Rådsmøde nr. 3881 og 3882 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. og 16. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v.

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3881+3882 - beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt

SAMLENOTAT

Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 16. juni

2022

7. juni 2022

J.nr. 2022 - 1324

CALI

1. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde ..............2

2. Det europæiske semester 2022 og en mulig procedure for sociale ubalancer .....17

3. Nationale 2030-mål et år efter det sociale topmøde i Porto ................................22

4. Rådshenstilling om individuelle læringskonti .....................................................27

5. Rådshenstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet ..........42

6. Beskæftigelse af personer med handicap ............................................................49

7. (evt.) Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere

ILO’s konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet

........................51

Rådsmøde nr. 3881 og 3882 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 14. og 16. juni 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. - beskæftigelse og social 16/6-22

1. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for plat-

formsarbejde

- Fremskridtsrapport

KOM (2021) 762

Revideret notat. Ændringer ift. grund- og nærhedsnotat af 21. januar 2022 markeret

med streg i venstre margin.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 10. december 2021 offentliggjort forslag til direktiv

om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Den danske sprogversion

af direktivforslaget er modtaget den 17. december 2021.

Direktivforslaget om platformsarbejde skal sikre korrekt beskæftigelsesstatus for

platformsarbejdere; det vil sige, at forslaget skal sikre mere klarhed om, hvornår

en platformsarbejder anses som arbejdstager eller som selvstændigt erhvervsdri-

vende. Derudover skal direktivforslaget sikre gennemsigtighed i algoritmeledelse

samt bedre mulighed for myndighedernes håndhævelse, herunder på tværs af lan-

degrænser.

Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til formod-

ningsreglen og reglen om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes be-

skæftigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrø-

rende algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning

afventer de videre forhandlinger.

Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med at

skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme. Regeringen vil

arbejde for et direktiv, der respekterer nationale arbejdsmarkedsmodeller, natio-

nalt kompetence og arbejdsmarkedets parters autonomi.

Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der nationalt indføres en

formodningsregel, så platformsarbejdere anses som lønmodtagere. Regeringen vil

arbejde for et nationalt råderum i formodningsreglen under hensyntagen til den

danske arbejdsmarkedsmodel.

Medlemslandene har overordnet taget positivt mod forslaget, om end mange med-

lemslande har behov for afklaring af en lang række spørgsmål.

2. Baggrund

Direktivforslaget er en del af en pakke, der også indeholder udkast til retningslinjer

om anvendelsen af EU-konkurrencereglerne på kollektive overenskomster om solo-

selvstændiges arbejdsvilkår. Endelig indeholder pakken en tværgående meddelelse

med titlen ”Bedre arbejdsbetingelser for et stærkere socialt Europa: høste det fulde

udbytte af digitalisering

for fremtidens arbejdsmarked”.

Pakken tager afsæt i, at flere europæere arbejder via digitale platforme, herunder på

tværs af landegrænser. Dette bidrager til innovation og vækst; men skaber samtidig

behov for at sikre platformsarbejderes arbejdsvilkår og understøtte udvikling af en

bæredygtig platformsøkonomi.

Udgangspunktet for forslaget er, at digitale arbejdsplatforme ifølge Kommissionen

fremmer innovation og nye forretningsmuligheder og skaber muligheder for kunder

og virksomheder. Digitale virksomheder giver nye muligheder for at matche udbud

og efterspørgsmål af arbejdskraft og giver muligheder for indkomst eller supple-

ment til indkomst, herunder også for personer, som har svært ved at komme ind på

arbejdsmarkedet. Ligeledes har platformsvirksomhederne bredere adgang til for-

brugerne og til at udvikle nye forretningsmodeller. Således har digitale platforme

skabt nye vækstmuligheder for platformsvirksomhederne og samtidig fleksibilitet

for arbejdstagerne.

Digitale forandringer har dog samtidig givet nye udfordringer på arbejdsmarkedet,

idet det traditionelle forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver er blevet mere

uklart. På den baggrund understregede EU-Kommissionens formand Ursula von

der Leyen i sine politiske guidelines, at der var behov for at forbedre arbejdsvilkå-

rene for platformsarbejdere.

Ifølge Kommissionen er op mod 5,5 mio. mennesker i EU reelt arbejdstagere på

trods af, at de er klassificeret som selvstændige, hvorved de ikke har de rettigheder,

der gælder for arbejdstagere, herunder vedrørende arbejdsforhold og social sikring.

Automatisk overvågning og beslutningstagning styret af algoritmer erstatter i følge

Kommissionen samtidig i stigende grad ledelsesmæssige funktioner, herunder for-

deling af opgaver, instruktion, evaluering, tildeling af incitamenter og pålæg af

sanktioner. Arbejdstagerne mangler imidlertid ofte information om, hvilke oplys-

ninger der findes om dem, og hvordan beslutningerne træffes.

Mange platformsvirksomheder opererer på tværs af landegrænser, ligesom plat-

formsvirksomheder ofte er placeret i ét medlemsland, mens arbejdet udføres i et

andet. Imidlertid betyder manglende adgang for de nationale myndigheder til op-

lysninger om platformsarbejderne og deres vilkår, at håndhævelse af eksisterende

regler om arbejdstagerrettigheder samt rettigheder til social beskyttelse komplice-

res.

Det foreslåede direktiv er baseret på Traktatens artikel 153. Artikel 153, stk. 1, litra

b), giver Unionen beføjelse til at støtte og supplere medlemsstaternes indsats med

henblik på at forbedre arbejdsvilkårene. Artikel 153, stk. 2, litra b) giver mulighed

for efter den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage direktiver, der fastsætter

mindstekrav under hensyntagen til de vilkår og tekniske regler, der gælder i hver

enkelt medlemsstat.

Direktivforslaget er også baseret på artikel 16, stk. 2 for så vidt som det omhandler

situationen for personer, der udfører platformsarbejde, i forbindelse med beskyt-

telse af deres personoplysninger, der behandles af automatiserede overvågnings- og

beslutningsordninger. Denne artikel bemyndiger til at fastsætte regler om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget skal forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via plat-

forme. Det skal ske ved 1) at sikre personer, der arbejder via digitale platforme den

korrekte juridiske ansættelsesstatus baseret på de faktiske ansættelsesforhold. Di-

rektivet indeholder forslag om en formodningsregel, som medfører, at der er tale

om et arbejdstagerforhold, såfremt en række kriterier er opfyldt; 2) at sikre retfær-

dighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i platformes brug af algoritmer, herunder

særligt i forbindelse med automatisk overvågning og beslutningstagen; 3) at øge

gennemsigtigheden og sporbarheden i platformsøkonomien, herunder på tværs af

landegrænser.

Kapitel 1: Generelle bestemmelser

•

Kapitlet beskriver formålet med direktivforslaget og definerer dets anven-

delsesområde. Direktivforslaget omfatter personer, der udfører platforms-

arbejde i EU, uanset beskæftigelsesstatus, dvs. uanset om den pågældende

er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der sondres mellem

”platformsarbejdere” (arbejdstagere) og ”personer, der udfører platforms-

arbejde” uanset beskæftigelsesstatus, hvilket også omfatter selvstændige,

idet visse af bestemmelserne også omfatter denne gruppe.

Direktivforslaget vil gælde for digitale platforme, der tilrettelægger plat-

formsarbejde, som udføres i EU, uanset hvor platformen er etableret.

•

Kapitel 2: Beskæftigelsesstatus

•

Medlemsstaterne forpligtes til at have passende procedurer til at kontrol-

lere og sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via

platforme.

Vurdering af beskæftigelsesstatus skal baseres på et princip om de faktiske

omstændigheders forrang.

Der foreslås indført en formodningsregel, hvorefter der antages at gælde et

ansættelsesforhold, hvis den digitale platform kontrollerer visse elementer

af arbejdets udførelse. Der foreslås følgende fem kriterier: 1) at afløn-

ningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i prak-

sis, 2) at det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overhol-

der specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren

af tjenesten eller udførelse af arbejdet, 3) at arbejdets udførelse overvåges,

eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej, 4) at

friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden

til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise op-

gaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere og 5) at

muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredje-

mand i praksis begrænses. Der formodes at være tale om et ansættelsesfor-

hold, såfremt to af disse kriterier opfyldt.

Medlemsstaterne forpligtes til at sikre retlige og administrative procedurer

til at afkræfte den retlige formodning, såfremt der er tale om selvstændig

•

virksomhed. Formodningsreglen suppleres desuden af en omvendt bevis-

byrde-regel, således at det påhviler platformsvirksomheden at bevise, at

den, der udfører platformsarbejdet ikke er i et ansættelsesforhold.

Kapitel 3: Algoritmeledelse

•

Digitale platforme forpligtes til at informere arbejdstagere om brugen af al-

goritmer samt de centrale funktioner i automatiserede overvågningssyste-

mer, som anvendes til at overvåge, kontrollere og evaluere udførelsen af

arbejdet, og som automatisk tager beslutninger om eksempelvis adgangen

til opgaver, indtjening, sundhed- og sikkerhed, arbejdstid, forfremmelser

og kontraktmæssige status. Det præciseres, i hvilken form og på hvilke

tidspunkter disse oplysninger skal gives, samt at de også skal stilles til rå-

dighed for relevante myndigheder og arbejdstagerrepræsentanter.

Desuden fastsættes det, at platformsvirksomheder ikke må behandle per-

sonoplysninger, som ikke er nødvendige for opfyldelsen af kontrakten.

Medlemsstaterne skal sikre, at platformene jævnligt fører tilsyn med deres

systemer og algoritmer og i særlig grad med de individuelle beslutninger,

der træffes eller støttes på grundlag heraf. Platformene skal særligt sikre, at

algoritmer ikke har negativ effekt på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Digitale platforme skal sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer og

kompetencer til tilsynet.

Medlemsstaterne skal sikre, at platformsarbejdere har ret til at få en skrift-

lig forklaring fra den digitale arbejdsplatform på enhver beslutning, der

træffes eller støttes af et automatiseret overvågningssystem. Platformen

skal udpege en kontaktperson, som har den nødvendige kompetence, ud-

dannelse og beføjelse til at udføre funktionen.

Det fastsættes, at såfremt en platform beslutter at begrænse, suspendere el-

ler afslutte en brugers konto eller at afvise at aflønne platformsarbejderen,

skal platformen give en skriftlig begrundelse herfor. Desuden fastsættes

mulighed for at klage over beslutningen og om nødvendigt modtage pas-

sende kompensation.

Platformen informerer og hører arbejdstagere eller arbejdstagerrepræsen-

tanter om algoritmiske ledelsesbeslutninger, f.eks. hvis der foretages væ-

sentlige ændringer i den algoritmiske styring.

Bestemmelserne om gennemsigtighed, menneskelig overvågning og revi-

sion gælder også for personer, som udfører arbejde via platforme som selv-

stændige.

•

Kapitel 4: Gennemsigtighed med hensyn til platformsarbejde

•

Digitale platforme, som er arbejdsgivere, forpligtes til at indberette arbejde

udført af platformsarbejdere til de kompetente arbejdsmarkeds- og social-

sikringsmyndigheder i det medlemsland, hvor arbejdet udføres, samt at ud-

veksle de oplysninger, som er nødvendige efter nationale regler og proce-

durer. Bestemmelsen er særligt relevant i de tilfælde, hvor platformsvirk-

somheden er etableret i et andet land end det, hvor arbejdet udføres.

•

Dette omfatter antallet af personer, der regelmæssigt udfører arbejder via

platformene, deres beskæftigelsesstatus eller kontraktlige status samt de

generelle vilkår for kontraktforholdet.

Kapitel 5: Retsmidler og håndhævelse

•

Medlemsstaterne skal sikre adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse

samt til kompensation, såfremt rettigheder er overtrådt.

Medlemsstaterne skal sikre, at repræsentanter for platformsarbejderne kan

tage part i juridiske eller administrative procedurer med henblik på at

håndhæve reglerne i direktivet.

Digitale platforme skal tilvejebringe mulighed for, at personer, der udfører

platformsarbejde kan kontakte og kommunikere med hinanden, samt at de

kan kontaktes af arbejdstagerrepræsentanter gennem platformens digitale

infrastruktur eller lignende.

Nationale domstole og relevante myndigheder skal have adgang til at an-

mode platformsvirksomheden om at give relevant materiale under behand-

lingen af en sag, som vedrører korrekt beskæftigelsesstatus, herunder for-

troligt materiale om algoritmer, hvis det vurderes relevant.

Medlemsstaterne forpligtes til at tilvejebringe beskyttelse mod negative

følger til personer, som arbejder via platforme, og som klager over brud på

deres rettigheder efter direktivet.

Hvis en person er af den opfattelse, at han eller hun er blevet afskediget el-

ler har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning (f.eks. at

vedkommendes konto er blevet deaktiveret) på grundlag af at have udøvet

sine rettigheder i henhold til direktivet, pålægges det platformsvirksomhe-

den at løfte bevisbyrden for, at der er tale om objektive grunde.

Datatilsynsmyndighederne, der er ansvarlige for håndhævelsen af GPDR,

skal også være ansvarlig for anvendelsen af bestemmelserne i direktivet

om algoritmer og skal desuden være kompetent til at udstede bøder i over-

ensstemmelse med forordningen herom.

Myndigheden skal desuden samarbejde med de myndigheder, som er an-

svarlige for arbejdsmarked og sociale ydelser, når det er relevant for hånd-

hævelsen af direktivet, og medlemsstaterne skal fastlægge regler om bøder.

•

Kapitel 6: Afsluttende bestemmelser

•

Medlemsstaterne må ikke på baggrund af direktivet reducere det beskyttel-

sesniveau, som allerede er gældende, og direktivet forhindrer ikke med-

lemsstaterne i at vedtage love, regler eller administrative bestemmelser,

som er mere gunstig for platformsarbejderen.

Der fastsættes en implementeringsfrist på to år efter direktivets ikrafttræ-

delse. Medlemsstaterne kan overlade implementeringen til arbejdsmarke-

dets parter.

Kommissionen skal gennemføre en evaluering fem år efter direktivets

ikrafttrædelse.

•

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 16. september 2021 en resolution om rimelige ar-

bejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere

–

nye beskæfti-

gelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling.

Europa-Parlamentet finder, at den europæiske juridiske ramme er utilstrækkelig, og

at mange platformsarbejdere ikke nyder de rettigheder, som følger af de forskellige

EU-instrumenter, fordi deres beskæftigelsesstatus defineres fejlagtigt.

Europa-Parlamentet hilser et initiativ fra EU-Kommissionen velkomment og opfor-

drer til, at platformsarbejdere sikres tilstrækkelig beskyttelse og rettigheder samt til

gennemsigtighed i algoritmerne for opgavefordeling, vurderinger og interaktioner.

Europa-Parlamentet ventes at arbejde for, at platformsarbejdere i udgangspunktet

anses for at være lønmodtagere.

5. Nærhedsprincippet

Direktivforslaget er baseret på Traktatens art. 153, stk. 1 litra b, som giver mulig-

hed for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at forbedre arbejdsvilkå-

rene. Supplerende anvendes Traktatens art. 16, stk. 2, som vedrører beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Platformsøkonomien er kendetegnet ved fleksibilitet og konstant tilpasning af for-

retningsmodeller. Virksomhederne er ikke nødvendigvis knyttet til en bestemt lo-

kalitet, idet de primære aktiver er algoritmer og data, hvilket muliggør en hurtig til-

pasning til andre medlemsstaters markeder og lovgivning, herunder at søge mod

markeder med lempeligere regler.

Platformsvirksomheder har ofte hjemsted i én medlemsstat, mens de opererer gen-

nem personer, der er baseret andre steder. Ifølge Kommissionen gælder, at 59 pro-

cent af de personer, der arbejder gennem europæiske platforme, har klienter i andre

lande, hvilket skaber kompleksitet i de kontraktlige forhold og usikkerhed for myn-

dighederne vedrørende social sikring, arbejdsforhold og skatteforhold på tværs af

landegrænserne. Risikoen for manglende overholdelse af nationale regler og hin-

dringer for imødegåelse af sort arbejde er højere i grænseoverskridende situationer,

navnlig når det drejer sig om platformsarbejde.

