Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3873 - økofin Bilag 1
Offentligt

11. maj 2022

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 24. maj 2022

Fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA)

KOM

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Forslag til revision af Solvens II

KOM(2021) 581

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 (om minimumsbeskatning)

KOM(2021) 823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

KOM(2021) 722

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KO(2020) 408, KOM(2022) 75

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Afrapportering fra G20-finansministermøde 20. april 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 2 af 69

Dagsordenspunkt 1:

EU-tilsynsmyndighed til bekæmpelse

hvidvask og terrorfinansiering

KOM (2021) 421

1. Resume

Kommissionen præsenterede 20. juli 2021

–

som en del af en større hvidvaskpakke

–

forslag til

etablering af en EU-tilsynsmyndighed til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Formålet

med forslaget er at styrke bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, herunder på baggrund af

en række hvidvaskskandaler i EU-landene de senere år.

Myndigheden skal bl.a. have direkte tilsyn (dvs. føre det daglige hvidvasktilsyn) med udvalgte

kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder i EU, hvor risikoen for hvidvask og terrorfi-

nansiering anses for størst. Myndigheden skal derudover have tilsyn med de nationale hvidvasktil-

synsmyndigheder og derigennem med de forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til direkte tilsyn

(et indirekte tilsyn). Yderligere skal myndigheden etablere en mekanisme for at styrke samarbejde

og informationsudveksling mellem nationale finansielle efterretningsenheder.

Forslaget om en EU-tilsynsmyndighed forhandles nu i Rådet på teknisk niveau mhp. enighed (en

generel indstilling), hvorefter det skal forhandles og vedtages med Europa-Parlamentet. Formand-

skabet sigter på enighed i Rådet i juni 2022. Formandskabet har endnu ikke fremlagt et samlet

kompromisforslag, idet formandskabet dog har fremlagt udkast til dele heraf. Et endeligt kompro-

mis kan ændre sig ift. det beskrevne kompromisforslag. Sagen er ikke på dagsordenen for ECO-

FIN 24. maj 2022, men forelægges nu tidligt forud for rådsenighed.

Idet forslaget endnu ikke er vedtaget, og idet det udestår for myndigheden at udarbejde en klassifi-

cering af forpligtede enheders risiko, herunder en metode til at vurdere risikoen, vides det endnu

ikke, hvilke kreditinstitutter og andre finansielle forpligtede enheder, herunder evt. danske finan-

sielle virksomheder, der vil blive udvalgt til myndighedens direkte tilsyn. Det bemærkes dog, at

kompromisforslaget lægger op til, at mindst én enhed fra hvert EU-land udvælges til direkte tilsyn.

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er afgørende, at der

bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet. Regeringen støtter generelt forslaget om en

EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. Myndig-

heden kan skabe merværdi ift. det eksisterende samarbejde på området, herunder ved at styrke

samarbejdet og koordinationen mellem EU-landenes indsats mod grænseoverskridende hvidvask

og terrorfinansiering. Det kan medvirke til bl.a. at styrke integriteten og tilliden til det finansielle

system.

Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforslag, som i høj grad er i overensstemmelse

med regeringens prioriteter, herunder at myndigheden skal fokusere sine ressourcer, hvor risikoen

for hvidvask er størst (risikobaseret tilgang) samtidig med, at myndighedens tilsyn forankres i alle

EU-lande i form af et princip om tilsyn med mindst én enhed fra hvert EU-land. Det bør sikres,

at myndigheden etableres gradvist, hvor opgaver og omfang af tilsynsvirksomhed er tilpasset de

ressourcer, som myndigheden allokeres, med henblik på at sikre et effektivt og stærkt tilsyn.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede 20. juli 2021 en hvidvaskpakke med en række

lovforslag for at styrke EU’s regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 3 af 69

terrorisme (herefter ’hvidvask’), herunder forslag til en ny

EU-myndighed for be-

kæmpelse af hvidvask.

Hvidvaskpakken består af følgende forslag:

Forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

(”Anti-Mo-

ney Laundering Authority” –

AMLA)

Forslag til en hvidvaskforordning (”Anti-Money

Laundering Regulation”

–

AMLR), som dele af det eksisterende hvidvaskdirektiv overføres til

Forslag til et nyt EU-hvidvaskdirektiv

(”Anti-Money

Laundering Directive

–

AMLD). AMLD udgør i dag grundlaget for forebyggelsen og bekæmpel-

sen af hvidvask i EU

Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen.

Nærværende notat omhandler alene forslaget om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

(1.). Forslagene til ny hvidvaskforordning (2.) og hvidvaskdirektiv (3.) forhandles ak-

tuelt også i Rådet, hvor der tidligst ventes enighed i 2. halvår 2022. Der blev opnået

enighed om ændring af pengeoverførselsforordningen (4.) i december 2021, og forsla-

get forhandles nu med Europa-Parlamentet.

Retsgrundlaget for forslaget om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed er artikel 114 i

Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som vedrører harmo-

nisering af bestemmelser vedrørende det indre marked. Europa-Parlamentet og Rådet

er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed (herefter

”myndigheden”). Myndigheden skal styrke integritet og tillid til det finansielle sy-

stem og dermed også bidrage til finansiel stabilitet ved at:

•

Forebygge misbrug af EU’s finansielle system til hvidvask

Identificere og vurdere risici for hvidvask på tværs af det indre marked, samt

risici og trusler opstået uden for EU

Sikre et hvidvasktilsyn af høj kvalitet på tværs af EU

Bidrage til konvergens af det nationale hvidvasktilsyn i EU-landene

Bidrage til harmonisering af praksis i opdagelsen af grænseoverskridende

mistænkelige transaktioner samt til harmonisering af nationale finansielle

efterretningsenheder (”Financial Intelligence Units” – FIU’er) aktiviteter

Understøtte og koordinere udveksling af information

mellem FIU’er samt

mellem FIU’er og andre kompetente myndigheder.

Link til Kommissionens hjemmeside vedr. hvidvaskpakken:

Anti-money laundering and countering the fi-

nancing of terrorism legislative package | European Commission (EURpa.eu).

4. hvidvaskdirektiv (AMLD4) har været gældende fra 2015 og suppleres af 5. hvidvaskdirektiv (AMLD5),

gældende fra 2018. AMLD er gennemført af EU-landene i deres respektive nationale lovgivninger. Direktivet

er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt.

Den danske FIU, dvs. den danske finansielle efterretningsenhed, er Hvidvasksekretariatet, der hører under

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 4 af 69

Myndigheden bliver sammen med de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder et cen-

tralt element i et mere integreret europæisk hvidvasktilsynssystem. Myndigheden

skal ligesom de nationale myndigheder fungere på basis af hvidvaskforordningen

og hvidvaskdirektivet. De væsentligste elementer i forslaget er:

•

Myndighedens tilsyn

–

organisering og etablering

Direkte tilsyn med udvalgte forpligtede enheder

Indirekte tilsyn med ikke-udvalgte forpligtede enheder

En støtte- og koordinationsmekanisme for nationale FIU´er

Organisering og beslutningsstruktur (governance)

Finansiering

Det bemærkes, at formandskabet endnu ikke har fremlagt et samlet kompromisfor-

slag, idet formandskabet dog har fremlagt udkast til dele heraf.

Myndighedens tilsyn

–

organisering og etablering

Myndigheden skal føre direkte tilsyn (det daglige tilsyn) med udvalgte finansielle

forpligtede enheder, som er de virksomheder og personer, som skal efterleve hvid-

vaskregler (fx banker og andre kreditinstitutter), hvor den skal inddrage de nationale

kompetente myndigheders viden og ressourcer,

jf. tabel 1 og bilag 1.

Ansvaret for det

daglige tilsyn med disse virksomheder overdrages således fra de nationale myndig-

heder, idet de fortsat skal deltage tæt i det løbende tilsyn med virksomhederne.

Myndigheden skal derudover have tilsyn med de nationale hvidvasktilsynsmyndig-

heder og derigennem indirekte med de forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til

direkte tilsyn (et indirekte tilsyn), dvs. myndigheden vil skulle koordinere og følge

nationale myndigheders hvidvasktilsyn.

Derudover bliver myndigheden en koordi-

nationsmekanisme for nationale finansielle efterretningsenheder

(FIU’er).

Tabel 1

Myndighedens tilsyn

–

organisering

Tilsyn

Forpligtede enheder

Myndighedens opgaver og kompetencer

Direkte tilsyn

Udvalgte finansielle

forpligtede enheder

Ikke-udvalgte finansielle

forpligtede enheder via

tilsyn med nationale

finansielle

tilsynsmyndigheder

Ikke-finansielle

forpligtede enheder via

tilsyn med nationale

ikke-finansielle

tilsynsmyndigheder

Det daglige (direkte) tilsyn

Sikre at forpligtede enheder efterlever relevant lovgivning

(EU-lovgivning og national lovgivning på området)

Træffe individuelle og bindende afgørelser, sanktioner mv.

overfor forpligtede enheder

Vurdere hvidvaskrisici (hos forpligtede enheder under

direkte tilsyn og på det indre marked generelt)

Sørge for drift af tilsynskollegier og bidrage til et ensartet

hvidvasktilsyn på tværs af EU (tilsynskonvergens)

Instruere nationale myndigheder om at iværksætte tiltag

over for forpligtede enheder

Indhente relevant materiale (statistik, arbejdsgange mv.)

Tilbyde assistance til nationale myndigheder

Instruere nationale myndigheder om at iværksætte tiltag

over for forpligtede enheder

Indhente relevant materiale (statistik, arbejdsgange mv.)

Evaluere ressourcer, beføjelser og tilsynspraksis og

–

standarder (”peer reviews” mv.)

Tilbyde assistance til nationale myndigheder

Anmode nationale myndigheder om at undersøge mulige

brud på EU-lovgivning

Indirekte

tilsyn

De ikke-finansielle forpligtede enheder er fx advokater, ejendomsmæglere og revisorer.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 5 af 69

Tabel 1

Myndighedens tilsyn

–

organisering

Nationale

finansielle

efterretnings-

enheder (FIU)

Horisontale

politikker

Koordinationsmekanisme for nationale FIU’er

Fælles analyser (mistænkelige transaktioner mv.)

Vært for it-platform (FIU.net)

Facilitere gensidig assistance

Metode til hvidvasktilsyn

Tekniske standarder

Vejledninger og anbefalinger til forpligtede enheder og

nationale myndigheder

Rapporter om generel anvendelse af reglerne

Forpligtede enheder og

nationale myndigheder

Forpligtede enheder og

nationale myndigheder

Anm.: Se bilag 1.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Forslaget lægger op til, at myndigheden juridisk etableres fra 2023 og er fuldt etab-

leret i 2026, hvor den påbegynder sit direkte tilsyn,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Myndighedens tilsyn

–

etablering

Element

Myndigheden etableres juridisk

(udfører administrative og

rekrutteringsmæssige opgaver)

Myndigheden begynder sine

tilsynsmæssige opgaver (med

undtagelse af direkte tilsyn)

Myndigheden er fuldt etableret og

begynder sit direkte tilsyn

Myndigheden evalueres

Kommissionens forslag

2023

2024

2026

2029

Kompromisforslag for denne del er

endnu ikke fremlagt.

Formandskabets kompromisforslag

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Direkte tilsyn med udvalgte forpligtede enheder

Opgaver og kompetencer

Det foreslås, at myndigheden får til opgave at føre direkte tilsyn med udvalgte fi-

nansielle forpligtede enheder på virksomheds- og koncernniveau. Myndigheden får

overordnet set samme beføjelser og forpligtelser over for de udvalgte forpligtede

enheder, som nationale tilsynsmyndigheder har i dag i henhold til relevant EU-lov-

givning. Det indebærer bl.a. adgang til alt relevant materiale, mulighed for at inter-

viewe personale samt at foretage inspektioner på stedet (on-site). Myndigheden får

beføjelser til at sanktionere forpligtede enheder med påbud eller bøde,

jf. bilag 2.

Såfremt nationale tilsynsmyndigheder har beføjelser, der rækker længere end dem,

som myndigheden får med forslaget, har den mulighed for at kræve, at de nationale

tilsynsmyndigheder gør brug af deres beføjelser iht. national ret.

Det direkte tilsyn gennemføres bl.a. via fælles tilsynsteams,

jf. boks 1.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 6 af 69

Boks 1

Gennemførelse af det direkte tilsyn

–

fælles tilsynsteams

Det foreslås, at det direkte tilsyn gennemføres i form af fælles tilsynsteams

(”Joint Supervisory Teams” –

JSTs) for

hver udvalgt forpligtet enhed med deltagelse af medarbejdere fra myndigheden og nationale tilsynsmyndigheder.

Det direkte tilsyn kan også indebære tilsynsteams til inspektioner på stedet (on-site), hvor passende. Nationale til-

synsmyndigheder skal i udgangspunktet varsles, før myndigheden kan foretage en on-site inspektion. Myndigheden

kan, hvis det er nødvendigt, udføre inspektionen uden at varsle den udvalgte forpligtede enhed.

Tilsynsteamets arbejde koordineres af

medarbejdere fra myndigheden, såkaldte ”JST-koordinatorer”, der agerer som

teamledere med instruksbeføjelser over for de nationale tilsynsmedarbejdere i tilsynsteamet.

De fælles tilsynsteams udfører det praktiske tilsyn med de udvalgte forpligtede enheder og udarbejder udkast til af-

gørelser, der forelægges myndighedens besluttende organer (”General Board” og ”Executive Board”).

Myndigheden har ansvaret for oprettelsen og sammensætningen af de fælles tilsynsteam. De nationale tilsynsmyn-

digheder udpeger medarbejdere til deltagelse i disse teams.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Udvælgelsen af forpligtede enheder til direkte tilsyn

Udvælgelsen af kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder til direkte tilsyn

sker på grundlag af fastlagte rammebetingelser og objektive kriterier,

jf. tabel 3.

Ram-

merne indebærer, at myndigheden hvert tredje år (første gang 1. juli 2025) foretager

en vurdering af de forpligtede enheders hvidvaskrisiko ud fra objektive krav.

Tabel 3

Myndighedens direkte tilsyn med finansielle forpligtede enheder

–

udvælgelse

Forpligtede

enheder

Kommissionens forslag

Kreditinstitutter til direkte tilsyn:

Sædvanlig udvælgelse:

Institutter som

er etableret i

mindst syv EU-lande,

herunder via filialer eller

datterselskaber. Heraf har instituttet

–

ifølge myndigheden

–

en høj

risikoprofil i mindst fire lande,

samt

Under tilsyn eller efterforskning for

væsentlige overtrædelser af

hvidvasklovgivningen i

mindst et af de

fire lande

inden for de seneste tre år.

Indtrædning i særlige situationer:

Myndigheden kan i en periode (dvs.

midlertidigt) træde ind og overtage et

direkte tilsyn med et kreditinstitut ved

væsentlige overtrædelser af

hvidvasklovgivningen.

Finansielle virksomheder til direkte tilsyn:

Sædvanlig udvælgelse:

Virksomheder

som er etableret eller opererer

i mindst

ti EU-lande,

herunder via filialer, datter-

selskaber, agenter direkte levering.

Heraf har virksomheden

–

ifølge

myndigheden

–

en høj risikoprofil i

mindst seks lande

Indtrædning i særlige situationer:

Myndigheden kan midlertidigt træde ind

og overtage et direkte tilsyn med en

finansiel virksomhed ved væsentlige

brud på hvidvasklovgivningen.

Formandskabets kompromisforslag

Kreditinstitutter

Andre

finansielle

virksomheder

Sædvanlig udvælgelse:

Finansielle

virksomheder udvælges til direkte tilsyn,

hvis de

–

ifølge myndigheden

–

har en høj

risikoprofil. Virksomheder, der udbyder

kryptoaktivtjenester defineres også som

finansielle virksomheder.

Finansielle virksomheder skal som

udgangspunkt være etableret i mindst syv

EU-lande, herunder etableringsland.

Der skelnes i udvælgelsesproceduren

ikke mellem kreditinstitutter og andre

finansielle virksomheder.

Indtrædning i særlige situationer:

Det

præciseres, at myndigheden kan

forlænge den midlertidige periode for

direkte tilsyn, hvis behov.

Det præciseres også, at der skal være

tale om et alvorligt, systematisk eller

gentagende lovbrud.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 7 af 69

Tabel 3

Myndighedens direkte tilsyn med finansielle forpligtede enheder

–

udvælgelse

Princip for

udvælgelse

Risikobaseret

på tværs af EU

Mindst én

enhed pr. land

efter risiko

(geografisk

kriterium)

Kommissionens forslag

✓

(fra og med 1. udvælgelse)

Formandskabets kompromisforslag

✓

(fra og med 1. udvælgelse)

Metode til vurdering af forpligtede

enheders hvidvaskrisiko udarbejdes af

myndigheden.

Enhedernes risiko klassificeres af

myndigheden som enten lav, medium,

væsentlig eller høj i hvert EU-land, de

har aktiviteter.

Vil afhænge af metode for udvælgelse

og myndighedens ressourcer.

Muligvis et begrænset antal enheder

(Kommissionen skønner i niveauet 10

enheder).

✓

(fra og med 2. udvælgelse)

Metode til vurdering af forpligtede

enheders hvidvaskrisiko udarbejdes af

myndigheden.

Enhedernes risiko klassificeres af

myndigheden som enten lav, medium,

væsentlig eller høj i hvert EU-land, de har

aktiviteter.

Et antal enheder i 1. udvælgelse. Muligvis

flere i 2. udvælgelse med indførelse af

princip om mindst én enhed pr. land ud-

valgt efter risiko.

Metode

Antal enheder

under direkte

tilsyn

Tidspunkt for

udvælgelse

1. udvælgelse

2. udvælgelse

Kommissionens forslag

1. juli 2025 med virkning fra 2026

1. juli 2028 med virkning fra 2029

(herefter ny udvælgelse hvert 3. år med

virkning det følgende år)

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag fastholdes.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Forslaget indebærer, at det generelt er kreditinstitutter og andre finansielle virksom-

heder (fx udbydere af betalingstjenester, investeringsselskaber og valutavekslings-

virksomheder) med væsentlige grænseoverskridende aktiviteter og en høj risiko for

at blive brugt til hvidvask, der vil blive udvalgt til myndighedens direkte tilsyn.

De finansielle virksomheder skal risikoklassificeres ud fra virksomhedernes iboende

risici, som enten lav, mellem, mellemhøj eller høj risiko for hvert EU-land, de ope-

rerer i. Iboende risici er hvidvaskrisici, der naturligt følger af virksomhedens forret-

ningsmodel, og den vurderes bl.a. på baggrund af virksomhedens produkttyper,

kundetyper og markeder/geografiske områder. Myndigheden skal udarbejde en me-

tode til klassificeringen af den iboende risiko.

Myndigheden kan i særlige tilfælde overtage et direkte tilsyn med andre finansielle

virksomheder, uanset de objektive kriterier, såfremt myndigheden vurderer, at der

er en risiko for, at den pågældende forpligtede enhed systematisk ikke kan efterleve

krav, og hvor det nationale hvidvasktilsyn ikke er i stand til at træffe hurtige og

effektive tiltag. Myndigheden overtager tilsynsansvaret i en afgrænset periode.

