Europaudvalget 2021-22
Videokonference 2/3-22 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
2535799_0001.png
Den 1. marts 2022
FVM 159
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT UFORMELT VIDEO-
MØDE FOR EU’S LANDBRUGSMINISTRE DEN 2. MARTS 2022
(TIL ORIENTE-
RING)
Der afholdes ekstraordinært uformelt videomøde for
EU’s landbrugsministre den 2. marts 2022.
Der
henvises til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2022. Sagen fo-
relægges til orientering.
1. Markedssituationen for landbrugsvarer
Det franske formandskab har med kort varsel ønsket en udveksling af synspunkter samt information fra
Kommissionen om markedssituationen for landbrugsvarer set i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.
Den europæiske eksport af landbrugsvarer har siden 2014 været yderst begrænset på grund af den rus-
siske embargo efter den russiske besættelse af Krim-halvøen, hvorfor det ikke i nævneværdig grad for-
ventes at ville påvirke den europæiske eksport af landbrugsvarer. Ruslands invasion af Ukraine forven-
tes dog at få konsekvenser særligt med stigende priser og faldende udbud af korn samt handelsgødning,
da Rusland og Ukraine bidrager med en stor del af den globale produktion. Der vil endvidere kunne
være afledte konsekvenser som følge af stigende priser og faldende udbud af energi. Regeringen lægger
vægt på at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og et velfungerende
indre marked. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen overvåger markedssituationen for land-
brugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Markedssituationen for landbrugsvarer forventes endvidere drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 21. marts 2022.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk