Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3877 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Foreløbig dagsorden

–

forskning og rum

Forskningsdelen

Rådskonklusioner om principper og værdier for internationalt samarbejde

inden for forskning og innovation ............................................................................. 2

vedtagelse

Rådskonklusioner om forskningsevaluering og implementering af åben

videnskab ................................................................................................................. 4

- vedtagelse

Rådskonklusioner om europæiske missioner .......................................................... 8

- vedtagelse

16. maj 2022

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Rumdelen

Rådskonklusioner om EU’s tilgang til rumtrafikstyring

........................................ 112

- vedtagelse

Rådskonklusioner om Copernicus 2035 .............................................................. 134

- vedtagelse

Ref.-nr.

318260

Side 1/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Rådskonklusioner om principper og værdier for internationalt samar-

bejde inden for forskning og innovation

Vedtagelse

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådskonklusionerne udspringer af Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021

om den globale tilgang til forskning og innovation

–

Europas strategi for internatio-

nalt samarbejde i en verden i forandring. Yderligere bygger rådskonklusionerne vi-

dere på de rådskonklusioner, der blev vedtaget i september 2021 om samme

emne.

Med rådskonklusionerne fastholder Rådet fokus på internationalt forsknings- og in-

novationssamarbejde i et forandret globalt miljø. Formålet med rådskonklusio-

nerne er at sætte en retning for samarbejdet, herunder med fokus på at bevare

åbenhed i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og samtidig

fremme lige vilkår og gensidighed understøttet af grundlæggende værdier. Råds-

konklusionerne er bilagt en rådserklæring om Ruslands krig i Ukraine og konse-

kvenserne heraf for forskning og innovation.

Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Regeringen støtter et stær-

kere fokus på Unionens strategiske interesser i internationalt forsknings- og inno-

vationssamarbejde. Regeringen støtter en klog, balanceret og realistisk EU-tilgang

til internationalt samarbejde med større opmærksomhed på etiske og sikkerheds-

mæssige risici og dilemmaer. Princippet om strategisk autonomi bør dog ikke føre

til protektionisme. Internationalt samarbejde bør være så åbent som muligt; så luk-

ket som nødvendigt. Regeringen støtter rådserklæring om Ruslands krig i Ukraine

og konsekvenserne heraf for forskning og innovation. Budskabet heri er i tråd med

regeringens egen position på området.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne udspringer af Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021

om den globale tilgang til forskning og innovation

–

Europas strategi for internatio-

nalt samarbejde i en verden i forandring. Yderligere bygger rådskonklusionerne vi-

dere på de rådskonklusioner, der blev vedtaget i september 2021 om samme

emne.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at sætte en retning for samarbejdet

med fokus på at bevare åbenhed i internationalt forsknings- og innovationssamar-

bejde og samtidig fremme lige vilkår og gensidighed understøttet af grundlæg-

gende værdier.

I rådskonklusionerne understreges det, at EU's bilaterale samarbejder inden for

forskning og innovation skal have fokus på at gøre internationalt samarbejde mere

foreneligt med europæiske interesser og værdier, samt at de skal respektere EU's

åbne strategiske autonomi. En række værdier og principper nævnes, herunder vi-

denskabelig excellence, forskningsfrihed, integritet i forskning, etik, ligestilling mv.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Yderligere opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde videre med

problemstillinger knyttet til håndtering af udenlandsk indblanding rettet mod EU's

forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner.

Rådskonklusionerne er bilagt en rådserklæring om Ruslands krig i Ukraine og kon-

sekvenserne heraf for forskning og innovation. I erklæringen bakkes op om Kom-

missionens beslutning om at suspendere eksisterende samarbejder via Horisont

Europa med aktører knyttet til russiske institutioner. Yderligere understreges beho-

vet for, på koordineret vis og med respekt for nationale processer, at byde for-

skere fordrevet fra Ukraine velkommen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil støtte vedtagelsen af råds-

konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Regeringen støtter et stær-

kere fokus på Unionens strategiske interesser i internationalt forsknings- og inno-

vationssamarbejde. Regeringen støtter en klog og realistisk EU-tilgang til internati-

onalt samarbejde med større opmærksomhed på etiske, økonomiske og sikker-

hedsmæssige risici og dilemmaer. Princippet om strategisk autonomi bør dog ikke

føre til protektionisme. Internationalt samarbejde bør være så åbent som muligt;

så lukket som nødvendigt.

