Rådsmøde nr. 3867 (almindelige anliggender) den 12. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 11/4-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3867 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2022-171

Den 30. marts 2022

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. april 2022

SAMLENOTAT

1. Konferencen om Europas Fremtid ...............................................................................................2

2. Den landespecifikke retsstatsdialog .............................................................................................5

Rådsmøde nr. 3867 (almindelige anliggender) den 12. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 11/4-22

1. Konferencen om Europas Fremtid

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat (ændringer er markeret med streg i marginen)

1. Resumé

Plenarforsamlingen d. 29.-30. april er sidste plenar, inden Konferencens bestyrelse udarbejder og præsenterer den

endelige rapport til formændene for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet på europadagen d. 9. maj. Med

baggrund i borgernes anbefalinger er der i arbejdsgrupperne udarbejdet endelige forslag inden for Konferencens ni

emner. Rådet har besluttet ikke at tage individuel stilling til de enkelte forslag som led i Konferencen, men det er

muligt, at de øvrige komponenter, herunder borgerne tager stilling eventuelt gennem en rangordning af forslagene.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse på rådsmødet, men

forventningen er, at formandskabet vil orientere om status for arbejdet i Konferencen og den konkrete tilrettelæg-

gelse af den afsluttende plenarforsamling d. 29.-30. april.

2. Baggrund

Konferencen om Europas fremtid udspringer bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula

von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var

oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte udsky-

des pga. COVID-19. Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen offentliggjorde deres

ønsker og forventninger til Konferencen sidste år, og efter lang tids forhandlinger blev de tre in-

stitutioner enige om rammerne for Konferencen. Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet

og EU-Kommissionen underskrev d. 10. marts 2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tids-

rammen og den overordnede struktur for Konferencen.

Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev Konferen-

cens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april. Efterfølgende blev der

afholdt en borgerbegivenhed i Lissabon d. 17. juni med deltagelse af medlemslandenes borgerre-

præsentanter. Derudover er der blevet afholdt plenarforsamlinger hhv. d. 19. juni, 23. oktober

2021, d. 21.-22. januar 2022 og d. 11.-12. marts i Strasbourg, hvor anbefalingerne fra borgerne

har været drøftet. Plenarforsamlingerne d. 25.-26. marts og d. 8.-9. april, herunder på møder i de

ni arbejdsgrupper, har haft til opgave at kondensere borgeranbefalingerne til forslag under en

række hovedoverskrifter og med underliggende foranstaltninger. Arbejdet hermed forudses af-

sluttet på plenarforsamlingen d. 29.-30. april, hvorefter forslagene videregives til Konferencens

bestyrelse der udarbejder den endelige rapport. Rådet har besluttet ikke at tage individuel stilling

til de enkelte forslag som led i Konferencen, men i stedet afvente opfølgningen på den endelige

rapport i tiden efter Konferencens afslutning. De øvrige komponenter i Konferencen, herunder

borgerne, vil derimod muligvis tage stilling til de enkelte forslag og rangere dem i prioriteret ræk-

kefølge.

Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om Europas

fremtid. I Danmark har Europa-Nævnet bevilget 3,8 millioner kroner til afholdelse af yderligere

188 arrangementer over hele landet med tilknytning til Konferencen.

Danmark har været blandt initiativtagerne til et fælles indspil til Konferencen i form af et non-

papir sammen med 11 andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at Konferen-

cen skal fokusere på at fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske resultater til gavn

Rådsmøde nr. 3867 (almindelige anliggender) den 12. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 11/4-22

for borgerne. Non-papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have til formål at øge

EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s lovgivningsarbejde

samt

ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i EU’s daglige arbejde.

Derudover er Danmark

–

sammen med Nederlandene og Tyskland

–

hovedinitiativtager i en

åbenhedsalliance, der blev lanceret den 23. september 2021 ved en såkaldt åbenhedspledge, som

samtlige medlemslande har tilsluttet sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer af

Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand. Den 9. marts 2022 var udenrigsministe-

ren– sammen med tyske og nederlandske ministerkolleger

–

vært for et online åbenhedsarrange-

ment med deltagelse af EU's ombudsmand, Kommissionen og en række borgere.

