Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3883 - økofin Bilag 1
Offentligt

7. juni 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2022

Forslag om et fælles europæisk adgangspunkt for virksomhedsoplysninger

(ESAP)

KOM (2021)723, (2021)724 og (2021)725

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Nye indtægtskilder til EU's budget og MMF-revision

KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021) 823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Revision af Solvens II-direktivet

KOM(2021) 581

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport og fælles

EU-hvidvasktilsynsmyndighed

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422 og KOM(2021) 423

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investerings-

fonde (FAIF) og kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) ECB's rapport om konvergens og udvidelse af euroområdet

KOM(2022) 282

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Økonomisk genopretning i EU: Rådsimplementerende beslutning vedr. Po-

lens genopretningsplan

KOM(2022) 268

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv

KOM(2022)600-627, KOM(2022)630

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Følger

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 2 af 64

Dagsordenspunkt 1:

Forslag om et fælles europæisk adgangspunkt

for virksomhedsoplysninger (ESAP)

KOM (2021)723, (2021)724 og (2021)725

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til etablering af et fælles europæisk

adgangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP). ESAP skal digitalt samle offentlige

finansielle og ikke-finansielle oplysninger om europæiske virksomheder, herunder om bæredygtig-

hed, mhp. at bidrage til transparens om investeringsrelevante oplysninger og fremme investeringer,

særligt på tværs af grænserne i EU.

ESAP vil kunne medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Systemet skal finansieres delvist

af EU-budgettet og delvist af bidrag fra de nationale enheder (i Danmark Finanstilsynet og Er-

hvervsstyrelsen), der skal indsamle oplysninger, og udvikle deres IT-systemer til nye opgaver.

Formandskabet har endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag, men elementer heraf. For-

mandskabet har indikeret, at man ønsker at forsøge at nå enighed i Rådet i løbet af juni 2022,

trods væsentlige udeståender. Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 17. juni 2022.

Regeringen støtter generelt arbejdet med ESAP, der vil kunne bidrage til øget transparens, særligt

ift. bæredygtighedsoplysninger på tværs af EU. ESAP kan blive et vigtig skridt imod en velfun-

gerende kapitalmarkedsunion og en vigtig brik i at fremme private investeringer i den bæredygtige

omstilling. Regeringen arbejder bl.a. for, at ESAP i videst muligt omfang skal bygge på eksiste-

rende systemer, fx vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, opbygges trinvist, begrænse om-

kostninger og kompleksitet for virksomheder og myndigheder mest muligt, og at ESAP indeholder

informationsområder, der modsvarer egentlig efterspørgsel fra brugerne.

Regeringen vil tage stilling til et samlet kompromisforslag fra formandskabet, når det måtte blive

fremlagt. Regeringen vil tilslutte sig kompromisforslaget, som kan samle bred støtte blandt de andre

lande, og som i tilstrækkeligt omfang imødekommer danske prioriteter.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens forslag og formand-

skabets foreløbige kompromisforslag. For uddybning henvises generelt til grund- og nærhedsnotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2022. Der henvises også til orientering om

forslaget den 1. december 2021 ifm. ECOFIN den 7. december 2021.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 25. november 2021 et forslag til etableringen af

et fælles europæisk adgangspunkt

(”European Single Access Point” –

ESAP), som

digitalt skal samle offentlige finansielle og ikke-finansielle oplysninger om europæi-

ske virksomheder, herunder om bæredygtighed.

Forslaget er en del af EU’s kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union” –

CMU),

som har til formål at styrke det finansielle indre marked for alle EU-lande, herunder

ved at gøre virksomhedsinformation lettere tilgængelig på tværs af EU.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 3 af 64

Finanstilsynets indsamling og offentliggørelse af information om selskaber sker via

en udpeget mekanisme

for børsoplysninger (”Officially Appointed Mechanism” –

OAM) og indeholder alene information om selskaber, der er optaget til handel på

et reguleret marked i Danmark, dvs. Nasdaq København. I Finanstilsynets OAM-

system modtages der i dag bl.a. indberetninger fra udstedere af værdipapirer, stor-

aktionærer, ledende medarbejdere og deres nærtstående.

Erhvervsstyrelsen driver CVR-registeret, som modtager information om alle danske

virksomheders stamdata ifm. stiftelse, ændringer og ophør, herunder årsrapporter

fra alle selskaber mv. omfattet af årsregnskabsloven. Oplysningerne indberettes

gennem den fællesoffentlige virksomhedsportal VIRK. Erhvervsstyrelsen fører

endvidere et register over godkendte revisorer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er med-lovgivere. Rå-

det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

ESAP skal være en offentlig digital fælles europæisk portal for finansielle og ikke-

finansielle virksomhedsoplysninger. ESAP skal give investorer og andre private ak-

tører en central adgang til finansielle og ikke-finansielle informationer, herunder om

bæredygtighed, vedr. store virksomheder på tværs af EU, både børsnoterede og

ikke-noterede virksomheder. Det skal gøre det lettere at sammenligne og analysere

virksomhederne. Portalen skal dermed gøre det lettere at investere i virksomheder,

herunder på tværs af grænserne i EU.

3.1. Anvendelsesområde

Kommissionen foreslår, at virksomheder underlagt nuværende og kommende EU-

krav om bæredygtighedsrapportering i årsrapporten (aktuelt i Danmark omtrent

2.300 rapporterende virksomheder) samt finansielle virksomheder (aktuelt i Dan-

mark omtrent 600 rapporterende finansielle virksomheder) skal indsende udvalgte

oplysninger om virksomheden og dens finansielle produkter til ESAP.

Derudover

foreslår Kommissionen, at oplysninger i revisorregisteret og revisionsvirksomhe-

dernes gennemsigtighedsoplysninger indsendes. Myndigheder vil også skulle ind-

sende deres afgørelser om sanktioner og reaktioner efter fx markedsmisbrugsfor-

ordningen og revisordirektivet til ESAP.

Der vil være tale om oplysninger, som virksomhederne hhv. de nationale tilsyns-

myndigheder allerede er forpligtet til at offentliggøre i en eller anden form og som

har grundlag i 37 EU-retsakter. ESAP kræver således generelt ikke offentliggørelse

af nye typer af information. Derudover foreslår Kommissionen, at der skal være

bred adgang for virksomheder og fysiske personer til at indsende oplysninger, som

de måtte vurdere relevante i lyset af deres finansielle aktivitet.

Virksomheder, hvis værdipapirer handles på de finansielle markeder, fx NASDAQ Copenhagen, skal allerede

i dag indsende bl.a. årsrapporter til et centralt register.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 4 af 64

Kommissionen lægger op til en indfasning af offentliggørelse af oplysninger i ESAP

i faser over to år fra 1. januar 2024 til 1. januar 2026,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Indfasning af oplysninger i ESAP

Faser

1. fase

Oplysninger i ESAP

Information for børsnoterede selskaber, som de allerede i dag indberetter til

tilsynsmyndigheder (til Finanstilsynet fsva. danske finansielle virksomheder)

iht. EU-regler, fx prospekter og storaktionærmeddelelser

Årsrapporter (der i Danmark indberettes til CVR-registret)

Information om bæredygtighed (hvor visse oplysninger ikke indberettes til

tilsynsmyndigheder i dag, fx efter disclosureforordningen, idet lovgivningen

først for nylig er trådt i kraft og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside)

Oplysninger med tilknytning til børsnoterede selskaber, fx ledende

medarbejderes erhvervelse af værdipapirer

Standardiseret information om virksomheder, som først skal yderligere

standardiseres ved kommende revisioner af sektorretsakter, fx om

virksomhedernes kapitalgrundlag, oplysninger til internationale rapporter,

ækvivalensforhold, information til brug for tilsynsarbejde, sanktioner, mv.

2. fase

3. fase

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Første fase vil være information for børsnoterede selskaber, fx prospekter, årsrap-

porter, samt information om bæredygtighed. Anden fase vil være, at ESAP udvides

til at omfatte oplysninger, som har tilknytning til børsnoterede selskaber, fx ledende

medarbejders erhvervelser af værdipapirer. Tredje fase vil være, at ESAP udvides

med specifikke virksomhedsinformationer, herunder økonomiske nøgletal.

Nogle overordnede formatkrav er fastlagt i forslaget, men det nærmere indhold vil

blive nærmere fastlagt i tekniske standarder udviklet af Den Europæiske Værdipa-

pirs- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i samarbejde med Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-

rings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).

Et kompromisforslag ventes at fastholde store dele af de af Kommissionen foreslå-

ede informationer og retsakter, evt. med fjernelse af information, der primært ind-

sendes til og anvendes af tilsynsmyndighederne i deres tilsynsaktiviteter. Ligeledes

forventes adgangen til virksomheders indsendelse af anden type information at

blive præciseret. Dernæst forventes et kompromisforslag at lægge op til en længere

indfasning end to år, bl.a. mhp. udvikling af systemer, informations- og formatkrav

samt afprøvning og evaluering af IT-systemerne.

3.2. Bygge på nationale systemer

Kommissionen foreslår, at virksomheder skal indberette oplysninger gennem eksi-

sterende indberetningsveje og registre. De enheder, der står for dette, benævnes

”indsamlende enheder”. I Danmark vil de indsamlende enheder være Finanstilsynet

og Erhvervsstyrelsen. Der kan være flere indsamlende enheder i et EU-land, og

disse skal gøre de relevante oplysninger tilgængelige for brugere igennem ESAP, så

en bruger kan tilgå oplysninger fra alle EU-lande i ESAP.

Et kompromisforslag ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 5 af 64

3.3. Tekniske krav til indberetning og systemer

Kommissionen lægger op til, at der indføres formkrav og tekniske specifikationer,

som virksomheder skal følge, når de indberetter informationer til de indsamlende

enheder mhp. at sikre ensartet indberetning og søgemuligheder i ESAP.

Det vil bl.a. være stamdata som navn, informationstype og globalt CVR-nummer

(”Legal Entity Identifier” –

LEI). Virksomhederne vil skulle indberette med elek-

tronisk signering. Der skal ske automatisk validering af formater, der indberettes i

og information oversendes til ESAP fra de nationale systemer.

Den automatiske validering sker ved, at de indsamlende enheder skal verificere, at

indberetninger fra virksomheder overholder krav til format, metadata og elektro-

nisk signering. Dernæst skal ESMA verificere, at informationer fra de indsamlende

enheder til ESAP overholder selvsamme krav og automatisk notificere de indsaml-

ende enheder, hvis det ikke er tilfældet. Virksomheder, der indberetter data, vil dog

fortsat have ansvaret for rigtigheden af indsendte informationer.

De indsamlende enheder vil være forpligtet til at afvise indberetninger, der fejler i

den automatiske validering, ikke er passende eller udenfor ESAPs anvendelsesom-

råde. De nærmere krav til validering vil blive nærmere fastlagt i standarder udviklet

af ESMA i samarbejde med EBA og EIOPA.

Det er endnu uklart, hvordan et kompromisforslag vil forholde sig til Kommissio-

nens forslag.

3.4. Governance

Kommissionen foreslår, at ESAP bliver placeret hos og administreret af ESMA. De

indsamlende enheder skal varetage den løbende kontakt med de indberettende virk-

somheder og personer i tilfælde af afviste indberetninger og yde assistance ifm. for-

ståelse af reglerne og systemet.

Et kompromisforslag ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag.

3.5. Finansiering

Oplysningerne i ESAP vil i udgangspunktet være frit tilgængelige for alle myndig-

heder i EU samt private og professionelle brugere, herunder virksomheder. Kom-

missionen foreslår dog, at ESMA i særlige tilfælde vil kunne opkræve gebyrer fra

private brugere af platformen, fx brugere med behov for meget store volumen af

data eller hyppige opdateringer. Niveauet for gebyrer vil skulle fastlægges i delege-

rede retsakter, som Kommissionen bemyndiges til at udarbejde.

Kommissionen foreslår, at ESAP skal finansieres dels gennem EU-budgettet og

dels af ESMA (se afsnit 7). Dertil skal hver indsamlende enhed afholde egne om-

kostninger ifm. omstilling og udvikling af systemer til at videreformidle oplysninger

til ESAP.

Et kompromisforslag ventes generelt at fastholde Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 6 af 64

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag. Europa-Parlamentet har tidli-

gere opfordret til at se nærmere på og udtrykt stærk støtte til etableringen af ESAP.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da det vil kræve en

koordineret indsats at sikre harmoniserede indberetningsmekanismer- og formater

samt passende brugsvilkår, sproglige specifikationer mv. mhp. at sikre interopera-

bilitet samt bruger- og adgangsmuligheder på tværs af EU-landene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

ESAP-forordningen og medfølgende lovgivning vil i sig selv have direkte virkning

uden behov for implementering. Det kan dog ikke udelukkes, at rapporteringskrav

i sektorlovgivningen vil skulle justeres.

7. Økonomiske konsekvenser

Der henvises til grund- og nærhedsnotat for en uddybende gennemgang af

økonomiske konsekvenser af forslaget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget lægger op til, at

ESAP skal finansieres inden for EU-budgettet og ESMA. I begge tilfælde udgør det

danske bidrag ca. 2 pct.

Implementering hos ESMA

Kommissionen skønner, at implementering og driften af ESAP i perioden 2022-

2027 for EU vil beløbe sig til samlet ca. EUR 16,5 mio., heraf ca. EUR 2,3 mio. i

administrationsomkostninger og ca. EUR 14,2 mio. i driftsomkostninger.

Af driftsomkostningerne finansieres omtrent 70 pct. af EU-budgettet under den

eksisterende flerårige EU-budgetaftale (2021-2027), mens omtrent 30 pct. finansie-

res ved bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder under ESMA. Administrations-

omkostningerne finansieres af EU-budgettet.

Dertil

kommer ESMA’s drift af ESAP i perioden 2024-2027

(henset til at ESAP

etableres i 2024), hvor Kommissionens skønner, at de samlede omkostninger vil

udgøre EUR ca. 11,5 mio., hvoraf 40 pct. finansieres af EU-budgettet og 60 pct. fra

de nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) efter den nuværende

fordeling.

Estimater vedr. omkostninger for de nationale indsamlende enheder

Kommissionen skønner derudover, at der for hver af de nationale indsamlende en-

heder vil være omkostninger ift. at koble deres systemer til ESAP, hvilket ifølge

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 7 af 64

Kommissionens skøn for hver enhed vil indebære engangsomkostninger på EUR

50.800 (DKK 381.000) og årlige udgifter på EUR 6.500 (DKK 48.750).

Kommissionens skøn kan undervurdere de potentielle nationale omkostninger ved

at tilpasse de nationale systemer i Danmark til ESAP, idet disse skal varetage væ-

sentlige andre opgaver end i dag, ligesom man vil skulle justere systemet for indbe-

retning af oplysninger fra børsnoterede selskaber (OAM) hos Finanstilsynet og evt.

virksomhedsregister hos Erhvervsstyrelsen samt løbende driftsudgifter. Der er ca.

200 selskaber i Danmark, som udsteder værdipapirer, der også benytter OAM.

Systemforventninger, indberetninger, tidsplan mv.

Forslaget forudsætter, at de eksisterende systemer og den eksisterende IT-infra-

struktur anvendes. Det ventes kræve en ombygning af systemer som OAM, ligesom

Kommissionens forslag forudsætter løbende justeringer af systemerne.

Forslaget vil potentielt kunne medføre omkostninger som følge af, at Erhvervssty-

relsen og Finanstilsynet vil skulle modtage, validere og videresende oplysninger fra

en stor gruppe små- og mellemstore virksomheder, som vælger at benytte sig af en

frivillig indsendelsesmulighed for oplysninger, som ligger udover de obligatoriske

oplysninger, og som Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet ellers ikke har tilsynspligt

med. Derudover følger en række forpligtelser til assistance til de indberettende virk-

somheder.

Kommissionens forslag til tidsplan for etablering af ESAP over to år og de medføl-

gende ændringer i nationale systemer og datafødende systemer vurderes ambitiøs

uden rum for forsinkelser eller valideringsøvelse af systemer og merværdi for bru-

gerne. De løbende udgifter til at håndtere verifikation og indberetning af data til

ESAP vil afhænge af de krav, der stilles hertil i delegerede retsakter.

Det bemærkes, at de afledte nationale merudgifter skal holdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om etablering af ESAP vurderes at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser. De positive samfundsøkonomiske konsekvenser kommer bl.a. af, at

ESAP potentielt vil kunne sikre virksomheder mere synlighed og lettere adgang til

finansiering på tværs af EU. Forslaget vurderes at kunne bidrage ved at sikre inve-

storer bedre og centraliseret adgang til relevante informationer om virksomheder i

EU, hvilket kan mindske omkostningerne forbundet med at udsøge virksomheds-

information og styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Derudover ventes ESAP at kunne understøtte private investeringer i den grønne

omstilling af økonomien, idet investorer, der ønsker at investere bæredygtigt, får

lettere adgang til bæredygtighedsrelaterede oplysninger om virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Etablering af ESAP ventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det ventes

bl.a., at ESMA kan pålægge gebyrer for brugeres adgang til data i visse tilfælde.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 8 af 64

Dernæst ventes alle virksomheder, der stilles krav om indberetning af virksomheds-

oplysninger, at opleve byrder ift. at justere formater for informationer, som skal

indberettes efter maskinlæsbare formater og standarder. Formaterne ventes at følge

dem, som i dag skal anvendes af børsnoterede selskaber. Slutteligt ventes en række

virksomheder at skulle indberette til myndighederne frem for som nu offentliggø-

relse på fx egne hjemmesider. Virksomhederne vil fortsat kunne vælge at offentlig-

gøre på egne hjemmesider.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Finans Danmark

(FIDA), Forsikring & Pension (F&P) og Foreningen for Statsautoriserede Reviso-

rer (FSR). Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 24. marts 2022 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har generelt udtrykt støtte til formålet med ESAP, men er fortsat i gang

med at analysere forslaget og påvirkningen af nationale systemer såvel som forstå-

else af de nye krav til myndigheder og indsamlende enheder og ventes på den bag-

grund at tage stilling til et samlet kompromisforslag.

De fleste EU-lande har udtrykt bekymring for særligt følgende forhold. For det

første, at ESAP vurderes bred ift. typen af information og antallet af retsakter, der

vil være relevant at medtage oplysninger om i ESAP. Dernæst, at en del information

endnu ikke er tilstrækkeligt standardiseret, hvorfor det ikke vil være muligt med en

meningsfuld sammenligning. For det tredje er det vanskeligt at håndtere frivillig

information, udover den obligatoriske information, fra enheder, som ikke er under

tilsyn hos de indsamlende enheder og som ikke vil være underlagt formkrav for det

indberettede information. For det fjerde er den af Kommissionen foreslåede tids-

plan for at have et operationelt system både hos ESMA og hos EU-landene ureali-

stisk. For det femte er omfanget af økonomiske konsekvenser og forventninger

langt fra fuldt ud belyst i Kommissionens konsekvensanalyse, særligt hvad angår

økonomiske konsekvenser for de nationale indsamlende enheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med ESAP, der kan bidrage til transparens og adgang

til virksomhedsoplysninger på tværs af EU, særligt ift. bæredygtighedsrelaterede op-

lysninger. ESAP kan derfor bidrage til en velfungerende kapitalmarkedsunion og

kan medvirke til at fremme flere private investeringer i den grønne omstilling af

EU-landenes økonomier.

For at opnå disse fordele og samtidig begrænse byrder og omkostninger for de ind-

berettende virksomheder og de nationale systemer mest muligt, er det vigtigt for

regeringen, at ESAP i videst muligt omfang skal bygge på eksisterende systemer, fx

vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, så virksomheder ikke skal indberette

den samme oplysning flere gange. ESAP bør følge et proportionalitetsprincip og

ikke gå længere, end hvad der er nødvendigt eller efterspurgt af brugerne af finansiel

og ikke-finansiel information.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 9 af 64

Regeringen finder det vigtigt, at valideringen af data ikke pålægger danske myndig-

heder og virksomheder yderligere unødige byrder.

Regeringen finder det vigtigt, at ESAP bygger på retvisende estimater for omfanget

af forestående arbejde, omkostningsniveauet for etableringen såvel som driften af

ESAP både på EU-niveau og nationalt plan. I den forbindelse er det også væsentligt,

at arbejdet følger en realistisk og hensigtsmæssig tidsplan.