Regeringen støtter rådserklæringen om Ruslands krig i Ukraine og konsekven-

serne heraf for forskning og innovation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Rådskonklusioner om forskningsevaluering og implementering af

åben videnskab

Vedtagelse

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådskonklusionerne adresserer reform af forskningsevalueringssystemer i Eu-

ropa, åben videnskab og flersproglighed i akademiske udgivelser.

Ift. reform af forskningsevaluering, anføres det, at der i uhensigtsmæssig grad

lægges vægt på kvantitative indikatorer, og at dette kan have negative effekter på

forskningskvalitet, reproducerbarhed og forskningsintegritet. Konklusionerne udta-

ler støtte til et initiativ i regi af det Europæiske Forskningsrum, som søger at samle

institutioner, som er interesserede i reform, i en koalition, der kan gå forrest og af-

prøve nye tilgange.

Ift. åben videnskab påpeges udfordringer med stigende udgifter til tidsskrifter og

begrænset adgang til offentligt finansieret forskning og forskningsdata. Der udtales

støtte til initiativer, der kan styrke open acces, og der lægges vægt på, at forsk-

ningsdata gøres muligt at finde, tilgå, være uafhængig af systemer og muligt at

genavende (findable, accesable, interoperable og re-usable, FAIR).

Ift. flersproglighed lægges der vægt på, at forskningsresultater kommunikeres, at

det dette bl.a. med fordel kan gøres på flere sprog end engelsk, og at ny oversæt-

telsesteknologi kan bidrage hertil.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne genkalder konklusioner fra maj 2016 om en overgang til åben

videnskab (Open Science), som fremhæver åben videnskabs potentiale til at øge

kvalitet og effekt af forskning, samt rådskonklusioner om det Europæiske Forsk-

ningsrum fra december 2020 og maj 2021. Disse fremhæver vigtigheden af åben

videnskab og opfordrer til at fremme samme samt peger på udfordringerne med

de nuværende forskningsevalueringssystemer i Europa og behovet for at bevæge

sig mod en mere kvalitativ tilgang til evaluering. Konklusionerne bygger også på

Rådets henstilling af november 2021 om en pagt for forskning og innovation i Eu-

ropa, som bl.a. anbefaler, at medlemsstaterne lægger vægt på princippet om ex-

cellence i forskning, samt på rådskonklusioner fra november 2021, i særdeleshed

den politisk dagsorden for arbejdet i det Europæiske Forskningsrum 2022

–

2024,

som indeholder et katalog af frivillige tiltag.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne adresserer reform af forskningsevalueringssystemer i Eu-

ropa, åben videnskab og flersproglighed i akademiske udgivelser.

Forskningsevaluering (research assessment) dækker i denne sammenhæng over

vurdering af forskning, f.eks. i forbindelse med en konkret forskningsansøgning,

vurdering af forskere/forskningsgrupper f.eks. i forbindelse med ansættelse og

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

meritering og vurdering af forskningsinstitutioner f.eks. i forbindelse med finansie-

ring.

I rådskonklusionerne anerkendes, at forskningsevaluering skal have fokus på kva-

litet, excellence og effekt. Det anføres, at forskningsevaluering i dag har et for stort

fokus på kvantitative kriterier, som f.eks. publikationsbaserede indikatorer og på et

for smalt udvalg af forskningsresultater, f.eks. publikationer af nye resultater, men

ikke på efterprøvning af forskning eller på deling af datasæt

–

og at dette ikke er

fordrende for kvalitet, reproducerbarhed og integritet. Konklusionerne lægger såle-

des op til, at forskningsevaluering i højere grad skal vægte kvalitet over kvantitet

og flere typer forskningsprodukter.

