om ELTIF’en.

I øvrigt fjernes med forslaget krav til forvaltere om at være fysisk tilstede med kon-

torer mv. i hvert EU-land, hvor de agter at markedsføre sig til detailinvestorer.

Kommissionen foreslår at fjerne muligheden for, at investorer kan kræve opløsning

af ELTIF’en, hvis de ikke et år efter at have anmodet om indløsning i henhold til

fondens politikker endnu er blevet indløst.

Formandskabets kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag om at fjerne

krav om minimumsinvestering og maksimal eksponering. Kompromisforslaget ind-

fører derudover yderligere MiFID II-regler, så en forvalter af en ELTIF til detailin-

vestorer skal overholde MiFID II-produktstyrings- og godkendelsesregler, og det

Situationen opstår, når en ELTIF tager imod investorer og får deres indskud indbetalt men ikke investerer

dem med det samme. En ELTIF må ikke være en pengetank, så pengene skal investeres på et tidspunkt, og en

væsentlig del skal være investeret fra starten. Men der kan være en andel, som ELTIFen venter med at investere

over en kortere periode.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 17 af 86

præciseres, at der skal gennemføres egnethedstest af kunden iht. MiFID II-reglerne

uanset, om ELTIF’en formidles gennem forvalteren selv eller via en distributør, fx

en bank. Kompromisforslaget fastholder herudover Kommissionens forslag om

krav til opløsning.

3.5. Indførelse af et valgfrit ordre-matching-system (likviditetsvindue)

Kommissionen foreslår at give bedre muligheder for investorer for at forlade/gå

ind i fonden i løbet af dens levetid ved at indføre en valgfri periodisk ”likviditets-

vindue-mekanisme” (”liquidity window mechanism”). ELTIF-forvaltere vil da have

muligheden for under en række betingelser at oprette og drive et periodisk ordre-

matching-system, hvor ordrer fra investorer, der gerne vil ud af investeringen, mat-

ches med købere, der gerne vil ind (tegningsordre/-anmodninger).

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men tilføjer et

krav om, at hvis et ordre-matching-system implementeres i fondens politikker, skal

forvalteren eller distributøren give investorer en advarsel på skrift om, at det ikke

garanterer, at investorer faktisk kan komme ud af investeringen. Det er for at mod-

virke, at investorer med et ordre-matching-system misforstår ELTIF’en som væ-

rende likvid og dermed altid mulig for investor at trække sig ud af.

3.6. Indførelse af muligheden for master-feeder-struktur for ELTIF’er

Endelig foreslår Kommissionen særlige strukturer for ELTIF’er, hvor der bliver

mulighed for, at ELTIF’er (såkaldt feeder-ELTIF) kan investere alle eller næsten

alle sine aktiver i en anden ELTIF (såkaldt master-ELTIF).

Derved kan én eller flere feeder-ELTIF’er lægge deres aktiver sammen i/med én

master-ELTIF. Da kan alle aktiverne forvaltes samlet, mens de forskellige feeder-

institutter kan forblive placeret på forskellige markeder. Ifølge Kommissionen kan

konstruktionen give stordriftsfordele.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, idet der foretages

en række målrettede justeringer, der skal sikre, at lovgivningsrammen fungerer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport om den videre udvikling af ka-

pitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på og udtrykt støtte

til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regulering,

der regulerer aktiviteter og risici forbundet med ELTIF’er. Kommissionen anfører,

at ensartede krav vedr. investeringer og håndtering af ELTIF’er, der sikrer den nød-

Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af 16. september 2020:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0155_EN.pdf

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 18 af 86

vendige tillid til ELTIF’er og deres forvaltere samt sikrer ensartede konkurrencebe-

tingelser såvel som investorbeskyttelse, ikke kan opnås af EU-landene enkeltvis,

men skal finde sted på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering om, at øgede brug af ELTIF navnet

og produktet vil kræve en ændring i reglerne for at gøre dem mere attraktive i EU

og kan ikke opnås ved nationale ændringer. Regeringen finder på den baggrund, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

For at opfylde forordningens betingelser for at kunne opnå betegnelsen ”europæisk

langsigtet investeringsfond” eller ”ELTIF” skal fonden være klassificeret som en

AIF. AIF’er er underlagt indirekte tilsyn i Danmark via deres forvaltere (FAIF’er).

FAIF’er er underlagt lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., som

bl.a. implementerer FAIF-direktivet.

ELTIF-forordningen er direkte gældende i Danmark. Forslaget er en forordning,

som også er direkte gældende i Danmark, og forslaget vil ikke føre til tilpasning af

national dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen anfører, at forslaget vurderes at kunne have begrænsede positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det ventes i nogen grad at kunne bidrage

til vækst, beskæftigelse og grøn omstilling i EU-landene.

Adgang til en større investerbar aktivmasse med færre krav om spredning af inve-

steringer vil dog samtidig kunne tilføre nye risici i ELTIF’en.

Disse samfundsøkonomiske konsekvenser forudsætter dog, at ELTIF som fonds-

type opnår en større popularitet blandt investorer og forvaltere af fonde, end den

har i dag. Det er usikkert, hvilken effekt ændringerne reelt vil have for ELTIF’ers

popularitet blandt professionelle investorer. For detailinvestorer ventes effekten be-

grænset. Lettere adgang for detailinvestorer til investering i ELTIF’er kan øge ud-

bredelsen af disse fonde.

En eventuel svækkelse af investorbeskyttelsen ved investeringer i ELTIF’er vil

kunne reducere tillid til disse fonde og dermed udbredelsen af dem. De foreslåede

ændringer af eksisterende begrænsninger mhp. at fremme detailinvestorernes delta-

gelse i ELTIF’er, porteføljesammensætning mv. foreslås modsvaret af indførelse af

krav til investorvurderinger, som er kendt fra MiFID-området. Det vil kunne bi-

drage til en fortsat god investorbeskyttelse og bedre forståelse af produktet hos de-

tailinvestorer, men forslaget medfører ikke et beskyttelsesniveau på fuld højde med

det, som er kendt fra MiFID-området.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 19 af 86

Et højere beskyttelsesniveau opnås i kompromisforslaget ved at udvide anvendel-

sen af MiFID II-regler ift. Kommissionens forslag, herunder produktstyring og –

godkendelse samt egnethedstest.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Æn-

dringerne i reglerne ventes at kunne reducere forvalteres omkostninger ifm. driften,

især for ELTIF målrettet professionelle investorer, hvor den mere fleksible lovgiv-

ningsramme kan reducere omkostninger ved at tilpasse fonden til den professio-

nelle investors behov. Ændringerne for ELTIF’er rettet mod detailinvestorerne

modsvares i et vist omfang af tiltag, der skal styrke investorbeskyttelsen.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 15. december 2021. Der er ikke indkommet bemærk-

ninger til forslaget i høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte kompromisforslaget.

En række EU-lande har udtrykt generel støtte til formålet med forslaget. Ift. åbnin-

gen af ELTIF’er mod detailinvestorer og nogle lande har betonet vigtigheden af et

højt niveau af investorbeskyttelse. Landene imødekommes ved, at der indføres et

højere beskyttelsesniveau ved at udvide anvendelsen af MiFID II-regler ift. Kom-

missionens forslag, herunder krav om produktstyring og egnethedstest.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til revision af forordningen for

europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) for at sikre, at rammen er an-

vendelig og relevant for investorer samtidig med, at der er tillid til produktet og en

tilstrækkelig grad af investorbeskyttelse.

Regeringen støtter forslaget om justeringer i fondsstrukturen og investeringsgrund-

lag for at gøre ordningen mere attraktiv for særligt professionelle investorer og give

forvaltere mere fleksibilitet i indretning af fondene.

Regeringen mener, at ELTIF bør være fokuseret på at sikre flere langsigtede inve-

steringer, herunder mhp. at understøtte den digitale og bæredygtige omstilling af

økonomien. Derfor er regeringen bl.a. skeptisk over for Kommissionens forslag om

at gøre reglerne for porteføljesammensætning mere fleksible for at udbrede brugen

af ELTIF. Regeringen arbejder for, at det undgås, at tiltag til at udbrede brugen af

ELTIF i praksis medfører et parallelt regime til almindelige alternative investerings-

fonde (AIF) med næsten ensartede regler og anvendelse.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 20 af 86

Regeringen finder det vigtigt, at investeringer i finansielle produkter ledsages af en

høj grad af investorbeskyttelse. Regeringen støtter som udgangspunkt ikke, at for-

slaget søger at udbrede komplekse produkter som ELTIF til flere detailinvestorer,

samt at nogle af de eksisterende krav til beskyttelse af detailinvestorer fjernes. Re-

geringen finder det vigtigt, at en yderligere udvidelse af ELTIF til detailinvestorer

følges af andre investorbeskyttelsestiltag. Regeringen støtter derfor, at forslaget un-

derlægger ELTIF nogle af kravene om investorbeskyttelse i MiFID II-reglerne. Re-

geringen arbejder for, at kravene i ELTIF udvides ift. Kommissionens forslag til

også at omfatte krav om produktstyring og –godkendelse og krav om passende råd-

givning baseret på egnethedstest, på linje med eksisterende krav på andre områder.

Regeringen kan generelt støtte formandskabets kompromisforslag, som generelt

imødekommer regeringens prioriteter. Regeringen finder, at kompromisforslaget

rammer en fornuftig balance, hvor der på den ene side sker en udvidelse af aktiver

en ELTIF kan investere i, idet den langsigtede natur af investeringer via ELTIF’er

understreges. På den anden side imødegås dette af en på nogle områder styrket

investorbeskyttelse ved indførelse af MiFID II-regler, herunder om egnethedstest

og produktstyring og –godkendelse, samt regler om likviditetsforhold i fonde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 2.

december 2021 under punktet "Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

– præsentation af forslag".

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg

24. februar 2022.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 21 af 86

Bilag 1 – Investeringsselskaber

Tabel 1

Investeringsselskaber

Fondstype

Europæiske langsigtede

investeringsfond

(ELTIF)

Beskrivelse

En ELTIF er en fond med meget lang

investeringshorisont (typisk mere end 10

år), som skal investere størstedelen af

sin kapital i såkaldte investerbare aktiver

ELTIF er en særlig type alternativ inve-

steringsfond (AIF)

Aktiver som fonden investerer i

Allokering af aktiver afhænger generelt af

fondens investeringspolitik, som kan

variere på tværs af ELTIF’er

Investebare aktiver, bl.a.:

Aktier i, lån til og gældsinstrumenter

udstedt af noterede SMV’er og uno-

terede selskaber

Målgruppe: Professionelle investorer og

Realaktiver, f.eks. skibe, tog, bolig-

detailinvestorer (under opfyldelse af visse

byggeri, hospitaler og maskiner

krav) i hele EU

Aktier/andele i visse andre fonde

(f.eks. andre ELTIF’er)

Forvalter: Kan kun forvaltes af en FAIF

÷ bl.a. finansielle virksomheder,

med tilladelse (og dermed underlagt en

større børsnoterede virksomheder,

række krav til forvaltningen og være

råvarer

under tilsyn fra den kompetente

÷ spekulation

myndighed)

Derudover en mindre/begrænset del i:

Noterede aktier (og visse andre lig-

nende likvide finansielle aktiver)

Fokus er i høj grad på langsigtede investe-

ringer i investerbare aktiver

Alternative

investeringsfond (AIF)

En AIF er en kollektiv

investeringsvirksomhed

En AIF rejser kapital fra en række

investorer med henblik på at investere

den i overensstemmelse med en

defineret investeringspolitik

Lovrammerne for AIF’ers

investeringsstrategi er meget fleksible

Målgruppe: Professionelle investorer (i

Danmark er det muligt at formidle til

semiprofessionelle og, under visse

betingelser, detailinvestorer)

Forvalter: En forvalter af en AIF kan

enten have tilladelse (og dermed

underlagt en række krav til forvaltningen

og være under tilsyn fra den kompetente

myndighed) eller blot være registreret

(meget begrænsede krav og ikke under

tilsyn). Det afhænger bl.a. af værdien af

aktiverne under forvalting

Kollektive

investeringsinstitutter

(UCITS)

En UCITS er en fond, fx en

investeringsforening og børshandlede

fonde (ETF’er), der investerer i

værdipapirer eller visse andre likvide

finansielle aktiver med kapital, som den

indhenter ved at henvende sig til

offentligheden

En UCITS bygger på princippet om

risikospredning, dvs. at den investerer i

en bred portefølje af værdipapirer mv.

Målgruppe: Professionelle og

detailinvestorer

Administration:

Investeringsforvaltningsselskab for

UCITS

Allokering af aktiver afhænger generelt af

fondens investeringspolitik, som kan

variere på tværs af AIF’er

Mulige aktiver er stort set ubegrænset,

bl.a.:

Aktier og obligationer

Smykker, vin, vindmøller, skov,

ejendomme

Short selling, derivater

Udlån og videresalg af fordringer

Valuta

Guld, olie, diamanter

Likvide og illikvide aktiver

Alle typer virksomheder, store og

små, finansielle og ikke-finansielle,

noterede og ikke-noterede

Langsigtede og kortigtede

investeringer

Allokering af aktiver afhænger generelt af

fondens investeringspolitik, som kan

variere på tværs af UCITS

Mulige aktiver er bl.a. værdipapirer eller

visse andre likvide finansielle aktiver, her-

under aktier i noterede virksomheder

Fokus for investeringer er i relativt høj grad

på noterede virksomheder

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 22 af 86

Tabel 1

Investeringsselskaber

UCITS er generelt underlagt regler, der

sikrer et særligt højt niveau af

investorbeskyttelse. Dette er fordi, UCITS

generelt er henvendt til detailinvestorer

Kilde: Egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 23 af 86

Bilag 2 – ELTIF – rammer for investeringer

Tabel 2

ELTIF – rammer for investeringer

Formandskabets

kompromisforslag

(medio marts 2022)

SMV’er og unoterede

selskaber med

markedskapitalisering

under 1 mia. EUR

Mindst 60 pct.

Højest 40 pct., dog kan

investeringer i andre

ELTIF’er udgøre op til 100

pct.

Regler

Regler i dag

SMV’er og unoterede

selskaber med

markedskapitalisering under

0,5 mia. EUR

Kommissionens forslag

SMV’er og unoterede

selskaber med

markedskapitalisering

under 1 mia. EUR

Mindst 60 pct.

Investerbare aktiver

(infrastruktur mv.)

Samlede investeringer

i investerbare aktiver

Mindst 70 pct.

(pct. af kapital)

Samlede investeringer

i andre fonde (ELTIF,

Højest 20 pct.

UCITS, AIF’er mv.)

(pct. af kapital)

Andele i en kollektiv

og alternativ

investeringsfonde

Højest 25 pct.

(hhv. UCITS’er og

AIF’er) en ELTIF må

holde (pct. af andele)

Investeringer i realak-

tiver, fx fast ejendom

Reale aktiver skal have værdi

på mindst 10 mio. EUR

Højest 40 pct.

Højest 30 pct.

Kontanter som andel

af en ELTIF’s samlede

kapital

Reale aktiver skal have

værdi på mindst 1 mio.

EUR

Højest 50 pct. (hvis rettet

mod detailinvestorer)

Højest 100 pct. (hvis rettet

mod professionelle

investorer)

Reale aktiver skal have

værdi på mindst 1 mio.

EUR

Højest 50 pct. (hvis rettet

mod detailinvestorer)

Højest 100 pct. (hvis rettet

mod professionelle

investorer)

Højest 30 pct.

Minimumsinvestering på

10.000 EUR

Detailinvestorer i

ELTIF’er

Investorer med portefølje

under 500.000 EUR må

højest investere 10 pct. heraf

i ELTIF’er

Begge krav fjernes

Investorbeskyttelse

for detailinvestorer

Krav om investorvurdering og

investeringsrådgivning som

betingelse for markedsføring

til detailinvestorer

Fjernelse af gældende krav

om investorvurdering og in-

vesteringsrådgivning som

betingelse for markedsfø-

ring af ELTIF’er til detail-

kunder

I stedet indføres krav til eg-

nethedstest, der gælder i

MiFID II. Der gælder undta-

gelse herfra, når en ELTIF

markedsføres til ledere,

porteføljeforvaltere, direktø-

rer, agenter mv.

Kompromiset fastholder

generelt Kommissionens

forslag, idet der indføres

visse MiFID II-regler om

produktgodkendelses- og

produktstyringsprocesser.

K, og det præciseres, at

der skal gennemføres eg-

nethedstest af kunden iht.

MiFID II-reglerne uanset,

om ELTIF’en formidles

gennem forvalteren selv el-

ler via en distributør, fx en

bank. Kompromisforslaget

fastholder herudover Kom-

missionens forslag om krav

til opløsning.

Anm.: Tabellen afspejler formandskabets kompromisforslag fremlagt medio marts 2022. Det bemærkes, at

kompromisforslaget er foreløbigt og kan ændre sig frem mod enighed i Rådet.

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 24 af 86

Dagsordenspunkt 3:

Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere

af alternative investeringsfonde (FAIF) og

kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 forslag til ændring af direktiv om forvaltere

af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) og til ændring af direktiv om investeringsinsti-

tutter (UCITS-direktivet). Forslaget er fremsat som led i kapitalmarkedsunionen i EU med et

samlet formål om at forbedre rammevilkårene for investeringer i EU via kapitalmarkederne.

Formålet med forslaget er at strømline reglerne på investeringsfondsområdet, bl.a. ved at sikre ens

regler for ens aktiviteter, indføre fælles regler for lånudstedende fonde samt give bedre mulighed for

likviditetsstyring i perioder med pressede markeder. Derudover foreslår Kommissionen at skærpe

regler for alternative investeringsfonde og investeringsinstitutters delegering af opgaver til enheder i

lande uden for EU og overvåge udviklingen for bl.a. at hindre oprettelse af såkaldte skalselskaber

(postkasseselskaber) i EU. Endelig foreslår Kommissionen at øge samarbejdet mellem aktører og

myndigheder på flere områder samt standardisere rapporteringsprocesser for bl.a. at højne datakva-

litet og undgå dobbeltrapportering.

Regeringen støtter generelt forslaget og har særligt fokus på, at forslaget sikrer et fortsat højt niveau

for investorbeskyttelse.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at tilpasse reglerne til nye forretningsmodeller som

lånudstedende fonde og bevare et højt investorbeskyttelsesniveau. Regeringen støtter forvalteres mu-

lighed for at indrette deres virksomhed mest hensigtsmæssig. I den forbindelse vil regeringen arbejde

for, at velfungerende forretningsmodeller som delegering af opgaver kan fortsætte, og at øgede tilla-

delses-, rapporterings- eller monitoreringskrav ikke medfører uforholdsmæssige store administrative

omkostninger for sektoren eller tilsynsmyndighederne. Regeringen støtter forslag om at sikre hen-

sigtsmæssig likviditetsstyring også i tider med finansiel ustabilitet.