Regeringen arbejder for, at ESAP udbygges trinvist, hvor første fase af oplysninger

alene angår oplysninger om bæredygtighed og årsregnskaber frem for yderligere

børsrelaterede informationer, som i dag kan tilgås i OAM-systermerne. Yderligere

virksomhedsoplysninger ville kunne tilføjes, i det omfang oplysningerne efterspør-

ges, har klar merværdi og indholdet er tilstrækkeligt standardiseret.

Erfaringerne med ESAP for oplysninger om bæredygtighed og årsregnskaber bør

evalueres, inden eventuelle nye typer oplysninger omfattes. Regeringen arbejder for,

at indberetning på frivillig basis, udover den obligatoriske indberetning (om bære-

dygtighed, regnskaber mv.), muliggøres, dog således, at den frivillige indberetning

begrænses til at omfatte oplysninger, der følger eksisterende, anerkendte standarder

under relevant lovgivning.

Regeringen vil tage stilling til et samlet kompromisforslag, når det måtte blive frem-

lagt og tilslutte sig et kompromisforslag, som kan samle bred støtte blandt de andre

lande, og som i tilstrækkeligt omfang imødekommer danske prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 1. de-

cember 2021 forud for en præsentation af Kommissionens pakke af forslag til ud-

vikling af kapitalmarkedsunionen på ECOFIN 7. december 2021.

Grund- og Nærhedsnotat om forslaget er oversendt den 24. marts 2022.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 10 af 64

Dagsordenspunkt 2:

Nye indtægtskilder

til EU’s budget og MFF-

revision

KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde den 22. december 2021 en pakke med forslag til

revision af EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (MFF) samt forslag til nye indtægtskilder

til EU’s

budget.

Forslagene til nye indtægtskilder til EU’s budget indebærer, at der etableres nye indtægtskilder

baseret på EU’s CO

-kvotehandelssystem, den foreslåede CO

-grænsetilpasningsmekanisme samt

spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning. Forslaget til MFF-revision inde-

bærer forhøjelse af udgiftslofterne i 2024-2027 mhp. at indarbejde de foreslåede udgifter til en

Social Klimafond samt automatiske årlige opjusteringer af udgiftslofterne i 2024-2027 i takt med

provenu fra de nye indtægtskilder mhp. tidlig tilbagebetaling af fælles genopretningslån.

Forslagene til nye indtægtskilder skal ses i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råd 17.-

21. juli

2020. Heraf fremgår bl.a., at EU vil arbejde hen imod en reform af ordningen for EU’s

egne indtægter og evt. indføre nye egne indtægter. Det fremgår endvidere af tidsplanen i den inter-

institutionelle aftale i regi af EU’s flerårige finansielle ramme, at Rådet

skal drøfte forslagene

inden udgangen af juni 2022. Forslagene er ikke tidligere drøftet i Rådet.

Forslagspakken ventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen finder det centralt, at den indgåede aftale om EU’s flerårige finansielle

ramme for

2021-2027 overholdes. Regeringen er derfor skeptisk over for den foreslåede revision af

MFF’en,

der følger af de foreslåede merudgifter til oprettelse af en Social Klimafond. Som udgangspunkt

forholder regeringen sig konstruktivt til forslag til nye EU-indtægtskilder såfremt der er tale om

en statsfinansiel fordel for Danmark, idet man afventer yderligere teknisk afklaring.

2. Baggrund

Kommissionen har den 22. december 2021 fremsat en forslagspakke, der indehol-

der forslag til en revision af EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

(nr. 2021/0429 (KOM (2021) 569)) samt forslag til revision af Rådets afgørelse om

ordningen for den Europæiske Unions egne indtægter (nr. 2021/0430 (KOM

(2021) 570)).

Forslaget om revision af MFF’en er fremsat

med hjemmel i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 312 samt traktaten om oprettelse

af det Det Europæiske Atomenergifællesskab artikel 106a og behandles efter særlig

lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed efter godkendelse af

Europa-Parlamentet.

Forslaget om revisionen af Rådets afgørelse om ordningen for den Europæiske Uni-

ons egne indtægter er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 311 stk. 3 og behandles

efter særlig lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed i Rådet,

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 11 af 64

og efter høring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen kan først træde i kraft når med-

lemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige

bestemmelser.

Som led i Europa-Parlamentets godkendelse

af EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-2027 indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen d. 16. december

2020 en interinstitutionel aftale, hvori Kommissionen forpligtigede sig til en tids-

plan for fremsættelse af forslag om nye indtægtskilder til EU-budgettet. Indtægterne

angives at skulle bidrage til tilbagebetaling af de fælles genopretningslån (NGEU).

Det fremgår endvidere af tidsplanen i den interinstitutionelle aftale mellem Rådet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen, at Rådet vil skulle drøfte forslagene inden

udgangen af juni 2022. Forslagene har ikke tidligere været drøftet i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionens pakke består af tre nye indtægtskilder. To af forslagene baseres på

indtægter generet som led i forslag, der indgår i

EU’s

Fit-for-55-klimapakke:

Revision

af EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS) og indførslen af en CO

-grænsetilpasnings-

mekanisme (CBAM). Hertil kommer en ny indtægtskilde baseret på implementerin-

gen i EU af spor 1 fra OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionen skønner, at indtægtskildeforslagene samlet vil generere årlige ind-

tægter for ca. 13-14,6 mia. euro (2022 priser) i gennemsnit årligt over perioden 2023-

2030, såfremt forslagene indføres med virkning fra 2023,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens skøn for gnst. årligt provenu for nye indtægtskilder til EU’s budget

Mia. euro, 2022-priser

Indtægtskilde

-kvotehandelssystemet

CO2-grænsetilpasningsmekanismen

OECD-aftale spor 1

I alt

Gnst. årligt provenu (2023-2030)

9,7

0,5

2,7-4,3

13-14,6

Kilde: EU-Kommissionen

EU’s indtægtssystem

EU’s

udgifter finansieres i dag af bødeindtægter samt bidrag fra medlemslandene

baseret på toldindtægter, momsgrundlag og ikke-genanvendt plast-emballage. Dertil

kommer et bidrag baseret på landenes relative andel af EU’s BNI,

der udgør langt

det største bidrag, og som opkræves i et niveau således, at der er balance mellem

udgifter og indtægter. Nye EU-indtægter

–

inden for et givent udgiftsniveau

–

re-

ducerer andelen

af EU’s udgifter, som finansieres via BNI-bidraget

tilsvarende. Nye

EU-indtægter forskyder dermed som udgangspunkt alene sammensætningen af

medlemslandenes EU-bidrag, og giver ikke i sig selv mulighed for at afholde øgede

udgifter.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 12 af 64

Ny indtægtskilde baseret på CO

-kvotehandelssystemet (ETS)

Kommissionen har foreslået, at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget

baseret på 25 pct. af indtægterne fra det eksisterende CO

-kvotehandelssystem (in-

dustri, energi og kollektiv opvarmning) og det foreslåede nye, separate CO

-kvote-

handelssystem (vejtransport og individuel opvarmning).

Dertil har Kommissionen foreslået, at indtægtskilden skal indeholde en korrekti-

onsmekanisme, der indebærer et loft og en bund over de enkelte landes bidrag.

Loftet indebærer, at såfremt BNI pr. indbygger i en medlemsstat er under 90 pct.

af EU-gennemsnittet, kan medlemsstatens finansieringsandel af den ETS-baserede

indtægtskilde ikke overstige 150 pct. af medlemsstatens andel af EU's BNI. Bunden

indebærer, at det for enhver medlemsstat gælder, at dens finansieringsandel af den

ETS-baserede indtægtskilde ikke kan være mindre end 75 pct. af medlemsstatens

andel af BNI.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CO

-kvotehandelssystemet i

gennemsnit vil have en størrelsesorden på 9,7 mia. euro (2022-priser) årligt over

perioden 2023-2030. Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra 1. januar

2023.

For uddybende om forslag til revision og udvidelse af kvotehandelssystemet henvi-

ses til oversendte grund- og nærhedsnotat herom af 9. september 2021 og seneste

samlenotat oversendt 18. maj 2022.

Ny indtægtskilde baseret på en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

Kommissionen har foreslået, at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget

baseret på 75 pct. af indtægterne fra salg af de såkaldte CBAM-certifikater, som

importører til EU vil skulle købe ifm. import af varer, der falder ind under meka-

nismens område, som dækker CO

-intensive produkter såsom stål, aluminium og

gødning. Prisen på certifikaterne

skal ifølge forslaget afspejle kvoteprisen i EU’s

-kvotehandelssystem.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CBAM i gennemsnit vil have

en størrelsesorden på 0,5 mia. euro (2022-priser) årligt over perioden 2023-2030.

Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra datoen for indførslen af selve

-grænsetilpasningsmekanismen.

For uddybende om mekanismen henvises til oversendte grund- og nærhedsnotat

herom af 1. oktober 2021 og seneste samlenotat oversendt 4. marts 2022.

Ny indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning

Kommissionen har foreslået, at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget

baseret på 15 pct. af den såkaldte residualprofit, der allokeres til EU-lande ifm.

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning, spor 1 vedrørende omforde-

ling af beskatningsretten til en del af indkomsten i de største og mest profitable,

globale koncerner.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 13 af 64

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen i gen-

nemsnit vil have en størrelsesorden på 2,7-,3 mia. euro (2022-priser) årligt over pe-

rioden 2023-2030.

Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra datoen for indførslen af det

bebudede direktiv om gennemførelse af OECD-aftalen om omfordeling af beskat-

ningsrettigheder, eller fra datoen for den multilaterale konventions ikrafttræden og

virkning, alt efter hvilken dato der er den seneste.

MFF-revision

Forslaget til revision af EU’s flerårige finansielle ramme indebærer to elementer:

•

Øgede udgiftslofter for budgetkategori 3 i 2025-2027 for at indarbejde

udgifterne til den Sociale Klimafond.

Automatiske årlige opjusteringer af udgiftsloftet for budgetkategori 2b i

2024-2027 mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne (NGEU).

Forøgelsen af udgiftslofterne sfa. den Sociale Klimafond er på 22 mia. euro over

perioden 2025-2027 (2022-priser). For uddybende om den Sociale Klimafond hen-

vises til oversendte grund- og nærhedsnotat herom af 20. september 2021 og sene-

ste samlenotat oversendt 11. maj 2022.

Forøgelsen af udgiftslofterne mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne afhæn-

ger af de nye indtægtskilder, idet det foreslås at forhøjelsen af udgiftsloftet, der vil

kunne anvendes til tilbagebetaling af NGEU, sker automatisk ud fra de faktiske nye

indtægter. Derved indebærer forslaget reelt, at indtægtssiden og udgiftssiden for

første gang sammenkobles i væsentligt omfang.

I 2027 foreslås det dog, at udgiftsloftet forhøjes med størrelsen på de nye indtægts-

kilder i 2026 fratrukket 8,7 mia. euro (2022-priser). Der lægges op til, at den årlige

forhøjelse af udgiftslofterne mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne maksi-

malt kan udgøre 16,2 mia. euro (2022-priser).

Kobling til underliggende substansforslag

Forslagspakken er koblet til de underliggende substansforslag, som indtægtsforsla-

gene baseres på, idet en indtægtskilde baseret på fx CBAM som udgangspunkt for-

udsætter, at CBAM indføres. Indtægtsforslagene har derimod ikke betydning for

selve substansforslagene.

Forslagspakken er dertil politisk koblet til øvrige centrale elementer i Fit-for-55-

pakken, idet en del af de nye indtægtskilder ses som finansieringskilde til forslaget

om en Social Klimafond, der skal kompensere for de socioøkonomiske konsekven-

ser af udvidelsen af ETS. Det fremgår af MFF-aftalen, at nye EU-indtægtskilder

skal bidrage til at finansiere tilbagebetalingen af de fælles EU-genopretningslån

(NGEU).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 14 af 64

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet forslag

til ændringer i EU’s udgifter og indtægter alene kan behandles på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ved vedtagelse af forslaget vil Folketinget skulle meddele sit samtykke til Danmarks

godkendelse af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslagspakken forventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. Finansministeriet skønner foreløbigt, at de nye EU-indtægter isoleret set

medfører en markant reduktion i det danske EU-bidrag.

Det skønnes dog, at denne reduktion mere end opvejes af medudgifter forbundet

med forslaget om at forøge MFF-udgiftslofterne mhp. den sociale klimafond og

tilbagebetaling af genopretningslån.

Der pågår tekniske afklaringer af forslagspakkens konsekvenser, herunder de stats-

finansielle konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslagspakken.

10. Regeringens generelle holdning

Efter vanskelige forhandlinger blev der i 2020 indgået aftale om EU’s flerårige fi-

nansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at denne aftale over-

holdes.

Regeringen er derfor skeptisk over for den foreslåede revision af EU’s fler-

årige finansielle ramme, der følger af de foreslåede merudgifter til oprettelse af en

Social Klimafond.

Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til forslag til nye EU-ind-

tægtskilder, såfremt der er tale om en statsfinansiel fordel for Danmark, idet man

afventer yderligere teknisk afklaring af især de statsfinansielle konsekvenser. Rege-

ringen er dog skeptisk over for, at det foreslås, at forøgelsen af udgiftslofterne mhp.

tilbagebetaling af NGEU-lån automatisk følger størrelsesordenen på de foreslåede

nye indtægtskilder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Indholdet i forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ifm.

teknisk gennemgang 11. maj 2022.

Der henvises dertil til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets

Europaudvalg 9. februar 2022.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 15 af 64

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

Det er muligt, at ECOFIN 17. juni 2022 vil nå til enighed (evt. som a-punkt og uden videre

drøftelse) om implementering af dele af den aftale om international beskatning, der blev indgået 8.

oktober 2021 i OECD’s

Inclusive Framework.

Det franske formandskab har senest 28. marts 2022 fremsat et kompromisforslag til EU-imple-

mentering af OECD-aftalens spor 2 (om en global standard for effektiv minimumsbeskatning),

der

–

som Kommissionens forslag

–

baserer sig på OECD-aftalens modelregler, og som imøde-

kommer udeståender i forhandlingerne.

På baggrund af kompromisforslaget blev sagen senest drøftet på ECOFIN 5. april 2022, hvor

der ikke kunne opnås enstemmighed. Polen ønskede en juridisk kobling mellem OECD-aftalens

spor 1 og spor 2 trods forslag om en fælles erklæring, hvor EU-landene bekræfter deres engagement

i OECD-arbejdets spor 1 (om delvis omfordeling af beskatningsret til markedslande) mhp. at

sikre enighed medio 2022 og ikrafttrædelse i 2023. Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at en

egentlig juridisk kobling mellem dels direktivet til implementering af spor 2 og dels spor 1 ikke er

mulig. Frem mod ECOFIN 24. maj 2022 var det franske formandskab i tæt dialog med Polen

mhp. at afsøge enstemmighed. Uden udsigt til polsk tilslutning tog man umiddelbart forud for

ECOFIN 24. maj 2022 punktet af dagsordenen.

Frem mod ECOFIN 17. juni 2022 ventes det franske formandskab fortsat at afsøge enstem-

mighed. Det er uklart, om det vil være muligt at opnå støtte fra alle EU-lande. Manglende til-

kendegivelse af støtte til kompromisforslaget kan føre til, at sagen forud for ECOFIN 17. juni

2022 tages af dagsordenen. Omvendt kan tilkendegivelse af støtte betyde, at sagen bliver sat på

ECOFIN-dagsordenen som a-punkt (dvs. til generel indstilling uden videre drøftelse).

Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens regler

og formål, og arbejder for enstemmighed hurtigst muligt mhp. rettidig implementering.

2. Baggrund

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig den

aftale om international beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021

. Aftalen inde-

bærer delvis omfordeling af beskatningsret (spor 1), som sikrer, at de største og

mest profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af deres

skat på de markeder, hvor de har deres omsætning, samt en global standard for

effektiv minimumsbeskatning af store multinationale koncerner (spor 2), som er et

effektivt tiltag til at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bin-

dende.

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 16 af 64

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022

forud for ECOFIN 13. januar 2022, samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 4. marts 2022 forud for ECOFIN 15. marts 2022, samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 24. marts 2022 forud for ECOFIN 5. april 2022 og

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. maj 2022 forud for ECO-

FIN 24. maj 2022.

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der pågår fortsat tekniske forhandlinger i OECD om den nærmere udmøntning af

aftalens spor 1. Det bemærkes, at OECD lægger op til endelig, juridisk bindende

enighed om spor 1 i løbet af 2022 mhp. ikrafttrædelse i 2023.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 har til formål at sikre, at ingen multi-

nationale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den

faktiske beskatning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale for-

retningsmodeller, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskatte-

lande for at undgå beskatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskatte-

lande til at hæve deres selskabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvor-

ved den skadelige skattekonkurrence mellem landene begrænses.

De såkaldte GloBE-regler (”Global

anti-Base Erosion”)

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 17 af 64

Efter aftalen skal den globale standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.

af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af

den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret.

Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat for kon-

cernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land. Hvis den effektive beskat-

ning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og

betales en såkaldt 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15

pct.

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget skal sikre ensartet og konsistent

implementering iht. OECD-aftalen, som anviser, at ikrafttrædelsen af spor 2 er

planlagt at skulle ske i 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Forud for ECOFIN 5. april 2022 fremsatte det franske formandskab 28. marts 2022

et lettere revideret kompromisforslag.

For nærværende beskrives alene det emne, hvorom der fortsat ikke er enighed. Det

drejer sig om koblingen mellem spor 1 (omfordeling af beskatningsret) og spor 2

(minimumsbeskatning).

Det franske formandskab fastholder en fælles erklæring med en politisk (men ikke

juridisk) kobling mellem spor 1 og 2. Erklæringen ventes bl.a., at:

‒

Bekræfte EU's engagement i OECD-arbejdets spor 1 mhp. enighed

medio 2022 og ikrafttrædelse i 2023.

‒

Opfordre samtlige EU-lande til at efterleve deres forpligtelser i

begge spor.

‒

Understrege, at erklæringen i denne sag ikke bør danne præcedens

for andre lovgivningsforslag på skatteområdet.

På baggrund af kompromisforslaget blev sagen drøftet på ECOFIN 5. april 2022,

hvor der ikke kunne opnås enstemmighed. Polen henviste

–

trods forslaget om en

fælles erklæring

–

til ønsket om en juridisk kobling mellem OECD-aftalens spor 1

og spor 2. Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at en egentlig juridisk kobling

mellem dels direktivet til implementering af spor 2 og dels spor 1 ikke er mulig.

Frem mod ECOFIN 24. maj 2022 var det franske formandskab i tæt dialog med

Polen mhp. at afsøge enstemmighed. Uden udsigt til polsk tilslutning tog man umid-

delbart forud for ECOFIN 24. maj 2022 punktet af dagsordenen.

Frem mod ECOFIN 17. juni 2022 ventes det franske formandskab fortsat at afsøge

enstemmighed.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 18 af 64

Manglende tilkendegivelse af støtte til kompromisforslaget kan føre til, at sagen

forud for ECOFIN 17. juni 2022 tages af dagsordenen. Omvendt kan tilkendegi-

velse af støtte betyde, at sagen bliver sat på ECOFIN-dagsordenen som a-punkt

(dvs. til generel indstilling uden videre drøftelse).

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og ensartet

gennemførelse af reglerne i EU. Forslaget vurderes derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

For beskrivelse af forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser henvises til Skatte-

ministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4.

marts 2022.

7. Økonomiske konsekvenser

For en redegørelse af sagens statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser henvises til tidligere samlenotater om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022, 4. marts 2022, 24. marts 2022 og 11. maj

2022.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det seneste kompromisforslag vurderes i vid udstrækning at imødekomme de ud-

fordringer, som har været gennemgående i forhandlingerne.

Da sagen senest blev drøftet på ECOFIN 5. april 2022, tog en lang række EU-lande

ordet og udtrykte støtte til det aktuelle kompromis. Polen kunne ikke tilslutte sig

forslaget med henvisning til ønsket om en egentlig

juridisk

kobling mellem OECD-

aftalens spor 1 og spor 2.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde

mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 19 af 64

Derfor er regeringen særligt positiv over for OECD-aftalens spor 2, der har til for-

mål at lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multina-

tionale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementerer aftalen, vil

blive omfattet af minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er

et afgørende tiltag til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skatte-

konkurrence.

