Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3866 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-167
Den 30. marts 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. april 2022
SAMLENOTAT
1. Russisk aggression mod Ukraine ....................................................................................................... 2
2. Global Gateway ................................................................................................................................... 4
Rådsmøde nr. 3866 (udenrigsanliggender) den 11. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/4-22
2552123_0002.png
1. Russisk aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Indholdet af drøftelsen vil
afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet den 11. april, men det forventes på nuværende tidspunkt, at der vil
kunne være en generel drøftelse af situationen,
EU’s outreach og globalt sammenhold
samt mulighederne for
yderligere EU-støtte til Ukraine og evt. yderligere tiltag over for Rusland samt Belarus.
2. Baggrund
Som modsvar på Ruslands omfattende militære offensiv mod Ukraine har EU indtil videre
vedtaget vidtgående sanktioner, som har haft markant indvirkning på russisk økonomi.
Ruslands militære intervention i Ukraine fortsætter dog. Der pågår derfor løbende drøftelser i
EU-regi om, hvordan vi bedst muligt kan understøtte Ukraine og samtidig ramme Rusland med
yderligere tiltag for at øge den politiske og økonomiske pris for Ruslands fortsatte aggression.
Det bærende princip for arbejdet med sanktioner og diverse tiltag over for Rusland samt
Belarus er fortsat hensynet til EU-enighed, bæredygtighed i sanktionerne samt at tiltag skal gøre
mere skade på Rusland end os selv.
På Det Europæiske Råd den 24.-25. marts
blev EU’s stats-
og regeringschefer enige om, at man
sætter EU-forberedelser i gang for etablering af en Solidaritetsfond for Ukraine, der kan samle
den internationale indsats for genopbygning af et demokratisk Ukraine. Desuden enedes man
om inden længe at afholde en international donorkonference.
3. Formål og indhold
Rådsdrøftelsen ventes at have fokus på, hvordan EU bedst kan støtte Ukraine
både nu og på
længere sigt. Desuden kan der ventes en drøftelse af mulighederne for yderligere tiltag over for
Rusland og Belarus.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
EU’s sanktioner over for Rusland forventes
også at få konsekvenser for Europas og dermed
Danmarks økonomi. Eventuelle russiske modsanktioner forventes ligeledes at kunne få
konsekvenser for samfunds- og erhvervsøkonomien herhjemme.
Rådsmøde nr. 3866 (udenrigsanliggender) den 11. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/4-22
Desuden vil der være en række udgifter forbundet med modtagelse af ukrainske flygtninge og
med støtte til Ukraine både under og efter krigen.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed i EU-kredsen om, at den russiske invasion og militære aggression mod Ukraine
er fuldstændig uacceptabel, og at Ruslands ageren skal have store politiske og økonomiske
konsekvenser. Der er bred erkendelse af, at situationen ikke blot vedrører Ukraine, men hele
den europæiske sikkerhedsarkitektur og principperne for global fred og sikkerhed. Der er
opbakning til fortsat tæt koordination med transatlantiske partnere og andre ligesindede.
Endelig er der enighed om at udvise solidaritet med Ukraine og hjælpe ukrainerne mest muligt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at vi skal hjælpe Ukraine mest muligt og samtidig fokusere på ikke at
eskalere konflikten unødigt. Regeringen støtter fortsat fuldt op om de hårdest mulige
internationale sanktioner mod Rusland, som svar på deres ulovlige angrebskrig mod Ukraine.
Så længe Rusland fortsætter sin aggression, skal vi være klar til at stramme grebet yderligere,
herunder med forbud mod havneanløb for russiske skibe samt andre sanktioner. I den
forbindelse er det helt centralt med fortsat tæt koordination med vores partnere og allierede.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2022 til orientering
Rådsmøde nr. 3866 (udenrigsanliggender) den 11. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/4-22
2552123_0004.png
2. Global Gateway
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes en drøftelse af status for EU’s strategi ”Global Gateway”. Der ventes en generel drøftelse
af, hvordan EU bedre omsætter sin økonomiske styrke til udenrigspolitisk indflydelse, herunder geopolitiske
aspekter af strategien,
EU’s partnerskaber og konnektivitet.
2. Baggrund
Formålet med EU's Global Gateway-strategi, der blev lanceret med en fælles meddelelse i
december 2021, er at fremme EU’s intelligente, bæredygtige og sikre infrastrukturforbindelser
til omverdenen på det digitale område, inden for energi og transport samt på sundheds-,
uddannelses- og forskningsområderne. Frem mod 2027
er det målsætningen at tilvejebringe
300
mia. euro til at fremme globale infrastrukturprojekter.
Geopolitisk står vi i en historisk vigtig periode. Formålet med Global Gateway er at
demonstrere, hvordan demokratiske værdier giver sikkerhed og gennemsigtighed for
befolkninger, investorer mv. Global Gateway skal dermed også fungere som et forsvar for
europæiske interesser, herunder den regelbaserede orden.
Nøgleprincipperne for Global Gateway er demokrati og bæredygtighed; god regeringsførelse og
transparens; ligeværdige partnerskaber; fokus på udvikling af grøn infrastruktur og robuste
forsyningskæder. EU-delegationerne rundt om i verden vil spille en central rolle i
identificeringen og koordineringen af Global Gateway-projekter i partnerlandene, som
implementeres i overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig
udvikling samt Parisaftalen. Investeringerne skal samtidig tage højde for partnerlande og lokale
behov.
3. Formål og indhold
Rådsmødet vil være en anledning for udenrigsministrene til at drøfte fremdrift i Global
Gateway strategien, herunder
geopolitiske aspekter og EU’s partnerskaber.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Rådsmøde nr. 3866 (udenrigsanliggender) den 11. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/4-22
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes i sig selv ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred
konsensus blandt EU’s medlemsstater om at fremme implementeringen af EU’s
globale konnektivitet og omsætte EU’s økonomiske styrke til udenrigspolitisk indflydelse. Der
ventes potentielt en række nuanceforskelle i hvilke geografiske og emnemæssige områder, som
medlemslandene mener EU bør fokusere på.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om implementering af Global Gateway, der vil bidrage til at fremme
EU’s
geopolitiske og geoøkonomiske interesser globalt. EU skal omsætte sin økonomiske
styrke til udenrigspolitisk indflydelse og medvirke aktivt til at fremme den regelbaserede orden
og demokratiske værdier. Regeringen vil særligt arbejde for, at der investeres i
infrastrukturprojekter, der fremmer digital konnektivitet og bæredygtig grøn omstilling.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2021 til orientering.