Regeringen er åben over for Kommissionens forslag om at give national mulighed for at tillade

grænseoverskridende depositarydelser i særlige situationer, der dog skal ske på baggrund af kon-

krete vurderinger, herunder navnlig ift. mulighed for sikring af aktivernes tilstedeværelse og værdi.

En depositar er fx et kreditinstitut, der leverer ydelser over for en fond, hvor ydelserne bidrager til

at sikre, at fondens aktiver reelt er til stede.

Det er vigtigt for regeringen, at overvejelser om rapporteringssystemer baseres på grundig konse-

kvensanalyse, og at merværdien overstiger byrderne herved.

Tekniske drøftelser i Rådet pågår aktuelt. Formandskabet har endnu ikke fremlagt et kompro-

misforslag. Når der er opnået enighed i Rådet, vil sagen skulle forhandles med Europa-Parlamen-

tet. Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. april 2022.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 25 af 86

Regeringen vil tage stilling til et kompromisforslag, når det måtte blive fremlagt. Regeringen ventes

at kunne tilslutte sig kompromisforslaget, idet der arbejdes for, at forslaget imødekommer danske

prioriteter bedst muligt.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til målrettede juste-

ringer af de eksisterende direktiver om forvaltere af alternative investeringsfonde

(FAIF-direktivet) og om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-

vesteringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det gældende UCITS-direktiv trådte i

kraft i 2009, og FAIF-direktivet trådte i kraft i 2011.

En UCITS (”Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities”),

fx en investeringsforening eller en værdipapirfond, er et institut for kollektiv inve-

stering etableret i EU, der investerer i værdipapirer eller visse andre likvide finan-

sielle aktiver med kapital, som den indhenter ved at henvende sig til offentligheden.

En AIF (”Alternative Investment Funds”) er en kollektiv investeringsvirksomhed

eller en afdeling deraf, der ikke er en godkendt UCITS, og som rejser kapital fra en

række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defi-

neret investeringspolitik til fordel for disse investorer.

UCITS-direktivet

indeholder regler for UCITS fsva. deres godkendelse, tilsyn, struk-

tur, aktiviteter samt oplysninger, de skal offentliggøre. Særligt skal reglerne for

UCITS sikre et højt niveau af investorbeskyttelse, idet en godkendt UCITS kan

markedsføres både til professionelle og detailinvestorer i hele EU uden yderligere

tilladelse. En UCITS bygger på princippet om risikospredning, dvs. at den investe-

rer i en bred portefølje af værdipapirer mv., fx aktier i en række forskellige selskaber.

FAIF-direktivet

indeholder regler, der har til formål at harmonisere reguleringen af

forvaltere af alternative investeringsfonde og tilsynet hermed på tværs af EU, sam-

tidig med at der sikres et højt niveau af investorbeskyttelse.

En UCITS er altid en åben fond, hvorved denne fondstype er mere likvid (end

lukkede fonde), og dermed kan UCITS-investorer lettere træde ind og ud af inve-

steringer i disse fonde. En AIF kan både investere i likvide og illikvide aktiver, og

den kan både være en åben eller en lukket fond. Et likvidt aktiv er generelt et aktiv,

som relativt let kan købes og sælges i større mængder og uden en stor påvirkning af

prisen (i modsætning til et illikvidt aktiv). En fond eller et investeringsinstitut er

åben,

når investorerne i fonden har mulighed for løbende at indløse deres investering

hos fonden. En lukket fond indebærer, at investorer som udgangspunkt ikke lø-

bende kan indløse deres investering hos fonden.

FAIF-direktivet fastsætter regler for meddelelse af tilladelse til at være forvalter af

en AIF samt gennemsigtighedskrav, løbende driftsvilkår og tilsyn med forvaltere af

Investorer i åbne fonde skal således have mulighed for at få indløst deres investering til den nuværende værdi.

I en

lukket

fond foreligger denne mulighed som udgangspunkt ikke.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 26 af 86

AIF’er i EU. Desuden indeholder direktivet et markedsføringspas, der harmonise-

rer reglerne for og giver mulighed for grænseoverskridende markedsføring af AIF’er

til professionelle investorer, fx pensionsselskaber. Markedsføring af AIF’er til de-

tailinvestorer reguleres nationalt.

Danmark har ikke specifikke regler for såkaldte lånudstedende fonde (”loan-origi-

nating funds” eller LOFs), men forvaltere af disse fonde skal under de nuværende

generelle regler i dansk ret træffe foranstaltninger, der sikrer forsvarlig forvaltning

af den type fond, de forvalter. En lånudstedende fond er en AIF, som yder lån eller

handler med tidligere udstedte lån på sekundære markeder.

Begge direktiver indeholder bl.a. regler om risiko- og likviditetsstyring, delegering

af services til andre enheder – fra forvaltere af AIF’er og fra administrationsselska-

ber for UCITS– og udpegning af depositarer, mm.

En depositar er en tredjepart, fx et kreditinstitut, der skal udpeges for hver enkelt

fond (både for AIF og UCITS) og har en række forpligtelser over for fonden. De-

positaren skal sikre, at pengebevægelser i fonden overvåges, at investorkapital og

kontanter tilhørende fonden eller dens forvalter bogføres korrekt, at fonden reelt

ejer de pågældende aktiver, samt at værdien af disse beregnes i overensstemmelse

med gældende ret. Depositaren er således med til at sikre, at aktiverne reelt er til

stede i fonden. Den eneste opgave, som en depositar kan delegere til tredjepart, er

opbevaring af aktiver, som den kan delegere til en depotholder. I dag er der krav

om, at depositaren befinder sig i samme EU-land, som fonden befinder sig i.

Forslagene er fremsat som en del af Kommissionens pakke af forslag, der skal bi-

drage til den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, kapitalmarkeds-

unionen (”Capital Markets Union”).

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1 i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træf-

fer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

I forbindelse med den lovpligtige revision har Kommissionen fundet, at FAIF-di-

rektivet overordnet er effektivt og velfungerende ift. at sikre et højt niveau af inve-

storbeskyttelse. Kommissionen har dog samtidig fundet, at der bør laves forbedrin-

ger med det formål bedre at kunne håndtere nye potentielle risici for den finansielle

stabilitet, beskytte investorinteresser og øge de finansielle markeders effektivitet.

Samtidigt har Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at strømline en række be-

stemmelser i UCITS-direktivet med både eksisterende bestemmelser og de foreslå-

ede justeringer af FAIF-direktivet.

Forslaget omfatter følgende elementer:

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 27 af 86



Indførelse af specifikke regler for AIF’er, der yder lån

Grænseoverskridende udbud af depositarydelser for AIF’er

Samme ydelser, samme krav for FAIF’ers accessoriske ydelser (dvs. ser-

vices i tillæg til selve forvaltningen af AIF’er)

Bedre likviditetsstyringsværktøjer for åbne fonde

Skærpet regulering af delegationsaftaler og indsats mod skalselskaber

Værdipapircentraler bringes ind i kæden for opbevaringsydelser

Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og samarbejde

3.1. Indførelse af specifikke regler for fonde, der yder lån

Kommissionen foreslår at fremme et voksende marked for lånudstedende fonde,

ligesom Kommissionen mener, at de vil kunne fungere som en alternativ finansie-

ringskilde. Dette gælder særligt i stressede situationer, hvor udlån fra traditionelle

kilder, såsom banker, kan være begrænsede.

Konkret foreslår Kommissionen at harmonisere hidtil forskelligartede nationale

regler og indføre specifikke regler i FAIF-direktivet for lånudstedende fonde for

bl.a. udarbejdelse af politikker, procedurer og processer for udstedelse af lån, vur-

dering af kreditrisiko samt administration og overvågning af porteføljen af udlån.

Det omhandler bl.a., at en AIF ikke vil kunne yde lån til én låntager, der overstiger

20 pct. af AIF’ens kapital, når låntageren er enten en finansiel virksomhed, en AIF

eller en UCITS. Dette er for at sikre risikospredning. Andre typer låntagere er ikke

underlagt samme begrænsning.

For at undgå en potentiel interessekonflikt vil det desuden ikke være tilladt, at

AIF’en yder lån til sin forvalter eller dennes ansatte, sin depositar eller til tredjepar-

ter, som den har indgået delegationsaftale med.

Dertil foreslås, at en AIF, der yder lån for at frasælge et udlån umiddelbart efter på

et sekundært marked, skal beholde 5 pct. af fordringens værdi. Formålet er at be-

skytte imod uhensigtsmæssig risikostyring.

Endelig foreslår Kommissionen at indføre et krav om, at en AIF, der yder lån, skal

være af lukket fondstype (hvor investorer ikke løbende kan indløse deres investe-

ringer), hvis dens udstedte lån overstiger 60 pct. af dens samlede aktiver. Baggrun-

den for dette er, at hvis en åben AIF har udstedt lån for størstedelen af sin kapital,

og en stor del af fondens andelsejere trækker sig ud forud for lånetidens ophør, kan

Ændringsforslaget er ikke relevant for UCITS, der kun må investere i værdipapirer og visse andre likvide

finansielle instrumenter.

Formålet er fx at undgå, at en AIF udsteder et lån til en virksomhed med lav kreditvurdering med henblik på

umiddelbart efter at sælge lånefordringen videre (fx til et pengeinstitut eller en anden AIF) for at skabe en

gevinst – dette velvidende, at køberen af fordringen har gjort en dårlig handel, alt imens AIF’en selv har be-

grænset risiko ved låneudstedelsen, idet den fraskriver sig kreditrisikoen samtidigt med det hurtige frasalg.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 28 af 86

der opstå en situation, hvor AIF’en har lånt penge ud, som den reelt ikke har, hvilket

kan udgøre en finansiel risiko.

Lånudstedende fonde findes for nuværende kun i meget begrænset omfang i Dan-

mark.

3.2. Grænseoverskridende udbud af depositarydelser for AIF’er

Kommissionen foreslår, at nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet)

skal kunne tillade, at AIF’er etableret i EU eller forvaltere af AIF’er etableret i EU

kan anvende depositarydelser fra en depositar, der er et kreditinstitut etableret i et

andet EU-land, dvs. benytte grænseoverskridende depositarydelser. Den foreslåede

ordning genindfører en midlertidig overgangsordning, der var gældende indtil 2017.

Forslaget har til formål at fremme udbud og konkurrence for depositarydelser i EU,

især i mindre EU-lande, hvor det nuværende krav om tilstedeværelse af depositarer

i samme land som AIF’en kan begrænse konkurrencen. Det medfører ifølge Kom-

missionen øgede omkostninger for forvaltere af fonde, ligesom det påvirker struk-

turering af fonde og i sidste ende kan påvirke investorernes afkast negativt.

Kommissionen foreslår et krav om, at depositarer skal samarbejde med de nationale

tilsynsmyndigheder

både

i dens eget hjemland

i hjemlandet for den AIF, som den

yder depositarservices for. Dette er for at sikre, at grænseoverskridende udbud af

depositarydelser ikke medfører et forringet tilsyn med depositarer.

Kommissionen foreslår endvidere at reevaluere muligheden for på sigt at indføre et

europæisk depositarpas vedr. markedsføring af AIF’er i EU, dvs. en ret til at mar-

kedsføre AIF’er på tværs af EU. Det vil i givet fald forudsætte et nyt forslag fra

Kommissionen, som skal besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen foreslår ingen ændring på dette område for UCITS, hvor man fast-

holder kravet om, at fonden skal anvende en depositar fra det samme medlemsland.

Lovgivningsrammerne for UCITS skal generelt sikre et højere niveau af investor-

beskyttelse end for FAIF’er, idet UCITS kan markedsføres til detailinvestorer umid-

delbart. En mulighed for grænseoverskridende depositarydelser for UCITS vil ikke

være i overensstemmelse hermed.

3.3. Samme ydelser, samme krav for FAIF’ers accessoriske ydelser

FAIF’er er investeringsselskaber og skal (som UCITS) have tilladelse til sin virk-

somhed iht. de respektive direktiver om FAIF’er hhv. UCITS. De er ikke automa-

tisk underlagt direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 29 af 86

Kommissionen foreslår en justering i lovrammen for forvaltere af alternative fonde

(FAIF), der nu skal efterleve de seneste MiFID-regler (MiFID II-reglerne), fx por-

teføljeforvaltning og investeringsrådgivning.

Justeringen har til formål at sikre, at

udbydere, der yder de samme tjenesteydelser, skal være underlagt de samme krav,

uanset om de opererer under MiFID II eller FAIF-direktivet.

I den forbindelse udvides de services, der kan kategoriseres som accessoriske ser-

vices, som en forvalter af en FAIF må udføre, dvs. services i tillæg til kerneopgaven

med forvaltning af alternative investeringsfonde. Accessoriske services kan fx være

investeringsrådgivning, personlig porteføljepleje og ordre formidling.

Samme justeringer vedr. efterlevelse af MiFID-reglerne og accessoriske services er

ikke indført i UCITS-direktivet.

3.4. Bedre likviditetsstyringsværktøjer for åbne fonde

Kommissionen foreslår at harmonisere tilgangen og samarbejdet i EU for at hånd-

tere likviditetsforhold i UCITS og åbne AIF’er (hvor investorer løbende kan indløse

deres investering) i stressede markeder, der i dag divergerer på tværs af nationale

regelsæt. Håndteringen af likviditetsforhold vedrører de redskaber, som en forvalter

eller administrator af en fond kan benytte sig af til at styre pengebevægelser i fon-

den. Dette skal være i tilføjelse til generelle krav til god likviditetsstyring.

Formålet med forslaget er at skabe en fælles EU-ramme for håndtering af likvidi-

tetspres og derved styrke investorbeskyttelsen og adressere systemisk risiko. Forsla-

get følger op på en anbefaling fra Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB).

Ifølge forslaget skal en forvalter af en AIF og et administrationsselskab for en

UCITS i fondens politikker og procedurer indføre mindst ét likviditetsstyringsværk-

tøj (”Liquidity Management Tool” – LMT) fra en begrænset liste. Forvalteren/ad-

ministrationsselskabet kan aktivere og deaktivere den eller de valgte LMT’er. I helt

særlige tilfælde, der kræver det, kan denne suspendere al indløsning eller tilbagekøb

af andele (investeringen) midlertidigt. EU-landene vil nationalt kunne tilføje yderli-

gere LMT’er til den EU-harmoniserede liste.

Forslaget udvider muligheden for, at nationale tilsynsmyndigheder kan kræve su-

spendering af tilbagekøb og indløsning af andele i en fond. Med udvidelsen kan

nationale tilsynsmyndigheder under visse betingelser kræve aktivering af den eller

Henvisning i FAIF-reglerne til MiFID-reglerne (nu foreslået ændret til gældende MiFID II-regler) sikrer, at

FAIF’er er underlagt MiFID-reglerne, når den selv distribuerer en fond, den forvalter, og fx giver investerings-

rådgivning til kunden. Hvis fonden i stedet bliver formidlet gennem en bank, som dermed agerer som distribu-

tør iht. MiFID II.reglerne,

skal

banken overholde MiFID-reglerne.

Forslaget er ikke relevant for lukkede AIF’er. Lukkede AIF’ers kapitalandele kan ikke indløses på kapitalan-

delshaverens anmodning før likvidations- eller afviklingstidspunktet for AIF’en. Dermed eksisterer der ikke

samme risiko for likviditetspres i form af et øget antal tilbagekøbs-, indløsnings- eller tegningsanmodninger

under perioder med stressede markeder, som der kan for åbne AIF’er og UCITS, der per definition er åbne.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 30 af 86

de LMT’er, som forvalteren (AIF)/administrationsselskabet (UCITS) har valgt at

implementere i fondens politikker.

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) vil ifølge for-

slaget under særlige betingelser også kunne anmode en national tilsynsmyndighed

om at kræve aktivering af et LMT over for en forvalter/administrationsselskab.

Kommissionen foreslår, at ESMA bemyndiges til at udarbejde udkast til tekniske

standarder om, hvornår og hvordan de bestemte LMT’er anvendes.

3.5. Skærpet regulering af delegationsaftaler og indsats mod skalselskaber

Kommissionen foreslår øget fokus på delegationsaftaler, særligt strengere oplys-

ningskrav ifm. forvalteres (AIF) og administrationsselskabers (UCITS) delegering

af deres opgaver til enheder udenfor EU, dvs. til enheder etableret i tredjelande.

Delegering består i, at en opgave, som en forvalter eller et administrationsselskab

skulle have lavet, udføres af en tredjepart. Opgaver, der kan delegeres, er fx porte-

føljeforvaltning, investeringsrådgivning, risikostyring, markedsføring, facilitetsfor-

valtning, administration af fast ejendom og rapportering.

Der foreslås krav til, at en enhed, der søger om tilladelse som forvalter af en AIF

eller et administrationsselskab for en UCITS, skal give en detaljeret beskrivelse af

de ressourcer, den vil skulle bruge til at kontrollere enheder, den delegerer opgaver

til. Tilsvarende foreslås ikke for delegering inden for EU.

Forslaget lægger også op til, at nationale tilsynsmyndigheder for hver enkelt forval-

ter/administrationsselskab løbende skal tilse, om den har delegeret flere portefølje-

forvaltnings- eller risikostyringsfunktioner til enheder uden for EU, end den selv

udfører. Hvis dét sker, vil den nationale tilsynsmyndighed skulle indberette det til

ESMA sammen med en række oplysninger. Forslaget bemyndiger ESMA til at ud-

arbejde udkast til tekniske standarder for disse indberetninger.

For UCITS foreslår Kommissionen, at et administrationsselskab skal give den na-

tionale tilsynsmyndighed besked (notifikation),

før

den kan delegere opgaver til en

tredjepart, uanset om denne er hjemmehørende i EU eller et tredjeland. I den for-

bindelse skal den også – udover eksisterende krav ifm. delegering – kunne begrunde

sit valg af delegeringsstruktur. På den baggrund vil tilsynsmyndigheden kunne sætte

tidligt ind, hvis selskabet ikke opfylder kravene ifm. delegering. Dette gælder alle-

rede for AIF-forvaltere.

Endelig foreslår Kommissionen, at mindst to personer med tilstrækkeligt godt om-

dømme og erfaring, der står for AIF-forvalterens eller UCITS-administrationssel-

skabets drift, skal være fuldtidsansatte el.lign. og skal have bopæl i EU.

Formål med disse bestemmelser er at sætte ind overfor og forebygge, at der opstår

forvalter- eller administrationsselskaber, der er såkaldte skalselskaber eller postkas-

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 31 af 86

seenheder (”letter box-enheder”), fx hvis et selskab i et tredjeland opretter en for-

valter- eller administrationsenhed i et EU-land og uddelegerer så stor en andel af

dens forvaltnings-/administrationsopgaver til en virksomhed i tredjelandet, at EU-

enheden reelt er en tom skal. Det kunne fx være med det formål at udnytte forskelle

i standarder for regulering og tilsyn mellem EU og tredjelandet.

