Rådsmøde nr. 3876 (udenrigsanliggender - handel) den 3. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 3/6-22 samt notat vedr. forslag i WTO vedr. intellektuelle ejendomsrettigheder og COVID-19-vacciner

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3876 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2022-298

Den 17. maj 2022

Rådsmøde (udenrigsanliggender

–

handel) den 3. juni 2022

SAMLENOTAT

1. WTO’s 12. ministerkonference (MC12)

........................................................................................2

2. EU’s handelsrelationer til USA

.....................................................................................................6

3. EU’s handelsrelationer til Kina

....................................................................................................8

Rådsmøde nr. 3876 (udenrigsanliggender - handel) den 3. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 3/6-22 samt notat vedr. forslag i WTO vedr. intellektuelle ejendomsrettigheder og COVID-19-vacciner

WTO’s 12.

ministerkonference (MC12)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte forventningerne til WTO’s næste ministerkonference (MC12),

som afholdes den 12.-15.

juni i Genève. Drøftelsen ventes at fokusere på de primære forhandlingsspor: Forhandlingerne om en aftale om

miljøskadelige fiskerisubsidier,

WTO’s bidrag til en mere ligelig global adgang til COVID-19-vacciner,

landbrug

og WTO-reformer. Forventningerne til MC12 er beherskede, og Ruslands invasion af Ukraine har skabt yderli-

gere usikkerhed om afviklingen af ministerkonferencen. EU arbejder fortsat for at sikre, at MC12 leverer kon-

krete resultater og sætter retning for reformarbejdet. Regeringen

bakker stærkt op om EU’s

aktive indsats og det

multilaterale handelssystem med WTO i centrum.

2. Baggrund

WTO’s 12. ministerkonference (MC12) skulle have været afholdt i Genève fra den 30. november

- 3. december 2021, men blev udskudt pga. omikron-variantens fremkomst. Ministerkonferencen

ventes i stedet afholdt i Genève fra den 12.-15. juni 2022.

Efter to relativt vellykkede ministerkonferencer i 2013 og 2015 var MC11 i Buenos Aires i 2017

karakteriseret af stilstand og stor politisk uenighed mellem især Trump-administrationen i USA

og udviklingslandene anført af Indien og Sydafrika. Hertil kommer tvistbilæggelsessystemets

krise som følge af amerikansk blokering af appelorganet. Senest har Ruslands invasion af Ukraine

kraftigt påvirket stemningen og forhandlingerne i WTO. Under møder fordømmer EU, USA og

ligesindede lande løbende det russiske angreb på Ukraine, ligesom man undgår at forhandle di-

rekte med Rusland. Den samme gruppe lande har desuden frataget Rusland den MFN-status

(mestbegunstigelsesstatus), som WTO’s medlemmer ellers nyder i samhandelen

med hinanden.

Med dette som bagtæppe er det forventningen, at MC12 vil blive holdt i et mindre format, og at

omfanget af forhandlinger på selve ministerkonferencen vil blive søgt begrænset. Som en konse-

kvens vil man i endnu højere grad end vanligt forsøge at finde mulige landingsbaner i forhandlin-

gerne forud for konferencen. Omvendt er der risiko for, at man må nedtone forventningerne og

i højere grad lægge op til at gøre status. For EU er det fortsat vigtigt, at MC12 leverer konkrete

resultater og bidrager med fremtidig retning for organisationen, idet ambitionerne for MC12 pri-

mært er fokuseret på fire spor: 1) Færdigforhandling af en aftale om forbud mod miljøskadelige

fiskerisubsidier, 2) indgåelse af en aftale

vedrørende WTO’s bidrag til en mere ligelig global

ad-

gang til COVID-19-vacciner, 3) fastsættelse af mere konkret retning og rammer for reformarbej-

det og 4) opnåelse af resultater på landbrug.

Aftalen om miljøskadelige fiskerisubsidier er den mest vidtrækkende multilaterale aftale for alle

medlemmer, der i øjeblikket er under forhandling i WTO. Forhandlingerne var del af den oprin-

delige Doha-runde og sigter mod at forbyde visse former for miljøskadelige fiskerisubsidier. Det

drejer sig særligt om subsidier, der bidrager til ulovligt, u-rapporteret og ureguleret fiskeri, samt

subsidier, der bidrager til overkapacitet og overfiskeri.

