Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3869 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-177
Den 3. maj 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16. maj 2022
SAMLENOTAT
1. Vestbalkan ..................................................................................................................................................... 2
2. Ruslands aggression mod Ukraine ................................................................................................................. 4
 Rådsmøde nr. 3869 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. maj 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/5-22
2569606_0002.png
1. Vestbalkan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en generel drøftelse af udviklinger på Vestbalkan, ikke mindst i lyset af Ruslands invasion af
Ukraine. Der ventes fokus på
EU’s engagement
i forhold til regionen, udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold,
geopolitik samt reformer. Der er tale om en opfølgning på den drøftelse, Rådet havde i maj og november 2021
mhp. at se på mulighederne for at øge
EU’s
engagement på det vestlige Balkan.
2. Baggrund
EU har et massivt engagement på Vestbalkan og en naturlig interesse i at sikre en positiv
udvikling både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det gælder ikke mindst i lyset af
Ruslands invasion af Ukraine og implikationerne heraf for såvel landene på Vestbalkan som for
EU’s engagement i regionen, idet den naturligt store opmærksomhed på situationen i Ukraine
har ført til en frygt i mange af landene i regionen for, at de skal blive overset af EU.
De seneste år har regionen fyldt mere på den europa- og udenrigspolitiske dagsorden, og
geopolitisk er der i EU stigende opmærksomhed om den rolle som Kina, Rusland, Tyrkiet og
Golflandene spiller i området, herunder gennem infrastrukturinvesteringer, kulturprogrammer,
såvel som andre former for påvirkningsarbejde mhp. at søge politisk indflydelse. Samtidig har
migrationskrisen i 2015 øget fokus på Vestbalkan som en central migrationsrute.
Situationen på Vestbalkan er fortsat skrøbelig med bilaterale spændinger samt intern politisk
ustabilitet, særligt i Bosnien-Hercegovina. Politisk polarisering, organiseret kriminalitet, udbredt
korruption, dårlige socioøkonomiske forhold, etniske skillelinjer og nationalistisk retorik
bidrager til destabilisering.
I Bosnien-Hercegovina er situationen ikke mindst præget af, at lederen af de bosniske serbere,
Milorad Dodik, i november 2021 bekendtgjorde, at Republika Srpska ville trække sig fra
Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker, sikkerhedstjenesterne, skattemyndighederne og dele af
retsvæsenet. Foreløbigt er den bosnisk-serbiske tilbagetrækning fra dele af landets statslige
strukturer dog sat i bero, bl.a. efter at Dodik 14. januar 2022 havde et møde med Serbiens
præsident og efterfølgende valgte at gå i dialog om igen at deltage i det politiske samarbejde
med føderationen Bosnien-Hercegovina. Som reaktion på Dodiks ageren har USA og
Storbritannien indført sanktioner mod Dodik og andre aktører, der ifølge dem underminerer
Bosnien-Hercegovinas
territorielle integritet. Fra EU’s side suspenderede Kommissionen den
7.
februar 2022 støtten til to infrastrukturprojekter i Republika Srpska.
EU gav i marts 2020 grønt lys til at indlede optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og
Albanien. Forslag til forhandlingsrammer har imidlertid ikke kunnet vedtages i Rådet som følge
af modstand fra et enkelt medlemsland. Det bemærkes, at EU’s udvidelsesproces
hører under
Rådet for almindelige anliggender.
 Rådsmøde nr. 3869 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. maj 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/5-22
3. Formål og indhold
Der lægges op til en bred drøftelse med fokus på geopolitik, udenrigspolitik og
sikkerhedssamarbejde med Vestbalkan. Der er tale om en opfølgning på den drøftelse, Rådet
for udenrigsanliggender havde i maj og november 2021 mhp. at se på mulige områder, hvor
EU’s engagement på det vestlige Balkan kan øges.
Der forventes særligt fokus på
implikationerne for Vestbalkan af Ruslands invasion af Ukraine, herunder regionens opbakning
til EU’s position og tiltag over for Rusland.
Endelig forventes der at være fokus på, hvordan
man kan skabe et mere aktivt bilateralt og regionalt engagement, herunder med internationale
partnere.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel drøftelse af EU’s engagement og udviklingen i regionen, hvor der ikke
træffes konkrete beslutninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om EU’s vigtige indsats og engagement på Vestbalkan,
som kun er
blevet vigtigere med Ruslands invasion af Ukraine. Regionalt samarbejde og gode
naboskabsrelationer er væsentlige for sikkerhed og stabilitet i regionen. Regeringen støtter op
om Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet. Ensidige tiltag, der risikerer at underminere
Bosnien-Hercegovinas sammenhængskraft eller territoriale integritet, skal afvises. Regeringen
finder det væsentligt, at EU’s udvidelsesspor med landene på Vestbalkan ikke sammenblandes
med EU’s
relationer til Vestbalkan generelt. Drøftelser, der vedrører udvidelse, bør fastholdes i
regi af rådet for almindelige anliggender.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Vestbalkan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12.
november 2021.