Regeringen støtter derfor det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med

OECD-aftalens regler og formål, og arbejder for enstemmighed hurtigst muligt

mhp. rettidig implementering af det mest muligt ambitiøse kompromis.

For en uddybende redegørelse for regeringens generelle holdning henvises til tidli-

gere samlenotater om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022,

4. marts 2022 og 24. marts 2022.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalens spor 2 er forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN 18. ja-

nuar 2022, til forhandlingsoplæg 14. marts 2022 forud for ECOFIN 15. marts 2022,

til orientering 1. april 2022 forud for ECOFIN 5. april 2022, til orientering 19. maj

2022 forud for ECOFIN 24. maj 2022. Der henvises til samlenotater om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022, 4. marts 2022, 24. marts

2022 og 11. maj 2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet med be-

skatning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. marts

2021 forud for ECOFIN 16. marts 2021.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 20 af 64

Dagsordenspunkt 4:

Revision af Solvens II-direktivet

KOM(2021) 581

1. Resume

Formandsskabet lægger op til, at ECOFIN 17. juni 2022 opnår enighed om et kompromisfor-

slag vedr. en revision af Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF), der udgør det overordnede

regelsæt og forsikrings- og pensionsselskaber.

Kommissionens forslag til revision af Solvens II-direktivet har til formål at gøre forsikrings- og

pensionsselskaber mere robuste over for kriser i fremtiden og perioder med lave og endda negative

renter som har været udbredte i de senere år. Forslaget skal endvidere forenkle og sikre mere

proportionale regler for små og mindre komplekse selskaber.

Kommissionens forslag fremsat 22. september 2021 fastholdes overordnet med formandsskabets

kompromisforslag, der også generelt imødekommer danske prioriteter på linje med Folketingets

mandat 19. maj 2022 forud for ECOFIN 24. maj 2022. Fra dansk side vil man derfor tilslutte

sig kompromisforslaget.

Samlenotatet giver en kort gennemgang af forslaget. Der henvises generelt til samlenotat om sagen

oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN 24. maj 2022 samt grund- og nærhedsnotat over-

sendt 15. december 2021, der begge uddyber sagen.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 22. september 2021 en pakke af forslag på forsikrings-

og pensionsområdet, herunder en revision af Solvens II-direktivet (2009/138/EF).

Dette direktiv udgør, sammen med særligt den tilknyttede delegerede forordning

2015/35 (herefter den delegerede Solvens II-forordning),

EU’s

overordnede regel-

sæt for forsikrings- og pensionsselskaber, kaldet Solvens II-reglerne.

Formålet med Solvens II-reglerne er at sikre beskyttelse af forsikringstagerne, at

understøtte den finansielle stabilitet, at give selskaberne ensartede regler inden for

det indre marked og at øge europæiske selskabers konkurrenceevne internationalt.

Solvens II-reglerne omfatter de fleste typer af forsikringsselskaber, herunder ska-

desforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber.

fleste danske pensionsselskaber er livsforsikringsselskaber og er dermed underlagt

Solvens II. I dansk ret er det derudover fastlagt, at de fleste danske pensionsselska-

ber, der ikke er livsforsikringsselskaber, men er organiseret som pensionskasser,

også skal være underlagt Solvens II-reglerne. Dette er ud fra hensynet til, at kun-

derne i hele pensionssektoren skal have en ensartet beskyttelse, samt for at sikre lige

konkurrencevilkår på det danske pensionsmarked.

Solvens II-reglerne fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt kapitalkrav for forsikrings-

og pensionsselskaber, der skal sikre, at de er solvente og kan imødekomme deres

fremtidige forpligtelser (fx forsikrings- og pensionsudbetalinger).

Livsforsikringsselskaber er selskaber, hvor den forsikredes liv er af interesse. De kan fx indebære pensionsud-

betalinger (en såkaldt livrente) eller udbetalinger i tilfælde af dødsfald.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 21 af 64

Kommissionen præsenterede sit forslag som en del af en bredere pakke, herunder

også en meddelelse, hvori Kommissionen redegør for de overordnede overvejelser

om de foreslåede ændringer af Solvens II-reglerne.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til revision af Solvens II-direktivet har til formål at gøre

forsikrings- og pensionsselskaber mere robuste over for kriser i fremtiden og peri-

oder med lave og endda negative renter som har været udbredte i de senere år.

Forslaget skal endvidere forenkle og sikre mere proportionale regler for små og

mindre komplekse selskaber. Derudover er formålet at styrke de europæiske forsik-

ringsselskabers bidrag til den økonomiske genopretning efter COVID-19-pande-

mien, bidrage til at styrke kapitalmarkederne i EU (den såkaldte kapitalmarkeds-

union) samt understøtte flere bæredygtige investeringer på linje med den europæi-

ske grønne pagt (European Green Deal).

Revisionen af Solvens II-direktivet indebærer på en række områder forslag om at

ændre Kommissionens bemyndigelser til at udstede delegerede retsakter. Det vil

sige, at de foreslåede ændringer konkret skal udmøntes i en kommende ændring af

den delegerede Solvens II-forordning, hvilket formelt vil ske efter vedtagelsen og

ikrafttrædelse af det ændrede Solvens II-direktiv.

Forslaget indfører nye eller væsentligt ændrede bestemmelser på i alt otte områder.

Formandsskabet har 2. juni 2022 fremsat et kompromisforslag, der generelt fast-

holder Kommissionens forslag,

jf. tabel 1.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget. Forslaget be-

handles pt. i Europa-Parlamentets ECON-udvalg. Der er senest afholdt et møde

om forslaget i ECON-udvalget 20. april 2022. Der tegner sig ligesom i Rådet grund-

læggende opbakning til forslaget fra Europa-Parlamentets side.

Europa-Parlamentet ventes særligt at have fokus på klima- og bæredygtighedsrela-

terede risici, justeringerne af reglerne som påvirker kapitalforhold (værdiansættel-

ser af de langsigtede forpligtelser og ændring af volatilitetsjusteringen), proportio-

nalitet og forholdet mellem reguleringen i direktivet og den efterfølgende delege-

rede Solvens II-forordning, som Kommissionen kan fremsætte inden for ram-

merne af delegationerne i direktivet.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 22 af 64

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Område

Kommissionens forslag

Formandskabets

kompromisforslag

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt. Kompromisforslaget tilføjer, at selska-

berne frem mod 2032 skal udarbejde ind-

fasningsplaner ifm. den ændrede metode.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kompromisforslaget præciserer endvidere,

at der i den selskabsspecifikke beregning

af VA’en skal tages højde for, at selskaber

hjemmehørende i EU-lande med fastkurs

overfor euro, fx Danmark, kan medregne

deres investeringer i euro ifm. afdækning

af deres hensættelser.

1. Værdiansættelse af langsigtede forpligtelser, fx pensionsudbetalinger

Ændret bereg-

ningsmetode

- Ændring af metoden som selskaberne benytter til at beregne og vær-

diansætte deres langsigtede forpligtelser, fx pensionsudbetalinger.

Ændringen betyder, at beregningen gradvist frem mod 2032 i højere

grad vil afhænge af markedsrenterne og i mindre grad af antagelser.

2. Undgåelse af adfærd der forstærker konjunkturer

- En større lempelse af selskabernes kapitalkrav end i dag, der skal

tage højde for udsving på de finansielle markeder, den såkaldte vola-

tilitetsjustering (VA). Ændringen skal sikre, at udsvingene i værdien

på særligt obligationer ikke tvinger selskaberne til at sælge aktiver og

dermed skaber større udsving.

Volatilitetsjustering - Ændring af metoden for beregning af VA for bl.a. at undgå såkaldt

(VA)

"overkorrektion", hvor selskabernes kapitalkrav fx lempes så meget

på baggrund af et negativt udsving i priserne på deres investeringer i

særligt obligationer, at selskaber bliver mere solvente i dårlige tider.

- Beregningen af VA gøres mere selskabsspecifik, hvor der skal tages

højde for, hvilke aktiver, særligt obligationer, selskabet har investeret i

mhp. at afdække deres forpligtelser, fx pensionsudbetalinger.

- Udvidelse af aktiejusteringen. Aktiejusteringen indebærer, at selska-

bernes kapitalkrav for almindelige aktieinvesteringer strammes ved

Symmetrisk aktieju-

store opsving på aktiemarkederne og lempes ved større fald. Selska-

stering

bernes kapitalkrav for aktier kan allerede i dag stige eller falde i et

spænd på 10 pct. Kommissionen foreslår at øge spændet til 17 pct.

3. Renterisiko

Kapitalkrav som

følge af risiko ved

negative renter

- Selskaberne skal hensætte kapital, så de i højere grad tager højde

for, at renterne kan falde selvom de allerede er meget lave eller nega-

tive. I dag skal selskaberne i deres kapitalkrav ikke tage højde for, at

renterne kan blive negative.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Det tilføjes, at ændringen indfases over

maksimalt fem år.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kompromisforslaget fjerner den foreslåede

udvidelse af aktiejusteringen, således de

nuværende regler fastholdes, dvs. kapital-

kravet for aktier kan stige eller falde i et

spænd på 10 pct.

4. Langsigtede investeringer

Lempelse af betin-

gelser for at opnå

lavere kapitalkrav

5. Proportionalitet

Højere tærskel for

gruppe 2-forsik-

ringsselskaber

Lavrisikoprofilsel-

skaber (LRP-sel-

skaber)

- Grænserne for hvornår et selskab kan undtages Solvens II-reglerne

(såkaldte gruppe 2-forsikringsselskaber) hæves, således flere særligt

små skadesforsikringsselskaber nationalt kan undtages fra reglerne.

- Der etableres en ny kategori for selskaber med lav risiko, såkaldte

LRP-selskaber, der vil blive fritaget fra en række af Solvens II-reg-

lerne, herunder færre rapporteringskrav.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt, men kategoriens navn ændres til

små

og ikke-komplekse selskaber.

- Kompromisforslaget fjerner dette som et

generelt krav, men gør det i stedet muligt

for den nationale tilsynsmyndighed at på-

lægge enkeltselskaber kravene.

- Kompromisforslaget fjerner dette som et

generelt krav, men gør det i stedet muligt

for den nationale tilsynsmyndighed at på-

lægge enkeltselskaber kravene.

- Kompromisforslaget fastholder mulighe-

den for at begrænse og suspendere udbe-

taling af dividende, men indebærer større

fleksibilitet ifm. implementering i landene.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kommissionens forslag fastholdes.

- Derudover gives EOPIA mandat til at vur-

dere, om selskaberne tager højde for risici

vedr. biodiversitet.

- Kommissionens forslag fastholdes gene-

relt.

- Kriterierne lempes for at en investering kan opnå status som en lang-

sigtet investering og dermed få tilkendt et lavere kapitalkrav.

6. Makroprudentielle værktøjer

Makroøkonomiske

overvejelser

- Selskaberne skal i deres årlige vurderinger af egen risiko og solvens

bl.a. tage højde for den samlede økonomi (makroøkonomi) og hvor-

dan deres adfærd påvirker den samlede finansielle sektor.

- Selskaberne pålægges krav om likviditetsstyring og likviditetsplan-

lægning, herunder i et makroprudentielt perspektiv, så Solvens II-re-

guleringen lever op til internationale standarder på området.

- De nationale tilsynsmyndigheder skal kunne begrænse og suspen-

dere selskabers udbetaling af dividender, tilbagekøb af aktier, mv, i

exceptionelle situationer, hvor den finansielle stabilitet eller det sam-

lede finansielle system er truet.

- Selskaberne skal analysere hvordan klimarelaterede risici kan få kon-

sekvenser for deres forretningsmodeller gennem mindst to klimasce-

narieanalyser.

- EIOPA skal vurdere, om der er fagligt grundlag for at pålægge miljø-

mæssigt bæredygtige investeringer lavere kapitalkrav, og miljøbela-

stende aktiviteter højere kapitalkrav.

Likviditetsstyring

Udbetaling af divi-

dende

7. Klima og bæredygtighed

Klimaanalyser

Vurdering af kapi-

talkrav

8. Tilsyn

Grænseoverskri-

dende tilsyn

- For grænseoverskridende aktivitet får tilsynsmyndighederne i værts-

lande (dvs. lande udover hjemlandet) større bemyndigelse til indhente

relevante informationer fra hjemlandets myndigheder.

Kilde: Kommissionens forslag, formandsskabets kompromisforslag af 2. juni 2022 og egen tilvirkning

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 23 af 64

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at der er behov for at sikre en fælles ramme for forsikrings-

selskabers ret til fri etablering og bevægelighed af tjenester, hvilket Kommissionen

vurderer, at landene ikke kan tilvejebringe hver for sig. Regeringen vurderer på linje

med Kommissionen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Solvens II-direktivet er hovedsageligt implementeret i lov om finansiel virksomhed

med tilhørende bekendtgørelser. Dertil finder den eksisterende lovgivning i den de-

legerede Solvens II-forordning direkte anvendelse i Danmark.

Kommissionens forslag ventes at medføre et behov for ændringer i lov om finansiel

virksomhed og tilhørende bekendtgørelser.

7. Økonomiske konsekvenser

Det ventes, at Kommissionens kommende forslag til en ændring af den delegerede

Solvens II-forordning kan have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Samlenotatet oversendt forud for ECOFIN 24. maj 2022 samt grund- og nærheds-

notat om sagen behandler de økonomiske konsekvenser mere dybdegående.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet, herunder til at

håndtere tilsyn med selskabernes vurderinger af bæredygtighedsrelaterede risici, der

introduceres med forslaget.

Finanstilsynet finansieres gennem bidrag fra de finansielle virksomheder under til-

syn, og forslaget vil derfor ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende

bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet

det bidrager til at sikre robustheden af forsikrings- og pensionssektoren og under-

støtter finansiel stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser for forsik-

rings- og pensionsselskaber, særligt i lyset af de justerede kapitalkravsregler for sel-

skaberne, herunder særligt hvordan selskaberne beregner deres langsigtede forplig-

telser. De endelige konsekvenser kan dog ikke kvantificeres og vurderes nærmere,

før Kommissionen har præsenteret et forslag til en revision af den delegerede Sol-

vens II-forordning.

Kommissionen vurderer samlet set og på tværs af hele EU, at revisionen af de sam-

lede Solvens II-regler (dvs. direktivet samt den følgende revision af den delegerede

Solvens II-forordning) på længere sigt vil betyde, at selskabernes kapitalkrav er mere

eller mindre uændrede. Dermed vil selskaberne have omtrent samme mængde fri

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 24 af 64

kapital, hvilket de ikke skal hensætte til fremtidige forpligtelser. Selskaberne vil der-

for som hidtil kunne investere og understøtte økonomien også med risikovillig ka-

pital. Kommissionen har ikke analyseret konsekvenser for de enkelte EU-lande.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 7. oktober 2021. Der henvises til grund- og nærheds-

notat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. december 2021 for

en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har generelt støttet forslaget, der anses at kunne styrke robustheden af

forsikrings- og pensionssektoren. Landene ventes generelt at kunne støtte for-

mandsskabets kompromisforslag ifm. ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Solvens II-reglerne er vigtige for at sikre en velfungerende og robust forsikrings- og

pensionssektor. Regeringen finder, at Solvens II-reglerne generelt er velfungerende

og støtter en revision, der medfører en målrettet udvikling af de eksisterende regler,

så reglerne bliver mere tidssvarende.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der styrker Solvens II-reglernes

overordnede formål om at beskytte forsikringstagerne, understøtte den finansielle

stabilitet og give forsikringsselskaberne ensartede regler inden for EU’s indre mar-

ked. Det er vigtigt, at kapitalkravene for sektoren afspejler de reelle risici og støtter

derfor, at selskaberne generelt bliver mere robuste gennem den ændrede metode

for beregning af langsigtede forpligtelser og at kapitalkravene tager højde for risici

ved meget lave renter. Det er samtidigt vigtigt, at undgå uforholdsmæssige stignin-

ger i kapitalkravene.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer generelt danske prioriteter på

linje med mandatet givet af Folketingets Europaudvalgs 19. maj 2022 forud for

ECOFIN 24. maj 2022. Fra dansk side vil man derfor tilslutte sig kompromisfor-

slaget eller en løsning på linje hermed.

Regeringen vil vende tilbage til Europaudvalget forud for, at Kommissionen ændrer

og vedtager den delegerede Solvens II-forordning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er senest blev forelagt Folketingets Europaudvalg 19. maj 2022 til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN 24. maj 2022. Sagen blev forelagt til orientering

forud for ECOFIN 5. oktober 2021. Der henvises desuden til grund- og nærheds-

notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. december 2021.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 25 af 64

Dagsordenspunkt 5:

EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

fremskridtsrapport og fælles EU-

hvidvasktilsynsmyndighed

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422, KOM(2021) 423

1. Resume

Formandskabet ventes på ECOFIN 17. juni 2022 (evt. som a-punkt uden videre drøftelse) at

fremlægge en fremskridtsrapport, som gør status for de hidtidige drøftelser om hvidvaskpakken.

Det er ligeledes muligt, at EU-landene snart vil opnå enighed om en fælles EU-tilsynsmyndighed

til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Hvidvaskpakken består ud over forslaget til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

af forslag til en hvidvaskforordning, forslag til et nyt hvidvaskdirektiv samt forslag til ændring af

forordning om pengeoverførsler. Drøftelser af forslag i hvidvaskpakken ventes at fortsætte under

det tjekkiske formandskab i 2. halvår 2022.

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, som indebærer, at den fælles EU-hvidvasktil-

synsmyndighed skal føre direkte tilsyn med udvalgte finansielle forpligtede enheder. Disse udvælges

efter en risikobaseret tilgang, som betyder, at de forpligtede enheder, hvor risikoen for hvidvask er

størst, underlægges direkte tilsyn. Hertil kommer et geografisk princip, som ville kunne indebære,

at myndigheden skal føre tilsyn med mindst én forpligtet enhed i hvert EU-land.

Det bemærkes, at der i december 2021 blev opnået enighed i Rådet om forslag til ændring af

pengeoverførselsforordningen, som nu forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen har en ambitiøs tilgang til bekæmpelse af hvidvask og vurderer det afgørende, at der

slås hårdt ned på denne type kriminalitet. Regeringen støtter derfor Kommissionens hvidvask-

pakke, som kan bidrage betydeligt til en styrket indsats på området. Regeringen støtter ligeledes

en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed på baggrund af mere harmoniserede EU-hvidvaskregler

og kan tiltræde en løsning på linje med det aktuelle kompromis, som vurderes at kunne styrke

samarbejde og koordinering mellem EU-landene i indsatsen mod grænseoverskridende hvidvask

og terrorfinansiering, og som ligger inden for rammerne af Folketingets Europaudvalgs mandat.

For uddybning af forslagene i hvidvaskpakken og regeringens holdning hertil henvises til grund- og

nærhedsnotater oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. og 15. oktober 2021. Europaudvalget

gav 19. maj 2022 forud for ECOFIN 24. maj 2022 regeringen mandat til forslaget om EU-

hvidvasktilsynsmyndigheden. Der henvises i den forbindelse til samlenotat om sagen.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 20. juli 2021 en hvidvaskpakke med en række forslag til

at styrke EU’s

rammer for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme

(herefter ’hvidvask’), herunder forslag til en ny EU-myndighed

for bekæmpelse af

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 26 af 64

hvidvask.

Forslagene forhandles aktuelt i EU’s lovgivningsprocedure, hvor Rådet

og Europa-Parlamentet sammen træffer beslutning.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at formålet med hvidvaskpakken overordnet er at adressere

tre problemer:

1) Mangel på klare og konsistente regler på hvidvaskområdet, herunder som

følge af EU-landenes uens gennemførelse af EU-reglerne

2) Uensartet tilsyn på tværs af det indre marked og utilstrækkelig koordination

mellem de nationale tilsynsmyndigheder i grænseoverskridende sager

3) Utilstrækkelig koordinering og udveksling af information mellem nationale

finansielle efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” – FIU’er) og

mellem FIU’er og de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Hvidvaskpakken består af følgende forslag,

jf. tabel 1:

1. Forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

(”Anti-Money Laundering Authority” –

AMLA).