Desuden foreslås det at indføre regler om delegering til enheder uden for EU, der

sikrer kompatibilitet med hvidvaskregler og internationale konventioner om samar-

bejde vedrørende skattespørgsmål.

3.6. Værdipapircentraler bringes ind i kæden for opbevaringsydelser

Kommissionen foreslår nogle præciseringer for at sikre et mere effektivt og sikkert

samarbejde mellem depositarer og værdipapircentraler (”Central Securities Deposi-

tories” – CSD’er). Værdipapircentraler står for at afvikle handel og opbevare vær-

dipapirer, fx aktier og obligationer. Værdipapircentraler, der udfører almindelig drift

af et værdipapirafviklingssystem, undtages med forslaget fra visse regler i UCITS-

og FAIF-direktivet.

3.7. Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og samarbejde mellem myndigheder

Forslaget indeholder en række initiativer, der skal forbedre dataindsamling og -rap-

portering til ESMA og ESRB, samt styrke samarbejde mellem nationale tilsynsmyn-

digheder og mellem nationale tilsynsmyndigheder og ESMA. Kommissionen fore-

slår bl.a. at strømline datarapporteringskrav i FAIF- og UCITS-direktiverne. ESMA

vil skulle undersøge muligheder for et integreret rapporteringssystem. Formålet er

at ensrette regelsæt, undgå unødvendig dobbeltrapportering samt forbedre data-

standardisering og effektiv datadeling.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport om den videre udvikling af ka-

pitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på og udtrykt støtte

til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regulering.

Kommissionen anfører, at justeringerne skal forbedre den juridiske ramme med

yderligere klarhed i lovgivning og sikre en balance mellem nøglerisikohåndterings-

forhold og ensartet praktisk anvendelse af reglerne. Det vil ifølge Kommissionen

øge investorbeskyttelsen i EU, hvilket bedre kan opnås på EU-niveau fremfor af

EU-landene enkeltvis.

Link til Europa-Parlamentets rapport om videre udvikling af kapitalmarkedsunionen af 16. september 2020:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0155_EN.pdf

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 32 af 86

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at klarhed i reglerne, ens-

artede regler til risikohåndtering i AIF’er og UCITS samt styrkelse af anvendelsen

af reglerne kræver en harmoniset tilgang i hele EU ved justering af EU-reglerne.

Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) er imple-

menteret i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.

(FAIF-loven). Direktiv om kollektive investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) er

implementeret i dansk ret ved lov om investeringsforeninger mv. (LIF) og lov om

finansiel virksomhed (FIL).

Forslaget indebærer efter dets ordlyd ændringer af direktivbestemmelser, som i

dansk ret er implementeret i FAIF-loven, LIF og FIL.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet Finanstilsynet er

finansieret gennem afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn. Det kan dog ikke ude-

lukkes, at de øgede krav til tilsyn medfører et øget ressourcebehov for Finanstilsynet.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Idet forslaget har som mål at harmonisere FAIF- og UCITS-regelsættene på en

række punkter, kan det på længere sigt føre til mere effektiv drift og administration

af og tilsyn med FAIF’er og UCITS. Dette vil kunne reducere administrationsom-

kostninger og resultere i bedre afkast for investorer. Samtidig vil det kunne forbedre

markedsintegritet, skabe tillid til markedet for kollektive investeringer og øge inve-

stordeltagelsen.

Desuden er der mulighed for, at forslaget om en harmoniseret europæisk regulering

af lånudstedende fonde, der sikrer et højt niveau af investorbeskyttelse, kan fremme

brugen af fondene som finansieringskilde (ved siden af bl.a. banklån). Det kan skabe

øget konkurrence på markedet for udlån, hvilket kan medføre lavere låneomkost-

ninger for eksempelvis små og mellemstore virksomheder (SMV’er), og dermed un-

derstøtte vækst og arbejdspladser.

Omvendt er det muligt, at der kan vise sig at være et mindre udbud af fonde og

dermed mindre udbud af investeringsmulighed henset til de nye krav til lånudste-

dende fonde, øgede administrative byrder på forvaltere og fondene, opståelse af

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 33 af 86

markedskoncentration af depositarydelser, eller væsentlige ændringer i regler for

delegation og dermed mindre adgang til ekspertise ifm. driften af fondene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have en række erhvervsøkonomiske konsekvenser, som kan være

både positive og negative.

For det første

ventes forslaget om at harmonisere regler for lånudstedende fonde at

have begrænsede administrative omkostninger for forvaltere i Danmark. Det skyl-

des, at forvaltere allerede er underlagt de generelle regler for risikostyring, der gæl-

der i dansk ret. Dertil kommer, at lånudstedende fonde for nuværende kun i meget

begrænset omfang er udbredte i Danmark.

For det andet

kan forslaget om en fonds benyttelse af en depositar i et andet EU-

land, såfremt muligheden udnyttes og tillades af den nationale tilsynsmyndighed,

medføre øget konkurrence på markedet for depositarydelser, især i mindre EU-

lande, hvor der i øjeblikket er få aktører. Det kan medføre lavere depositaromkost-

ninger. Omvendt er der risiko for, at forslaget medfører, at allerede store aktører i

Europa på markedet for depositarydelser bliver endnu større. Det kan skabe en

koncentration af markedet, hvilket kan medføre større omkostninger for fondene.

Brugen af denne option vil alt andet lige gøre tilsynet med grænseoverskridende

depositarydelser mere komplekst.

For det tredje

vurderes forslaget om harmonisering af regler for likviditetsværktøjer

ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for danske forvaltere og admi-

nistrationsselskaber, der allerede nu skal leve op til mere generelle krav til likvidi-

tetsstyring.

For det fjerde

vurderes forslaget om øget gennemsigtighed for delegering af tjeneste-

ydelser og rapportering af dette fra forvaltere/administrationsselskaber til Finans-

tilsynet og fra Finanstilsynet til ESMA at kunne medføre ikke-væsentlige admini-

strative omkostninger, dels for forvaltere og administrationsselskaber, dels for Fi-

nanstilsynet.

For det femte

kan krav om fysisk tilstedeværelse af to fuldtidsansatte personer ansat

hos forvalteren af en AIF eller administrationsselskabet for en UCITS for at undgå

skalenheder ifm. delegering af opgaver til tredjeparter uden for EU kunne medføre

omkostninger for forvaltere og administrationsselskaber, der ikke allerede lever op

til kravene. I dag er der ikke krav om fuldtidsansatte personer med bopæl i EU.

Konsekvenserne vurderes dog at være begrænsede for danske virksomheder.

For det sjette

kan forslaget om at tage initiativer til at ensrette regelsæt for datarap-

portering for FAIF’er og UCITS og om en undersøgelse om et rapporteringssystem,

der skal være med til at reducere dobbeltrapportering og standardisere data, på læn-

gere sigt hindre unødig dobbeltrapportering og lette driften af fondene. Et mere

integreret rapporteringssystem har dog en risiko for at blive omkostningstungt,

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 34 af 86

hvorfor et sådant initiativ vil skulle bygge på en grundig konsekvensanalyse for at

sikre sig, at der er en klar merværdi, der overstiger omkostningerne og byrderne.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa) og Aktive Ejere (AE).

For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til

Folketingets Europaudvalg 8. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I de hidtidige tekniske drøftelser i Rådet har flere EU-lande givet udtryk for generel

støtte til formålet med forslaget og en tilgang med målrettede justeringer af de gæl-

dende regler og en strømlining af reglerne i UCITS- og FAIF-direktiverne, hvor der

ikke er nogen saglig grund til forskel. Landene har således generelt støttet en har-

moniseret ramme for lånudstedende fonde og for likviditetsstyringsværktøjer. Der

er ligeledes generel støtte til, at nationale tilsynsmyndigheder kan give tilladelse til

grænseoverskridende depositarydelser på baggrund af en konkret vurdering. Fsva.

delegationsaftaler og skalselskaber har en række lande har udtrykt skepsis over for

forslag vedr. delegation, som landene finder unødigt byrdefulde og forstyrrende for

eksisterende delegationsforhold. Der er generelt ønske om, at revision af UCITS-

og FAIF-reglerne skal sikre et fortsat højt niveau af investorbeskyttelse.

Formandskabet har endnu ikke fremlagt et kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget og har særligt fokus på, at forslaget sikrer et

fortsat højt niveau for investorbeskyttelse.

Regeringen støtter tilgangen i Kommissionens forslag om målrettede justeringer af

FAIF-direktivet og UCITS-direktivet. Regeringen støtter, at de to regelsæt strøm-

lines på en række punkter, herunder at der generelt sikres ens regler for den samme

aktivitet, ligesom reglerne tager hensyn til typen af aktivitet, og at der søges yderli-

gere harmonisering og forbedret tilsynskonvergens på tværs af EU.

Regeringen støtter formålet om at kunne udføre risikostyring af de omhandlede

fonde. Det gælder både med henblik på at udnytte markederne bedst muligt, hånd-

tere nye potentielle risici, og udnytte nye forretningsmodeller, uden at det sker på

bekostning af et fortsat højt investorbeskyttelsesniveau.

Regeringen støtter forslaget om at tilpasse reglerne til nye forretningsmodeller som

lånudstedende fonde. I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at reglerne er

klare, tager højde for anden relevant lovgivning, ikke giver mulighed for etablering

af et marked uden for den almindelige og regulerede banksektor uden fornøden

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 35 af 86

tilladelse, sikrer høj investorbeskyttelse samt at de administrative byrder for de om-

fattede fonde og deres forvaltere ikke er unødvendige ift. at føre et effektivt tilsyn

med området.

Regeringen er åben for, at nationale myndigheder tillader grænseoverskridende de-

positarydelser i særlige tilfælde, idet det dog bemærkes, at det dels kræver indgående

viden hos depositaren om nationale regler og ressourcer til sikring af aktivers værdi

og tilstedeværelse og dermed at beskytte investorernes investering samt dels øger

kompleksiteten i tilsynsaktiviteten. Regeringen støtter forslaget om, at det altid bør

ske på baggrund af en konkret vurdering fra de nationale myndigheder.

Regeringen støtter en yderligere harmonisering af regelsættet for likviditetsstyrings-

værktøjer. I den forbindelse vil regeringen arbejde for enkle og klare regler, der

sikrer at eksisterende effektive likviditetsstyringsstrategier for danske fonde ikke

skal ændres unødigt. Herunder vil regeringen arbejde for præcisering af, hvordan

de foreslåede likviditetsstyringsværktøjer skal fungere i praksis, og hvornår den na-

tionale tilsynsmyndighed skal have meddelelse om aktivering/deaktivering af likvi-

ditetsstyringsværktøjer. Regeringen vil desuden arbejde for, at det primært er kravet

til en forvalter om god likviditetsstyring med inddragelse af stresstest mv., som skal

sikre et fortsat højt niveau af investorbeskyttelse og stabile markeder.

Regeringen støtter mulighed for forvaltere og administratorer til at indrette deres

virksomhed på en for dem hensigtsmæssig måde med øje på sund risikostyring,

herunder ved brug af delegering. I den forbindelse finder regeringen det væsentligt

og vil arbejde for, at velfungerende forretningsmodeller kan fortsætte, og at øgede

tilladelses-, rapporterings- eller monitoreringskrav i forbindelse med delegering ikke

medfører uforholdsmæssige store administrative omkostninger for sektoren eller

tilsynsmyndighederne og er proportionalt i forhold til at bekæmpe skalenheder.

Det er vigtigt for regeringen, at enhver undersøgelse af et mere integreret rapporte-

ringssystem bygger på grundig konsekvensanalyse for at sikre, at merværdien over-

stiger omkostningerne og byrderne ved det.

Regeringen vil tage stilling til et kompromisforslag fra formandskabet, når det måtte

blive fremlagt. Regeringen ventes at kunne tilslutte sig kompromisforslaget, idet der

arbejdes for, at forslaget imødekommer danske prioriteter bedst muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 2.

december forud for ECOFIN 7. december 2021 under punktet "Kommissionens

pakke om kapitalmarkedsunionen – præsentation af forslag". Grund- og nærheds-

notat om forslaget er oversendt 8. marts 2022

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 36 af 86

Dagsordenspunkt 4:

Revision af EU-rammen

finansielle instrumenter

for

markeder

for

KOM(2021) 726, KOM(2021) 727

1. Resume

Kommissionen præsenterede 25. november 2021 forslag til at justere EU-rammen for markeder

for finansielle instrumenter, der består af hhv. en forordning og et direktiv. Reglerne regulerer handel

med finansielle instrumenter (aktier, obligationer, mv.) i EU og indeholder bl.a. krav til værdipa-

pirhandlere og børsoperatører (fx Nasdaq). Den foreslåede justering har til formål at forbedre

forholdene for adgang til og transparens i markedsdata i EU og optimere handelsforpligtelser i

EU. Forslaget er del af en pakke af forslag, der skal fremme EU’s kapitalmarkedsunion.

Forslaget skal blandt andet forbedre vilkårene for at etablere udbydere af såkaldt konsolideret

løbende handelsinformation (”Consolidated Tape Providers” – CTP’er), der løbende samler infor-

mationer om priser og omfang af handler med finansielle instrumenter fra op til flere markedsplad-

ser, fx børser. Sådanne udbydere er endnu ikke tilstede på det europæiske marked, og etableringen

af CTP’er skal dermed styrke adgangen til handelsinformation i EU på tværs af markedspladser.

Derudover skal forslaget forbedre handelsgennemsigtighed ved køb og salg af værdipapirer ved at

fjerne en række eksisterende undtagelsesmuligheder for at offentliggøre oplysninger om pris og volu-

men af handler med værdipapirer, både før og efter handelen gennemføres. Det skal harmonisere

reglerne i EU og forbedre indblikket i hvilke markeder det er lettest at handle finansielle instru-

menter, forenkle reglerne og dermed i sidste ende forbedre priserne for slutkøberne. Hvis det vurderes

hensigtsmæssigt for handlen, kan det i visse tilfælde tillades at udskyde offentliggørelsen.

Regeringen støtter generelt forslaget, der sikrer mere lige konkurrencevilkår, simplificerer reglerne

og øger gennemsigtigheden for handler med finansielle instrumenter, såsom aktier, i EU.

Regeringen støtter at forbedre vilkårene for at etablere udbydere af såkaldt konsolideret løbende

handelsinformation (CTP’er) om gennemførte handler (efterhandelsdata), og at konsekvenserne for

forretningsmodeller ved evt. senere at inkludere førhandelsdata vurderes nærmere.

Ift. handelsgennemsigtighed, er regeringen åben for, at det på tværs af EU-landene harmoniseres,

hvornår oplysninger om handler med andre finansielle instrumenter end aktier skal offentliggøres,

idet der arbejdes for, at præcisere i hvilke tilfælde offentliggørelsen kan udskydes, herunder for

handler med realkreditobligationer. En sådan præcisering er vigtig for regeringen.

Regeringen vil tage stilling til et kompromisforslag fra formandskabet, når det måtte blive fremlagt.

Regeringen ventes at kunne tilslutte sig et kompromisforslag, idet der arbejdes for, at forslaget

imødekommer danske prioriteter bedst muligt.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. april 2022.

Notatet giver en prioriteret gennemgang af centrale dele af forslaget. For uddybning henvises generelt

til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2021.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 37 af 86

2. Baggrund

Direktiv om markeder for finansielle instrumenter (”Markets in Financial Instru-

ments Directive” - MiFID II) og forordning om markeder for finansielle instru-

menter (”Markets in Financial Instruments Regulation” – MiFIR) har fundet an-

vendelse siden januar 2018 og danner grundlag for reguleringen af handel med fi-

nansielle instrumenter (aktier, obligationer, mv.) i EU. Reglerne indeholder bl.a.

krav til værdipapirhandlere (typisk pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber) og

børsoperatører (fx Nasdaq København) samt forpligtelser til at give oplysninger om

handler med finansielle instrumenter, krav til rådgivning af investorer i forbindelse

med køb og salg af finansielle instrumenter, produktstyring mv.

Kommissionen fremsatte 25. november 2021 et forslag om ændring af MiFID II

og MiFIR, særligt vedr. udbud af handelsinformation samt handelsgennemsigtig-

hed. Udbud af handelsinformation drejer sig generelt om, hvordan information om

handler stilles til rådighed for investorer mv. Handelsgennemsigtighed handler om,

hvilken information, der stilles til rådighed for investorer og hvornår mv.

Forslagene er en del af en pakke af forslag fra Kommissionen, der skal bidrage til

den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, kapitalmarkedsunionen

(”Capital Markets Union”).

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1, og artikel 114 i Traktat om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er

medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Udbydere af konsolideret løbende handelsinformation (CTP) (MiFIR)

Den nuværende EU-lovgivning giver bl.a. mulighed for, at der kan etableres udby-

dere af såkaldt konsolideret løbende handelsinformation (”Consolidated Tape Pro-

viders” – CTP). En CTP samler handelsinformation på tværs af EU's markeder og

gør det dermed mindre ressourcekrævende for investorer at skaffe et samlet over-

blik over handlen med værdipapirer i EU. Ved at have handelsinformation samlet

et sted bliver de finansielle markeder mindre fragmenterede, konkurrencen mellem

markedspladser, fx børser, øges, og det bliver nemmere for investorer at vurdere,

om deres handler er blevet udført til den bedste pris.

Der er ikke nogen selskaber, som har søgt om tilladelse til at være CTP under de

eksisterende regler. Kommissionen fremhæver tre årsager hertil: 1) Uklarhed om-

kring, hvordan udbyderen vil få adgang til data, 2) utilstrækkelig harmonisering af

data, hvilket gør det omkostningstungt at konsolidere information, og 3) et fravær

af kommercielle incitamenter til at være CTP.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 38 af 86

Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal gøre det mere attraktivt at blive

CTP-udbyder for en eller flere klasser af aktiver (aktier, obligationer, derivater

fonde mv.),

jf. tabel 1.

Forslaget skal overordnet gøre det mere attraktivt at blive

CTP ved bl.a. at fastlægge rammer for indtjening og datarapportering.

Tabel 1

Udbud af handelsinformation – sammenfatning af Kommissionens forslag

Område

Forslag

ESMA bemyndiges til at udvælge en udbyder af konsolideret løbende handelsinfor-

mation (CTP), som skal være eneleverandør i fem år inden for hver aktivklasse.

Hvis udbudsrunden ikke fører til, at en privat virksomhed bliver CTP, da skal ESMA

oprette en CTP.

Udvælgelsen af en CTP sker gennem en udbudsrunde, hvor interesserede kandi-

dater evalueres ud fra en række kriterier, herunder robusthed af teknisk løsning,

hastighed, datakvalitet og salgspris for handelsdata.