Forhandlingsprocessen knytter an til FN’s

verdensmål for bæredygtig udvikling, da delmål 14.6 netop fastsætter en målsætning om indgåelse

af en WTO-aftale om fiskerisubsidier. Mens forhandlingerne om fiskerisubsidier bevægede sig

fremad i efteråret 2021, har de i 2022 været præget af stilstand. EU og ligesindede medlemmer vil

søge at genskabe sidste års momentum frem mod MC12. Det er usikkert, om det vil lykkes. Hvis

der skal kunne landes en aftale på MC12, vil det kræve kompromisser på flere vanskelige spørgs-

mål. Nogle af de primære udeståender vedrører udviklingslandenes forpligtelser (såkaldte SDT-

bestemmelser), aftalens påvirkning af brændstof-subsidier og fiskeripartnerskabsaftaler samt om-

fanget af de såkaldte

”bæredygtighedsundtagelser”, der tillader fortsat subsidiering, såfremt fiske-

riet sker på tilstrækkelig bæredygtig vis. På flere af disse spørgsmål kan der opstå et vist pres på

EU for at give indrømmelser. Herudover har USA fremsat forslag om, at aftalen også skal adres-

sere tvangsarbejde i fiskerierhvervet; forslaget støttes af EU.

For så vidt angår

WTO’s respons på COVID-19-pandemien,

har der siden foråret 2020 pågået

drøftelser, hvor især Indien og Sydafrikas forslag

fra oktober 2020 om en ”TRIPS waiver” har fået

meget opmærksomhed. EU har fremsat forslag om smidigere og mere effektiv brug af tvangsli-

censer samt andre handelspolitiske tiltag. Senest har EU, USA, Indien og Sydafrika udarbejdet et

tekstforslag til et muligt kompromis vedr. intellektuelle ejendomsrettigheder og COVID-19-vacci-

ner. EU har tilkendegivet at kunne acceptere forslaget, men det afventer endnu formel godkendelse

fra USA, Indien og Sydafrika. I denne måned er forslaget delt med den fulde WTO-medlemskreds,

og der ventes nu forhandlinger frem mod MC12. Med kompromisforslaget vil udviklingslandene

få nemmere adgang til at producere og eksportere COVID-19-vacciner uden patenthavers sam-

tykke. Forslaget vil ekstraordinært og i en tidsbegrænset periode skabe simplere procedurer end

under det nuværende tvangslicenssystem. Det sikres dog fortsat, at der skal ydes en rimelig kom-

pensation for brug af patentet til patenthaveren, ligesom den grundlæggende beskyttelse af patent-

rettigheder, som fastlagt i TRIPS-aftalen, ikke ophæves. Kompromisforslaget omfatter kun CO-

VID-19-vacciner, men lægger op til, at det inden for et halvt år skal besluttes, om anvendelsesom-

rådet skal udvides til terapeutisk behandling og diagnosticering.

Vigtigheden af reformarbejdet understreges af, at WTO står ved en skillevej: Hvis der i de kom-

mende år ikke gøres fremskridt med reformer inden for alle tre sider af organisationens virke

(forhandling af nye aftaler, tvistbilæggelse og administration af de eksisterende aftaler), kan den

gå i stå og miste terræn som central ramme for international handelspolitik. Den relativt nye ge-

neraldirektør Ngozi Okonjo-Iweala tiltrådte sin stilling i februar i 2021 og har understreget nød-

vendigheden af reformer. USA har under Biden-administrationen taget initiativ til at igangsætte

en bred dialog mellem medlemslandene om reform af tvistbilæggelsessystemet efter lang tids be-

grænset engagement i WTO, men det reelle amerikanske engagement er fortsat uklart.

I et anneks til sin nye handelspolitiske strategi fra februar 2021 har EU på sin side fremlagt et

omfattende reformforslag, der sigter på reform inden for alle WTO’s funktionsområder. Hvad

angår forhandlinger af nye aftaler, foreslås det bl.a. at gøre plurilaterale aftaler, dvs. aftaler blandt

et udsnit af WTO’s medlemmer,

til en integreret del af organisationens regelsæt. Det vil i givet

fald styrke de bestræbelser, EU og ligesindede p.t. gør sig for at modernisere

WTO’s

regelsæt

med aftaler om den moderne økonomi, ikke mindst digital handel. Inden for tvistbilæggelse læg-

ger reformpapiret op til et forlig med USA om reformer af WTO’s appelorgan, og i forhold til

administration af eksisterende aftaler foreslås bl.a. styrkede krav til gennemsigtighed og notifika-

tion af nationale handelsregulerende tiltag. Endelig er der ambitiøse forslag om styrkelse af bære-

dygtig handel inden for WTO og om

revision af WTO’s regler om subsidier og statsejede virk-

somheder, så de bedre kan imødegå negative effekter af f.eks. den kinesiske statskapitalisme.