Forslaget indebærer

etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed omfattende alle EU-lande,

som skal fungere på basis af et fælles og harmoniseret regelsæt samt i sam-

arbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Forslag til en hvidvaskforordning (”Anti-Money

Laundering Regula-

tion” –

AMLR).

Med forslaget overføres dele af hvidvaskdirektivet til en

hvidvaskforordning, som vil være direkte gældende i EU-landene. Det skal

sikre høje og mere harmoniserede standarder for hvidvaskbekæmpelse på

tværs af EU. Hvidvaskdirektivet og hvidvaskforordningen skal tilsammen

udgøre et fælles EU-regelsæt på hvidvaskområdet

(”EU single rule book”).

3. Forslag til et nyt EU-hvidvaskdirektiv

(”Anti-Money

Laundering Di-

rective” –

AMLD).

AMLD udgør i dag grundlaget for forebyggelsen og

bekæmpelsen af hvidvask i EU. Forslaget skal opdatere regler og sikre sam-

menhæng med de andre forslag i hvidvaskpakken, herunder en ny EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed og en ny hvidvaskforordning.

Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen (”Transfer of

Funds Regulation” –

TFR),

som udbreder kravene i forordningen til også

at dække såkaldte kryptoaktiver. Kryptoaktiver er et rent digitalt aktiv (fx

valuta eller værdipapirer), der alene udstedes, handles og opbevares digitalt.

På ECOFIN 17. juni 2022 ventes formandskabet at fremlægge en fremskridtsrap-

port, hvor det gør status for de hidtidige drøftelser i rådsarbejdsgruppen:

•

EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA):

Formandskabet søger at opnå

enighed i Rådet om centrale dele af et kompromisforslaget.

Link til Kommissionens hjemmeside vedr. hvidvaskpakken:

Anti-money laundering and countering the fi-

nancing of terrorism legislative package | European Commission (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 27 af 64

•

Hvidvaskforordning (AMLR):

Formandskabet har igangsat substans-

drøftelser om forslaget, som Rådet i 2. halvår 2022 vil bygge videre på. For-

mandskabet har fokuseret på afklaring af forslagets definitioner, anvendel-

sesområde mv.

Hvidvaskdirektiv (AMLD):

Formandskabet har fokuseret på emner i re-

lation til koordination og samarbejde mellem tilsynsmyndigheder, sanktio-

ner og tilsynsværktøjer, analyser og informationsudveksling mellem

finansielle efterretningsenheder

(FIU’er) mv. samt disses kompetencer.

Pengeoverførselsforordningen (TFR):

Formandskabet gennemfører ak-

tuelt trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Formandskabet oply-

ser, at man vil arbejde for et endeligt kompromis, som indebærer stærke

krav til gennemsigtighed for handel med kryptoaktiver, som er på linje med

anbefalingen fra Financial Action Task Force (FATF) og indebærer en høj

grad af databeskyttelse på linje med EU-regler.

Tabel 1

Hvidvaskpakken

–

indhold og status

Forslag

1. Forslag til EU-

hvidvasktilsynsmyndig-

hed (AMLA)

Indhold

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal bl.a.:

Direkte tilsyn:

Føre

direkte tilsyn med udvalgte af EU’s største

og grænseoverskridende kreditinstitutter og andre finansielle

institutter, hvor risikoen for hvidvask anses for størst. Det

risikobaserede princip vil gælde fra og med 1.

udvælgelsesrunde i 2026. Der ventes i alt udvalgt 40

finansielle forpligtede enheder til direkte tilsyn i 1.

udvælgelsesrunde.

Der ventes fra og med 2. udvælgelsesrunde i 2029 indført et

geografisk princip om, at myndigheden skal føre direkte tilsyn

med mindst én forpligtet enhed i hvert EU-land. Forpligtede

enheder er de virksomheder, fx kreditinstitutter, som skal

efterleve hvidvaskreglerne. Konkret ventes det geografiske

princip at kunne indebære, at såfremt der i et EU-land ikke er

udvalgt finansielle forpligtede enheder, herunder udenlandske

datterbanker, etableret i det pågældende land til direkte tilsyn,

så omfatter det direkte tilsyn også den finansielle forpligtede

enhed, herunder en udenlandsk datterbank, etableret i landet,

hvor hvidvaskrisikoen anses for høj. Såfremt flere finansielle

forpligtede enheder, herunder udenlandske datterbanker,

etableret i landet har en høj hvidvaskrisiko, så udvælges den

forpligtede enhed til direkte tilsyn, som har den højeste andel

af grænseoverskridende transaktioner ift. samlede

transaktioner.

Indirekte tilsyn:

Myndigheden skal føre tilsyn med de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder og derigennem indirekte tilsyn

med de forpligtede enheder, som ikke er udvalgt til

myndighedens direkte tilsyn

Samarbejde mellem FIU’er:

Yderligere etableres med

myndigheden en mekanisme for at styrke samarbejde og

informationsudveksling mellem nationale finansielle

efterretningsenheder (FIU’er)

Horisontale opgaver:

Endelig skal myndigheden have en

række beføjelser vedr. udarbejdelse af tekniske standarder og

retningslinjer samt anbefalinger til, hvordan de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder fører hvidvasktilsyn

Forslaget indeholder bl.a.:

En udvidelse af listen over forpligtede enheder

Øget detaljeringsgrad i kravene til de forpligtede enheders

hvidvaskpolitikker, forretningsgange og kontroller

Yderligere krav til kundekendskab

Yderligere krav til gennemsigtighed af reelle ejere af

virksomheder, fonde mv.

Yderligere krav til underretning af myndigheder om

mistænkelige transaktioner

Loft for modtagelse og betaling af kontanter på EUR 10.000

Politikker vedr. tredjelande, dvs. lande uden for EU

Status

Forhandles

aktuelt i Rådet.

Samlet

kompromisforslag

er fremlagt

2. Forslag til

hvidvaskforordning

(AMLR)

Forhandles

aktuelt i Rådet.

Samlet

kompromisforslag

er endnu ikke

fremlagt

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 28 af 64

Tabel 1

Hvidvaskpakken

–

indhold og status

3. Forslag til nyt

hvidvaskdirektiv

(AMLD)

Forslaget indeholder bl.a.:

Overnationale (supranationale) og nationale risikovurderinger

Indberetning af data til EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer og

reelle ejere af selskaber mv.

Tilpasninger af krav til registre over reelle ejere, bankkonti og

ejendomme

Tilpasninger af krav til nationale finansielle

efterretningsenheder (FIU’er) og

nationalt hvidvasktilsyn

Krav vedr. hvidvaskmyndigheders koordination og samarbejde

Forslaget indebærer, at den information, som skal opgives ifm.

pengeoverførsler, udbredes til også at dække kryptoaktiver

foretaget af kryptoaktivtjenester

Forslaget implementerer en anbefaling fra Financial Action

Task Force (FATF), som er et mellemstatsligt internationalt

samarbejde om hvidvaskbekæmpelse, hvor bl.a. Danmark og

andre EU-lande deltager

Forhandles

aktuelt i Rådet.

Samlet

kompromisforslag

er endnu ikke

fremlagt

4. Forslag til ændring af

pengeoverførselsforord

ningen (TFR)

Rådet nåede

enighed 1.

december 2021.

Forhandles

aktuelt med

Europa-

Parlamentet

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets fremskridtsrap-

port om forslagene til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse.

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget om en fælles

EU-tilsynsmyndighed.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslagene ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene alene gennem det nuværende hvidvaskdirektiv, som fast-

lægger minimumsstandarder, da kriminelle grundet hvidvasks grænseoverskridende

natur kan udnytte forskellene i EU-landenes implementering.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvidvask er grænseoverskridende kri-

minalitet, og at der kan være en risiko for, at de kriminelle vælger at udøve de kri-

minelle aktiviteter i de EU-lande, hvor reglerne er mest lempelige. Det er på den

baggrund regeringens vurdering, at forslagene i hvidvaskpakken er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret på hvidvaskområdet udgøres af lov om forebyggende foran-

staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Dertil kom-

mer en række bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af hvidvaskloven. Pligten

til at indhente, opbevare og registrere reelle ejere er fastlagt i selskabsloven, lov om

visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde mv.

Forslaget til EU-hvidvasktilsynsmyndighed er en forordning, som vil være direkte

gældende i Danmark. Hvidvaskforordningen og hvidvaskdirektivet går på nogle

områder videre end hvidvaskloven, og der vil derfor være behov for ændringer af

nogle bestemmelser. Hvidvaskforordningen vil være direkte gældende i Danmark.

Hvidvaskdirektivet skal gennemføres i dansk ret.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 29 af 64

Ligeledes er der områder, hvor hvidvaskloven går videre end forslaget til hvidvask-

forordning. Det er vurderingen, at forslaget generelt gør det muligt at opretholde

danske regler på området, idet det dog skal analyseres nærmere.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har statsfinansielle konsekvenser.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden ventes finansieret dels af gebyrer opkrævet fra de

udvalgte og visse ikke-udvalgte forpligtede enheder, dels af EU-budgettet. Danmark

finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.

Forslaget har dermed statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark gennem EU’s budget.

Nye krav og processer ift. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder kan indebære

et behov for yderligere ressourcer til de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, dvs.

Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden.

Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne under

tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinansielle konsekvenser. Advokatrådet finansie-

res af årlige bidrag fra advokaterne under tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinan-

sielle konsekvenser. Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden finansieres på bag-

grund af en bevilling samt opkrævning af gebyrer, hvorfor et forøget ressourcebe-

hov kan have statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes også, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens

pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for

eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og

styrke tilliden til og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder og det

finansielle system generelt.

En EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede regler på hvidvaskom-

rådet ventes på den baggrund generelt at kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget til EU-hvidvasktilsynsmyndighed kan medføre administra-

tive og økonomiske konsekvenser for forpligtede enheder i Danmark, som skal efter-

leve hvidvaskreglerne (forpligtede enheder).

De administrative konsekvenser består i, at de forpligtede enheder vil opleve et inten-

siveret tilsyn som følge af etableringen af myndigheden.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 30 af 64

De økonomiske konsekvenser består i, at udvalgte og visse ikke-udvalgte forpligtede

enheder i Danmark kan skulle bidrage til gebyrfinansieringen af myndigheden.

De øvrige forslag i hvidvaskpakken, herunder de standarder, som myndigheden skal

fastlægge, vil også kunne medføre både økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Det gælder fx øgede krav til interne politikker, forretningsgange

og kontroller for forpligtede enheder.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger d. 16. august 2021.

For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslagene i hvidvask-

pakken oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. oktober 2021 (om hvidvaskfor-

ordning, hvidvaskdirektiv og pengeoverførselsforordningen) og 15. oktober 2021

(om EU-hvidvasktilsynsmyndigheden).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Landene støtter generelt arbejdet på nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en ny

EU-hvidvasktilsynsmyndighed på basis af mere harmoniserede EU-regler.

Nogle lande lægger særlig vægt på et tæt samarbejde og klar arbejdsdeling mellem

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

EU-landene støtter generelt en risikobaseret tilgang til at udvælge finansielle for-

pligtede enheder til myndighedens direkte tilsyn. Nogle lande støtter, at man kom-

binerer et risikobaseret og et geografisk udvælgelseskriterium, så myndigheden fører

direkte tilsyn med mindst én enhed i hvert EU-land. Andre lande er skeptiske, da

de mener, at et geografisk udvælgelseskriterium vil fravige en risikobaseret tilgang.

Landene støtter generelt mere harmoniserede regler gennem en hvidvaskforord-

ning. Nogle lande understreger, at mere ensartede regler ikke må svække indsatsen

i lande med høje standarder på hvidvaskområdet. Nogle lande betoner særligt vig-

tigheden af brug af teknologi og digitale værktøjer til at styrke bekæmpelsen af hvid-

vask. Nogle lande finder det særligt vigtigt, at kryptoaktiver inkluderes i regelsættet.

Nogle lande støtter forslaget om et loft for kontantbetalinger på EUR 10.000, mens

andre lande ønsker en højere, lavere eller slet ingen tærskel.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask. Det er afgørende, at der bliver

slået hårdt ned over for denne type kriminalitet ikke mindst for at bekæmpe den

bagvedliggende kriminalitet. En styrket indsats skal både finde sted nationalt og på

EU-niveau i lyset af den ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 31 af 64

Regeringen støtter Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Initiativerne ligger i forlængelse af de seneste års danske initiati-

ver til hvidvaskbekæmpelse. Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer

på hvidvaskområdet får den tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og

indeholder en klar ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gø-

res bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer.

Regeringen støtter ligeledes en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, som skal fo-

kusere sine ressourcer, hvor risikoen for hvidvask er størst (risikobaseret tilgang)

samtidig med, at myndighedens tilsyn forankres i alle EU-lande. På den baggrund

støtter regeringen det aktuelle kompromisforslag, som ud over den risikobaserede

tilgang tilføjer et geografisk princip (dvs. at myndigheden skal føre tilsyn med

mindst én forpligtet enhed i hvert EU-land), som vurderes at kunne styrke samar-

bejde og koordinering mellem EU-landene i indsatsen mod grænseoverskridende

hvidvask og terrorfinansiering. Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, som

ligger inden for rammerne af Folketingets Europaudvalgs mandat.

For regeringens uddybede holdning til forslagene i hvidvaskpakken henvises til

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. og 15. oktober

2021, samt samlenotater forud for ECOFIN 7. december 2021 og 24. maj 2022.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021 samt skriftligt fo-

relagt forud for ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021.

Grund- og nærhedsnotater om forslagene i hvidvaskpakken er oversendt til Euro-

paudvalget 7. og 15. oktober 2021. Samlenotat om hvidvaskpakken og en frem-

skridtsrapport er oversendt forud for ECOFIN 7. december 2021.

Samlenotat om pengeoverførselsforordningen er oversendt 24. november 2021

forud for ECOFIN 7. december 2021, hvor Europaudvalget gav regeringen mandat

til forslaget 2. december 2021. Samlenotat om EU-hvidvasktilsynsmyndigheden er

oversendt 11. maj 2022 forud for ECOFIN 24. maj 2022, hvor Europaudvalget gav

regeringen mandat til forslaget 19. maj 2022.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 32 af 64

Dagsordenspunkt 6:

Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere

af alternative investeringsfonde (FAIF) og

kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

1. Resume

Formandskabet lægger op til, at ECOFIN 17. juni 2022 når til enighed om et kompromisforslag

om ændring af direktiv om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) og ændring af direktiv om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet).

Kommissionen fremsatte forslaget i november 2021. Efterfølgende er der pågået tekniske forhand-

linger i Rådet. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Formandskabets kompromisforslag imødekommer generelt danske prioriteter på linje med Folke-

tingets Europaudvalgs mandat 1. april forud for ECOFIN 5. april 2022. Fra dansk side vil

man derfor tilslutte sig kompromisforslaget.

Der henvises for en uddybning af sagen til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN

5. april 2022 samt til grund- og nærhedsnotat oversendt 8. marts 2022.

2. Baggrund

Et institut for kollektiv

investering (”Undertakings for Collective Investment in

Transferable Securities” –

UCITS) er et institut etableret i EU, der investerer i vær-

dipapirer (aktier og obligationer) eller visse andre likvide finansielle aktiver med ka-

pital, som den indhenter ved at henvende sig til både detail- og professionelle inve-

storer. Et eksempel på en UCITS er en investeringsforening. En UCITS bygger på

princippet om risikospredning og investerer i en bred portefølje af værdipapirer mv.

En alternativ investeringsfond

(”Alternative Investment Fund” –

AIF) er en kol-

lektiv investeringsvirksomhed eller en afdeling heraf, der ikke er godkendt af en

tilsynsmyndighed som UCITS, og som rejser kapital fra en række investorer, som

den investerer i overensstemmelse med fondens investeringspolitik. En AIF har

ofte fokus på alternative investeringer og kan være målrettet såvel private som pro-

fessionelle investorer. En AIF kan investere i et stort set ubegrænset udvalg af ak-

tiver, bl.a. aktier og obligationer, valuta, råvarer og reale aktiver såsom ejendomme.

Der vil typisk være større risiko for en investor forbundet med at investere i en AIF

frem for en UCITS.

UCITS-direktivet trådte i kraft i 2009. Det gældende direktiv om forvaltere af alter-

native investeringsfonde (FAIF-direktivet) trådte i kraft i 2011. Både

UCITS-direk-

tivet og FAIF-direktivet indeholder regler for godkendelse, tilsyn, aktiviteter, risiko-

og likviditetsstyring, delegering af opgaver, udpegning af depositarer samt oplysnin-

ger, der skal offentliggøres. Begge direktiver, særligt UCITS-direktivet, indeholder

regler for at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 33 af 64

3. Formål og indhold

Kommissionen fremsatte 25. november 2021 et forslag til målrettede justeringer af

både UCITS- og FAIF-direktiverne. Formålet med forslaget er overordnet at

strømline reglerne på investeringsfondsområdet. Der henvises for en uddybning af

sagen til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN 5. april 2022 samt

til grund- og nærhedsnotat oversendt 8. marts 2022.

Forslaget omfatter bl.a. følgende elementer,

jf. tabel 1:

•

Indførelse af regler for AIF’er, der yder lån (lånudstedende fonde)

Grænseoverskridende udbud af depositarydelser for AIF’er

(en depositar

er fx et kreditinstitut, som sikrer, at fondens aktiver reelt er til stede)

Samme ydelser, samme krav for -AIF’ers

accessoriske ydelser (dvs. services

i tillæg til selve forvaltningen af AIF’er)

Værktøjer til bedre at styre likviditet (pengebevægelser) i åbne fonde (hvor

investorer løbende kan indløse deres investeringer)

Skærpet regulering af delegationsaftaler mv. (dvs. at en opgave, som en AIF

og UCITS selv skulle have lavet, i stedet udføres af en tredjepart, fx porte-

føljeforvaltning, rådgivning, risikostyring, markedsføring, administration af

fast ejendom og rapportering)

Bedre dataindsamling, rapportering, vidensdeling og samarbejde.

•

Tabel 1

Ændring af UCITS- og FAIF-direktiverne

Område

Lånudste-

dende

fonde

Forslag

vedrører

AIF’er

Kommissionens forslag

Formandskabets

kompromisforslag

Harmonisering:

Harmonisere nationale regler og indføre

Fastholder generelt

specifikke regler i FAIF-direktivet for lånudstedende fonde, Kommissionens forslag. Dog med

bl.a. om politikker, procedurer og for lån, vurdering af

en række tilføjelser/ændringer af

kreditrisiko samt administration og overvågning af lån.

krav til fonden, fx:

Begrænsning på långivning:

En AIF vil

–

for at sikre

risikospredning

–

højest kunne yde lån til én låntager på

Landene kan forbyde

20 pct. af sin kapital, når låntageren er enten en finansiel

udstedelse af lån til

virksomhed, en AIF eller en UCITS.

forbrugere.

Imødegå interessekonflikter:

En AIF kan

–

for at undgå

5 pct.-

interessekonflikter

–

ikke yde lån til sin forvalter eller

tilbageholdelseskravet

dennes ansatte, sin depositar eller tredjepart, som den har

begrænses til to år, og visse

indgået en delegationsaftale med.

praktiske undtagelser

Risikotilbageholdelse:

En AIF skal

–

for at sikre

tilføjes.

hensigtsmæssig risikostyring

–

beholde 5 pct. af et lån,

Fonden må højest have

når lånet frasælges umiddelbart efter, det er formidlet.

indlån af kontanter

Fondsstruktur:

En AIF, der yder lån, skal

–

for at sikre sig

svarende til 100 pct. af de

mod likviditetsrisiko

–

være en lukket fond (hvor investorer

samlede aktiver, samt

ikke løbende kan indløse deres investering), hvis de sam-

samlede aktiver ift. indlån af

lede lån overstiger 60 pct. af de samlede aktiver.

kontanter (gearing) på

højest 300 pct.

Lånudstedende fonde skal

være lukkede, med mindre

fondens likviditetsstyring er

tilstrækkeligt effektiv til, at

fonden kan være åben (dvs.

hvor investorer løbende kan

indløse deres investering).