ESMA vil skulle rapportere årligt til Kommissionen med en vurdering af bl.a.

CTP’ernes effektivitet, rimelighed og indtjening.

Det gøres obligatorisk for markedsoperatører mv. (fx Nasdaq København), investe-

ringsselskaber (fx Danske Bank) at levere data til CTP’er, herunder information om

pris, mængde og tid for gennemførte handler.

Data skal leveres på rimelige vilkår, hvilke vil skulle fastsættes af ESMA gennem

bindende tekniske standarder.

Krav om et harmoniseret format, når der rapporteres til CTP’en.

CTP’en samler og videreformidler data om gennemførte transaktioner (efterhan-

delsgennemsigtighed).

Data om købs- og salgsinteressen i værdipapirer (førhandelsgennemsigtighed) in-

kluderes ikke, men vil kunne inkluderes på sigt for CTP for aktier.

Aktier:

CTP’en skal returnere en del af sit overskud til markedspladser og selska-

ber, som leverer data til CTP’en (hvilket indledningsvist sker uden betaling).

Obligationer og andre aktiver:

En tilsvarende ordning etableres ikke.

Den Europæiske Værdi-

papir- og Markedstil- -

synsmyndighed (ESMA)

Levering af data

Rapportering af data

Karakter af data

Overskudsdeling

Kilde: Kommissionen.

Handelsgennemsigtighed vedr. handel med aktier, obligationer mv. (MiFIR)

MiFID II/MiFIR indeholder rammer for handelsgennemsigtighed i EU, når der

handles værdipapirer. Dvs. rammer for, hvor meget information, der er tilgængelig

om prisen, som de enkelte værdipapirer er sat til salg til og kan købes for (såkaldt

førhandelsgennemsigtighed) og information om priser og mængder i de gennem-

førte handler (såkaldt efterhandelsgennemsigtighed).

Reglerne indeholder i dag en række bestemmelser vedr. handelsgennemsigtighed,

som generelt skal sikre, at handel foregår på gennemsigtige markeder. For andre

finansielle instrumenter end aktier, herunder realkreditobligationer, har nationale

myndigheder i dag særligt mulighed for at tillade en forsinkelse ifm. efterhandels-

gennemsigtigheden, hvor information om handler (pris og mængde) offentliggøres

af værdipapirhandlere med forsinkelse. Dette har medført forskellige niveauer af

handelsgennemsigtighed på tværs af landene i EU.

Et derivat er et finansielt instrument, hvor værdien af instrumentet afhænger af værdien af et underliggende

aktiv, fx en aktie eller obligation. Et derivat kan fx være en aftale (en ret eller en pligt) om at sælge en bestemt

aktie på et fremtidigt tidspunkt til en bestemt pris.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 39 af 86

Investeringsselskaber, der på systematisk og organiseret vis udfører handelsordrer

på værdipapirer på vegne af kunder vha. egne handelssystemer og uden om en mar-

kedsplads (såkaldte systematiske internalisatorer – SI, fx en bank), har i dag mere

lempelige regler i forhold til markedspladser (fx børser som Nasdaq København).

Det skyldes, at en SI har mere lempelige vilkår for førhandelsgennemsigtighed. Ek-

sempelvis er en SI i dag ikke forpligtet til at offentliggøre mindre ordrer, fx når den

på vegne af kunder køber aktier til et privat depot.

Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal øge handelsgennemsigtigheden og

sikre mere ensartede vilkår for markedspladser og systematiske internalisatorer, når

der handles aktier, obligationer mv.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Handelsgennemsigtighed – sammenfatning af Kommissionens forslag

Område

Forslag

Gennemsigtighed vedr. handel med aktier

Undtagelser vedr.

førhandelsgennemsigtig

hed

Tærskler for

førhandelsgennemsigtig

hed

Eksisterende mulighed for værdipapirhandlere for ikke at offentliggøre oplysninger

om sammenkørsel (matchning) af købs- og salgsordrer begrænses. Kun ordrer un-

der en vis størrelse kan undtages.

Tærskler for førhandelsgennemsigtighed forenkles.

Der overgås således fra ”Double Volume Cap” til ”Single Volume Cap”. Double Vo-

lume Cap er et krav om, at der skal være førhandelsgennemsigtighed, hvis handler

med en aktie overstiger

enten

1) 4 pct. af den samlede handel på en given mar-

kedsplads, eller 2) 8 pct. af den samlede handel med aktien i EU. Tærskel for krav

om førhandelsgennemsigtighed sænkes fra 8 til 7 pct. (handel med aktie som

andel af samlet handel med aktier i EU)

Krav til SI’er sidestilles med kravene til markedspladser, herunder tærskler for krav

om offentliggørelse af informationer om ordrer. Tærskel er forskellig fra aktie til ak-

tie, men vil typisk være på EUR 20.000 (ca. DKK 150.000).

Alle handler skal offentliggøres så hurtigt som muligt uanset mængde og pris.

Offentliggørelse af pris og mængde kan udskydes i særlige situationer til hhv. ud-

gangen af handelsdagen og to uger. Det skal sikre, at offentliggørelse i visse til-

fælde ikke har en negativ effekt på markedernes likviditet og handelsvilkår. ESMA

bemyndiges til at afgøre i hvilke tilfælde udskydelse er tilladt.

De eksisterende nationale valgmuligheder til at beslutte, hvornår og hvor længe

markedsdeltagere kan udskyde offentliggørelse af fx priser og mængde på handler

fjernes med forslaget.

For statsobligationer indeholder forslaget fortsat mulighed for national diskretion.

Systematisk internalisa-

tor (SI)

Gennemsigtighed vedr. handel med obligationer og andre aktiver end aktier

Timing af

efterhandelsgennem-

sigtighed

Nationale

valgmuligheder vedr.

efterhandelsgennem-

sigtighed

Kilde: Kommissionen.

Kommissionen ønsker med sit forslag, at oplysninger om pris og mængde for alle

handler med finansielle instrumenter, der ikke er aktier (men andre værdipapirer, fx

realkreditobligationer), skal offentliggøres hurtigst muligt efter handlen. Derfor fo-

reslås at fjerne (med undtagelse af statsobligationer) den eksisterende mulighed for,

at nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at tillade, at tidspunktet for offent-

liggørelse udskydes. Kommissionens forslag tillader dog, at det generelle krav om

hurtig offentliggørelse i visse tilfælde kan fraviges, således at offentliggørelsen af

oplysningerne kan udskydes. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-

dighed (ESMA) bemyndiges til at beslutte i hvilke tilfælde offentliggørelsen kan ud-

skydes på baggrund af en række kriterier fastsat i forslaget. Muligheden for i visse

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 40 af 86

tilfælde at udskyde kravet om offentliggørelse skal sikre, at kravet ikke utilsigtet re-

ducerer omsættelighed af finansielle instrumenter og at investorers handelsvilkår

forringes.

Andre ændringer (MiFIR)

Kommissionens forslag indeholder en række yderligere ændringer, som har til hen-

sigt at sikre konkurrencedygtige finansielle markeder, fjerne juridiske usikkerheder

i forståelsen af reglerne eller sikre konsistens i lovgivningen. For uddybning heraf

henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Ændringer i direktivet (MiFID II)

Med forslaget fjernes bl.a. bestemmelser, der bliver overflødige som følge af æn-

dringerne i forordningen, der indføres skærpede krav til kvaliteten af visse selska-

bers dataindberetninger i lyset af forslaget om CTP’er, og der foretages justeringer,

som sikrer, at nationale myndigheder kan håndhæve de nye tiltag i forordningen.

Kommissionen foreslår desuden en ændring til definitionen af, hvad der udgør et

investeringsselskab. Ændringen øger omfanget af selskaber, som underlægges Mi-

FID II og MiFIR, bl.a. omfattes ikke-finansielle virksomheder (fx energiselskaber,

der handler med råvarer og valuta i risikoafdækningsøjemed), såfremt de er med-

lemmer af en markedsplads.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport

om den videre udvikling af

kapitalmarkedsunionen, hvori de har opfordret til at se nærmere på og udtrykt støtte

til områder og tiltag, der er omfattet i Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til MiFID II og MiFIR. Kommissionen anfører,

at hensigten med forslagene er at øge konkurrencedygtigheden for handelsplat-

forme og adressere udfordringer ved et fragmenteret marked for informationer om

handler med finansielle instrumenter. Finansielle markeder er grænseoverskridende

af natur, og formålet med ændringerne kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes

af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden. Kommissionen anfører på

den baggrund, at nærhedsprincippet er opfyldt.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

Link til Europa-Parlamentets rapport:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-

0155_EN.pdf

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 41 af 86

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

MiFIR er en forordning med direkte virkning og dermed gældende uden yderligere

implementering i dansk ret. MiFID II er et direktiv implementeret i lov om kapital-

markeder, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og til

dels i lov om finansiel virksomhed.

Ændringer i MiFID II vil medføre behov for at justere reglerne i lov om kapital-

markeder, primært som konsekvens af, at regler flyttes fra at være fastlagt i MiFID

II til at blive indeholdt i MiFIR. Desuden lægges der op til at fjerne bestemmelser i

MiFID II, der vil blive overflødige som følge af ændringerne i MiFIR.

Afledte ændringer af Kommissionens delegerede forordninger vil have direkte virk-

ning i Danmark. Det er uklart i hvilket omfang, idet sådanne endnu ikke er fremsat.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Etableringen af CTP-udbydere i EU vurderes at kunne give investorer bedre adgang

til oplysninger om priser og transaktioner med værdipapirer på tværs af EU. CTP-

udbydere vil dermed kunne styrke effektiviteten af handlen med værdipapirer i EU

og bidrage til at skabe et sammenhængende kapitalmarked i EU. Dette skal bl.a. ses

i lyset af, at det i dag er ressourcekrævende for værdipapirhandlere og investorer at

få et overblik over handelsinformation i EU, hvor der er mere end 400 datakilder.

Styrket handelsgennemsigtighed for finansielle instrumenter ventes generelt at have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet værdipapirhandlere vil få bedre

adgang til relevante handelsinformationer og dermed vil kunne træffe mere oplyste

handelsbeslutninger.

Forslaget om, at oplysninger om handler med finansielle instrumenter, der ikke er

aktier, skal offentliggøres hurtigst muligt, kan potentielt i visse tilfælde dæmpe om-

sætteligheden af disse instrumenter i en vis udstrækning og medføre forringede han-

delsvilkår. Sådanne konsekvenser vurderes særligt at kunne opstå i de tilfælde, hvor

handlen ikke foregår på en børs, men i stedet drives af få store aktører (fx banker),

der understøtter køb og salg af finansielle instrumenter, fx realkreditobligationer.

Konsekvenserne kan opstå, idet de store aktører, fx banker, der understøtter køb

og salg af værdipapirerne, kan være mindre tilbøjelige til at foretage større handler,

hvis information om handler skal offentliggøres umiddelbart efter handlen er gen-

nemført.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 42 af 86

ESMA får dog bemyndigelse til at tillade, at offentliggørelsen kan udskydes i så-

danne tilfælde, hvor øget handelsgennemsigtighed kan få utilsigtede konsekvenser

for handlen med et finansiel instrument, fx obligationer. ESMA bemyndiges på bag-

rund af en række kriterier i Kommissionens forslag, hvor det dog er uklart præcist

for hvilke finansielle instrumenter, at udskydelse vil være tilladt. Kriterierne ventes

præciseret i et kommende kompromisforslag.

Det bemærkes, at konsekvenser vedr. handelsgennemsigtighed generelt vil afhænge

af reglernes endelige udformning som fastlagt af ESMA og i delegerede retsakter

samt markedsaktørernes adfærd.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Etableringen af CTP-udbydere i EU vil betyde, at investorer generelt kan få lettere

adgang til et samlet overblik over handlen med finansielle instrumenter, hvilket i

dag er teknisk udfordrende og omkostningsfuldt. En CTP-udbyder ventes derfor at

kunne øge gennemsigtighed og dermed gøre det nemmere for investorer at vurdere

priserne for finansielle instrumenter.

Etablering af CTP-udbydere i EU kan have konsekvenser for visse europæiske bør-

ser, der også sælger adgang til oplysninger om handler indgået på børsen. Effekten

vurderes dog at være begrænset, da Kommissionens forslag indebærer, at en CTP

for aktier i første omgang kun skal udbyde oplysninger om handlerne efter de er

indgået (efterhandelsoplysninger), og ikke oplysninger om aktiviteter, der går forud

for handlerne, fx købs- og salgsbud (førhandelsoplysninger).

De administrative omkostninger for bl.a. markedsoperatører og investeringsselska-

ber, som skal levere oplysninger til CTP’erne, ventes at være begrænsede.

Kravet om øget handelsgennemsigtighed for såkaldte systematiske internalisatorer

(SI’er) i aktier kan medføre administrative byrder for disse virksomheder. Tilsva-

rende krav er dog pålagt visse markedspladser, der tilbyder samme ydelse mhp. at

sikre øget gennemsigtighed for investorerne.

Forslaget om, at oplysninger om handel med andre finansielle instrumenter end

aktier skal offentliggørelse hurtigst muligt, kan i et vist omfang føre til lavere mar-

kedslikviditet og forringede handelsvilkår. Der ventes dog ikke at være konsekven-

ser, såfremt ESMA tillader at udskyde, hvornår oplysninger om handlen med finan-

sielle instrumenter i disse tilfælde skal offentliggøres.

Andre ændringer

Forslaget om at udvide anvendelsesområdet for MiFID II og MiFIR til at omfatte

visse ikke-finansielle virksomheder (fx energiselskaber, der handler med valuta og

råvarer) medfører, at nogle aktører vil skulle søge om tilladelse som fondsmægler-

selskab, hvilket kan medføre administrative omkostninger.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 43 af 86

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 4. marts 2022 for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har generelt udtrykt støtte til Kommissionens forslag. Flere lande er

fortsat i gang med at analysere forslaget og påvirkningen på de finansielle markeder

og har i den forbindelse udtrykt forbehold i forhandlingerne.

Der er generelt støtte til de tiltag, som skaber bedre incitament til at blive udbyder

af en CTP. Flere lande støtter forslaget om, at en CTP for aktier ikke skal omfatte

informationer om aktiviteter, der går forud for at en handel bliver indgået (førhan-

delsgennemsigtighed). Landene finder generelt, at Kommissionens tidsplan for at

etablere CTP-udbydere er for optimistisk. Landene finder det generel uhensigts-

mæssigt, at ESMA skal være CTP-udbyder, hvis ingen private virksomheder ønsker

at blive det.

Vedrørende handelsgennemsigtighed for andre instrumenter end aktier har flere

EU-lande udtrykt bekymring for, at Kommissionens forslag kan have uhensigts-

mæssige effekter på handlen med bl.a. obligationer, og at Kommissionen bør ana-

lysere forslaget yderligere.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget og formålet om at sikre mere lige konkurren-

cevilkår, simplere regler og øge gennemsigtigheden for handler med finansielle in-

strumenter i EU.

Regeringen ser en række fordele i forslaget om at sikre udbydere af konsolideret

løbende handelsinformation (CTP’er) i EU, der bl.a. kan understøtte handlen med

finansielle instrumenter og styrke konkurrencen på markedet. Regeringen kan der-

med støtte at det gøres mere attraktivt at blive CTP-udbyder, da det vil kunne skabe

mere gennemsigtighed på de finansielle markeder.

Regeringen støtter, at data skal udbydes på rimelige forretningsmæssige vilkår, sær-

ligt ift. de priser en CTP må tage for at samle og give adgang til det samlede data.

Regeringen støtter også, at der i første omgang fokuseres på at CTP-udbydere skal

offentliggøre oplysninger om handler, der er indgået (såkaldt efterhandelsdata).

Hvis det på et senere tidspunkt foreslås at udvide CTP’erne til at omfatte såkaldte

førhandelsdata, bør der foretages en vurdering af konsekvenserne for eksisterende

forretningsmodeller.

Regeringen støtter forslagene om at øge gennemsigtigheden for handlen med aktier

og andre finansielle instrumenter, at reglerne herfor forenkles, og der sikres mere

ensartede regler mellem regulerede markedspladser og SI’er.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 44 af 86

Ift. handelsgennemsigtighed, er regeringen åben for, at det på tværs af EU-landene

harmoniseres, hvornår oplysninger om handler med andre finansielle instrumenter

end aktier skal offentliggøres, og at mulighederne for nationale undtagelser ind-

skrænkes til at omfatte statsobligationer, idet der arbejdes for, at det præciseres, i

hvilke tilfælde ESMA kan tillade at udskyde offentliggørelse af oplysninger om

handler, herunder for realkreditobligationer. En sådan præcisering er vigtig for re-

geringen. Muligheden for udskydelse skal sikre, at offentliggørelsen ikke utilsigtet

dæmper markedslikviditet og forringer handelsvilkår for visse obligationstyper.

Regeringen støtter forslaget om at forenkle kravet om, hvornår der for aktier skal

offentliggøres oplysninger om aktiviteter, der går forud for en handel (førhandels-

gennemsigtighed).

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionens forslag justeres, så ikke-finansielle

virksomheder, der på professionel basis, men som sideaktivitet (accessorisk virk-

somhed), handler med råvarer og valuta via såkaldte afledte finansielle instrumenter,

ikke skal opnå tilladelse som fondsmæglerselskab. Regeringen vurderer, at krav til

at være fondsmægler ikke er proportionale med ikke-finansielle virksomheders ak-

tiviteter.

Regeringen mener, at der skal være rimelig tid til omstilling og implementering af

justeringer i lovgivningen, hvorfor der arbejdes for at sikre en klar og transparent

proces, inklusiv en rimelig implementeringstid.

Regeringen vil tage stilling til et kompromisforslag fra formandskabet, når det måtte

blive fremlagt. Regeringen ventes at kunne tilslutte sig et kompromisforslag, idet

der arbejdes for, at forslaget imødekommer danske prioriteter bedst muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev 2. december 2021 forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for ECOFIN 7. december 2021. Der henvises i øvrigt til grund- og nærheds-

notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2021.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 45 af 86

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

ECOFIN ventes 5. april 2022 at drøfte og evt. nå til enighed om implementering af dele af den

aftale om international beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021 i OECD’s Inclusive

Framework. Det er fortsat uklart, om der kan opnås enstemmighed om forslaget.

Forslaget har til formål at sikre ensartet og konsistent EU-implementering af dele af OECD-

aftalens spor 2, som indebærer en global effektiv minimumsbeskatning.

Kommissionens forslag af 22. december 2021 ligger inden for rammerne af OECD-aftalen, således

at minimumsbeskatningen på 15 pct. vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en

global omsætning på mindst 750 mio. euro. For at sikre overensstemmelse med EU-retten foreslår

Kommissionen at udvide minimumsbeskatningens anvendelsesområde, således at minimumsbe-

skatningen også skal sikres i rent nationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio.

euro.