Kommissionen angiver, at formålet udover at beskytte arbejdstagerne og undgå et

nedadgående pres på arbejdsvilkårene også er at understøtte lige konkurrencevilkår

mellem europæiske platformsvirksomheder, hvorfor et initiativ på EU-niveau er

nødvendigt.

Et initiativ på EU-niveau giver mulighed for at fastsætte regler, der er gældende for

samtlige platformsvirksomheder i EU, og etablering af minimumsregler vurderes at

bane vejen for konvergens i opadgående retning og lette udviklingen af en europæ-

isk platformsøkonomi.

Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-

ring af nærhedsprincippet, herunder at der tale om håndhævelse af et eksisterende

retsprincip på EU plan, og at målet om ensartet anvendelse og håndhævelse i EU

nødvendiggør bindende regler i direktivform.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt for arbejde, der udfø-

res via digitale platforme.

Beskæftigelsesstatus

Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter

via kollektive overenskomster fastlægger, hvad der gælder i forhold til løn- og ar-

bejdsvilkår.

Overenskomsterne suppleres på en række områder af den arbejdsretlige lovgivning,

der bl.a. fastsætter regler om sikring af arbejdsvilkår og beskyttelse af den person,

der udfører arbejdet (ferieregler, anti-diskriminationsregler, arbejdsmiljøregler

mm.), regler om medarbejderinddragelse (repræsentation, information og høring).

Dertil kommer regler om social sikring (ydelser ved ledighed, sygdom, pension

mm.).

Samlet udgør overenskomster, lovgivning, den individuelle ansættelsesaftale og en

række retsprincipper udviklet af det fagretlige system og de almindelige domstole

det arbejdsretlige regel- og normsæt.

I forhold til ”beskæftigelsesstatus” skelnes der i dansk ret mellem arbejde, der ud-

føres i et ansættelsesforhold og arbejde, der udføres af selvstændigt erhvervsdri-

vende. Når arbejdet udføres i et ansættelsesforhold gælder de arbejdsretlige regler;

alternativt udføres arbejdet af en selvstændigt erhvervsdrivende for en opdragsgi-

ver inden for kontraktrettens rammer. Den kategori, som et konkret arbejdsforhold

hører til, er dermed bestemmende for, hvilke regler der skal overholdes i relationen

mellem parterne, og hvem der har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt.

Beskæftigelsesstatus afgøres ved, at der tages udgangspunkt i et ”arbejdstagerbe-

greb” (omtales også ofte som ”lønmodtagerbegreb”)

, der definerer, hvornår en per-

son, der udfører arbejde, er at betragte som lønmodtager/arbejdstager. Hvis ikke

personen er omfattet af arbejdstagerbegrebet, betragtes den pågældende som selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Der anvendes ikke et fuldstændig ensartet tværgående arbejdstagerbegreb på tværs

af lovgivningen, hverken i de arbejdsretlige love eller i anden lovgivning som fx

arbejdsmiljø- eller skattelovgivningen. I stedet defineres arbejdstagerbegrebet i re-

lation til hver enkelt lovs anvendelsesområde under hensyn til lovens specifikke

formål. Uanset lovgrundlaget består arbejdstagerbegrebet af en række delelemen-

ter, der alle indgår i en samlet vurdering.

I situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt arbejdet er udført af en arbejdstager el-

ler en selvstændigt erhvervsdrivende, har retspraksis fastlagt en række kriterier til

brug for vurderingen. Der er tale om relativt faste kriterier, men vægtningen af kri-

terierne indbyrdes er ikke ensartet. Det gælder også den vægt det fagretlige system

og de almindelige domstole tillægger de konkrete omstændigheder i den enkelte

sag.

Det medfører, at det kan være vanskeligt at forudse den pågældende persons be-

skæftigelsesstatus, herunder om pågældende klassificeres som arbejdstager/løn-

modtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, og således, om forholdet retligt set

placerer sig indenfor eller uden for de arbejdsretlige reglers gyldighedsområde.

Bevisbyrde

Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at der er ligefrem bevisbyrde. Det be-

tyder, at vedkommende, der påstår at have et krav, skal løfte bevisbyrde for, at kra-

vet består.

Den ligefremme bevisbyrde gælder i den ansættelsesretlige lovgivning. Eksempel-

vis vil den, der gør gældende, at han/hun er lønmodtager, og derfor fx har ret til fe-

rie, skulle godtgøre, at der består en ansættelsesrelation mellem den pågældende og

en potentiel arbejdsgiver.

Udgangspunktet er fraveget i ligebehandlingsloven, hvor der er omvendt bevis-

byrde. Ligeledes er udgangspunktet fraveget i forskelsbehandlingsloven, hvor der

er delt bevisbyrde.

Algoritme-ledelse

Brugen af algoritmer via digitale platforme, herunder algoritmeledelse, er på nuvæ-

rende tidspunkt ikke specifikt reguleret i dansk ret.

Det er de generelle regler om ledelsesretten, der finder anvendelse også ved ledelse

via algoritmer. Det er et almindeligt ansættelsesretligt princip, at en arbejdsgiver

har ledelsesretten i forhold til sine ansatte. Ledelsesretten har karakter af en retlig

standard og antages at gælde ved alle ansættelsesforhold. Ledelsesretten er udtryk-

keligt fastsat i hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation (FH, tidligere LO).

I en ansættelsesrelation gælder de generelle regler om information og høring af løn-

modtagere (enten i medfør af en kollektiv overenskomst eller lov om information

og høring af lønmodtagere), hvorefter lønmodtagerne skal informeres og oplyses

om spørgsmål af væsentlig betydning for deres ansættelse. Endvidere skal lønmod-

tagerne høres på baggrund af den modtagne information og have mulighed for at

komme med en tilkendegivelse over for ledelsen på den virksomhed, hvor de er be-

skæftigede.

De generelle databeskyttelsesregler finder anvendelse i relation til beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Det gi-

ver personer, der arbejder via digitale platforme en række rettigheder med hensyn

til deres personoplysninger uanset deres beskæftigelsesstatus. Rettighederne omfat-

ter retten til ikke at blive gjort til genstand for en beslutning, der udelukkende er

baseret på en automatiseret behandling, som har retsvirkninger for den registrerede

eller på tilsvarende vis i væsentlig grad påvirker dem, samt retten til gennemsigtig-

hed i forbindelse med brugen af automatiserede beslutninger.

Gennemsigtighed

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt om gennemsigtighed

med hensyn til digitale arbejdsplatforme, som er arbejdsgivere.

Alle danske kapitalplatforme har på nuværende tidspunkt indberetningspligt jf.

Af-

tale om Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkono-

mien,

mens udenlandske kapitalplatforme har mulighed for en frivillig indberet-

ningsaftale.

Oplysninger om arbejdsplatforme, der er arbejdsgivere og beskæftiger platformsar-

bejdere i Danmark, er således ikke indført i et nationalt register.

Fra indkomståret 2023 vil både kapitalplatforme og arbejdsplatforme blive pålagt

indberetningspligt som følge af reglerne om DAC7 (Direktivet om administrativt

skattesamarbejde). I den forbindelse vil der blive udviklet et digitalt indberetnings-

system, som platformene skal tilslutte sig.

7. Konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til en formod-

ningsregel, regler om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes beskæf-

tigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrørende

algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning afven-

ter de videre forhandlinger.

Det er forventningen, at lovgivning herom vil skabe større klarhed om platformes

ansvar som arbejdsgivere og rettigheder for personer beskæftigede via platforme.

Platformene forventes samtidig at kunne drage fordel af øget retssikkerhed og lige

konkurrencevilkår.

Forslaget kan samtidig indebære administrative og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Omfanget heraf skal nærmere afklares. De administrative og statsfinan-

sielle konsekvenser af krav om håndhævelse, herunder krav om, at virksomhederne

skal indberette oplysninger om platformsarbejdere, afklares.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA), KL, Danske Regioner samt Akademikerne (AC).

Høringssvarene er opsummeret nedenfor.

FH har afgivet et foreløbigt svar, hvor der tages forbehold for politisk behandling.

Heri byder FH Kommissionens ambitioner om at forbedre arbejdsvilkårene for

selvstændige velkommen og anser forslaget for at være et vigtigt skridt til sikring

af korrekt beskæftigelsesstatus og håndtering af udfordringer relateret til algoritme-

ledelse. FH havde dog gerne set, at initiativet ikke var begrænset til platformsar-

bejde men omfattede hele arbejdsmarkedet og håber, det vil få en afsmittende ef-

fekt, så flere kan opnå arbejdstagerstatus, uanset om de har traditionel eller atypisk

beskæftigelse.

FH er i øvrigt tilfreds med, at direktivforslaget sætter fokus på udfordringerne ved

algoritmeledelse, som ofte er uigennemsigtig for arbejdstagerne og derfor kan have

både konsekvenser, som det kan være vanskeligt at forsvare sig imod. FH er bl.a.

optaget af, at algoritmeledelse skal være undergivet de saglighedskrav m.m., der

gælder generelt ved udøvelse af ledelsesretten i Danmark. Algoritmeledelse vinder

indpas, og arbejdstagernes rettigheder skal sikres.

FH opfordrer til sikring af den danske arbejdsmarkedsmodel. Effektiv håndhævelse

forudsætter, at fagforeninger kan anvende direktivets formodningsregel, når de

kræver eller håndhæver overenskomst over for platforme. FH finder det uklart,

hvordan formodningsregel skal fungere i praksis for at virke effektivt.

FH finder, at definitionerne i direktivet giver et smalt anvendelsesområde, som vil

efterlade mange i prekære ansættelser uden beskyttelse.

FH er meget positive over for indførelsen af en formodningsregel, men det bekym-

rer FH, at mindst to af kriterierne skal være opfyldt for at skabe en formodning om

arbejdstagerstatus. Det er FH’s opfattelse, at en person, der ikke på baggrund af

markedsvilkårene selv fastsætter sin løn/betaling for opgaverne, heller ikke har den

uafhængighed, der er en forudsætning for at blive betragtet som selvstændig er-

hvervsdrivende, og derfor bør anses for at være arbejdstager. Når er nødvendigt at

opfylde endnu et kriterie for at skabe en formodning om arbejdstagerstatus, kan

formodningsreglen i sig selv blive en barriere for at opnå status som arbejdstager.

FH opfordrer til, at det sikres, at det fremgår klart af artikel 4, at det ikke er plat-

formsarbejderens ansvar at gøre formodningsreglen gældende. Formodningsreglen

bør ifølge FH være udgangspunktet i alle forhold, hvor platformsarbejderes be-

skæftigelsesstatus er afgørende. Det gælder, når fagforeningen kræver eller hånd-

hæver overenskomst, myndigheder opkræver skat eller tager stilling til sygedag-

penge m.m., eller arbejdsgiveren udarbejder platformsarbejderens kontrakt.

er enig i, at der er behov for tiltag, der skaber mere klarhed om beskæftigelses-

status, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og arbejdstagere. DA finder

dog ikke, at udkastet skaber tilstrækkelig klarhed men rejser spørgsmål om, hvilke

personer, virksomheder og forretningsmodeller, der vil være omfattet af direktivet.

Særligt skal der skabes klarhed over hvilke virksomheder, der er omfattet af direk-

tivet og direktivets formodningsregel for lønmodtagerstatus. Samtidig skal der

være fokus på, at direktivet understøtter hurtig afklaring af arbejdstager- og plat-

formsstatus. DA er bekymret for, at direktivet kommer til at omfatte flere personer

og forretningskonstellationer end tilsigtet, samt at direktivet kommer til at omfatte

etablerede og velfungerende virksomheder og forretningsmodeller, uden at der i re-

lation til disse virksomheder har været påpeget de problemer, som direktivforslaget

søger at håndtere.

DA finder, at forslagets artikel 2 definerer platforme for uklart og bredt og finder

det afgørende, at det afdækkes, hvordan ”digitale arbejdsplatforme” skal forstås. I

modsat fald er der ifølge DA risiko for, at virksomheder, der ikke bør være omfat-

tet falder ind under direktivet, herunder eksempelvis virksomheder, der opererer

med elektroniske værktøjer som en hjemmeside, applikation, webshop eller online

tidsbestilling. DA mener, at definitionen skal målrettes, så den omfatter de områder

og forretningsmodeller, hvor der reelt er konstateret problemer, og derfor er behov

for klarhed.

Vedrørende formodningsregelen har DA samme bekymring vedrørende forslagets

bredde. DA finder, at det på et arbejdsmarked, hvor mere styres digitalt vil være let

at opfylde mindst to af de opsatte kriterier og dermed blive anset som arbejdstager.

DA stiller spørgsmål ved, hvorvidt en formodningsregel er det rigtige værktøj til at

sikre en hurtig afklaring af beskæftigelsesstatus. Med de nuværende danske regler

tages der højde for alle relevante forhold i en konkret vurdering, mens den foreslå-

ede formodningsregel er en mere rigid konstruktion. DA finder, at man i stedet på

udvalgte

områder skal kunne give en slags ”bindende” forhåndstilsagn i forhold til

relevant lovgivning. Alternativt kan der gives mulighed for national fravigelse, så-

fremt medlemslandene kan sikre hurtig afklaring, eller at stille krav om at opfylde

flere af de oplistede kriterier, inden formodningsreglen aktiveres.

DA peger på, at direktivet lægger op til administrative byrder for virksomhederne.

Rækkevidden af bestemmelserne om medarbejderrettigheder er ifølge DA uklar, og

omfanget af administrative byrder omfattende og afskrækkende, særligt for udsig-

ten til opstart af nye digitale arbejdsplatforme. Dette gælder f.eks. klaret om, at

platformsarbejdere har ret til at få en forklaring fra den digitale arbejdsplatform for

beslutninger, der er truffet eller støttet af et automatiseret beslutningssystem, som i

væsentlig grad påvirker platformsarbejderens arbejdsforhold samt kravet om en

kontaktperson.

bakker op om, at personer, der faktisk og reelt er lønmodtagere, sikres alminde-

lige lønmodtagerrettigheder. I Danmark har platformsarbejde dog ikke samme ud-

bredelse og omfang som i det øvrige i EU. FA kan konstatere, at Kommissionen

finder behov for at regulere platformsarbejde på EU-niveau, men i en dansk kon-

tekst finder FA forslaget vidtgående. FA anerkender, at Kommissionens forslag

alene vedrører platformsarbejde.

FA understreger nødvendigheden af at værne om den danske arbejdsmarkedsmo-

del.

FA bemærker, at forslaget efterlader alene to muligheder (enten lønmodtager eller

selvstændig) og giver ikke plads til en særlig status for de personer, der arbejder på

det nye arbejdsmarked som platformsarbejde skaber. FA peger på, at platformsar-

bejde kan medvirke til at nedbryde barrierer i adgangen til betalt arbejde for perso-

ner, der af forskellige årsager er på kanten af arbejdsmarkedet, hvilket er en styrke

ved platformsarbejde.

FA noterer sig, at forslaget skal skabe lige vilkår (level playing field) for platform-

virksomheder og for traditionelle virksomheder, hvilket FA tror vil være gavnligt

på længere sigt. I den forbindelse er det vigtigt at sikre størst mulig klarhed i af-

grænsningen af hvem, der er lønmodtager og hvem der er selvstændige. Det er ikke

en hensigtsmæssig løsning blot at etablere en formodningsregel, virksomhederne så

skal bruge ressourcer på at modbevise, hvis der reelt er tale om selvstændige.

FA bemærker, at der er betydelige forskelle i typer af digitalt platformsarbejde og

ser en udfordring i, at direktivet omfatter alle former for platformsarbejde. Særligt

platformsarbejdere, der udfører platformsarbejde på specialistniveau, ønsker ikke

nødvendigvis at blive omfattet af direktivet, og FA foreslår, at der skabes mulighed

for at undtage denne type platformsarbejde.

FA ser et behov for, at der fastsættes en bagatelgrænse for direktivets anvendelses-

område, eksempelvis en nominel indtægtsmæssig beløbsgrænse eller en lav pro-

centsats af fx gennemsnitslønnen i medlemsstaten eller lignende, således at direkti-

vet ikke finder anvendelse, når indtægten er bagatelagtig.