Godkendelse af depositarydelser på tværs af EU:

Fastholder generelt

Nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet)

Kommissionens forslag, idet der

kan tillade, at AIF’er etableret i EU kan anvende en

fastsættes yderligere krav for at

depositar (dvs. fx et kreditinstitut, som sikrer, at fondens

give tillladelse til depositarydelser

aktiver reelt er til stede) etableret i et andet EU-land, dvs.

på tværs af grænser i EU:

grænseoverskridende depositarydelser. Det skal fremme

udbud og konkurrence for sådanne ydelser i EU. I dag er

Det præciseres, at

der krav om, at depositaren befinder sig i samme EU-land,

tilsynsmyndigheder skal

som fonden befinder sig i.

foretage en individuel

vurdering af en depositar.

Depositar-

ydelser på

tværs af

trænser i

Forslag

vedrører

AIF’er

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 34 af 64

Tabel 1

Ændring af UCITS- og FAIF-direktiverne

Evt. europæiske depositarpas:

På sigt lægges op til at

overveje indførelsen af et europæisk depositarpas, dvs. en

ret til at markedsføre AIF’er på tværs af EU. Det vil i givet

fald forudsætte et nyt forslag fra Kommissionen.

Forvalteren skal redegøre

for, at der mangler relevante

depositarydelser på

markedet.

AIF’ens hjemland skal leve

op til nogle kriterier for, at

der objektivt er tale om et

land med begrænset udbud

af depositarydelser.

Fastholder generelt

Kommissionens forslag.

Samme

ydelser,

samme

krav

Forslag

vedrører

AIF’er

Likviditets-

styring

Forslag

vedrører

både AIF’er

og UCITS

Regler om markeder for finansielle instrumenter:

Forvaltere af alternative fonde (FAIF) skal efterleve regler

om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II-

reglerne), fx porteføljeforvaltning og

investeringsrådgivning.

FAIF’er er investeringsselskaber,

men er i dag ikke automatisk underlagt MiFID II-reglerne.

Accessoriske services:

Accessoriske services, som en

forvalter af en FAIF må udføre, udvides. Accessoriske

services er services i tillæg til kerneopgaven med

forvaltning af fonden, fx rådgivning og ordreformidling.

Harmonisering:

Harmonisere tilgangen og samarbejdet i

EU for at håndtere likviditetsforhold (pengebevægelser) i

UCITS og åbne AIF’er (hvor investorer løbende kan

indløse deres investering) i stressede markeder.

En UCITS og AIF skal i deres politikker og procedurer

indføre mindst

ét likviditetsstyringsværktøj (”Liquidity Ma-

nagement Tool” –

LMT) fra en EU-harmoniseret liste, fx

udtrædelsesvarsel, gebyr for udtrædelse og betingelser for

indløsning af aktiver. EU-landene kan hver især yderligere

tillade brug af andre LMT’er.

Suspendering af tilbagekøb og indløsning:

Nationale til-

synsmyndigheders muligheder for at kræve suspendering

af tilbagekøb og indløsning af andele i en fond styrkes.

Aktivering af LMT’er:

Nationale tilsynsmyndigheder kan

under visse betingelser kræve aktivering af den eller de

LMT’er, som en UCITS og AIF har valgt at benytte.

Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed (ESMA) kan under særlige

betingelser også anmode en national tilsynsmyndighed

om aktivering af et LMT over for en UCITS og AIF.

Fastholder generelt

Kommissionens forslag, med

enkelte ændringer, fx:

UCITS og åbne AIF’er skal

minimum vælge to LMT’er

fra EU-listen

af LMT’er.

En såkaldt

dobbeltprismetode

inkluderes i listen af LMT’er.

Med denne metode

tilpasses indløsningspriser

løbende, så det er

køber/sælger, der bærer

transaktionsomkostninger,

mens værdien af

eksisterende investorers

andele/aktier ikke påvirkes.

Metoden er særligt anvendt

af danske fonde.

Visse typer fonde undtages

fra LMT-kravene.

De gældende regler for

tilsynsmyndighedernes

kompetencer fsva.

aktivering af LMT’er

fastholdes, så de alene kan

kræve suspendering af

udstedelse, tilbagekøb eller

indløsning af andele.

Fastholder generelt

Kommissionens forslag med

enkelte væsentlige ændringer:

Tilsynsmyndighedernes

opgave ændres til

rapporteringskrav om

forvalteres/administrations-

selskabers delegering til

virksomheder både indenfor

og udenfor EU.

Forvaltere/administrations-

selskaber rapporterer til den

nationale tilsynsmyndighed,

der rapporterer til ESMA.

Kravet om peer reviews

hvert andet år slettes.

Delegations

-aftaler

Forslag

vedrører

både AIF’er

og UCITS

Styrket fokus på delegationsaftaler:

Øget fokus på delega-

tionsaftaler, særligt strengere oplysningskrav ifm. UCITS

og AIF’ers delegering af opgaver, fx porteføljeforvaltning,

rådgivning og risikostyring, til virksomheder uden for EU.

En AIF eller UCITS skal redegøre for, hvordan den vil

kontrollere virksomheder, den delegerer opgaver til uden

for EU. Tilsvarende foreslås ikke inden for EU.

Nationale tilsynsmyndigheder skal føre tilsyn med

omfanget af de funktioner vedr. porteføljeforvaltning og

risikostyring, AIF og UCITS delegerer til virksomheder

uden for EU. Evt. indberetning til ESMA, hvis omfanget af

delegering er tilstrækkelig stort. ESMA skal udarbejde

tekniske standarder for disse indberetninger.

Evalueringer:

Gennemførelse af

evalueringer (”peer

reviews”) mindst hvert andet år, hvor ESMA gennemfører

undersøgelse af nationale tilsynsmyndigheders praksis for -

anvendelse af delegeringsreglerne.

Notifikation:

For UCITS skal den nationale

tilsynsmyndighed notificeres, før en opgave kan delegeres

til en virksomhed, uanset om denne er hjemmehørende i

eller uden for EU.

Skalselskaber

(”postkasseselskaber”):

Mindst to personer

med tilstrækkeligt godt omdømme og erfaring, der står for

drift af AIF og UCITS, skal være fuldtidsansatte el.lign. og

have bopæl i EU. Formålet er at sætte ind over for skalsel-

skaber eller postkasseenheder.

Sammenhæng med hvidvask- og skatteregler:

Sikrer kon-

sistens med hvidvaskregler og internationale konventioner

om samarbejde vedr. skattespørgsmål.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 35 af 64

Tabel 1

Ændring af UCITS- og FAIF-direktiverne

Data og

rapporte-

ring

Forslag

vedrører

både AIF’er

og UCITS

Strømline datarapporteringskrav:

Datarapporteringskrav i

UCITS- og FAIF-direktiverne strømlines. ESMA skal un-

dersøge muligheder for et integreret rapporteringssystem.

Formålet er at ensrette regelsæt, undgå unødvendig dob-

beltrapportering samt forbedre datastandardisering og ef-

fektiv datadeling.

Fastholder generelt

Kommissionens forslag.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, dog med visse ju-

steringer. Kompromisforslaget vurderes i højere grad end Kommissionens forslag

at give tilsynsmyndigheder mulighed for at monitorere

AIF’er og UCITS

delegering

af opgaver, fx porteføljeforvaltning, rådgivning og risikostyring, til virksomheder

uden for EU, uden at tilføre unødige byrder ifm. informationsindsamlingen. Det

gøres derudover tydeligere, at tilsynsmyndigheder kan tillade grænseoverskridende

depositarydelser alene på baggrund af en konkret vurdering af det konkrete behov

og depositarens forhold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at justeringerne af UCITS- og FAIF-direktiverne skal for-

bedre den juridiske ramme med yderligere klarhed i lovgivning og sikre en balance

mellem nøglerisikohåndtering og ensartet praktisk anvendelse af reglerne. Det vil

ifølge Kommissionen øge investorbeskyttelsen i EU, hvilket bedre kan opnås på

EU-niveau fremfor af EU-landene enkeltvis.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktiv om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) er imple-

menteret i dansk ret ved lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.

(FAIF-loven). Direktiv om kollektive investeringsinstitutter (UCITS-direktivet) er

implementeret i dansk ret ved lov om investeringsforeninger mv. (LIF) og lov om

finansiel virksomhed (FIL).

Forslaget vil indebære ændringer af FAIF-loven, LIF og FIL.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet Finanstilsynet er

finansieret gennem afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn. Det kan dog ikke ude-

lukkes, at de øgede krav til tilsyn medfører et øget ressourcebehov for Finanstilsynet.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 36 af 64

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter skal afholdes inden for de berørte

ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

For uddybning henvises til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN

5. april 2022 samt til grund- og nærhedsnotat oversendt 8. marts 2022.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

For uddybning henvises til samlenotat oversendt til Europaudvalget ifm. ECOFIN

5. april 2022 samt til grund- og nærhedsnotat oversendt 8. marts 2022.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa) og Aktive Ejere (AE).

For høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til

Folketingets Europaudvalg 8. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte kompromisforslaget.

I drøftelserne i Rådet har flere EU-lande givet udtryk for generel støtte til formålet

med forslaget og en tilgang med målrettede justeringer af de gældende regler og en

strømlining af reglerne i UCITS- og FAIF-direktiverne, hvor det er sagligt velbe-

grundet. Drøftelserne har særligt fokuseret på delegationsaftaler, lånudstedende

fonde, grænseoverskridende depositarydelser og likviditetsstyringsværktøjer.

Der ventes generel støtte til kompromisforslaget, at nationale tilsynsmyndigheder

kan give tilladelse til grænseoverskridende depositarydelser på baggrund af en kon-

kret vurdering.

Fsva. delegationsaftaler har en række lande udtrykt skepsis over for forslag vedr.

delegation, som landene finder unødigt byrdefulde og forstyrrende for eksisterende

delegationsforhold. Der ventes generel støtte til kompromisforslaget, hvor delege-

ring kan monitoreres uden at tilføre unødige byrder ifm. informationsindsamlingen.

Der er ønske om, at revision af UCITS- og FAIF-reglerne skal sikre et fortsat højt

niveau af investorbeskyttelse, hvilket kompromisforslaget imødekommer.

10. Regeringens generelle holdning

Formandskabets kompromisforslag imødekommer danske prioriteter på linje med

Folketingets Europaudvalgs mandat 1. april forud for ECOFIN 5. april 2022, sær-

ligt et fokus på et højt niveau af investorbeskyttelse. Kompromisforslaget indebæ-

rer, at reglerne på området for delegering giver mulighed for at monitorere

AIF’er

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 37 af 64

og UCITS delegering af opgaver, og samtidigt er pragmatiske uden at tilføre unø-

dige byrder ifm. informationsindsamlingen. Tilsynsmyndigheder kan derudover til-

lade grænseoverskridende depositarydelser alene på baggrund af en konkret vurde-

ring af det konkrete behov og depositarens forhold. Fra dansk side vil man derfor

tilslutte sig kompromisforslaget eller en løsning på linje med dette.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg til mandat 1. april forud for ECO-

FIN 5. april 2022 og til orientering 2. december forud for ECOFIN 5. december

2021 (under punktet "Kommissionens pakke om kapitalmarkedsunionen

–

præsen-

tation af forslag"). Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg 8. marts 2022.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 38 af 64

Dagsordenspunkt 7:

Økonomiske konsekvenser

invasion af Ukraine

Ruslands

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 17. juni 2022 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelsen ventes bl.a. at fokusere på de markante sanktioner

mod Rusland, herunder den seneste 6. sanktionspakke vedtaget 3. juni, samt på implikationerne

af Ruslands invasion for EU-landenes økonomier og håndteringen heraf.

Drøftelsen ventes desuden at

fokusere på EU’s finansielle støtte til Ukraine

på baggrund af et

kommende forslag fra Kommissionen om ny makrofinansiel assistance til Ukraine for op mod 9

mia. euro, understøttet af supplerende nationale garantier fra EU-landene.

Regeringen arbejder for så stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt.

Samtidig bør man løbende vurdere sanktionernes effektivitet mhp. eventuelle styrkelser af sankti-

onerne. Regeringen finder generelt, at støttetiltag i EU-landene bør være midlertidige og målrettet

dem, som er mest udfordrede af Ruslands invasion af Ukraine, herunder af de stigende energipriser.

Regeringen står fuldt bag Ukraine og forventer at kunne støtte yderligere makrofinansiel assistance

til Ukraine på basis af et kommende forslag fra Kommissionen.

2. Baggrund

EU-sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget en række sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine. Seneste sanktionspakke blev vedtaget 3. juni og omfatter bl.a. forbud mod

import og transport af russisk råolie og raffinerede petroleumsprodukter medmid-

lertidige undtagelser, udelukkelse af yderligere tre russiske banker fra SWIFT, her-

under Ruslands største bank, Sberbank, yderligere sanktioner i forhold til statskont-

rollerede russiske medier, indførelse af yderligere eksportforbud, forbud mod en

række konsulentydelser til Rusland samt yderligere sanktionsdesigneringer af indi-

vider og enheder.

Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sammen om

dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere som fx USA for

at koordinere sanktionsarbejdet. Sanktionerne supplerer de eksisterende foranstalt-

ninger, der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekteringen af

Krim.

Med vedtagelsen af 6. sanktionspakke omfatter EU-sanktionerne mod Rusland bl.a.

(prioriteret uddrag og beskrivelse):

•

Økonomiske sanktioner:

Der er bl.a. indført markante finansielle restrik-

tioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske centralbank,

hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udelukkelse

af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank,

Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt

fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker. Der er også indført

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 39 af 64

betydelige restriktioner i russiske bankers og statsejede selskabers adgang til

de europæiske kapitalmarkeder. Der er indført et forbud mod salg mv. af

pengesedler og omsættelige værdipapirer til Rusland i alle EU-valutaer (in-

klusiv danske kroner) samt forbud mod levering af kreditvurderingstjene-

ster for russiske kunder. Derudover er der indført sanktioner i forhold til

handel med krypto-aktiver.

•

Individuelle sanktioner:

Der er indført individuelle sanktioner mod en

lang række personer og virksomheder. På nuværende tidspunkt er over

1.000 personer og enheder (bl.a. virksomheder, banker mv.) opført på li-

sten, fordi deres handlinger har undermineret Ukraines territoriale integri-

tet, suverænitet og uafhængighed. Listen omfatter bl.a. Ruslands præsident,

Vladimir Putin, Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, medlemmer af

den russiske Statsduma, medlemmer af det nationale sikkerhedsråd, højtstå-

ende embedsmænd samt en række forretningsfolk og oligarker. Opførelse

på sanktionslisten indebærer indrejseforbud, samhandelsforbud og inde-

frysning af aktiver.

Sektorspecifikke sanktioner:

Der er bl.a. indført en række sanktioner ret-

tet mod særligt den russiske energi- og flytransportsektor, herunder forbud

mod nye investeringer i den russiske energisektor. Der er indført forbud

mod køb, import og overførelse af russisk råolie og raffinerede olieproduk-

ter med en indfasningsperiode på 6 måneder for råolie og 8 måneder for

raffinerede olieprodukter med midlertidig undtagelse for olie transporteret

via rørledninger, importforbud på russiske jern- og stålprodukter, import-

forbud på alle former for russisk kul og andre faste fossile brændsler, im-

portforbud på bl.a. cement, gummiprodukter, træ inkl. biomasse, spiritus

(herunder vodka) og skaldyr klassificeret som luksusvarer (herunder kaviar).

Der er indført eksportforbud i forhold til flybrændstof og brændstoftilsæt-

ningsstoffer, forbud mod en række konsulentydelser til Rusland, samt skær-

pede EU-eksportrestriktioner i forhold til luksusvarer, teknologi, maskiner,

såkaldte

”dual-use”-produkter

(udstyr med dobbelt anvendelse) og almin-

delig moderne teknologi (fx computere mv.) samt eksport til den russiske

militærindustrielle sektor. Russiske offentlige aktører vil ikke længere få ad-

gang til EU’s og EU-landes

budgetmidler, ligesom det er besluttet at ude-

lukke russiske aktører fra offentlige udbud i EU og EU-landene.

EU’s luft-

rum er endvidere blevet lukket for russiske flyselskaber. Der er ligeledes

indført anløbsforbud for skibe under russisk flag i EU-havne samt indført

et kørselsforbud for russisk-etablerede vejtransportvirksomheder. Endelig

er sendetilladelser i EU for flere statskontrollerede russiske medier blevet

suspenderet.

Sanktioner relateret til internationalt samarbejde:

EU-landene har i fæl-

lesskab søgt at isolere Rusland så vidt muligt ved at udelukke landet fra in-

ternationale organisationer, som EU-landene også er en del af. Det omfatter

blandt andet Europarådet og Østersørådet. Dertil er det bl.a. besluttet at

fratage Ruslands nuværende fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) in-

den for rammerne af WTO (såkaldt Most Favoured Nation-status) samt at

•

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 40 af 64

drøfte mulige begrænsninger af Ruslands medlemskabsrettigheder i Ver-

densbanken, IMF og andre internationale finansielle institutioner.

Sanktionerne vil bidrage til at svække den russiske økonomi. I Kommissionens for-

årsprognose fra 16. maj 2022 skønnes det, at den russiske økonomi står over for en

dyb recession med et ventet dyk i BNP på 10,4 pct. i 2022, især drevet af betydelige

fald i både privatforbruget (-13,8 pct.) og investeringer (-22,0 pct.). I 2023 ventes

svag BNP-vækst på 1,5 pct. Kommissionens skøn er foretaget inden vedtagelsen i

EU af den 6. sanktionspakke, herunder sanktionerne i forhold til russisk olie.

Som reaktion på Belarus’

involvering i Ruslands militære invasion af Ukraine har

–

i lighed med USA og andre lande

–

vedtaget en række sanktioner mod Belarus,

der ligesom Rusland allerede inden invasionen var underlagt en række EU-sanktio-

ner. EU har i den forbindelse bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og finan-

sielle restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske centralbank og

finansielle institutioner i Belarus.

Kommissionen har 25. maj fremsat forslag, der samlet skal sikre, at aktiver tilhø-

rende personer eller enheder, som overtræder EU-sanktioner (fx over for Rusland

og Belarus), kan konfiskeres på et senere tidspunkt. Forslagene kommer i forlæn-

gelse af Kommissionens oprettelse i marts af task-forcen

”Freeze

and Seize”. Kon-

kret foreslår Kommissionen, at overtrædelse af

EU’s sanktioner føjes til

listen over

grov grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag

til direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver mhp. at udvide mulighederne

for i EU at konfiskere aktiver tilhørende personer eller enheder, som tilsidesætter

EU-sanktioner. Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold.

Konsekvenser for EU-landenes økonomier

EU’s sanktioner og udviklingen i Ukraine og Rusland har negativ

betydning for EU-

landenes økonomier, særligt via stigende energipriser, men også via svækket forbru-

gertillid og lavere samhandel. Krisen har medført stigende risikoaversion globalt.

Prognoser for international økonomi er altid forbundet med betydelig usikkerhed.

Aktuelt er der imidlertid en række forhold, der medfører, at usikkerheden er højere

end sædvanligt, og de internationale organisationer, herunder OECD og IMF, vur-

derer, at de negative risici dominerer risikobilledet for verdensøkonomien på kort

og mellemlang sigt.

Først og fremmest bidrager Ruslands invasion af Ukraine til en høj grad af usikker-

hed. I prognoserne fra de internationale organisationer er det lagt til grund, at krigen

og de internationale sanktioner mod Rusland fortsætter. Hvis krigen forværres, og

sanktionerne optrappes, vil det afhængig af typen af sanktioner kunne medføre

yderligere stigninger i energipriser, hvilket i sidste ende vil svække købekraften og

dermed reducere efterspørgslen.

I Kommissionens forårsprognose nedjusteres skønnet for realvæksten i EU som

helhed i 2022 til 2,7 pct. sammenlignet med den skønnede vækst på 4,0 pct. i vin-

terprognosen fra 10. februar. For 2023 nedjusteres skønnet for realvæksten fra 2,8

pct. til 2,3 pct.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 41 af 64

Kommissionen begrunder nedjusteringen af skønnet for realvæksten med de øko-

nomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine, herunder de stigende energipri-

ser, svækket forbrugertillid og lavere samhandel. Nedjusteringen skal dog også ses

på baggrund af de høje og bedre end forventede vækstrater i 2021.