Det franske formandskab har senest 12. marts 2022 fremsat et kompromisforslag, der – som

Kommissionens forslag – baserer sig på OECD-aftalens modelregler. Sammenlignet med Kom-

missionens forslag lægger kompromisforslaget op til at udskyde implementeringen ét år (fra 1.

januar 2023 til 31. december 2023), og at EU-lande, som er hjemsted for få moderselskaber

omfattet af minimumsbeskatningen, kan udskyde implementeringen af direktivet yderligere i en

begrænset periode. De øvrige EU-lande (som ikke udskyder implementeringen) skal opkræve en

'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. i de selskaber, som er hjem-

mehørende i de lande, der har udskudt implementeringen.

Formandskabet har ud over kompromisforslaget foreslået en fælles erklæring, hvor EU-landene

bekræfter deres engagement i OECD-arbejdets spor 1 (som vedrører delvis omfordeling af beskat-

ningsret til markedslande, og hvor der forsat er udeståender i OECD-arbejdet) mhp. at sikre

enighed i 2022 og ikrafttrædelse i 2023.

Sagen blev drøftet på ECOFIN 15. marts 2022, hvor de fleste lande støttede formandskabets

kompromis. Enkelte lande kunne fortsat ikke tilslutte sig forslaget.

Regeringen støtter OECD-aftalen samt ensartet og konsistent EU-implementering heraf og arbej-

der for rettidig implementering. Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i

tråd med OECD-aftalens regler og formål, og vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde

sikrer en hensigtsmæssig tilpasning til EU's indre marked.

2. Baggrund

Der har i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning af

den digitale økonomi. Det skyldes bl.a., at det i en årrække har været muligt for

særligt nogle store digitale virksomheder fra tredjelande at betale ingen eller meget

lav skat af den indkomst, de har tjent i bl.a. EU.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 46 af 86

EU-landene blev i marts 2019 – uden udsigt til enighed om en midlertidig løsning i

EU – enige om at fokusere på at finde globale løsninger i OECD.

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig den

aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021

. Aftalen

indebærer delvis omfordeling af beskatningsret, som sikrer, at de største og mest

profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af deres skat på

de markeder, hvor de har deres omsætning, samt en global standard for effektiv

minimumsbeskatning af store multinationale koncerner, som er et effektivt tiltag til

at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bin-

dende.

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der pågår fortsat tekniske forhandlinger om udformningen af spor 1.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 har til formål at sikre, at ingen multi-

nationale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den

faktiske beskatning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

De såkaldte GloBE-regler (”Global anti-Base Erosion”)

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 47 af 86

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale for-

retningsmodeller, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskatte-

lande for at undgå beskatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskatte-

lande til at hæve deres selskabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvor-

ved den skadelige skattekonkurrence mellem landene begrænses.

Efter aftalen skal den globale standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.

af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af

den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret.

Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat for kon-

cernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land. Hvis den effektive beskat-

ning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og

betales en såkaldt 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15

pct. 'Top-up'-skatten betales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og

en sekundær regel.

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at moderselska-

bets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk datterselskab i koncernen,

hvis datterselskabets indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsni-

veau på 15 pct. Det betyder, at det øverste moderselskab i en multinational koncern

som udgangspunkt skal betale 'top-up'-skatten mhp. at tilvejebringe en beskatning

svarende til 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede udenlandske datterselskab.

Hvis det øverste moderselskab er hjemmehørende i et land, der ikke har implemen-

teret OECD-aftalens spor 2, og ejer det lavt beskattede, udenlandske selskab gen-

nem et mellemliggende moderselskab (eller gennem en række af mellemliggende

selskaber), vil 'top-up'-skatten i stedet skulle betales af det øverste mellemliggende

selskab, der er hjemmehørende i et land, der har implementeret OECD-aftalens

spor 2.

OECD's modelregler giver samtidig mulighed for, at et land kan indføre en såkaldt

indenlandsk

'top-up'-skat (domestic

minimum top-up tax),

som sikrer landet ret til at be-

skatte selskaber, som er hjemmehørende i landet. Konkret indebærer den inden-

landske 'top-up'-skat, at det land, hvori det lavt beskattede datterselskab er hjem-

mehørende, selv kan gennemføre minimumsbeskatningen mhp. at bringe den ef-

fektive beskatning af selskabet op på mindst 15 pct. Hvis der opkræves indenlandsk

'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct., betales der ikke 'top-

up'-skat i moderselskabets hjemland.

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

anvendes,

hvis den lavt beskattede indkomst (dvs. indkomst, som effektivt beskattes under 15

pct.) ikke er genstand for beskatning efter den primære regel. Det vil fx være tilfæl-

det, hvis moderselskabet (og evt. mellemliggende selskaber) er hjemmehørende i et

land, der ikke har implementeret OECD-aftalens spor 2. Reglen indebærer, at 'top-

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 48 af 86

up'-skatten – i stedet for at blive betalt af koncernens moderselskab (eller evt. mel-

lemliggende selskaber) – vil blive betalt af et datterselskab, som er hjemmehørende

i et land, der har implementeret OECD-aftalen.

Den sekundære regel indebærer således i sådanne tilfælde, at et datterselskabs hjem-

land, som har implementeret OECD-aftalen, kan beskatte indkomsten i et lavt be-

skattet selskab, uanset om det er et datterselskab eller et moderselskab, som er hjem-

mehørende i et land, der ikke har implementeret OECD-aftalen.

Efter den sekundære regel kan et land, som har tilsluttet sig OECD-aftalen, og som

er hjemsted for et datterselskab, gennemføre minimumsbeskatningen ved at nægte

datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter (fx betaling for anven-

delse af patenter) eller ved på anden vis at påføre selskabet en ekstra skattebetaling

svarende til den opgjorte 'top-up'-skat mhp. at tilvejebringe en beskatning, der mod-

svarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede uden-

landske selskab.

Hvis fradragsnægtelse (eller anden ekstra skattebetaling) ikke er tilstrækkelig til at

sikre en faktisk 'top-up'-skat, som tilvejebringer en samlet beskatning, som modsva-

rer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede, udenland-

ske selskab, vil forskellen mellem den opgjorte 'top-up'-skat og den faktiske 'top-

up'-skat overføres til de efterfølgende år og opkræves via fortsat fradragsnægtelse

og/eller anden ekstra skattebetaling.

De to regler har tilsammen til formål at sikre, at alle koncerner, som har et moder-

selskab, et datterselskab eller et fast driftssted i bare ét af de 137 lande, som har

tilsluttet sig OECD-aftalen (og som således ventes at implementere aftalens spor

2), vil skulle betale en 'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv minimumsskat på 15

pct. i hvert af de lande, hvori koncernen er etableret.

Minimumsbeskatningen indebærer visse undtagelser og omfatter ikke bl.a.

Statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisati-

oner, pensionskasser, visse investeringsfonde mv.

Indkomst forbundet med rederivirksomhed mv.

Indkomst svarende til 5 pct. af den bogførte værdi af et selskabs materielle

aktiver og lønomkostninger.

Selskaber, som er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter. Undta-

gelsen gælder i maksimalt 5 år og gælder kun selskaber, som har materielle

aktiver i udlandet til en værdi af maksimalt 50 mio. euro og aktivitet i mak-

simalt 5 andre lande.

Selskaber, hvis samlede indkomst er mindre end 1 mio. euro, og som er

hjemmehørende i et land, hvor koncernens omsætning er mindre end 10

mio. euro.

For omfattede selskaber indebærer OECD's modelregler for spor 2 pligt til i stan-

dardiseret form at indberette en række oplysninger, herunder informationer, som er

nødvendige for at opgøre den effektive beskatning samt evt. 'top-up'-skat i hvert af

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 49 af 86

de lande, hvor koncernen har selskaber. For at lette de administrative byrder kan

indberetningen for flere selskaber i koncernen ske via ét af koncernens selskaber i

det land, hvor dette selskab er hjemmehørende. Hvis landet har indgået en aftale

med andre lande, hvor koncernen har selskaber, om efterfølgende automatisk ud-

veksling af oplysningerne, vil selskaber i disse andre lande være fritaget for indbe-

retningspligt. Oplysningerne skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen

af det relevante regnskabsår.

Spor 2 indeholder desuden

en regel om kildebeskatning,

den såkaldte

Subject to

Tax Rule (STTR),

som indebærer, at udviklingslande får delvis ret til at kildebeskatte

visse betalinger af renter og royalties mv. til udenlandske modtagere, hvis disse be-

talinger ikke beskattes med mindst 9 pct. i modtagerlandet.

Iht. OECD-aftalen er ikrafttrædelsen af spor 2 planlagt at skulle ske i 2023.

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

137 lande har tilsluttet sig OECD-aftalen, som skaber en klar ramme for det videre

arbejde,

jf. tabel 1.

Med OECD-aftalen fastlægges bl.a. følgende elementer, jf. ovenfor:



Minimumssatsen på 15 pct.

Omsætningstærsklen på 750 mio. euro for omfattede koncerner.

Undtagelser for visse koncerner, som ikke omfattes af minimumbeskatnin-

gen

Indberetningskrav for omfattede selskaber

Kommissionens forslag

Formålet med forslaget er at sikre konsistent og ensartet EU-implementering af

dele af OECD-aftalens spor 2. Dette notat fremhæver de mest centrale elementer i

forslaget. For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til Skatteministeriets

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

Kommissionens forslag baserer sig på de modelregler (herunder aftalens undtagel-

ser), som OECD har udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8. oktober, og som er

godkendt af OECD's Inclusive Framework 14. december 2021. Modelreglerne er

offentliggjort 20. december 2021.

Med Kommissions forslag vil EU-landene være juridisk forpligtede til at gennem-

føre minimumsbeskatningen på 15 pct.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 50 af 86

Kommissionens forslag vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en

global omsætning på mindst 750 mio. euro. Kommissionen foreslår dog at udvide

minimumsbeskatningens anvendelsesområde sammenlignet med OECD-aftalen.

For at sikre den fri etableringsret indebærer Kommissionens forslag således, at mi-

nimumsbeskatningen ikke kun skal sikres i multinationale koncerner med en global

omsætning på mindst 750 mio. euro, men også skal sikres i

rent nationale

koncerner

med en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Kommissionen fastholder OECD-aftalens indberetningskrav, herunder at oplys-

ninger skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen af det relevante regn-

skabsår. Kommissionen foreslår, at manglende eller fejlagtig indberetning skal sank-

tioneres med administrativ bødestraf.

Kommissionen lægger op til, at direktivet generelt træder i kraft 1. januar 2023 (dog

1. januar 2024 for den sekundære regel).

Formandskabets kompromisforslag

Det franske formandskab har senest 12. marts 2022 fremsat et kompromisforslag.

Kompromisforslaget baserer sig – som Kommissionens forslag – på OECD-afta-

lens modelregler (herunder aftalens undtagelser) og fastholder Kommissionens for-

slag om et udvidet anvendelsesområde, således at minimumsbeskatningen udover

multinationale koncerner med en global omsætning på mindst 750 mio. euro også

skal sikres i

rent nationale

koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Med kompromisforslaget vil EU-landene – som med Kommissionens forslag –

være juridisk forpligtede til at gennemføre minimumsbeskatningen på 15 pct. Kom-

promisforslaget lægger dog op til, at EU-lande, hvis erhvervsmæssige aktiviteter

overvejende er drevet af små virksomheder og start-ups, hvor omsætningen ikke

overstiger OECD-aftalens tærskel, og som derfor er hjemsted for få moderselska-

ber omfattet af minimumsbeskatningen, kan udskyde implementeringen af direkti-

vet i en begrænset periode. De EU-lande, som udskyder implementeringen, skal

advisere Kommissionen. De EU-lande, som har implementeret reglerne, skal op-

kræve en 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. i de

selskaber, som er hjemmehørende i de lande, der har udskudt implementeringen.

Dette skal bidrage til at sikre, at udskudt implementering i enkelte EU-lande ikke

skaber mulighed for omgåelse af minimumsbeskatningen og ikke medfører tab af

samlet selskabsskatteprovenu.

Kompromisforslaget fastholder som Kommissionens forslag OECD-aftalens ind-

beretningskrav, herunder at oplysninger skal indberettes senest 15 måneder efter

afslutningen af det relevante regnskabsår. Iht. kompromisforslaget skal manglende

eller fejlagtig indberetning udløse effektive, proportionale og afskrækkende sankti-

oner, som fastlægges nationalt, og ikke en harmoniseret administrativ bødestraf som

foreslået af Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 51 af 86

Med henvisning til, at OECD-aftalen generelt anviser planlagt ikrafttrædelse i 2023

(dog 2024 for den sekundære regel) uden nærmere specifik dato, lægger kompro-

misforslaget op til, at direktivets ikrafttrædelse generelt udskydes fra 1. januar 2023

til 31. december 2023 (dog fra 1. januar 2024 til 31. december 2024 for den sekun-

dære regel). Kompromisforslagets implementeringsfrist er således i overensstem-

melse med OECD-aftalen.

Tabel 1

OECD-aftalen, Kommissionens forslag og seneste kompromisforslag

OECD-aftalen

Minimumssats

15 pct.

Kommissionens forslag

15 pct.

Kompromisforslag

af 12. marts 2022

15 pct.

Omsætningstær-

skel

750 mio. euro

Omfatter også

rent nationale

koncerner

Undtagelser

Visse koncerner og enkelte

begrænsede undtagelser

Visse koncerner og enkelte

begrænsede undtagelser

Omfatter også

rent nationale

koncerner

Visse koncerner og enkelte

begrænsede undtagelser

Indberetning

Krav om indberetning af op-

lysninger nødvendige for at

opgøre 'top-up'-skat

Krav om indberetning af op-

lysninger nødvendige for at

opgøre 'top-up'-skat

Krav om indberetning af op-

lysninger nødvendige for at

opgøre 'top-up'-skat

Harmoniseret administrativ

Effektive, proportionale og af-

bødestraf ved mangelfuld ind- skrækkende sanktioner, som

beretning

fastlægges nationalt, ved

mangelfuld indberetning

Kilde: OECD-aftalen, Kommissionens forslag og kompromisforslaget af 12. marts 2022

Formandskabet har ud over kompromisforslaget foreslået en fælles erklæring, som

etablerer en

politisk

kobling til OECD-aftalens spor 1 om omfordeling af beskat-

ningsret. Erklæringen indebærer, at EU-landene bekræfter deres engagement i

OECD-arbejdets spor 1 mhp. at sikre enighed i 2022 og ikrafttrædelse i 2023. Rå-

dets Juridiske Tjeneste har vurderet, at en egentlig

juridisk

kobling mellem et EU-

direktiv og en multilateral konvention ikke er mulig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og ensartet

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 52 af 86

gennemførelse af reglerne i EU. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard

for effektiv minimumsbeskatning indeholder bl.a. bestemmelser om afgrænsning af

omfattede koncerner, opgørelse af disse koncerners effektive beskatning og gen-

nemførelse af minimumsbeskatning, som vil kræve ændring af dansk ret.

Det bemærkes, at EU-harmoniserede administrative bøder ikke er forenelige med

gældende dansk ret.

For en uddybende beskrivelse af forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser hen-

vises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 4. marts 2022.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global mini-

mumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre betydelige

statsfinansielle konsekvenser i form af et væsentligt merprovenu i størrelsesordenen

2,5 mia. kr. årligt. Det bemærkes, at forslaget om delvis omfordeling af beskatnings-

ret til markedslande (OECD-aftalens spor 1) indebærer betydelige statsfinansielle

konsekvenser i form af et væsentligt mindreprovenu. Samlet set vurderes OECD-

aftalen med betydelig usikkerhed at indebære et mindre årligt merprovenu,

jf. tabel

Tabel 2

Provenuvirkninger af OECD-aftalen om international beskatning

Spor 1

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Profit, der omfattes af omfordeling af beskatningsret (% af omsætning)

Grad af omfordeling

Antal omfattede koncerner globalt

Spor 1's virkning på dansk provenu

Aftalen ved ikrafttrædelse

>20 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.100

ca. -1,9 mia. kr.

Aftalen efter 7 år

>10 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca. 200

ca. -2,2 mia. kr.

Spor 2

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Minimumsskattesats

Spor 2's virkning på dansk provenu

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

Samlet provenuvirkning for Danmark

ca. 0,6 mia. kr.

ca. 0,3 mia. kr.

Anm.: *Aftalen indebærer, at anvendelsesområdet udvides, hvis en evaluering efter syv år efter ikrafttrædelse viser, at

implementeringen har været succesfuld. Provenuvirkningen er angivet i varigt niveau.

Kilde: OECD delegation samt Skatteministeriets egne beregninger.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 53 af 86

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard

for effektiv minimumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil med-

føre positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget medvirker til at

mindske grænseoverskridende skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global mini-

mumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil på den ene side medføre

administrative byrder for erhvervslivet i form af pligten til at indberette en række

oplysninger til skattemyndighederne.

På den anden side skaber forslaget stabilitet og vished om internationale skattereg-

ler, ligesom en bund under den effektive selskabsbeskatning sikrer mere lige kon-

kurrencevilkår for danske koncerner, i det omfang udenlandske koncerner efter gæl-

dende regler effektivt beskattes lempeligere.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige EU-lande, som deltager i OECD's Inclusive Framework, har tilsluttet sig

OECD-aftalen af 8. oktober 2021. Enkelte EU-lande var, i varierende grad, i

OECD-forhandlingerne skeptiske, særligt over for minimumsbeskatning.

EU-landene drøftede senest forslaget om EU-implementering af minimumsbeskat-

ning på ECOFIN 15. marts 2022, hvor de fleste lande støttede formandskabets

kompromis. Der er bl.a. bred enighed om forslagets udvidede anvendelsesområde

og om, at manglende eller fejlagtig indberetning skal sanktioneres effektivt, propor-

tionalt og afskrækkende på nationalt niveau.

Der er dog fortsat enkelte udeståender i forhandlingerne, som formandskabet med

sit kompromis har forsøgt at adressere.

En række EU-lande har udtrykt bekymring for hurtig implementering. De fleste

lande vurderes umiddelbart tilfredse med den udskudte implementeringsfrist fra 1.

januar 2023 til 31. december 2023.

Enkelte lande har tilkendegivet mere substantielle forbehold.

En mindre gruppe lande har fremhævet, at forslagets implementering bør afvente

implementering af OECD-aftalens spor 1. De fleste af disse lande vurderes umid-

delbart tilfredse med den foreslåede erklæring, hvori EU-landene bekræfter deres

engagement i OECD-arbejdets spor 1. Ét enkelt land lægger vægt på en juridisk

kobling.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 54 af 86

Ét enkelt EU-land har arbejdet for, at implementeringen af forslagets primære regel

gøres frivillig. Det er uklart, om dette land vil kunne tilslutte sig den foreslåede ud-

skydelse for lande med få hjemmehørende moderselskaber, eller om der vil være

behov for yderligere justeringer mhp. at opnå enstemmighed. Kommissionen –

støttet af en lang række EU-lande – har udtrykt bekymring for, at frivillighed ikke

understøtter forslagets formål og principperne for EU's indre marked.