Vedrørende direktivets definitioner finder FA, at disse bør afgrænses klart og tyde-

ligt med det formål at sikre enkle og implementer venlige løsninger og undgå flere

gråzoner som følge af direktivet.

Vedrørende formodningsreglen bemærker FA, at forslaget medfører, at en dansk

myndighed skal føre tilsyn med, om personer, der udfører platformsarbejde, har

den korrekte status. Myndighederne fører ikke i dag tilsyn med, om personer har

den rette beskæftigelsesstatus. Parterne

i et ”arbejdsforhold”

kan afgøre dette ved

retlig behandling. FA spørger, hvem der i givet fald skal stå for tilsynsforpligtelsen

og hvilke administrative og økonomiske omkostninger forslaget forventes at med-

føre. Ligeledes findes det uklart, hvordan det skal håndteres, hvis platformsvirk-

somheder ikke efterkommer et pålæg fra den pågældende myndighed.

FA finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres omvendt bevisbyrde, hvis der efter

art. 4 er formodning for, at platformsarbejderen er lønmodtager. FA finder det end-

videre uhensigtsmæssigt, at det tilsyneladende kan blive vanskeligt for platformsar-

bejderen at få medhold i, at denne ikke er lønmodtager, hvis platformsarbejderen

trods formodning herfor ikke ønsker lønmodtagerstatus.

FA anerkender og tilslutter sig behovet for, at platformsarbejdere, der er underlagt

algoritmeledelse, nyder en grundlæggende beskyttelse af og indsigt i deres arbejds-

vilkår, arbejdsmiljø mv.

Herudover finder FA generelt Kommissions forslag rimeligt og proportionalt.

KL og Danske Regioner

er enige i, at digitale arbejdsplatforme er en del af fremti-

dens arbejdsmarked og bidrager til innovation, samt at en person, der er at betragte

som arbejdstager, skal have de samme rettigheder. Ligeledes skal arbejdsgiveren

opretholde samme ledelsesret.

Kommuner og regioner udbyder på nuværende tidspunkt ikke arbejde via plat-

forme, og det ønskes afklaret, om kommunerne kan komme til at udbyde arbejde,

der dækkes af direktivet, hvorfor KL ønsker at få præciseret, hvad der ligger i kom-

merciel tjeneste.

Fastlæggelse af, om der er tale om et ansættelsesforhold, bør baseres sig på en sæd-

vanlig konkret arbejdsretlig vurdering. Fastholdes den nuværende formodningsre-

gel bør mere end to betingelser være opfyldt. Desuden bemærkes, at det er plat-

formsejeren der stiller kravet om overholdelse af specifikke regler med hensyn til

udseende, adfærd mv. Det skyldes, at lignende krav kan stilles af kunder til selv-

stændigt erhvervsdrivende, og bestemmelsen adskiller derfor ikke lønmodtagere fra

selvstændigt erhvervsdrivende.

For så vidt angår brug af algoritmer vurderer KL, at det i art. 5, stk. 5 vil være til-

strækkeligt at henvise til forordning 2016/679, så der ikke indføres andre rettighe-

der for platformsmedarbejdere ift. til medarbejdere på det fysiske arbejdsmarked.

Artiklen vil indskrænke ledelsesretten, hvilket der ikke er grundlag for.

Samspillet mellem litra a) og litra b) er ifølge KL uklar. Det skyldes, at oplysninger

om en medarbejders følelsesmæssige og psykologiske tilstand, jf. litra a) vedrører

medarbejderens helbred, som vil være omfattet af litra b).

Litra d)

forekommer uklar. Det bør efter KL’s opfattelse være muligt for arbejdsgi-

ver at indsamle de samme personoplysninger i et ansættelsesforhold, som baserer

sig på platformsarbejde, som i et sædvanligt fysisk ansættelsesforhold. Arbejdsgi-

veren bør derimod ikke indsamle personoplysninger relateret til medarbejderens

fritid. Det er imidlertid uklart om, det er det, som bestemmelsen dækker over.

Akademikerne

ser med stor tilfredshed på, at der nu er udsigt til bedre vilkår for

platformsarbejdere og støtter varmt Kommissionens forslag om at skabe bedre ar-

bejdsvilkår for dem, der arbejder via platforme og om at øge transparens og indbe-

retning til relevante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.

Akademikerne havde gerne set et initiativ med et bredere anvendelsesområde.

Akademikerne bakker op om indførelse af en formodningsregel med tilhørende kri-

terier og indførelse af en omvendt bevisbyrderegel for de digitale arbejdsplatforme.

Hermed bliver det op til den stærke part, platformene, at løfte bevisbyrden.

Akademikerne sætter pris på, at det klargøres, at reglerne skal følges i det land,

hvor arbejdet udføres.

Vedrørende algoritmeledelse ser Akademikerne positivt på, at der foreslås klarere

spilleregler for så vidt angår algoritme-ledelse (artikel 6, 7 og 8). Disse regler om-

fatter ikke alene platformsarbejdere i et ansættelsesforhold men også de soloselv-

stændige, som arbejder via digitale arbejdsplatforme. Desuden ses der positivt på,

at de informationer, som indgår i arbejdsplatformenes brug af automatiserede mo-

nitoreringssystemer, og som er af betydning for arbejdsvilkårene, skal tilgå rele-

vante myndigheder og platformsarbejderes repræsentanter.

Akademikerne bemærker dog, at når det handler om anvendelse af AI/algoritmer til

f.eks. at forbedre, udvikle og tildele arbejdsopgaver til platformarbejdere, kan være

problematisk, fordi det ofte kan være umuligt

at ”back tracke” disse beslutninger

og derfor også at afgøre en eventuel tvist. Der bør derfor tilføjes en passus om, at

anvendelse af AI, der leder til

denne type ”uklarhed”, skal undgås.

I situationer,

hvor der måtte opstå uklarheder, skal funktionen fjernes eller ændres, så de algorit-

miske beslutninger kan forklares.

Akademikerne bakker op om bestemmelserne om skriftlige begrundelser, etable-

ring af kommunikationskanaler og ret for repræsentanter til at føre sager på vegne

af platformsarbejderne. Dog peges der på, at det skal gøres klart, at fagforeningerne

kan rejse sager på eget initiativ.

Vedrørende implementering og håndhævelse savner Akademikerne en præcisering

i teksten, hvor det fremgår, at de nærmere arbejdsretlige regler om bl.a. identifice-

ring af, hvem som udgør den repræsentative kollektive forhandlingspart på løn-

modtagersiden, afgøres nationalt.

For så vidt angår den nationale implementering af direktivet har Danske Fysiotera-

peuter tilkendegivet en bekymring for, om nye regler kan få ødelæggende betyd-

ning for den velfungerende konstruktion med selvstændige indlejere på de fysiote-

rapeutklinikker.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har overordnet taget positivt mod forslaget, omend mange med-

lemslande fortsat har behov for afklaring af en lang række spørgsmål. Forhandlin-

gerne har derfor foreløbigt koncentreret sig om spørgsmål fra medlemslandene og

Kommissionens svar herpå.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med

at skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme.

Regeringen vil arbejde for et direktiv, der respekterer nationale arbejdsmarkedsmo-

deller, nationalt kompetence og arbejdsmarkedets parters autonomi.

Regeringen anerkender, at der skal findes en balance mellem fleksibilitet og be-

skyttelse, således at personer, der reelt er selvstændige, ikke tvinges til at være ar-

bejdstagere.

Regeringen ønsker ikke en tredje kategori, hvor visse selvstændige vil få rettighe-

der i medfør af direktivet, og vil arbejde for, at regulering af solo-selvstændige ud-

går af direktivforslaget.

Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der nationalt indføres en

formodningsregel, så platformsarbejdere anses som lønmodtagere. Regeringen støt-

ter også forslaget om omvendt bevisbyrde i den forbindelse. Regeringen vil arbejde

for et nationalt råderum i formodningsreglen under hensyntagen til den danske ar-

bejdsmarkedsmodel.

Regeringen støtter, at der stilles krav til digitale platforme om information og hø-

ring samt til gennemsigtighed vedrørende brugen af automatiserede overvågnings-

og beslutningssystemer. Regeringen støtter også, at der stilles krav om menneskelig

overvågning af automatiserede systemer og gennemgang af væsentlige beslutnin-

ger.

Regeringen vil samtidig være opmærksom på, at kravene til overvågning ikke med-

fører unødige administrative byrder.

Regeringen støtter også krav om indberetning og adgang til oplysninger for rele-

vante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.

Regeringen vil arbejde for, at regler om håndhævelse respekterer den danske mo-

del, herunder parternes rolle i forhold til at sikre løn og arbejdsvilkår og for at

håndhæve disse.

Regeringen vil generelt arbejde for, at der skabes klarhed over direktivets anven-

delsesområde, herunder for så vidt angår definitionen af platformsvirksomheder.

Desuden vil den arbejde for, at der sikres sammenhæng og overensstemmelse med

forslag til forordning om kunstig intelligens samt GDPR.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Det europæiske semester 2022 og en mulig procedure for so-

ciale ubalancer

- Information, politisk debat og vedtagelse

KOM(2022) 601-627.

Nyt notat

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet har det franske EU-formandskab taget initiativ til en poli-

tisk debat om det europæiske

semester. Som led i debatten forventes EU’s beskæfti-

gelses- og socialministre blandt andet at drøfte EPSCO-rådets rolle i semestret,

herunder deres syn på et forslag fra Belgien og Spanien om at introducere en

”procedure for sociale ubalancer” i semestret.

Formændene for Beskæftigelsesko-

mitéen og Socialkomitéen vil som et selvstændigt punkt på rådsmødedagsordenen

præsentere en udtalelse fra de to komitéer om forslaget.

Derudover skal EU’s beskæftigelses-

og socialministre drøfte og vedtage de lande-

anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet og sociale forhold. Ligesom i 2020,

hvor Kommissionen senest fremlagde udkast til landeanbefalinger om strukturpoli-

tiske udfordringer, er der ingen anbefaling til Danmark på hverken beskæftigelses-

eller socialområdet.

Endelig skal EPSCO-Rådet godkende Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens

fælles udtalelse om semesterprocessen i 2021-2022. Sagen har ikke lovgivnings-

mæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative

konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning. Regeringen noterer sig, at en eventuel procedure for sociale ubalan-

cer ikke vil være juridisk bindende, men finder generelt, at de eksisterende instru-

menter under det europæiske semester allerede udgør en passende ramme for mo-

nitoreringen af beskæftigelses- og socialområdet i EU-landene. Danmark kan

støtte udkastet til de landeanbefalinger og komitéernes udtalelse om semesterpro-

cessen. Fra dansk side er der tilfredshed med Kommissionens vurdering af, at der

ikke er grundlag for anbefalinger til Danmark vedrørende beskæftigelse eller soci-

ale forhold.

2. Baggrund

Rådet kan i henhold til art. 148 i TEUF på forslag af Kommissionen give landean-

befalinger til EU-landene. Det sker blandt andet på baggrund af medlemslandenes

egne nationale reformprogrammer og de landerapporter, der blev offentliggjort

samtidigt med Kommissionens udkast til landeanbefalinger den 23. maj 2022.

I 2021 medførte de midlertidige tilpasninger af semestret blandt andet, at Kommis-

sionen ikke fremlagde udkast til normale landeanbefalinger med fokus på struktur-

politiske udfordringer mv., da disse udfordringer generelt blev adresseret i forbin-

delse med arbejdet med medlemslandenes genopretningsplaner.

Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens fælles udtalelse om semesterproces-

sen udarbejdes hvert år som en fast del af det europæiske semester og udgør en del

af opfølgningen på det foregående års landeanbefalinger.

En procedure for sociale ubalancer

På EPSCO-rådsmødet den 15. oktober 2021 havde det slovenske formandskab ta-

get initiativ til en politisk debat om

”Fremtiden

for det europæiske semester med en

fremtrædende rolle for den Europæiske Søjle

af Sociale Rettigheder”. Som led i de-

batten foreslog Belgien og Spanien at introducere en såkaldt ”procedure for sociale

ubalancer” i det europæiske semester.

Forslaget om en procedure for sociale ubalancer er inspireret af den eksisterende

procedure for makroøkonomiske ubalancer under semestret. Ifølge Belgien og Spa-

nien har forslaget blandt andet til formål at sikre den rette balance mellem den øko-

nomiske og den sociale dimension i semestret.

Der er imidlertid stor forskel på det konkrete indhold af en eventuel procedure for

sociale ubalance og proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Væsentligst vil

en eventuel procedure for sociale ubalancer ikke vil være juridisk bindende, og

medlemsstaterne vil ikke kunne få tildelt administrative bøder, hvis de ikke håndte-

rer deres sociale ubalancer. Forslaget vil derfor heller ikke kræve ny EU-lovgiv-

ning.

Ifølge forslaget ville en procedure for sociale ubalancer kunne tage udgangspunkt i

EU’s

sociale resultattavle.

Resultattavlen udarbejdes hvert år som en fast del af

Den fælles beskæftigelsesrapport

og består af en række indikatorer for, hvordan

landene klarer sig på beskæftigelses- og socialområdet.

På baggrund af indikatorerne ville Kommissionen først komme med forslag til,

hvilke medlemsstater, der har en eller flere sociale ubalancer. Forslagene ville her-

efter blive drøftet på i Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen, og til sidst ville

ubalancerne blive tiltrådt af EPSCO-Rådet.

Der er endnu ikke afklaret, hvordan der eventuelt ville skulle følges op på de soci-

ale ubalancer, og hvordan dette ville hænge sammen med semestrets nuværende sy-

stem med landeanbefalinger.

Forslaget har foreløbigt været drøftet på teknisk niveau i Beskæftigelseskomitéen

og Socialkomitéen, der har udarbejdet en udtalelse om det. Det forventes, at for-

mændene for de to komitéer vil præsentere udtalelsen for EPSCO-Rådet på råds-

mødet.

3. Formål og indhold

Politisk debat om det europæiske semester

Det franske formandskab har lagt op til en politisk debat, der giver medlemssta-

terne mulighed for at drøfte det europæiske semester med fokus på EPSCO-rådets

fremtidige rolle heri.

Drøftelsen forventes bl.a. at dreje sig om, hvordan EPSCO-rådet og semesterpro-

cessen mest hensigtsmæssigt kan bidrage til monitoreringen af den beskæftigelses-

mæssige og sociale situation i EU-landene. I den forbindelse forventes medlems-

staterne også at drøfte deres syn på Belgien og Spaniens forslag om at introducere

en procedure for sociale ubalancer i det europæiske semester. Formændene for Be-

skæftigelseskomitéen og Socialkomitéen vil som et selvstændigt punkt på rådsmø-

dedagsordenen præsentere en udtalelse fra de to komitéer om forslaget.

Forud for rådsmødet vil formandskabet udsende en styringsnote, der præciserer

rammerne for den politiske debat.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med den politiske de-

bat. Det forventes heller ikke, at EPSCO-rådet skal tage endelig stilling til en even-

tuel introduktion af en procedure for sociale ubalancer i semestret.

Landeanbefalinger

På basis af Kommissionens forslag skal EPSCO-Rådet drøfte og vedtage de lande-

anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet og det sociale område.

Formålet med forslagene til landeanbefalingerne efter art. 148 er at identificere de

primære udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for, og hvor løsnin-

ger gennem nationale reformer vil gøre en positiv forskel for udviklingen på lan-

dets arbejdsmarked mv.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger vedrørende EU-landenes økonomiske

politik i 2022 og 2023 har generelt fokus på 1) EU-landenes finanspolitik i 2023, 2)

Implementering af EU-landenes genopretningsplaner og effektiv brug af struktur-

og samhørighedsmidler samt 3) EU-landenes energipolitik og grøn omstilling, her-

under initiativer relateret til Kommissionens REPower EU-pakke.

Som i 2020 er der ingen landeanbefalinger på beskæftigelses- eller socialområdet

til Danmark.