I prognosen opjusterer Kommissionen sit skøn for inflationen i EU i 2022 fra 3,9

til 6,8 pct. For 2023 opjusteres inflationsskønnet fra 1,9 til 3,2 pct. Kommissionen

forventer, at ledigheden i EU i 2022 og 2023 vil være på hhv. 6,7 og 6,5 pct. af

arbejdsstyrken, hvilket er uændret sammenlignet med efterårsprognose fra 11. no-

vember 2022, som er seneste prognose med skøn for ledighed.

Kommissionen understreger, at prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed

og bygger på en række antagelser om den videre udvikling. Kommissionen antager

bl.a., at de geopolitiske spændinger, herunder sanktionerne mod Rusland, ikke vil

være aftaget inden udgangen af 2023. Derudover antages det, at pandemien ikke vil

forårsage større forstyrrelser i EU-landenes økonomier. Kommissionens prognose

er udarbejdet inden vedtagelsen i EU af den 6. sanktionspakke.

Kommissionens prognose kommer i forlængelse af tidligere lignende vurderinger

fra bl.a. IMF

, OECD

og ECB

siden Ruslands invasion af Ukraine.

Håndtering af konsekvenserne for EU-landenes økonomier

Kommissionen blev på det uformelle topmøde 10.-11. marts 2022 blandt EU's

stats- og regeringschefer i Versailles, Frankrig, opfordret til at fremlægge en række

planer vedrørende bl.a. håndtering af stigende energipriser og europæisk uafhængig-

hed af russiske energikilder. Det formelle topmøde for EU’s stats-

og regeringsche-

fer 24.-25. marts 2022 fulgte op herpå. I konklusionerne fra topmødet opfordredes

Kommissionen bl.a. til midt maj at fremlægge et udspil vedr. udfasning af russiske

fossile brændstoffer, eventuelt et parallelt udspil vedr. energibesparelser samt even-

tuelle tiltag vedr. energipriserne. Konklusionerne opfordrede også til håndtering af

de stigende fødevarepriser og fødevareforsyningssikkerhed.

Kommissionen fremlagde derfor 18. maj 2022 en meddelelse vedr. REPowerEU-

planen. Planen, der følger op på REPowerEU-meddelelsen fra 8. marts 2022

, har

fokus på, hvordan EU’s afhængighed af russiske fossile

brændstoffer hurtigst muligt

kan udfases via tiltag og forslag bl.a. til øget forsyningssikkerhed ved diversificering

af energiimport, hurtigere og mere udrulning af ren energi og mindsket energiefter-

spørgsel gennem øgede ambitioner. Som en del af REPowerEU-planen har Kom-

missionen også fremlagt forslag til justeringer af bl.a. forordningen for genopret-

Link til IMF-prognose af 19. april 2022:

World Economic Outlook, April 2022: War Sets Back The Global

Recovery (imf.org)

Link til OECD-rapport af 17. marts 2022:

Economic and Social Impacts and Policy Implications of the War

in Ukraine | OECD Economic Outlook, Interim Report March 2022 : Economic and Social Impacts and

Policy Implications of the War in Ukraine | OECD iLibrary (oecd-ilibrary.org)

Link til ECB-prognose af 10 marts 2022:

ECB staff macroeconomic projections for the euro area, March

2022 (europa.eu)

Klima-, energi- og forsyningsministeren oversendte grund- og nærhedsnotat vedr. REPowerEU-meddelelsen

7. april 2022:

https://www.eu.dk/samling/20211/kommissionsforslag/kom(2022)0108/bilag/1/index.htm

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 42 af 64

ningsfaciliteten (RRF), der skal gøre det muligt for lande at tilføje et særligt REPo-

werEU-kapitel til deres genopretningsplaner med nye initiativer, der bidrager til RE-

PowerEU-målsætninger. Kommissionen lægger op til, at landene under RRF kan

anvende ubrugt RRF-lånekapacitet (op til 225 mia. euro), en andel af deres land-

brugsstøtte (i alt cirka 7,5 mia. euro) og samhørighedsmidler (i alt cirka 26,9 mia.

euro), samt at landene kan få ny direkte støtte under RRF finansieret ved udstedelse

af kvoter under kvotehandelssystemet, der ellers skulle annulleres (20 mia. euro).

Den direkte støtte tildeles landene efter fordelingsnøglerne under RRF.

Finansiel assistance til Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine indebærer store økonomiske omkostninger for Ukra-

ine, herunder i form af ødelæggelser af landets infrastruktur. IMF forventer, at

Ukraines BNP vil falde med 35 pct. i år, og at konsekvenserne af krigen vil påvirke

de økonomiske udsigter for Ukraine i mange år frem.

Ukraines regering og IMF skønner, at Ukraine aktuelt har et månedligt finansie-

ringsbehov på 5-6 mia. euro til dækning af bl.a. udgifter til offentlige lønninger og

sociale udgifter, som ikke dækkes af eksisterende låneprogrammer fra de internati-

onale finansielle institutioner samt fra bilaterale lån og donationer.

EU har i lyset af Ruslands invasion af Ukraine mobiliseret betydelige midler til Ukra-

ine og til håndteringen af de afledte konsekvenser af invasionen. Rådet godkendte

21. februar 2022 et nyt lån på 1,2 mia. euro via EU-faciliteten for makrofinansiel

assistance (MFA), som er fuldt udbetalt. MFA-lånet kommer oven i tidligere lån for

samlet 5,6 mia. euro siden 2014. Derudover har EU leveret våben- og forsynings-

mæssig støtte til Ukraine på 1,5 mia. euro via Den Europæiske Fredsfacilitet. Dertil

kommer en række større indsatser til håndtering af flygtningesituationen, herunder

via fremrykning af ubrugte midler under EU’s strukturfonde

(CARE) mv.

EU-midlerne til Ukraine kommer i tillæg til de bilaterale midler, som EU-lande har

leveret i form af lån, donationer og humanitære indsatser, samt den finansielle assi-

stance som er stillet til rådighed via de internationale finansielle institutioner og fra

internationale partnere.

Kommissionen offentliggjorde 18. maj en meddelelse om øget finansiel assistance

til Ukraine. Meddelelsen præsenterer Kommissionens overordnede planer i forhold

til 1) ny makrofinansiel assistance til Ukraine på kort sigt, og 2) den mere langsigtede

genopbygningsindsats i Ukraine, herunder etablering af den såkaldte ’Rebuild Ukra-

ine Facility’.

For så vidt angår øget makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine på kort sigt med-

deler Kommissionen, at den vil stille forslag om et nyt MFA-lån til Ukraine på op

mod 9 mia. euro, hvilket vil komme oven i det seneste MFA-lån på 1,2 mia. euro,

som Rådet vedtog i marts 2022, og som er fuldt udbetalt. Kommissionen lægger i

meddelelsen op til, at lånet ydes på meget favorable rentevilkår og med lang løbetid.

Kommissionen angiver i meddelelsen, at et lån på op mod 9 mia. euro vil forud-

sætte, at EU-landene stiller separate garantier til rådighed for at komplementere

hensættelser under EU-budgettet.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 43 af 64

For så vidt angår den langsigtede genopbygningsindsats i Ukraine foreslår Kom-

missionen i sin meddelelse oprettelsen

af en ”Ukraine

Reconstruction platform”

sam-

men med den ukrainske regering mhp. at samle midler fra forskellige kilder og do-

norer. Platformen skal koordinere prioriteter og projekter og samle midler fra for-

skellige kilder og donorer, herunder også fra andre internationale aktører. I medde-

lelsen forslår Kommissionen også oprettelsen af et nyt EU-budgetinstrument

”Re-

buildUkraine-facility”,

der

skal bidrage til

Ukraine Reconstruction-platformen

i tillæg til ek-

sisterende EU-budgetprogrammer. Kommissionen bemærker, at forslaget forud-

sætter supplerende finansiering, fx særskilte nationale bidrag og/eller en MFF-revi-

sion.

På det det ekstraordinære

møde for EU’s stats-

og regeringschefer 30.-31. maj var

der enighed om, at EU er parat til at yde Ukraine ny ekstraordinær makrofinansiel

assistance på op til 9 mia. euro, og Rådet opfordredes til at behandle Kommissio-

nens forslag, så snart det foreligger. Der var også enighed om, at Ukraines genop-

bygning vil kræve omfattende støtte, at EU og EU-landene er rede til at spille en

vigtig rolle i den forbindelse, og at man vil overveje en genopbygningsplatform for

Ukraine. Kommissionen opfordredes til at fremsætte forslag herom.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 17. juni 2022 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine.

ECOFIN ventes at følge op på drøftelserne på det ekstraordinære møde for EU’s

stats- og regeringschefer 30.-31. maj. Det er muligt, at drøftelsen vil fokusere på

EU’s finansielle støtte til Ukraine

med udgangspunkt i et kommende forslag fra

Kommissionen til et ny makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine på op mod 9

mia. euro. Kommissionen ventes at lægge vægt på, at assistance i den størrelsesor-

den vil forudsætte, at EU-landene stiller separate garantier til rådighed for at kom-

plementere de normale hensættelser ved MFA, der afsættes inden for rammerne af

MFF. Kommissionen ventes at forelå, at MFA-lånet ydes på meget favorable ren-

tevilkår og med lang løbetid.

ECOFIN’s drøftelse

ventes også at omhandle de markante sanktioner mod Rusland

samt implikationerne af Ruslands invasion for EU-landenes økonomier og håndte-

ringen heraf. Flere EU-lande har kommunikeret og i visse tilfælde vedtaget støtte-

tiltag i lyset af krigen i Ukraine og de stigende priser på bl.a. energi. Der er variation

i typen og størrelserne af de udmeldte og gennemførte støttetiltag i EU-landene,

men i flere lande er der generelt tale om støttetiltag rettet mod afbødning af stigende

energipriser, herunder i form af afgiftsnedsættelse på brændstof, loft over energi-

priser, støtte til udsatte husholdningers energiforbrug og nedsættelse af priser på

offentlig transport. Derudover har nogle lande også lanceret direkte støtte til hus-

holdninger og virksomheder i form af kontante udbetalinger samt garanti- og låne-

ordninger rettet mod udsatte virksomheder. Der kan på ECOFIN muligvis blive

udvekslet erfaring vedrørende nationale afbødende tiltag i de enkelte EU-lande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

støtter EU’s sanktioner mod Rusland. Europa-Parlamentet

har

1. marts og 7. april 2022 opfordret til skrappe sanktioner mod Rusland kombineret

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 44 af 64

med en plan for at sikre EU’s energiforsyning.

10 11

Europa-Parlamentet har opfor-

dret til en øget indsats på EU-plan ift. at sikre fødevareforsyningssikkerheden i og

udenfor EU.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

EU’s sanktioner og udviklingen i Ukraine og Rusland ventes at have negativ betyd-

ning for EU-landenes økonomier, herunder dansk økonomi, bl.a. via stigende ener-

gipriser, svækket forbrugertillid og lavere samhandel.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse af de økonomiske og finansielle konsekven-

ser af Ruslands invasion af Ukraine til efterretning. EU-landene ventes generelt at

lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordination på tværs af EU-landene

for at imødegå konsekvenserne af krigen.

EU-landene ventes generelt at være positivt indstillede over for styrket økonomisk

støtte til Ukraine på kort og længere sigt, herunder øget makrofinansiel assistance

(MFA), og ventes at gå konstruktivt ind i drøftelserne om MFA på basis af et kom-

mende forslag fra Kommissionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for så stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rusland

som muligt.

Samtidig bør man løbende vurdere sanktionernes effektivitet mhp. eventuelle styr-

kelser af sanktionerne.

Regeringen forventer at kunne tage en drøftelse af de økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine til efterretning.

Det er vigtigt, at EU’s finansministre løbende forholder sig til situationen og dens

effekter på europæisk økonomi samt håndteringen heraf.

Link til pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 1. marts 2022:

Invasion of Ukraine: MEPs call for tougher

response to Russia | News | European Parliament (europa.eu)

Link til pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 7. april 2022:

MEPs demand full embargo on Russian

imports of oil, coal, nuclear fuel and gas | News | European Parliament (europa.eu)

Link til pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, 24. marts 2022:

More EU action needed for secure food

supply | News | European Parliament (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 45 af 64

Regeringen finder generelt, at støttetiltag i EU-landene bør være midlertidige og

målrettet dem, som er mest udfordrede af Ruslands invasion af Ukraine, herunder

af de stigende energipriser.

Regeringen finder det nødvendigt, at EU sætter yderligere fart på den grønne om-

stilling, så EU kan blive uafhængig af fossil russisk energi. Det er centralt, at den

nuværende

situation ikke fører til, at EU’s klimaindsats undermineres, fx gennem

strukturelle indgreb i kvotehandelssystemet eller EU’s energimarked.

Regeringen står fuldt bag Ukraine. Fra dansk side ses løbende på, hvordan man

bedst understøtter Ukraine, herunder i form af akut humanitær assistance og øko-

nomisk støtte samt i forhold til genopbygningen af Ukraine. Regeringen støtter, at

EU indtager en ledende rolle i forhold til på kort sigt at yde makro-finansiel assi-

stance (MFA) til Ukraine og i forhold til den langsigtede genopbygning.

Regeringen forventer at kunne støtte øget makrofinansiel assistance fra EU til Ukra-

ine på basis af et kommende forslag fra Kommissionen, herunder nyt og mere læn-

gerevarende MFA-lån til Ukraine på favorable rentevilkår, understøttet af garantier

fra EU-landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen vedr. økonomiske konsekvenser af

sanktioner mod Rusland til skriftlig orientering forud for en uformel videokonfe-

rence

for EU’s økonomi-

og finansministre (ECOFIN) 2. marts 2022. Folketingets

Europaudvalg fik 14. marts 2022, i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN 15.

marts under ”siden sidst”, en mundtlig orientering om status i sagen. Sagen blev

desuden forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 1. april og 19. maj forud

for ECOFIN-møderne 5. april og 24. maj 2022.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 46 af 64

Dagsordenspunkt 8:

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter

samt udvidelse af euroområdet

KOM(2022)282

1. Resume

Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at orientere om deres rapporter om

konvergenssituationen i lande med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs. euro-

samarbejdet. Kommissionen og ECB vurderer, at Kroatien opfylder kravene til euromedlemskab,

og Kommissionen ventes således at fremsætte forslag om Kroatiens optagelse i euro-samarbejdet pr.

1. januar 2023. Den formelle beslutning om optagelse af Kroatien i euroen ventes truffet på ECO-

FIN den 12. juli 2022.

2. Baggrund

I henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel

140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år, eller på anmodning

fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet, aflægge beretninger til ECOFIN

(konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt landene eller landet

med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende konvergenskriterierne og

lovgivningens forenelighed med TEUF og statutten for Det Europæiske System af

Centralbanker (ESCB) og ECB.

Artikel 140 stk. 1 fastslår, at konvergensrapporterne skal undersøge, hvorvidt hvert

af de pågældende EU-landes nationale lovgivning, herunder den nationale central-

banks statut, er forenelig med TEUF artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale

centralbankers uafhængighed m.v.), samt med statutten for ESCB og ECB. Dette

aspekt vedrører den såkaldte

juridiske konvergens.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det enkelte

land med dispensation har opnået en høj grad af

økonomisk konvergens,

der kan be-

tragtes som vedvarende og ikke blot midlertidig.

De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land som betingelse for

optagelse i euroen, skal opfylde flg. kriterier

•

en høj grad af prisstabilitet.

Dette kræver en gennemsnitlig inflationstakt over 12

måneder, som ikke overstiger med mere end 1,5 procentpoint den gennemsnit-

lige inflationstakt i de højst tre lande, der har opnået de bedste resultater med

hensyn til prisstabilitet. Den 12-måneders referenceperiode løber aktuelt fra maj

2021 til april 2022, og referenceværdien er beregnet til 4,9 pct. Referenceværdien

for inflationstakten er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af den gen-

nemsnitlige 12-måneders inflationstakt i Frankrig (3,2 pct.), Finland (3,3 pct.)

og Grækenland (3,6 pct.) plus de 1,5 procentpoint. Kommissionen har identifi-

ceret både Malta og Portugal som havende afvigende inflation fra det generelle

jf.

artikel 1 til 4 i Protokol 13 om konvergenskriterierne.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 47 af 64

euroområde grundet landespecifikke omstændigheder. Derfor indgik disse lan-

des inflation (2,1 pct. for Malta og 2,6 pct. for Portugal) ikke i beregningen af

referenceværdien for inflationstakten.

•

holdbare offentlige finanser.

Dette kræver, at EU-landet har opnået en offentlig bud-

getstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i

TEUF artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at landet på tidspunktet for undersø-

gelsen ikke er omfattet af en rådsbeslutning om, at landet har et uforholdsmæs-

sigt stort underskud. Landet kan være omfattet af en sådan beslutning, hvis det

ikke overholder referenceværdierne på 3 pct. for det offentlige budgetunder-

skud og 60 pct. af BNP for den offentlige gæld i TEUF og Stabilitets- og Vækst-

pagten. Det offentlige budgetunderskud må ikke overstige referenceværdien,

med mindre underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et

niveau tæt på 3 pct., eller underskuddet er exceptionelt og midlertidigt og ligger

tæt på 3 pct. Endvidere må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP,

med mindre gældskvoten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP

med en tilfredsstillende hastighed.

•

overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære systems valutakursmeka-

nisme (ERM II) i mindst to år uden devaluering over for euroen

og forekomsten af sær-

lige spændinger i øvrigt. Den betragtede periode, hvori dette skal være opfyldt,

løb fra 19. maj 2020 til 18. maj 2022.

•

den varige karakter af den konvergens, som landet med dispensation har opnået, samt af dens

deltagelse i valutakursmekanismen, som afspejlet i de langfristede rentesatser.

Dette kræver

en gennemsnitlig nominel lang rente, som over 12 måneder ikke overstiger med

mere end 2 procentpoint den tilsvarende gennemsnitlige rente i de højst tre

lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet. I refe-

renceperioden fra maj 2021 til april 2022 er referenceværdien beregnet til 2,6

pct. Referenceværdien er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af den

gennemsnitlige lange rente i Finland (0,2 pct.), Frankrig (0,3 pct.) og Græken-

land (1,4 pct.) plus de 2 procentpoint.

Der tages som beskrevet i TEUF artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer i

betragtning, når EU-landenes opfyldelse af konvergenskriterierne vurderes, herun-

der forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsbalancens

løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.

På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse

i ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet

og Ungarn. Disse

lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat

at de opfylder adgangskravene i Traktaten.

Danmark har en undtagelse

og er der-

for ikke genstand for evaluering i konvergensrapporterne og er ikke forpligtet til at

træde ind i eurosamarbejdet, når adgangskravene er opfyldt.

jf.

Protokol 16 om visse bestemmelser vedrørende Danmark,

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 48 af 64

3. Formål og indhold

Kommissionen og ECB ventes på ECOFIN at redegøre for konvergenssituationen

i landene med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs. eurosamar-

bejdet.

Det er Kommissionen og ECB’s vurderinger, at Kroatien som det eneste af de vur-

derede lande opfylder konvergenskriterierne for eurooptagelse.

Tabel 1

Oversigt over Kommissionen og ECBs vurdering af landenes opfyldelse af konvergenskriterierne

Inflation

(pct.)¹

Bulgarien

Kroatien

Polen

Rumænien

Sverige

Tjekkiet

Ungarn

Referenceværdi

5,9

4,7

7,0

6,4

3,7

6,2

6,8

4,9

Offentlig

saldo²

-3,7

-2,3

-4,0

-7,5

-0,5

-4,3

-6,0

-3,0

Offentlig

gæld²

24,7

75,3

50,8

50,9

33,8

42,8

76,4

60,0

Lang rente

(pct.)

0,3

0,8

3,0

4,7

0,4

2,5

4,1

2,6

Opfyldelse

Lovgivning-

af ERM II-krite- ens forenelig-

riet

hed

Deltager

Deltager ikke

Nej

Anm.:

Kilde:

Grøn markering betyder, at kriteriet er opfyldt.

12 måneders gennemsnit, maj 2021 til april 2022.