3. Formål og indhold

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse

på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om status

og om den konkrete tilrettelæggelse af den afsluttende plenarforsamling d. 29.-30. april.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og forvent-

ninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen beskæftiger sig med en bred

vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet gennemfø-

relse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af spidskandidater til

posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4. marts 2021 fælleser-

klæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konferencen om Europas fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende rapport på Konferencen vil inde-

holde målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne medføre omtalte konsekvenser, så-

fremt de følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først vur-

deres, når de konkrete forslag foreligger.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke, hvad der bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet den 12. april 2022.

Det er dog forventningen, at der fortsat er enighed om, at Rådet i den afsluttende fase af Konfe-

rencen ikke vil tage individuel stilling til eller rangordne forslagene som led i Konferencen. Det

Rådsmøde nr. 3867 (almindelige anliggender) den 12. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 11/4-22

er ligeledes forventningen, at medlemslandene generelt fortsat vil finde det afgørende, at Konfe-

rencen ikke er et beslutningsorgan, og at institutionerne først efter Konferencen vil tage stilling

til Konferencens udfald, således som det fra starten har været fastlagt i Konferencens grundlag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens holdning er, at Konferencen så vidt muligt bør fokusere på et politisk indhold og

pege på konkrete, politiske resultater via EU-samarbejdet inden for rammerne af de strategiske

prioriteter, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende Traktat. Samti-

dig bør Konferencens fokus på institutionelle reformer begrænses.

Der er i regeringens optik tale om en idékonference, hvor borgerne er sat i centrum. Konferen-

cen er ikke et beslutningsorgan.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2022.

Rådsmøde nr. 3867 (almindelige anliggender) den 12. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 11/4-22

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

KOM(2021) 0700

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. april 2022 forventes en drøftelse af fem landekapitler i Kommissi-

onens årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2021. Det drejer sig om hhv. Luxembourg, Ungarn,

Malta, Nederlandene og Østrig. Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Efterføl-

gende vil der være mulighed for, at medlemsstaterne kan stille spørgsmål til de enkelte landekapitler, som de pågæl-

dende medlemsstater vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge monitorerin-

gen af retsstatsforholdene i medlemsstaterne. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige retsstatsdialog supple-

res af landespecifikke drøftelser på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 20. juli 2021 sin anden årlige retsstatsrapport. Rapporten re-

degør for retsstatsforholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemsstater.

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemsstater

lagde Kommissionen i

en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstats-

rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af

EU’s medlemsstater

for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser og dermed

forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt med-

lemsstaterne.

Rapporten blev udarbejdet for anden gang i 2021. Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra

samtlige medlemsstater samt på anerkendte kilder såsom Venedig-Kommissionen og GRECO.

Derudover har Kommissionen gennemført landebesøg under udarbejdelsen af rapporten, som

har fundet sted virtuelt grundet COVID-19.

Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig

tilvejebringer rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebæ-

rer først en horisontal drøftelse af retsstatssituationen i EU og dernæst landespecifikke drøftelser.

Den horisontale drøftelse af rapporten blev gennemført på rådsmødet (almindelige anliggender)

den 19. oktober 2021, og på rådsmødet (almindelige anliggender) den 23. november 2021 blev de

næste fem landekapitler i protokollær rækkefølge drøftet (Kroatien, Italien, Cypern, Letland og

Litauen). På nuværende tidspunkt er der blevet gennemført landespecifikke drøftelser af 15 med-

lemsstater, og i løbet af de kommende år vil alle medlemsstater derved ”komme under luppen”.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. april 2022 forventes en drøftelse af fem landeka-

pitler i Kommissionens retsstatsrapport (Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene og Østrig).

Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Der vil efterfølgende

være mulighed for, at medlemsstaterne kan engagere sig i dialogen om de enkelte landekapitler

og stille spørgsmål til de pågældende medlemsstater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3867 (almindelige anliggender) den 12. april 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 11/4-22

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens

øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemsstater.

Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.

Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det franske formandskabs

initiativ om at fortsætte retsstatsdialogen på baggrund af rapporten efter samme metode som un-

der tidligere formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater lever op

til EU’s grundlæggende værdier,

herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for

både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem

EU’s medlemsstater,

inkl. det indre

marked. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende at monito-

rere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til retti-

digt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt

at rette op på. Regeringen finder samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialo-

gen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-Domstolens virke og den

kommende retsstatsmekanisme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.