Beskæftigelseskomitéens - og Socialkomitéens fælles udtalelse om se-

mesterprocessen for 2021-2022

Formålet med Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens fælles udtalelse om se-

mesterprocessen for 2021-2022 er at gøre status over semestret og arbejdet de to

komitéer.

Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen er traktatfæstede og består af repræsen-

tanter fra henholdsvis beskæftigelsesministerierne- og socialministerierne i de for-

skellige EU-lande. Komitéerne har blandt andet til opgave at rådgive EPSCO-Rå-

det om henholdsvis udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder og i de sociale

forhold i EU.

Komitéernes udtalelse består af tre dele. Den første del af udtalelsen uddyber komi-

téernes syn på arbejdet og processerne under det europæiske semester. Anden del

beskriver de gennemgående træk i landeanbefalingerne for 2022. Tredje del hand-

ler om

de evalueringer (”reviews”) af medlemslandenes implementering af rele-

vante landeanbefalingerne fra 2019 og 2020, der er blevet gennemført i komité-

erne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om det europæiske semester.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-

ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen.

Det forventes, at medlemsstaterne i varierende grad vil adressere forslaget om at

introducere en procedure for sociale ubalancer i semestret i deres indlæg. En række

lande forventes at stille sig overvejende skeptiske over for merværdien i forslaget.

Medlemslandene forventes at tage positivt imod Kommissionens forslag til anbefa-

lingerne og den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen om

semesterprocessen for 2021-2022.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning.

Regeringen noterer sig, at en eventuel procedure for sociale ubalancer ikke vil være

juridisk bindende, men finder generelt, at de eksisterende instrumenter under det

europæiske semester allerede udgør en passende ramme for monitoreringen af be-

skæftigelses- og socialområdet i EU-landene.

Man kan fra dansk side generelt støtte landeanbefalinger på linje med de forelig-

gende udkast fra Kommissionen.

Regeringen er tilfreds med Kommissionens vurdering af, at der ikke er grundlag

for en landeanbefaling til Danmark vedrørende hverken beskæftigelse eller sociale

forhold.

Fra dansk side støttes den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og Socialko-

mitéen om semesterprocessen for 2021-2022, da den vurderes at give et retvisende

billede af arbejdet med semestret i de to komitéer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. Nationale 2030-mål et år efter det sociale topmøde i Porto

- Politisk debat

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet forventes det, at

EU’s beskæftigelses-

og socialministre skal

afholde en politisk debat om medlemsstaternes arbejde med at fastsætte nationale

mål på beskæftigelses- og socialområdet som led i opfølgningen på det sociale top-

møde i Porto. Medlemsstaternes nationale mål skal bidrage til at nå de tre politi-

ske 2030-mål for EU inden for beskæftigelse, læring og reduktion af fattigdom, der

blev budt velkommen af EU’s stats-

og regeringschefer i erklæringen fra det soci-

ale topmøde den 8. maj 2021. Regeringen foretog den formelle tekniske indmel-

delse af de tre danske 2030-mål til Kommissionen den 25. maj 2022.

Arbejdet med at fastsætte nationale mål har på europæisk plan været fulgt i regi af

Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen. De to komitéerne har udarbejdet en ud-

talelse om deres arbejde, som formændene for komitéerne forventes at præsentere

som oplæg til den politiske debat. I løbet af debatten forventes medlemsstaterne

blandt andet at præsentere deres nationale erfaringer med at fastsætte målene.

Den politiske debat og de nationale mål er ikke bindende og har ikke i sig selv no-

gen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg til

efterretning. Regeringen er generelt positivt indstillet over for at have politiske

målsætninger om social fremgang på tværs af EU, og at medlemslandene kan fast-

sætte nationale mål som bidrag hertil. Regeringen finder det vigtigt, at EU-målene

eller de nationale mål ikke er bindende, og at der er fuld national fleksibilitet ift.

målenes udmøntning.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 4. marts 2021 en meddelelse om en handlingsplan

for den sociale søjle. Meddelelsen indeholdt tre politiske 2030-mål for EU på be-

skæftigelses- og socialområdet:

Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i

2030.

•

Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsakti-

vitet hvert år i 2030.

•

Antallet af personer

i ”risiko for fattigdom eller social eksklusion” bør reduce-

res med mindst 15 millioner inden 2030.

•

EU-målene

er efterfølgende blevet budt velkommen af EU’s stats-

og regeringsche-

fer i erklæringen fra det sociale topmøde, der blev afholdt i Porto i maj 2021, og i

forbindelse med det formelle møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. juni 2021.

Efterfølgende har Kommissionen opfordret medlemsstaterne til at fastsætte egne

nationale mål som bidrag til at nå EU-målene.

EU-målene og de nationale mål er ikke bindende.

Det forventes, at udviklingen frem mod 2030 løbende vil blive fulgt gennem det

europæiske semester, som det også var tilfældet for de tidligere nationale 2020-

mål, der blev fastsat som led i udmøntningen af Europa 2020-strategien. Konkret er

det forventningen, at medlemslandene årligt vil afrapportere på målene i deres nati-

onale reformprogram.

Danmarks nationale 2030-mål

Regeringen foretog den formelle tekniske indmeldelse af de tre danske 2030-mål til

Kommissionen den 25. maj 2022. Regeringen har fastsat følgende nationale mål:

•

Beskæftigelsesmålet:

80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i be-

skæftigelse i 2030 (strukturelt niveau).

Læringsaktivitetsmålet:

60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i

en læringsaktivitet hvert år i 2030.

Målet for social inklusion:

Antallet af personer i husstande med lav beskæftigel-

sesgrad (LWI) skal reduceres med 30.000 i forhold til 2019-niveauet inden

2030.

•

Beskæftigelsesmålet

Beskæftigelsesfrekvensen opgøres på baggrund af Arbejdskraftsundersøgelsen, der

er baseret på en spørgeskemaundersøgelse efter samme metode i alle EU’s

med-

lemslande. I Arbejdskraftsundersøgelsen er beskæftigelsen opgjort som alle med

mindst én times arbejde i ugen for undersøgelsen (referenceugen).

Opgjort med denne metode var den faktiske beskæftigelsesfrekvensen for 20-64-

årige i Danmark 78,3 pct. i 2019 og 77,8 pct. i 2020 og 79 pct. i 2021. Opgjort

strukturelt var beskæftigelsen 77,7 pct. i 2019, 78,0 pct. i 2020 og 79 pct. i 2021.

Læringsaktivitetsmålet

Indikatoren for læringsaktivitetsmål

–

andel af voksne (25-64 år), som inden for de

sidste 12 måneder har deltaget i en læringsaktivitet

–

bredt defineret. ”Lærings-

aktivitet” kan både være jobrelateret eller relateret til en hobby eller interesse i pri-

vatlivet, og det dækker både formel og uformel uddannelse. Den uformelle uddan-

nelse og læring skal gives af en uddannelsesleverandør i form af kurser, seminarer,

workshops eller private timer.

Indikatoren har tidligere været en del af Adult Education Survey, der gennemføres

hvert femte år i regi af EUROSTAT. Den seneste Adult Education Survey blev

gennemført i 2016, hvor Danmark lå højt i forhold til EU-gennemsnittet. 50,4 pct.

af voksne danskere havde deltaget i en læringsaktivitet inden for de sidste 12 må-

neder mod EU-gennemsnittet på 37,4 pct.

Spørgsmålene har været formuleret på en anden måde i Adult Education Survey

end de spørgsmål i Labour Force Survey, der vil udgøre indikatoren fremover. Der

er således usikkerhed omkring Danmarks nuværende niveau efter den nye indika-

tor. Regeringen tager derfor forbehold for, at niveauet for målet kan revideres i lø-

bet af 2022.

Målet for social inklusion

Målet er fastsat efter indikatoren ”antallet

af personer i husstande med lav beskæf-

tigelsesgrad

(LWI)”, der er en af underindikatorerne

i indikatoren for det fælles

EU-mål, AROPE.

LWI måles som antallet af personer, der bor i en husstand, hvis medlemmer i den

arbejdsdygtige alder i det foregående år har arbejdet mindre end 20 pct. af deres

samlede arbejdspotentiale.

Danmark havde i 2019 414.000 personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad.

Et reduktionsmål på -30.000 personer svarer til ca. 7 pct. af målgruppen for LWI.

Reduktionen på 30.000 personer forventes at kunne opdeles i ca. 26.000 voksne og

4.000 børn under 18 år.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske debat er at gøre status over medlemslandenes arbejde

med at fastsætte nationale mål som bidrag til at nå de tre politiske 2030-mål for EU

inden for beskæftigelse, læring og reduktion af fattigdom. De nationale mål skal

være med til at forankre EU-målene nationalt og derved understøtte fremgang på

beskæftigelses- og socialområdet på tværs

af EU’s medlemslande frem mod 2030.

Arbejdet med at fastsætte nationale mål har på europæisk plan været fulgt i regi af

Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen, der består af repræsentanter fra hen-

holdsvis Beskæftigelses- og Socialministerierne i de forskellige EU-lande. De to

komitéer har udarbejdet en udtalelse om deres arbejde, som formændene for komi-

téerne forventes at præsentere som oplæg til den politiske debat.

Det franske formandskab har endvidere udsendt en styringsnote for debatten. Med-

lemslandene forventes blandt andet at drøfte, hvordan de nationalt har arbejdet med

at fastsætte deres mål, og hvordan medlemsstaterne fremover kan understøtte hin-

anden i at indfri dem fx gennem erfaringsudveksling.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med debatten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om udveksling af synspunkter. Den politiske debat

–

i lighed med mål-

sætningerne på EU-niveau og de nationale mål

–

har ikke i sig selv nogen lovgiv-

ningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske konsekvenser eller admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Nationale initiativer, der kan understøtte indfrielsen af de nationale målsætninger

vil potentielt kunne have afledte statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-

ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

De nationale mål har været tidligere i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmar-

kedet og sociale forhold og i Kontaktudvalget for retfærdig og bæredygtig vækst i

EU.

For en opsummering af de indkomne høringssvar henvises til punktet om nationale

mål i samlenotatet om EPSCO-rådsmødet den 14. marts 2022, der blev oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at tage positivt imod den politiske debat.

Alle medlemslandene har på nuværende tidspunkt meldt enten foreløbige eller en-

delige nationale mål ind til Kommissionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemslandenes indlæg til

efterretning.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for at fastsætte nationale mål som bi-

drag til at nå EU’s tre politiske 2030-mål

inden for beskæftigelse, læring og social

inklusion.

Regeringen mener, at EU-målene sætter fokus på vigtige dagsordener og kan bakke

op om at have fælles politiske målsætninger i EU for fremgang på beskæftigelses-

og socialområdet frem mod 2030. Regeringen kan endvidere bakke op om at sætte

ikke-bindende nationale mål som bidrag til EU-målsætningerne og om at bruge det

europæiske semester til at monitorere udviklingen.

Regeringen finder det vigtigt, at EU-målene eller de nationale mål ikke er bin-

dende, og at der er fuld national fleksibilitet ift. målenes udmøntning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de tre nationale mål den 3. marts

2022 forud for EPSCO-rådsmødet den 14. marts 2022.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om tilslutningen til de tre EU-mål den 6.

maj 2021 forud for det sociale topmøde.

Grund- og nærhedsnotat om

Kommissionens meddelelse om ”Handlingsplanen

for

den europæiske søjle af sociale rettigheder”

er oversendt til

Folketingets Europaud-

valg den 6. april 2021.

4. Rådshenstilling om individuelle læringskonti

- Vedtagelse

KOM-nr. (2021) 773 final

Revideret notat. Ændringer ift. grund- og nærhedsnotat af 7. februar 2022 markeret

med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionens forslag til rådshenstilling af 10. december 2021 fastlægger en ko-

ordineret EU-tilgang til individuelle læringskonti. Forslaget anbefaler medlems-

staterne at oprette individuelle læringskonti sammen med en befordrende ramme

herfor. I rammen indgår et nationalt register over uddannelsesmuligheder; karrie-

revejledning og validering; en national digital portal for de individuelle lærings-

konti og mulighed for betalt uddannelsesorlov. Medlemsstaterne opfordres til at fo-

relægge Kommissionen en national handlingsplan, så national gennemførelse kan

monitoreres på EU-niveau via det europæiske semester. På en række punkter er det

op til medlemsstaterne at fastlægge designet, herunder omkring finansiering, støt-

teberettigede uddannelsesmulighederne, særlige målgrupper i fokus mv. Forslaget

anbefaler endvidere nationale oplysningskampagner og en mekanisme for national

overvågning og evaluering.

Rådshenstillingen er ikke bindende

har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser. Skulle det fremsatte forslag udmøntes i dansk

regi, ville rådshenstillingen imidlertid have såvel lovgivningsmæssige, som stats-

og erhvervsfinansielle konsekvenser.

Dagsordenen om færdigheder og livslang læring er vigtig for at ruste Danmark og

Europa til fremtidens udfordringer. Regeringen anerkender udfordringerne og må-

lene for alle medlemsstater i denne dagsorden, særligt med at sikre tilstrækkelig fi-

nansiering til større deltagelse i uddannelse samt at styrke det fælles ansvar for

livslang læring. Individuelle læringskonti kan være en blandt mange tilgange her-

til, men regeringen finder umiddelbart, at der bør anlægges en bredere tilgang til

at adressere udfordringen med uddannelse frem for at promovere én specifik model

for finansiering af uddannelse til alle medlemslande. I Danmark reguleres retten til

efteruddannelse for den enkelte typisk gennem partssystemet og overenskomsterne

med udgangspunkt i fælles forståelse af udfordringer og behov, herunder også ved

at arbejdsmarkedets parter afsætter betydelige puljer til videreuddannelse via de

kollektive forhandlinger. Regeringens holdning er, at vi i Danmark allerede har et

eksisterende og veludviklet

–

delvist statslig finansieret - VEU-system, som opfyl-

der henstillingens overordnede formål om at give muligheder for at udøve retten til

udvikling af den enkeltes faglighed.

Regeringen vil arbejde for, at et europæisk initiativ om individuelle læringskonti

udformes som en ramme, der efterlader plads til de eksisterende, nationale model-

ler, når disse kan fremme den enkeltes ansvar og motivation for livslang læring.

Det er vigtigt, at EU-forslaget respekterer ordninger etableret ved kollektive afta-

ler og overenskomster. Ligesom det er vigtigt, at en europæisk ramme kan rumme

lande på forskellige niveauer og levne rum for at finde de løsninger, der bedst pas-

ser ind i de forskellige arbejdsmarkedsmodeller. Regeringen ser potentiale i at

hjælpe den enkelte til bedre overblik og indsigt i uddannelsesmulighederne, fx gen-

nem en digital platform og dermed motivere til større deltagelse og ansvar for egen

læring. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at henstillingen ikke må skubbe til

den kompetencefordeling, der er mellem EU og medlemslandene på uddannelses-

området, herunder henstillingens transnationale aspekter.

Regeringen finder, at der i det foreliggende kompromisforslag er den fornødne

fleksibilitet, der sikrer plads til de eksisterende, nationale videre- og efteruddannel-

sesmodeller. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at oprettelse af indivi-

duelle læringskonti ikke længere er et krav for at udmønte henstillingens anbefalin-

ger. Endvidere ser regeringen positivt på, at medlemsstaterne ikke påføres nye rap-

porteringsforpligtelser, idet opfølgningen på fremme af henstillingens formål om,

at flere voksne skal deltage i efter- og videreuddannelse, vil ske gennem de eksiste-

rende procedurer under det europæiske semester. Regeringen kan på den bag-

grund støtte forslaget til rådshenstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har den 10. december 2021 fremlagt forslag til rådshenstilling om

individuelle læringskonti med det formål, at flere voksne deltager i uddannelse.

Kommissionen ønsker med forslaget en ny tilgang til livslang læring, hvor uddan-

nelsesrettigheder ikke er koblet til deres finansieringskilde, men hvor enkeltperso-

ner får fuldt ejerskab over disse rettigheder. Dansk sprogversion er modtaget den

21. december 2021.