Pct. af BNP i 2022, som angivet i Kommissionens forårsprognose 2022.

Opfyldt da landet på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsbeslutning om, at landet har et

uforholdsmæssigt stort underskud.

Kommissionens Konvergensrapport, juni 2022, og ECBs Konvergensrapport, juni 2022.

Kommissionen og ECB vurderer således på baggrund af evalueringen af Kroatiens

opfyldelse af de enkelte konvergenskriterier, lovgivningens overensstemmelse med

Traktaten samt en række øvrige forhold (betalingsbalance, enhedslønomkostninger

samt integration på arbejdsmarked, produktmarked og det finansielle marked), at

Kroatien opfylder alle betingelser for optagelse i eurosamarbejdet.

På den baggrund indstiller Kommissionen til Rådet, at Kroatien bliver optaget som

det 20. medlem af eurosamarbejdet den 1. januar 2023. Sagen ventes drøftet på

ECOFIN den 17. juni 2022. Den formelle beslutning om Kroatiens optagelse i eu-

rosamarbejdet ventes taget på ECOFIN den 12. juli 2022 efter høring af Europa-

Parlamentet og efter drøftelse blandt EU's stats- og regeringschefer på Det Euro-

pæiske Råd den 23.-24. juni 2022.

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 2 træffer ECOFIN

–

på forslag af Kommis-

sionen og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og

regeringschefer

– afgørelse på baggrund af Kommissionens og ECB’s konvergens-

rapporter om, hvilke medlemsstater med dispensation, der opfylder de nødvendige

betingelser baseret på kriterierne i artikel 140 stk. 1, og ophæver de pågældende

medlemsstaters dispensation.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 49 af 64

ECOFIN træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret

flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen

som valuta.

Næste konvergensvurdering af EU-landene med dispensation fra eurosamarbejdet

ventes at finde sted i 2024.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at eurolandene vil være enige om en henstilling om, at Kroatien opfyl-

der de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i euro-

samarbejdet pr. 1. januar 2023, og at ECOFIN på den baggrund vil træffe beslutning

om Kroatiens optagelse i euroen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes en ECOFIN-beslutning om, at Kroatien opfylder de

nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet

pr. 1. januar 2023.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

De aktuelle konvergensrapporter har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg. Den seneste sag om konvergensrapporter blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 10. juli 2020.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 50 af 64

Dagsordenspunkt 10:

Kommissionens pakke vedr. det europæiske

semester mv.

KOM(2022)600-527, KOM(2022)630

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 23. maj 2022 en pakke vedr. det europæiske semester og det finans-

politiske samarbejde i EU.

Pakken indeholder bl.a. Kommissionens udkast til landeanbefalinger. Kommissionen lægger op til

anbefalinger til alle EU-lande vedr. finanspolitik, gennemførelse af genopretningsplanerne og ener-

giforsyningssikkerhed. Derudover modtager EU-landene i varierende grad også anbefalinger vedr.

landespecifikke forhold.

Kommissionens pakke indeholder landerapporter og dybdegående analyser. Landerapporterne giver

indsigt i Kommissionens analyser, der ligger til grund for de landespecifikke anbefalinger. De dyb-

degående analyser er udarbejdet for de 12 EU-lande, der i Kommissionens varslingsrapport fra

november 2021 blev vurderet til at have risiko for makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen

konkluderer pba. de dybdegående analyser, at 10 lande har makroøkonomiske ubalancer, hvoraf

tre lande (Grækenland, Italien og Cypern) har alvorlige makroøkonomiske ubalancer.

I en horisontal meddelelse, der opsummerer Kommissionens pakke, vurderer Kommissionen, at

betingelserne er opfyldt for, at den generelle undtagelsesklausul

ift. EU’s finanspolitiske regler også

er aktiv i 2023, ligesom i 2020-2023. Kommissionen oplyser, at der er tale om en helhedsvurde-

ring af økonomien og den fortsatte usikkerhed.

Kommissionens pakke indeholder også en rapport om EU-landenes efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler, hvori det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke bør træffes beslutninger om at

tildele henstillinger til EU-landene under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Regeringen noterer sig indholdet i Kommissionens pakke og kan generelt støtte Kommissionens

udkast til landeanbefalinger og vurderinger i landerapporterne og de dybdegående analyser. Rege-

ringen vil tage Kommissionens vurdering af betingelserne for den fortsatte anvendelse af den generelle

undtagelsesklausul samt Kommissionens beslutning om ikke at tildele henstillinger på nuværende

tidspunkt til efterretning. Fra dansk side kan man tilslutte sig en eventuel erklæring eller lignende

fra Rådet om den fortsatte anvendelse af den generelle undtagelsesklausul.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 23. maj 2022 en pakke vedr. det europæiske seme-

ster og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissio-

nens udkast til Rådets landeanbefalinger samt Kommissionens landerapporter, dyb-

degående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, rapport vedr. EU-landenes

offentlige finanser og en horisontal meddelelse om bl.a. den generelle undtagelses-

klausul.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 51 af 64

Landeanbefalingerne

Som led i det europæiske semester fremlægger EU-landene hvert år senest i april

stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) og nationale reformprogrammer

(NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag

vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for

finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes pla-

ner for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse

af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP. Ikke-

eurolande redegør desuden for penge- og valutakurspolitikken.

De nationale reformprogrammer redegør bl.a. for landenes

opfølgning på EU’s lan-

deanbefalinger fra året før samt for indsatsen med at efterleve FN’s verdensmål.

På baggrund af EU-landenes programmer offentliggør Kommissionen hvert år i

maj eller juni udkast til landeanbefalinger og udtalelser om landenes programmer.

Landerapporter og dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen har som baggrund for landeanbefalingerne offentliggjort landerap-

porter for hver EU-land. Landerapporterne indeholder bl.a. Kommissionens vur-

dering af den økonomiske situation i de respektive lande og de ifølge Kommissio-

nen mest presserende reformudfordringer, som ikke håndteres direkte i landenes

genopretningsplaner. Landerapporterne er dermed med til at give indblik i de vur-

deringer, der ligger til grund for Kommissionens bud på landeanbefalinger.

I tillæg til Landerapporterne har Kommissionen ligeledes offentliggjort dybdegå-

ende analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 12 lande udpeget i

varslingsrapporten 2022 (fra november 2021)

Horisontal meddelelse om den generelle undtagelsesklausul mv.

Parallelt med landeanbefalingerne, landerapporterne og de dybdegående analyser

har Kommissionen offentliggjort en horisontal meddelelse, der blandt andet op-

summerer anbefalingerne og de dybdegående analyser.

Meddelelsen gør også status for den overordnede håndtering af EU-landenes fi-

nanspolitik og de finanspolitiske regler, herunder Kommissionens anvendelse af

den såkaldte generelle undtagelsesklausul og betingelserne for dens fortsatte anven-

delse. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibilitet

i EU’s

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet in-

debærer, at der kan tages højde for

alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet

ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien

og Grækenland.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 52 af 64

Kommissionen offentliggjorde oprindeligt 20. marts

2020

en meddelelse

(KOM(2020)123) om aktivering af den generelle undtagelsesklausul. I meddelelsen

henviste Kommissionen til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag.

Kommissionen meddelte efterfølgende ifm. sin årlige strategi for bæredygtig vækst

af 17. september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

at undtagelsesklausulen også ville være aktiv i

2021.

Kommissionen vurderede dernæst ifm. med sin pakke vedr. det europæiske seme-

ster af 2. juni 2021, at betingelserne også var opfyldt for at holde den generelle

undtagelsesklausul aktiv i

2022.

Kommissionen har senest i en meddelelse af 2. marts 2022 oplyst, at Kommissionen

ville vurdere spørgsmålet om den videre anvendelse af den generelle undtagelses-

klausul på baggrund af Kommissionens forårsprognose af 16. maj 2022.

Rapport om EU-landenes offentlige finanser

Som en del af pakken 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen også rapporter

om EU-landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler, idet TEUF artikel

126.3 fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om et EU-land, hvis

det pågældende land vurderes ikke at efterleve de fælles finanspolitiske reglers kri-

terier vedrørende offentlig gæld (gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal

reduceres tilstrækkeligt hurtigt, hvis den alligevel overskrider 60 pct. af BNP) og

faktiske underskud (det faktiske underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et

givent år.

I rapporterne skal der foretages en helhedsvurdering mhp. at vurdere, om der fore-

ligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og om der bør tildeles en henstilling om

at nedbringe underskuddet/gælden. Vurderingen omfatter bl.a., hvorvidt en over-

skridelse af underskudsgrænsen er

lille, midlertidig

exceptionel,

samt hvorvidt gæld

over 60 pct. af BNP reduceres tilstrækkeligt hurtigt. Dertil inddrages en række rele-

vante faktorer, bl.a. vedr. landenes finanspolitiske holdbarhed og den økonomiske

situation.

Kommissionen offentliggjorde også sidste år (2. juni 2021) rapporter under artikel

126.3 om de offentlige finanser i alle EU-landene undtagen Rumænien (som havde

en eksisterende henstilling).

Her konkluderede Kommissionen, at alle lande bortset fra Bulgarien, Danmark og

Sverige overskred Stabilitets- og Vækstpagtens kriterium om offentlige underskud,

mens Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern,

Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien og Finland ikke vurderedes at opfylde kriteriet

om gældsniveauer under 60 pct. af BNP. Kommission vurderede i sin rapport i juni

2021, at der på tidspunktet ikke burde træffes beslutninger om at igangsætte proce-

duren for uforholdsmæssigt store underskud og tildele landene henstillinger i lyset

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-econo-

mic-governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-

growth-pact_en

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 53 af 64

af situationen med COVID-19 og den store usikkerhed om den økonomiske ud-

vikling.

Videre proces og hjemmel

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og det finanspolitiske samar-

bejde i EU ventes drøftet på ECOFIN 17. juni, hvor Rådet ventes at godkende

landeanbefalingerne og Rådets udtalelser om landenes nationale reformprogram-

mer og stabilitets- og konvergensprogrammer. Landeanbefalingerne og Rådets ud-

talelser ventes efterfølgende endosseret af DER 23.-24. juni 2022, inden anbefalin-

gerne og udtalelserne formelt godkendes af Rådet i juli.

Vedtagelse af landeanbefalinger har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 2, og artikel

148, stk. 4. Vedtagelse af udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammer har

hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved

forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde 23. maj 2022 en pakke med udkast til landeanbefa-

linger og rådsudtalelser om EU-landenes nationale reformprogrammer og konver-

gens- eller stabilitetsprogrammer, landerapporter og dybdegående analyser om

lande med risiko for ubalancer. Som del af pakken offentliggjorde Kommissionen

også en tilhørende horisontal meddelelse om Kommissionens fokus i anbefalin-

gerne, landerapporterne de dybdegående analyser samt Kommissionens anvendelse

af de finanspolitiske regler, herunder den generelle undtagelsesklausul. Kommissi-

onen offentliggjorde endvidere rapporter om alle EU-landes efterlevelse af de fi-

nanspolitiske regler på nær Rumænien, der har en henstilling om at nedbringe sit

offentlige underskud.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger for 2022 og 2023

Kommissionens udkast til landeanbefalinger vedr. EU-landenes økonomiske politik

i 2022 og 2023 har generelt fokus på 1) EU-landenes finanspolitik i 2023, 2) Imple-

mentering af EU-landenes genopretningsplaner og effektiv brug af struktur- og

samhørighedsmidler samt 3) EU-landenes energipolitik og grøn omstilling, herun-

der initiativer relateret til Kommissionens REPowerEU-pakke.

Fsva. Kommissionens anbefalinger vedr.

finanspolitikken

i 2023 lægger Kommis-

sionen op til, at alle EU-lande i deres finanspolitik skal tage højde for behovet for

midlertidig og målrettet støtte til husholdninger og virksomheder, der er mest sår-

bare over for energiprisstigningerne, samt til personer der flygter fra Ukraine. Der-

udover opfordres EU-landene til at tilpasse de offentlige udgifter til omskiftlige

omstændigheder, hvis nødvendigt. EU-landene anbefales derudover at prioritere

investeringer i grøn og digital omstilling.

Foruden ovenstående finanspolitiske anbefalinger rettet alle lande lægger Kommis-

sionen også op til finanspolitiske anbefalinger

differentieret

på tværs af landene af-

hængigt af landenes finanspolitiske risici, herunder gældsniveauer.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 54 af 64

For en række lande med høj offentlig gæld (bruttogæld på over 100 pct. af BNP)

lægger Kommissionen op til anbefalinger med vægt på, at de pågældende lande har

en forsigtig tilgang til finanspolitikken og begrænser væksten i de nationalt finansie-

rede offentlige udgifter. EU-landene med høj gæld anbefales endvidere at sikre

gradvis gældsreduktion og finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt. Belgien,

Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien vurderes af Kommissionen at

være højgældslande.

For de resterende EU-lande (på nær Rumænien, der har en henstilling), der ifølge

Kommissionen har lav til moderat offentlig gæld, lægges op til anbefalinger om at

føre en overordnet neutral finanspolitik i 2023.

Kommissionen lægger op til, at Rumænien tildeles en landeanbefaling, der afspejler

indholdet i Rådets henstilling til Rumænien af 18. juni 2021 om at nedbringe landets

offentlige underskud.

I Kommissionens anbefalinger om implementeringen af

genopretningsfaciliteten

lægges for EU-landene med godkendte genopretningsplaner op til enslydende an-

befalinger om at fortsætte gennemførelsen af genopretningsplanerne i overensstem-

melse med de aftale milepæle og mål. Derudover anbefales alle lande af afslutte

forhandlingerne med Kommissionen om samhørighedsprogrammerne for 2021-

2027.

Med Kommissionens anbefalinger om EU-landenes

energipolitik og grøn om-

stilling

anbefales alle EU-landene at reducere den samlede afhængighed af fossile

brændstoffer på linje med initiativerne i Kommissionens REPowerEU-pakke. Der

er bl.a. fokus på at diversificere energiforsyningen, reducere økonomiens udledning

af drivhusgasser og fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder.

Foruden ovennævnte generelle temaer fokuserer Kommissionens udkast til lande-

anbefalinger også på specifikke økonomiske udfordringer i de enkelte lande. For en

række lande er der fx fokus på at korrigere makroøkonomiske ubalancer vedr. fx

konkurrenceevne, banksektoren og betalingsbalancer. I nogle lande er der også fo-

kus på udfordringer relateret til erhvervsklima, institutioner og juridiske systemer,

herunder udfordringer relateret til retsstatsprincippet i Polen og Ungarn.

Der henvises til

bilag 1

for oversigt over typerne af landanbefalinger til EU-landene.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger til Danmark og rådsudtalelse om det danske

konvergensprogram og nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til, at Danmark i år modtager fire anbefalinger for 2022

og 2023:

1. Væksten i de nationalt finansierede offentlige udgifter i 2023 i Danmark anbe-

fales at være i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitik og

samtidig tage højde for fortsat gennemførelse af midlertidig og målrettet støtte

til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energipris-

stigningerne, samt til personer der flygter fra Ukraine. Danmark skal være klar

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 55 af 64

til at tilpasse de offentlige udgifter til skiftende omstændigheder. Danmark an-

befales desuden at fremme offentlige investeringer i den grønne og digitale om-

stilling og i energiforsyningssikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopret-

ningsfaciliteten, RePowerEU og andre EU-midler. For perioden efter 2023 bør

Danmark føre en finanspolitik, der sikrer sunde mellemfristede finanspolitiske

positioner. Danmark anbefales desuden at implementere det nye ejendomsskat-

tesystem for at sikre sammenhæng mellem markedspriser og skatten på boliger

mhp. at sikre en mere retfærdig beskatning. Det anbefales endvidere, at Dan-

mark fremmer investeringer i opførelse af boliger til overkommelige priser samt

forbedrer den finansielle robusthed hos husholdninger med høj gæld.

2. Danmark anbefales at fortsætte gennemførelsen af den danske genopretnings-

plan i overensstemmelse med de aftalte milepæle og mål. Danmark skal afslutte

forhandlingerne med Kommissionen om samhørighedsprogrammerne for

2021-2027 og fortsætte med gennemførelsen af dem.

3. Danmark anbefales at styrke kapaciteterne ift. cirkulær økonomi og affaldshånd-

tering, herunder ved at fremme genbrug og genanvendelse, samt ved gradvist at

gå væk fra afbrænding af kommunalt affald og over til grønnere kilder til var-

meproduktion.

4. Danmark anbefales at reducere den samlede afhængighed af fossile brændstof-

fer. Danmark bør diversificere energiforsyningen yderligere og reducere økono-

miens udledning af drivhusgasser ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende

energikilder, herunder ved at indføre reformer mhp. at forenkle administrative

procedurer på området, opgradere energitransmissionsnettet, styrke sammen-

koblingen med nabolande og forbedre energieffektiviteten.

Kommissionen lægger med sin pakke af anbefalinger og rådsudtaleser op til, at Rå-

det skal vedtage en udtalelse om det danske konvergensprogram og nationale re-

formprogram, der bl.a. lægger vægt på følgende:

•

Den offentlige saldo i Danmark steg fra -0,2 pct. af BNP i 2020 til 2,3 pct. af

BNP i 2021. Danmark understøttede den økonomiske genopretning i 2021 med

finanspolitiske støttetiltag, der ifølge Kommissionen steg fra at have udgjort 2,6

pct. af BNP i 2020 til at udgøre 4,0 pct. af BNP i 2021. De danske tiltag i 2021

var i overensstemmelse med Rådets landeanbefalinger af 20. juli 2020. Dan-

marks offentlige gæld udgjorde 36,7 pct. af BNP i 2021.

•

I Danmarks konvergensprogram for 2022 skønner regeringen, at BNP vokser

med 3,4 pct. i 2022 og 1,9 pct. i 2023. Til sammenligning skønner Kommissio-

nen i forårsprognosen for 2022 realvækst på 2,6 pct. i 2022 og 1,8 pct. i 2023.

Forskellene skyldes primært, at Kommissionens skønner lavere vækst i det pri-

vate forbrug. I det danske konvergensprogram for 2022 skønnes overskuddet

på den offentlige saldo til 0,6 pct. af BNP i 2022 og 0,2 pct. af BNP i 2023.

Gældskvoten skønnes at falde til 33,3 pct. i 2022 og yderligere til 32,5 pct. af

BNP i 2023 i konvergensprogrammet. Kommissionen skønner i forårsprogno-

sen det danske overskud på de offentlige finanser til hhv. 0,9 og 0,6 pct. af BNP

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 56 af 64

•

i 2022 og 2023. Kommissionen skønner gældskvoten til 34,9 pct. af BNP i 2022

og 33,9 pct. af BNP i 2023.

Den danske regering har udfaset størstedelen af de COVID-19 relaterede støt-

tetiltag. Støttetiltagene relateret til Krigen i Ukraine skønnes i forårsprognosen

at udgøre 0,1 pct. af BNP i 2022 og 0,0 pct. af BNP i 2023. Disse tiltag er mid-

lertidige og består primært af overførselsindkomster til lavindkomsthusholdnin-

ger. Udgifterne til håndtering af personer, der er flygtet fra Ukraine, skønnes af

Kommissionen til 0,2 pct. af BNP i både 2022 og 2023.

I 2022 forventes Danmark pba. Kommissionens forårsprognose at have en

samlet positiv finanspolitisk stilling på 1,6 pct. af BNP, hvilket er i overensstem-

melse med Rådets landeanbefalinger fra 2021. I 2023 forventer Kommissionen

omvendt en negativ finanspolitisk stilling på 1,6 pct. af BNP.

I konvergensprogrammet for 2022 skønnes et overskud på de offentlig finanser

på 0,6 pct. af BNP i 2024 og 0,4 pct. af BNP i 2025. Ifølge programmet forven-

tes den offentlige gældskvote at stige til 34,0 pct. af BNP i 2024 og 33,9 pct. af

BNP i 2025. Kommissionen vurderer, at der er lave risici relateret til gældens

holdbarhed.