Det understreges, at mens der mange steder er en proces i gang med at ændre

måden, forskning, forskere og forskningsinstitutioner vurderes på, så er processen

langsom, ujævn og fragmenteret på tværs af Europa. Det anføres, at der er behov

for, at der handles i fællesskab, mens der tages højde for nationale forskellighe-

der.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemslandende til, med udgangspunkt i neden-

stående seks principper, at fremme reform af forskningsevaluering fsva.:

a) Bedre balance mellem kvantitative og kvalitativ evalueringer

b) Anerkendelse af alle former for forskningsprodukter, inkl. bl.a. datasæt,

kode, metodologier, protokoller og patenter, og at data skal følge FAIR-

principper (findable, accessible, interoperable and re-usabel)

c) Mulighed for forskellige karriereveje og belønning af flere typer aktiviteter,

som f.eks. mentoraktivitet, entreprenørskab, undervisning, ledelse, samar-

bejde med erhvervsliv m.m.

d) Tage højde for forskelle mellem forskningsdiscipliner, og for hele spekteret

fra grundlæggende til anvendt forskning og for forskellige karrierestadier

e) Prioritere etik og integritet højest og undgå incitamenter, der modvirker

dette

f) Understøtte diversitet, ligestilling og kvinder i forskning.

Det understreges, at peer review mere end nogensinde spiller en vigtig rolle, og at

forskere skal være i kernen af reformprocesserne. Der lægges vægt på, at evt. til-

tag skal laves i tæt samarbejde med forskere og med respekt for forskningsfrihed

og den institutionelle autonomi. Konklusionerne byder således et europæisk initia-

tiv i regi af det europæiske forskningsrum velkommen. Initiativet skal facilitere

etablering af en koalition af forskningsinstitutioner, som ønsker at udvikle og im-

plementere konkrete tiltag til reform af forskningsevaluering. Medlemsstaterne op-

fordres til at understøtte og promovere deltagelse i initiativet.

Åben videnskab (open science) dækker her over både åben adgang til forsknings-

publikationer og til forskningsdata. Begrebet bruges her til at adressere den pro-

blematik, at en stor del af den offentligt finansierede forskning kun er tilgængelig

gennem via kostbare private tidskrifter, og at megen forskningsdata kun er van-

skeligt eller slet ikke tilgængelig, hvilket bl.a. kan gøre det svært for andre forskere

at efterprøve et forskningsresultat eller bygge videre på det. Det understreges, at

COVID-19 har vist fordelene ved åben videnskab og ved umiddelbar adgang til

forskningspublikationer og data.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Rådskonklusionerne inviterer derfor Kommissionen til at arbejde på rammer, der

muliggør uhindret adgang til og genbrug af offentligt finansiererede forskningsre-

sultater og forskningsdata til forskningsbrug. Rådskonklusionerne byder derfor

etableringen af både offentlige og private platforme for open acces publicering vel-

kommen, herunder Kommissionens platform for open acces publicering (Open Ac-

cess Europe). Konklusionerne understreger, at en diversitet af open access tids-

skrifter og platforme skal opmuntres, og at forfattere af videnskabelige publikatio-

ner og/eller deres institutioner skal bevare nok rettigheder til deres publikationer,

så open acces sikres. Rådskonklusionerne beder Kommissionen og medlemslan-

dene om at monitorere udviklingen af publiceringskanaler og publiceringsudgifter.

Udvikling af flersproglighed i europæiske akademiske publikationer

Konklusionerne om flersproglighed i akademiske udgivelser tager udgangspunkt i,

at engelsk er blevet lingua franca for international forskning og forskningssamar-

bejde, og at det ofte vil kræve andre udgivelsesformater, mindre teknisk sprog og

flersproglighed at kommunikere forskningsresultater til et ikke-akademisk publi-

kum. Der peges på COVID-19 som et eksempel på nødvendigheden af adgang til

nye og troværdige forskningsresultater, og at adgang til disse på alle europæiske

sprog vil være en fordel ift. hurtig og passende politiske tiltag og dissemination af

forskningsresultater i medierne. Det anføres, at fremskridt inden for automatisk og

semi-automatisk oversættelse er store. Medlemsstaterne opfodres på den bag-

grund til, på frivillig basis, at eksperimentere med flersproglighed ift. udvalgte aka-

demiske udgivelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil støtte vedtagelsen af råds-

konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte vedtagelsen af konklusionerne. Regeringen er enig i, at

forskningsevaluering skal fokusere på kvalitet, excellence og effekt af forskning,

og at bibliometriske indikatorer ikke skal bruges uhensigtsmæssigt meget. Rege-

ringen er enig i, at forskere og forskningsinstitutionerne skal være de drivende

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

kræfter i en sådan justering af forskningsevaluering, og at dette med fordel kan

gøres i dialog med andre forskningsinstitutioner på tværs af Europa. Regeringen

støtter endvidere, at forskningsresultater og forskningsdata i videst muligt omfang

gøres tilgængelige for andre forskere og ser positivt på udvikling af flere platforme

til deling af videnskabelige resultater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Rådskonklusioner om europæiske missioner