Formandskabets kompromisforslag lægger

–

i lighed med Kommissionens forslag

–

op til, at myndigheden skal udvælge forpligtede enheder til direkte tilsyn ud fra,

hvor risikoen for hvidvask er størst (risikobaseret udvælgelse). Kompromisforslaget

indfører derudover

–

i tillæg til Kommissionens risikobaserede forslag

–

et geogra-

fisk princip om, at myndigheden skal føre direkte tilsyn med mindst én forpligtet

enhed pr. EU-land, som er udvalgt efter risiko inden for det pågældende EU-land.

Der skal alene udvælges en enhed fra et land til direkte tilsyn ud fra det geografiske

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 8 af 69

princip, hvis der ikke allerede er udvalgt én enhed under den almindelige risikoba-

serede udvælgelse.

Idet forslaget endnu ikke er vedtaget, og idet det udestår, at myndigheden udarbej-

der en klassificering af forpligtede enheders iboende risiko, vides det ikke, hvilke

kreditinstitutter og andre finansielle forpligtede enheder, herunder evt. danske fi-

nansielle virksomheder, der vil blive underlagt myndighedens direkte tilsyn.

Indirekte tilsyn med ikke-udvalgte forpligtede enheder

Det foreslås, at myndigheden fører et indirekte tilsyn med ikke-udvalgte finansielle

forpligtede enheder og ikke-finansielle forpligtede enheder i form af et tilsyn med

hhv. finansielle tilsynsmyndigheder og ikke-finansielle tilsynsmyndigheder.

Tilsyn med finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder

Myndigheden skal deltage i og drive hvidvasktilsynskollegier og derved bidrage til

et ensartet hvidvasktilsyn på tværs af EU. Et hvidvasktilsynskollegie er et forum for

samarbejde og informationsveksling mellem finansielle tilsynsmyndigheder, der fø-

rer tilsyn med grænseoverskridende kredit- og finansieringsinstitutter. Hvidvasktil-

synskollegierne eksisterer allerede i dag efter den gældende EU-lovgivning.

Myndigheden får til opgave at udvikle en opdateret og harmoniseret metode for,

hvordan de nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder skal føre hvidvasktil-

syn med forpligtede enheder.

Myndigheden får endvidere til opgave at lave periodiske evalueringer for at sikre, at

nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder har tilstrækkelige ressourcer og

beføjelser til at udføre et tilstrækkeligt tilsyn med hvidvask. Vurderingen omfatter

en gennemgang af tilsynspraksis. På baggrund heraf udarbejder myndigheden en

evalueringsrapport med eventuelle opfølgningspunkter.

Nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder fører det daglige (direkte) tilsyn

med ikke-udvalgte finansielle forpligtede enheder. Myndigheden har dog instrukti-

onsbeføjelser over for de nationale myndigheder i forhold til, hvilke foranstaltnin-

ger de bør træffe over for de pågældende enheder,

jf. bilag 3.

Tilsyn med ikke-finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder

Myndigheden får til opgave at koordinere evalueringer af tilsynspraksis vedr. ikke-

finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder (såkaldte ”peer reviews”), herunder ressour-

cer, tilsynets effektivitet og anvendelsen af sanktioner, samt om der er konvergens

i hvidvasktilsynet på tværs af EU-landene.

Det er de nationale ikke-finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder, der fører det dag-

lige (direkte) tilsyn med ikke-finansielle forpligtede enheder. Myndigheden har in-

struktionsbeføjelser over for de nationale myndigheder i forhold til, hvilke foran-

staltninger de bør træffe over for de pågældende enheder.

Den finansielle hvidvasktilsynsmyndighed i Danmark er Finanstilsynet. De ikke-finansielle hvidvasktilsyns-

myndigheder i Danmark er Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 9 af 69

Derudover kan myndigheden anmode nationale ikke-finansielle hvidvasktilsyns-

myndigheder om at undersøge mulige overtrædelser af krav og overveje tilsynsre-

aktioner. De nationale hvidvasktilsynsmyndighederne får nye forpligtelser, herun-

der til at fremsende arbejdsplaner, som myndigheden skal vurdere.

En støtte- og koordinationsmekanisme for nationale FIU´er

Det foreslås, at myndigheden får til opgave at støtte de nationale FIU’ers arbejde

og bidrage til et forbedret samarbejde FIU’erne imellem,

jf. bilag 4.

Myndighedens

opgaver består bl.a. i fælles analyser med de nationale FIU’er, herunder om mistæn-

kelige transaktioner. Myndigheden overtager værtskabet for en allerede etableret it-

platform til koordination af FIU’ernes arbejde (i form af platformen FIU.net, som

Europol hidtil har været vært for). Nationale FIU’er kan anmode om assistance fra

myndigheden til diverse arbejdsopgaver. Kompromisforslaget fastholder generelt

Kommissionens forslag.

Organisering og beslutningsstruktur (governance)

Det foreslås, at myndigheden organiseres via et almindeligt råd (”General Board”)

og en bestyrelse (”Executive Board”),

jf. figur 1.

Figur 1

Myndighedens organisering og beslutningsstruktur (governance)

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 10 af 69

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Det Almindelige Råd består af repræsentanter fra EU-landene, formanden og Kom-

missionen, enten i en sammensætning af 1) de nationale hvidvasktilsynsmyndighe-

der (i Danmark Finanstilsynet) eller 2) de nationale finansielle efterretningsenheder

(FIU’er) afhængig

af dagsorden. Bestyrelsen består af fem faste repræsentanter, for-

manden samt Kommissionen. Derudover etableres et administrativt klagenævn,

som skal behandle klager over myndighedens tilsynsmæssige afgørelser.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag til myndighedens

organisering og beslutningsstruktur,

jf. tabel 4.

Det tilføjes, at nationale myndigheder

kan deltage som observatører i møder i bestyrelsen, når der træffes afgørelser om

forpligtede enheder fra det pågældende land.

Tabel 4

Myndighedens organisering og beslutningsstruktur

Organ

Kommissionens forslag

Sammensætning:

Nationale repræsentanter fra

alle EU-lande, formanden for myndigheden,

Kommissionen (observatør, dvs. uden

stemmeret) og evt. andre observatører.

Det Almindelige Råd består enten af de

nationale hvidvasktilsynsmyndigheder eller de

nationale finansielle efterretningsenheder

(FIU’er)

Beslutninger:

Vedtages enten med simpelt fler-

tal, hvor hvert medlem har én stemme, eller

med kvalificeret flertal afhængig af beslutnin-

gens karakter.

Beslutninger træffes med kvali-

ficeret flertal, når det drejer sig om tekniske

standarder, anbefalinger, udtalelser mv.

Opgaver:

Skal beslutte reguleringsinstrumenter

iht. hvidvaskforordningen, herunder tekniske

standarder, vejledninger og anbefalinger.

Der kan afgives udtalelser om tilsynsmæssige

afgørelser, der træffes af bestyrelsen overfor

udvalgte forpligtede enheder.

Sammensætning:

Består af fem faste medlem-

mer, formanden for myndigheden, Kommissio-

nen (begrænset stemmeret), adm. direktør (ob-

servatør).

Beslutninger:

Vedtages ved simpelt flertal.

Opgaver:

Skal træffe alle tilsynsmæssige

afgørelser, hvor myndigheden fører direkte

tilsyn med udvalgte forpligtede enheder og

tilsyn med nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder.

Sammensætning:

Består af fem medlemmer

udnævnt for en fem-årig periode.

Beslutninger:

Træffes med simpelt flertal.

Opgaver:

Skal behandle klager over

myndighedens tilsynsmæssige afgørelser

truffet over for de udvalgte forpligtede enheder.

Bestyrelsen tager hensyn til klagenævnets

afgørelse, men er ikke bundet af den.

Det administrative klagenævns afgørelser kan

påklages til EU-domstolen.

Formandskabets kompromisforslag

Det

Almindelige

Råd

Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Det Almindelige Råd i sin

sammensætning af nationale FIU’er

skal have et stående udvalg med et

begrænset deltagerantal, som skal

understøtte Det Almindelige Råds

arbejde.

Det Almindelige Råd skal tilkendegive

sin holdning til kandidater til formand

for myndigheden til Rådet og Europa-

Parlamentet (som træffer beslutning).

Bestyrelse

Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Det tilføjes, at nationale myndigheder

kan deltage som observatører i møder i

bestyrelsen, når der træffes afgørelser

om forpligtede enheder fra det

pågældende land.

Administra-

tivt klage-

nævn

Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 pct. af Det Almindelige Råds medlemmer, der omfatter mindst

femten af disse og repræsenterer EU-lande med tilsammen mindst 65 pct. af Unionens befolkning.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 11 af 69

Finansiering

Finansieringen af myndigheden foreslås dels at komme fra EU-budgettet, dels fra

gebyrer betalt af udvalgte finansielle forpligtede enheder,

jf. tabel 5.

Ifølge Kommissionens skøn ville myndighedens samlede årlige udgifter som følge

af forslaget, når myndigheden er fuldt operationel i 2026, udgøre ca. 45,6 mio. EUR

(ca. 340 mio. kr.), hvoraf ca. tre fjerdele ifølge forslaget finansieres af gebyrer op-

krævet fra udvalgte finansielle forpligtede enheder, mens ca. en fjerdedel finansieres

af EU-budgettet. Kommissionen skønner, at de samlede årlige udgifter i perioden

2023-27 som følge af forslaget, som skal afholdes af EU-budgettet, vil udgøre ca.

76,4 mio. EUR (ca. 570 mio. DKK).

Kompromisforslag om myndighedens finansiering er endnu ikke fremlagt.

Tabel 5

Myndighedens samlede årlige finansiering fra og med 2026

Kommissionens

forslag

Andel (pct.)

Forpligtede enheder

EU-budgettet

I alt

100

Kommissionens

skøn

Mio. EUR

34,2 -

11,4 -

45,6

Formandskabets kompromisforslag

Andel (pct.)

Mio. EUR

Finansiering

Kompromisforslag til andele og

beløb er endnu ikke fremlagt.

Det præciseres, at myndigheden

skal have passende ressourcer til

at udføre sine opgaver og at EU-

budgettet skal bidrage med et

betydeligt beløb.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Myndigheden udarbejder et udkast til en metode for udregning af gebyret og pro-

ceduren for opkrævningen af gebyret, som derefter vil blive fastlagt i en delegeret

retsakt vedtaget af Kommissionen.

Kommissionens forslag forholder sig ikke til, i hvilket EU-land myndigheden skal

have hovedsæde. Placeringen af myndigheden ventes besluttet ifm. den almindelige

lovgivningsprocedure.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til forslaget. Europa-Parlamentet ventes generelt at støtte

forslaget. Europa-Parlamentet vedtog den 10. juli 2020 en beslutning om en samlet

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 12 af 69

EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

beslutningen fremfører Europa-Parlamentet bl.a., at man:

•

Støtter Kommissionens hensigt om at fremlægge en ny institutionel EU-

struktur på området, der bygger på hhv. en EU-tilsynsmyndighed og en EU-

koordinations- og støttemekanisme

for FIU’er.

Opfordrer Kommissionen til at sikre, at ansvarsområdet for tilsynsmyndig-

heden omfatter finansielle og ikke-finansielle forpligtede enheder samt til-

syn med de nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af EU-reglerne.

Opfordrer til en klar opdeling mellem EU-tilsynsmyndighedernes og de na-

tionale tilsynsmyndigheders respektive beføjelser samt klarhed om betingel-

serne for direkte tilsyn fra EU-tilsynsmyndigheden efter en risikobaseret

vurdering, samt når nationale tilsynsmyndigheders adfærd eller ageren vur-

deres at være mangelfuld og/eller utilstrækkelig.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene alene gennem det nuværende minimumsdirektiv, da kriminelle

grundet den grænseoverskridende natur af hvidvask kan udnytte forskellene i EU-

landenes implementering. Bedre koordination på EU-niveau er ifølge Kommissio-

nen nødvendigt for at styrke EU’s finansielle systems

evne til at forebygge hvidvask.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvidvask ofte har karakter af grænse-

overskridende kriminalitet, hvor der kan være en risiko for, at de kriminelle vælger

at udøve de kriminelle aktiviteter i de EU-lande, hvor reglerne er mest lempelige.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvidvaskdirektivet er implementeret i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og tilhørende ændringslove.

Dertil kommer en række bekendtgørelser udstedt i medfør af hvidvaskloven.

Forslaget er en forordning, som vil være direkte gældende. Der er områder af for-

ordningen, som giver mulighed for nationale hensyn, hvorfor forordningen mulig-

vis vil få lovgivningsmæssige konsekvenser for hvidvaskloven, som den er udformet

i dag. Forordningen indeholder således nye krav til både EU-landene og de forplig-

tede enheder. Desuden skal det vurderes, om der er danske tiltag på hvidvaskom-

rådet, som skal ændres eller ophæves i lyset af forslaget.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Myndigheden finansieres dels af gebyrer opkrævet fra de udvalgte og ikke-udvalgte

forpligtede enheder, dels af EU-budgettet.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s

budget. Forslaget har dermed statsfinansielle konsekvenser gennem EU’s budget.

Link til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020:

Vedtagne tekster - En samlet EU-politik for fore-

byggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

–

Kommissionens handlingsplan og den seneste

udvikling - Fredag den 10. juli 2020 (EURpa.eu).

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 13 af 69

Danmarks andel af finansieringen fra EU-budgettet udgør ca. 1,7 mio. kr. årligt fra

og med 2026, når myndigheden er fuldt operationel. Danmarks andel af finansie-

ringen fra EU-budgettet 2023-27 udgør ca. 11,4 mio. kr. (se tabel 5).

De nye krav og processer til de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder kan indebære

et behov for yderligere ressourcer til de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Det

gælder både ressourcer i forbindelse med deltagelse i myndighedens direkte tilsyn

med udvalgte forpligtede enheder og som følge af myndighedens indirekte tilsyn.

Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne under

tilsyn, og at Advokatrådet finansieres af et årligt bidrag fra advokaterne under tilsyn,

hvilket ikke har direkte statsfinansielle konsekvenser. Erhvervsstyrelsen og Spille-

myndigheden finansieres på baggrund af en bevilling samt opkrævning af gebyrer,

hvorfor et forøget ressourcebehov kan have statsfinansielle omkostninger.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter skal afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og

styrke tilliden til og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder og det

finansielle system generelt. En EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmonise-

rede regler på hvidvaskområdet ventes på den baggrund generelt at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan medføre administrative konsekvenser for danske for-

pligtede enheder. Konsekvenserne består i, at de forpligtede enheder kan komme til

at opleve et intensiveret tilsyn som følge af etableringen af myndigheden. Da den en-

delige udformning af myndigheden endnu ikke er kendt, vides det heller ikke, i hvor

høj grad danske hvidvasktilsynsmyndigheders tilsyn kan og skal bidrage til opfyldelsen

af den nye myndigheds forpligtelser samt levere data, som allerede indberettes, hertil.

Det er positivt for den finansielle sektor med et styrket hvidvasktilsyn, som reducerer

risikoen for, at sektoren bliver misbrugt af kriminelle.

For potentielle danske udvalgte og visse ikke-udvalgte forpligtede enheder vil der være

løbende økonomiske konsekvenser i form af gebyrer til myndigheden. Niveauet af-

hænger af udformningen af metoden for gebyrer og metoden til udpegning.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger d. 16. august 2021. Der henvises til grund- og nærheds-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. oktober 2022 for høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt forslaget om en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 14 af 69

Landene har på nogle stræk forskellige ønsker til myndighedens udformning, her-

under antallet af enheder under direkte tilsyn og tilgangen til udvælgelsen af disse

enheder, kompetencer og samarbejde med nationale myndigheder.

EU-landene støtter generelt en risikobaseret tilgang til at udvælge finansielle for-

pligtede enheder til myndighedens direkte tilsyn. Et centralt spørgsmål er, om man

skal kombinere et risikobaseret og et geografisk udvælgelseskriterie, så myndighe-

den fører direkte tilsyn med mindst én enhed fra hvert EU-land. Flere lande støtter

en sådan kombination med henvisning til, at det vil sikre forankring af det fælles

tilsyn i alle EU-lande samt et effektivt og ensartet hvidvasktilsyn, herunder samar-

bejde med nationale myndigheder. Andre lande er skeptiske, da de mener, at et

geografisk udvælgelseskriterie vil fravige en risikobaseret tilgang.

Landene har drøftet, om et fast antal forpligtede enheder skal udvælges til myndig-

hedens direkte tilsyn i den første udvælgelsesrunde (1. juli 2025). Der er delte me-

ninger blandt landene. Nogle lande støtter, mens andre er imod. Kommissionen og

Rådets Juridiske Tjeneste er i gang med at undersøge, om dette er juridisk muligt.

Landene støtter generelt, at myndigheden fører indirekte tilsyn med forpligtede en-

heder, idet der er delte meninger om karakteren af dette tilsyn og samarbejdet og

kompetencer mellem på den ene side myndigheden og Kommissionen og på den

anden side nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Landene støtter generelt Kommissionens forslag til organisering og beslutnings-

struktur for myndigheden. Landene støtter generelt en struktur, hvor bestyrelsen

træffer individuelle afgørelser, mens Det Almindelige Råd i højere grad træffer ho-

risontale og generelle beslutninger. Landene støtter generelt Kommissionens for-

slag til en støtte- og koordinationsmekanisme for FIU´er.

Der er

–

i lyset af overvejelser om at udvide myndighedens opgaver og antallet af

enheder under direkte tilsyn

–

fokus på, at finansieringen til myndigheden følger

med dens opgaver. Drøftelserne om finansieringen af myndigheden hænger således

sammen med drøftelserne om myndighedens direkte tilsyn og opgaver i øvrigt.

Nogle lande foretrækker, at EU-budgettet finansierer en højere andel af myndighe-

den sammenlignet med Kommissionens forslag (frem for gebyrer på de forpligtede

enheder), mens andre lande foretrækker Kommissionens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask. Det er afgørende, at der bliver

slået hårdt ned over for denne type kriminalitet ikke mindst for at bekæmpe den

bagvedliggende kriminalitet. En styrket indsats skal både finde sted nationalt og på

EU-niveau i lyset af den ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask. Det er en

prioritet for regeringen, at de nye initiativer på hvidvaskområdet får den tiltænkte

merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en klar ansvarsfordeling og

rolle til nationale myndigheder, hvor der gøres bedst mulig brug af deres kompe-

tencer og erfaringer.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 15 af 69

Regeringen støtter en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af mere harmoni-

serede EU-hvidvaskregler. En EU-hvidvasktilsynsmyndighed kan skabe merværdi

i forhold til det eksisterende samarbejde og allerede vedtagne og gennemførte initi-

ativer på området, herunder styrke samarbejde og koordination i den grænseover-

skridende indsats mod hvidvask. Kommissionens forslag til EU-hvidvasktilsyns-

myndighed er generelt godt og balanceret. Regeringen støtter generelt formandska-

bets kompromisforslag, som i høj grad er i overensstemmelse med regeringens pri-

oriteter.

Regeringen støtter, at det fælles tilsyn bliver stærkt og effektivt, herunder indebærer

et stærkt samarbejde med nationale myndigheder, hvor store finansielle forpligtede

enheder med høj iboende risiko for at blive brugt til hvidvask på tværs af det indre

marked kan komme under myndighedens direkte tilsyn, afstemt med de ressourcer,

som myndigheden har til rådighed. Udvælgelsen af forpligtede enheder til myndig-

hedens direkte tilsyn skal generelt baseres på en vurdering af, hvor risikoen for

hvidvask er størst (risikobaseret tilgang), samt gennemsigtige kriterier for myndig-

heder, forpligtede enheder mv.