I Danmark følger de løbende ejendomsskatter ikke markedspriserne. De kan

derfor ikke modvirke cykliske tendenser på boligmarkedet og har negative for-

delingseffekter. Et nyt ejendomsskattesystem blev godkendt af Folketinget i

2017, men er stadig ikke på plads. En stigning i huspriserne og lange ventetider

på almene boliger har resulteret i mangel på boliger til overkommelige priser i

de største byområder. Andelen af realkreditlån med et gæld-til-indkomst-for-

hold på over fire og en belåningsgrad på over 60 pct. er steget betydeligt i kø-

benhavnsområdet. Disse låntagere er potentielt sårbare over for rentestigninger

eller et markant fald i huspriserne. Det systemiske risikoråd har anbefalet tiltag

mhp. at reducere risiciene relateret til disse lånetyper, men anbefalingerne er

ikke blevet efterlevet.

Den danske genopretningsplan adresserer generelt landeanbefalingerne til Dan-

mark fra 2019 og 2020. Planen fokuserer især på investeringer i den grønne og

digitale omstilling, herunder særligt ren og effektiv produktion og anvendelse af

energi, bæredygtig transport samt forskning og innovation. Forskningstiltagene

har potentiale til at udvide innovationsgrundlaget og inddrage flere virksomhe-

der i forsknings- og innovationsaktiviteter. Landeanbefalingerne vedr. uddan-

nelse og færdigheder, sundhedsvæsenet og hvidvaskbekæmpelse håndteres uden

for planen.

Gennemførelsen af Danmarks genopretningsplan vil bidrage til den grønne og

digitale omstilling. Klimatiltagene i genopretningsplanen udgør 59 pct. af den

samlede plan, de digitale tiltag udgør 25 pct. af planen. Gennemførelsen af gen-

opretningsplanen i overensstemmelse med de aftalte milepæle og mål vil sikre

genopretningen efter COVID-19. Fortsat inddragelse af arbejdsmarkedets par-

ter og andre relevante interessenter er vigtigt for en vellykket gennemførelse af

genopretningsplanen.

Danmark tager højde for relevante landeanbefalinger i forbindelse med pro-

grammeringen af samhørighedsmidlerne for 2021-2027. Dette er en forudsæt-

ning for at forbedre effektiviteten og maksimere merværdien af samhørigheds-

fondene.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 57 af 64

•

Ud over de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretningsplanen

adresserer, står Danmark over for en række yderligere udfordringer. Det drejer

sig om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, styrke den cirkulære

økonomi og gøre boligmarkedet og husholdningerne med høj gæld mere mod-

standsdygtige.

•

Danmark ligger under EU-gennemsnittet ift. cirkulær materialeanvendelse.

Danmark producerer i øjeblikket den højeste mængde kommunalt affald pr.

indbygger i EU. Mens Danmark ligger over EU-gennemsnittet for indsamling

af kommunalt affald til genanvendelse, brænder Danmark 45,2 pct. af sit kom-

munale affald, hvilket er tæt på det dobbelte af EU-gennemsnittet. En stor del

af affaldet i Danmark brændes til energiproduktion, hvorved man går glip af

mulighederne for at forbedre ressourceeffektiviteten. Danmark bør implemen-

tere en ny strategi for affaldshåndtering og cirkulær økonomi.

•

Kommissionens REPowerEU-plan har til formål at udfase EU's afhængighed

af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. I samarbejde

med EU-landene er der derfor påbegyndt et arbejde med at identificere de mest

hensigtsmæssige projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og

EU-plan.

•

Danmark har forpligtet sig til at nå et mål for reduktion af drivhusgasudlednin-

gen med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet inden 2030 og en kuludfasning inden

2028. For at nå disse ambitiøse mål er der i den danske nationale energi- og

klimaplan fastsat betydelige investeringer i yderligere kapacitet til vedvarende

energi og investeringer i energieffektivitet. Fremskyndelse af udbredelsen af

vedvarende energi kan fremmes ved at strømline og fremskynde administrative

godkendelsesprocedurer. Danmark har forpligtet sig til at øge kapaciteten af

vedvarende energi fra havvindmøller, men der er behov for yderligere investe-

ringer i energitransmissionsnettet for at sikre, at den stigende andel af vedva-

rende energi kan udnyttes effektivt. Investeringer i energi- og elforbindelser med

nabolandene vil i væsentlig grad øge energiforsyningssikkerheden. Danmarks

samlede afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland er lavere end

EU-gennemsnittet. Danmarks afhængighed af import af russisk olie og gas er

dog stadig betydelig, men afhængigheden forventes at ophøre fra 2023, når re-

noveringen af et eksisterende nordsøfelt vil være afsluttet. En fremskyndelse af

igangværende sammenkoblingsprojekter kan også fremme diversificering af

energiforsyningen. Det anbefales, at nye infrastruktur- og netværksinvesteringer

for gas så vidt muligt er fremtidssikrede ift. langsigtet bæredygtighed. Danmarks

ambitioner for energieffektivitet kan styrkes yderligere ved yderligere investe-

ringer i reduktion af udledningen af i drivhusgasser i økonomien. Der er generelt

behov for yderligere tiltag, hvis Danmark skal efterleve målene i Fit for 55-pak-

ken.

•

Fsva. overgangen til klimaneutralitet kan Danmark bl.a. gøre brug af fonden for

retfærdig omstilling inden for rammerne af samhørighedspolitikken for at af-

bøde de socioøkonomiske konsekvenser af overgangen i de mest berørte regio-

ner.

Kommissionens landerapporter

Landerapporterne indeholder bl.a. Kommissionens vurdering af den økonomiske

situation i EU-landene samt en overordnet status for implementeringen af tidligere

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 58 af 64

års landeanbefalinger og tiltagene under EU-landenes genopretningsplaner. På den

baggrund identificeres de ifølge Kommissionen mest presserende reformudfordrin-

ger, som ikke håndteres direkte i landenes genopretningsplaner. Reformudfordrin-

gerne identificeret i landerapporterne er retningsgivende for Kommissionens ud-

kast til landeanbefalinger. Landerapporterne indeholder derudover en række bilag,

herunder vedrørende indsatsen med verdensmålene i EU-landene.

landerapporten om Danmark

vurderer Kommissionen overordnet set, at Co-

vid-19-krisen har haft betydelige konsekvenser for dansk økonomi, dog ikke i et så

stort omfang som for andre europæiske økonomier. Den danske økonomi er kom-

met godt ud af krisen sammenlignet med andre europæiske lande og nåede således

allerede i andet kvartal af 2021 op på BNP-niveauet før Covid-19. Kommissionen

vurderer, at de offentlige finanser er holdbare på lang sigt. Arbejdsløsheden er lav

sammenlignet med EU-gennemsnittet og var i 2021 på 5,1 pct.af arbejdsstyrken.

Danmark er sammen med de øvrige nordiske lande blandt de lande, der rangerer

bedst ift. efterlevelse af

FN’s verdensmål,

herunder særligt fsva. verdensmålene

vedr. lighed, uddannelse og gode institutioner. Danmark bør dog, på trods af en

højere rangering end EU-gennemsnittet, fokusere på at fremme kvaliteten af ud-

dannelsessystemet, da der observeres en nedadgående trend på flere uddannelses-

indikatorer, herunder ift. præstationer i naturvidenskab og tidlig frafald på uddan-

nelser. Danmark bør desuden fokusere på reducere udledningen af drivhusgasser,

hvor Danmark ligger over EU-gennemsnittet.

I landerapporten fremhæves også en række områder, hvor Kommissionen vurderer,

at Danmark kan gøre mere for at imødegå strukturelle udfordringer i dansk øko-

nomi. Dette inkluderer bl.a. en styrkelse af digitaliseringen i små- og mellemstore

virksomheder, tiltag, der sikrer et tilstrækkeligt arbejdsudbud, samt tiltag der sikrer

en mere stabil udvikling på boligmarkedet.

Kommissionen bemærker også, at Danmark på trods af det ambitiøse klimamål om

70 pct. lavere drivhusgas-udledning i 2030 kan hæve ambitionerne yderligere. Dette

begrundes med, at Danmark i sin nationale klimaplan (NECP) indikerede et lavt

bidrag til EU’s mål for energieffektivitet i 2030.

Kommissionen bemærker desuden,

at Danmarks energiforbrug er stigende, og at en udvidelse og opgradering af trans-

missionsnettet kan være nødvendig for at opretholde et effektivt elektricitetsnet-

værk. Derudover nævner Kommissionen, at sammenkobling med andre landes

energinet (heriblandt Norges) vil kunne hjælpe Danmark til at opnå øget CO2 re-

duktion, energieffektivitet og forsyningssikkerhed. Dertil peger Kommissionen på,

at der er behov for yderligere fremskridt ift. at fremme cirkulær økonomi og bedre

håndtering af affald.

Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen offentliggjorde 23. maj dybdegående analyser for de 12 lande, der

ifm. Kommissionens varslingsrapport fra november 2021 blev vurderet at have ri-

sici for makroøkonomiske ubalancer.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 59 af 64

Kommissionen bemærker om de dybdegående analyser i sin horisontale medde-

lelse, at der generelt er gjort fremskridt med at nedbringe makroøkonomiske uba-

lancer, hvilket har medvirket til, at to EU-lande (Kroatien og Irland) ikke længere

vurderes at have ubalancer,

jf. tabel 1.

Kommissionen bemærker dog også, at der fortsat eksisterer en række risici i flere

EU-lande, herunder risici relateret til høje niveauer af privat og offentlig gæld. På

baggrund af de 12 dybdegående analyser konkluderer Kommissionen, at

10 lande

har makroøkonomiske ubalancer,

og i tre af disse lande (Cypern, Grækenland

og Italien) kategoriseres disse ubalancer som alvorlige.

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2021

Kategorisering

Lande

Cypern

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksektoren

er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet, skrøbeligt

arbejdsmarked og svage finansielle markeder.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt lav pro-

duktivitetsvækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje

og voksende boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsni-

veauet.

Svag konkurrenceevne, stort underskud på betalingsbalan-

cen, høj udenlandsgæld og store offentlige underskud

Beskrivelse af ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Kroatien

Irland

Ubalancer

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 23. maj 2022 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600,

Den generelle undtagelsesklausul

Kommissionen konkluderer i sin horisontale meddelelse, at betingelserne for, at

den

generelle undtagelsesklausul skal være aktiv i 2023

er opfyldt, samt at betingelserne for at

holde klausulen aktiv i 2024 omvendt ikke er tilstede.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 60 af 64

Kommissionen begrunder sin konklusion vedr. den fortsatte aktivering af klausulen

i 2023 og den efterfølgende deaktivering i 2024 med tilstedeværelsen af betydelige

risici og generel usikkerhed om den økonomiske situation som følge af krigen i

Ukraine, udviklingen i energipriserne samt forstyrrelserne af forsyningskæderne, der

samlet set medvirker til, at EU’s økonomi fortsat oplever et

alvorligt økonomisk

tilbageslag.

Kommissionen har tidligere ifm. en meddelelse vedr. finanspolitikkerne i EU-lan-

dene af 3. marts 2021 oplyst, at Kommissionens stillingstagen til den fortsatte akti-

vering af undtagelsesklausulen vil bygge på en helhedsvurdering af økonomiens til-

stand, hvor hovedkriteriet vil være, hvornår BNP i EU og euroområdet skønnes at

nå et niveau omtrent som i 2019, inden COVID-19-krisen brød ud. Idet BNP i EU

som helhed var tilbage på før-krise-niveauet i 3. kvartal 2021, beror Kommissionens

beslutning om den fortsatte anvendelse af klausulen i 2023 således på en helheds-

vurdering og ikke hovedkriteriet om genopretning af BNP.

Kommissionens rapport vedr. EU-landenes offentlige finanser

Kommissionen har 23. maj 2022 offentliggjort en rapport om de offentlige finanser

i 2021 og 2022 i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for 18 EU-lande.

Rapporten omfatter Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland,

Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slove-

nien, Slovakiet og Finland.

Rumænien er ikke omfattet af rapporten, da landet siden 2020 har været underlagt

en henstilling om at nedbringe sit offentlige underskud. Derudover er Danmark,

Irland, Kroatien, Cypern, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Sverige ikke

omfattet af rapporten, da de i 2021 havde faktiske offentlige underskud på under 3

pct. af BNP samt overholdt kriteriet om gæld på under 60 pct. af BNP eller sikrede

en passende nedbringelse af gæld på over 60 pct. af BNP.

Ift.

underskudskriteriet

oplyser Kommissionen, at 14 lande havde et underskud i

2021, der oversteg 3 pct. af BNP,

jf. figur 1.

Det drejer sig om Belgien, Bulgarien,

Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Ungarn, Malta,

Østrig, Slovenien og Slovakiet. Derudover planlægger tre lande (Estland, Litauen

og Polen) i 2022 at have underskud, der overstiger 3 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at de 17 ovenævnte landes overskridelser af 3 pct.-græn-

sen ikke lever op til kriteriet om at være

exceptionelle, små

midlertidige.

Kommissio-

nen konkluderer derfor, at disse lande

ikke

har overholdt underskudskriteriet.

Finland overskrider som eneste land i rapporten ikke underskudskriteriet.

Ift.

gældskriteriet

oplyser Kommissionen, at 11 lande havde gæld på over 60 pct.

af BNP i slutningen af 2021,

jf. figur 2-3.

Det drejer sig om Belgien, Tyskland, Græ-

kenland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Østrig, Slovenien, Slovakiet og Finland.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 61 af 64

Kommissionen konkluderer, at Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn samt Finland ikke

nedbringer deres gæld tilstrækkeligt hurtigt og dermed ikke overholder gældskrite-

riet. Omvendt konkluderer Kommissionen, at de øvrige seks lande (Tyskland, Græ-

kenland, Spanien, Østrig, Slovenien og Slovakiet) ventes at nedbringe deres gæld

tilstrækkeligt hurtigt og derfor overholder gældskriteriet.

Samlet set konkluderer Kommissionen, at der på nuværende tidspunkt

ikke bør

træffes beslutninger om at tildele henstillinger

og placere lande i proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-henstilling). Det skyldes, at der fortsat

er stor usikkerhed om økonomien, set i lyset af de fortsatte ekstraordinære virknin-

ger af COVID-19-pandemien samt Ruslands invasion af Ukraine.

Figur 1

Faktisk saldo i EU-landene

Anm.: DK (KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2022.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, maj 2022, og Kommissionens forårsprognose, 2022.

Figur 2

Bruttogæld i EU-lande med gæld under 60 pct. af

BNP i 2021

Figur 3

Bruttogæld i EU-lande med gæld over 60 pct.

af BNP i 2021

Anm.: Danmark (KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2022. Øvrige tal stammer fra Eurostat og

Kommissionens forårsprognose 2021 og 2022.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, maj 2022, og Kommissionens forårsprognose 2021 og 2022.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 62 af 64

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og samarbejdet om finanspo-

litik ventes ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens udkast til landeanbefalin-

gerne, omend nogle lande ventes at forholde sig kritisk til delelementer i anbefalin-

gerne rettet til dem selv.

EU-landene ventes generelt at tage analyserne og konklusionerne i Kommissionens

landerapporter og dybdegående analyser til efterretning. Nogle lande vil muligvis

være uenige i, at de har ubalancer.

EU-landene ventes generelt at notere sig Kommissionens vurdering af, at betingel-

serne for, at den generelle undtagelsesklausul er aktiv i 2023, vil være opfyldt. Flere

lande ventes at støtte den fortsatte aktivering af den generelle undtagelsesklausul.

Nogle lande, der generelt lægger vægt på håndtering af risici og gæld samt på regel-

baserede rammer, vil dog muligvis lægge vægt på, at den fortsatte aktivering af und-

tagelsesklausulen skal tolkes og kommunikeres som et signal om fortsat ekstraordi-

nær stor usikkerhed, der kan tilsige ekstra fleksibilitet i anvendelsen af de nationale

finanspolitikker, og ikke et signal om behov for generelle finanspolitiske lempelser.

Hvis der bliver lagt op til en erklæring eller lignende, hvor Rådet udtrykker støtte til

Kommissionens melding om fortsat anvendelse af undtagelsesklausulen i 2023 og

ophævelse af samme i 2024, ventes EU-landene generelt at kunne tilslutte sig dette.

EU-landene ventes at notere sig Kommissionens rapport om landenes finanspoli-

tik. Flere EU-lande ventes generelt tilfredse med, at ingen lande (på nær Rumænien)

tildeles EDP-henstillinger på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side generelt støtte pakken med landeanbefalinger og rådsudta-

lelser på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 63 af 64

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelse om det

danske konvergensprogram og nationale reformprogram samt udkast til anbefalin-

ger til Danmark. Anbefalingerne vurderes overordnet set at være på linje med rege-

ringens prioriteter.

Regeringen noterer sig Kommissionens horisontale meddelelse om bl.a. den videre

implementering af EU’s finanspolitiske regler, herunder

Kommissionens melding

om fortsat anvendelse af den generelle undtagelsesklausul i 2023 og ophævelse af

samme i 2024. Fra dansk side vil man kunne tilslutte sig en eventuel erklæring eller

lignende fra Rådet herom. Fra dansk side er man enig i, at der er stor usikkerhed og

behov for fleksibilitet i finanspolitikken, men ikke behov for generelle finanspoliti-

ske lempelser.

Regeringen noterer sig Kommissionens rapport om EU-landenes efterlevelse af de

finanspolitiske regler og beslutning om ikke at foreslå EDP-henstillinger til EU-

landene.

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gradvist øger deres fokus på at sikre

mere sunde og holdbare offentlige finanser, så det finanspolitiske råderum i landene

genopbygges over tid for at være forberedt på nye kriser.

Regeringen noterer sig Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomi-

ske ubalancer og støtter generelt konklusionerne heri. Regeringen støtter generelt

en effektiv implementering af makroubalanceproceduren mhp., at EU-lande med

ubalancer kan få reduceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag

i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for

de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens varslingsrapport af 18. november 2021 med udpegning af 12 lande

til dybdegående analyser i 2022 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 7. december 2021.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering

af den

generelle undtagelsesklausul

ifm. det uformelle videomøde i ECOFIN 23. marts

2020. Kommissionens udmelding om den fortsatte brug af klausulen i 2021 blev

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 6. oktober

2020. Kommissionens udmelding om også at bruge klausulen i 2022 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. juni 2021. Kom-

missionens meddelelse om bl.a. finanspolitiske retningslinjer for 2023 af 2. marts

2022 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 15.

marts 2022.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22

Side 64 af 64

Bilag 1

–

oversigt over Kommissionens udkast til landeanbefalinger

Bilagstabel - Oversigt over fokusområder i de landespecifikke anbefalinger 2022

AT BE BG CY CZ DE DK EE EL ES FI FR HR HU IE

Grøn omstilling

Vedvarende energi og energiinfrastruktur

Energi effektivitet

Klimatilpasning

Miljø- og ressourceforvaltning

Transport

Digital omstilling, produktivitet og det indre marked

Digital forbindelse, digital infrastruktur og markeds-

funktionalitet

Digitalisering af erhvervslivet

Digitalisering af den offentlige administration

Erhvervsklima (inkl. SMV-politik)

Det indre marked, konkurrence og statsstøtte

Statsejede virksomheder

Offentlige indkøb og koncessioner

Forskning og innovation

Beskæftigelse, socialpolitik og retfærdighed

Arbejdsmarked

Aktive arbejdsmarkedspolitikker

Lige muligheder

Lønninger og lønfastsættelse

Færdigheder, løbende erhvervs- og voksenuddan-

nelse

Uddannelse og pasning af småbørn

Uddannelse (generelt, indledende erhvervsuddan-

nelse og videregående uddannelse)

Pensionssystemer og aktiv aldring

Fattigdom, social inklusion og social beskyttelse

Regional udvikling og lokale offentlige tjenester

Sundhedssystem

Makroøkonomisk stabilitet

Langtidspleje

Budgetmæssige rammer og finanspolitisk styring

Skattepolitik

Skatteforvaltning, skatteunddragelse og skatteund-

gåelse

Finansielle ydelser og stabilitet

Adgang til finansiering og finansiering af vækst

Anti-hvidvask

Boliger

Gæld i den private sektor og rammer for insolvens

Institutionel modstandsdygtighed

Offentlig administration

Korruption

Kvalitet af lovgivningen

Retssystem

LT LU LV MT NL PL PT RO SE SI

Kilde: Kommissionens meddelelse vedr. det europæiske semester af 23. maj 2022.