Vedtagelse

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

En mission er et instrument i Horisont Europa. I rådskonklusionerne udfoldes mis-

sionsbegrebet og særligt styringen af missionerne

–

både den såkaldte portefølje-

tilgang, og der introduceres yderligere begreber om hhv. den horisontale og den

vertikale styring. Nødvendigheden af borgerinddragelse i missionerne understre-

ges samt behovet for monitorering og evaluering af missionerne.

Regeringen bakker op om vedtagelsen af rådskonklusionerne. For regeringen er

det væsentligt, at midler fra Horisont Europa udelukkende bruges til at understøtte

forskning og innovation. Regeringen anerkender, at missionerne er et nyt, kom-

plekst og meget ambitiøst instrument og finder, at styringen af missionerne forsat

kan udvikles og forbedres. Når der finansieres projekter under missionerne via

porteføljetilgangen er det vigtigt, at dette sker med respekt for de overordnede kri-

terier i Horisont Europa

–

særligt det såkaldte excellence-princip, der er forudsæt-

ningen for programmets høje EU-merværdi.

Regeringen finder arbejdet med borgerinddragelse væsentligt, men finder ikke, at

borgerinddragelse skal italesættes som en selvstændig målsætning på niveau

med innovative løsninger. Regeringen finder det fornuftigt, at der arbejdes på en

effektiv og succesfuld implementering af de eksisterende missioner inden det

eventuelt overvejes at igangsætte yderligere.

2. Baggrund

Med vedtagelsen af Horisont Europa gav Europa-Parlamentet og Rådet Kommis-

sionen mandat til at indføre

”missioner”.

En mission er en portefølje af excellence-

baserede aktiviteter, der går på tværs af sektorer og videnskabelige discipliner, og

som inden for en given tidsramme skal opnå målbare resultater, som ikke kunne

være opnået ved individuelle aktiviteter. Disse aktiviteter skal have betydning for

samfundet og for politiske processer igennem den videnskab og teknologi, der ud-

vikles, og være relevant for et bredt udsnit af Europas befolkning.

Missionerne skal kunne takle vanskelige samfundsmæssige udfordringer, som af

natur kræver en tværfaglig tilgang. Dertil har missionstilgangen også til hensigt at

kommunikere bedre om indsatsen til den enkelte borger. Det handler om ny forsk-

ning og innovation, men også om at informere og inddrage Europas borgere i pro-

cessen.

Der er igangsat fem missioner inden for 1) kræft, 2) tilpasning til klimaforandringer,

3) have og vand, 4) klimaneutrale og intelligente byer samt 5) sund jordbund og

fødevarer.

3. Formål og indhold

Missionerne udspringer af Horisont Europa og er forankret heri, men det under-

streges i rådskonklusionerne, at Horisont Europa udelukkende skal finansiere de

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

dele af missionerne, der er knyttet til forskning og innovation. Det er op til Kommis-

sionen at sikre synergi med andre EU-programmer og herunder også finde finan-

siering til de dele af missionerne, der ikke handler om forskning og innovation.

Medlemsstaterne opfordres til også at bakke op om missionerne nationalt, regio-

nalt og lokalt.

Rådskonklusionerne kommer ind på nødvendigheden af, at missionerne har en ef-

fektiv styring. En lange række forskellige aktører skal både arbejde sammen og ar-

bejde parallelt med forskellige elementer knyttet til missionen

–

den såkaldte por-

teføljestyring. Rådskonklusionerne beskriver, hvordan missionerne her ud over

styres via en hhv. horisontal og vertikal tilgang. Den horisontale tilgang indbefatter

Kommissionens interne arbejde med missionerne i de forskellige dele af Kommis-

sionen samt arbejdet med at skabe synergi til andre EU-programmer. Den verti-

kale tilgang indbefatter arbejdet med at koordinere missionen med indsatser og in-

strumenter på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Rådskonklusionerne udfolder missionernes målsætning om borgerinddragelse og

understreger, at borgere skal inddrages i alle faser af missionerne fra identifikation

af missioner til implementering og monitorering.