Landbrug er et kerneområde i WTO, og pga. krigen i Ukraine er fokus nu særligt på fødevarefor-

syningssikkerhed, herunder emner som eksportrestriktioner og transparens vedrørende land-

brugsregulering. Udviklingslandene ønsker også resultater på vanskeligere emner, bl.a. offentlige

fødevareopkøbsprogrammer og landbrugsstøtte. Medlemmerne står langt fra hinanden, og det er

sandsynligt, at MC12 kun i begrænset omfang vil kunne levere resultater på landbrugsområdet.

Det er ikke forventningen, at der i forbindelse med MC12 vil være stort fokus på igangværende

plurilaterale forhandlinger, efter at der i december 2021 blev opnået resultater inden for flere så-

danne spor, ikke mindst indgåelse af en aftale om national regulering af tjenesteydelser. Mindre

grupper af medlemmer, herunder EU, vedtog også politiske erklæringer, der forhåbentlig vil bane

vejen for konkrete tiltag i WTO-regi inden for handel og klima/miljø om bl.a. reform af subsi-

dier til fossile brændstoffer og liberalisering af handel med grønne varer og tjenesteydelser. For-

handlingerne om en plurilateral aftale om investeringslettelse til gavn for udvikling skrider

fremad i et pænt tempo, og der skønnes mulighed for at afslutte forhandlingerne ultimo 2022.

Endelig har WTO siden 1998 forlænget toldfriheden for handel med digitale produkter ved alle

sine ministerkonferencer. Indien, Sydafrika og Indonesien har med støtte fra en række udvik-

lingslande talt for, at toldfriheden afskaffes ved MC12. EU, USA og samtlige industrilande er

imod en ophævelse. Udfaldet af disse forhandlinger er fortsat uvist.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte forventningerne til MC12 og EU’s prioriteter, baseret på en orientering fra

Kommissionen. Fokus forventes at være på de primære forhandlingsspor: Miljøskadelige fiskeri-

subsidier,

WTO’s bidrag til en mere ligelig global adgang til COVID-19-vacciner,

landbrug, her-

under fødevareforsyningssikkerhed, og WTO-reformer. Herudover må der også ventes fokus på

håndteringen af Rusland i WTO i lyset af angrebet på Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelsen medfører ikke i sig selv behov for ændringer af dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien, EU’s budget, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene bred opbakning til, at EU fortsat skal arbejde aktivt for et stærkt

og regelbaseret multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i reform af WTO,

og at EU derfor også skal bidrage konstruktivt til et positivt resultat fra MC12.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.

Regeringen støtter, at EU skal presse på for at sikre, at MC12 leverer konkrete resultater, herun-

der særligt om miljøskadelige fiskerisubsidier og COVID-19-vacciner, og at MC12 herudover bi-

drager med retning for det fremadrettede reformarbejde.

Fsva. fiskerisubsidier er det vigtigt, at en eventuel aftale især begrænser de mest miljøskadelige

fiskerisubsidier og hermed giver et meningsfuldt bidrag til FN Verdensmål 14 om bæredygtighed

i havene. En aftale vil herudover have systemisk betydning som den første omfattende multilate-

rale aftale i WTO-regi i længere tid og som den første WTO-aftale på bæredygtighedsområdet.

Fsva. COVID-19-vacciner ønsker regeringen, at WTO leverer konkrete resultater, der kan bi-

drage til øget global adgang til vacciner, og er rede til at drøfte alle forslag til det formål. På den

baggrund støtter regeringen forslaget fra EU, USA, Indien og Sydafrika som basis for et kompro-

mis i WTO. Regeringen vurderer, at et kompromis på dette grundlag i betragtning af den ekstra-

ordinære situation skabt af COVID-19 vil hjælpe udviklingslandene med at adressere konkrete

udfordringer, f.eks. med brugen af tvangslicenser. Samtidig vil grundlæggende beskyttelse af in-

tellektuelle ejendomsrettigheder fortsat blive respekteret, da aftalen ikke ophæver disse rettighe-

der, men alene ophæver og forenkler procedurekrav ved brug af patenter uden patentshavers

samtykke ift. COVID-19-vacciner. Det er dog vigtigt, at kompromisløsningen ikke danner præ-

cedens. Endvidere bør den efter regeringens opfattelse ledsages af andre handelspolitiske tiltag,

der adresserer de væsentligste udfordringer for global vaccineadgang,

jf. EU’s konkrete forslag

om nedbringelse af eksportrestriktioner, fremme af hurtig toldbehandling mm. Hertil kommer

udviklingspolitiske initiativer uden for WTO-regi om at understøtte udrulning af vacciner f.eks. i

forhold til svage sundhedssystemer og vaccineskepsis.