Henstillingen følger op på Kommissionens meddelelse fra juli 2020 om en opdate-

ret Europæisk dagsorden for færdigheder. Denne nye dagsorden skulle ifølge Kom-

missionen skabe et paradigmeskifte, der gør livslang læring til en realitet. Blandt de

bebudede tolv initiativer indgik, at Kommissionen ville overveje et europæisk initi-

ativ om individuelle læringskonti. Kommissionen ville også overveje støttetjenester

og andre faktorer, der kunne fremme individuelle læringskonti. Samtidig med dette

initiativ fremsætter Kommissionen forslag til rådshenstilling om mikro-eksamens-

beviser. Ifølge Kommissionen supplerer disse initiativer hinanden, da begge initia-

tiver tilskynder til deltagelse i uddannelse ved dels at give bedre muligheder herfor,

dels at sikre bevis for og anerkendelse af uddannelsen.

Henstillingen skal også ses i sammenhæng med Kommissionens meddelelse om en

handlingsplan for den europæiske søjle af sociale rettigheder, særligt målet om at

60 pct. af alle voksne årligt skal deltage i en læringsaktivitet inden 2030.

Der indgår i øvrigt

i dag i EU’s beskæftigelsesanbefalinger,

som monitoreres via

det europæiske semester,

at ’medlemsstaterne

bør stræbe efter at styrke bestemmel-

serne om en individuel ret til uddannelse og sikre, at den kan overføres ved er-

hvervsskift, herunder gennem individuelle læringskonti, når det er relevant’.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde (TEUF), nærmere artikel 292 om henstillinger og art. 149 om tilskyndel-

sesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet

. Ifølge Kommissionen vil henstillin-

gen bidrage til gennemførelsen af art. 145 i TEUF, som pålægger medlemsstater og

Unionen at arbejde ”på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især

for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejds-

markeder, som reagerer på økonomiske forandringer”. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal. Henstillingen er ikke-bindende.

3. Formål og indhold

3.1 Formål

Med forslaget ønsker Kommissionen at støtte medlemsstaterne i reformer, som skal

muliggøre, at flere voksne deltager i uddannelse, både for at øge deltagelsesraten

og for at mindske

manglen på færdigheder. Forslaget skal bidrage til EU’s overord-

nede mål om at fremme en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der

sigter mod fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Til dette formål anbefaler for-

slaget, at medlemsstaterne opretter dels individuelle læringskonti som et middel til

at få enkeltpersoner til at deltage i arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, dels en be-

fordrende ramme herfor, herunder om vejlednings og valideringsmuligheder.

3.2 Indhold

Forslagets formål er dels at støtte alle voksne i den erhvervsaktive alder med at få

adgang til uddannelse, herunder ved erhvervsskift og uanset deres arbejdsmarkeds-

status eller erhvervsmæssige status, dels at øge den enkeltes incitament og motiva-

tion til at søge uddannelse.

Forslaget angiver anvendelsesområdet, for hvem medlemsstaterne bør oprette indi-

viduelle læringskonti. Forslaget vedrører voksne i den erhvervsaktive alder, der har

lovligt ophold i en medlemsstat. Dog nævnes det, at grænsearbejdere og selvstæn-

dige erhvervsdrivende, der arbejder i en anden medlemsstat end i den, hvor de bor,

bør være dækket i den medlemsstat, hvor de arbejder.

Forslaget indeholder en række definitioner af henstillingens nøglebegreber, således

individuel ret til uddannelse, individuel læringskonto, mulighed for at overføre en

individuel ret til uddannelse og befordrende ramme.

Ifølge forslaget bør medlemsstaterne oprette en individuel læringskonto for alle,

der er omfattet af initiativets anvendelsesområde efter høring af arbejdsmarkedets

parter og relevante interessenter. Om disse læringskonti foreslås det:

Art. 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omhandler initiati-

ver, som tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og gode erfaringer, og som

skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder

og evaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter. Disse foranstaltninger indebærer

ikke harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

•

Medlemsstaterne bør sikre en tilstrækkelig årlig tildeling af midler, der kan ak-

kumuleres og bruges over en bestemt periode med mulighed for en mere om-

fattende uddannelse.

Medlemsstaterne bør overføre supplerende individuelle uddannelsesrettigheder

til konti for personer med størst behov for opkvalificering og omskoling.

Denne gruppe bør fastsættes ud fra klare og gennemsigtige kriterier efter hø-

ring af arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter.

Medlemsstaterne bør opfordre arbejdsgiverne til at overføre supplerende indi-

viduelle uddannelsesrettigheder til læringskonti for deres arbejdstagere og an-

dre personer, som arbejder i deres industrielle værdikæde, navnlig dem, der ar-

bejder i SMV'er.

Medlemsstaterne bør opfordre offentlige og private arbejdsformidlinger til at

overføre individuelle uddannelsesrettigheder til læringskonti for personer med

størst behov for opkvalificering og omskoling.

Medlemsstaterne bør fastsætte betingelser for, hvordan individuelle uddannel-

sesrettigheder kan akkumuleres og bevares.

Medlemsstaterne bør sikre, at individuelle uddannelsesrettigheder akkumuleret

på en konto i en medlemsstat kan bevares eller bruges

–

også i perioder, hvor

personen bor i en anden medlemsstat.

At overførsel af rettigheder mellem medlemsstater, som er en ønsket egenskab

i henstillingen på længere sigt, kræver yderligere udforskning.

Det anbefales, at medlemsstaterne indarbejder de individuelle læringskonti i en be-

fordrende ramme, der omfatter

•

karrierevejledning og validering,

et nationalt register over støtteberettigede kvalitetsuddannelses-, karrierevejled-

nings- og valideringsmuligheder (kompatibel med den europæiske læringsmo-

del). Det fremgår, at arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter bør

inddrages i etableringen heraf. Yderligere anbefales medlemsstaterne at optage

uddannelsesmuligheder, der tilbydes af udbydere i andre lande, i det nationale

en national digital portal, der understøtter individuelle læringskonti, herunder

med opkobling til Europass-platformen, samt

mulighed for betalt uddannelsesorlov, hvor medlemslandene bl.a. bør indlede

dialog med arbejdsmarkedets parter angående ordninger for at uddanne sig i ar-

bejdstiden ved brug af deres individuelle læringskonti.

•

Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorgani-

sationer, regionale og lokale organisationer samt andre relevante aktører iværksætte

kampagner og oplysningsaktiviteter omkring ordningen for individuelle lærings-

konti for at informere og motivere de omfattede personer.

Medlemsstaterne bør systematisk overvåge og evaluere forvaltningen af individu-

elle læringskonti og den befordrende ramme og foretage justeringer, som er nød-

vendige for at nå målet. Arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter bør hø-

res i denne proces.

Medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelig og bæredygtig finansiering af de individu-

elle læringskonti, herunder lette kombinationen af forskellige offentlige og private

finansieringskilder, herunder som et resultat af forhandlinger mellem arbejdsmar-

kedets parter. Medlemsstaterne bør også sikre finansiering til den befordrende

ramme og til kampagner og oplysningsaktiviteter. Forslaget peger også på finansie-

ring via EU-midler og -instrumenter (Den Europæiske Socialfond Plus, Den Euro-

pæiske Fond for Regionaludvikling og Fonden for Retfærdig Omstilling, genopret-

nings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte til individuelle læ-

ringskonti mv.).

Ifølge forslaget bør Rådet tilslutte sig Kommissionens hensigt om at lade gennem-

førelsen af anbefalingen understøttes af ekspertise fra en række EU-institutioner

(Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Eu-

ropæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), Det Europæiske Institut til Forbed-

ring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Den Europæiske Arbejdsmar-

kedsmyndighed (ELA).

Medlemsstaterne bør gennemføre principperne hurtigst muligt og forelægge Kom-

missionen en national handlingsplan over foranstaltningerne. Monitoreringen af

den nationale gennemførelse bør indgå som en del af det europæiske semester.

Kommissionen og EU’s Beskæftigelseskomité (EMCO) bør i

fællesskab etablere

en ramme for monitoreringen med fælles indikatorer til vurdering af gennemførel-

sen, men også uden det skaber unødige administrative byrder. Kommissionen bør

også inden for fem år udarbejde en evaluering over gennemførelsen af henstillin-

gen, i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af arbejdsmarkedets parter

og andre relevante interessenter.

Formandskabets kompromisforslag

Det franske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag, der sikrer større

fleksibilitet på en række afgørende punkter sammenlignet med Kommissionens for-

slag.

Kompromisforslaget indeholder bl.a. følgende ændringer:

•

Medlemsstaterne anbefales at overveje at oprette individuelle læringskonti som

ét af flere midler til at få enkeltpersoner til at deltage i arbejdsmarkedsrelevant

uddannelse.

Kun medlemsstater, der opretter individuelle læringskonti, anbefales at etablere

en befordrende ramme.

Kun medlemsstater, der opretter individuelle læringskonti, opfordres til at moni-

torere og evaluere brugen af disse konti på nationalt niveau.

Opfølgningen på henstillingen vil kun vedrøre henstillingens overordnede for-

mål om, at flere voksne skal deltage i efter- og videreuddannelse.

Opfølgningen vil ske gennem de eksisterende procedurer under det europæiske

semester, hvor der allerede i dag afrapporteres på voksenlæring.

Medlemsstaterne skal ikke forelægge Kommissionen en national handlingsplan,

og der skal ikke udarbejdes en europæisk ramme for monitoreringen af henstil-

lingen med fælles indikatorer. Der er dermed ingen nye rapporteringsforpligtel-

ser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om bin-

dende lovgivning.

6. Gældende dansk ret

Der er i dag ikke i Danmark lovgivet om individuelle læringskonti, men det danske

voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) understøtter allerede, at voksne kan få

adgang til uddannelse og økonomisk støtte hertil. Den økonomiske støtte er især

målrettet personer med mindst uddannelse og størst behov for opkvalificering.

VEU-systemet bygger oven på det ordinære uddannelsessystem, hvor alle borgere

har mulighed for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse uden bruger-

betaling og med mulighed for SU undervejs.

I Danmark er det primært staten og arbejdsmarkedsparter, der finansierer og regu-

lerer midler til efteruddannelse. Partssystemet bidrager betydeligt økonomisk til ef-

teruddannelse gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) samt via indbe-

talinger til kompetencefondene. I VEU-systemet kan man overordnet skelne mel-

lem ordninger, som er målrettet ledige eller beskæftigede.

Beskæftigede kan som udgangspunkt deltage i offentligt udbudt VEU, hvis de op-

fylder adgangskriterierne. Følgende ordninger kan fremhæves, som er målrettet

personer i beskæftigelse:

•

Puljen til sporskifte: Offentlige og private virksomheder kan søge om tilskud til

et sporskifteforløb på vegne af deres medarbejdere. Målgruppen er er ansatte,

der er i risiko for at falde ud arbejdsmarkedet grundet fysisk eller psykisk bela-

stende arbejde.

Omstillingsfonden: Faglærte og ufaglærte i beskæftigelse har mulighed for at

søge økonomisk støtte til et kvalifikationsløft ved at deltage i akademi- og di-

plomuddannelser. Der er mulighed for at få op til 10.000 kr. årligt til deltager-

betalingen.

Voksenlærlingeordningen: Virksomheder, der ansætter beskæftigede eller le-

dige ufaglærte som voksenlærlinge, har ret til tilskud til den løn, de betaler per-

sonen i praktikperioden.

Jobrotationsordningen: Virksomheder modtager jobrotationsydelse, hvis de

sender medarbejdere på uddannelse samtidig med, at de ansætter en ledig som

vikar for medarbejderen i perioden.

•

Udover ovenstående ordninger, så findes der også i VEU-systemet følgende økono-

miske støttemuligheder, som beskæftigede kan gøre brug, når de tager efteruddan-

nelse:

•

VEU-godtgørelse: VEU-godtgørelse kompenserer for (en del af) løntabet ved

deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse for voksne.

•

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU): SVU kan udbetales til kursisten i ste-

det for løn eller til arbejdsgiveren. Der kan søges om SVU ved deltagelse i al-

men voksen- og efteruddannelse.

Kompetencefondene: Arbejdsmarkedets parter har oprettet kompetencefonde i

forbindelse med overenskomsterne på det private område i 2007. Fondene gi-

ver medarbejdere, som er ansat efter en overenskomst, mulighed for at søge til-

skud til voksen- og efteruddannelse.

I beskæftigelsessystemet er uddannelsesmulighederne for ledige bygget op om-

kring et ønske om at tilbyde opkvalificering, der kan bidrage til beskæftigelse hur-

tigst muligt. Følgende ordninger i beskæftigelsessystemet er målrettet ledige:

•

Uddannelsesløft: Der er to indgange for ufaglærte ledige og ledige med foræl-

det uddannelse til tage en erhvervsuddannelse på dagpenge/kontanthjælp.

Pul-

jen til uddannelsesløft

giver mulighed for tage en erhvervsuddannelse til 80

pct. af dagpengesatsen eller på kontanthjælp. Der er adgang til alle erhvervsud-

dannelser, men det skal aftales med jobcenteret. Derudover er der indført en

midlertidig ret til et uddannelsesløft på 110 pct. af hidtidig dagpengesats,

hvis

uddannelsen optræder på positivlisten over fag med mangel på arbejdskraft.

Den regionale uddannelsespulje: Puljen giver alle målgrupper i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats (undtaget fleksjobbere) mulighed for tilbud om korte, er-

hvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåb-

ninger inden for de næste seks måneder.

Læse-, skrive- og regnetest og -kurser for ledige: Alle borgere har i dag ret til

læse-, skrive- og regnekurser, hvis de selv henvender sig til et voksenuddannel-

sescenter og gennemfører en test, der viser, at de har behov. For ledige gælder,

at alle LAB-målgrupper, uanset uddannelsesbaggrund, har ret til en test, med-

mindre jobcentret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.

Seks ugers jobrettet uddannelse: Ledige har mulighed for at få bevilliget seks

ugers jobrettet uddannelse af jobcenteret eller a-kassen.

•

Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

(2017) havde til formål at styrke og skabe et mere fleksibelt VEU-system. Aftalen

er i oktober 2021 forlænget til udgangen af 2022 og indeholder bl.a. nedenstående

initiativer og indgår i den befordrende ramme omkring VEU:

•

Voksenuddannelse.dk er et resultat af VEU-trepartsaftalen 2018-2021 og blev

lanceret i december 2018 med det formål at etablere én indgang til VEU-syste-

met. Pr. 15. juni 2021 er portalen udvidet med funktioner til kursustilmelding

og ansøgning om VEU-godtgørelse. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er

i den 1-årige aftale om forlængelse af trepartsaftalen enige om at have fokus på

de initiativer, der endnu ikke er fuldt implementeret.

Styrket realkompetencevurdering (RKV) er en mulighed for at få vurderet ens

samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er er-

hvervet. RKV kan bruges til at få adgang til VEU-uddannelser eller få merit for

moduler, der indgår i disse.

Én indgang til voksenvejledningen er etableret i regi af eVejledningen med det

formål at styrke indsatsen i forhold til voksne og virksomheder. Der tilbydes

•

dels individuel vejledning, dels kollektiv vejledning målrettet til voksne, virk-

somheder og fagprofessionelle fra jobcentre, fagforeninger og A-kasser.

I VEU-uddannelsessystemet gælder i øvrigt,

•

at al uddannelse ligger inden for national kompetence, hvorfor uddannelsesak-

tiviteter tilknyttet en personlige uddannelseskonti, skal fastlægges i de natio-

nale ordninger. VEU-systemet er velfungerende med udbydere, der er under-

lagt tilsyn, der sikrer kvaliteten.

at der intet juridisk er til hinder for EU-borgere i forbindelse med beskæftigelse

i Danmark ligebehandles og kan deltage i danske VEU-aktiviteter, herunder får

mulighed for at opnå såvel SVU- og VEU-godtgørelse.

•

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle

konsekvenser. Henstillingen er ikke bindende.

Voksen- og videreuddannelse er af stor samfundsøkonomisk betydning og meget få

lande i Europa har samme niveau af deltagelse i VEU-aktiviteter som Danmark.

