Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Europaudvalget 2021-22
Videokonference 3/5-22 - økofin Bilag 1
Offentligt

29. april 2022

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 3. maj 2022

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2022)152, KOM(2022)172

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 2 af 14

Dagsordenspunkt 1:

Økonomisk genopretning i EU:

Rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2022)152, KOM(2022)172

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og

næsten alle EU-lande har offentlig-

gjort deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har foreløbigt godkendt Kommissionens forslag til rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. genopretningsplanerne for 22 lande, herunder rådsbeslutningen vedr. den

danske genopretningsplan.

ECOFIN ventes 3. maj 2022 at godkende Kommissionens forslag til rådsimplementerende be-

slutninger for yderligere 2 lande (Sverige og Bulgarien).

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 på baggrund af Kommissionens forslag

og på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten,

herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor

karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folke-

tingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 3 af 14

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Alle EU-lande på nær Nederlandene har på nuværende tidspunkt afleveret deres

genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive landes gen-

opretningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske, instituti-

onelle og sociale robusthed, effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 4 af 14

at adressere landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske se-

mester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse.

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning.

For yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i

det rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN

13. juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig). ECOFIN vedtog efterfølgende rådsimplementerende beslutninger ifm.

ECOFIN-møder den 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021 for

yderligere hhv. 4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 5 af 14

Tjekkiet), 1 land (Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). For informa-

tion om disse lande henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13.

juli, 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 3. maj 2022 på grundlag af Kommissionens forslag at behandle

rådsimplementerende beslutninger for 2 lande (Sverige og Bulgarien) med formel

vedtagelse i efterfølgende skriftlig procedure (idet ECOFIN 3. maj 2022 er et vir-

tuelt møde, hvor der ikke kan træffes formelle beslutninger).

Kommissionens vurderinger og forslag vedr. genopretningsplanerne for hhv. Sve-

rige og Bulgarien er opsummeret nedenfor,

jf. tabel 1 og 2.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af 4 EU-landes genopretningsplaner

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Sverige

Bulgarien

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

I vurderingen af begge landes genopretningsplan tildeler Kommissionen den høje-

ste karakter A på alle vurderingskriterier undtaget kriteriet vedr. omkostningsskøn,

hvor begge lande gives karakteren B. Kommissionen har fremlagt forslag til råds-

implementerende beslutninger vedr. begge genopretningsplaner på grundlag af en

samlet

positiv

vurdering af planerne.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af planerne, at:

•

Begge

planer vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen af

landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.

•

Begge

planer vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs.

kravet om, at ingen tiltag må gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).

•

begge

planer udgør skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med gen-

opretningsplanen

en større andel

af den direkte støtte end det forordningsfastsatte

krav (minimum 37 pct.). I Sverige udgør klimatiltagene 44 pct. og i Bulgarien

udgør klimatiltagene 59 pct.,

jf. også figur 1.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 6 af 14

•

Begge

planer indeholder bl.a. tiltag til vedr. fremme af bæredygtig tranport. Den

bulgarske plan har bl.a. også fokus på reduktion af CO2-udledning i energisek-

toren, mens der i den svenske plan bl.a. er fokus på reduktion af CO2-udledning

i industrisektoren.

•

begge

planer udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større andel

af direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20 pct.),

idet planerne indeholde digitale tiltag svarende til hhv. 21 og 26 pct. af midlerne

i den svenske og bulgarske plan,

jf. også figur 1.

•

Begge

planer indeholder bl.a. tiltag vedr. digitalisering af den offentlige sektor

samt digital opkvalificering og uddannelse.

•

Begge

planer vurderes også at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmeka-

nismer

ifm. implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at

være tilstrækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption,

svindel og habilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.

•

Begge

planer vurderes også at opfylde kravet om

effektive mål og milepæle

for

gennemførelsen af genopretningsplanen. Antallet af milepæle og mål er 56 i den

svenske plan og 346 i den bulgarske plan.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 7 af 14

Tabel 2

Overblik over indhold i genopretningsplanerne

Sverige

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

Milepæle

Mål

3,3

Bulgarien

6,3

103

346

206

140

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelingen

af de 30 pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er baseret

på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige

tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i

sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (f.eks. vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt

mv.). Mål er

kvantitative

målsætninger (f.eks. antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for de enkelte landes genopretningsplaner.

Figur 1

Genopretningsplanernes klimatiltag og digitale tiltag

Pct. af tilskud og evt. lån

Sverige

Bulgarien

Klimatiltag

Digitale tiltag

Kilde: Kommissionens vurdering af EU-landes indsendte genopretningsplaner, 2021.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud og evt. lån.

