Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3883 - økofin Bilag 2
Offentligt

11. juni 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2022

Forslag om et fælles europæisk adgangspunkt for virksomhedsoplysninger

(ESAP)

KOM (2021)723, (2021)724 og (2021)725

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Nye indtægtskilder til EU's budget og MMF-revision

KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021) 823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Revision af Solvens II-direktivet

KOM(2021) 581

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet – fremskridtsrapport og fælles

EU-hvidvasktilsynsmyndighed

KOM(2021) 420, KOM(2021) 421, KOM(2021) 422 og KOM(2021) 423

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investerings-

fonde (FAIF) og kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) ECB's rapport om konvergens og udvidelse af euroområdet

KOM(2022) 282

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Økonomisk genopretning i EU: Rådsimplementerende beslutning vedr. Po-

lens genopretningsplan

KOM(2022) 268

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv

KOM(2022)600-627, KOM(2022)630

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 2 af 15

Dagsordenspunkt 9:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutning vedr. Polens

genopretningsplan

KOM(2020)408, KOM(2022)268

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og næsten alle EU-lande har offentlig-

gjort deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har foreløbigt godkendt Kommissionens forslag til rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. genopretningsplanerne for 24 lande, herunder rådsbeslutningen vedr. den

danske genopretningsplan.

ECOFIN ventes 17. juni 2022 at godkende Kommissionens forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. Polens genopretningsplan.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til Polen vil blive besluttet i takt med, at landet

opnår milepæle og målsætninger i genopretningsplanen.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen kan støtte Rådets ventede vedtagelse af den rådsimplementerende beslutning vedr. Polens

genopretningsplan ifm. ECOFIN 17. juni 2022 på baggrund af Kommissionens forslag og på

basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, her-

under at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor ka-

raktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets

Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincippet. Regeringen ser derfor positivt på, at den polske genopretningsplan indeholder

en række konkrete milepæle, der bidrager til at sikre et mere uafhængigt retsvæsen i Polen.

Regeringen finder det samtidig centralt, at Polen sikrer yderligere fremskridt på retsstatsområdet,

og havde gerne set, at den polske genopretningsplan havde bidraget yderligere hertil.

Regeringen konstaterer, at Kommissionen vurderer, at Polens planlagte reformer i relation til rets-

væsenet, som er forankret i milepæle i genopretningsplanen, samlet set er tilstrækkeligt til en samlet

positiv vurdering og efterlevelse af kravene i genopretningsforordningen.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 3 af 15

Regeringen konstaterer derudover, at genopretningsplanen – hvis primære formål er at bidrage til

at genoprette Polens økonomi efter Covid-19 pandemien samt fremme grøn og digital omstilling –

ikke kan adressere alle retsstatsudfordringer i Polen, idet genopretningsplanen i henhold til genop-

retningsforordningen primært kan bruges til at sikre tilstrækkelig adressering af konkrete udfor-

dringer identificeret i landeanbefalingerne under det europæiske semester, herunder anbefalingen til

Polen om at forbedre investeringsklimaet, navnlig ved at sikre retsvæsenets uafhængighed. Regerin-

gen støtter således den fortsatte anvendelse af alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

af retsstatsprincippet, herunder retsstatsmekanismen samt brugen af fx traktatkrænkelsessager og

artikel 7-proceduren.

Regeringen vil følge implementeringen af den polske genopretningsplan mhp., at der ikke udbetales

midler til Polen uden tilstrækkelig efterlevelse af de milepæle og mål, der stilles som betingelser for

de konkrete udbetalinger, herunder i relation til retsvæsenet i Polen.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner (”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Alle EU-lande på nær Nederlandene har på nuværende tidspunkt afleveret deres

genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 4 af 15

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive landes gen-

opretningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske, instituti-

onelle og sociale robusthed, effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til

at adressere landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske se-

mester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 5 af 15

For yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig). ECOFIN vedtog efterfølgende rådsimplementerende beslutninger ifm.

ECOFIN-møder den 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober 2021 og 3. maj

2022 for yderligere hhv. 4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande

(Irland og Tjekkiet), 1 land (Malta), 3 lande (Estland, Finland og Rumænien) og 2

lande (Bulgarien og Sverige). For information om disse lande henvises til samleno-

tater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober 2021 og 3. maj 2022.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 17. juni 2022 på grundlag af Kommissionens forslag at behandle

en rådsimplementerende beslutning vedr. den polske genopretningsplan.

Kommissionens vurderinger og forslag vedr. genopretningsplanen for Polen er op-

summeret nedenfor,

jf. tabel 1 og 2.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Polens genopretningsplan

Vurdering

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3.

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Polens genopretningsplan.

I vurderingen af Polens genopretningsplan tildeler Kommissionen den højeste ka-

rakter A på alle vurderingskriterier undtaget kriteriet vedr. omkostningsskøn, hvor

Polen modtager karakteren B. Kommissionen har fremlagt forslag til rådsimple-

menterende beslutning vedr. genopretningsplanen på grundlag af en samlet

positiv

vurdering af planen.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 6 af 15

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af Polens genopretningsplan, at:



Den vurderes at opfylde kravet om i tilstrækkelig grad at adressere alle eller stør-

stedelen af landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020,

herunder landeanbefalingen vedr. retsvæsnets uafhængighed,

jf. særskilt afsnit.



Den vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs. kravet

om, at ingen tiltag må gøre betydelig skade mod EU’s miljø- og klimamål).



I planen skønnes omkostningerne til

klimatiltag

forbundet med genopret-

ningsplanen at udgøre 42,7 pct., hvilket er

en større andel

af den direkte støtte end

det forordningsfastsatte krav (minimum 37 pct.),

jf. også figur 1.



Planen indeholder bl.a. investeringer i vindenergi, øget kapacitet til lagring af

energi samt bæredygtig transport, herunder udvidelse af jernbanenettet.



I planen udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større andel

direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20 pct.), idet

planen indeholder digitale tiltag svarende til 21,3 pct. af midlerne,

jf. også figur 1.



Planen indeholder bl.a. investeringer i netværksudbredelse, digitalisering af ud-

dannelsesinstitutioner samt øget digitalisering af offentlige servicetilbud.



Planen vurderes også at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmekanismer

ifm. implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at være til-

strækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption, svindel og

habilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.



Planen vurderes også at opfylde kravet om

effektive mål og milepæle

for gen-

nemførelsen af genopretningsplanen og indeholder konkret 283 mål og mile-

pæle,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Overblik over indhold i genopretningsplanen

Størrelse/ antal

35,4

23,9

11,5

102

283

144

139

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

Milepæle

Mål

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelingen

af de 30 pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er baseret

på Kommissionens efterårsprognose 2020. Kommissionen forventer, at den endelige tildeling fra EU’s

genopretningsfacilitet vil blive fastlagt i anden halvdel af juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP..

Milepæle

kvalitative

målsætninger (f.eks. vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt

mv.). Mål er

kvantitative

målsætninger (f.eks. antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for de enkelte landes genopretningsplaner.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 7 af 15

Figur 1

Genopretningsplanernes klimatiltag og digitale tiltag

Pct. af tilskud og lån

Klimatiltag

Digitale tiltag

Anm.: Kommissionens vurdering af EU-landes indsendte genopretningsplaner, 2021.

Kilde: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud og evt. lån.

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. de enkelte landes genopretningsplaner henvises til

bilag 3.

Forhandlingerne om den polske genopretningsplan og udfordringerne ift. retsstatsprincippet

Forhandlingerne om den polske genopretningsplan mellem Kommissionen og Po-

len har været særligt fokuseret på retsstatsudfordringerne i Polen. Kommissionen

har konkret arbejdet på at få milepæle og mål med i planen, som skal adressere en

landeanbefaling til Polen fra 2020 under det europæiske semester om Polens udfor-

dringer ift. retsvæsenets uafhængighed.

Den konkrete landeanbefaling, hvor Polen ifølge forordningens krav skal sikre til-

strækkelige fremskridt, er, at

Polen anbefales at forbedre investeringsklimaet, navnlig ved at

sikre retsvæsenets uafhængighed.

Kommissionens formand meddelte 28. oktober 2021 at forhandlingerne om den

polske genopretningsplan relaterede sig til den konkrete landeanbefaling til Polen

vedr. retsvæsenets uafhængighed, og tilkendegav, at en positiv vurdering fra Kom-

missionen vil være betinget af, at Polen med sin genopretningsplan forpligter sig til:

Afvikling af det såkaldte disciplinærkammer

i den polske højesteret. Disciplinær-

kammeret består af medlemmer, der indirekte udpeges af den polske regering,

og har beføjelser til at føre disciplinærsager og evt. sanktioner mod polske

dommere.

Reform af disciplinærregimet,

der bl.a. indebærer, at der kan indledes disciplinærsa-

ger mod polske dommere pga. indholdet i deres retslige afgørelser.

Påbegyndelse af en proces for genindsættelse af dommere, der er blevet frataget deres tidligere

dommerhverv

som følge af det disciplinære system og afgørelser i disciplinær-

kammeret.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 8 af 15

Forhandlingerne og Kommissionens krav skal bl.a. også ses i lyset af EU-Domsto-

lens afgørelser vedrørende det polske disciplinærkammer

og de verserende traktat-

krænkelsessager mellem Kommissionen og Polen, der også har indvirket på for-

handlingerne om den polske genopretningsplan.

Håndteringen af retsstatsudfordringerne i den polske genopretningsplan

Kommissionen vurderer, at den polske genopretningsplan generelt adresserer lan-

deanbefalingerne til Polen i tilstrækkelig grad, herunder anbefalingen om at sikre

retsvæsenets uafhængighed.

Kommissionens vurdering skal ses i lyset af de konkrete milepæle i den polske gen-

opretningsplan, der bl.a. forpligter Polen til at gennemføre følgende tiltag:

1. En reform af disciplinærkammeret under polsk højesteret, der sikrer, at alle di-

sciplinærsager behandles af en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol.

I præamblen til Kommissionens forslag til den rådsimplementerende beslut-

ning specificeres det endvidere, at reformen af disciplinærkammeret også skal

indebære en ændring af den personelle sammensætning i kammeret.

2. Dommere kan ikke længere risikere en disciplinærsag, hvis de stiller præjudici-

elle spørgsmål til EU-Domstolen (dvs. bede EU-Domstolen afgøre fortolk-

ningsspørgsmål vedrørende EU-retten), og indholdet i deres retsafgørelser kan

ikke klassificeres som disciplinære forseelser.

3. Parternes rettigheder i disciplinærsager styrkes generelt.

4. Dommere skal kunne verificere, om en domstol opfylder de EU-retlige krav

om at være uafhængig, upartisk og oprettet ved lov. En sådan verifikation skal

ikke kunne klassificeres som en disciplinærforseelse.

5. Alle dommere, der er berørt af tidligere domme afsagt af disciplinærkammeret,

vil have ret til at få disse afgørelser genoptaget ved en uafhængig domstol. Før-

ste retsmøde i de genoptagede sager skal finde sted senest tre måneder efter en

sag anmodes genoptaget, og sagen skal være afsluttet senest 12 måneder efter

denne anmodning.

6. Alle genoptagne sager skal være afsluttet inden udgangen af 2023 undtagen i

helt særlige tilfælde.

Ovenstående tiltag specificeret under punkt 1 - 5 skal ifølge forslaget til Rådets

godkendelse af Polens genopretningsplan gennemføres i 2. kvartal 2022 og vil være

blandt de betingelser, der skal opfyldes, inden Polen kan ansøge om en første ud-

betaling af genopretningsmidlerne. Punkt 6 skal gennemføres inden udgangen af

2023.

Kommissionen vil muligvis på ECOFIN 17. juni ligeledes gøre overordnet status

for implementeringen af genopretningsfaciliteten, herunder orientere om status for

EU-landenes betalingsanmodninger og Kommissionens udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål,

jf. bilag 2.

EU-Domstolens kendelse af 14. juli 2021 i sag C-204/21 R, Kommissionen mod Polen og EU-Domstolens

dom af 15. juli 2021 i sag C-791/19, Kommissionen mod Polen, begge om disciplinærkammeret ved Polens

højesteret, hvor Polen hhv. pålægges at suspendere behandlingen af sager for disciplinærkammeret samt døm-

mes for traktatbrud.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 9 af 15

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande, som modtager finansiering

fra genopretningsfaciliteten, efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstats-

princippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling,

samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

Europa-Parlamentet vedtog 9. juni 2022 en resolution, der bl.a. udtrykker stor be-

kymring over Kommissionens vurdering af den polske genopretningsplan og op-

fordrer Rådet til først at godkende planen, når den fuldt ud lever op til kriterierne

fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, og når Polen har implementeret

relevante afgørelser fra EU-Domstolen relateret til retsstatsudfordringerne i landet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig selv samfunds-

økonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genopretningsfonden

samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge beskæftigelsen

med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

5 Link til Europa-Parlamentets resolution af 9. juni 2022: https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20220606IPR32324/do-not-approve-polish-reco-

very-plan-until-conditions-are-met-meps-warn

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 10 af 15

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig selv erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte den rådsimplementerende beslutning vedr. Po-

lens genopretningsplan på baggrund af Kommissionens forslag, der ventes god-

kendt med et kvalificeret flertal. Det kan ikke udelukkes, at enkelte lande vil stemme

imod Kommissionens forslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021.