Fsva. landbrug støtter regeringen, at der på MC12 fokuseres på fødevareforsyningssikkerhed

samt åbne fødevareforsyningskæder. Regeringen ønsker, at EU bidrager konstruktivt til forhand-

lingerne om landbrug, også når det kommer til mere vanskelige spørgsmål. For mange udvik-

lingslande er resultater på landbrug en central prioritet, og hvis der ikke sikres løbende frem-

skridt, kan det være med til at bremse arbejdet i WTO mere generelt.

Regeringen støtter et ambitiøst reformspor i WTO med opdatering af de fælles handelsregler, så-

ledes at disse i højere grad fremmer international handel, der er fri, fair og bæredygtig og baseret

på lige globale konkurrencevilkår. I forhold til bæredygtighed ønsker regeringen større fokus i

WTO på klima- og miljømæssige spørgsmål og på fremme af arbejdstagerrettigheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forberedelse af MC12 har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18.

november 2021. Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008.

EU’s handelsrelationer til USA

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet ventes en orientering fra Kommissionen og efterfølgende drøftelse om det aktuelle handelspolitiske

forhold mellem EU og USA med særligt fokus på mødet i det fælles handels- og teknologiråd den 15.-16. maj

d.å. Overordnet er der er positivt momentum i EU/USA-relationen på det handelspolitiske område, senest ek-

semplificeret i tæt koordination og samarbejde om økonomiske sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukra-

ine. Samtidig består en række udfordringer, herunder bl.a.

USA’s

kvotebaserede model for import af europæisk

stål og aluminium, ligesom der er forskelle i tilgangen til WTO. Regeringen ser USA som en tæt allieret og støt-

ter, at EU arbejder aktivt og konstruktivt for et stærkt transatlantisk samarbejde med USA også på det økono-

miske område.

2. Baggrund

Overordnet set er det transatlantiske forhold på det handelspolitiske område forbedret betydeligt

siden Bidens tiltræden som præsident. Den nye amerikanske administration har tilkendegivet

øget politisk vilje til tættere samarbejde og fornyet engagement med alliancepartnere, herunder

ikke mindst EU, også på det handelspolitiske område. Biden-administrationens handelspolitiske

prioriteter omfatter bl.a. fair og ordentlige løn- og arbejdsvilkår, integration af klima- og miljø-

hensyn i handelspolitikken og en fælles tilgang til Kina sammen med allierede, særligt i forhold til

tvangsarbejde og unfair handelspraksis.

En række irritationsmomenter i den bilaterale samhandel består endnu, og der er stadig forskel-

lige tilgange bl.a. til WTO, men særligt efter Ruslands invasion af Ukraine står det værdibaserede

handelspolitiske samarbejde mellem EU og USA stærkere, end det har gjort i lang tid. Det gælder

ikke mindst samarbejdet inden for rammerne af det fælles handels- og teknologiråd (TTC), der

blev etableret i juni 2021.

Det første højniveaumøde i TTC på politisk niveau fandt sted i september 2021 i Pittsburgh.

Den 15.-16. maj 2022 afholdes det andet TTC-højniveaumøde i Paris. Håndteringen af Rusland

og et styrket sikkerhedspolitisk aspekt i handelspolitikken forventes at udgøre en overligger for

mødet og den tilknyttede fælleserklæring, herunder med fokus på eksportkontrol og forsynings-

sikkerhed. Erklæringen ventes desuden at indeholde målsætninger for det fremtidige samarbejde

og dialogen bl.a. vedrørende kunstig intelligens, tech-standarder og sikker infrastruktur inden for

informations- og kommunikationsteknologi i forhold til tredjelande. Ligeledes ventes der at blive

etableret en separat dialog om handels- og arbejdstagerrettigheder i TTC-regi med deltagelse af

eksterne interessenter fra bl.a. arbejdstager- og arbejdsgiverside.

