Europaudvalget 2021-22
Videokonference 2/3-22 - økofin Bilag 1
Offentligt
2536787_0001.png
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
1. marts 2022
Skriftlig forelæggelse: Uformel ECOFIN-videokonference 2. marts 2022
Det franske formandskab har med kort varsel indkaldt til uformel videokonfe-
rence for EU’s økonomi-
og finansministre (ECOFIN) onsdag 2. marts 2022. Vi-
deokonferencen forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering.
Der er lagt op til, at vi på videokonferencen vil skulle drøfte den økonomiske og
finansielle situation i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Der er ikke lagt op til
konkrete beslutninger, herunder erklæringer eller konklusioner fra mødet.
Mødet ventes at være en mulighed for at drøfte den seneste udvikling i forhold til
EU’s sanktioner
over for Rusland og de mulige effekter af situationen på europæ-
isk økonomi og den finansielle stabilitet.
Det gælder blandt andet de markant skærpede finansielle restriktioner, herunder
udelukkelse af en række russiske banker fra det internationale betalingsinformati-
onssystem SWIFT og restriktionerne rettet mod den russiske centralbank, russiske
banker og statsejede selskaber m.v. Det gælder også udviklingen på energimarke-
derne, herunder udviklingen i energipriser.
Mødet er også en mulighed for at drøfte tilrettelæggelsen af de økonomiske poli-
tikker, herunder særligt finanspolitikken, i lyset af de aktuelle omstændigheder.
Regeringen vil fortsat arbejde for så stærke og hårde sanktioner mod Rusland som
muligt.
Det er vigtigt,
at EU’s finansministre løbende
forholder sig til situationen og ef-
fekterne af konflikten på europæisk økonomi og den finansielle stabilitet.
Samtidig skærper den aktuelle situation
vigtigheden af EU’s grønne
dagsorden og
af den grønne omstilling, så vi reducerer energiafhængigheden af importerede fos-
sile brændsler, særligt importeret naturgas.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K