Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3884 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-334
Den 7. juni 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. juni 2022
SAMLENOTAT
1. Afrikas Horn ........................................................................................................................................ 2
2. Egypten ................................................................................................................................................. 4
3. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 6
 Rådsmøde nr. 3884 (udenrigsanliggender) den 20. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/6-22
2590340_0002.png
1. Afrikas Horn
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af den generelle situation på Afrikas Horn. Der ventes særligt fokus på
konflikten i Etiopien og EU’s handlespor
samt udviklingen i Somalia.
2. Baggrund
Afrikas Horn er en region i dyb krise med konflikter, politisk ustabilitet og alvorlige humanitære
kriser. Transitionen mod demokrati i Sudan standset af et militærkup, mens den politiske
reformproces i Etiopien er udfordret af fortsat konflikt. Regionen, herunder især Etiopien og
Somalia, er ramt af akut tørke. I Kenya, Etiopien og Somalia vurderer FN, at op mod 16 mio.
mennesker har brug for fødevareassistance alene som direkte følge af tørken. Regionen er
samtidig en geopolitisk kampplads. Svækket multilateralisme og stigende polarisering presser
landene i regionen til at engagere sig på tværs af ideologiske blokke med bl.a. Kina, USA, EU,
Golfen, Tyrkiet og Rusland. Det muliggør indblanding fra internationale aktører i lokale,
nationale og regionale konflikter. Landene er splittede i tilgangen til Ruslands invasion af
Ukraine og til valg af alliancer. Samtidig er de ramt hårdt af konsekvenserne heraf, herunder
ikke mindst stigende fødevarepriser.
Konflikten i det nordlige Etiopien har stået på siden i november 2020 og har sat forholdet
mellem Etiopien og de vestlige samarbejdspartnere på en hård prøve. EU og andre ligesindede
internationale partnere har lagt pres på den etiopiske regering og bl.a. justeret
udviklingssamarbejdet, og EU har betinget genoptagelse af budgetstøtte på en række
fremskridt. Trods visse positive udviklinger, herunder bl.a. indførelse af en humanitær
våbenhvile, løsladelse af politiske fanger og øget humanitær adgang til Tigray, er det
vurderingen, at det fortsat er utilstrækkeligt til at kunne berettige en fuld normalisering af
samarbejdet med regeringen.
Etiopien står samtidig i en af verdens mest omfattende humanitære kriser og den værste i landet
siden 80’erne.
I det nordlige Etiopien er udfordringerne enorme som følge af konflikten, mens
det syd- og sydøstlige Etiopien er ramt af en historisk tørke, hvor det anslås, at millioner af
mennesker har mistet deres husdyr og dermed deres livsgrundlag.
Situationen i Somalia har indtil afslutningen af valgprocessen og valget af præsident Hassan
Sheikh Mohamoud i maj 2022 været præget af dyb politisk krise og en forværret
sikkerhedssituation. Den islamistiske oprørs- og terrorbevægelse Al Shabaab har udnyttet den
forhalede valgproces til at cementere sin stærke position og udføre større komplekse angreb. Al
Shabaab bruger Somalia som udgangspunkt for angreb i regionen, herunder i Kenya, og er også
blevet mere aktiv i Etiopien. Somalias befolkning er samtidig hårdt ramt af den værste tørke i
over 40 år, og der er risiko for hungersnød inden for de næste tre måneder.
 Rådsmøde nr. 3884 (udenrigsanliggender) den 20. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/6-22
Den Afrikanske Unions fredsbevarende mission, AMISOM, som har haft til formål at hjælpe
Somalia med at bekæmpe Al Shabaab, blev 1. april 2022 afløst af AU Transitional Mission to
Somalia (ATMIS). Det forventes, at EU fortsætter som primær donor til ATMIS via den
Europæiske Fredsfacilitet (EPF). ¨
3. Formål og indhold
Rådsmødet vil være en anledning til at drøfte den generelle udvikling på Afrikas Horn med
særligt fokus på Etiopien og Somalia, herunder
EU’s
mulige handlespor. Dagsordenspunktet vil
fungere som opfølgning på
EU’s
strategi for Afrikas Horn, der blev vedtaget i maj 2021.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes konsensus omkring behovet for at opretholde den kritiske dialog med den
etiopiske regering med krav om humanitær adgang, våbenhvile og politisk dialog samt
ansvarlighed for menneskerettighedskrænkelser. I forhold til Somalia ventes der enighed om
proaktivt samarbejde med den nye præsident og regering og støtte til en stærkere politisk rolle
for EU.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter den fælles EU-linje ift. Etiopien og at EU opruster sit politiske engagement i
forhold til Somalia. Regeringen bakker op om tiltag, der kan mindske de negative konsekvenser
af Ruslands invasion af Ukraine i regionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forlagt Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2021 til orientering.
 Rådsmøde nr. 3884 (udenrigsanliggender) den 20. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/6-22
2590340_0004.png
2. Egypten
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af EU’s forhold til Egypten med fokus på klimadiplomati og
fødevareforsyningskrisen i landet forårsaget af Ruslands aggression mod Ukraine. Drøftelsen vil ligeledes
forberede den efterfølgende uformelle frokostdrøftelse med Egyptens udenrigsminister Sameh Shoukry.
2. Baggrund
Ruslands krig i Ukraine har store økonomiske konsekvenser for Egypten, særligt som følge af
øget inflation og forværring af allerede høj fødevareforsyningsusikkerhed grundet stigende
globale fødevarepriser. Egypten har en høj grad af afhængighed af fødevareimport. Hvede er en
af landets primære ernæringskilder, og størstedelen importeres fra Rusland og Ukraine.
Gennem EU’s bistandsinstrument,
NDICI, er det i 2022 besluttet at afsætte EUR 100 mio. til
Egypten for på kort sigt at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser og potentiel politisk
destabilisering i Egypten.
Egypten afholder COP27 i Sharm El-Sheikh i november 2022, der forventes at have særlig
fokus på tilpasning og finansiering. Danmark spillede en aktiv rolle både før, under og efter
COP26 og arbejder for en aktiv rolle i forbindelse med COP27. Senest var Danmark vært for et
internationalt uformelt ministermøde i København den 12.-13. maj 2022, der afholdtes som
forberedelse af COP27, hvor blandt andre Egyptens udenrigsminister Shoukry deltog.
3. Formål og indhold
Egypten er på dagsordenen for rådsmødet både som formelt punkt og som efterfølgende
uformel frokostdrøftelse med Egyptens udenrigsminister Sameh Shoukry. Den formelle
drøftelse vil tage udgangspunkt i det bilaterale forhold mellem EU og Egypten. Her ventes
klimadiplomati at være et hovedelement i drøftelsen, dels i understøttelsen af Egyptens
værtsskab af COP27 i november 2022, dels i understøttelsen af Egyptens egen klimatransition.
Et andet hovedelement vil være Egyptens fødevareforsyningskrise, som krigen i Ukraine har
yderligere forværret.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
 Rådsmøde nr. 3884 (udenrigsanliggender) den 20. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/6-22
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om vigtigheden af at støtte Egyptens værtsskab for COP27 med
varierende betoning af behovet for, at Egypten sikrer et højt ambitionsniveau for konferencen.
Der kan ligeledes forventes enighed om at støtte Egypten i håndteringen af
fødevareforsyningskrisen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om EU’s ambitioner om styrkede relationer til landene i det sydlige
naboskab, herunder Egypten. Regeringen ønsker at støtte op om Egyptens afholdelse af et
succesrigt COP27, der fastholder et højt ambitionsniveau. Regeringen støtter endvidere op om
initiativer til at hjælpe landet i håndteringen af de afledte konsekvenser af krigen i Ukraine,
herunder særligt fødevareforsyningskrisen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017 til orientering.