Fsva. de bilaterale uoverensstemmelser mellem EU og USA blev der på EU/USA-topmødet i

2021 vedtaget en femårig våbenhvile i den langstrakte strid om WTO-stridig statsstøtte til flypro-

duktion såvel i Europa (Airbus) som i USA (Boeing), inden for hvilken man vil forsøge at finde

en permanent løsning. Ift. den amerikanske straftold på europæisk stål og aluminium (den så-

kaldte

”232-told”) blev EU og USA i oktober 2021 enige om en kvotebaseret model, som sikrer

toldfrihed i USA for europæisk metaller inden for en kvantitativ mængde svarende til importens

størrelse før 2018, til gengæld for at EU suspenderer sine modbalancerende toldforhøjelser på

bl.a. amerikanske motorcykler og sin tvistbilæggelsessag ved WTO. Ved samme lejlighed aftaltes

det at tage skridt til en global aftale om at begrænse overkapacitet i stål- og aluminiumssektoren

og samtidig mindske dens klimaaftryk. Parterne ventes i 2024 at kunne præsentere en fælles mo-

del for fastlæggelse af karbonindholdet i handlet stål og aluminium, der kan tjene som udgangs-

punkt for forhandlinger med andre handelspartnere.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på rådsmødet at give en orientering om det aktuelle handelspolitiske for-

hold mellem EU og USA med særligt fokus på forløbet af højniveaumødet i TTC den 15.-16.

maj 2022.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for drøftelsen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant for drøftelsen.

7. Konsekvenser

Drøftelsen ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for

EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Aftaler

om fjernelse af told på amerikanske og europæiske varer har konsekvenser for dansk eksport og

import.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU’s

medlemslande forventes generelt at støtte Kommissionens tilgang om at udnytte de forbed-

rede muligheder for dialog og samarbejde til at engagere USA i et tættere transatlantisk handels-

politisk partnerskab, herunder i TTC. Samtidig kan evt. ventes kritiske røster fra medlemslande,

der trods tilfredshed med den seneste udvikling i forholdet ser risiko for, at USA i sidste ende

primært er optaget af at fremme egne amerikanske interesser og ikke nødvendigvis er en pålidelig

allieret for EU på sigt. I sagerne om told, herunder Airbus/Boeing-tvisterne, forventes medlems-

landene at støtte Kommissionens overordnede tilgang om at søge forhandlede løsninger, undgå

eskalering og samtidig håndhæve EU's rettigheder.

10. Regeringens generelle holdning

USA er en helt central alliancepartner for Danmark også på det handelspolitiske område. Rege-

ringen støtter, at EU indgår aktivt og konstruktivt i handelspolitiske forhandlinger med USA om

at sikre et stærkt strategisk transatlantisk partnerskab baseret på fælles demokratiske værdier, her-

under i TTC, som samtidig kan bidrage til at fremme en ambitiøs, fair og bæredygtig europæisk

handelspolitik baseret på åbne markeder, regelbaseret samarbejde og et stærkt multilateralt enga-

gement.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s handelsrelationer til USA har senest været forelagt

Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring den 11. november 2021.

EU’s handelsrelationer til Kina

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet

ventes en orientering ved Kommissionen samt udveksling af synspunkter om EU’s handelsrelationer

til Kina, herunder i form af indspil til EU-China High Level Economic and Trade Dialogue-møde, der finder

sted ultimo juni.

EU’s forhold til Kina tager udgangspunkt i EU-institutionernes

fællesmeddelelse fra 2019, som

fastslår behovet for at anskue Kina både som økonomisk konkurrent, partner og systemisk rival. Relationen er

blevet yderligere anspændt i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter EU-tilgangen og ar-

bejder for EU-enighed over for Kina på det handelspolitiske område.

2. Baggrund

Kina har stigende kommerciel og økonomisk betydning for EU og for Danmark. Til trods for

aftagende vækstrater de senere år ventes Kina at stå for 25 pct. af væksten i verdensøkonomien

frem mod 2030. Danmarks eksport til Kina er tredoblet siden 2005, og over 500 danske virksom-

heder har etableret sig på det kinesiske marked. Samtidig oplever danske og europæiske virksom-

heder stigende udfordringer i konkurrencen med kinesisk erhvervsliv

–

både i Kina, på de glo-

bale markeder

samt i EU’s indre marked –

i form af ulige markedsvilkår, mangelfuld beskyttelse

af intellektuelle rettigheder, statssubsidiering og tvungen teknologioverførsel.

Parallelt er der en udbredt stigende bekymring i EU over Kinas ageren globalt, herunder i Eu-

ropa. F.eks. udstiller Litauen/Kina-krisen behovet for, at EU styrker sin modstandskraft og evne

til i højere grad at stå sammen mod ydre pres på handels- og investeringsområdet. Mere overord-

net udfordrer Kinas evne og vilje til at forfølge egne politiske og økonomiske målsætninger, her-

under gennem alvorlige overtrædelse af menneskerettighederne,

EU’s grundlæggende værdier om

demokrati, frihed og åbenhed.

Udviklingen er afsæt for

EU’s skærpede

handelspolitiske tilgang over for Kina. Fællesmeddelel-

sen fra Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste fra marts 2019 fastslår behovet for at an-

skue Kina både som økonomisk konkurrent, partner og systemisk rival og gør det samtidig klart,

at EU ønsker fortsat at samarbejde med Kina f.eks. på klimaområdet, men ud fra klart definerede

interesser og principper med henblik på større ligevægt og gensidighed i de økonomiske relatio-

ner. I de senere år har EU styrket sin unilaterale værktøjskasse for bedre at kunne beskytte sig

mod misbrug af sit traditionelt meget åbne marked og bl.a. moderniseret de defensive handelsin-

strumenter og indført en mekanisme på EU-niveau vedr. screening af udenlandske investeringer,

ligesom Kommissionen har fremsat forslag om et instrument til at modgå brug af økonomisk

pres til politiske formål. EU er desuden aktivt engageret i at reformere WTO med henblik på at

gøre organisationen bedre i stand til at håndtere unfair handelspraksis, herunder fra kinesisk side.

I den seneste tid er EU’s forhold til Kina blevet yderligere anspændt. Kinas manglende vilje til at

fordømme Ruslands invasion af Ukraine bidrager til at øge de eksisterende modsætningsforhold

og var et centralt tema på EU/Kina-topmødet i april 2022. På det planlagte højniveaumøde om

handels- og økonomiske spørgsmål i juni ventes Kommissionen at modsætte sig enhver form for

økonomisk tvang og opfordre Kina til at ophæve restriktive foranstaltninger mod litauisk eksport

og, sikre arbejdstagerrettigheder, arbejde mod mere ligevægt og gensidighed i handelsrelationerne

og lempe COVID-restriktioner.

Det anspændte forhold komplicerer processen om EU og Kinas bilaterale investeringsaftale

(CAI), der blev færdigforhandlet ultimo 2020, men ligger stille som konsekvens af kinesiske

modsanktioner mod europæiske personer og enheder i marts 2021.

3. Formål og indhold

Rådet ventes på baggrund af en orientering fra Kommissionen at drøfte

EU’s handelsrelationer

til Kina, herunder hvorledes EU kan arbejde for mere ligevægt og gensidighed. Drøftelsen ventes

at tjene som Rådets indspil til højniveaumødet mellem EU og Kina om handels- og økonomiske

spørgsmål, der finder sted ultimo juni.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelsen medfører ikke i sig selv behov for ændringer af dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien.

8. Høring

Der har ikke været foretaget høringer forud for drøftelsen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i Rådet bred opbakning til, at EU skal anlægge en mere realistisk og strategisk handelspo-

litisk tilgang til Kina i lyset af de stigende udfordringer. Der er derimod ikke nødvendigvis fuld

enighed blandt medlemsstaterne om de konkrete forslag til instrumenter mv., der måtte flyde

heraf.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter den multifacetterede tilgang til Kina som på en og samme tid værende en øko-

nomisk konkurrent, partner og systemisk rival. Regeringen bakker desuden op om, at EU han-

delspolitisk skal arbejde for konkrete fremskridt, der holder Kina fast på tidligere løfter om ind-

rømmelser, herunder bl.a. i forhold til at genoptage økonomiske reformer, arbejde mod mere li-

gevægt og gensidighed i samhandelsrelationerne, sikre arbejdstagerrettigheder og lempe rejsere-

striktioner, der har hæmmet udvekslingen af personer og forstyrret forretningsaktiviteterne i den

seneste tid. Regeringen søger EU-enighed over for Kina på det handelspolitiske område.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Status for EU’s handelsrelationer

til Kina blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 9. november 2020.