 Rådsmøde nr. 3869 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. maj 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/5-22
2569606_0004.png
2. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Indholdet af drøftelsen vil
afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet den 16. maj, men det forventes på nuværende tidspunkt, at der vil
være en drøftelse af
sanktioner, EU’s militære assistance til Ukraine, sporet om at holde Rusland ansvarlig for
krigsforbrydelser, krigens effekt på tredjelande og russisk desinformation.
2. Baggrund
Ruslands omfattende militære offensiv mod Ukraine fortsætter. Som modsvar har EU vedtaget
vidtgående sanktioner, som har haft markant indvirkning på russisk økonomi. Dertil har EU
gennem den Europæiske Fredsfacilitet stillet 1,5 mia. EUR til rådighed til at støtte Ukraines
væbnede styrkers kapaciteter og modstandsdygtighed. Der pågår løbende drøftelser i EU-regi
om, hvordan vi bedst muligt kan understøtte Ukraine og samtidig ramme Rusland med
yderligere tiltag for at øge den politiske og økonomiske pris for Ruslands fortsatte aggression.
Det bærende princip for arbejdet med sanktioner og diverse tiltag over for Rusland er fortsat
hensynet til EU-enighed, bæredygtighed i sanktionerne samt at tiltag skal gøre mere skade på
Rusland end os selv.
Rusland besluttede i slutningen af april at suspendere gasleverancer til Polen og Bulgarien.
Denne beslutning spiller ind i sanktionsproblematikken og tydeliggør udfordringerne ved
sanktioner på energiområdet.
Ruslands invasion af Ukraine har i stadig stigende grad negative afledte konsekvenser for
tredjelande. Priserne på fødevarer, gødning og energi er allerede steget markant. Der er i EU-
kredsen fokus på, hvordan EU kan bidrage til at mindske konsekvenserne af Ruslands
angrebskrig, også i andre dele af verden
–
især i skrøbelige og særligt sårbare stater.
3. Formål og indhold
Rådsdrøftelsen ventes at have fokus på, hvordan EU bedst kan støtte Ukraine
–
både nu og på
længere sigt.
Ud over fokus på sanktioner forventes drøftelse af EU’s fortsatte militære
assistance til Ukraine. Hertil ventes drøftelse af bestræbelserne på at holde Rusland ansvarlig for
krigsforbrydelser. Desuden kan der ventes en drøftelse af krigens effekt på tredjelande. Endelig
ventes også fokus på russisk desinformation.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
 Rådsmøde nr. 3869 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 16.-17. maj 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/5-22
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
EU’s sanktioner over for Rusland vil også have konsekvenser for Europas og dermed
Danmarks økonomi. Eventuelle russiske modsanktioner forventes ligeledes at kunne få
konsekvenser for samfunds- og erhvervsøkonomien i Danmark. Desuden vil der være en række
udgifter forbundet med modtagelse af ukrainske flygtninge og med støtte til Ukraine både
under og efter krigen.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed i EU-kredsen om, at den russiske invasion og militære aggression mod Ukraine
er fuldstændig uacceptabel, og at Ruslands ageren skal have store politiske og økonomiske
konsekvenser. Der er bred erkendelse af, at situationen ikke blot vedrører Ukraine, men hele
den europæiske sikkerhedsarkitektur og principperne for global fred og sikkerhed. Der er
ligeledes en bred erkendelse af, at krigens afledte konsekvenser i stadig stigende grad også
rammer tredjelande. Der er opbakning til fortsat tæt koordination med transatlantiske partnere
og andre ligesindede. Endelig er der enighed om at udvise solidaritet med Ukraine og hjælpe
ukrainerne mest muligt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at vi skal hjælpe Ukraine mest muligt og samtidig fokusere på ikke at
eskalere konflikten unødigt. Regeringen støtter fuldt op om de robuste EU-sanktioner, der har
meget betydelige omkostninger for Rusland. Regeringen mener, at så længe Rusland fortsætter
sin aggression, skal vi være klar til at stramme grebet yderligere med forskellige tiltag, der kan
opnås enighed om. I den forbindelse er det helt centralt med fortsat tæt koordination med
vores partnere og allierede.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 8. april 2022.