Regeringen kan støtte Rådets ventede vedtagelse af den rådsimplementerende be-

slutning vedr. Polens genopretningsplan ifm. ECOFIN 17. juni 2022 på baggrund

af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse

med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har til-

delt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, hvor karaktererne opfylder

minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Eu-

ropaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf. Derfor ser

regeringen positivt på, at man med genopretningsfaciliteten og den polske genop-

retningsplan stiller krav om, at Polen gør fremskridt med at adressere landeanbefa-

lingen til Polen om retsvæsenets uafhængighed.

Regeringen ser på den baggrund positivt på, at den polske genopretningsplan inde-

holder milepæle om disciplinærkammeret og disciplinærregimet generelt, samt en

proces der sikrer, at dommere, der er berørt af tidligere domme afsagt af discipli-

nærkammeret, får ret til at få disse afgørelser genoptaget ved en uafhængig domstol.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 11 af 15

Regeringen er tilfreds med, at de væsentligste milepæle vedr. retsvæsenets uaf-

hængighed skal efterleves allerede i 2. kvartal 2022 og som følge af forslaget til Rå-

dets beslutning om Polens genopretningsplan er en del af de betingelser, Polen skal

opfylde for at få adgang til første udbetaling under genopretningsfaciliteten. Rege-

ringen er generelt tilfreds med, at efterlevelse af de aftalte milepæle og mål er en

forudsætning for, at Polen kan få adgang til udbetalinger under genopretningsfaci-

liteten.

Regeringen finder det centralt, at Polen sikrer yderligere fremskridt på retsstatsom-

rådet, og havde gerne set, at den polske genopretningsplan havde bidraget yderligere

hertil.

Regeringen konstaterer samtidig, at Kommissionen vurderer, at Polens planlagte

reformer i relation til retsvæsenet, som er forankret i milepæle i genopretningspla-

nen, samlet set er tilstrækkeligt til en samlet positiv vurdering og efterlevelse af kra-

vene i genopretningsforordningen.

Den polske genopretningsplan, hvis primære formål er at bidrage til at genoprette

Polens økonomi efter Covid-19 pandemien samt fremme grøn og digital omstilling,

kan ikke adressere alle retsstatsudfordringer i Polen, idet genopretningsplanen i

henhold til genopretningsforordningen primært kan bruges til at sikre tilstrækkelig

adressering af konkrete udfordringer identificeret i landeanbefalingerne under det

europæiske semester, herunder anbefalingen til Polen om at forbedre investerings-

klimaet, navnlig ved at sikre retsvæsenets uafhængighed. Regeringen støtter således

den fortsatte anvendelse af alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse af

retsstatsprincippet, herunder retsstatsmekanismen samt brugen af fx traktatkræn-

kelsessager og artikel 7-proceduren.

Samtidig vil regeringen lægge stor vægt på, at der sikres korrekt implementering af

den polske genopretningsplan, så der ikke udbetales midler til Polen uden tilstræk-

kelig efterlevelse af de milepæle og mål, der stilles som betingelser for de konkrete

udbetalinger, herunder i relation til retsvæsenet.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 12 af 15

Sagerne vedr. hidtidige rådsimplementerende beslutninger blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021 (Portugal, Spanien, Græken-

land, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien

og Frankrig), ECOFIN 26. juli (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), ECOFIN

6. september (Irland og Tjekkiet), 5. oktober (Malta), 28. oktober 2021 (Estland,

Finland og Rumænien) og 3. maj 2022 (Bulgarien og Sverige).