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. de enkelte landes genopretningsplaner henvises til bilag 3.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 8 af 14

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra

genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincipper, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 9 af 14

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de rådsimplementerende beslutninger vedr.

alle EU-landes genopretningsplaner på baggrund af Kommissionens forslag og vur-

deringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 på baggrund

af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse

med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har til-

delt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor karaktererne opfyl-

der minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet

af Folketingets

Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 10 af 14

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Sagerne vedr. hidtidige rådsimplementerende beslutninger blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021 (Portugal, Spanien, Græken-

land, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien

og Frankrig), ECOFIN 26. juli (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), ECOFIN

6. september (Irland og Tjekkiet), 5. oktober (Malta) og 28. oktober 2021 (Estland,

Finland og Rumænien).

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 11 af 14

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må

ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 12 af 14

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

21. juni 2021

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,3

7,0

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

0,5

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

10,0

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,9

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

10,0

11,0

5,1

2,3

1,7

7,4

1,7

1,8

0,1

0,2

0,1

0,03

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte støtte

0,8

Udbetalinger

(mia. euro)

Lån Direkte støtte Lån

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret med kursiv, er også rådsgod-

kendt på ECOFIN.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes

BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt af Komissionen 2. september 2021.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 13 af 14

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. genopretningsplaner

Kommissionens vurdering af Sveriges genopretningsplan

➢

Kommissionen har en positiv vurdering af Sveriges genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 3,3 mia. euro (heraf finansierer RRF et tilsvarende

beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 1,5 og 0,7 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. beskæftigelse, uddannelse og opkvalificering, pension og sundhed.

NGEU

skønnes at løfte Sveriges BNP med 0,2-0,3 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med mere end 4.000 personer.

Klimatiltag udgør 44 pct.

Komponenter med størst klimabidrag

➢

Nr. 1.1

–

Lokale og regionale klimainvesteringer

(811 mio. euro). Fx

➢

investeringer produktion af biogas, ladestationer til elektriske køretøjer

og udskiftning af olie med fjernvarme.

➢

Nr. 1.2

–

Klimainvesteringer i industrisektoren

(261 mio. euro). Fx

tilskud til forskning og udvikling i ny teknologi med nul eller lav drivhus-

➢

gasudledning.

Nr. 1.4

–

Styrkelse af jernbanenetværket

(148 mio. euro). Fx investe-

ringer i bæredygtig jernbaneinfrastruktur.

➢

Digitaliseringstiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 4.2 -

Udbredelse af bredbånd

(464 mio. euro). Fx finansiel støtte

til at accelerere udbredelsen af bredbånd i tyndt befolkede områder.

Nr. 2.4

–

Finansiering til uddannelsesinstitutioner

(123 mio. euro).

Fx støtte til programmer og kurser, der øger digitale færdigheder.

Nr. 2.3

–

Flere studiepladser til erhvervsuddannelser

(42 mio. euro).

Fx investeringer mhp. at øge antallet af studiepladser til uddannelser

som i særlig grad kan bidrage til den digitale omstilling.

Nr. 4.1

–

Fælles offentlig forvaltning og digital infrastruktur

(21

mio. euro). Fx investeringer til fremme af offentlige digitale ydelser og

modernisering af eksisterende digitale ydelser.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed

➢

Håndtering af demografiske udfordringer

bl.a. ved gradvist at øge pensionsalderen mhp. at gøre pensionssystemet mere holdbart.

Fremme af beskæftigelsen

bl.a. ved at investere i erhvervsuddannelser mhp. at øge beskæftigelsesegnetheden (196 mio. euro).

Yderligere tiltag til

bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Fokus på

social- og sundhedsområdet

bl.a. ved opkvalificering og uddannelse af personale i ældreplejecentre (452 mio. euro).

Investeringer i

forskning og videregående uddannelse

bl.a. ved at investere i bedre uddannelsesmuligheder på universiteter og andre videregå-

ende uddannelsesinstitutioner mhp. at takle udfordringer på arbejdsmarkedet (308 mio. euro).

Øget boligbyggeri og forbedret effektivitet på boligmarkedet

bl.a. ved at øge udbuddet af lejeboliger med en lav husleje for at afhjælpe bolig-

mangel samt ved at mindske flaskehalse ift. byggetilladelser (296 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever

”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen bidrager balanceret til alle

søjler, herunder ift. klima og digitalisering, men også ift. sundhed, social samhørighed, holdbar

og inklusiv vækst og uddannnelse.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, sundhedsmæssig robusthed, og forskning od udvikling. Anbefalingen relateret til

makroøkonomiske ubalancer på det svenske boligmarked er kun delvist adresseret.