Regeringen støtter en kombination af en risikobaseret og geografisk tilgang, således

at myndighedens direkte tilsyn forankres i alle EU-lande i form af et princip om

direkte tilsyn med mindst én forpligtet enhed pr. land udvalgt efter risiko. Det vil

kunne sikre forankring og et effektivt tilsyn på tværs af hele det indre marked og et

tæt samarbejde med nationale myndigheder. Kompromisforslaget imødekommer

denne prioritet. Det bør sikres, at myndigheden etableres gradvist, hvor opgaver og

omfang af tilsynsvirksomhed er tilpasset de ressourcer, som myndigheden allokeres,

med henblik på at sikre et effektivt og stærkt tilsyn med de omfattede virksomheder.

Regeringen støtter, at det fælles tilsyn organiseres, så det kan træffe hurtige og ef-

fektive beslutninger i indsatsen mod hvidvask. En organisering af det fælles tilsyn

med Det Almindelige Råd, som træffer generelle beslutninger, og hvor alle EU-

landes nationale myndigheder er repræsenteret, og en bestyrelse, som træffer indi-

viduelle afgørelser, og hvor myndighedens formand og faste medlemmer er repræ-

senteret, støttes generelt. Regeringen har foreslået, at nationale myndigheder delta-

ger som observatører i møder i bestyrelsen, når der er tale om afgørelser om for-

pligtede enheder fra det pågældende land, idet der er god erfaring med en sådan

model fra andre EU-institutioner. Det imødekommer kompromisforslaget.

Det er samtidig vigtigt, at myndighedens direkte og indirekte tilsyn og samarbejde

med de nationale

tilsynsmyndigheder og FIU’er organiseres på en måde, der sikrer

inddragelse af de nationale myndigheders viden og erfaring, herunder i individuelle

afgørelser, hvilket vil styrke hvidvaskbekæmpelsen givet disse myndigheders kend-

skab til lokale forhold. Kommissionens forslag og kompromisforslaget imødekom-

mer generelt denne prioritet.

Regeringen støtter Kommissionen i, at myndigheden fsva. dens tilsynsaktiviteter

med de udvalgte forpligtede enheder gives kompetencer, som generelt svarer til,

hvad nationale hvidvasktilsynsmyndigheder har i dag på hvidvaskområdet. Kom-

promisforslaget imødekommer denne prioritet.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 16 af 69

Regeringen støtter, at der sikres tilstrækkelig finansiering af myndigheden, så den

kan gennemføre et stærkt og effektivt tilsyn. Finansieringen vil skulle prioriteres

inden for rammerne af aftaler om EU’s budget (MFF). Regeringen støtter, at myn-

digheden primært finansieres ved gebyrer på de forpligtede enheder under tilsyn og

i mindre grad fra EU-budgettet. Regeringen støtter, at der sikres demokratisk kon-

trol med myndigheden, herunder dens budget, således at evt. afgiftsforhøjelser til

finansiering af myndigheden godkendes af EU-landene. Regeringen arbejder for en

præcisering af Kommissionens forslag herom. Der tages stilling til et kompromis-

forslag vedr. finansiering af myndigheden, når det fremlægges.

Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag i Rådet, i det omfang det tilstræk-

kelig imødekommer regeringens prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er forelagt Folketingets Europaud-

valg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021, skriftligt forelagt forud for eks-

traordinært ECOFIN 26. juli 2021, samt forud for ECOFIN 7. december 2021.

Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Europaudvalget 15. oktober 2021.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 17 af 69

Bilag 1: EU-hvidvasktilsynsmyndighedens opgaver

Kilde: Kommissionen, formandskabet.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 18 af 69

Bilag 2: Sanktioner

Sanktioner

–

påbud

Det foreslås, at myndigheden får beføjelse til at påbyde de udvalgte forpligtede en-

heder at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse relevante identificerede

problemer, når myndigheden enten

•

Konstaterer lovovertrædelser

Påviser, at den forpligtede enhed med en vis sandsynlighed vil overtræde

regler om hvidvask og finansiering af terrorisme inden for de næste 12 må-

neder, eller

Vurderer, at virksomhedens foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme ikke er tilstrækkelige.

Nødvendige foranstaltninger kan bl.a. indebære krav om at begrænse eller afgrænse

dele af forretningsmodellen, herunder frasalg af aktiviteter, der udgør en uforholds-

mæssig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, og krav om ændringer i

ledelsesstrukturen.

Derudover foreslås det bl.a., at myndigheden skal kunne stille specifikke krav ved-

rørende individuelle kunder, transaktioner og leveringskanaler, ligesom myndighe-

den skal kunne foreslå inddragelsen af den udvalgte forpligtede enheds tilladelse til

at drive virksomhed til den relevante nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Fi-

nanstilsynet som tilsynsmyndighed), der træffer beslutninger herom.

Sanktioner

–

administrative bøder

Det foreslås, at myndighedens bestyrelse (Executive Board) får beføjelse til at ud-

stede administrative bøder, når en udvalgt forpligtet enhed forsætligt eller uagtsomt

overtræder krav i henhold til gældende EU-hvidvasklovgivning eller ikke efterlever

en af myndigheden udstedt bindende afgørelse.

Såfremt myndigheden i sit arbejde finder, at der foreligger omstændigheder, der kan

udgøre overtrædelser af de i forordningen harmoniserede krav om bl.a. kundekend-

skabsprocedurer, politikker og procedurer samt underretning, udpeger myndighe-

den et efterforskningshold, der uafhængigt af det fælles tilsynsteam og bestyrelsen

undersøger de mulige overtrædelser og sender sagen til bestyrelsen. Bestyrelsen

træffer herefter afgørelse om, hvorvidt der skal tildeles en administrativ bøde.

Grundbeløbet for de administrative bøder udregnes efter følgende betingelser:

Tabel 6

Grundbeløbet for de administrative bøder

Kommissionens forslag

Formandskabets kompromisforslag

Finanstilsynet kan for visse overtrædelser af hvidvaskloven udstede et administrativt bødeforlæg.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 19 af 69

Tabel 6

Grundbeløbet for de administrative bøder

EU-lande som

overtrædelsen er

begået i

To eller flere EU-

lande, hvor den

udvalgte forpligtede

enhed opererer

EU-lande som

overtrædelsen er

begået i

To eller flere EU-

lande, hvor den

udvalgte

forpligtede enhed

opererer

Ét EU-land, hvor

den udvalgte

forpligtede enhed

opererer

To eller flere EU-

lande, hvor den

udvalgte

forpligtede enhed

opererer

Ét EU-land

Karakter af overtrædelse

Bøder

Mindst 1 og højest

2 mio. EUR / 1 pct.

af den årlige

omsætning, alt

efter hvad der er

højest

Mindst 0,5 og

højest 1 mio. EUR

/ 0,5 pct. af den

årlige omsætning,

alt efter hvad der

er højest

Mindst 1 og højest

2 mio. EUR

Mindst 0,5 og

højest 1 mio. EUR

Mindst 0,1 og

højest 1 mio. EUR

Bøder

Mindst 1 og højest

2 mio. EUR / 1 pct.

af den årlige

omsætning, alt

efter hvad der er

højest

Mindst 0,1 og

højest 1 mio. EUR

/ 0,5 pct. af den

årlige omsætning,

alt efter hvad der

er højest

Mindst 1 og højest

2 mio. EUR

Mindst 0,1 og

højest 1 mio. EUR

Mindst 0,1 og

højest 1 mio. EUR

Væsentlige overtrædelser

af et eller flere krav i

relation til

kundekendskab,

politikker, procedurer

og/eller underretning

Ét EU-land, hvor den

udvalgte forpligtede

enhed opererer

To eller flere EU-

lande, hvor den

udvalgte forpligtede

enhed opererer

Ét EU-land

Væsentlige overtrædelser

af alle andre krav

Væsentlige overtrædelser

af myndighedens

afgørelser

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Det foreslås, at bøden i forhold til grundbeløbene tilpasses, såfremt der identificeres

skærpende eller formildende omstændigheder. Alt efter om der er tale om skær-

pende eller formildende omstændigheder, multipliceres grundbeløbet med en fak-

tor, der går fra 0,4 (særligt formildende hensyn) til 3,0 (særligt skærpende hensyn).

Myndigheden offentliggør en udstedt administrativ bøde, uagtet at den udvalgte

forpligtede enhed har appelleret afgørelsen.

Kompromisforslaget indebærer særligt, at minimumsgrænsen for sanktioner redu-

ceres fra 500.000 til 100.000 EUR.

Sanktioner

–

periodiske (daglige) tvangsbøder

Myndighedens bestyrelse har beføjelser til at udstede daglige tvangsbøder, når de

udvalgte forpligtede enheder ikke bringer en lovovertrædelse til ophør, ikke leverer

de af myndigheden anmodede dokumenter, eller hvis den forpligtede enhed ikke

lader sig blive ført tilsyn med.

Det foreslås videre, at den daglige tvangsbøde skal udstedes, indtil den udvalgte

forpligtede enhed opfylder ovenstående krav, og at tvangsbøder maksimalt kan ud-

stedes i en periode på seks måneder.

Kommissionen foreslår, at bøden skal udgøre 3 pct. af den gennemsnitlige daglige

omsætning i det foregående regnskabsår, eller hvor der er tale om en fysisk person

tilknyttet en forpligtet enhed (fx en direktør) 2 pct. af den gennemsnitlige daglige

indkomst i det foregående kalenderår.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 20 af 69

Bilag 3: Indirekte tilsyn med ikke-udvalgte finansielle forpligtede enheder

Det foreslås, at nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder har pligt til at un-

derrette myndigheden, hvis en ikke-udvalgt finansiel forpligtet enheds manglende

overholdelse af lovgivningen og risiko for hvidvask forværres i en sådan grad, at det

kan føre til betydelig skade for omdømmet af det EU-land, hvor enheden opererer,

adskillige EU-lande eller for Unionen som helhed.

Hvis myndigheden har indikationer på væsentlige lovovertrædelser hos en ikke-ud-

valgt finansiel forpligtet enhed, har myndigheden beføjelse til at anmode den nati-

onale finansielle hvidvasktilsynsmyndighed om at undersøge disse mulige overtræ-

delser samt at overveje at sanktionere den pågældende enhed.

Myndigheden har også beføjelse til, hvis nødvendigt, at anmode nationale finansielle

hvidvasktilsynsmyndigheder om at pålægge den forpligtede enhed at træffe de nød-

vendige foranstaltninger for at løse identificerede problemer, som udgør væsentlige

lovovertrædelser.

Den nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndighed skal herefter inden for 10 ar-

bejdsdage orientere myndigheden om eventuelle afgørelser, der påtænkes truffet

over for enheden.

Hvis den nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndighed ikke orienterer myndighe-

den eller delegerer tilsynsansvaret til myndigheden inden for 10 arbejdsdage, kan

myndigheden anmode Kommissionen om at træffe afgørelse om, at det direkte til-

synsansvar for den ikke-udvalgte forpligtede finansielle enhed overføres til myndig-

heden (se også afsnit vedr. myndighedens direkte tilsyn).

Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at overføre enheden til myndighedens

ansvar, anses den ikke-udvalgte forpligtede enhed for værende en udvalgt forpligtet

enhed 10 dage efter Kommissionens afgørelse. Den ikke-udvalgte forpligtede en-

hed skal i så fald orienteres straks.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 21 af 69

Bilag 4: Myndighedens opgaver vedr. nationale FIU’er

•

Fælles analyser:

Myndigheden og nationale FIU’er deltager i fælles

analyser, herunder vedr. rapportering af mistænkelige transaktioner og

andre aktiviteter med grænseoverskridende karakter.

Myndigheden koordinerer deltagelsen i de fælles analyser og gør de

nødvendige tekniske værktøjer tilgængelig, herunder IT- og kunstig

intelligens-tjenester og værktøjer til sikker informationsdeling for de

nationale FIU’er.

Myndigheden skal udarbejde metoder og procedurer til brug for

gennemførelsen af de fælles analyser, som jævnligt skal evalueres og

opdateres.

Myndigheden skal udarbejde fælles skabeloner og standarder til

rapportering.

Ansvar for FIU-platform:

Myndigheden overtager værtskabet for den

allerede etablerede IT-platform (den såkaldte FIU.net-platform) til at

koordinere FIU’ernes

arbejde og udarbejde og koordinere

trusselsvurderinger samt strategiske analyser af hvidvaskrisici.

Træning, udveksling og assistance:

Myndigheden får ansvaret for at

facilitere træningsprogrammer, personaleudvekslinger samt generel

informationsudveksling

mellem myndigheden og nationale FIU’er.

Nationale FIU’er har mulighed for at anmode om assistance fra

myndigheden til gennemførelsen af diverse arbejdsopgaver.

Nationale FIU’er kan delegere én medarbejder til myndigheden tre år ad

gangen.

Data:

Myndighedens beføjelser omfatter muligheden for at anmode de na-

tionale FIU´er om data og analyser, der er relevante for vurderingen af trus-

ler, sårbarheder og risici rettet mod det indre marked, indhentelse og be-

handling af de oplysninger og data, der er nødvendige til koordinering af

fælles analyser.

Vejledninger og anbefalinger:

Myndigheden kan udstede vejledninger og

anbefalinger rettet mod de nationale FIU’er.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 22 af 69

Dagsordenspunkt 2:

Revision af Solvens II-direktivet

KOM(2021) 581

1. Resume

Kommissionen præsenterede 22. september 2021 en pakke af forslag på forsikrings- og pensions-

området, herunder en revision af Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF). Dette direktiv

udgør, sammen med særligt en tilknyttet delegeret retsakt, den delegerede Solvens II-forordning,

EU’s overordnede regelsæt for forsikrings-

og pensionsselskaber, kaldet Solvens II-reglerne. For-

målet med Solvens II-reglerne er at sikre beskyttelse af forsikringstagerne, at understøtte den fi-

nansielle stabilitet, at give selskaberne ensartede regler, herunder kapitalkrav, inden for det indre

marked og at øge europæiske selskabers konkurrenceevne internationalt.

Da en del pensionsselskaber er livsforsikringsselskaber og derfor skal være underlagt reglerne, er

stort set alle pensionsselskaber i Danmark underlagt Solvens II-reglerne, ud fra hensynet til at

sikre lige vilkår for selskaberne og et ensartet beskyttelsesniveau for kunderne.

Forslaget til revision af Solvens II-reglerne indebærer en målrettet justering af de eksisterende regler.

Ændringerne skal bl.a. bidrage til, at forsikrings- og pensionsselskaber kan foretage flere langsig-

tede investeringer, fx i aktier, herunder for at understøtte den grønne omstilling. Derudover skal

det sikres, at selskaberne er robuste over for at renterne kan falde (renterisiko), selv i perioder,

hvor renterne allerede er meget lave, som det har været tilfældet de senere år.

Forslaget til revision af Solvens II-direktivet indebærer på en række punkter, at ændre de beføjelser

som Kommissionen har til at udstede en delegeret retsakt. De foreslåede ændringer af direktivet

skal således konkret udmøntes af Kommissionen i en kommende ændring af den delegerede Solvens

II-forordning. Kommissionen har oplyst, at man med den efterfølgende ændring af den delegerede

Solvens II-forordning har til hensigt at holde selskabernes kapitalkrav omtrent uændrede samlet

set på tværs af EU. Den delegerede Solvens II-forordning fremlægges først efter vedtagelse og ikraft-

trædelse af det ændrede Solvens II-direktiv. Konsekvenserne af direktivet kendes således først en-

deligt, når ændringen af den delegerede Solvens II-forordning er vedtaget. EU-landene støtter gene-

relt denne proces.

Regeringen forventer at forelægge Europaudvalget den delegerede retsakt forud for dens vedtagelse.

Formandsskabet har 5. maj 2022 fremsat et kompromisforslag, der generelt fastholder Kommis-

sionens forslag. Landene ventes at kunne tilslutte sig kompromisforslaget eller en lignende løsning.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der styrker Solvens II-reglernes overordnede for-

mål om at beskytte forsikringstagerne, understøtte den finansielle stabilitet og give forsikringssel-

skaberne ensartede regler inden for EU’s indre marked. Dette er generelt vigtige prioriteter for

regeringen. Herunder støtter regeringen Kommissionens ønske om, at selskaberne fortsat skal

kunne investere og understøtte økonomien. Det er derudover meget vigtigt for regeringen, at der i

beregningen af selskabernes kapitalkrav bl.a. tages højde for de særlige forhold, der gældende for

selskaber i EU-lande, der som Danmark, fører fastkurspolitik over for euroen. Regeringens pri-

oriteter ventes generelt imødekommet i et endelig kompromis i Rådet.

Notatet gennemgår centrale og prioriterede dele af forslaget. Forslaget er uddybet i grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. december 2021.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 23 af 69

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 22. september 2021 en pakke af forslag på forsikrings-

og pensionsområdet, herunder en revision af Solvens II-direktivet (2009/138/EF).

Dette direktiv udgør, sammen med særligt den tilknyttede delegerede forordning

2015/35 (herefter den delegerede Solvens II-forordning),

EU’s

overordnede regel-

sæt for forsikrings- og pensionsselskaber, kaldet Solvens II-reglerne.

Formålet med Solvens II-reglerne er at sikre beskyttelse af forsikringstagerne, at

understøtte den finansielle stabilitet, at give selskaberne ensartede regler inden for

det indre marked og at øge europæiske selskabers konkurrenceevne internationalt.

Solvens II-reglerne omfatter de fleste typer af forsikringsselskaber, herunder ska-

desforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber.

fleste danske pensionsselskaber er livsforsikringsselskaber og er dermed underlagt

Solvens II. I dansk ret er det derudover fastlagt, at de fleste danske pensionsselska-

ber, der ikke er livsforsikringsselskaber, men er organiseret som pensionskasser,

også skal være underlagt Solvens II-reglerne. Dette er ud fra hensynet til, at kun-

derne i hele pensionssektoren skal have en ensartet beskyttelse, samt for at sikre lige

konkurrencevilkår på det danske pensionsmarked.

Solvens II-reglerne fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt kapitalkrav for forsikrings-

og pensionsselskaber, der skal sikre, at de er solvente og kan imødekomme deres

fremtidige forpligtelser over for deres kunder (fx forsikrings- og pensionsudbeta-

linger). De eksisterende kapitalkrav i Solvens II-reglerne er beskrevet i

bilag 1.

Kommissionen præsenterede sit forslag som en del af en bredere pakke, herunder

også en meddelelse, hvori Kommissionen redegør for de overordnede overvejelser

om de foreslåede ændringer af Solvens II-reglerne.

Sagen er ikke på ECOFIN 24. maj 2022. Sagen forelægges, da der snart ventes enig-

hed i Rådet, evt. i juni 2022, om et kompromisforslag fremsat af formandsskabet.

Baggrund for revisionen

Det er i Solvens II-direktivet fastsat, at der senest 1. januar 2021 skulle foretages en

evaluering af dele af de eksisterende regler

Rådet (ECOFIN 1. december 2020) har derudover vedtaget konklusioner om en

handlingsplan fra Kommissionen

, der bl.a. støtter en revision af reglerne. Rådet

Livsforsikringsselskaber er selskaber, hvor den forsikredes liv er af interesse. De kan fx indebære pensionsud-

betalinger, (en såkaldt livrente) eller udbetalinger i tilfælde af dødsfald.

Den eneste type pensionsselskab, der ikke er underlagt Solvens II-reglerne, er de såkaldte firmapensionskas-

ser, der har eget lovgrundlag (lov om firmapensionskasser). De udgør i Danmark ca. 1 pct. af markedet målt på

alle selskabernes hensættelser til pension.