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 13 af 15

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 14 af 15

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1 - Status for EU-landenes genopretningsplaner – primo juni 2022

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

21. juni 2021

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

338,2

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

360

Ansøgt finansiel assistance i

genopretningsplaner

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,9

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte støtte

0,8

Godkendte udbeta-

linger

(mia. euro)

Lån Direkte støtte Lån

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

1,7

1,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

10,0

11,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,3

7,0

27,9

7,2

4,5

336,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

166,0

0,5

36,6

19,9

29,7

13,55

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

10,0

0,6

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes BNP

2020-21. Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Udbetalinger på bag-

grund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

I forordningen

om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3883 (økonomi og finans) den 17. juni 2022 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-22, pkt. 9

Side 15 af 15

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. Polens genopret-

ningsplan

Kommissionens vurdering af Polens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Polens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 35,4 mia. euro (heraf finansierer RRF 23,9 mia.

euro i tilskud

og 11,5 mia. euro i lån

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 15,1 og 7,5 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet samt på at styrke polsk konkurrenceevne, økonomisk robusthed og retsvæ-

senets uafhængighed.

NGEU

skønnes at løfte Polens BNP med 1,1-1,8 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 105.000 personer.

Klimatiltag udgør 42.7 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. B –

Grøn energi og reduktion af energiintensitet

(8.766,2 mio.



euro). Fx øget energieffektivitet i økonomien, støtte til produktion af

grønne alternative brændstoffer og generelt fremme af vedvarende

energi.

Nr. E –

Grøn transport

(6.119,3 mio. euro). Fx investeringer i klima-



venlig offentlig og regulering mhp. på generel reduktion af transportsek-

torens udledning af drivhusgasser og negative påvirkning af miljøet.

Nr. A –

Modstandsdygtig og konkurrencedygtig økonomi

(130,4



mio. euro). Fx styrkelse af innovationskapaciteten og fokus på grønt

samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.

Nr. C –

Digital omstilling

(74 mio. euro). Fx fremme af mere bæredyg-



tig datainfrastruktur.

Digitaliseringstiltag udgør 21,3 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. C –

Digital omstilling

(4.818 mio. euro). Fx netværksudbredelse,

udbredelse af digitale løsninger i den offentlige forvaltning, fokus på di-

gitalisering af uddannelsesinstitutioner og fremme af digitale færdighe-

der.

Nr. A –

Robust og konkurrencedygtig økonomi

(1.176 mio. euro).

Fx styrkelse af innovationskapaciteten i økonomien og fokus på digitalt

samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.

Nr. D –

Højere effektivitet, kvalitet og tilgængelighed i sundheds-

væsenet

(1.000 mio. euro). Fx støtte til udvikling af digitale færdighe-

der og løsninger i sundhedsvæsenet.

Nr. E –

Grøn transport

(341 mio. euro). Fx fremme af digitale løsnin-

ger i den offentlige transport.



Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Fokus på at

højne kvaliteten af lovgivningen

bl.a. ved at indføre konsekvensanalyser og offentlige høringer i lovgivningsprocessen samt oprettelse

af et udvalg til at monitorere gennemførelsen af genopretningsplanen.

Styrkelse af

retsvæsenets uafhængighed

bl.a. ved at reformere det disciplinære regime for dommere.

Fokus på

at øge beskæftigelsen og forbedre adgangen til og kvaliteten af børnepasning

bl.a. ved investeringer i børnepasningsfaciliteter og en

reform mhp. at højne kvaliteten i uddannelsessystemet og indførsel af incitamenter til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Fokus på at forbedre

adgangen til og kvaliteten af sundhedsydelser

bl.a. ved reformer af og investeringer i sundhedsvæsenet og tiltag mhp. af

fremme digitalisering af sundhedstilbud og forbedre langtidsplejen.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima,

digitalisering, bæredygtig og inkluderende vækst samt sundhedsmæssig robusthed, men også

bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, de offentlige finanser, erhvervsklima, det juridiske system, virksomhedernes adgang

til finansiering, arbejdsmarkedspolitikker, social inklusion, uddannelse, sundhed, forskning og

bekæmpelse af korruption.

NGEU

, herunder især Polens genopretningsplan, skønnes at øge Polens BNP med 1,1-1,8 pct.

frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 105.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 15,1 mia. euro svarende til 42,7 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 7,5 mia. euro svarende til ca. 21,3 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og insititutionerne samt tiltag vedr. bl.a. grøn og digital omstilling, erhvervsklima,

arbejdsmarked og uddannelse.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere de vigtigste udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s.50 og 54.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Polen:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en