NGEU

, herunder især Sveriges genopretningsplan, skønnes at øge Sveriges BNP med 0,2-0,3

pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 4.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 1,5 mia. euro svarende til 44,4 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 0,7 mia. euro svarende til ca. 20,5 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration samt tiltag vedr. bl.a. grøn omstilling, digitale færdigheder, udrulning af bredbånd,

uddannelse, innovation og pensionssystemet.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv. Dog skal de relevante

retlige mandater for eller opgaver til de myndigheder, der er involveret i koordinering, overvåg-

ning, kontrol og revision af planen være besluttet inden første udbetaling.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere de vigtigste udfordringer.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s.35 og 37.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Sverige:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Videokonference (økonomi og finans) den 3. maj 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinær uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre 3/5-22

Side 14 af 14

Kommissionens vurdering af Bulgariens genopretningsplan

➢

Kommissionen har en positiv vurdering af Bulgariens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 6,9 mia. euro (heraf finansierer RRF 6,3 mia.

euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 3,7 og 1,6 mia. euro.

Planen har bl.a. også fokus på at investeringer i uddannelse og arbejdsstyrkens færdigheder, social inklusion, sundhed og korruptionsbekæmpelse.

NGEU

skønnes at løfte Bulgariens BNP med 1,9-3,0 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op til 36.000 personer.

Klimatiltag udgør 59 pct.

Komponenter med størst klimabidrag

➢

Nr. 4

–

Lavemissionsøkonomi

(2.613 mio. euro). Fx fokus på at acce-

➢

lerere den grønne omstilling af energisektoren ved bl.a. at fastsætte

frist for udfasning af kul samt energieffektivisering af bygninger.

➢

Nr. 8

–

Bæredygtig transport

(552 mio. euro). Fx fremme af elbilmobi-

liteten ved opførelse af 10.000 ladestationer og køb af nulemissions of-

fentlige transportkøretøjer.

➢

Nr. 3

–

Smart industri

(181 mio. euro). Fx støtte til små og mellem-

store virksomheder til at modernisere teknologi til den grønne omstil-

ling.

➢

Digitaliseringstiltag udgør 26 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 4

–

Lavemissionsøkonomi

(395 mio. euro). Fx digitalisering af el-

systemer og tilhørende processer og støtte til el-lagringssystemer.

Nr. 7

–

Digital forbindelse

(372 mio. euro). Fx fokus på øget bred-

båndsdækning med investeringer i højkapacitetsnetværk samt forbed-

ret og udvidet dækning af det statslige netværk til alle kommuner.

Nr. 1

–

Uddannelse og færdigheder

(299 mio. euro). Fx støtte til ud-

vikling af digitale færdigheder, herunder ved oprettelse af en national

online platform for voksenlæring.

Nr. 8

–

Bæredygtig transport

(203 mio. euro). Fx digitalisering af jern-

banenetværket.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed

➢

Fokus på

retsvæsen og erhvervsklima

bl.a. ved anti-korruptionstiltag, øget gennemsigtighed og konkurrence ifm. offentlige udbud og bedre styring

af statsejede virksomheder (71 mio. euro).

Fokus på

smart industri

bl.a. ved støtte til udvikling af infrastruktur i industriparker (801 mio. euro).

Modernisering af

uddannelse

og fremme af

forskning og innovation

bl.a. ved uddannelsesreform, der dækker førskoleundervisning, skole og

videregående uddannelse (748 mio. euro).

Fremme af

social inklusion

bl.a. ved modernisering og videreudvikling af langtidspleje med særlig fokus på ældre og mennesker med handicap

samt ved at øge tilstrækkeligheden af de sociale ydelser under minimumsindkomstordningen og sikre, at ordningen er tilgængelig for flere (440 mio.

euro).

Forbedret adgang til

sundhedspleje

bl.a. ved modernisering af hospitaler og oprettelse af ambulante afdelinger i fjerntliggende områder og under-

bemandede regioner (372 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever

”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima,

digitalisering samt bæredytig og inklusiv vækst, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, transport, digital infrastruktur, social inklusion, uddannelse, sundhed, forskning,

erhvervsklima samt korruptionsbekæmpelse.

NGEU

, herunder især Bulgariens genopretningsplan, skønnes at øge Bulgariens BNP med 1,9-

3,0 pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med op til 36.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 3,7 mia. euro svarende til 58,9 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,6 mia. euro svarende til ca. 25,8 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og insititutionerne samt tiltag vedr. bl.a. grøn og digital omstilling, udvikling i

industrisektor, bæredygtigt landbrug, uddannelse og korruptionsbekæmpelse.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv. Dog skal en række

milepæle være opfyldt før første udbetalingsanmodning, herunder vedr. endelig vedtagelse af

kontrol- og revisionssystemer, operationalisering af IT- og datasystemer og værktøjer til styring

og overvågning af planens implementering samt en analyse vedr. administrativ kapacitet.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere de vigtigste udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s.62 og 67.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Bulgarien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en