Solvens II-direktivet blev ændret med det såkaldte Omnibus II-direktiv i 2014 (direktiv 2014/51/EU), her-

under blev det tilføjet i artikel 77f, at EU-Kommissionen på baggrund af input fra EIOPA skulle forelægge en

rapport om effekten af dele af Solvens II-reglerne og at rapporten, hvis det var nødvendigt, skulle være ledsaget

af lovgivningsmæssige forslag.

Kommissionen offentliggjorde september 2020 en handlingsplan for arbejdet med EU’s kapitalmarkeds-

union, der er en samlebetegnelse for tiltag, der generelt skal styrke EU’s kapitalmarkeder.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 24 af 69

understreger i sine konklusioner, at revisionen skal understøtte finansiel stabilitet,

forbrugerbeskyttelse og en risikobaseret tilgang til selskabernes kapitalkrav.

Forud for revisionen, har Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), efter anmodning fra Kommissionen,

fremlagt en evaluering og en række anbefalinger til revisionen. Evalueringen blev

offentliggjort 17. december 2020, og det anbefales at revisionen bør opnå:

En balanceret opdatering af de regulatoriske krav,

der afspejler, at Solvens

II-reglerne overordnet er velfungerende, men bør justeres. Anbefalingen inde-

bærer bl.a. en række justeringer af hvordan selskaberne skal beregne deres kapi-

talkrav herunder værdien i dag af deres langsigtede forpligtelser (fx pensionsud-

betalinger), såkaldt nutidsværdi,

jf. boks 1.

En anerkendelse af den økonomiske situation med lave og negative ren-

ter.

EIOPA anbefaler bl.a., at der i forsikrings- og pensionsselskabernes kapi-

talkrav skal tages bedre højde for situationer med langvarigt lave og endda ne-

gative renter.

Sikring af en komplet regulatorisk værktøjskasse med bedre beskyttelse

af forsikringstagerne.

EIOPA anbefaler, at det bør ske ved at udbygge reg-

lerne med såkaldte makroprudentielle værktøjer, dvs. hvordan forsikrings- og

pensionsselskaberne pålægges at tage hensyn til, at deres adfærd kan påvirke

stabiliteten i den samlede finansielle sektor og realøkonomien.

EIOPA’s anbefalinger

er uddybet i grund- og nærhedsnotatet om forslaget.

Hjemmel

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktat om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmøde (TEUF) artikel 53 stk. 1 samt 62 og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Kommissionens bemyndiges i forslaget til det reviderede Solvens II-direktiv til at

vedtage delegerede retsakter, der forventes udmøntet ved en ændring af den dele-

gerede Solvens II-forordning

. Rådet kan blokere vedtagelsen med kvalificeret fler-

tal. Europa-Parlamentet har ligeledes mulighed for at gøre indsigelse.

Det følger af EU-traktaterne (Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde) artikel 290, at der i

EU-lovgivning vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet kan gives bemyndigelse til, at Kommissionen kan

vedtage delegerede retsakter. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet

ikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 25 af 69

Boks 1

Nutidsværdi og rentekurve

Nutidsværdi

Forsikrings- og pensionsselskaber er kendetegnet ved i høj grad at have økonomiske aktiver og forpligtelser (passi-

ver), der strækker sig mange år ude i fremtiden, fx hhv. en investering i en 30-årig obligation eller forpligtelsen til at

udbetale pension til en person, der først forlader arbejdsmarkedet om mange år og har ret til at modtage en pensi-

onsydelse indtil sin død. For at afgøre, om et selskab kan imødekomme disse forpligtelser, skal selskabet derfor kende

værdien i dag af sine aktiver og forpligtelser, den såkaldte nutidsværdi. Nutidsværdien tager højde for, at værdien af

at modtage eller udbetale et beløb i dag, fx kr. 100, ikke er den samme, som hvis beløbet først bliver modtaget i

fremtiden, fx om et år.

For at beregne nutidsværdien af deres fremtidige forpligtelser, skal selskaberne foretage en såkaldte diskontering.

Diskontering indebærer, at det beregnes, hvad værdien af ind- og udbetalinger, der finder sted på forskellige tids-

punkter, er værd på ét givent tidspunkt, typisk i dag (nutidsværdien). I Solvens II-reglerne sker denne omregning

(diskontering) ved at tage højde for den rente som det vurderes, at selskaberne vil kunne opnå ved en investering,

der anses for at være uden risiko, typisk investeringer i statsobligationer.

Rentekurve

Når forsikrings- og pensionsselskaberne skal beregne nutidsværdien af deres aktiver og forpligtelser, skal selska-

berne ifølge Solvens II-reglerne benytte en såkaldt rentekurve, der løbende offentliggøres af EIOPA.

En rentekurve viser sammenhængen mellem den rente man kan få ved fx at investere i en obligation ved forskellige

løbetider. Et eksempel på en rentekurve er illustreret i nedenstående figur, der bl.a. viser, at renten på en obligation,

der udløber om 10 år, har en årlig rente på ca. 0,2 pct. Udløber den i stedet efter 75 år er renten ca. 2,5 pct.

Såfremt et selskab skal beregne nutidsværdien af en forpligtelse om 10 år, fx en pensionsudbetaling, da skal selskabet

ved brug af rentekurven nedenfor derfor tage udgangspunkt i en årlig rente på 0,2 pct.

Rentekurven vil typisk være stigende over tid.

Anm.:

Beregningseksempel for nutidsværdi:

Kan et selskab fx i dag foretage en etårig investering uden risiko,

der giver 5 pct. i rente, og er selskabet samtidigt forpligtet til at betale en ydelse på kr. 105 om et år, da er

værdien i dag (nutidsværdien) af denne forpligtelse kr. 100, da 105/1,05 = 100. Hvis selskabet kun kan opnå

3 pct. i rente på en etårig risikofri investering, da stiger nutidsværdien til kr. 102, da 105/1,03 = 102.

Omvendt falder nutidsværdien af forpligtelsen, hvis renten stiger, fx til 6 pct, da 105/1,06 = 99. Såfremt

selskabet først skal imødekomme forpligtelsen efter to år og samtidigt kan opnå en risikofri rente på 5 pct.

om året hvert år i to år, da er nutidsværdien af forpligtelsen kr. 95, da 105/(1,05 x 1,05) = 95.

Rentekurven,

der skal benyttes under Solvens II-reglerne, er baseret på hvilken rente, som det estimeres, at

selskaberne vil kunne opnå ved at foretage en investering, der vurderes at være risikofri, fx investering i

statsobligationer. Disse renter er de første 20 år baseret på handler i markedet, mens renten efter 20 år er

beregnet pba. antagelser.

Kilde: Egen tilvirkning. Figuren er illustrativ og baseret på data fra EIOPA pr. december 2021.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 26 af 69

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til revision af Solvens II-direktivet har til formål at gøre

forsikrings- og pensionsselskaber mere robuste over for kriser i fremtiden og peri-

oder med lave og endda negative renter som har været udbredte i de senere år.

Forslaget skal endvidere forenkle og sikre mere proportionale regler for små og

mindre komplekse selskaber. Derudover er formålet at styrke de europæiske forsik-

ringsselskabers bidrag til den økonomiske genopretning efter COVID-19-pande-

mien, bidrage til at styrke kapitalmarkederne i EU (den såkaldte kapitalmarkeds-

union) samt understøtte flere bæredygtige investeringer på linje med den europæi-

ske grønne pagt (European Green Deal).

Revisionen af Solvens II-direktivet indebærer på en række områder forslag om at

ændre Kommissionens bemyndigelser til at udstede delegerede retsakter. Det vil

sige, at de foreslåede ændringer konkret skal udmøntes i en kommende ændring af

den delegerede Solvens II-forordning, hvilket formelt vil ske efter vedtagelsen og

ikrafttrædelse af det ændrede Solvens II-direktiv.

Forslaget indfører nye eller væsentligt ændrede bestemmelser på i alt otte områder,

jf. tabel 1.

Nedenfor fremhæves de væsentligste ændringer, mens alle otte områder

er uddybet i grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Formandsskabet har 5. maj 2022 fremsat et kompromisforslag, der generelt fast-

holder Kommissionens forslag. Indholdet af kompromisforslaget på de mest cen-

trale områder beskrives nedenfor.

Værdiansættelse af langsigtede forpligtelser

Kommissionen foreslår at ændre den metode, som forsikrings- og pensionsselska-

ber skal benytte til at beregne og værdiansætte deres langsigtede forpligtelser, fx

fremtidige pensions- eller skadesudbetalinger. Disse beregninger er baseret på en

såkaldt rentekurve, der angiver renterne ved forskellige løbetider, fx fra nul til 50 år.

Rentekurven benyttes til at fastsætte værdien i dag (nutidsværdien) af forpligtelser

og værdier, der har en flerårig tidshorisont,

jf. boks 1

Rentekurven er central i bereg-

ningen af selskabernes langsigtede forpligtelser, hvor den beregnede værdi af for-

pligtelserne bruges til at fastsætte, hvor meget kapital selskaberne skal have nu for

at kunne leve op til deres forpligtelser i fremtiden. EOIPA fastsætter rentekurven,

der anvendes under Solvens II-reglerne. I dag indebærer reglerne, at rentekurven

for de første 20 år fastsættes ud fra renter observeret i markedet, mens renterne

efter 20 år er beregnet ud fra antagelser. Antagelserne i de beregnede renter efter 20

år indebærer, at renterne på rentekurven stiger væsentligt efter de første 20 år.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 27 af 69

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Udmøntes i

delegeret

retsakt

Område

Væsentlige forslag til ændring af Solvens II-reglerne

1. Værdiansættelse af langsigtede forpligtelser, fx pensionsudbetalinger

Ændret beregningsme-

tode

- Ændring af metoden som selskaberne benytter til at beregne og værdian-

sætte deres langsigtede forpligtelser, fx fremtidige pensionsudbetalinger.

Ændringen betyder, at beregningen i højere grad vil afhænge af markeds-

renterne og mindre grad antagelser.



2. Undgåelse af adfærd der forstærker konjunkturer

- En større lempelse af selskabernes kapitalkrav end i dag, der skal tage

højde for udsving på de finansielle markeder. Ændringen skal sikre, at ud-

svingene i værdien på særligt obligationer ikke tvinger selskaberne til at

sælge aktiver og dermed skaber større udsving.

- Ændring af metoden for beregning af VA for bl.a. at undgå såkaldt "over-

Volatilitetsjustering

korrektion", hvor selskabernes kapitalkrav fx lempes så meget på baggrund

(VA)

af et negativt udsving i priserne på deres investeringer i særligt obligatio-

ner, at selskaber bliver mere solvente i dårlige tider

- Beregningen af VA gøres mere selskabsspecifik, hvor der skal tages højde

for, hvilke aktiver, særligt obligationer, selskabet har investeret i mhp. at

dække deres hensatte forpligtelser, fx pensionsudbetalinger.

- Udvidelse af aktiejusteringen. Aktiejusteringen indebærer, at selskabernes

kapitalkrav ved almindelige aktieinvesteringer strammes ved store opsving

Symmetrisk aktiejuste-

på aktiemarkederne og lempes ved større fald. Selskabernes kapitalkrav

ring

for investeringer i aktier kan allerede i dag stige eller falde i et spænd på 10

pct. Kommissionen foreslår at øge spændet til 17 pct.

3. Renterisiko

Kapitalkrav som følge

af risiko ved negative

renter

- Selskaberne skal hensætte kapital, så de i højere grad tager højde for, at

renterne kan falde selvom de allerede er meget lave eller negative. I dag

skal selskaberne i deres kapitalkrav ikke tage højde for, at renterne kan

blive negative.



4. Langsigtede investeringer

Lempelse af betingel-

ser for at opnå laveret

kapitalkrav

5. Proportionalitet

Højere tærskel for

- Grænserne for hvornår et selskab kan undtages Solvens II-reglerne (så-

gruppe 2-forsikringssel-

kaldte gruppe 2-forsikringsselskaber) hæves, således flere særligt små

skaber

skadesforsikringsselskaber nationalt kan undtages fra reglerne.

- Der etableres en ny kategori for selskaber med lav risiko, såkaldte LRP-

Lavrisikoprofilselskaber

selskaber, der vil blive fritaget fra en række af Solvens II-reglerne, herun-

(LRP-selskaber)

der færre rapporteringskrav.

6. Makroprudentielle værktøjer

- Selskaberne skal i deres årlige vurderinger af egen risiko og solvens bl.a.

tage højde for den samlede økonomi (makroøkonomi) og hvordan deres

adfærd påvirker den samlede finansielle sektor.

- Selskaberne pålægges krav om likviditetsstyring og likviditetsplanlægning,

Likviditetsstyring

herunder i et makroprudentielt perspektiv, så Solvens II-reguleringen lever

op til internationale standarder på området.

- De nationale tilsynsmyndigheder skal kunne begrænse og suspendere et

selskabs udbetaling af dividender, tilbagekøb af aktier, mv, i exceptionelle

Udbetaling af dividende

situationer, hvor den finansielle stabilitet eller det samlede finansielle sy-

stem er truet.

Makroøkonomiske

overvejelser

7. Klima og bæredygtighed

Klimaanalyser

Vurdering af kapital-

krav

8. Tilsyn

Grænseoverskridende

tilsyn

- For grænseoverskridende aktivitet får tilsynsmyndighederne i værtslande

(dvs. lande udover hjemlandet) større bemyndigelse til indhente relevante

informationer fra hjemlandets myndigheder.

- Selskaberne skal analysere hvordan klimarelaterede risici kan få konse-

kvenser for deres forretningsmodeller gennem mindst to klimascenarieana-

lyser.

- EIOPA skal vurdere, om der er fagligt grundlag for at pålægge miljømæs-

sigt bæredygtige investeringer lavere kapitalkrav, og miljøbelastende aktivi-

teter højere kapitalkrav.

- Kriterierne lempes for at en investering kan opnå status som en langsigtet

investering og dermed få tilkendt et lavere kapitalkrav.

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning

Kommissionen foreslår at justere beregningsmetoden, så rentekurven skal baseres

på markedsrenterne i så mange år frem, som det er muligt på baggrund af markeds-

data, mens rentekurven først derefter beregnes ud fra antagelser, der foreslås ændret

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 28 af 69

ift. de antagelser, der i dag benyttes. Dette vil betyde, at renten også efter 20 år

ventes at følge markedsudviklingen. Det sidste år på rentekurven, hvor renten er

baseret på markedsdata, vil være det sidste år for hvilket, at der er et tilstrækkeligt

marked samt markedsdata at basere rentekurven på for aktiver med den tidshori-

sont (fx er der i dag mange lande, der udsteder 30-årige obligationer). Hertil foreslås

det, at udglatte overgangen mellem den første, markedsbaserede del af rentekurven

og efterfølgende del af rentekurven, der er beregnet pba. antagelser. Et eksempel

på betydningen af den foreslåede ændring er illustreret i

bilag 2.

Forslaget betyder samlet set, at værdien af selskabernes langsigtede forpligtelser sti-

ger, fordi ændringen medfører, at selskaberne vil skulle benytte en lavere rente til at

beregne nutidsværdien af sine forpligtelser, hvilket indebærer at rentekurven bliver

fladere (se beregningseksempel i anm. til

boks 1).

Når værdien af selskabernes frem-

tidige forpligtelser stiger, skal der hensættes mere kapital således, at selskaberne er

sikre på at kunne imødekomme deres forpligtelser over for deres kunder. Ændrin-

gen sikrer dog samtidigt, at den beregnede værdi af forpligtelserne i højere grad

afspejler deres reelle markedsværdi (fx hvis ét selskab skulle betale et andet selskab

for at overtage en forpligtelse, fx en skadesforsikring).

Kommissionen foreslår, at ændringen frem mod 2032 indfases gennem en gradvis

overgang fra den gamle til den nye metode for at imødekomme at selskaberne skal

hensætte mere kapital samt bl.a. understøtte flere investeringer i økonomien.

Forslaget ændrer Kommissionens bemyndigelse i Solvens II-direktivet, og de kon-

krete ændringer vil skulle implementeres gennem en kommende ændring af den

delegerede Solvens II-forordning. Der henvises i øvrigt til afsnit om erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag på området. Der

er dog i direktivet indført krav om, at selskaberne skal udarbejde indfasningsplaner,

således at det er klart, om selskaberne også kan leve op kravene efter fuld indfasning

af den nye beregningsmetode.

Undgåelse af adfærd, der forstærker konjunkturer

Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal undgå såkaldt procyklisk adfærd,

dvs. modvirke at selskaberne med deres adfærd, fx køb og salg af værdipapirer, er

med til at forstærke konjunkturudsving, dvs. forstærke kriser og opsving, herunder

på de finansielle markeder.

Kommissionens forslag indebærer bl.a. ændringer af den såkaldte volatilitetsjuste-

ring (”Volatility Adjustment” –

VA).

VA’en er en mekanisme, der lemper selskabernes

kapitalkrav for at tage højde for,

at der kan være udsving på de finansielle markeder, der påvirker værdien af særligt

de obligationer, som selskaberne ejer. VA’en består både af en permanent del, der

generelt lemper selskabernes kapitalkrav for at tage højde for udsving på de finan-

sielle marker, samt en midlertidig del, der giver en yderligere lempelse, når der er

særligt store udsving på de finansielle markeder. Begge dele af VA'en fungerer ved,

at selskaberne får et tillæg til den rente, som de ifølge

rentekurven

skal benytte til at

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 29 af 69

beregne nutidsværdien af deres forpligtelser, hvilket indebærer, at værdien af selska-

bernes fremtidige forpligtelser falder (se illustration i

bilag 2).

VA’en skal dermed

sikre, at forsikrings- og pensionsselskaberne ikke med kort varsel skal hensætte

mere kapital i en situation med en ugunstig udvikling på de finansielle markeder, fx

hvor obligationer, ejet af selskaberne, falder i værdi.

Kommissionen foreslår for det første, at den permanente del af

VA’en øges,

således

at selskaberne isoleret set får en varigt større lempelse af deres kapitalkrav end i dag.

Kommissionen foreslår samtidigt en teknisk ændring af, hvornår det er muligt for

selskaberne at benytte den midlertidige VA, der giver en større lempelse af kapital-

kravet. Ændring skal sikre, at der ikke opstår en situation, hvor negative udsving på

de finansielle markeder samlet set styrker selskabernes solvens, en såkaldt overkor-

rektion.

Kommissionen foreslår for det andet, at

VA’en gøres mere specifik for de enkelte selskaber.

VA’en beregnes i dag af EIOPA pba. en gennemsnitsbetragtning af forsikrings-

pensionsselskabernes investeringer i særligt obligationer. Denne beregning er yder-

mere opdelt på de enkelte valutaer, bl.a. euro og kroner. Dermed skal fx alle danske

selskaber, der benytter VA, benytte den samme VA, når de beregner nutidsværdien

af deres forpligtelser i danske kroner. VA’en giver dem således adgang til en ensartet

lempelse af deres kapitalkrav, der tager højde for udsving på de finansielle markeder.

Denne tilgang indebærer dog, at selve lempelsen ikke direkte afspejler det enkelte

selskabs faktiske investeringer.