Afslutningsvis kommer rådskonklusionerne ind på behovet for grundig evaluering

og monitorering af missionerne. Det understreges, at der ikke skal igangsættes

nye missioner, før de nuværende er succesfuldt implementeret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil støtte vedtagelsen af råds-

konklusionerne

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen bakker

op om de fem valgte missionsområder, som alle er store og væsentlige samfunds-

udfordringer på tværs af EU. Fælles for alle missionerne er, at de alle, i større eller

mindre grad, rummer en forsknings- og innovationsudfordring, og der er behov for

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 9/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

et skarpere fokus på disse elementer. For regeringen er det væsentligt, at midler

fra Horisont Europa udelukkende bruges til at understøtte forskning og innovation.

Regeringen anerkender, at missionerne er et nyt, komplekst og meget ambitiøst

instrument og finder, at styringen af missionerne forsat kan udvikles og forbedres.

Når der finansieres projekter under missionernes porteføljer via arbejdsprogram-

met for Horisont Europa, er det vigtigt, at dette sker med respekt for de overord-

nede kriterier i Horisont Europa

–

særligt det såkaldte excellence-princip, der er

forudsætningen for programmets høje EU-merværdi.

Regeringen finder arbejdet med borgerinddragelse væsentligt, men finder ikke, at

borgerinddragelse skal italesættes som en selvstændigt målsætning på niveau

med innovative løsninger.

Regeringen finder det fornuftigt, at der arbejdes på en effektiv og succesfuld im-

plementering af de eksisterende missioner, inden det eventuelt overvejes at igang-

sætte yderligere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for udvalget.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 10/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Rådskonklusioner om

EU’s tilgang

til rumtrafikstyring

Vedtagelse

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det franske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som

fremhæver, at den øgede trafik i rummet og den stigende mængde af rumskrot

gør, at EU bør arbejde på at sikre sine rumaktiver ved at skabe fælles regler for

rumtrafikstyring og fremme et fælles regelsæt på globalt plan.

Regeringen kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner og finder fokus

på monitorering af kystområder vigtig, ikke mindst i relation til klimaforandringerne.

2. Baggrund

Det franske EU-formandskabs udkast til rådskonklusioner har afsæt i Kommissio-

nens meddelelse om en handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og

rumindustrien af 22 februar 2021, rådskonklusioner om plads for alle af 26. no-

vember 2021, rådskonklusioner om New Space for mennesker af 28. maj 2021

samt rådskonklusioner om orientering om det europæiske bidrag til etablering af

nøgleprincipper for den globale rumøkonomi af 11. november 2020.

3. Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har fokus på, at EU skal bidrage til

den globale udfordring med at skabe sikker rumtrafik. Der fokuseres i rådskonklu-

sionerne på, at EU skal styrke sin evne til at overvåge, afhjælpe og afbøde risici i,

fra og til rummet for at beskytte europæiske rumaktiver og opretholde sikker ad-

gang til rummet samt fredelig og bæredygtig udnyttelse af det ydre rum.

Rådskonklusionerne tilskynder desuden til, at Kommissionen og medlemsstaterne

arbejder på at koordinere lovgivning og standardisering af rumtrafik, med respekt

for medlemsstaternes nationale kompetence, som på sigt skal konsolidere et EU-

regelsæt for rumtrafikstyring. Der sættes hertil et særligt fokus på at skabe ret-

ningslinjer for rumskrot, som skal begrænse udviklingen af nyt affald i rummet.

Rådskonklusionerne fokuserer også på en styrkelse af EU’s stemme på den inter-

nationale scene ved at fremme den europæiske tilgang til rumtrafikstyring, herun-

der samarbejde, koordinering, kommunikation om data og tjenester.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 11/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at der er behov for bedre trafikstyring i rummet. Rumaffald er

et voksende problem, og antallet af satellitter stiger markant, hvilket øger risikoen

for kollisioner i rummet og dermed dannelsen af mere rumaffald.