Det er kun vores nordiske nabolande, der har tilnærmelsesvis samme mængde del-

tagelse i efter- og videreuddannelse. Fælles for de nordiske lande er, at ingen har

implementeret individuelle læringskonti, men at deltagelsen i voksen- og efterud-

dannelse i højere grad er baseret på en universel velfærdsmodel, hvor der i beskæf-

tigelsessystemet er muligheder for deltagelse i relevant uddannelse for ledige, samt

at der for beskæftigede er grundlæggende støttemuligheder for deltagelse i voksen-

og efteruddannelse. Sidstnævnt kan desuden være suppleret af overenskomstbase-

rede rettigheder til deltagelse i efteruddannelse og muligheder for støtte, herunder

løn under uddannelse. Det eksisterende og veludviklede danske VEU-system findes

derfor at opfylde det overordnede formål i forslaget til henstilling.

Skulle Rådshenstillingen udmøntes i den fremsatte form i dansk regi, må der forud-

ses såvel lovgivningsmæssige, som stats- og erhvervsfinansielle konsekvenser. På

en række punkter er det op til medlemsstaterne at fastlægge volumen og designet,

herunder omkring finansiering, støtteberettigede uddannelsesmulighederne, særlige

målgrupper i fokus mv. Dette vanskeliggør en endelig vurdering af de forventede

konsekvenser. Kommissionen har i sin konsekvensanalyse peget på en række for-

ventede økonomiske fordele ved en udmøntning, nærmere højere lønninger for den

enkelte, højere produktivitet for virksomhederne, højere BNP og social samhørig-

hed. Virksomhederne forventes at kunne drage fordel af en mere veluddannet ar-

bejdsstyrke og mindre mangel på færdigheder, og der er særlige fordele for

SMV'er, hvis ansatte i øjeblikket kun deltager i uddannelse i begrænset omfang.

Kommissionen anslår, at de direkte årlige omkostninger til uddannelsesrettigheder

beløber sig til ca. 17,6-24,5 mia. EUR (opgjort på EU-plan). Hertil kommer om-

kostninger til større udbredelse af betalt uddannelsesorlov samt etablerings- og ad-

ministrationsomkostninger, som ifølge Kommissionen dog forventes at blive be-

grænsede på grund af den eksisterende relevante infrastruktur, der allerede er på

plads i mange medlemsstater.

Endvidere bemærker Kommissionen, at personlige læringskonti kan understøtte

mulighederne for sporskifte på tværs af brancher bedre, end det er tilfældet i dag,

hvor arbejdsgiverne typisk ikke har interesse i at uddanne medarbejdere ud af bran-

chen, og hvor overenskomstsikrede uddannelsesrettigheder som regel er knyttet til

branchespecifikke uddannelser.

En personlig læringskonto kan medvirke til at tydeliggøre rettigheder for den en-

kelte og forsimple finansieringssystemet ift. i dag. Ansvaret for vedligeholdelse af

kompetencer vil mere entydigt ligge hos medarbejderen. Forslaget indebærer imid-

lertid også en risiko for en række øvrige utilsigtede konsekvenser, som man i im-

plementeringen bør forsøge at minimere:

•

Arbejdsudbudseffekter:

Uddannelse har en negativ effekt på arbejdsudbuddet på

kort sigt, da man ikke er i beskæftigelse, når man er under uddannelse. Det er

derfor afgørende, at der er en betydelig modsatrettet opkvalificeringseffekt ved

uddannelsesindsatsen på længere sigt. I modsat fald er der risiko for, at forslaget

vil reducere beskæftigelsen. Ved langvarige uddannelsesforløb uden betydelige

opkvalificeringseffekter er der tilmed risiko for, at det kan øge ledigheden.

Ineffektiv brug af uddannelsesmidler

Medarbejderne kan i mindre grad vælge

arbejdsmarkedsrettede uddannelser, når de ikke behøver arbejdsgiverens accept.

Det kan medføre en mere ineffektiv uddannelsesindsats end i dag. Det kan både

skyldes manglende information om arbejdsmarkedets behov eller motivation for

andre typer af uddannelser. Dertil er der risiko for overuddannelse af personer,

som allerede har lange uddannelser bag sig. Samtidigt er der også en risiko for,

at personer med mindst uddannelse ikke selv vil tage initiativ til VEU og derfor

få mindre uddannelse end i dag. Det er vanskeligt for den enkelte at overskue

udbuddet, relevansen og kvaliteten af VEU-tilbuddene. Der er en informations-

asymmetri, som i nogen grad kan afhjælpes, hvis uddannelseskontoens midler

udelukkende kan anvendes til offentligt udbudte uddannelser samt evt. private

kurser, der har været underlagt kvalitetskontrol.

Konsekvenser for erhvervslivet:

Virksomhederne vil opleve, at deres mulighe-

der for at opkvalificere deres medarbejder i overensstemmelse med deres behov

forringes, hvis uddannelsesrettigheder ikke er koblet til deres finansieringskilde.

Dette gælder ikke mindst, hvis virksomhederne fortsat forventes at betale for

størstedelen af opkvalificeringsindsatsen. Det er muligt, at virksomhederne vil

opleve en mindre administrativ byrde forbundet med at finansiere VEU, hvis

uddannelseskontoen erstatter øvrige finansieringskilder, såsom løntabsgodtgø-

relse og kompetencefondene.

Øget efterspørgsel på uddannelse

–

og behov for nye uddannelser:

En indivi-

duel læringskonto vil i en dansk kontekst give bedre finansiering af VEU til per-

soner med videregående uddannelser end i dag. Den øgede efterspørgsel vil

medføre øgede udgifter til kursusaktiviteter, men kan også give anledning til en

ændret efterspørgsel efter kurser, hvilket kan give et behov for udvikling og

etablering af nye VEU-tilbud.

Transnationale aspekter

(såsom overførelse af rettigheder mellem medlemssta-

ter og åbning af nationale registre for uddannelsesmuligheder, der tilbydes af

udbydere i andre lande): Forslaget indeholder anbefalinger som rækker ud over

det nationale område, som vil kunne medføre behov for ændret lovgivning på

uddannelsesområdet. Det vil kræve en indgående undersøgelse af, hvordan så-

danne tiltag griber ind i eksisterende regler og lovgivning, herunder ift. til en

universel velfærdsmodel med adgang til efteruddannelse.

•

Øgede offentlige udgifter ved nye orlovsrettigheder:

Såfremt forslaget indehol-

der anbefalinger om ret til at uddanne sig i arbejdstiden uafhængigt af arbejdsgi-

verens accept - eller som ledig uafhængig af jobcenterets vurdering, vil det

kunne medføre øgede udgifter til løntabsgodtgørelse/ledighedsydelser. Det vil

kræve en indgående undersøgelse af, hvordan sådanne rettigheder griber ind i

eksisterende overenskomstsikrede rettigheder og arbejdsgivernes ledelsesret.

•

Udgifter til etablering af it-systemer mv.:

Der kan være behov for at udvide ek-

sisterende it-løsninger (såsom voksenuddannelse.dk) eller alternativt at etablere

helt nye løsninger, såsom et nationalt digitalt uddannelsesoverblik, inklusiv

håndtering og administration af individuelle læringskonti. Heri ligger der poten-

tiale for betydelige merudgifter til etablering og drift af it-løsninger, der under-

støtter lovgivningen. Derudover lægges der i henstillingen op til, at de nationale

platforme skal kobles op på EU’s Europass-platform.

Vedligeholdelse af den

nationale danske del af Europass-platformen, vil med forslaget blive udvidet,

med behov for yderligere afledte nationale udgifter til medfinansiering, ligesom

der må forventes nationale udgifter i forbindelse med samkøring af IT-systemet

fra en national platform til Europass-platformen.

Udmøntning af det foreliggende kompromisforslag vurderes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 10. december 2021 sendt i høring hos EU-Special-

udvalget under Beskæftigelsesministeriet for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold

og EU-specialudvalget under Børne- og Undervisningsministeriet for uddannelse

og ungdom. Der modtaget høringssvar fra Akademikerne (AC), BUPL, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Danske Lærerorganisationer International (DLI), Danske

Professionshøjskoler, Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Danske Universiteter

(bilagt svar fra Aalborg Universitet), Dansk Industri (DI), Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening (FA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), KL, Ledernes

Hovedorganisation (Lederne) samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (Medst).

AC ser positivt på at styrke efterspørgslen vedr. opkvalificering og kompetenceud-

vikling for hele arbejdsstyrken, inkl. ledige, projektarbejdere, honorarlønnede,

selvstændige, atypiske ansatte og lønmodtagere. Derved får alle de bedste mulighe-

der for at bidrage til en positiv samfundsudvikling, den grønne og digitale omstil-

ling og velstand. AC lægger vægt på, at brugen af en personlig læringskonto som

udgangspunkt skal ske på individuelt initiativ og ud fra et individuelt ønske - for at

styrke den enkelte i relation til samfundets udvikling og omstilling, mens arbejdsgi-

verne har ansvaret for at sikre, at deres medarbejderne kontinuerligt opkvalificeres

i relation til virksomhedens udvikling og den enkeltes opgaver. AC finder det es-

sentielt, at den individuelle læringskonto er finansieret, og AC finder det positivt,

at finansieringen kan strikkes sammen fra flere bidragsydere, både offentlige og

private. Aftaler om finansiering bør indgås med arbejdsmarkedets parter, idet AC

anser de individuelle læringskonti som supplement til den danske model. Individu-

elle læringskonti betragtes som et blandt mange redskaber til at fremme livslang

læring. AC er enige i, at der skal skabes en befordrende ramme, men samtidig bør

det undgås, at det vil kræve et meget stort og bureaukratisk system. AC anbefaler,

at forslaget om betalt uddannelsesorlov gøres frivilligt eller helt bortfalder.

BUPL stiller sig kritisk til EU-forslaget og bemærker, at få EU-lande har samme

niveau af deltagelse i VEU-aktiviteter som Danmark, samt at individuelle lærings-

konti ikke løser udfordringerne på efter- og videreuddannelsesområdet. BUPL stil-

ler spørgsmålstegn ved proportionaliteten i forslaget, som BUPL finder særdeles

vidtgående og problematisk. BUPL foreslår, at det klart bør fremgå, at lande, som

allerede har iværksat bedre og mere effektive ordninger, ikke nødvendigvis har

gavn af individuelle læringskonti.

DA kan ikke tilslutte sig henstillingen eller at indføre personlige uddannelseskonti i

den nuværende udformning. DA bemærker, at opkvalificeringseffekten af sådanne

konti er lille og vil navnlig ikke løse manglen på motivation blandt de ufaglærte

med lavest VEU-deltagelse. Efteruddannelse bør tage udgangspunkt i arbejdsmar-

kedets behov, mens en personlig konto kan føre til mismatch mellem anvendelsen

af kurser og arbejdsmarkedets behov og svække arbejdsudbuddet i en situation med

mangel på kvalificeret arbejdskraft. En udmøntning af forslaget vil kollidere med

den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter allerede har opbygget gode løs-

ninger. Der er ikke behov for kun at satse på én løsningsmulighed for voksen- og

efteruddannelse. Uddannelse er national kompetence, hvilket bør respekteres, og

DA er uforstående over for, at henstillingen bruger en så konkret sprogbrug om et

initiativ, som er og bør være frivilligt for medlemsstaterne at deltage i. DA opfor-

drer til, at Danmark arbejder for at omformulere forslaget, så det tydeligt fremgår,

at der er tale om en frivillig ordning, som medlemsstaterne kan overveje, samt at

andre instrumenter, såsom kompetencefonde, får en langt mere fremtrædende rolle.

DLI ser individuelle læringskonti som ét blandt mange redskaber til at fremme livs-

lang læring. I Danmark er strategien for livslang læring og efter- og videreuddan-

nelse i høj grad baseret på aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter samt tre-

partsaftaler, og individuelle læringskonti kan muligvis være et supplement. Drøftel-

ser herom må tages inden for de nationale rammer, så der nås frem til løsninger,

der passer til nationale behov, og for at inddrage de relevante aktører. DLI er be-

kymret over, hvorvidt tilgængeligheden af vejledning og uddannelse risikerer at

blive udfordret ved at individualisere ansvaret. Forslaget risikerer at udfordre bære-

dygtige investeringer i det formelle uddannelsessystem, i vejledning samt i aftaler

indgået mellem arbejdsmarkedets parter til fordel for nogle meget konkrete enkelt-

løsninger, herunder hvis ressourcer til individuelle læringskonti sker på bekostning

af andre initiativer. Det er ikke tydeligt, hvilken forpligtelse der vil påhvile med-

lemsstaten ift. individuelle læringskonti og vandrende EU-borgere. Endvidere er

DLI skeptisk til, om forslaget er proportionelt med en rådshenstilling qua koordina-

tionsmetoden og medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet. DLI er

også usikker på ressourceforbruget for den enkelte medlemsstat, og om det vil stå

mål med resultatet. De enkelte værktøjer for at løse udfordringerne, som fx indivi-

duelle læringskonti, bør ikke være primært grundlag for EU-initiativer inden for

livslang læring. Årsagerne til, at nogle voksne ikke deltager i livslang læring, er

komplekse, og det kalder derfor på, at det europæiske samarbejde fremmer, at med-

lemsstater, aktører på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet understøttes i at finde

egnede og succesfulde løsningsmodeller. Derfor finder DLI det vigtigt, at Kommis-

sionen også prioriterer andre redskaber, herunder de nævnte EU-fonde o.l.

Danske Professionshøjskoler bemærker, at individuelle læringskonti rummer nogle

spændende potentialer, som Danske Professionshøjskoler ser frem til at undersøge

nærmere sammen med de andre aktører i det videregående uddannelsessystem.

DSF hilser forslaget velkomment og bemærker, at styrket efteruddannelse bør sam-

mentænkes med udviklingen af det bredere uddannelsesområde og navnlig ikke be-

tyde en nedprioritering andre steder i uddannelsessystemet. De lærende bør aner-

kendes som stakeholders og sikres repræsentativ adgang til udviklingen af de natio-

nale systemer.

Danske Universiteter bakker op om den grundlæggende vision om individuelle læ-

ringskonti i et europæisk perspektiv. I en eventuel realisering af forslaget vil det

være væsentligt, at der tilvejebringes en effektiv systemunderstøttelse, så de en-

kelte institutioner ikke påføres en stor administrativ byrde.

DI finder Kommissionens forslag bekymrende og har vanskeligt ved at identificere

positive virkninger ved at indføre individuelle uddannelseskonti, som tværtimod ri-

sikerer at undergrave de kompetencefonde, som arbejdsmarkedets parter har etable-

ret. DI har allerede rejst denne bekymring over for Kommissionen sammen med

andre arbejdsmarkedsorganisationer. DI bakker op om DA’s høringssvar og kan

ikke anbefale, at Danmark tilslutter sig henstillingen i den nuværende udformning.

FA er positivt indstillet over for forslaget og ser individuelle læringskonti som et

stærkt middel til at sætte mere gang i livslang læring for hele arbejdsstyrken. FA

gør opmærksom på, at de kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked i

høj grad allerede har taget ansvar for medarbejderes kompetenceudvikling, ikke

mindst i Finanssektoren og dens Finanskompetencepulje. Hvis der med lærings-

konti skal gives medarbejdere en egentlig ret til at bruge arbejdstiden til at udnytte

deres optjente rettigheder, er det vigtigt, at der samtidig sikres en kompensation til

de berørte arbejdsgivere. Det er også nødvendigt, at der vises et hensyn til virksom-

hedens drift, enten ved at retten til at tage fri skal være betinget af aftale eller et til-

strækkeligt varsel. Arbejdsgiveren skal have medindflydelse på, hvad de ansatte

bruger rettighederne til og hvornår. Det er også vigtigt, at en statslig ordning kan

spille samen med de overenskomstbestemte muligheder og tage hensyn til, at kom-

petenceudvikling allerede er overenskomstreguleret, herunder ift. fravær, løn og

udgifter, og i form af kompetenceudviklingspuljer.