Kommissionens forslag indebærer, at der i beregningen af VA’en i stedet skal tages

højde for i hvilke aktiver det enkelte selskab faktisk har investeret sine midler (fx

statsobligationer eller virksomhedsobligationer) med henblik på at honorere selska-

bets beregnede forpligtelser i en given valuta (fx pensionsudbetalinger i danske kro-

ner). Med forslaget skal det sikres, at desto tættere værdien af selskabets aktiver

følger værdien af forpligtelserne i den givne valuta, desto større lempelse af kapital-

kravet giver VA’en det enkelte selskab.

I Kommissionens forslag er det dog uklart, om denne beregning af VA tager til-

strækkelig højde for, at selskaber, der har forpligtelser i en valuta, hvor der føres

fastkurspolitik over for euro, fx danske kroner, både investerer i den pågældende

valuta samt euro mhp. at kunne imødekomme sine fremtidige forpligtelser. Det er

dermed uklart, om disse selskaber vil kunne opnå en tilsvarende lempelse af deres

kapitalkrav pba. VA’en, som hvis deres aktiver og forpligtelser var i samme valuta

(fx udelukkende danske kroner).

Kommissionens forslag til ændring af direktivet fastlægger de overordnede elemen-

ter for beregningen af VA, men den konkrete formel for beregningerne vil skulle

fastlægges nærmere i en ændring af den delegerede retsakt af Kommissionen på

baggrund af en delegation i direktivet.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag til ændring af

VA’en.

Efter dansk ønske tilføjer kompromisforslaget, at der i beregningen af

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 30 af 69

VA’en vil skulle tages hensyn til selskaber, der har forpligtelser i en valuta med en

pålidelig fastkurspolitik over for euroen.

Kompromisforslaget fjerner desuden Kommissionens forslag om at udvide den så-

kaldte symmetriske aktiejustering,

jf. tabel 1.

Renterisiko

Under Solvens II-reglerne skal selskabernes kapitalkrav sikre, at selskaberne er ro-

buste over for udsving i renterne, såkaldt renterisiko, fx hvis renterne falder og øger

værdien af selskabernes fremtidige forpligtelser. De nuværende regler tager dog ikke

højde for, at renterne kan falde, hvis renterne allerede er meget lave eller negative,

som det har været tilfældet de senere år.

Kommissionen foreslår derfor, at selskaberne i beregningen af deres renterisiko skal

tage højde for, at det er muligt, at renterne kan falde yderligere, selvom de i forvejen

er meget lave. Forslaget medfører, at selskaberne pba. den ændrede beregning af

renterisikoen skal afsætte kapital, der sikrer at selskabet er robust over for fx nega-

tive renter.

Kommissionen har allerede i dag bemyndigelse i Solvens II-direktivet til at imple-

mentere forslaget gennem en kommende ændring af den delegerede Solvens II-

forordning.

Kompromisforslaget har fastsat i selve direktivet, at ændringerne på selskabernes

renterisiko maksimalt kan indfases over en periode på 5 år. Kommissionens forslag

tager ikke stilling til muligheden for, at der med den delegerede retsakt indføres en

overgangsordning.

Langsigtede investeringer

Kommissionen foreslår at lempe betingelserne for, at visse af et selskabs investe-

ringer kan klassificeres som langsigtede og dermed opnå et lavere kapitalkrav end

øvrige investeringer. Formålet med lempelsen er, at understøtte flere langsigtede

investeringer i økonomien, herunder i den grønne omstilling.

Kommissionen har allerede i dag bemyndigelse i Solvens II-direktivet til at imple-

mentere forslaget gennem en kommende ændring af den delegerede Solvens II-

forordningen. De konkrete betingelser for, at investeringer kan opnå status som

langsigtede vil skulle implementeres gennem en ændring af den delegerede Solvens

II-forordning. Forslaget til lempelsen fremgår derfor alene af de indledende betragt-

ninger af Kommissionens forslag.

De almindelige kapitalkrav for investeringer i aktier indebærer, at et selskab skal

have kapital til at kunne dække et værditab på hhv. 39 pct. for børsnoterede aktier

og 49 pct. for ikke-børsnoterede aktier. I marts 2019 vedtog Kommissionen et lem-

pet kapitalkrav på 22 pct. for såkaldt langsigtede investeringer i den delegerede Sol-

vens II-forordning, hvormed selskaberne altså skal sætte væsentligt mindre kapital

til side i forhold til de almindelige kapitalkrav for aktieinvesteringer.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 31 af 69

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag, dvs. at det fortsat indgår i

de indledende betragtninger at Kommissionen i den delegerede retsakt skal lempe

betingelserne for at aktieinvesteringer skal klassificeres som langsigtede.

Klima og bæredygtighed

Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal understøtte, at forsikrings- og pen-

sionsselskabernes bidrag til den bæredygtige omstilling styrkes. Det foreslås bl.a., at

selskaberne skal foretage analyser af, hvordan deres forretningsmodeller vil blive

påvirket i mindst to langsigtede scenarier, hvor den globale temperaturstigning bli-

ver hhv. under og over 2 grader celsius. Disse såkaldte klimascenarieanalyser ventes

bl.a. at belyse, i hvilket omfang fx skadesforsikringsselskaber er rustet til at håndtere

tab pga. oversvømmelser, ekstremt vejr mv.

Derudover foreslås det, at EIOPA får mandat til 1) inden 2023 at vurdere, om der

fra et risiko- såvel som et naturvidenskabeligt perspektiv er grundlag for at bevillige

bæredygtige investeringer et lavere kapitalkrav end sammenlignelige investeringer,

samt pålægge ikke-bæredygtige investeringer øgede kapitalkrav, og 2) regelmæssigt

at revidere den del af kapitalkravet, der tager højde for naturkatastrofer, da der er

en forventning om flere naturkatastrofer i fremtiden.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Kompromisfor-

slaget tilføjer dog, at EIOPA ligeledes får mandat til at vurdere om, og i hvor høj

grad, at selskaberne i dag inddrager biodiversitet i deres vurderinger af deres risici.

EIOPA skal bl.a. på den baggrund beskrive, hvad der kan gøres for i højere grad at

sikre, at selskaberne inkluderer biodiversitetsrisici, hvor der dog skal tages højde for

eksisterende værktøjer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget. Forslaget be-

handles pt. i Europa-Parlamentets ECON-udvalg. Der er senest afholdt et møde

om forslaget i ECON-udvalget 20. april. Der tegner sig ligesom i Rådet grundlæg-

gende opbakning til forslaget fra Europa-Parlamentets side.

Europa-Parlamentet ventes særligt at have fokus på klima- og bæredygtighedsrela-

terede risici, justeringerne af reglerne som påvirker kapitalforhold (værdiansættelser

af de langsigtede forpligtelser og ændring af volatilitetsjusteringen), proportionalitet

og forholdet mellem reguleringen i direktivet og den efterfølgende delegerede rets-

akt, som Kommissionen kan fremsætte på baggrund af delegationerne i direktivet.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer på linje med Kommissionen, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 32 af 69

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Solvens II-direktivet er hovedsageligt implementeret i lov om finansiel virksom-

hed

med tilhørende bekendtgørelser. Dertil finder den eksisterende lovgivning i

den delegerede Solvens II-forordning direkte anvendelse i Danmark.

Kommissionens forslag ventes at medføre et behov for ændringer i lov om finansiel

virksomhed og tilhørende bekendtgørelser.

7. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er opdelt i hhv. statsfinansielle, erhvervsøkonomiske

og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det ventes, at Kommissionens kommende forslag til en ændring af den delegerede

retsakt (Solvens II-forordningen) vil være af væsentlig karakter i lyset af de ventede

økonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet, herunder til at

håndtere tilsyn med selskabernes vurderinger af bæredygtighedsrelaterede risici, der

introduceres med forslaget.

Finanstilsynet finansieres gennem bidrag fra de finansielle virksomheder under til-

syn, og det vil derfor ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende

bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

det bidrager til at sikre robustheden af forsikrings- og pensionssektoren og under-

støtter finansiel stabilitet.

Forslaget har til hensigt at understøtte de europæiske forsikringsselskabers investe-

ringer, herunder bidrag til den økonomiske genopretning efter COVID-19-pande-

mien, at gøre fremskridt hen imod kapitalmarkedsunionen og kanalisere midler til

den europæiske grønne pagt (European Green Deal).

Forslagets nye krav om klimascenarieanalyser medfører at selskaberne skal identifi-

cere klimarelaterede finansielle risici ved bl.a. deres investeringer, hvilket kan bi-

drage til at understøtte yderligere grønne investeringer, idet bedre risikostyring på

området kan give færre klimarelaterede risici.

Forslaget har samtidigt til hensigt at styrke den finansielle stabilitet og forbedre for-

brugerbeskyttelsen, bl.a. ved at gøre forsikrings- og pensionsselskaber mere robuste

over for kriser i fremtiden og situationer med lave og endda negative renter, hvilket

har været aktuelt de senere år. Mere robuste forsikrings- og pensionsselskaber vil

også generelt kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1447

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 33 af 69

Tilsvarende har forslagene også til hensigt at adressere opbygningen af systemiske

risici i forsikrings- og pensionssektoren, der kan påvirke den samlede finansielle

sektor og realøkonomien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser for forsik-

rings- og pensionsselskaber, særligt i lyset af de justerede kapitalkravsregler for sel-

skaberne, herunder særligt hvordan selskaberne beregner deres langsigtede forplig-

telser. De endelige konsekvenser kan dog ikke kvantificeres og vurderes nærmere,

før Kommissionen har præsenteret et forslag til en revision af den delegerede Sol-

vens II-forordning.

Kommissionen vurderer samlet set og på tværs af hele EU, at revisionen af de sam-

lede Solvens II-regler (dvs. direktivet samt den følgende revision af den delegerede

Solvens II-forordning) på længere sigt vil betyde, at selskabernes kapitalkrav er mere

eller mindre uændrede. Dermed vil selskaberne have omtrent samme mængde fri

kapital, som de ikke skal hensætte til fremtidige forpligtelser. Selskaberne kan derfor

som hidtil investere og understøtte økonomien også med risikovillig kapital. Kom-

missionen har ikke analyseret konsekvenser for de enkelte EU-lande. Det er muligt,

at forslaget vil have en neutral effekt på de danske selskabers kapitalkrav, men det

kan ikke udelukkes, at de samlede ændringer kan medføre et øget kapitalkrav samlet

set. Effekten af ændringerne kan desuden variere fra selskab til selskab.

Kommissionen vurderer, at forslaget på kort sigt vil frigive kapital for ca. euro 90

mia. (DKK 675 mia.) for EU-landene som helhed, når reglerne træder i kraft, dvs.

kapital, der bl.a. ikke skal hensættes til fremtidige forpligtelser og som selskaberne

på kort sigt frit kan investere i mere risikable aktiver. Frigivelsen af kapital på kort

sigt skyldes, at de dele af Kommissionens forslag, der vil medføre lettelser i kapital-

bindingen, vil blive implementeret med det samme, mens de dele af forslaget, der

medfører mere kapitalbinding, implementeres med en gradvis overgang fra de nye

til de gamle regler. Den ændrede metode for beregning af de langsigtede forpligtel-

ser indfases frem mod 2032. Den ændrede beregning af renterisiko indfases over

en femårig periode efter at de nye regler er trådt i kraft. Hvorvidt selskaberne øger

deres investeringer på kort sigt vil dog afhænge af, om de ønsker at investere den

frigivne kapital eller hensætte den mhp. at imødegå, den fulde indfasning af reglerne.

Kommissionen har for at opveje de elementer, der medfører et øget kapitalkrav,

foreslået en række ændringer, der isoleret set lemper selskabernes kapitalkrav. De

dele af Kommissionens forslag, der vurderes at medføre lavere kapitalkrav er særligt

den øgede volatilitetsjustering samt de lempede betingelser for, at investeringer ka-

tegoriseres som langsigtede og tilkendes et lavere kapitalkrav. Desuden har Kom-

missionen meddelt, at den med udgangspunkt i de eksisterende bemyndigelser i

Solvens II-direktivet på enkelte områder vil lempe selskabernes kapitalkrav i den

delegerede Solvens II-forordning i lyset af at forslaget vil øge kapitalkravet på en

række andre punkter.

Hvis den foreslåede ændring af volatilitetsjusteringen skal medføre en lempelse for

danske selskaber, skal den ændrede beregning tage højde for selskaber, der har for-

pligtelser i en EU-valuta med fast kurs over for euroen, fx danske kroner. Danske

selskaber har generelt en stor andel af deres aktiver i euro pga. fastkurspolitikken,

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 34 af 69

og fordi der i Danmark er flere opsparede pensionsmidler, end der er danske obli-

gationer med lav risiko. Hvis ikke de danske selskaber kan tage højde for deres

hensatte aktiver i

euro i beregningen af VA’en, kan forslaget indebære, at danske

selskaber opnår en lavere volatilitetsjustering og dermed vil skulle hensætte mere

kapital til at dække deres forpligtelser end i dag. Kompromisforslaget fastsætter, at

selskaber kan medregne aktiver i fx euro, og danske selskaber vil derfor opnå den

lempelse, der indføres med forslaget.

Det ventes derudover, at selskaberne i nogen grad vil opleve administrative byrder

på kort sigt ifm. at implementere de nye regler, herunder ændrede beregningsmeto-

der og kapitalkrav, samt at foretage risikovurderinger af fx klimarelaterede risici.

Omvendt vil nogle små og ikke-komplekse selskaber på baggrund af forslaget op-

leve markant færre byrder, da de enten helt fritages fra Solvens II-reglerne, eller

automatisk underlægges nogle mere proportionale krav.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 7. oktober 2021.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets

Europaudvalg 15. december 2021 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har generelt støttet forslaget fra Kommissionen, der anses at kunne

styrke robustheden af forsikrings- og pensionssektoren.

En række EU-lande støtter, at Solvens II-reglerne i højere grad skal understøtte

forsikrings- og pensionsselskabernes rolle som langsigtede investorer, herunder ift.

den grønne omstilling, samt proportionale krav til små og mindre komplekse sel-

skaber.

En række lande arbejder for, at revisionen af de samlede Solvens II-regler ikke med-

fører en stigning i det samlede kapitalkrav til selskaberne i de enkelte lande. Kom-

missionen vurderer, at ændringerne i direktivet samt den delegerede forordning ikke

medfører en stigning i kapitalkravet på EU-niveau, men det er ikke analyseret, om

ændringerne medfører stigninger i kapitalkravene i enkelte lande.

En række lande har derfor understreget, at det er vigtigt, at Kommissionen oplyser,

om de ventede ændringer i den tilhørende delegerede forordning. Dette er med

henblik på løbende at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af revisionen.

Kommissionen har derfor i foråret 2022 igangsat indledende drøftelser i den ek-

spertgruppe, der efter vedtagelsen af direktivet vil skulle drøfte udformningen af

den delegerede retsakt. Kommissionen vil dog først kunne fremsætte et formelt og

samlet forslag om en ny og ændret delegeret retsakt, når det ændrede direktiv er

vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 35 af 69

Det ventes, at landene generelt vil støtte formandsskabets kompromisforslag eller

en løsning på linje hermed og at der dermed opnås enighed i Rådet. Blandt landene

er der således tilslutning til en proces, hvor konsekvenserne af Solvens II-direktivet,

afhænger af en efterfølgende ændring af den delegerede retsakt, der forudsætter

vedtagelse af direktivet. I den forbindelse ventes landene at finde det vigtigt, at

Kommissionen vil konsultere landene tilstrækkeligt i regi af etablerede ekspertgrup-

per forud for vedtagelsen af den delegerede retsakt. Dette for at landene har mulig-

hed for at påvirke den endelige udformning af den delegerede retsakt gennem disse

konsultationer. Det ventes, at de fleste lande, ud fra hensynet til beskyttelse af kun-

derne, støtter de foreslåede stigninger i kapitalkrav i forhold til værdiansættelse af

langsigtede forpligtelser og renterisiko, og samtidig vil støtte Kommissionens for-

slag om øvrige tiltag, der sikrer en fornuftig balance i forhold til påvirkningen af

kapitalkrav ud fra hensynet til opretholdelse af investeringer.

Landene er delte ift. spørgsmålet om hvorvidt det skal være obligatorisk eller blot

frivilligt for landene at benytte overgangsordningen for den nye metode for bereg-

ning af selskabernes langsigtede forpligtelser.

Landene har endnu ikke tilkendegivet deres holdninger til i hvilket omfang, at be-

regningen af VA’en skal tage højde for at selskaber i EU-lande

med fastkurspolitik

over for euroen skal kunne inkludere hensatte investeringer i euro i deres beregning

af den selskabsspecifikke

del af VA’en.

Landene ventes generelt at støtte formandsskabets kompromisforslag og ventes at

støtte et endeligt kompromis på linje hermed.

10. Regeringens generelle holdning

Solvens II-reglerne er vigtige for at sikre en velfungerende og robust forsikrings- og

pensionssektor. Regeringen finder, at Solvens II-reglerne generelt er velfungerende

og støtter en revision, der medfører en målrettet udvikling af de eksisterende regler,

så reglerne bliver mere aktuelle og tidssvarende.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der styrker Solvens II-reglernes

overordnede formål om at beskytte forsikringstagerne, understøtte den finansielle

stabilitet og give forsikringsselskaberne ensartede regler inden for EU’s indre mar-

ked. Det er vigtigt, at kapitalkravene for sektoren afspejler de reelle risici og støtter

derfor, at selskaberne generelt bliver mere robuste gennem den ændrede metode

for beregning af langsigtede forpligtelser og at kapitalkravene tager højde for risici

ved meget lave renter. Kompromisforslaget fastholder generelt disse elementer.

Regeringen støtter derudover, at selskaberne i højere grad skal kunne foretage lang-

sigtede investeringer, hvilket kan bidrage til den bæredygtige omstilling.

Regeringen vil arbejde for, at det bliver frivilligt for selskaberne, om de vil benytte

overgangsordningen ifm. at de skal indfase den ændrede metode for beregning af

deres langsigtede forpligtelser. Ved at gøre ordningen frivillig vil det kunne mindske

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 36 af 69

de administrative byrder for selskaber, der ikke ønsker at benytte overgangsordnin-

gen. Kompromisforslaget fastholder på dette punkt Kommissionens forslag, hvori

overgangsordningen er obligatorisk for alle selskaber.

Regeringen anser det som meget vigtigt, at det i direktivet præciseres, at beregningen

af volatilitetsjusteringen (VA’en) tager højde for, at selskaber i EU-lande

med fast-

kurspolitik over for euroen skal kunne foretage hensættelser i euro uden at det på-

virker beregning af deres VA. Denne præcisering fremgår af formandsskabets kom-

promisforslag, som dermed imødekommer regeringens ønske.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om, at sektoren fortsat skal kunne in-

vestere i udviklingen af samfundet. Store dele af de foreslåede ændringer af Solvens

II-reglerne skal dog implementeres gennem den efterfølgende ændring af den dele-

gerede Solvens II-forordning, og de endelige konsekvenser af forslaget kendes der-

for endnu ikke til fulde, da tekniske beregningsforudsætninger m.v. først vil kunne

fastsættes med en ændring af den delegerede forordning, når det ændrede direktiv

er vedtaget. Konsekvenserne for danske selskaber vil i et vist omfang afhænge heraf

og kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt. Regeringen arbejder generelt for

størst mulig klarhed om konsekvenserne for Danmark og de danske selskaber af de

samlede ændringer af Solvens II-reglerne (dvs. både ændring af direktivet og den

delegerede Solvens II-forordning), herunder påvirkning af kapitalkrav.