Udfordringen med øget trafik i rummet er et globalt problem. Regeringen finder det

derfor vigtigt, at der søges en global løsning på udfordringerne med øget trafik i

rummet og ser derfor en fælles EU holdning som et vigtigt redskab til at opnå

større gennemslagskraft internationalt, herunder i FN-regi.

Regeringen kan støtte, at EU vil styrke den europæiske evne til overvåge og spore

trafik og rumaffald, og at dette skal medvirke til at gøre EU mindre afhængigt af

data fra tredjelande.

Regeringen finder det relevant, at man vil se på, hvordan man med respekt for

medlemsstaternes nationale kompetence deler erfaringer og koordinerer eventu-

elle nationale standarder og lovgivning på området.

Regeringen finder det vigtigt, at arbejdet med en fælles EU-tilgang til trafikstyring i

rummet tager behørigt hensyn til europæiske virksomheders konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 12/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Rådskonklusioner om Copernicus 2035

Vedtagelse

KOM-dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det franske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om

jordobservationsprogrammet Copernicus. Rådskonklusionerne har sigte på, at EU

skal udarbejde en vision for Copernicus-tjenesterne, som skal øge deres evne til

at håndtere samfundsmæssige udfordringer. Regeringen støtter formandskabets

udkast til rådskonklusioner.

2. Baggrund

Med rådskonklusionerne videreføres det portugisiske EU-formandskabs og det ty-

ske EU-formandskabs fokus på at skabe en global konkurrencedygtig og uaf-

hængig europæisk rumsektor.

3. Formål og indhold

Copernicus

er EU’s jordobservationsprogram,

der observerer planeten Jorden og

dens miljø til gavn for Europas borgere.

Med rådskonklusionerne understreges, at Copernicus er et vigtigt værktøj for of-

fentlige myndigheder, herunder på områder som biodiversitet og økosystemer, for-

urening, sundhed, naturressourcer, ren energi, transport og intelligent mobilitet, fø-

devarer og vandressourcer, bæredygtig havforvaltning, kystområder, skovbrug,

bæredygtigt landbrug og katastrofehåndtering.

Rådskonklusionerne har sigte på, at EU bør forbedre Copernicus-tjenesterne, her-

under skal in-situ- og rumobservationskapaciteter og -data forbedres og udvides til

nye typer af observationskapaciteter og til nye tjenester baseret på opdaterede vi-

denskabelige og institutionelle brugerkrav og drage fordel af den nyeste teknologi-

ske og videnskabelige viden.

Den nye vision for Copernicus skal tage højde for de vigtigste tendenser i forhold

til dets kernebrugere og nøje følge EU’s og dens medlemsstaters politiske priorite-

ter, miljømæssige udfordringer og teknologiske fremskridt, samtidig med at den

skal stræbe efter at øge evnen til at håndtere samfundsmæssige udfordringer un-

der tre søjler: Den grønne pagt, især klimaudfordringen, den digitale omstilling og

civil sikkerhed, der sammen bidrager til et mere modstandsdygtigt Europa.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 13/14

Rådsmøde nr. 3877 (konkurrenceevne) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 10/6-22, forskning og rum

Ikke relevant.

8. Høring

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at kunne støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne. Copernicus-tjenesterne bidrager allerede i

dag med en væsentlig del af den viden, vi har om jordens klima og tilstand, og vil

fremover kunne bidrage yderligere med data, der kan understøtte forskere, virk-

somheder og myndigheder i at forstå og finde bæredygtige løsninger på klimaud-

fordringerne. Regeringen støtter derfor, at formandskabets udkast til rådskonklusi-

oner anbefaler fortsat at prioritere klimaforandringerne og klimatilpasning.

Regeringen finder det positivt, at man vil videreudvikle Copernicus-infrastrukturen

med nye kapaciteter som bl.a. skal styrke tjenesterne inden for det civile bered-

skab. Regeringen finder det relevant, at man i denne sammenhæng vil bestræbe

sig på at gøre brug af mindre satellitter og såkaldte ’New Space’ løsninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 14/14