FH er overordnet tilfreds med Kommissionens forslag, men finder det afgørende, at

arbejdsmarkedets parter inddrages i det videre arbejde, herunder ved udviklingen af

evt. modeller for individuelle læringskonti. FH forudsætter, at hverken stat eller

virksomheder fralægger sig ansvaret for uddannelse af ledige og beskæftigede løn-

modtagere. FH peger på, at Danmark allerede i VEU-systemet har en differentieret

sammenhæng mellem målgrupper og finansiering, og at der allerede eksisterer en

form for uddannelseskonti inden for de overenskomstaftalte kompetencefonde. FH

ser imidlertid også inden for voksen-, efter- og videreuddannelse mange barrierer,

som individuelle læringskonti ikke alene kan løse. Derfor lægger FH bl.a. vægt på,

at et evt. nyt initiativ fokuserer på at sikre færre barrierer, bedre adgang og øget

deltagelse, især for kortuddannede og udsatte grupper med mest brug herfor; at et

initiativ skal kunne anvendes i kombination med arbejdsmarkedets parters eksiste-

rende kompetencefonde og nationale refusionsordninger; samt at det forbliver en

ret og ikke en pligt for den enkelte at benytte sin ret til finansieret efteruddannelse.

KL er meget forbeholden ift. forslaget, idet henstillingen vil bryde med den måde,

hvorpå kompetenceudvikling og efteruddannelse i dag bliver tænkt og organiseret i

Danmark. Derudover vurderer KL ikke, at en individuel læringskonto vil afhjælpe

problemet med at få de, som har mest brug for at deltage i uddannelsesaktiviteten

til at deltage. Hvis henstillingen skal udmøntes, er KL bekymret for, at en finansie-

ring af en individuel læringskonto vil gå ud over de partsaftalte midler, hvor der

ifm. de partsaftalte midler til kompetenceudvikling på det kommunale område

(kompetencefonde) ikke er aftalt rettigheder for den enkelte medarbejder. KL fin-

der det problematisk, at henstillingen vil skabe rettigheder på områder, som i dag

–

ift. medarbejderen

–

enten er aftalestof mellem parterne eller er en integreret del af

ledelsesretten, ikke mindst ret til betalt uddannelsesorlov. KL finder det problema-

tisk, at retten til uddannelse kan kollidere med arbejdsgiverens behov, herunder le-

delsens ret til at organisere arbejdet. KL finder også, at individuelle læringskonti

vil bryde med den hidtidige beskæftigelsesindsats for ledige, og KL ser navnlig ri-

siko for, at de ledige ikke kommer ud i aktuelle jobåbninger, men kan blive i unød-

vendige uddannelsesforløb, samt at en individuel ret kan anvendes til kompetence-

udvikling, som arbejdsmarkedet ikke efterspørger.

Lederne understreger, at individuelle læringskonti bør betragtes som et blandt flere

redskaber i værktøjskassen. I princippet, men ikke nødvendigvis kan individuelle

læringskonto være et redskab til de nationale tilskudsformer til kompetenceudvik-

ling, men individuelle læringskonti bør supplere og ikke erstatte eksisterende of-

fentligt finansierede uddannelsestilbud og/eller uddannelsestilbud foranstaltet af ar-

bejdsmarkedets parter. Ledernes understreger, at et videre arbejde med individuelle

læringskonto skal integreres i den eksisterende nationale (eller regionale) uddan-

nelsesinfrastruktur under overholdelse af de eksisterende kollektive aftaler om ud-

dannelse, som normalt involverer arbejdsgivere, fagforeninger og regeringer. Fo-

kus i et nyt initiativ om ret til uddannelse bør være arbejdsmarkedsorienteret, og

virkningerne vil blive større, hvis uddannelsesrettighederne koordineres med vej-

ledning, kvalitetssikrede systemer og akkrediteret/kompetencegivende uddannelse.

Lederne peger på, at i foråret 2022 genoptages trepartsforhandlingerne med henblik

på en ny aftale fra 2023 og frem, og at individuelle læringskonti kunne indgå i

disse forhandlinger, såfremt der er enighed herom.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (Medst) er generelt skeptisk over for forsla-

get, da det angår et nationalt anliggende, der i Danmark reguleres ved aftale af ar-

bejdsmarkedets parter. På det statslige område er en stor del af det, der foreslås, al-

lerede dækket af aftale indgået af arbejdsmarkedets parter. Den foreslåede rådshen-

stilling kan medføre vidtgående ændringer af rammer og vilkår for kompetenceud-

vikling i staten og påvirke ledelsesretten, særligt omkring at tilrettelægge kompe-

tenceudviklingsaktiviteter, så de foregår mest hensigtsmæssigt i forhold til den

samlede opgaveløsning. Medst anbefaler et kritisk syn på forslaget med henblik på,

at forslag, der er problematiske over for det danske arbejdsmarkedet, undgås.

Medst. opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter løbende holdes orienteret om for-

handlingerne med henblik evt. input.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede sit forslag til rådshenstilling på et møde i arbejdsgrup-

pen under EPSCO-Rådet den 14. januar 2022. Der har efterfølgende i alt været fem

møder i arbejdsgruppen under Rådet herom.

Der er tilkendegivet bred opbakning til formålet/dagsordenen om livslang læring,

men en række lande, herunder Danmark, har efterspurgt en større grad af fleksibili-

tet ift. nationale tilgange og mindre præskriptivt sprogbrug under henvisning til na-

tional kompetence og henstillingens ikke-bindende karakter. Samme gruppe af

lande har også påpeget, at individuelle læringskonti alene er én blandt flere veje til

at fremme deltagelse i efter-/videreuddannelse, og fundet, at den foreslåede opfølg-

ning var både meget omfattende og byrdefuld.

Det franske formandskab har på den baggrund fremlagt et kompromisforslag, som

ser ud til at få bred støtte.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter kompromisforslaget.

Dagsordenen om færdigheder og livslang læring er vigtig for at ruste Danmark og

Europa til fremtidens udfordringer. Regeringen anerkender udfordringerne og må-

lene for alle medlemsstater i denne dagsorden, særligt med at sikre tilstrækkelig fi-

nansiering til større deltagelse i uddannelse samt at styrke det fælles ansvar for

livslang læring.

Individuelle læringskonti kan være én blandt mange tilgange hertil, men regeringen

finder umiddelbart, at der bør anlægges en bredere tilgang til at adressere udfor-

dringen med uddannelse frem for at promovere én specifik model for fremme af og

finansiering af uddannelse til alle medlemslande. I Danmark reguleres retten til ef-

teruddannelse for den enkelte typisk gennem partssystemet og overenskomsterne

med udgangspunkt i fælles forståelse af udfordringer og behov, herunder også ved

at arbejdsmarkedets parter afsætter betydelige puljer til videreuddannelse via de

kollektive forhandlinger. Regeringens holdning er, at vi allerede har et eksisterende

og veludviklet

–

delvist statslig finansieret

–

VEU-system, som opfylder henstillin-

gens overordnede formål om at give muligheder for at udøve retten til udvikling af

den enkeltes faglighed.

Regeringen vil arbejde for, at et europæisk initiativ om individuelle læringskonti

udformes som en ramme, der efterlader plads til de eksisterende, nationale model-

ler, når disse kan fremme den enkeltes ansvar og motivation for livslang læring.

Det er vigtigt, at EU-forslaget respekterer ordninger etableret ved kollektive aftaler

og overenskomster. Ligesom det er vigtigt, at en europæisk ramme kan rumme

lande på forskellige niveauer og levne rum for at finde de løsninger, der bedst pas-

ser ind i de forskellige arbejdsmarkedsmodeller.

Regeringen ser potentiale i at hjælpe den enkelte til bedre overblik og indsigt i ud-

dannelsesmulighederne, fx gennem en digital platform og dermed motivere til

større deltagelse og ansvar for egen læring. Samtidig er det vigtigt for regeringen,

at henstillingen ikke må skubbe til den kompetencefordeling, der er mellem EU og

medlemslandene på uddannelsesområdet, herunder henstillingens transnationale

aspekter.

Regeringen kan bakke op om de ændringer, der er foretaget under forhandlingerne

af rådshenstillingen, da disse imødekommer regeringens holdning om, at beslutnin-

gen om at indføre individuelle læringskonti er et nationalt anliggende for national-

stater. Regeringen finder, at EU ikke bør beskæftige sig med, hvorvidt medlemssta-

terne vælger at indføre individuelle læringskonti.

Regeringen finder, at der i det foreliggende kompromisforslag er den fornødne

fleksibilitet, der sikrer plads til de eksisterende, nationale videre- og efteruddannel-

sesmodeller. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at oprettelse af indivi-

duelle læringskonti ikke længere er et krav for at udmønte henstillingens anbefalin-

ger. Endvidere ser regeringen positivt på, at medlemsstaterne ikke påføres nye rap-

porteringsforpligtelser, idet opfølgningen på fremme af henstillingens formål om,

at flere voksne skal deltage i efter- og videreuddannelse, vil ske gennem de eksiste-

rende procedurer under det europæiske semester.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. fe-

bruar 2022.

5. Rådshenstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klima-

neutralitet

- Vedtagelse

KOM (2021) 801

Revideret notat ift. grund- og nærhedsnotat oversendt den 15. februar 2022 af

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet.

1. Resumé

På rådsmødet er henstillingen om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneu-

tralitet sat på dagsordenen til vedtagelse. Formålet med Kommissionens henstil-

ling er at understøtte, at EU’s omstilling mod klimaneutralitet i 2050 er social ret-

færdig og ikke har negative konsekvenser for arbejdstagere.

Regeringen kan støtte henstillingen. Regeringen hilser henstillingen velkommen, da

det er vigtigt at afbøde negative konsekvenser ved den grønne omstilling, men også

iværksætte initiativer, som kan opkvalificere arbejdstagere og muliggør, at de kan

finde ny beskæftigelse, som understøtter den grønne omstilling. Regeringen bakker

op om, at hvert enkelt medlemsland kan vælge at anvende tiltag, som adresserer

deres landespecifikke problemer inden for deres nationale lovgivning. Det er vigtigt,

at henstillingen respekterer medlemslandenes nationale kompetencer inden for

skatte-, arbejdsmarkeds-, social- og uddannelsespolitikken, ift. de politiske tiltag og

initiativer, som foreslås gennemført.

Regeringen finder det positivt, at rådshenstillingen indeholder en tilstrækkelig

grad af fleksibilitet og tager højde for nationale arbejdsmarkedsmodeller og om-

stændigheder. Regeringen finder det desuden positivt, at den foreliggende kompro-

mistekst ikke længere refererer til den sociale klimafond og i højere grad nu tager

højde for de administrative byrder, som henstillingen pålægger medlemslande,

bl.a. under det europæiske semester.

Henstillingen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Samlenotat oversendes af Beskæftigelsesministeriet, da forslaget er sat på dagsor-

denen til vedtagelse på EPSCO-rådsmødet den 16. juni 2022. Grund- og nærheds-

notat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. februar 2022 af Klima,

Energi- og Forsyningsministeriet.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 15. december 2021 et forslag til henstil-

ling om sikring af en retfærdig omstilling på vej mod klimaneutralitet, KOM

(2021) 801. Forslaget blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion d. 18. januar

2022. Forslaget skal vedtages af Rådet i henhold til TEUF artikel 292.

Henstillingen er fremsat som en del af den europæiske grønne pagt. Pagten har til

formål at omdanne Den Europæiske Union til et bæredygtigt, retfærdigt og velstå-

ende samfund med en moderne, cirkulær og konkurrencedygtig økonomi og nul

nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens henstilling er at understøtte, at EU’s omstilling mod

klimaneutralitet i 2050 er social retfærdig og ikke har negative konsekvenser for ar-

bejdstagerne.

Den grønne omstilling af industrien forventes at påvirke arbejdstagere forskelligt

afhængig af uddannelse, beskæftigelse, sektor og geografi, og der forventes jobtab

inden for bl.a. minedrift, den fossile energisektor og dele af bilindustrien. Kommis-

sionen fremhæver samtidig, at den grønne omstilling vil skabe mange nye jobmu-

ligheder bl.a. inden for vedvarende energi, cirkulær økonomi og energieffektivise-

ringer. For at flytte arbejdstagerne fra nedlukkede sektorer til nye grønne sektorer

er det nødvendigt, at der sker en omstilling og opkvalificering af arbejdsstyrken på

tværs af EU. Det vil kunne imødekomme sociale udfordringer ved omstillingen,

men også udnytte muligheden for at understøtte beskæftigelsen og sikre den nød-

vendige arbejdskraft til den grønne omstilling.

Kommissionen opfordrer i henstillingen medlemslandene til at implementere politi-

ske initiativer i samarbejde med relevante interessenter, som faciliterer en social

retfærdig transition og indtænker beskæftigelses- og sociale aspekter i klima-,

energi- og miljøpolitikker, som er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i 2050.

Ved at facilitere og understøtte den grønne omstilling og skabe nye meningsfulde

job for arbejdstagerne kan landene ifølge henstillingen hæve indkomsten, sænke

uligheden og imødekomme udfordringerne ved bl.a. energifattigdom. Derudover

fremhæves det, at det er særligt vigtigt, at offentlige og private midler anvendes ef-

fektivt i understøttelsen af den retfærdige omstilling.

Medlemslandene opfordres desuden til at gøre brug af de forslag, som Kommissio-

nen har nævnt i henstillingen, og gennemføre politiske tiltag, som kan tilpasse ar-

bejdsstyrken, adressere sociale og omfordelingsproblematikker samt andre udfor-

dringer på tværs af energiunionens dimensioner, herunder energifattigdom.

I henstillingen beskrives det, at monitoreringen af iværksatte tiltag og implemente-

ring af tiltag foreslået i henstillingen vil blive håndteret gennem det europæiske se-

mester og andre eksisterende rammer. Under det europæiske semester monitorerer

Kommissionen den socioøkonomiske udvikling, inklusiv påvirkningen fra den

grønne omstilling, og hvor relevant foreslås landespecifikke tiltag for at under-

støtte, at medlemslandene imødekommer disse udfordringer.

Politiske initiativer med henblik på en retfærdig grøn omstilling.

I henstillingen foreslår Kommissionen en række tiltag for at understøtte de befolk-

ningsgrupper, som bliver hårdt ramt af den grønne omstilling, særligt dem der be-

finder sig i en sårbar situation som følge af den grønne omstilling. Medlemssta-

terne opfordres til at indgå i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i gennem-

førelsen af disse tiltag.

Tiltagene har til formål at opkvalificere og hjælpe arbejdstagere med at finde ny

beskæftigelse af høj kvalitet, som også understøtter den grønne omstilling og gen-

nemføres med en meningsfuld inddragelse af arbejdstagerne.

Opkvalificeringen af arbejdstagere skal gennem følgende tiltag:

•

Støtte adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet, gennem skræddersyet hjælp til

jobsøgning og tilbud om fleksible læringskurser.

•

Målrettede økonomiske incitamenter.

•

Understøttelse af iværksætteri i grønne sektorer gennem statslige puljer.

•

Initiativer, som understøtter nye beskæftigelsesmuligheder i særligt berørte om-

råder og inden for sektorer, som faciliterer den grønne omstilling.

•

Eksisterende regler på beskæftigelsesområdet skal håndhæves effektivt.

Derudover anbefales det i henstillingen at sikre adgang til inkluderende uddannel-

ser af høj kvalitet og gennemførsel i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Medlemsstaterne opfordres til en inkluderende grunduddannelse af høj kvalitet,

sikring af at erhvervs- og universitetsuddannelser leverer faglærte og dimittender,

som er værdifulde for den grønne omstilling. Derudover er støtteordninger for lær-

linge- og praktikophold værdifulde, og der bør være en evaluering af forløbene for

at sikre uddannelseskvaliteten. Det er også vigtigt at facilitere efteruddannelse gen-

nem hele arbejdslivet og facilitere jobskifte og omskoling af arbejdstagerne til ny

beskæftigelse.

Henstillingen opfordrer medlemslandene til at sikre, at skatte- og socialsikringssy-

stemer tager højde for den grønne omstilling. Medlemsstaterne opfordres til at vur-

dere, om det er nødvendigt at tilpasse skattesystemer efter udfordringerne ved den

grønne omstilling og flytte skattebyrder. Derudover bør medlemsstaterne vurdere

om en tilpasning af socialsikringssystemerne er nødvendig.