Regeringen støtter, på linje med de fleste andre EU-lande, at Kommissionen i den

delegerede retsakt gennemfører de foreslåede stigninger i kapitalkrav ift. værdian-

sættelse af langsigtede forpligtelser og beregning af renterisiko ud fra hensynet til

beskyttelse af kunderne. Regeringen støtter, ligeledes i tråd med de fleste andre EU-

lande, Kommissionens forslag om øvrige tiltag, der lemper kapitalkravet på en

række punkter og dermed sikrer en balance i forhold til påvirkningen af kapitalkrav,

ud fra hensynet til opretholdelse af investeringer. Regeringen noterer sig her, at

Kommissionen har fokus på, at de samlede ændringer af Solvens II-reglerne på

langt sigt ikke vil medføre en stigning i kapitalkravene på EU-niveau. Kommissio-

nen forventes i sit senere forslag til ændring af den delegerede Solvens II-forordning

at sikre samme fokus. Regeringen vil i drøftelserne om den senere ændring af den

delegerede retsakt tage afsæt i samme holdning.

Regeringen forventer at forelægge den delegerede retsakt særskilt for Europaudval-

get i lyset af dens ventede væsentlige betydning for konsekvenserne af de samlede

ændringer af Solvens II-reglerne.

Regeringen kan støtte kompromisforslaget eller en løsning på linje hermed, idet der

i forhandlingerne arbejdes på at imødekomme danske prioriteter bedst muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev 1. oktober 2021 forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 5. oktober 2021. Der henvises desuden til grund- og nærhedsnotat

om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. december 2021.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 37 af 69

Bilag 1: Solvens II-reglernes kapitalkrav

Solvens II-reglerne indeholder to kapitalkrav, Minimumskapitalkravet (MCR) og

Solvenskapitalkravet (SCR). Forsikrings- og pensionsselskaber skal opfylde både

SCR og MCR.

Minimumskapitalkravet (MCR)

MCR fastsætter det absolutte minimum af kapital, som forsikrings- og pensionssel-

skaber skal have i reserve. Ifølge Solvens II-direktivet er MCR fastsat som det hø-

jeste af følgende to kapitalkrav:

1. et absolut minimumsbeløb fastsat i euro,

2. et minimumskapitalkrav beregnet iht. Solvens II-reglerne på baggrund af

bl.a. selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præmier og selska-

bets administrationsomkostninger. Det beregnede minimumskapitalkrav

skal mindst udgøre 25 pct. og højest 45 pct. af SCR. Et brud på MCR vil

typisk blive fortolket som om, at de forsikredes interesser er i risiko for ikke

at kunne indfries.

Solvenskapitalkravet (SCR)

Solvenskapitalkravet (SCR) er et risikobaseret kapitalkrav, der skal sikre, at forsik-

rings- og pensionsselskaber har tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påta-

ger sig. Jo mere risiko, der er forbundet med et selskabs forretningsmodel, desto

mere kapital skal det holde i reserve.

SCR fastlægges overordnet på et niveau, der giver forsikringstagerne en rimelig sik-

kerhed for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser. SCR afspejler både risici på

aktiv- og passivsiden for et forsikrings- og pensionsselskab. På passivsiden tager et

forsikringsselskab bl.a. risici ”på sig”,

når det tegner en kontrakt (police) med kun-

derne. Risikoen for selskabet afhænger fx af risikoen for (hvor længe) selskabet skal

udbetale dækning (for skadesforsikringsselskaber

udbetales dækning, når ”skaden

sker”, for livsforsikringsselskaber

udbetales garanterede pensionsydelser fra pensi-

onering og frem til forsikringstagerens død), samt af hvor stor dækning/ydelse for-

sikringsselskabet har forpligtet sig til at udbetale i policen. Forsikringsselskaberne

skal derfor have kapital (hensættelser) til at dække de forpligtigelser, som et selskab

har over for sine forsikringstagere. Forsikringsselskaberne tager på aktivsiden risici

på sig, hvis der fx laves egenkapitalinvesteringer, der er risikable, fordi værdien af

aktivet, fx værdipapirer eller ejendomsinvesteringer, kan svinge i værdi.

Solvens II-reglernes mulige tilsynsreaktioner afspejler, at selskabet vil være i tilta-

gende større problemer, hvis der først sker et brud på SCR og senere et brud på

MCR. De mulige tilsynsreaktioner er derfor opbygget som en ”tilsynstrappe” med

mulighed for tiltagende mere indgribende tilsynsreaktioner over for selskaberne.

Tilsynsreaktioner vil typisk igangsættes ved et potentielt brud på SCR (fx ved krav

om en såkaldt genopretningsplan) og skærpes ved et potentielt (eller reelt) brud på

MCR, hvor tilsynsmyndighederne i yderste konsekvens kan sætte selskabet i likvi-

dation og opløse selskabet.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 38 af 69

Kapitalgrundlag til opfyldelse af SCR og MCR

SCR og MCR opfyldes ved, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal have et sam-

let kapitalgrundlag, der er stort nok til at dække deres kapitalkrav, og som holdes i

”reserve”.

Kapitalgrundlaget består af et basiskapitalgrundlag og et supplerende ka-

pitalgrundlag. Kapitalgrundlaget kan dække SCR, mens basiskapitalgrundlaget skal

dække MCR. Der er højere krav til kvaliteten af den kapital, der kan indgå i basis-

kapitalgrundlaget til opfyldelse af MCR, end til den kapital, som generelt kan indgå

i kapitalgrundlaget til dækning af SCR.

Basiskapitalgrundlaget består af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger

værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af egne aktier med tillæg af værdien af

efterstillet gæld. Forventet fremtidig indtjening på den bestående portefølje af poli-

cer indgår som en del af basiskapitalgrundlaget.

Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiskapi-

talgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 39 af 69

Bilag 2: Ændret beregningsmetode for langsigtede forpligtelser

Figur 1

Ny beregningsmetode for rentekurven

Anm.: Den blå kurve (LLP 20) illustrerer et eksempel på en rentekurve som beregnet under de nuværende Solvens

II-regler.

Den grønne kurve (”alternative extrapolation method”) illustrerer, hvordan rentekurven i det

pågældende eksempel vil blive ændret med Kommissionens forslag. Den endelige udforming af den ændrede

rentekurve afhænger dog af det ændrede direktiv samt Kommissionens ændring af den delegerede Solvens II-

forordning.

Kilde: EIOPA og egen tilvirkning

Bilag 3: Rentekurven med volatilitetsjustering (VA)

Figur 2

Illustration af en rentekurve samt en rentekurve med volatilitetsjustering

Kilde: EIOPA og egen tilvirkning

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 40 af 69

Dagsordenspunkt 3:

Økonomiske konsekvenser

invasion af Ukraine

Ruslands

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 24. maj 2022 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelsen ventes bl.a. at fokusere på de markante sanktioner

mod Rusland samt på implikationerne af Ruslands invasion for EU-landenes økonomier og hånd-

teringen heraf. Det er muligt, at drøftelsen desuden vil fokusere på EU’s finansielle støtte til

Ukraine.

ECOFIN’s drøftelser skal muligvis også bidrage til forberedelse af det ekstraordinære

topmøde for EU’s stats-

og regeringschefer, der afholdes 30.-31. maj 2022.

Regeringen arbejder for så stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt.

Samtidig bør man løbende vurdere sanktionernes effektivitet mhp. eventuelle styrkelser af sankti-

onerne. Regeringen finder generelt, at støttetiltag i EU-landene bør være midlertidige og målrettet

dem, som er mest udfordrede af Ruslands invasion af Ukraine, herunder af de stigende energipriser.

Regeringen står fuldt bag Ukraine og vil generelt se positivt på mulige kommende forslag fra Kom-

missionen til yderligere assistance til Ukraine inden for rammerne af aftalen om den flerårige fi-

nansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

2. Baggrund

EU-sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget en række sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine. Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sam-

men om dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere som

fx USA for at koordinere sanktionsarbejdet. Sanktionerne supplerer de eksisterende

foranstaltninger, der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekterin-

gen af Krim.

EU-sanktionerne mod Rusland omfatter bl.a. (prioriteret uddrag og beskrivelse):

•

Økonomiske sanktioner:

Der er bl.a. indført markante finansielle restrik-

tioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske centralbank,

hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udelukkelse

af en række af de største russiske banker fra det internationale betalingsfor-

midlingssystem, SWIFT, samt fuldt transaktionsforbud mod udvalgte rus-

siske banker. Der er også indført betydelige restriktioner i russiske bankers

og statsejede selskabers adgang til de europæiske kapitalmarkeder. Der er

indført et forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige værdipapirer

til Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner) samt forbud mod

levering af kreditvurderingstjenester for russiske kunder. Derudover er der

indført sanktioner i forhold til handel med krypto-aktiver.

Individuelle sanktioner:

Der er indført individuelle sanktioner mod en

lang række personer og virksomheder. På nuværende tidspunkt er over 1000

personer og 80 enheder (bl.a. virksomheder, banker mv.) opført på listen,

•

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 41 af 69

fordi deres handlinger har undermineret Ukraines territoriale integritet, su-

verænitet og uafhængighed. Listen omfatter bl.a. Ruslands præsident, Vla-

dimir Putin, Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, medlemmer af den

russiske Statsduma, medlemmer af det nationale sikkerhedsråd, højtstående

embedsmænd samt en række forretningsfolk og oligarker. Opførelse på

sanktionslisten indebærer indrejseforbud, samhandelsforbud og indefrys-

ning af aktiver.

•

Sektorspecifikke sanktioner:

Der er bl.a. indført en række sanktioner ret-

tet mod særligt den russiske energi- og flytransportsektor, herunder forbud

mod nye investeringer i den russiske energisektor. Der er indført forbud

mod import af russiske jern- og stålprodukter, importforbud på alle former

for russisk kul, importforbud på bl.a. cement, gummiprodukter, træ inkl.

biomasse, spiritus (herunder vodka) og skaldyr klassificeret som luksusvarer

(herunder kaviar), eksportforbud i forhold til flybrændstof og brændstoftil-

sætningsstoffer, samt skærpede EU-eksportrestriktioner i forhold til luksus-

varer, teknologi, maskiner, såkaldte ”dual-use”-produkter

(udstyr med dob-

belt anvendelse) og almindelig moderne teknologi (fx computere mv.) samt

eksport til den russiske militærindustrielle sektor. Russiske offentlige aktø-

rer vil ikke længere få adgang til EU’s og EU-landes

budgetmidler, ligesom

det er besluttet at udelukke russiske aktører fra offentlige udbud i EU og

EU-landene.

EU’s luftrum er endvidere blevet lukket for russiske flyselska-

ber. Der er ligeledes indført anløbsforbud for skibe under russisk flag i EU-

havne samt indført et kørselsforbud for russisk-etablerede vejtransportvirk-

somheder.

Sanktioner relateret til internationalt samarbejde:

EU-landene har i fæl-

lesskab søgt at isolere Rusland så vidt muligt ved at udelukke landet fra in-

ternationale organisationer, som EU-landene også er en del af. Det omfatter

blandt andet Europarådet og Østersørådet. Dertil er det bl.a. besluttet at

fratage Ruslands nuværende fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) in-

den for rammerne af WTO (såkaldt Most Favoured Nation-status) samt at

drøfte mulige begrænsninger af Ruslands medlemskabsrettigheder i Ver-

densbanken, IMF og andre internationale finansielle institutioner.

•

Der pågår drøftelser i EU om en ny sanktionspakke. Kommissionen har foreslået,

at den nye pakke bl.a. skal udvide en række af de eksisterende sanktioner, herunder

udelukkelse af yderligere tre russiske banker fra SWIFT, herunder Ruslands største

bank, Sberbank, samt sanktioner i forhold til russisk olie og russiske medier.

Sanktionerne vil bidrage til at svække den russiske økonomi meget alvorligt, og den

Internationale Valutafond (IMF) skønner, at den russiske økonomi står over for en

dyb recession med et ventet dyk i BNP på 8,5 pct. i 2022 og et yderligere fald på

2,7 pct. i 2023.

Link til tale af EU-Kommissionens formand til Europa-Parlamentet af 4. maj 2022:

Speech by the President

on the Russian war in Ukraine (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 42 af 69

Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands militære invasion af Ukraine har

–

i lighed med USA og andre lande

–

vedtaget en række sanktioner mod Belarus,

der ligesom Rusland allerede inden invasionen var underlagt en række EU-sanktio-

ner. EU har i den forbindelse bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og finan-

sielle restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarussiske centralbank

og finansielle institutioner i Belarus.

Konsekvenser for EU-landenes økonomier

EU’s sanktioner og udviklingen i Ukraine og Rusland har negativ

betydning for EU-

landenes økonomier, særligt via stigende energipriser, men også via svækket forbru-

gertillid og lavere samhandel. Krisen har medført stigende risikoaversion globalt.

Prognoser for international økonomi er altid forbundet med betydelig usikkerhed.

Aktuelt er der imidlertid en række forhold, der medfører, at usikkerheden er højere

end sædvanligt, og de internationale organisationer, herunder OECD og IMF, vur-

derer, at de negative risici dominerer risikobilledet for verdensøkonomien på kort

og mellemlang sigt.

Først og fremmest bidrager Ruslands invasion af Ukraine til en høj grad af usikker-

hed. I prognoserne fra de internationale organisationer er det lagt til grund, at krigen

og de internationale sanktioner mod Rusland fortsætter. Hvis krigen forværres, og

sanktionerne optrappes, vil det afhængig af typen af sanktioner kunne medføre

yderligere stigninger i energipriser, hvilket i sidste ende vil svække købekraften og

dermed reducere efterspørgslen.

Kommissionen

ventes 16. maj 2022 at fremlægge sin forårsprognose, som vil forholde

sig til de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine.

IMF

skønner i sin seneste prognose af 19. april 2022

, at væksten i EU vil aftage

fra 5,4 pct. i 2021 til 2,9 pct. i 2022 (nedjusteret 1,1 pct.-point ift. januar 2022) og

2,5 pct. i 2023 (nedjusteret 0,3 pct.-point ift. januar 2022). IMF forventer, at stig-

ningen i forbrugerpriserne i EU som helhed vil øges fra 2,9 pct. i 2021 til 5,8 pct. i

2002 og 2,9 pct. i 2023.

I euroområdet forventes væksten at aftage fra 5,3 pct. i 2021 til 2,7 pct. i 2022 (ned-

justeret 1,2 pct.-point ift. januar 2022) og 2,2 pct. i 2023 (nedjusteret 0,3 pct.-point

ift. januar 2022).

IMF forventer, at Tysklands BNP-vækst vil aftage fra 2,8 pct. i 2021 til 2,1 pct. i

2022 (nedjustering på 1,7 pct.-point) for derefter at stige til 2,7 i 2023 (opjustering

på 0,2 pct.-point). Frankrigs BNP-vækst skønnes at aftage fra 7,0 pct. i 2021 til 2,9

pct. i 2022 (nedjustering på 0,6 pct.-point) og 1,4 pct. i 2023 (nedjustering på 0,4

pct.-point). For Italien vurderes BNP-væksten at have udgjort 6,6 pct. i 2021, mens

den ventes at aftage til 1,8 pct. i 2022 (nedjustering på 2,0 pct.-point) og 1,1 pct. i

2023 (nedjustering på 1,1 pct.-point). For Spanien ventes væksten af aftage fra 5,1

Link til IMF-prognose:

World Economic Outlook, April 2022: War Sets Back The Global Recovery (imf.org)

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 43 af 69

pct. i 2021 til 4,8 pct. i 2022 (nedjustering på 1,0 pct.-point) og 3,3 pct. i 2023 (ned-

justering på 0,5 pct.-point).

I et mere negativt scenarie, hvor priserne på energi- og fødevarer stiger yderligere

som følge af reduceret eksport fra Rusland, og hvor der opstår yderligere forstyr-

relser af de globale værdikæder på grund af mangel på råvarer og energi, hvilket

også antages at påvirke erhvervs-

og forbrugertilliden, især i Europa, peger IMF’s

modelberegninger på, at EU-landenes BNP-niveau i 2023 vil reduceres med om-

kring 1�½ pct. sammenlignet med grundscenariet

i IMF’s prognose,

jf. figur 1.

Figur 1

IMF-scenarier for ændring i BNP-niveau ved yderligere stigninger i energipriser

Afvigelse i forhold til grundforløb, pct.

1,0

0,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

-1,0

-1,5

-2,0

Avancerede økonomier, ekskl. EU

Verden

Anm: I scenariet antages det, at priserne på energi- og fødevarer stiger yderligere som følge af reduceret eksport fra

Rusland. Derudover forventes det, at der opstår yderligere forstyrrelser af de globale værdikæder på grund af

mangel på råvarer og energi, hvilket også antages at påvirke erhvervs- og forbrugertilliden, især i Europa. Den

russiske økonomi påvirkes negativt som følge af lavere eksport samt lavere produktivitetsvækst på grund af

lavere investeringer og mindre adgang til udenlandsk teknologi.

Kilde: IMF World Economic Outlook, april 2022.

Hvis det oveni antages, at en sådan situation også fører til højere inflationsforvent-

ninger, der medfører yderlige pengepolitiske stramninger samt ekstra stramninger i

de finansielle vilkår i form af forøgede rentespænd og stigende risikopræmier på lån

til virksomheder, vil det forværre og forlænge de negative effekter. I et sådant sce-

narie stiger den negative effekt på EU-landenes økonomi til et fald på godt 3 pct. i

forhold til grundforløbet.

IMF-prognosen kommer i forlængelse af tidligere lignende vurderinger fra bl.a.

OECD

og ECB

siden Ruslands invasion af Ukraine.

Håndtering af konsekvenserne for EU-landenes økonomier

Kommissionen blev på det uformelle topmøde 10.-11. marts 2022 blandt EU's

stats- og regeringschefer i Versailles, Frankrig, opfordret til at fremlægge en række

Link til OECD-rapport af 17. marts 2022:

Economic and Social Impacts and Policy Implications of the War

in Ukraine | OECD Economic Outlook, Interim Report March 2022 : Economic and Social Impacts and

Policy Implications of the War in Ukraine | OECD iLibrary (oecd-ilibrary.org)

Link til ECB-prognose af 10 marts 2022:

ECB staff macroeconomic projections for the euro area, March

2022 (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 44 af 69

planer vedrørende bl.a. håndtering af stigende energipriser og europæisk uafhængig-

hed af russiske energikilder. Det formelle topmøde for EU’s stats-

og regeringsche-

fer 24.-25. marts 2022 fulgte op herpå.

I konklusionerne fra

topmødet opfordredes

Kommissionen bl.a. til midt maj at fremlægge et udspil vedr. udfasning af russiske

fossile brændstoffer, eventuelt et parallelt udspil vedr. energibesparelser samt even-

tuelle tiltag vedr. energipriserne. Konklusionerne opfordrede også til håndtering af

de stigende fødevarepriser og fødevareforsyningssikkerhed.

Finansiel assistance til Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine indebærer store økonomiske omkostninger for Ukra-

ine, herunder i form af ødelæggelser af landets infrastruktur. IMF forventer, at

Ukraines BNP vil falde med 35 pct. i år, og at konsekvenserne af krigen, selv i

tilfælde af en snarlig afslutning på krigshandlingerne, vil påvirke de økonomiske

udsigter for Ukraine i mange år frem.