10. Generel dansk holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde

mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Derfor er regeringen særligt positiv over for OECD-aftalens spor 2, der har til for-

mål at lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multina-

tionale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementer aftalen, vil

blive omfattet af minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er

et afgørende tiltag til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skatte-

konkurrence.

Regeringen er ligeledes positiv overfor, at de allerstørste og mest profitable globale

koncerner, herunder også en række store digitale selskaber, fremadrettet skal betale

en del af deres skat dér, hvor de har deres aktivitet.

Regeringen støtter en juridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering

af OECD-aftalens spor 2 om effektiv minimumsbeskatning, herunder støtter rege-

ringen det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens reg-

ler og formål, og vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en hen-

sigtsmæssig tilpasning til EU's indre marked. Regeringen støtter ligeledes, at selska-

ber, som forsømmer deres indberetningspligt, sanktioneres effektivt, proportionalt

og afskrækkende på nationalt niveau.

Regeringen støtter rettidig implementering i overensstemmelse med OECD-afta-

len.

Regeringen arbejder for det mest muligt ambitiøse kompromis, tættest muligt på

det aktuelle, hvorom der kan opnås enstemmighed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalen spor 2 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN 18. januar

2022 og til forhandlingsoplæg 14. marts 2022 forud for ECOFIN 15. marts 2022.

Der henvises til samlenotater om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg

7. januar 2022 og 4. marts 2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 55 af 86

med beskatning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3.

marts 2021 forud for ECOFIN 16. marts 2021.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 56 af 86

Dagsordenspunkt 6:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM (2020) 408, KOM (2022) 75

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 22

lande. Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 5. april 2022 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering af

genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner, herunder med udgangspunkt i

Kommissionens årlige rapport vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten af 1. marts 2022.

Der er aktuelt ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopretnings-

planer på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt i løbet

af 2022.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-

missionen, når genopretningsplanerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og mål

i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med udbetalinger på baggrund af

opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplemen-

terende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse

af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april, 18. juni, 9. november og 7. december 2021 samt 18. januar 2022. ECO-

FIN godkendte de første 12 genopretningsplaner 13. juli 2021 og yderligere hhv. 4 planer 26.

juli, 2 planer 6. september, 1 plan 5. oktober og 3 planer 28. oktober 2021. Der henvises til

tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genop-

retningsplaner i Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 57 af 86

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner (”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

På nuværende tidspunkt har 26 EU-lande, herunder Danmark, afleveret deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 58 af 86

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober for yderligere hhv.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 59 af 86

4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet), 1

land (Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). For information om disse

lande henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6.

september, 5. oktober og 28. oktober 2021.

Kommissionen har ligeledes gennemført forudbetalinger til en række lande med

godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investerin-

ger er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det

direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finan-

sierings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er ind-

gået.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 5. april 2022 igen at gøre status for implementering af genopret-

ningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Der er ak-

tuelt ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om genop-

retningsplaner på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslutnin-

ger ventes fremlagt i løbet af 2022.

Drøftelsen på ECOFIN vil bl.a. kunne komme ind på Kommissionens årlige rap-

port vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten, der blev offentliggjort 1.

marts 2022.

I Kommissionens rapport anføres det, at implementeringen af genopretningsfacili-

teten fortsat er på et tidligt stadie, hvorfor der endnu ikke er overblik over imple-

menteringens konkrete bidrag til de mål, der er fastlagt i forordningen liggende til

grund for genopretningsfaciliteten. Kommissionen vurderer dog, at implementerin-

gen af faciliteten overordnet er på rette spor med Rådets godkendelse af foreløbigt

22 genopretningsplaner, der i alt indeholder direkte støtte svarende til 291 mia. euro

og lån svarende til 158 mia. euro. Kommissionen gør også status for betalingsan-

modningerne, hvor Kommissionen er påbegyndt udbetalinger på baggrund af op-

fyldte milepæle og mål,

jf. bilag 2.

Kommissionen nævner, at man i alt forventer ca.

30 betalingsanmodninger i 2022.

De konkrete udbetalinger vil generelt ske i takt med, at landene opnår milepæle og

mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i de rådsimplementerende beslut-

ninger om deres respektive genopretningsplaner.

Den første udbetaling under fa-

ciliteten, som blev godkendt til Spanien 22. december 2021, viser ifølge Kommissi-

onen, at faciliteten understøtter implementeringen af reformer og investeringer i

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslut-

ning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle Udvalg (EFC). Hvis et eller

flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 60 af 86

EU-landene. Kommissionen vurderer generelt, at investeringerne og reformerne,

der understøttes af genopretningsfaciliteten, vil bidrage til at adressere EU-landenes

specifikke udfordringer og til at fremme facilitetens overordnede målsætninger om

bl.a. grøn og digital omstilling, inklusiv og bæredygtig vækst, samhørighed samt

økonomisk og sundhedsmæssig robusthed.

Kommissionens genopretningsscoreboard

, der er offentligt tilgængelig, viser den

løbende fremgang med implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner på

baggrund af en række indikatorer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 61 af 86

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at genopretningsinstru-

mentet

(NGEU) samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og

øge beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage drøftelsen om status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

Genopretningsfaciliteten udgør

ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 62 af 86

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli,

samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. no-

vember og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober,

28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen foreløbigt blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar

2022. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 (sagen

blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for ECOFIN).

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementer-

ende beslutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni

2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 63 af 86

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 64 af 86

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1 - Status for EU-landenes genopretningsplaner – medio marts 2022

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land Plan afleveret

I alt

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

19. juli

22. juni

16. juni

27. september

21. juni

2. juli

16. juni

30. april

15. oktober

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

8. juli

17. juni

5. oktober

4. oktober

23. juni

17. juni

16. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

16. september

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

338,2

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

360

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,0

27,9

7,2

4,5

336,0

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

166,0

0,5

36,6

19,9

17,4

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

1,9

0,0

10,0

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,6

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

15,9

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

1,7

7,4

0,03

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte støtte

0,8

Udbetalinger

(mia. euro)

Lån Direkte støtte Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes

BNP 2020-21. Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. for den samlede tildeling af lån til EU-landene. EU-landene er altså ikke

garanteret lån for 6,8 pct. af BNI (som er det landespecifikke loft), da summen af lån for 6,8 pct. af BNI til alle lande er højere end 360 mia. euro.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 65 af 86

Bilagstabel 2

Status for EU-landenes genopretningsplaner – medio marts 2022

26 genopretningsplaner indsendt til

Kommissionen

22 planer vurderet af

Kommissionen

22 beslutningsforslag

vedtaget af Rådet

21 udbetalinger af forudbetalinger

6 betalingsanmodninger indsendt til

Kommissionen

2 betalingsanmodninger godkendt af

Kommissionen

CY DE DK

CZ HR

SK RO MT EE

HU SE BG

Anm.: *Irland har ikke anmodet om forudbetaling.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard.

dgfdgfd

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 66 af 86

Dagsordenspunkt 7:

Økonomiske konsekvenser af

sanktioner mod Rusland

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 5. april 2022 at have en drøftelse af de økonomiske og finansielle kon-

sekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder de markante sanktioner mod Rus-

land og mulige russiske modsvar. Drøftelsen ventes bl.a. at fokusere på implikationerne af

Ruslands invasion for EU-landenes økonomier og håndteringen heraf, herunder overvejelser

om afbødende tiltag i de enkelte EU-lande og mulige tiltag på EU-niveau. Det er muligt,

at ECOFIN vil skulle følge op på nogle elementer fra topmødet for EU’s stats- og rege-

ringschefer, der afholdes 24.-25. marts 2022.

2. Baggrund

EU har, herunder sammen med USA, som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine indført omfattende og hårde økonomiske sanktioner over for Rus-

land, oven i de eksisterende sanktioner fra Ruslands annektering af Krim i

2014.

De skærpede EU-sanktioner omfatter bl.a. (prioriteret uddrag og beskrivelse):



Økonomiske sanktioner:

Markante finansielle restriktioner, herun-

der stop for transaktioner med den russiske centralbank, hvilket be-

grænser centralbankens adgang til sine valutareserver, og udelukkelse

af syv af de største russiske banker fra det internationale betalingsfor-

midlingssystem, SWIFT. Der er også indført betydelige restriktioner

i russiske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske

kapitalmarkeder. Der er indført et forbud mod levering af eurosedler

til Rusland samt forbud mod kreditvurderinger af russiske kunder.

Derudover er der indført tiltag for at sikre, at krypto-aktiver ikke an-

vendes til at omgå sanktionerne.

Individuelle sanktioner:

Markant udvidelse af EU’s liste over sank-

tionsdesignerede russere og russiske virksomheder, hvilket indebærer

indrejseforbud, samhandelsforbud og indefrysning af aktiver, herun-

der for personer knyttet til Kreml, inkl. præsident Putin og udenrigs-

minister Lavrov, medlemmer af det russiske parlament samt russiske

oligarker.

Sektorspecifikke sanktioner:

Der er bl.a. indført en række sanktio-

ner rettet mod særligt den russiske energi- og flytransportsektor, her-

under forbud mod nye investeringer i den russiske energisektor, im-

portforbud på russisk jern- og stålprodukter, samt skærpede EU-ek-

sportrestriktioner i forhold til luksusvarer og såkaldte ”dual-use”-pro-

dukter (udstyr med dobbelt anvendelse) og almindelig moderne tek-

nologi (fx computere mv.) samt eksport til den russiske militærindu-

strielle sektor. EU’s luftrum er endvidere blevet lukket for russiske

flyselskaber.



Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 67 af 86



Sanktioner relateret til internationalt samarbejde:

Det er bl.a. be-

sluttet at fratage Ruslands nuværende fordelagtige handelsvilkår (lave

toldsatser) inden for rammerne af WTO (såkaldt Most Favoured Na-

tion-status) samt at arbejde for suspension af Ruslands medlemskabs-

rettigheder i Verdensbanken, IMF og andre internationale finansielle

institutioner.

Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands militære invasion af Ukraine

har EU vedtaget en række sanktioner mod Belarus, der ligesom Rusland alle-

rede inden invasionen var underlagt en række EU-sanktioner. EU har i den

forbindelse bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og finansielle restrik-

tioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske centralbank og fi-

nansielle institutioner i Belarus.

Der blev afholdt uformelt topmøde 10.-11. marts 2022 blandt EU's’ stats- og

regeringschefer i Versailles, Frankrig. Fokus var primært på Rusland-krisen

og de afledte konsekvenser heraf. Kommissionen blev på topmødet opfor-

dret til at fremlægge en række planer i den kommende tid vedrørende bl.a.

håndtering af stigende energipriser og europæisk uafhængighed af russiske

energikilder. I en erklæring fra topmødet opfordres Kommissionen bl.a. til

inden udgangen af maj at fremlægge et udspil (en RePowerEU-plan) til at

udfase afhængigheden af russisk fossile brændstoffer “hurtigst muligt”; inden

udgangen af marts at fremlægge en plan, der ”sikrer forsyningssikkerhed og

overkommelige energipriser næste vinter”; samt til at fremlægge muligheder

ift. at håndtere stigende fødevarepriser.

Der afholdes formelt topmøde for EU’s stats- og regeringschefer 24.-25.

marts 2022, som ventes præget af de samme temaer.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 5. april 2022 at have en drøftelse af de økonomiske og fi-

nansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder de mar-

kante sanktioner mod Rusland og mulige russiske modsvar. Drøftelsen ventes

bl.a. at fokusere på implikationerne af Ruslands invasion for EU-landenes

økonomier og håndteringen heraf, herunder overvejelser om afbødende tiltag

i de enkelte EU-lande og mulige tiltag på EU-niveau. Det er muligt, at ECO-

FIN vil skulle følge op på nogle elementer fra topmødet for EU’s stats- og

regeringschefer, der afholdes 24.-25. marts 2022.

EU’s sanktioner og udviklingen i Ukraine og Rusland ventes at have negativ

betydning for EU-landenes økonomier, særligt via stigende energipriser, men

også via svækket forbrugertillid og lavere samhandel. Krisen har medført sti-

gende risikoaversion globalt.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 68 af 86

ECB offentliggjorde 10. marts 2022 en ny prognose

for euroområdets øko-

nomi, som indeholder en første foreløbig vurdering af de økonomiske kon-

sekvenser af Ruslands invasion af Ukraine. ECB vurderer i grundforløbet, at

BNP-væksten i euroområdet vil udgøre 3,7 pct. i 2022 og 2,8 pct. i 2023. I

forhold til ECB’s december-prognose svarer det til en nedjustering på 0,5

pct.-point for 2022 og 0,1 pct.-point for 2023. For så vidt angår inflationsud-

viklingen forventer ECB, at inflationen vil forblive meget høj i de kommende

måneder, før den langsomt vil aftage. ECB forventer i grundforløbet en in-

flation på 5,1 pct. i 2022 faldende til 2,1 pct. i 2023.

OECD offentliggjorde 17. marts 2022 en analyse

af de økonomiske og so-

ciale omkostninger af krigen i Ukraine. Analysen af de økonomiske konse-

kvenser er baseret på modelberegninger af effekten af højere energipriser,

øget usikkerhed samt en nedgang i handelen med Rusland og Ukraine. Be-

regningerne peger overordnet på en reduktion i globalt BNP i 2022 på 1,0

pct.-point i forhold til grundforløbet skønnet i december 2021, med lidt større

negativ effekt i euroområdet (1,4 pct.- point) og lidt mindre i USA (omtrent

0,9 pct.-point). Beregningerne baserer sig på en antagelse om, at inflationen i

2022 forøges med omtrent 2,5 pct.-point globalt set i forhold til grundforlø-

bet fra december 2021, herunder en forøgelse på 2,0 pct.-point i euroområdet.

OECD antager endvidere en nedgang i den indenlandske efterspørgsel i Rus-

land på 15 pct., mens efterspørgslen i Ukraine forudsættes at falde med 40

pct. OECD’s antagelser er baseret på erfaringer fra tidligere krige og episoder

med indførelse af sanktioner.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt en vurdering af de økonomiske kon-

sekvenser af Ruslands invasion af Ukraine.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter EU’s sanktioner mod Rusland. Europa-Parla-

mentet har 1. marts 2022 opfordret til skrappe sanktioner mod Rusland.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Link til ECB-prognose, 10. marts 2022:

ECB staff macroeconomic projections for the euro area,

March 2022 (europa.eu)

Link til OECD-rapport, 17. marts 2022:

Economic and Social Impacts and Policy Implications of

the War in Ukraine | OECD Economic Outlook, Interim Report March 2022 : Economic and Social

Impacts and Policy Implications of the War in Ukraine | OECD iLibrary (oecd-ilibrary.org)

Link til pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 1. marts 2022:

Ukraine: Parliament calls for

tougher sanctions against Russia | News | European Parliament (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 69 af 86

7. Økonomiske konsekvenser

EU’s sanktioner og udviklingen i Ukraine og Rusland ventes at have negativ

betydning for EU-landenes økonomier, herunder dansk økonomi, bl.a. via

stigende energipriser, svækket forbrugertillid og lavere samhandel.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse af de økonomiske og finansielle kon-

sekvenser af sanktioner mod Rusland til efterretning. Der er bred opbakning

blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland. EU-landene ventes gene-

relt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordination på tværs af

EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

Der er endnu ikke klarhed over EU-landenes holdning til eventuelle forslag

til afbødende tiltag på EU-niveau.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for så stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rus-

land som muligt.

Samtidig bør man løbende vurdere sanktionernes effektivitet mhp. eventuelle

styrkelser af sanktionerne.

Det er vigtigt, at EU’s finansministre løbende forholder sig til situationen og

dens effekter på europæisk økonomi samt håndteringen heraf.

Regeringen forventer at kunne tage en drøftelse af de økonomiske og finan-

sielle konsekvenser af sanktionerne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen vedr. økonomiske konsekven-

ser af sanktioner mod Rusland til skriftlig orientering forud for en

uformel

videokonference for EU’s økonomi- og finansministre (ECOFIN) 2. marts 2022.

Folketingets Europaudvalg fik desuden 14. marts 2022, i forbindelse med fo-

relæggelsen af ECOFIN 15. marts under ”siden sidst”, en mundtlig oriente-

ring om status i sagen.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 70 af 86

Dagsordenspunkt 8:

Rådskonklusioner om EU’s strategiske

autonomi på det økonomiske og finansielle

område i en åben økonomi

KOM(2021)32

1. Resume

ECOFIN skal 5. april 2022 vedtage rådskonklusioner om EU’s strategiske autonomi

på det økonomiske og finansielle område i en åben økonomi, som gør status omkring et år

efter en meddelelse om strategisk autonomi fra Kommissionen. Strategien (meddelelsen) sig-

ter særligt på en stærkere international rolle for euroen, og at sikre robustheden af den

finansielle sektor og beskytte det økonomiske og finansielle system mod skadelig praksis og

sanktioner fra tredjelande.

Kommissionen vil muligvis i forbindelse med strategien beslutte at fremsætte forslag til en

digital euro, forslag vedr. styrkelse af bankunionen, forslag til bedre at beskytte virksomhe-

der mod tredjelandes foranstaltninger, samt forslag til styrkelse af EU’s blokeringsstatut

vedr. sanktioner. Forslag fra Kommissionen som led i udmøntningen af strategien vil skulle

behandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, afhængig af forslagets hjemmel.

Regeringen støtter udkastet til konklusioner vedr. EU’s strategiske autonomi på det øko-

nomiske og finansielle område, som generelt imødekommer danske prioriteter, særligt målet

om at gøre EU til en global leder inden for bæredygtig finansiering.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 19. januar 2021 en strategi (meddelelse), som over-

ordnet har til formål at fremme EU’s økonomiske og finansielle systems

åbenhed, styrke og modstandsdygtighed (strategisk autonomi).

Strategien

understøttes af fire delelementer indeholdende en række tiltag:



Sikre grundlaget for et stærkere EU

Fremme euroens internationale rolle

Styrke robustheden af EU’s finansielle markeders infrastruktur

Forbedre implementeringen og håndhævelsen af EU-sanktioner

Strategien er et led i Kommissionens generelle arbejde med at styrke EU’s

internationale og den finansielle sektor i EU efter Brexit.

Link til Kommissionens meddelelse til at fremme EU’s økonomiske og finansielle systems åbenhed,

styrke og modstandsdygtighed:

Europas økonomiske og finansielle system.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 71 af 86

Kommissionens meddelelse følger op på konklusioner fra Det Europæiske

Råd (DER) 1.-2. oktober 2020.