 Rådsmøde nr. 3884 (udenrigsanliggender) den 20. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/6-22
2590340_0006.png
3. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Indholdet af drøftelsen vil
afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet, men forventes på nuværende tidspunkt at fokusere på en EU-
handlingsplan for adressering af de globale konsekvenser af krigen.
2. Baggrund
Ruslands omfattende militære offensiv mod Ukraine fortsætter på fjerde måned. Invasionen har
i stadig stigende grad negative afledte konsekvenser for tredjelande. Priserne på f.eks. fødevarer,
gødning og energi er allerede steget markant. De højere priser gør også den humanitære
fødevarebistand dyrere. En væsentlig del af Ukraines høst fra 2021, svarende til 20-25 mio. tons
korn, befinder sig fortsat i Ukraine som følge af den russiske flådeblokade, ligesom der ventes
store problemer med at opbevare og eksportere fra dette års høst på forventeligt 30 mio. tons
korn. Sårbare lande i f.eks. Mellemøsten og Afrika rammes særligt hårdt.
En tiltagende global fødevarekrise har været under vejs gennem flere år, drevet af
klimaforandringer, konflikter og fattigdom. Dertil skal lægges de negative konsekvenser af
COVID-19 pandemien.
Russisk desinformation bidrager til, at stadig flere tredjelande opfatter de vestlige landes
sanktioner mod Rusland som den primære årsag til de stigende priser. Mange lande i det globale
syd er dertil bekymrede for, at krigen i Ukraine overskygger andre emner, kriser og konflikter
og negativt påvirker verdenssamfundets håndtering af disse. Der er behov for en koordineret
og struktureret tilgang til indsatsen med at imødegå den russiske desinformation og samtidig
mindske konsekvenserne af Ruslands angrebskrig i tredjelande, især skrøbelige og sårbare stater.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil som altid afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Der ventes
dog særligt fokus på den EU-handlingsplan, som den højtstående repræsentant Borrell på
mødet ventes at præsentere et udkast til. Handlingsplanen
har til formål at strukturere EU’s
indsats ift. tredjelande samt finde fælles fodslag for håndteringen af krigens globale
implikationer. Handlingsplanen ventes at adressere to overordnede udfordringer: 1) Det nye
geopolitiske miljø med risiko for øget international fragmentering og 2) Krigens globale
konsekvenser
–
herunder fødevareusikkerhed, inflation og værdikæder i opbrud.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
 Rådsmøde nr. 3884 (udenrigsanliggender) den 20. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/6-22
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke på nuværende tidspunkt at have statsfinansielle konsekvenser,
lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Handlingsplanen ventes at indeholde forslag om at mobilisere
flere af
EU’s finansielle instrumenter. Afhængigt af udformningen af handlingsplanen kan
der
på længere sigt være udgifter forbundet med konkrete indsatser med henblik på at afhjælpe de
økonomiske konsekvenser af krigen
–
især i skrøbelige og særligt sårbare tredjelande.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i EU-kredsen bred erkendelse af, at krigens afledte konsekvenser i stadig stigende grad
også rammer tredjelande. Der er generel opbakning til en fælles koordineret indsats, der
adresserer de globale konsekvenser af krigen og aktivt imødegår øget international
fragmentering og risikoen for en svækkelse af det multilaterale system og samarbejde.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om udarbejdelsen af en EU-handlingsplan, der adresserer de globale
konsekvenser af krigen i Ukraine. Det er af central betydning, at der iværksættes konkrete tiltag,
der tydeligt viser sårbare tredjelande, at vi tager deres bekymringer alvorligt og aktivt bidrager til
at mindske krigens negative konsekvenser for dem. Regeringen vil fortsætte sin aktive indsats
for at afdække og imødegå russisk desinformation. Dette også i EU-regi, hvor vi presser på for
et styrket fokus herpå
–
herunder fsva. sammenhængen mellem fødevaremangel og sanktioner.
Det er samtidig vigtigt at sikre fortsat tæt koordination med EU’s partnere og allierede samt
sammenhæng mellem EU’s initiativer og initiativer i regi af FN eller andre fora.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. maj 2022.