Ukraines regering og IMF skønner, at Ukraine aktuelt har et månedligt finansie-

ringsbehov på 5-6 mia. euro til dækning af bl.a. udgifter til offentlige lønninger og

sociale udgifter, som ikke dækkes af eksisterende låneprogrammer fra de internati-

onale finansielle institutioner samt fra bilaterale lån og donationer.

EU har i lyset af Ruslands invasion af Ukraine mobiliseret betydelige midler til Ukra-

ine og til håndteringen af de afledte konsekvenser af invasionen. Rådet godkendte

21. februar 2022 et nyt lån på 1,2 mia. euro via EU-faciliteten for makrofinansiel

assistance (MFA), hvoraf foreløbigt 600 mio. euro er blevet udbetalt. MFA-lånet

kommer oven i tidligere lån for samlet 5,6 mia. euro siden 2014. Derudover har EU

leveret våben- og forsyningsmæssig støtte til Ukraine på 1,5 mia. euro via Den Eu-

ropæiske Fredsfacilitet. Dertil kommer en række større indsatser til håndtering af

flygtningesituationen, herunder via fremrykning af ubrugte midler under EU’s

strukturfonde (CARE) mv.

EU-midlerne til Ukraine kommer i tillæg til de bilaterale midler, som EU-lande har

leveret i form af lån, donationer og humanitære indsatser, samt den finansielle assi-

stance som er stillet til rådighed via de internationale finansielle institutioner og fra

internationale partnere.

Det Europæiske Råd konkluderede 24.-25. marts 2022, at der bør udvikles en

soli-

daritetstrustfond for Ukraine

og opfordrede til rettidig afholdelse af en international

konference mhp. at rejse finansiering inden for rammerne af solidaritetstrustfon-

den. Kommissionen har endnu ikke fremsat forslag til etablering af en sådan soli-

daritetstrustfond. Kommissionen har redegjort for sine indledende tanker, som går

i retning af et instrument til brug for de langsigtede genopbygningsbehov i Ukraine

med en ledende rolle for EU. Det ventes, at en solidaritetstrustfond kan tage ud-

gangspunkt i EU’s Finansforordning, som fastsætter

de generelle principper for

etablering af en fond til eksterne formål ifm. kriser og post-krisesituationer.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 24. maj 2022 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelsen ventes bl.a. at fokusere på de

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 45 af 69

markante sanktioner mod Rusland samt på implikationerne af Ruslands invasion

for EU-landenes økonomier og håndteringen heraf. Det er muligt, at drøftelsen

desuden vil fokusere på EU’s finansielle støtte til Ukraine.

Kommissionen ventes 16. maj 2022 at fremlægge sin forårsprognose, som vil for-

holde sig til de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine. Kom-

missionen ventes at præsentere resultaterne heri på det kommende ECOFIN.

Kommissionen ventes medio/ultimo

maj at følge op på topmødet for EU’s stats-

og regeringschefer 24.-25. marts ved at fremlægge udspillet

RePowerEU,

der skal

adressere udfasningen af afhængigheden af russiske fossile brændsler i EU-landene.

Dertil kommer muligvis et udspil vedr. energibesparende tiltag og en evaluering af

tilgange til elmarkedsdesignet i EU i lyset af de høje energipriser. Sidstnævnte med

udgangspunkt i en rapport fra EU-agenturet for energiregulering (ACER). Det er

muligt, at ECOFIN vil skulle drøfte aspekter af udspillet

RePowerEU.

Flere EU-lande har kommunikeret og i visse tilfælde vedtaget støttetiltag i lyset af

krigen i Ukraine og de stigende priser på bl.a. energi. Der er variation i typen og

størrelserne af de udmeldte og gennemførte støttetiltag i EU-landene, men i flere

lande er der generelt tale om støttetiltag rettet mod afbødning af stigende energipri-

ser, herunder i form af afgiftsnedsættelse på brændstof, loft over energipriser, støtte

til udsatte husholdningers energiforbrug og nedsættelse af priser på offentlig trans-

port. Derudover har nogle lande også lanceret direkte støtte til husholdninger og

virksomheder i form af kontante udbetalinger samt garanti- og låneordninger rettet

mod udsatte virksomheder. Der kan på ECOFIN muligvis blive udvekslet erfaring

vedrørende nationale afbødende tiltag i de enkelte EU-lande.

Det er muligt, at ECOFIN ligeledes vil drøfte den økonomiske situation i Ukraine

og behovet for finansiel assistance til Ukraine. Kommissionen ventes at redegøre

for sine foreløbige overvejelser i forhold til yderligere EU-støtte til Ukraine, herun-

der eventuelt kommende forslag om øget makrofinansiel assistance (MFA) og for-

ventningerne til etablering af solidaritetstrustfonden for Ukraine. Kommissionen

forbereder aktuelt en hurtigere udbetaling af de resterende 600 mio. euro til Ukraine

under det eksisterende MFA-lån og ventes inden for de kommende uger at præsen-

tere forslag om yderligere makrofinansiel støtte til Ukraine. Kommissionen ventes

18. maj at fremlægge en meddelelse vedr. solidaritetstrustfonden for Ukraine

ECOFIN’s drøftelser skal muligvis bidrage til forberedelse af det ekstraordinære

topmøde for

EU’s stats-

og regeringschefer, der afholdes 30.-31. maj 2022.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

støtter EU’s sanktioner mod Rusland. Europa-Parlamentet

har

1. marts og 7. april 2022 opfordret til skrappe sanktioner mod Rusland kombineret

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 46 af 69

med en plan for at sikre EU’s energiforsyning.

19 20

Europa-Parlamentet har opfor-

dret til en øget indsats på EU-plan ift. at sikre fødevareforsyningsikkerheden i og

udenfor EU.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

EU’s sanktioner og udviklingen i Ukraine og Rusland ventes at have negativ betyd-

ning for EU-landenes økonomier, herunder dansk økonomi, bl.a. via stigende ener-

gipriser, svækket forbrugertillid og lavere samhandel.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse af de økonomiske og finansielle konsekven-

ser af Ruslands invasion af Ukraine til efterretning. Der er generelt bred opbakning

blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland. EU-landene ventes generelt at

lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordination på tværs af EU-landene

for at imødegå konsekvenserne af krisen.

Der er endnu ikke klarhed over EU-landenes holdning til eventuelle forslag til af-

bødende tiltag på EU-niveau eller til eventuelle nye fælles EU-tiltag til øget finansiel

støtte til Ukraine.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for så stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rusland

som muligt.

Samtidig bør man løbende vurdere sanktionernes effektivitet mhp. eventuelle styr-

kelser af sanktionerne.

Regeringen forventer at kunne tage en drøftelse af de økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine til efterretning.

Det er vigtigt, at EU’s finansministre

løbende forholder sig til situationen og dens

effekter på europæisk økonomi samt håndteringen heraf.

Link til pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 1. marts 2022:

Invasion of Ukraine: MEPs call for tougher

response to Russia | News | European Parliament (europa.eu)

Link til pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 7. april 2022:

MEPs demand full embargo on Russian

imports of oil, coal, nuclear fuel and gas | News | European Parliament (europa.eu)

Link til pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 24. marts 2022:

More EU action needed for secure food

supply | News | European Parliament (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 47 af 69

Regeringen finder generelt, at støttetiltag i EU-landene bør være midlertidige og

målrettet dem, som er mest udfordrede af Ruslands invasion af Ukraine, herunder

af de stigende energipriser.

Regeringen står fuldt bag Ukraine. Fra dansk side ses løbende på, hvordan man

bedst understøtter Ukraine, herunder i form af akut humanitær assistance og ma-

krofinansiel støtte samt i forhold til genopbygningen af Ukraine. Regeringen vil ge-

nerelt se positivt på mulige kommende forslag fra Kommissionen til yderligere as-

sistance til Ukraine inden for rammerne af aftalen om den flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen vedr. økonomiske konsekvenser af

sanktioner mod Rusland til skriftlig orientering forud for en uformel videokonfe-

rence for EU’s økonomi-

og finansministre (ECOFIN) 2. marts 2022. Folketingets

Europaudvalg fik 14. marts 2022, i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN 15.

marts under ”siden sidst”, en mundtlig orientering om status i sagen. Sagen blev

desuden forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 1. april forud for ECO-

FIN 5. april 2022. Der henvises til samlenotat om sagen oversendt til Folketingets

Europaudvalg 24. marts 2022.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 48 af 69

Dagsordenspunkt 4:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

ECOFIN vil 24. maj 2022 muligvis nå til enighed om implementering af dele af den aftale om

international beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021 i OECD’s

Inclusive Framework.

Det franske formandskab har senest 28. marts 2022 fremsat et kompromisforslag til EU-imple-

mentering af OECD-aftalens spor 2 (om en global standard for effektiv minimumsbeskatning),

der

–

som Kommissionens forslag

–

baserer sig på OECD-aftalens modelregler, og som imøde-

kommer udeståender i forhandlingerne.

På baggrund af kompromisforslaget blev sagen senest drøftet på ECOFIN 5. april 2022, hvor

der ikke kunne opnås enstemmighed. Polen ønskede en juridisk kobling mellem OECD-aftalens

spor 1 og spor 2 trods forslag om en fælles erklæring, hvor EU-landene bekræfter deres engagement

i OECD-arbejdets spor 1 (om delvis omfordeling af beskatningsret til markedslande) mhp. at

sikre enighed medio 2022 og ikrafttrædelse i 2023. Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at en

egentlig juridisk kobling mellem dels direktivet til implementering af spor 2 og dels spor 1 ikke er

mulig.

Frem mod ECOFIN ventes det franske formandskab at tage kontakter for at afsøge enstemmig-

hed. Det er uklart, om det vil være muligt at opnå støtte fra alle EU-lande. Manglende tilkende-

givelse af støtte til kompromisforslaget kan føre til, at sagen forud for ECOFIN 24. maj 2022

tages af dagsordenen. Omvendt kan tilkendegivelse af støtte betyde, at sagen bliver sat på ECO-

FIN-dagsordenen som a-punkt uden videre drøftelse.

Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens regler

og formål, og arbejder for enstemmighed hurtigst muligt mhp. rettidig implementering.

2. Baggrund

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig den

aftale om international beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021

. Aftalen in-

debærer delvis omfordeling af beskatningsret (spor 1), som sikrer, at de største og

mest profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af deres

skat på de markeder, hvor de har deres omsætning, samt en global standard for

effektiv minimumsbeskatning af store multinationale koncerner (spor 2), som er et

effektivt tiltag til at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bin-

dende.

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 49 af 69

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022

forud for ECOFIN 13. januar 2022, samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 4. marts 2022 forud for ECOFIN 15. marts 2022 og samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 24. marts 2022 forud for ECOFIN 5. april 2022.

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der pågår fortsat tekniske forhandlinger i OECD om den nærmere udmøntning af

aftalens spor 1 mhp. enighed om en multilateral konvention medio 2022 og ikraft-

trædelse i 2023.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 har til formål at sikre, at ingen multi-

nationale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den

faktiske beskatning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale for-

retningsmodeller, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskatte-

lande for at undgå beskatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskatte-

lande til at hæve deres selskabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvor-

ved den skadelige skattekonkurrence mellem landene begrænses.

Efter aftalen skal den globale standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.

af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af

den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret.

De såkaldte GloBE-regler

(”Global anti-Base Erosion”)

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 50 af 69

Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat for kon-

cernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land. Hvis den effektive beskat-

ning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og

betales en såkaldt 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15

pct.

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget skal sikre ensartet og konsistent

implementering iht. OECD-aftalen, som anviser, at ikrafttrædelsen af spor 2 er

planlagt at skulle ske i 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Forud for ECOFIN 5. april 2022 fremsatte det franske formandskab 28. marts 2022

et lettere revideret kompromisforslag.

For nærværende beskrives alene de tre emner, som har været gennemgående i for-

handlingerne, og som kompromisforslaget forholder sig til.

Fristen for ikrafttrædelse, hvor Kommissionens forslag anviste 1. januar

2023, men hvor det franske formandskab har foreslået en generel imple-

menteringsfrist 31. december 2023 (dvs. inden for rammerne af OECD-

aftalen).

Kompromisforslaget fastholder fristen 31. december 2023.

ii.

Koblingen af spor 1 (omfordeling af beskatningsret) og spor 2 (minimums-

beskatning).

Kompromisforslaget fastholder en fælles erklæring med en politisk (men

ikke juridisk) kobling mellem spor 1 og 2. Erklæringen ventes bl.a., at:

‒

Bekræfte EU's engagement i OECD-arbejdets spor 1 mhp. enighed

medio 2022 og ikrafttrædelse i 2023.

‒

Opfordre samtlige EU-lande til at efterleve deres forpligtelser i

begge spor.

‒

Understrege, at erklæringen i denne sag ikke bør danne præcedens

for andre lovgivningsforslag på skatteområdet.

iii.

Frivillig anvendelse af minimumsbeskatningen, hvor det franske formand-

skab har foreslået, at EU-lande, som er hjemsted for få moderselskaber om-

fattet af minimumsbeskatningen, kan udskyde virkningstidspunktet for de

nye regler i en begrænset periode. De EU-lande, som vælger at gøre brug af

denne option, skal advisere Kommissionen, ligesom de EU-lande, som har

implementeret reglerne, skal opkræve en 'top-up'-skat mhp. at bringe den

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 51 af 69

effektive beskatning op på 15 pct. i de selskaber, som er hjemmehørende i

de lande, der har udskudt virkningstidspunktet.

Kompromisforslaget præciserer, at EU-lande, som er hjemsted for maksi-

malt 12 moderselskaber omfattet af minimumsbeskatningen, kan udskyde

virkningstidspunktet for de nye regler til 31. december 2029.

På baggrund af kompromisforslaget blev sagen drøftet på ECOFIN 5. april 2022,

hvor der ikke kunne opnås enstemmighed. Polen henviste

–

trods forslaget om en

fælles erklæring

–

til ønsket om en juridisk kobling mellem OECD-aftalens spor 1

og spor 2. Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at en egentlig juridisk kobling

mellem dels direktivet til implementering af spor 2 og dels spor 1 ikke er mulig.

Det franske formandskab ventes frem mod ECOFIN 24. maj 2022 at tage kontak-

ter for at afsøge enstemmighed.

Manglende tilkendegivelse af støtte til kompromisforslaget kan føre til, at sagen

forud for ECOFIN 24. maj 2022 tages af dagsordenen. Omvendt kan tilkendegi-

velse af støtte betyde, at sagen bliver sat på ECOFIN-dagsordenen som a-punkt

uden videre drøftelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og ensartet

gennemførelse af reglerne i EU. Forslaget vurderes derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

For beskrivelse af forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser henvises til Skatte-

ministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4.

marts 2022.

7. Økonomiske konsekvenser

For en redegørelse af sagens statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser henvises til tidligere samlenotater om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022, 4. marts 2022 og 24. marts 2022.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 52 af 69

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det seneste kompromisforslag vurderes i vid udstrækning at imødekomme de ud-

fordringer, som har været gennemgående i forhandlingerne. På ECOFIN 5. april

2022 tog en lang række EU-lande ordet og udtrykte støtte til det aktuelle kompro-

mis.

Polen kunne ikke tilslutte sig forslaget med henvisning til ønsket om en egentlig

juridisk

kobling mellem OECD-aftalens spor 1 og spor 2.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde

mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Derfor er regeringen særligt positiv over for OECD-aftalens spor 2, der har til for-

mål at lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multina-

tionale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementerer aftalen, vil

blive omfattet af minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er

et afgørende tiltag til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skatte-

konkurrence.

Regeringen støtter derfor det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med

OECD-aftalens regler og formål, og arbejder for enstemmighed hurtigst muligt

mhp. rettidig implementering af det mest muligt ambitiøse kompromis.

For en uddybende redegørelse for regeringens generelle holdning henvises til tidli-

gere samlenotater om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022,

4. marts 2022 og 24. marts 2022.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalens spor 2 er forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN 18. ja-

nuar 2022, til forhandlingsoplæg 14. marts 2022 forud for ECOFIN 15. marts 2022

og til orientering 1. april 2022 forud for ECOFIN 5. april 2022. Der henvises til

samlenotater om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022,

4. marts 2022 og 24. marts 2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet

med beskatning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3.

marts 2021 forud for ECOFIN 16. marts 2021.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 53 af 69

Dagsordenspunkt 5:

(Evt.) Revision af forordning om europæiske

langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

KOM(2021) 722

1. Resume

Formandskabet lægger op til, at ECOFIN 24. maj 2022 opnår enighed om et kompromisforslag

vedr. et forslag til revision af forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF).

Kommissionen fremsatte forslaget 25. november 2021. Efterfølgende er der pågået tekniske for-

handlinger i Rådet. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer generelt danske prioriteter på linje med Folke-

tingets Europaudvalgs mandat 1. april forud for ECOFIN 5. april 2022. Fra dansk side vil

man derfor tilslutte sig kompromisforslaget.

Der henvises for en uddybning af sagen til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN

5. april 2022 samt til grund- og nærhedsnotat oversendt 24. februar 2022.

2. Baggrund

En europæisk langsigtet investeringsfond (”European Long Term Investment

Fund” –

ELTIF) er en særlig type investeringsfond, som er kendetegnet ved en lang

investeringshorisont (typisk 10 år eller mere) og ved at den skal investere størstede-

len af sin kapital i bestemte aktiver (såkaldt investerbare aktiver), herunder små og

mellemstore virksomheder (SMV’er), unoterede virksomheder og infrastrukturpro-

jekter. Hensigten med ELTIF’er er, at

de skal udgøre en alternativ finansieringskilde

til bankfinansiering. ELTIF-forordningen

trådte i kraft i 2015. ELTIF’er har i dag

kun begrænset udbredelse i EU-landene, herunder Danmark.

3. Formål og indhold

Kommissionen præsenterede 25. november 2021 et forslag til revision af ELTIF-

forordningen. Formålet

er dels at gøre ELTIF’er mere

udbredte og attraktive for

professionelle investorer ved at justere en række krav, dels at ændre krav mhp. at

sikre detailinvestorer lettere adgang til ELTIF’er. Revisionen

skal desuden gøre det

muligt for en ELTIF at foretage investeringer i flere typer af virksomheder og pro-

jekter, så flere investorer vil benytte ELTIF’er.

Siden forslagets fremsættelse er der pågået tekniske forhandlinger i Rådet. For-

mandskabet har fremlagt et kompromisforslag, hvor der lægges op til enighed på

ECOFIN 24. maj 2022.

Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag indebærer bl.a. æn-

dringer til reglerne om, hvordan en portefølje kan sammensættes i en ELTIF uanset

om målgruppen er professionelle investorer eller detailinvestorer,

jf. tabel 1.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 54 af 69

Tabel 1

ELTIF

–

rammer for investeringer

Regler

Investerbare aktiver

(infrastruktur mv.)

Regler i dag

SMV’er og

unoterede

selskaber med

markedskapital-

isering under 0,5

mia. EUR

Mindst 70 pct.

Kommissionens forslag

SMV’er og unoterede

selskaber med

markedskapitalisering

under 1 mia. EUR

Mindst 60 pct.

Formandskabets

kompromisforslag (maj 2022)

SMV’er og unoterede

selskaber med

markedskapitalisering

under 1 mia. EUR

Mindst 60 pct.

Samlede investeringer

i investerbare aktiver

(pct. af kapital)

Samlede investeringer

i andre fonde (ELTIF,

kollektiv

investeringsfond

(UCITS), alternativ

investeringsfond (AIF)

mv.) (pct. af kapital)

Andele i UCITS og AIF

en ELTIF må holde

(pct. af andele)

Investeringer i realak-

tiver, fx fast ejendom

Højest 20 pct.