DER fremhævede bl.a., at der skal opnås

strategisk autonomi og samtidig bevares en åben økonomi i EU.

Forslag fra Kommissionen som led i udmøntningen af strategien vil skulle

behandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, afhængig af forsla-

gets hjemmel.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 5. april 2022 beslutte rådskonklusioner om EU’s strategiske

autonomi på det økonomiske og finansielle område i en åben økonomi. Kon-

klusionerne gør status omkring et år efter Kommissionens meddelelse.

I udkastet til konklusioner udtrykker Rådet bl.a. følgende (prioriteret uddrag):



Generelt:

Rådet understreger, at EU med sit meget store og åbne

økonomiske og finansielle system ser sig forpligtet til at bidrage til og

bevare en åben international økonomisk og finansiel orden, baseret

på princippet om multilateralt samarbejde, fairness og lige konkurren-

cevilkår. Opnåelse af strategisk autonomi samtidig med bevarelse af

en åben økonomi er i den forbindelse et centralt mål for EU.

Rådet understreger stats- og regeringschefernes engagement, som in-

deholdt i erklæringen fra Versailles 10.-11. marts 2022, om at tage

større ansvar for EU’s sikkerhed og tage yderligere skridt mod EU’s

suverænitet, mindske afhængighed og udforme en ny vækst og inve-

steringsmodel for 2030.

Seneste udviklinger:

Rådet bemærker, at særligt konsekvenserne af CO-

VID 19-krisen, globale forsinkelser i levering af kritiske varer og tje-

nester, ubalancer på globale energimarkeder og geopolitiske spændin-

ger har understreget vigtigheden af at fremme EU’s strategiske auto-

nomi samtidig med bevarelse af en åben økonomi, særligt mhp. at

sikre robustheden af EU-landenes økonomier og beskytte EU’s øko-

nomiske og finansielle interesser. Det understreges, at Ruslands upro-

vokerede militære aggression mod Ukraine har resulteret i stigende

ustabilitet, strategisk konkurrence og sikkerhedstrusler.

Bærende elementer i strategien:

Rådet understreger, at en samlet strategi

for EU’s strategiske autonomi på det økonomiske og finansielle om-

råde hviler på særligt følgende centrale elementer: sikre en stærkere

international rolle for euroen gennem stærkere Økonomisk og Mo-

netær Union (ØMU) samt fremme af brugen af euroen globalt; sikre

robustheden af den finansielle sektor til at understøtte økonomien,

herunder gennem styrkelse af bankunionen og kapitalmarkedsunio-

nen og mindsket afhængighed af tredjelandes finansielle institutioner



Link til konklusioner fra Det Europæiske Råd 1.-2. oktober 2020:

Konklusioner fra Det Europæiske

Råd, 1.-2. oktober 2020 - Consilium (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 72 af 86



og infrastruktur, hvor der er risici for finansiel stabilitet; beskytte EU’s

økonomiske og finansielle system mod konsekvenserne af ekstrater-

ritorial anvendelse af tredjelandes sanktioner o.l. (dvs. konsekvenser

for virksomheder hjemmehørende i EU af tredjelandes sanktioner), i

tillæg til et velfungerende EU-regime for sanktioner.

Euroens internationale rolle:

Rådet understreger, at euroens inter-

nationale rolle først og fremmest understøttes af styrken og stabilite-

ten i ØMU’en og dens økonomiske fundament, mobilisering af privat

kapital og rammevilkår, der styrker europæiske aktørers internationale

position og konkurrenceevne.

Hidtidige tiltag:

Rådet genkalder sig, at EU det seneste år har taget en

række vigtige skridt til at fremme EU’s finansielle autonomi i en åben

økonomi og euroens internationale rolle, under hensyn til nationale

valutaer, herunder en genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

i lyset af COVID 19-krisen, samt udstedelsen af betydelige mængder

af obligationer under genopretningsinstrumentet (”Next Generation

EU” – NGEU).

Nye tiltag:

Rådet opfordrer Kommissionen til at fremsætte yderligere

tiltag til at styrke euroens rolle og den grønne omstilling, fx ved at

fremme EU som et globalt grønt finansielt centrum og euroen som

en afregningsvaluta for bæredygtige investeringsprodukter. Styrkelsen

af bankunionen og kapitalmarkedsunionen og fremme af et effektivt

indre marked for finansielle tjenester kan også bidrage til at styrke

euroens internationale rolle.

Digital finans og en mulig digital euro:

Rådet støtter Kommissionens ar-

bejde med digital finans og en analyse af en mulig digital euro (digital

centralbankvaluta).

ECB og Kommissionen opfordres til at fort-

sætte deres forberedende arbejde, under hensyn til implikationer for

digitale detailbetalinger, finansiel stabilitet og pengepolitik, i tæt sam-

arbejde med EU-landene, hvor konsekvenser både for EU-lande i og

uden for euroen skal belyses.

Rådet bemærker, at en digital euro vil alene kunne supplere – men

ikke erstatte – kontanter. Ved at komplementere private digitale be-

talingssystemer kan en digital euro fremme innovation i den finan-

sielle sektor og økonomien. En digital euro skal respektere regler om

private finansielle data, ligesom der skal sikres en høj grad af beskyt-

telse mod hvidvask og terrorfinansiering. En digital euro skal være

sikker, let at bruge og tilgængelig for den brede offentlighed.

Rådet genkalder sig, at en digital euro rejser vigtige problemstillinger

af pengepolitisk og ikke-pengepolitisk karakter for både europæiske

borgere og det finansielle system. En succesfuld digital euro forud-

sætter, at den er et europisk projekt. Det noteres, at Kommissionen

En digital euro kan indebære en fordring (krav) direkte på Den Europæiske Centralbank (ECB). Det

adskiller sig fra en elektronisk euro, hvor den direkte fordring er på fx en bank. Formålet med en digital

euro kan overordnet være bred adgang til et simpelt, sikkert og billigt betalingsmiddel.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 73 af 86



har til hensigt at fremsætte forslag med hjemmel i EU-traktatens arti-

kel 133.

Eksportkredit:

Rådet understreger, at eksportkreditter kan bidrage til at

styrke EU’s konkurrenceevne og globale markedstilstedeværelse,

støtter økonomisk udvikling i partnerlande og fremme EU-eksportø-

rer og handel afregnet i euro. Det bemærkes, at man støtter det nu-

værende arbejde på en EU-strategi for eksportkreditter, som bl.a. har

til formål at opnå en balance mellem multilateralt samarbejde og styr-

kelse af EU’s åbne autonomi.

Den europæiske finansielle sektor:

Rådet understreger, at EU's fi-

nanssektors autonomi og euroens større internationale rolle grund-

læggende hviler på et stærkt indre marked, som vil bidrage til at for-

bedre økonomiens evne til at dække sine finansieringsbehov. Finder,

at særligt en styrket bankunion og kapitalmarkedsunion er vigtige for

at sikre et robust finansielt system i EU og fremme EU's klima- og

digitale omstillinger.

Prioriteter vedr. udformning af politiktiltag:

Rådet minder om betydningen

af politiktiltag, der fremmer lige vilkår, et attraktivt og effektivt indre

marked og investeringer. Noterer sig behovet for at implementere

regler, der er skræddersyet til langsigtede investeringer, ved at fremme

forsikringsselskaber og investeringsfonde og sikre en større deltagelse

af detailopsparere, samtidig med at der sikres et fortsat højt niveau af

forbruger- og investorbeskyttelse.

Kapitalmarkedsunion:

Rådet støtter især forslagene, som blev fremlagt i

2021 af Kommissionen om at fremme kapitalmarkedsunionen og un-

derstreger behovet for deres hurtige gennemførelse.

Bæredygtig finansiering:

Rådet understreger EU's potentiale til at være

standardsætter inden for bæredygtig finansiering og fremme interna-

tional sammenlignelighed og funktion ved at designe effektive ram-

mer, der kan tjene som globale benchmarks. EU’s klassifikationssy-

stem for bæredygtige investeringer (EU-taksonomien), den foreslåede

EU-standard for grønne obligationer, bæredygtighedsrapportering og

den nye EU-strategi for bæredygtig finansiering kan yderligere under-

støtte grønne investeringer i EU og globalt.

EU’s genopretningsinstrument (NGEU):

Rådet opfordrer Kommissionen

til at overveje en bredere vurdering af virkningerne af NGEU på EU's

kapitalmarkeder (herunder for grønne obligationer).

Fremme af data om bæredygtighed mv.:

Rådet opfordrer Kommissionen til

at overveje, hvordan man bedst støtter udviklingen af et gennemsig-

tigt og konkurrencedygtigt marked for revision og forsikring og data-

udbydere med hensyn til at levere pålidelige finansielle og bæredyg-

tighedsdata, undersøge omkostningerne og fordelene ved at styrke

udbuddet af dataleverandører.

Banksektoren:

Rådet understreger med hensyn til banksektoren, at en

robust og konkurrencedygtig europæisk banksektor vil bidrage til at

styrke EU's finansielle og strategiske autonomi i en åben økonomi,

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 74 af 86



samtidig med at der ydes finansiering til økonomien på et bæredygtigt

grundlag. Gentager, at styrkelsen af bankunionen er af afgørende be-

tydning for et robust og effektivt indre bankmarked, for at beskytte

skatteydere og indskydere og for effektivt at tage hensyn til de euro-

pæiske økonomiers specifikke behov. Noterer sig, at initiativer til at

forbedre de lovgivningsmæssige rammer bør styrke europæiske ban-

kers robusthed og bevare forskelligheden (diversiteten) af deres for-

retningsmodeller, konkurrenceevne og det indre marked. Det gælder

særligt styrkelse af bankunionen og forslag fra Kommissionen i den

forbindelse samt forslag til at gennemføre Basel-anbefalinger mv.

Arbejdsplan vedr. bankunionen:

Rådet genkalder sin erklæring fra euro-

topmøde 16. december 2021, hvor man bad eurogruppe i inklusivt

format om at nå til enighed om en arbejdsplan for styrkelse af bank-

unionen, som også ønsket i erklæringen fra stats- og regeringschefer-

nes møde i Versailles 10.-11. marts 2022.

Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering:

Rådet minder om sine kon-

klusioner fra november 2020 om bekæmpelse af hvidvask og terror-

finansiering, og gentager, at et robust finansielt system også bør un-

derstøttes af stærke regler om beskyttelse af det finansielle system

mod hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Støtter

forslagene fremlagt i 2021 af Kommissionen om at styrke EU's regler

mod hvidvask og terrorfinansiering.

Forbruger- og investorbeskyttelse:

Rådet understreger, at stærk tillid hos

forbrugere og investorer bidrager til et robust finansielt system, og at

en sådan tillid afhænger af eksistensen af en beskyttende ramme for

forbrugerne, der er egnet til formålet, og som sikrer dem et højt be-

skyttelsesniveau i EU. Noterer sig, at digitaliseringen af finansielle tje-

nester med nye muligheder for borgerne, bl.a. tiltag til at støtte finan-

siel viden og adgang til mere målrettet information, også kan skabe

nye risici, der skal håndteres korrekt. Understreger vigtigheden af

samarbejde mellem nationale og EU-myndigheder inden for forsik-

ring, bankvirksomhed, kapitalmarkeder, data og hvidvaskbekæmpelse

samt en klar og nyttig information til forbrugere og investorer.

Tjenesteudbydere fra tredjelande:

Rådet fremhæver, at overdreven af-

hængighed af kritiske tjenesteudbydere fra tredjelande kan skabe fi-

nansielle stabilitetsrisici. Støtter Kommissionens arbejde med at vur-

dere og håndtere denne afhængighed, fx afhængighed af centrale

modparter i tredjelande, der afvikler (clearer) derivater i euro.

Detailbetalinger:

Rådet minder om målet fastlagt i konklusioner om en

detailbetalingsstrategi for EU om at fremme konkurrencedygtige,

hjemmedyrkede og paneuropæiske markedsbaserede betalingsløsnin-

ger.

Understreger målet om at etablere en stærk ramme for markeder

Link til Rådets konklusioner om et strategi for detailbetalinger, 22. marts 2021:

https://data.consi-

lium.europa.eu/doc/document/ST-7225-2021-INIT/en/pdf.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 75 af 86



for kryptoaktiver for at beskytte finansiel stabilitet, monetær suveræ-

nitet og forbrugernes og investorernes rettigheder, samtidig med at

åbenheden over for innovation bevares.

Finansiel infrastruktur:

Rådet opfordrer Kommissionen til, i sam-

arbejde med finansielle tilsynsmyndigheder, ECB og relevante private

aktører, at undersøge muligheder for bedre at beskytte virksomheder,

herunder kritiske leverandører, der udgør finansiel markedsinfra-

struktur fra tredjelandes foranstaltninger, som kan påvirke funktionen

og stabiliteten i den finansielle sektor. Kommissionen anmodes om

at fremsætte forslag i den henseende.

Formidling af finansielle tjenester:

Rådet opfordrer Kommissionen til hur-

tigt at overveje, hvordan formidlingen af finansielle tjenester bedst

kan sikres, såfremt private aktører ophører hermed i lyset af forbin-

delser til personer, enheder eller tredjelande underlagt tredjelandes

foranstaltninger, herunder ekstraterritoriale sanktioner.

Tredjelande og sanktioner:

Rådet genkalder sig, i lyset af seneste

udviklinger, at sanktioner er en vigtig del af EU’s fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik. I fuld overensstemmelse med international ret, skal

EU’s sanktioner fremme fred, demokrati, retsstaten, menneskeret-

tigheder og international ret.

Samarbejde og koordination:

Rådet understreger vigtigheden af at styrke

koordination vedr. implementeringen af sanktioner, for at sikre deres

effektivitet, herunder med ligesindede partnere.

Rådet bifalder tiltag allerede besluttet af Kommissionen og EU-lan-

dene i implementering af sanktioner. Støtter arbejde på at identificere

og bekæmpe praksis, der omgår eller underminerer sanktioner, her-

under via kryptoaktiver.

Ekstraterritorial anvendelse af sanktioner:

Rådet minder om, at EU afviser

den ekstraterritoriale anvendelse og virkning af sanktioner fra tredje-

lande, hvor dette ikke er konsistent med international ret. Understre-

ger, at sådanne foranstaltninger truer integriteten af det indre marked

og EU's finansielle systemer, reducerer effektiviteten af EU's uden-

rigspolitik og lægger pres på legitim handel og investering, og i sidste

ende påvirker EU-landenes evne til at føre politik uden udenlandsk

indblanding.

Rådet noterer sig, at visse tredjelande i løbet af de seneste år har øget

deres anvendelse af sanktioner eller andre reguleringsforanstaltninger,

som kan påvirke adfærden hos EU-operatører.

Rådet fremhæver, at en styrket og effektiv politik til at beskytte mod

den ekstraterritoriale anvendelse af sanktioner over for EU-operatø-

rer er nødvendig.

Styrkelse af EU’s blokeringsstatus:

Rådet opfordrer Kommissionen til at

følge op på en fælles erklæring af 16. december 2022 fra Europa-Par-

lamentet, Rådet og Kommissionen og fremlægge et lovgivningsfor-

slag til en revideret blokeringsstatut (som vedrører beskyttelse mod

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 76 af 86



virkninger af ekstraterritorial anvendelse af tredjelandes foranstaltnin-

ger) så hurtigt som muligt, i lyset af behovet for bedre at beskytte EU-

operatører.

Beskyttelse af EU mod tredjelandes økonomiske tvang:

Rådet noterer sig, at

Kommissionen 8. december 2021 fremlagde et forslag til et instru-

ment til at afskrække eller kompensere for tvangsforanstaltninger fra

ikke-EU-lande til uretmæssigt at blande sig i EU's eller dets medlems-

staters politiske valg.

Rådet understreger, at dette anti-tvangsinstrument og den forstær-

kede blokeringsstatut skal komplementere hinanden.

Samarbejde med partnere:

Rådet understreger, at formålet med at

styrke EU’s finansielle systems autonomi ikke er rettet mod tredje-

lande, men i stedet skal fremme samarbejde mhp. at forblive et åbent

og stabilt internationalt økonomisk system på linje med EU’s værdier.

Rådet bemærker, at strategisk autonomi gør det muligt for EU at for-

blive et åbent marked, styrke stabilitet og forudsigelighed for økono-

miske aktører i EU og globalt, på trods af store ændringer i den glo-

bale økonomiske og politiske orden.

Dialog:

Rådet fremhæver, at EU er parat til at drøfte disse emner med

partnerlande og i de relevante multilaterale fora.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om konklusionerne.

Europa-Parlamentet er medlovgiver på lovforslag vedr. det indre marked og

har dermed en rolle i tiltag til udmøntning af strategien vedr. EU’s strategiske

autonomi.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nogle tiltag i strategien vedr. fremme af EU’s økonomiske og finansielle sy-

stems åbenhed, styrke og modstandsdygtighed kan have økonomiske konse-

kvenser. Det vil afhænge af en konkret vurdering af de enkelte tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 77 af 86

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at bakke op om rådskonklusionerne og anse dem for

at ramme en passende balance mellem at udtrykke ønske om større strategisk

autonomi og samtidig bevare en åben økonomi i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens meddelelse til styrkelse af EU’s

strategiske autonomi på det økonomiske og finansielle område, som ligger i

forlængelse af Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2020. Regerin-

gen støtter generelt det overordnede mål om en styrket og åben strategisk

autonomi, idet øget strategisk autonomi skal gå hånd i hånd med fastholdelse

af en åben økonomi i EU.

Regeringen støtter udkastet til konklusioner vedr. EU’s strategiske autonomi

på det økonomiske og finansielle område, som generelt imødekommer dan-

ske prioriteter, og man vil kunne tilslutte sig endelige konklusioner på linje

hermed.

Regeringen finder generelt strategien relevant for alle EU-lande, da langt stør-

stedelen af tiltagene vedrører alle EU-lande og ikke kun eurolandene, herun-

der finansiel lovgivning, bankunionen, kapitalmarkedsunionen, EU’s grønne

pagt og sanktioner og en mulig digital euro.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at arbejdet vedr. EU’s strategiske auto-

nomi på det økonomiske og finansielle område tager afsæt i allerede fastlagte

EU-beslutninger og prioriteter på området, herunder Rådets konklusioner fra

december 2020 vedr. kapitalmarkedsunionen.

En digital euro kan også have konsekvenser for ikke-eurolande, og det er

derfor vigtigt, at alle EU-lande involveres i dette arbejde, og at en digital euro

tager hensyn til velfungerende digitale detailbetalingsløsninger og finansiel

stabilitet.

Regeringen kan støtte konklusionerne om, at man ser på erfaringerne med

EU’s genopretningsinstrument (NGEU) og påvirkning af kapitalmarkeder.

Regeringen understreger i den forbindelse, at EU’s genopretningsinstrument

(NGEU) er midlertidigt og ikke er en del af EU’s permanente økonomiske

og finansielle strukturer.

Regeringen støtter særligt, at der i konklusionerne fremhæves et mål om at

gøre EU til en global leder inden for bæredygtig finansiering. EU's lederskab

på dette område vil kunne bidrage til EU’s finansielle sektors autonomi, og

det vil sikre, at den private sektor i EU opretholder de højest mulige grønne

standarder.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 78 af 86

Regeringen støtter ligeledes, at der i konklusionerne fremhæves et behov for

stærkt fokus på forbruger- og investorbeskyttelse i den finansielle lovgivning,

herunder gennem målrettet information til forbrugere og investorer.

Regeringen støtter derudover, at det i konklusionerne fremhæves, at tiltag til

at styrke de regulatoriske rammer for kreditinstitutter skal bevare forskellig-

heden i deres forretningsmodeller, hvilket for Danmark er vigtigt i relation til

dansk realkredit.

Regeringen støtter, at konklusionerne lægger op til at forbedre EU’s rammer

for sanktioner og imødegåelse af tvang. Det støttes, at dette arbejde bl.a. ba-

serer sig på et dansk-ledet forbedringsinitiativ bestående af en række konkrete

forslag til forbedring af EU’s sanktionsinstrument, bl.a. ift. effektiv imple-

mentering, ensartet håndhævelse og øget modstandskraft mod tredjelandes

ekstraterritoriale sanktioner.

Der tages stilling til konkrete lovforslag fra Kommissionen som led i strate-

gien, når de måtte blive fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konklusionerne er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 79 af 86

Dagsordenspunkt 9:

Forberedelse af G20- og IMF-møder 20.-21.

april 2022

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes på mødet 5. april 2022 at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer 20. april og EU’s fælles skriftlige erklæring

til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC, 20.-21. april. Møderne afholdes i forbindelse

med IMF’s og Verdensbankens forårsmøder 18.-24. april.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankchefer 20. april

2022 samt møde i IMF’s ministerkomité, IMFC, 20.-21. april 2022 i forbin-

delse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder 18.-24. april 2022 i Washing-

ton, USA.

EU’s fælles erklæring til IMFC-møderne ventes fremsat af Frankrigs finans-

minister, Bruno Le Maire, i sin kapacitet som formand for rådet (ECOFIN).

Den skriftlige erklæring fra den nordisk-baltiske IMF-valgkreds med holdnin-

ger til IMFC-møderne afgives af den danske finansminister, der ifm. forårs-

møderne 2022 varetager det roterende formandskab for valgkredsen.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på mødet 5. april 2022 at fastlægge den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

og den fælles skriftlige EU-erklæring (IMFC statement) til møderne i IMF’s

ministerkomité, IMFC. EU ventes på G20- og IMF-møderne bl.a. at lægge

vægt på følgende:



Ruslands uprovokerede og uforsvarlige militære aggression mod Ukraine

medfører tragiske menneskelige tab for det ukrainske folk, underminerer

den europæiske og globale sikkerhed og stabilitet, og vil få negativ ind-

virkning på den økonomiske udvikling i 2022. Krisen har skubbet energi-

og råvarevarepriser yderligere op med risiko for betydelig prisustabilitet,

har svækket forbruger- og investortilliden og generelt øget den finansielle

usikkerhed. Det vil forværre de eksisterende udfordringer i de globale for-

syningskæder og bidrage til inflationært pres, samtidig med at konsekven-

serne af pandemien fortsat er til stede.



EU står sammen med Ukraine og vil fortsat i tæt samarbejde med inter-

nationale partnere støtte Ukraine direkte og indføre omfattende sanktio-

ner mod Rusland og Belarus. Den russiske økonomi og finansieringska-

pacitet er ramt hårdt af sanktionerne rettet mod Ruslands finansielle sy-

stem, energi- og transportsektoren, eksportrestriktioner og forbud mod

eksportfinansiering mv. EU har ydet nødlån til Ukraine på 1,2 mia. euro

via faciliteten for makrofinansiel assistance.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 80 af 86



Det økonomiske udgangspunkt for EU er fortsat stærkt. Genopretningen

af den globale økonomi fortsatte i 2021, men er ujævn og ulige fordelt.

BNP-niveauet ligger i en række økonomier fortsat under niveauet før CO-

VID-19-krisen. Samtidig er øvrige globale risici fortsat forhøjede, herun-

der risikoen for nye COVID-19 varianter, potentielle afsmittende virk-

ninger på udviklingsøkonomier fra bl.a. pengepolitiske stramninger i USA

samt en mere abrupt økonomisk afmatning i Kina.



EU og G20-landene bør i lyset af den betydeligt øgede usikkerhed for-

blive agile og fleksible i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik og

være parate til at tilpasse politikkerne, såfremt situationen ændrer sig. I

omstillingen fra den generelt ekspansive finanspolitik i lyset af COVID-

19-krisen til mere målrettede politiktiltag bør der sikres løbende vurdering

af behovet og effektiviteten af tiltagene. Målrettede tiltag kan være nød-

vendige i lyset af den geopolitiske situation, ikke mindst i forhold til sti-

gende energipriser særligt for de mest sårbare husholdninger samt små og

mellemstore virksomheder. Fremme af investeringer og sikring af en

vækstunderstøttende sammensætning af de offentlige finanser, robuste fi-

nanspolitiske rammer og implementering af produktivitetsforbedrende

reformer vil understøtte stærk, holdbar og balanceret vækst, muliggøre

den grønne og digitale omstilling samt fremme økonomiernes robusthed

også i lyset af COVID-19 og de geopolitiske udfordringer.



Det vil fortsat være afgørende med tæt koordination om sundhedsrelate-

rede og økonomiske politikker i lyset af COVID-19 og at sikre fortsat

støtte til WHO’s ’Access to COVID-19 Tools Accelerator' (ACT-A), her-

under dets COVAX-facilitet. EU er fuldt forpligtet til fortsat at eksportere

og dele vaccinationsdoser, mobilisere finansiering til bekæmpelse af CO-

VID-19, særligt i lav- og mellemindkomstlande.



Det er vigtigt, at fokus er på at sikre hurtig global implementering af begge

spor af OECD-aftalen fra 8. oktober 2021 om international beskatning

med henblik på ikrafttrædelse på globalt plan i 2023.



De økonomiske konsekvenser af klimaforandringer mærkes allerede, og

omkostningerne ved ikke at agere samt risikoen for utilstrækkelige tiltag

stiger. Det vil påvirke forbrugere, virksomheder, offentlige finanser og

finansielle markeder. Omstillingen i retning af klimaneutrale og miljømæs-

sigt bæredygtige økonomier kan accelereres via økonomiske tilskyndelses-

mekanismer og finanspolitiske tiltag. Det er afgørende at fremme globale

drøftelser om fastsættelse af pris på CO2-udslip mhp. integration i sam-

mensætningen af de økonomiske politikker og nationale tiltage til grøn

omstilling på nationalt niveau. EU-landene støtter IMF’s forslag om fast-

sættelse af en global bund under prisen på CO2-udledninger blandt de

største udledere. EU vil arbejde med internationale partnere om klimatil-

tag med fokus på CO2-prisfastsætning og udfasning af subsidier på fossile

brændsler.



For at sikre lige globale vilkår for banker er det vigtigt, at alle andre lande

sikrer fuld, rettidig, og konsistent implementering af Basel III-standar-

derne. EU støtter G20’s videre arbejde med bæredygtig finansiering, bl.a.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 81 af 86

udviklingen af internationale indberetningsstandarder, som fuldt ud tager

højde for effekter og risici relateret til bæredygtighed og en grøn takso-

nomi. EU støtter, at man udvikler en flerårig og ambitiøs G20-handlings-

plan for bæredygtig finansiering med klare prioriteter og tidsplaner.



IMF’s generelle SDR-tildeling til på samlet ca. 650 mia. USD i august 2021

er kommet alle lande til gavn ved at styrke den globale adgang til valuta-

reserver og understøtte den globale økonomiske stabilitet. EU opfordrer

alle lande, der har muligheden for det, til at overveje frivillig kanalisering

af ressourcer fra SDR-tildelingen i retning af sårbare økonomier, særligt

via en betydelig styrkelse af IMF’s særlige fond, Poverty Reduction and

Growth Trust (PRGT), som yder lavtforrentede lån (aktuelt nulrente) til

de fattigste lande, eller via etableringen af en ny IMF-styret fond, der kan

adressere sårbare landes langsigtede betalingsbalanceproblemer og re-

formudfordringer inden for især klimaforandringer og pandemiforbere-

delse, en såkaldt Recovery and Sustainability Trust (RST). EU opfordrer

IMF til at samarbejde tæt med Verdensbanken og andre udviklingsbanker

i implementeringen af RST.



EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i cen-

trum for det globale monetære og finansielle system. Man er forpligtede

til at vurdere IMF’s fremtidige ressourcebehov og fortsætte processen om

reformer af IMF’s styring inden for rammerne af IMF’s 16. kvotereform,

som skal afsluttes senest i december 2023.



EU finder det vigtigt at accelerere arbejdet med at implementere det fælles

G20-Parisklub gældshåndteringsinitiativ Debt Service Suspension Initia-

tive (DSSI), som skal søge at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomst-

lande ifm. COVID-19-pandemien. EU opfordrer G20 og Parisklubben til

at vurdere erfaringerne med initiativet på baggrund af foreløbige lande-

drøftelser og sikre rettidig færdiggørelse af igangværende gældshåndte-

ringssager. EU er åben for at se nærmere på, om den fælles ramme i frem-

tiden skal udvides til mellemindkomstlande med gældsudfordringer. EU

gentager sin støtte til det internationale arbejde med øget gældsgennem-

sigtighed og støtter IMF’s og Verdensbankens tiltag på området.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 82 af 86

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mø-

det 20. april 2022 og den fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 20.-21. april

2022.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte budskaberne i den fælles EU-holdning til G20-

mødet og fælles EU-erklæring til IMFC-møderne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 83 af 86

Dagsordenspunkt 10:

1. Resume

EU's udviklingsfinansielle arkitektur

På ECOFIN 5. april 2022 ventes Kommissionen at give en status på opfølgningen på

rådskonklusionerne af 14. juni 2021om fremskridt i integrationen af den europæiske ud-

viklingsfinansielle arkitektur på både strategisk og teknisk niveau.

2. Baggrund

I april 2019 nedsatte Rådet

på fransk-tysk foranledning en

Højniveaugruppe af

Vise Personer

(HVP)

med mandat til at foretage en uvildig vurdering af EU’s

arkitektur for udviklingsfinansiering og nuværende udviklingsfinansielle in-

strumenter forvaltet af hhv. Kommissionen, Den Europæiske Investerings-

bank (EIB) og Den Europæiske Bank for Udvikling og Genopretning

(EBRD)

. I en rapport offentliggjort 8. oktober 2019 vurderede HVP, at EU

råder over vigtige finansielle institutioner, men at disse ikke bidrager i tilstræk-

kelig grad til at takle de store eksterne klima- og udviklingsmæssige udfor-

dringer, som EU står overfor. HVP-rapporten fandt ligeledes, at det nuvæ-

rende system er præget af uigennemskuelighed og stærke institutionelle sær-

interesser, der skaber fragmentering og overlap. Lignende vurderinger blev

fremsat i den såkaldte ”Camdessus

Rapport”

i 2010

HVP-rapporten fra 2019 kom med nye og opdaterede anbefalinger til, hvor-

dan EU bedst effektiviserer og reformerer den nuværende udviklingsfinan-

sielle indretning for bedst muligt at adressere de klima- og udviklingsmæssige

udfordringer i lande uden for EU, herunder særligt i lavindkomstlande og

skrøbelige stater. Målet er ikke at øge udlånet i lande uden for EU generelt,

men at øge aktivitetsniveauet i lande med et større udviklingsefterslæb, navn-

lig i Afrika.

HVP-rapporten indeholdt en række kortsigtede anbefalinger og tre langsig-

tede scenarier. De

kortsigtede anbefalinger

indebærer, at der skal skabes et stærkt

udviklingspolitisk centrum i EU. Det skal bl.a. ske ved, at Rådet og Det Eu-

ropæiske Råd styrker ejerskabet for udviklingspolitikken, at Kommissionen

får en større synlig og koordinerende rolle inden for udviklingsfinansiering

samt, at der laves en overordnet branding og fortælling om EU’s globale stra-

tegi og relateret udviklingsfinansiering.

Nedsat med Rådets afgørelse (EU) 2019/597 af 9. april 2019.

HVP-gruppen har også dansk deltagelse.

EBRD er europæisk udviklingsbank etableret i 1991 efter Berlinmurens fald, der investerer i projekter

i Europa og dets nærområder bl.a. inden for landbrug, transport, grøn omstilling mv. Ejerkredsen er

består af både lande inden for EU og uden for EU, som fx USA, Japan, Canada m.fl. samt EIB og EU

ved Kommissionen.

"Mid-term Review of EIB’s external mandate 2007-2013: Report and recommendations of the Steer-

ing Committee of Wise persons", februar 2010.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 84 af 86

HVP-rapporten vurderede tre mulige,

langsigtede

alternative optioner for at

oprette en ny Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling ("European

Climate and Sustainable Development Bank", ECSDB):

At gøre EBRD til anker for

ECSDB,

så EBRD’s og EIB’s udviklingsfi-

nansielle aktiviteter samles i EBRD-regi.

At oprette en helt ny bank med blandet ejerskab fra EIB, Kommissionen

og EBRD samt EU-landene og udfase EIB og EBRD’s låneaktiviteter

uden for EU.

At oprette et datterselskab under EIB, der fungerer som

ECSDB,

med

gradvis udfasning af EBRD-aktiviteter.

HVP-rapporten opfordrede til, at der udføres detaljerede analyser af gennem-

førligheden af de tre optioner, der kan danne grundlag for senere politiske

drøftelser.

På baggrund af HVP-rapporten vedtog ECOFIN 5. december 2019 rådskon-

klusioner, der bl.a. opfordrede til, at EU og EU-landene tager større ejerskab

for udviklingspolitikken, og at Kommissionen i højere grad indtager en koor-

dinerende rolle blandt de relevante udviklingsaktører i Europa. Konklusio-

nerne opfordrede til at benytte eksterne konsulenter til gennemførelse af

yderligere detaljerede analyser af de finansielle, juridiske og operationelle kon-

sekvenser af navnligt option 1 og 3 i HVP-rapporten. Option 2 blev fundet

for ressourcekrævende og erstattet med en option, hvor man så på mulighe-

der for at gennemføre forbedringer under det eksisterende system. De detal-

jerede analyser skulle danne grundlag for politiske drøftelser i Rådet om evt.

videre skridt for at styrke EU's udviklingsfinansielle arkitektur.

HVP-rapportens anbefalinger er først og fremmest rettet mod at styrke EU´s

udviklingsfinansielle rolle, som generelt finansieres over EU’s og EU-lande-

nes udviklingsbudgetter. HVP-rapporten og dens opfølgning er derfor blevet

drøftet i såvel ECOFIN som FAC(udvikling), herunder på FAC(udvikling)

25. november 2019.

På ECOFIN 16. april 2021 blev rapporten fra de eksterne konsulenter præ-

senteret med en analyse af de tre optioner ("Feasibility Study on Options for

Strengthening the Future European Financial Architecture for Develop-

ment", herefter EFAD-rapporten) og rapportens vurdering af, hvordan disse

optioner fremmer målet om styrket europæisk udviklingsfinansiel arkitektur.

De tre optioner var hhv.:

En europæisk udviklings- og klimabank (European Climate and Sustai-

nable Development Bank, ECSDB) forankret i Den Europæiske Bank for

Udvikling og Genopretning (EBRD)

En ECSDB som nyt datterselskab under Den Europæiske Investerings-

bank (EIB)

Forbedringer af den eksisterende udviklingsfinansielle arkitektur inden

for eksisterende rammer og ressourcer.

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 85 af 86

Af rådskonklusioner af 14. juni 2021 fremgik det, at EFAD-rapportens op-

tion 3 var blevet foretrukket og man opfordrede bl.a. EIB og EBRD til at

styrke samarbejdet på både strategisk og teknisk niveau. EIB og EBRD blev

bedt om at give rådet en status på det videre arbejde hermed i november

2021, efterfulgt af 2 gange i 2022 og herefter 1 gang årligt.

Den 15. december 2021 præsenterede EIB og EBRD deres første fællesrap-

port med opdrag fra rådskonklusionerne fra juni 2021 i CODEV-PI (Udvik-

lingspolitisk arbejdsgruppe) om det styrkede samarbejde imellem de to ban-

ker.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 5. april 2022 ventes EIB og EBRD at give deres første af to

statusopdateringer i 2022 om fremskridt i integrationen af den europæiske

udviklingsfinansielle arkitektur på både strategisk og teknisk niveau.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke hørt i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Præsentationen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udgifter til en reform af EU’s udvik-

lingsfinansielle arkitektur vil skulle findes inden for EU’s udviklingsramme i

EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Der kan åbnes for, at EU-

landene på sigt kan yde nationale bidrag ud over den del, der finansieres over

EU’s budget. I Danmarks tilfælde ville dette som udgangspunkt ske inden for

den på finansloven afsatte udviklingsbistandsramme.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage præsentationen fra EIB og EBRD til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen fra EIB og EBRD til efterretning.

Regeringen ser reformarbejdet som en mulighed for at udvikle en mere ef-

fektiv udviklingsfinansiel struktur, så EU kan optræde sammenhængende,

Rådsmøde nr. 3864 (økonomi og finans) den 5. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 5/4-22

Side 86 af 86

transparent og resultatorienteret i samarbejdet med de fattige lande, med fo-

kus på Afrika syd for Sahara. Regeringen finder dette nødvendigt for, at EU

kan levere en mere slagkraftigt indsats ift. de store aktuelle udfordringer her,

herunder grundlæggende årsager til irregulær migration, og hjælpe landene

med en grøn omstilling og med at skærme sig mod effekterne af klimaforan-

dringerne.

Det er vigtigt at styrke samarbejdet og transparensen ift. aktiviteter mellem

Kommissionen, EIB og EBRD samt europæiske og nationale aktører, så

overlap og huller i indsatsen undgås. Der bør udvikles et stærkt fundament

for EU's udviklingsfinansiering, der effektivt kan levere kvalitet særligt i skrø-

belige situationer og fattige lande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget blev senest orienteret om spørgsmålet om EU’s udviklings-

finansielle arkitektur 21. november 2019 ifm. finansministerens forelæggelse

af ECOFIN 5. december 2019 samt 22. april 2021 ifm. udviklingsministerens

forelæggelse af ekstraordinært FAC(udvikling) 29. april 2021 og 15. april 2021

ifm. finansministerens forelæggelse af ECOFIN 16. april 2021.