Medlemsstaterne bør også sikre nødvendig adgang til basale tjenester og billige bo-

liger ved at mobilisere offentlige og private midler til at investere i vedvarende

energikilder og reducering af energifattigdom ved investeringer i energieffektivitet.

Medlemslandene bør også investere i boligrenoveringer og forbedring af transport

og infrastruktur. For at sikre tilstrækkelige midler opfordrer henstillingen til, at der

gøres optimal brug af den sociale klimafond og midler fra EU’s kvotehandelssy-

stem.

Tværgående elementer til politiske tiltag til støtte for en retfærdig omstilling

Henstillingen opfordrer medlemsstaterne til at etablere og gennemføre andre tvær-

gående elementer, der fremmer en retfærdig og inklusiv grøn omstilling, navnlig

med henblik på at sikre en inklusiv og demokratisk tilgang. Udformningen af tiltag

og politikker skal ske på tværs af alle politiske niveauer under inddragelse af civil-

samfundet og interessenter. Offentlige myndigheders kapacitet skal være tilstræk-

kelig til at yde effektiv vejledning i udformning af nye politikker og til den efterføl-

gende implementering.

Henstillingen fremhæver, at det er vigtigt med en integreret og befordrende politisk

ramme, herunder i forbindelse med det europæiske semester, der tager behørigt he-

syn til fordelingsmæssige virkninger samt positive og negative afsmittende virknin-

ger, der understøtter forskning og innovation. Det er derudover vigtigt at styrke

evidensgrundlaget og sikre en effektiv monitorering af effekterne ved nationale kli-

matiltag for at forbedre datagrundlaget til brug ved indførelse af politiske tiltag,

som skal imødekomme negative konsekvenser ved reformer, som opfylder natio-

nale klima- og miljømål. Det er også vigtigt at styrke forsknings- og innovationstil-

tag på nationalt og EU-plan for at vurdere klimaforandringernes påvirkning på

tværs af økonomiske-, beskæftigelses- og sociale dimensioner.

Optimal anvendelse af offentlige og private midler.

Henstillingen opfordrer medlemsstaterne til at gøre optimal brug af offentlige og

private midler med henblik på at yde effektiv finansiel støtte, navnlig ved at afsætte

og anvende tilstrækkelige nationale ressourcer. Medlemsstaterne opfordres til at

gennemføre reformer under genopretningsplanerne og fastsætte den optimale an-

vendelse af finansiering i forbindelse med en retfærdig omstilling på alle politiske

niveauer, herunder tilgængelige EU-midler. Det er derudover vigtigt at udnytte sy-

nergierne på tværs af tilgængelige programmer og instrumenter og have fokus på

de regioner og industrielle sektorer, som bliver hårdest ramt af den grønne omstil-

ling.

Fremtidige tiltag med henblik på en retfærdig grøn omstilling.

Kommissionen har til hensigt at træffe opfølgende foranstaltninger til Rådets hen-

stilling, navnlig med henblik på at fremme den offentlige debat om en retfærdig

omstilling, forbedre data- og metodegrundlaget, overvågnings- og fremtidsanaly-

ser, gennemgå fremskridtene i gennemførelsen af denne henstilling i forbindelse

med multilateral monitorering, navnlig i forbindelse med det europæiske semester

og i forbindelse med energiunionen og klimaindsatsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en henstilling

fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. I det omfang

foreslåede tiltag i Kommissionens henstilling senere udmøntes i konkrete lovgiv-

ningsmæssige initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens henstilling sener

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Henstillingen skønnes ikke i sig selv at medføre administrative konsekvenser for

myndigheder eller erhvervslivet i Danmark. I det omfang Kommissionens henstil-

lingen senere udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil

medføre administrative eller andre konsekvenser.

8. Høring

Henstillingen om sikring af en retfærdig omstilling på vej mod klimaneutralitet er

den 15. december 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og For-

syningspolitik samt specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der

er modtaget tre høringssvar.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

er enige med Kommissionen i, at den

grønne omstilling frem mod 2030 kan skabe en million nye job og op imod to mil-

lioner job i 2050. Det er et konkret arbejde, der skal udføres, som kræver nye kom-

petencer, det gælder for såvel beskæftigede som ledige, og FH deler Kommissio-

nens fokus på, at opkvalificering er vigtigt i denne sammenhæng. Der er en særlig

risiko for, at visse brancher, uddannelsesgrupper og geografiske regioner er særligt

sårbare over for de ændringer på arbejdsmarkedet, som følger med den grønne om-

stilling. Det er i den forbindelse vigtigt, at initiativet anerkender, at arbejdsmarke-

dets parter nationalt, regionalt og lokalt skal inddrages i alle faser af den politiske

beslutningsproces. Derudover er det vigtigt, at initiativet anerkender, at alle 27

medlemslande har forskellige skatte- og socialsikringssystemer, som skal respekte-

res. FH understreger, at det er og skal være medlemslandene, der sikrer, at skatte-

og socialsikringssystemer passer til de nationale behov.

Danske Regioner

støtter henstillingens formål, da det er nødvendigt at sikre, at om-

stillingen mod et klimaneutralt EU i 2050 sker på en retfærdig måde, hvor socio-

økonomiske udfordringer adresseres på tværs af alle politikområder, navnlig på

klima-, energi- og miljøområdet. Danske Regioner imødekommer rådshenstillin-

gens forslag til politiske initiativer, der på en fleksibel måde skal vejlede medlems-

landene til at fremme en retfærdig omstilling, herunder med fokus på sikker be-

skæftigelse samt håndtering af energi- og transportfattigdom. Det er afgørende for

den grønne omstilling, at der uddannes grønne kompetencer.

Dansk Arbejdsgiverforening

finder det relevant, at henstillingen sætter fokus på at

få realiseret det beskæftigelsesmæssige potentiale, som den grønne omstilling med-

fører. Mangel på arbejdskraft forsinker den grønne omstilling; der er derfor behov

for arbejdsmarkedspolitikker i medlemslandene, som kan sikre, at medarbejdere

har de rette kompetencer til at understøtte den grønne omstilling. DA støtter såle-

des henstillingens fokus på aktive arbejdsmarkedspolitikker, opkvalificering, om-

skoling af arbejdskraft og livslang læring, om end DA savner anbefalinger til med-

lemslandene om at gennemføre strukturelle reformer til at øge arbejdsudbuddet.

DA er opmærksomme på, at henstillingen skal respektere nationale kompetencer

inden for arbejdsmarkeds-, uddannelses- og skattepolitik. DA støtter derfor også, at

Kommissionen vil bruge det europæiske semester til at monitorere medlemslande-

nes opfyldelse af målsætningerne i forslaget (frem for bindende krav). Endelig un-

derstreger DA vigtigheden af social dialog. Det er essentielt at inddrage arbejds-

markedets parter på alle niveauer i udmøntningen af tiltagene i henstillingen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene har tilkendegivet en positiv holdning til henstil-

lingen. Der ventes således at være den fornødne opbakning til forslaget, som derfor

forventes vedtaget.

Mange medlemslandes bekymringer er blevet imødekommet og flere tidligere kna-

ster er blevet løst i løbet af de fem arbejdsgruppemøder, der har været om forslaget.

En række lande, herunder Danmark, har bl.a. efterspurgt en lavere grad af admini-

strative byrder forbundet med monitoreringen af henstillingen. Desuden har nogle

medlemslande haft ønsker til mindre væsentlige tilpasninger, men anerkender, at

formandskabets kompromisforslag alt i alt udgør en væsentlig forbedring. For-

mandskabets kompromistekst ser derfor ud til at få bred støtte.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling. Regeringen ønsker en ambitiøs og

omkostningseffektiv, men også retfærdig klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s

klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt

drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i se-

nest 2050.

Regeringen hilser henstillingens fokus på en retfærdig grøn omstilling velkommen,

da det er vigtigt at afbøde negative konsekvenser ved den grønne omstilling, men

også at iværksætte initiativer, som kan opkvalificere arbejdstagere og muliggør, at

de kan finde ny beskæftigelse, som understøtter den grønne omstilling.

Regeringen finder det positivt, at der i henstillingen oplistes en række forslag til

politiske initiativer, der har til formål at adressere de sociale udfordringer ved den

grønne omstilling. Regeringen bakker op om, at hvert enkelt medlemsland kan

vælge at anvende tiltag, som adresserer deres landespecifikke problemer inden for

deres nationale lovgivning. Det er vigtigt, at henstillingen respekterer medlemslan-

dene nationale kompetencer inden for skatte-, arbejdsmarkeds-, social- og uddan-

nelsespolitikken, ift. de politiske tiltag og initiativer, som foreslås gennemført.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at fokus er på effektiv implementering af de

afsatte midler under MFF 2021-2027 og genopretningsinstrumentet til grøn omstil-

ling, herunder til at adressere socioøkonomiske konsekvenser heraf. Man er positiv

over for formandskabets arbejde og kan acceptere kompromisteksten

som vurderes

at være væsentlig bedre end det oprindelige forslag. Regeringen er tilfreds med, at

kompromisteksten ikke længere refererer til den sociale klimafond, ligesom der er i

højere grad er taget højde for de administrative byrder, som henstillingen pålægger

medlemslande bl.a. under det europæiske semester. Regeringen havde dog gerne

set, at alle referencer til skat var blevet udeladt, men accepterer, at dette ikke har

været muligt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. fe-

bruar 2022 af Klima, Energi- og Forsyningsministeriet.

6. Beskæftigelse af personer med handicap

- Politisk debat

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På EPSCO-rådsmøde den 16. juni 2022 har det franske formandskab sat en poli-

tisk debat om inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet på dagsor-

denen under overskriften ”Adgang

til arbejdsmarkedet for personer med handi-

cap”.

Den politiske debat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen ser positivt på drøftelsen, og vil tage medlemsstaternes indlæg til efter-

retning. Regeringen deler opfattelsen af, at personer med handicaps deltagelse på

arbejdsmarkedet bør fremmes og støtter udveksling af erfaringer om udfordringer

og tiltag i forhold til at inkludere og fastholde flere personer med handicap på ar-

bejdsmarkedet.

2. Baggrund

Det franske formandskab har en politisk debat om beskæftigelse af personer med

handicap på dagsordenen

under overskriften ”Adgang til arbejdsmarkedet for per-

soner med handicap”

3. Formål og indhold

Drøftelsen ventes at have fokus på, hvordan man nationalt såvel som på europæisk

plan kan understøtte og fremme inklusionen af personer med handicap på arbejds-

markedet.

Der er lagt op til, at medlemslandene deler erfaringer og god praksis i forhold til at

fremme deltagelsen af personer med handicap på arbejdsmarkedet. Den politiske

drøftelse har på den måde i høj grad karakter af erfaringsudveksling mellem med-

lemslandene.

Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Der er tale om uformelle drøftelser og udveksling af synspunkter. Den politiske de-

bat har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkono-

miske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne ventes at tage positivt imod drøftelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på drøftelsen, og vil tage medlemsstaternes indlæg til efter-

retning.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der sættes fokus på, hvordan vi kan blive

bedre til at inkludere personer med handicap på arbejdsmarkedet

–

særligt i en tid

med stigende mangel på arbejdskraft. Regeringen ser et potentiale på det danske ar-

bejdsmarked for at få flere personer med handicap i beskæftigelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

7. (evt.) Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne

til at ratificere ILO’s

konvention om afskaffelse af vold og chi-

kane i arbejdslivet

- Principiel enighed

Revideret notat.

1. Resumé

Punktet er for nuværende sat på som et muligt punkt på dagsordenen for EPSCO-

rådsmødet den 16. juni. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvad drøftelsen

på EPSCO vil fokusere på, eller om drøftelsen overhovedet gennemføres.

Kommissionen har den 22. januar 2020 fremsat forslag til Rådets afgørelse om be-

myndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere

de dele af Den Internationale Arbejdsorganisations 2019-konvention om afskaf-

felse af vold og chikane i arbejdslivet (konvention nr. 190), der falder inden for

Unionens kompetence. Der er ikke fremsat en revideret rådsafgørelse, og det er

ikke oplyst, hvorvidt drøftelsen vil omhandle forslaget til rådsafgørelse fremsat i

januar 2020.

Punktet har tidligere været på EPSCO-dagsordenen i marts 2020, men rådsmødet

blev aflyst pga. lockdown og erstattet af en uformel videokonference med COVID

som eneste dagsordenspunkt. Siden fremsættelse af udkastet til rådsafgørelse i ja-

nuar 2020 er der opstået drøftelser om betydningen i forhold til medlemsstaternes

ratifikation af ILO-konvention nr. 190. På den baggrund er Rådets Juridiske Tjene-

ste kommet med en vurdering heraf primo 2022.

Der synes blandt medlemslandene at være bred enighed om, at ratificering af ILO-

konvention nr. 190 skal muliggøres, men ikke udgøre en forpligtelse.

2. Baggrund

I 2019 vedtog ILO’s internationale Arbejdskonference en ny global konvention

med ledsagende henstilling om at afskaffe vold og chikane i arbejdslivet. Konventi-

onen understreger medlemslandenes ansvar for at fremme et sikkert arbejdsmiljø

med nultolerance over for vold og chikane. Konventionen skal skabe rettigheder og

den fornødne beskyttelse for arbejdstagere m.fl. på arbejdsmarkedet.

ILO’s konventioner bliver bindende, når et medlemsland vælger at ratificere dem.

Henstillinger ratificeres ikke, da de alene indeholder ikke-bindende retningslinjer

for national implementering.

Kommissionen fremlagde den 22. januar 2020 udkast til rådsafgørelse vedr. be-

myndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO konvention nr. 190 i Unionens

interesse. Af udkastet til rådsafgørelse fremgår, at dele af ILO-konventionen falder

inden for Unionens kompetence, at Unionen ikke selv kan ratificere konventionen,

og at medlemsstaterne derfor bør bemyndiges til at ratificere ILO-konventionen i

Unionens interesse. Efterfølgende opstod der i december 2020 drøftelser om, hvor-

vidt rådsafgørelsen ville

forpligte

medlemsstaterne til at ratificere ILO konventio-

nen.

På den baggrund blev Rådet Juridiske Tjeneste (RJT) bedt om at komme med en

udtalelse. Den udtalelse kom i januar 2022. RJT vurderer i udtalelsen, at den fore-

slåede rådsafgørelse vil forpligte medlemslandede til at ratificere ILO-konvention

nr. 190.

Danmark har på nuværende tidspunkt ikke ratificeret ILO-konvention nr. 190.

3. Formål og indhold

Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvad drøftelsen på EPSCO vil fokusere

på, eller om drøftelsen overhovedet gennemføres.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om ILO-konvention

190’s betydning for dansk ret er endnu ikke klar-

lagt. Det vil senere ske i det faste ILO-udvalg. Punktet opdateres hvis relevant frem

mod EPSCO-rådsmødet.

7. Konsekvenser

Spørgsmålet om ILO-konvention

190’s konsekvenser i Danmark er endnu ikke

klarlagt. Det vil senere ske i det faste ILO-udvalg. Punktet opdateres hvis relevant

frem mod EPSCO-rådsmødet.

8. Høring

Det foreliggende forslag til Rådets Afgørelse fra 2020 har været sendt til oriente-

ring til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Det faste

ILO-udvalg, som består af regeringen og arbejdsmarkedets parter er løbende orien-

teret.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der synes blandt medlemslandene at være bred enighed om, at ratificering af ILO-

konvention nr. 190 skal muliggøres, men ikke udgøre en forpligtelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget vigtigt, at medlemslandene selv træffer afgørelse om

ratifikation af ILO-konvention nr. 190. ILO er en trepartsorganisation, hvor både

medlemslande og arbejdsmarkedets parter tager del i beslutningsprocessen, og hvor

der også nationalt i Danmark er et tæt trepartssamarbejde om ILO konventionerne

og deres ratifikation i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog samlenotat om sagen den 5. marts 2020. Sagen

skulle være forelagt for udvalget forud for EPSCO-rådsmødet den 19. marts 2020.

Denne forelæggelse blev dog, ligesom rådsmødet, aflyst grundet COVID-19.