Højest 40 pct.

Højest 40 pct., dog kan

investeringer i UCITS og i

andre ELTIF’er udgøre op

til 100 pct.

Højest 25 pct.

Højest 30 pct.

Kontanter (tilvejebragt

ved lån) som andel af

en ELTIF’s samlede

kapital

Reale aktiver

skal have værdi

på mindst 10

mio. EUR

Højest 30 pct.

Reale aktiver skal have

værdi på mindst 1 mio.

EUR

Højest 50 pct. (hvis

rettet mod

detailinvestorer)

Højest 100 pct. (hvis

rettet mod

professionelle

investorer)

Begge krav fjernes

Højest 30 pct., dog med

undtagelse af bl.a.

ELTIF’er rettet mod

professionelle investorer

Reale aktiver skal have

værdi på mindst 1 mio.

EUR

Højest 50 pct. (hvis rettet

mod detailinvestorer)

Højest 100 pct. (hvis

rettet mod professionelle

investorer)

Detailinvestorer i

ELTIF’er

Investorbeskyttelse

for detailinvestorer

Minimumsinveste -

ring på 10.000

EUR

Investorer med

portefølje under

500.000 EUR må

højest investere

10 pct. heraf i

ELTIF’er

Krav om

investorvurdering

investeringsrådgi

vning som

betingelse for

markedsføring til

detailinvestorer

Begge krav fjernes

Krav om investorvurde- -

ring og

–rådgivning

som

betingelse for markeds-

føring af ELTIF’er til de-

tailkunder fjernes

Krav til egnethedstest,

der gælder i MiFID II

indføres.

Kompromisforslaget fast-

holder generelt Kommis-

sionens forslag, herunder

krav om egnethedstest.

Det præciseres, at der

skal gennemføres eg-

nethedstest af kunden iht.

MiFID II-reglerne.

Der indføres visse MiFID

II-regler om produktsty-

ring og

–godkendelse.

Anm.: Tabellen afspejler formandskabets kompromisforslag fremlagt i maj 2022. En europæisk langsigtet

investeringsfond (ELTIF), en alternativ investeringsfon (AIF) og en kollektiv investeringsfond (UCITS) er tre

forskellige fondstyper, som kan investere i forskellige aktiver mhp. at opnå et afkast til investorer. En ELTIF

skal i høj grad have sit fokus på langsigtede investeringer i investerbare aktiver. En AIF har ofte i høj grad

fokus på alternative investeringer. Typer af aktiver, en AIF kan investere i, er stort set ubegrænset. UCITS, fx

en investeringsforening, kan alene investere i værdipapirer i noterede virksomheder, obligationer og visse

lignende likvide aktiver. De specifikke investeringer afhænger af fondenes investeringspolitikker, som

fastlægges inden for rammerne af EU-reglerne.

Kilde: Kommissionens forslag og formandskabets kompromisforslag og egen tilvirkning.

For at give detailinvestorer lettere adgang til ELTIF’er fjernes

eksisterende krav om

et minimumsinvesteringsbeløb på 10.000 EUR og et krav om, at investorer med en

investeringsportefølje under 500.000 EUR højst må investere samlet 10 pct. af deres

portefølje

i ELTIF’er.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 55 af 69

Derudover fjernes krav om investeringsrådgivning som betingelse for markedsfø-

ring af ELTIF’er til detailkunder

for at sikre konsistens med EU-reglerne om mar-

keder for finansielle instrumenter (”Markets in Financial Instruments Directive” –

MiFID II). For at sikre fortsat investorbeskyttelse indføres således krav om eg-

nethedstest samt regler om produktstyring og

–godkendelse

iht. MiFID II. Reglerne

om produktstyring og

–godkendelse

indebærer bl.a., at produktudviklere og distri-

butører skal fastsætte en målgruppe for det produkt, de udvikler og distribuerer. De

skal løbende vurdere, om produkterne fortsat opfylder målgruppens behov, og om

den tilsigtede distributionsstrategi fortsat er hensigtsmæssig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at ensartede krav vedr. investeringer og håndtering af EL-

TIF’er, der sikrer den nødvendige tillid til ELTIF’er og deres forvaltere samt sikrer

ensartede konkurrencebetingelser såvel som investorbeskyttelse, ikke kan opnås af

EU-landene enkeltvis, men skal finde sted på EU-niveau.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

ELTIF-forordningen er direkte gældende i Danmark. Forslaget vil ikke medføre

tilpasning af national dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have begrænsede positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, idet det ventes i nogen grad at kunne bidrage til vækst, beskæftigelse og

grøn omstilling i EU-landene. Det forudsætter, at ELTIF’er opnår en større popu-

laritet blandt investorer og forvaltere af fonde, end de har i dag, hvilket er usikkert.

Adgang til en større investerbar aktivmasse med færre krav om spredning af inve-

steringer vil

kunne tilføre nye risici i ELTIF’er.

Det bemærkes, at et højere beskyt-

telsesniveau opnås i kompromisforslaget med MiFID II-regler, herunder eg-

nethedstest og produktstyring og

–godkendelse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Æn-

dringerne i reglerne ventes at kunne reducere forvalteres omkostninger ifm. driften,

især for ELTIF målrettet professionelle investorer.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 56 af 69

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 15. december 2021. Der er ikke indkommet bemærk-

ninger til forslaget i høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte kompromisforslaget.

Forhandlingerne har haft et særligt fokus på rammerne for detailinvestorers adgang

til ELTIF’er. Nogle lande

har betonet vigtigheden af et højt niveau af investorbe-

skyttelse

i kombination med, at detailinvestorer får større adgang til ELTIF’er.

10. Regeringens generelle holdning

Formandskabets kompromisforslag imødekommer danske prioriteter på linje med

Folketingets Europaudvalgs mandat 1. april forud for ECOFIN 5. april 2022. Fra

dansk side vil man derfor tilslutte sig kompromisforslaget eller en løsning på linje

med dette.

Det er vigtigt, at investeringer i finansielle produkter ledsages af en høj grad af in-

vestorbeskyttelse. Kompromisforslaget rammer en fornuftig balance. På den ene

side sker der en udvidelse af aktiver en ELTIF kan investere i, idet den langsigtede

natur af investeringer via ELTIF’er understreges. På den anden side imødegås dette

af en på nogle områder styrket investorbeskyttelse ved indførelse af MiFID II-reg-

ler, herunder om egnethedstest og produktstyring og

–godkendelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg til mandat 1. april forud for ECO-

FIN 5. april 2022 og til orientering 2. december forud for ECOFIN 5. december

2021 (under punktet "Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsen-

tation af forslag").

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg

24. februar 2022.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 57 af 69

Dagsordenspunkt 6:

Implementering

(RRF)

genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 24

lande. Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 24. maj 2022 generelt at gøre status for arbejdet med implementering af genop-

retningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. Der er aktuelt ikke lagt op til god-

kendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner på dette møde. Yderligere

forslag til rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt i løbet af 2022.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-

missionen, når genopretningsplanerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og mål

i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med udbetalinger på baggrund af

opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplemen-

terende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse

af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april, 18. juni, 9. november og 7. december 2021 samt 18. januar 2022. ECO-

FIN godkendte de første 12 genopretningsplaner 13. juli 2021 og yderligere hhv. 4 planer 26.

juli, 2 planer 6. september, 1 plan 5. oktober, 3 planer 28. oktober 2021 og 2 planer 3. maj

2022. Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet

med landenes genopretningsplaner i Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 58 af 69

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

På nuværende tidspunkt har 26 EU-lande, herunder Danmark, afleveret deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 59 af 69

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021 for yderligere

hhv. 4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet),

1 land (Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). I 2022 har ECOFIN

foreløbigt vedtaget rådsimplementerende beslutninger vedr. to landes genopret-

ningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 (Bulgarien og Sverige). For information om

de vedtagne rådsimplementerende beslutninger og tilhørende genopretningsplaner

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 60 af 69

henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli 2021, 26. juli 2021,

6. september 2021, 5. oktober 2021, 28. oktober 2021 og 3. maj 2022.

Kommissionen har ligeledes gennemført forudbetalinger til en række lande med

godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investerin-

ger er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det

direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finan-

sierings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er ind-

gået.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 24. maj 2022 at gøre status for implementering af genopretnings-

faciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Der er aktuelt

ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopret-

ningsplaner på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslutninger

ventes fremlagt i løbet af 2022.

Kommissionen ventes at benytte drøftelsen til at orientere om status for EU-lan-

denes betalingsanmodninger og Kommissionens udbetalinger på baggrund af op-

fyldte milepæle og mål,

jf. bilag 2.

De konkrete udbetalinger finder sted i takt med, at landene opnår milepæle og mål

for reformer og investeringer, som er fastlagt i de rådsimplementerende beslutnin-

ger om deres respektive genopretningsplaner.

Kommissionen vurderer generelt,

at investeringerne og reformerne, der understøttes af genopretningsfaciliteten, vil

bidrage til at adressere EU-landenes specifikke udfordringer og til at fremme facili-

tetens overordnede målsætninger om bl.a. grøn og digital omstilling, inklusiv og

bæredygtig vækst, samhørighed samt økonomisk og sundhedsmæssig robusthed.

Kommissionens genopretningsscoreboard

, der er offentligt tilgængelig, viser den

løbende fremgang med implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner på

baggrund af en række indikatorer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslut-

ning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller

flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 61 af 69

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at genopretningsinstru-

mentet

(NGEU) samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og

øge beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Genopretningsfaciliteten udgør

ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 62 af 69

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage drøftelsen om status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli,

samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. no-

vember og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober,

28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen foreløbigt blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar

2022 og ECOFIN 2. maj 2022 (skriftlig). Samlenotat om implementering af genop-

retningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 63 af 69

ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende

taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementer-

ende beslutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni

2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 64 af 69

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig

skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der repræ-

senterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 65 af 69

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1 - Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

primo maj 2022

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Lande

i alt

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

21. juni 2021

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,3

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

0,5

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

10,0

0,6

Ansøgt finansiel assistance i

genopretningsplaner

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,9

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

10,0

11,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

1,7

1,8

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte støtte

0,8

Godkendte udbeta-

linger

(mia. euro)

Lån Direkte støtte Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes

BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 66 af 69

Dagsordenspunkt 7:

Opfølgning på G20-møde for finansministre og

centralbankchefer 20. april 2022

1. Resume

Kommissionen og det franske EU-formandskab ventes at afrapportere fra G20-mødet for finans-

ministre og centralbankchefer 20. april 2022 i forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøder

18.-22. april 2022. Det var på G20-mødet ikke muligt at opnå enighed om et kommuniké, som

alle G20-landene, inkl. Rusland, kunne støtte. I det indonesiske G20-formandskabs egen offent-

liggjorte opsummering fra mødet lægges vægt på, at mange G20-medlemmer fordømmer krigen i

Ukraine, som har påvirket den globale økonomiske genopretning og givet anledning til bekymring

i forhold til fødevaresikkerhed, svækkede globale forsyningskæder og stigende energipriser, og at de

fleste G20-medlemmer var enige om, 1) at G20 bør spille en central rolle i håndteringen af de

komplekse økonomiske udfordringer i lyset af krigen, 2) at bekymringer om bredere og mere ved-

varende inflationspres vil føre til hurtigere pengepolitiske stramninger, som kan stramme de globale

finansielle vilkår, 3) at fælles og koordinerede tiltag til at bringe pandemien under kontrol i hele

verden er afgørende, 4) at støtte lavindkomstlande i håndteringen af krisen, både via kanalisering

af ressourcer i retning af sårbare økonomier og effektiv implementering af G20-Parisklubbens

ramme for gældshåndtering, samt 5) at bæredygtig finansiering spiller en kritisk rolle ift. sikring

af en grøn, modstandsdygtig og inklusiv genopretning og opfyldelse af de fælles bæredygtigheds- og

klimaforpligtelser.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på mødet 5. april 2022 den fælles EU-holdning til G20-mødet

for finansministre og centralbankchefer

20. april og EU’s fælles skriftlige erklæring

til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC, 20.-21.

april, som bl.a. lagde vægt på

følgende:

•

Ruslands uprovokerede og uforsvarlige militære aggression mod Ukraine med-

fører tragiske menneskelige tab for det ukrainske folk, underminerer den euro-

pæiske og globale sikkerhed og stabilitet, og vil få negativ indvirkning på den

økonomiske udvikling i 2022. EU står sammen med Ukraine og vil fortsat i tæt

samarbejde med internationale partnere støtte Ukraine direkte og indføre om-

fattende sanktioner mod Rusland og Belarus.

•

Den betydeligt øgede økonomiske usikkerhed nødvendiggør fleksibel tilrette-

læggelse af den økonomiske politik. Omstillingen fra ekspansiv finanspolitik un-

der pandemien til mere målrettede politiktiltag bør ledsages af løbende vurde-

ring af behov og effektivitet af tiltag. Målrettede tiltag kan være nødvendige gi-

vet den geopolitiske situation, ikke mindst i forhold til stigende energipriser,

især for de mest sårbare husholdninger samt små og mellemstore virksomheder.

•

Fremme af investeringer og sikring af en vækstunderstøttende sammensætning

af de offentlige finanser, robuste finanspolitiske rammer og implementering af

produktivitetsforbedrende reformer vil understøtte stærk, holdbar og balanceret

vækst, muliggøre den grønne og digitale omstilling samt fremme økonomiernes

robusthed også i lyset af COVID-19 og de geopolitiske udfordringer.

•

Der bør sikres hurtig global implementering af begge spor af OECD-aftalen fra

8. oktober 2021 om international beskatning med henblik på ikrafttrædelse på

globalt plan i 2023.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 67 af 69

•

Det er afgørende at fremme globale drøftelser om fastsættelse af pris på CO2-

udslip mhp. integration i sammensætningen af de økonomiske politikker og na-

tionale tiltage til grøn omstilling på nationalt niveau. EU vil arbejde med inter-

nationale partnere om klimatiltag med fokus på CO2-prisfastsætning og udfas-

ning af subsidier på fossile brændsler.

•

Alle lande, der har mulighed for det, bør overveje frivillig kanalisering af res-

sourcer i retning af sårbare økonomier, særligt via en betydelig styrkelse af IMF’s

særlige fond, Poverty Reduction and Growth Trust (PRGT), som yder lavtfor-

rentede lån til de fattigste lande, eller via etableringen af en ny IMF-styret fond,

der kan adressere sårbare landes langsigtede betalingsbalanceproblemer og re-

formudfordringer inden for især klimaforandringer og pandemiforberedelse, en

såkaldt Recovery and Sustainability Trust (RST).

•

Der bør sikres en styrket implementering af den fælles G20-Parisklub-ramme

for gældshåndtering for at sikre rettidig, ordentlig og koordineret gældshåndte-

ring i lavindkomstlande. IMF og Verdensbanken opfordres til at koordinere tæt

og understøtte implementeringen med teknisk assistance og rådgivning. EU er

åben for at se på en fremtidig udvidelse af rammen til også at omfatte mellem-

indkomstlande med gældsudfordringer. EU støtter det internationale arbejde i

forhold til øget gældsgennemsigtighed fra alle aktørers side.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det fran-

ske EU-formandskab at drøfte udfaldet af G20-mødet for finansministre og cen-

tralbankchefer 20. april 2022.

Drøftelserne på G20-finansministermødet var i høj grad præget af den russiske in-

vasion af Ukraine og de negative konsekvenser heraf for verdensøkonomien og det

internationale økonomiske samarbejde, den økonomiske genopretning efter pande-

mien samt de afsmittende virkninger for de mest sårbare lande, ikke mindst i lyset

af høje energi- og fødevarepriser.

Det var på G20-mødet ikke muligt at opnå enighed om et kommuniké, som alle

G20-lande, inkl. Rusland, kunne støtte. I stedet offentliggjorde det indonesiske

G20-formandskab sin egen opsummering fra mødet, der bl.a. lagde vægt på føl-

gende:

•

Rusland:

Mange G20-medlemmer fordømmer krigen i Ukraine, som man finder

uprovokeret og uforsvarlig, og som bryder mod international ret. Samtidig fin-

der man, at krigen har påvirket den globale økonomiske genopretning og un-

dermineret de globale indsatser i forhold til pandemihåndtering og -forbere-

delse, gældsudfordringer i sårbare lande samt klimahåndtering. Krigen giver an-

ledning til bekymring i forhold til fødevaresikkerhed, svækkede globale forsy-

ningskæder og stigende energipriser.

•

Økonomiske politikker:

De fleste G20-medlemmer var enige om, at G20 bør spille

en central rolle i håndteringen af de mange og komplekse globale økonomiske

udfordringer, som krigen har afstedkommet. G20 bør adressere de økonomiske

implikationer af krigen samtidig med, at man fortsat er forpligtet til at adressere

allerede eksisterende udfordringer og fordre holdbar økonomisk genopretning.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 68 af 69

G20 noterer sig bekymringen for, at bredere og mere vedvarende inflationspres

vil føre til hurtigere pengepolitiske stramninger, som kan stramme de globale

finansielle vilkår. Normalisering af pengepolitikken bør være både velkalibreret,

velplanlagt og velkoordineret for at understøtte genopretningen og håndtere

mulige afsmittende virkninger på andre lande.

•

Sundhed:

G20 understreger den fortsatte vigtighed af fælles og koordinerede til-

tag til at bringe pandemien under kontrol. G20-landene

deler WHO’s vurdering

af det betydelige finansieringsbehov for at sikre pandemiforebyggelse, -forbere-

delse og -håndtering. De fleste lande støttede etablering af en ny multilateral

finansieringsmekanisme (Financing Intermediary Fund, FIF) under Verdens-

banken mhp. at håndtere denne udfordring.

•

Sårbare lande:

G20 bekræftede forpligtelsen til at assistere lavindkomstlande og

sårbare lande, særligt dem i risiko for gældskrise, og mange lande fremhævede

behovet for at sikre mere effektiv implementering af den fælles G20-Parisklub-

ramme for gældshåndtering. G20 bød etableringen af en ny IMF-styret fond til

håndtering af sårbare landes langsigtede betalingsbalanceproblemer og reform-

udfordringer inden for især klimaforandringer og pandemiforberedelse (Reco-

very and Sustainability Trust, RST) velkommen. Samtidig opfordredes til yder-

ligere tilsagn med henblik på at kunne nå den globale målsætning om kanalise-

ring af USD 100 mia. i retning af lande med størst behov.

•

Klima:

G20-landene betonede vigtigheden af bæredygtig finansiering for at sikre

en grøn, modstandsdygtig og retfærdig global genopretning og opnåelse af mål-

sætningerne i Parisaftalen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

G20-samarbejdet vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk genopretning, vækst og

beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering fra G20-mødet til efterretning.

Rådsmøde nr. 3873 (økonomi og finans) den 24. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 24/5-22

Side 69 af 69

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og formandskabets afrapportering fra G20-

mødet til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder i forhold til håndtering af de

negative økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, sikringen af

en holdbar og robust økonomisk genopretning efter pandemien, fremme af den

grønne omstilling samt arbejdet med at assistere sårbare lavindkomstlande i uhold-

bare gældsudfordringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20-mødet

for finansministre og central-

bankchefer 20. april 2022 og mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC) 20.-21.

april

2022 blev forelagt Europaudvalget til orientering 1. april 2022 forud for rådsmødet

(ECOFIN) 5. april 2022.