Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3888 - økofin Bilag 1
Offentligt

4. juli 2022

Revideret samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12.

juli 2022

Kommissionens forslag til EU’s 2023-budget

SEC(2022)250

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Kommissionens omnibusforslag til finansiering af REPowerEU-planen

KOM(2022)231

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine: Makrofinansiel

assistance til Ukraine

KOM(2022) 450

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Præsentation af det tjekkiske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rådskonklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Kroatiens optagelse i euroen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Forberedelse af G20-finansministermøde, 15.-16. juli 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Kommissionens holdbarhedsrapport 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 2 af 87

Dagsordenspunkt 1:

Kommissionens forslag til EU's 2023-budget

SEC (2022) 250

1. Resume

Kommissionen har d. 7. juni fremlagt forslag til EU's budget for 2023. Kommissionens forslag

indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger på 185,6 mia. euro. Det foreslåede forpligtelsesni-

veau svarer ifølge Kommissionen til 1,14 pct. af BNI. I forhold til 2022-budgettet (inkl. æn-

dringsbudget 1-3) er der tale om en stigning i forpligtelsesbevillingerne på ca. 2,1 pct. svarende til

ca. 3,7 mia. euro.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 166,3 mia. euro. Det foreslåede beta-

lingsniveau svarer ifølge Kommissionen til 1,02 pct. af BNI. I forhold til 2022-budgettet (inkl.

ændringsbudget 1-3) er der tale om et fald i betalingsbevillingerne på ca. 2,6 pct. svarende til ca.

4,5 mia. euro.

Kommissionens forslag til EU’s 2023-budget

skal ses i lyset af den usikre situation i forbindelse

med Ruslands invasion af Ukraine. Kommissionen bemærker af den grund, at der forventes et

revideret forslag forud for budgetforhandlingerne i efteråret, som er tilpasset den givne situation.

Det vil være centralt for Danmark, at danske hovedprioriteter imødekommes i et endeligt kom-

promis. Dvs., at en endelig budgetaftale i videst mulige omfang bør imødekomme Danmark

–

andre budgetansvarlige lande

–

på de væsentligste spørgsmål om især niveau for margen, udgifts-

politiske prioriteringer, samlet udgiftsniveau, modernisering og klimaindsatsen.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 7. juni 2022 forslag til EU's budget for 2023, der skal

behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten. Hjem-

melsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budgettet).

Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2023

er fremlagt med udgangspunkt i

rammerne for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF’en). Kommissi-

onen forventes efter fast praksis i efteråret 2022 at præsentere et ændringsbrev til

forslag til 2023-budgettet. Kommissionen bemærker i denne sammenhæng, at man

i ændringsbrevet bl.a. forventer at anvende dele af margenen til at adressere situati-

onen i Ukraine og konsekvenserne heraf.

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2021. Hvis der er

uenighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet indledes en 21 dage lang forligs-

procedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en aftale om

det endelige EU-budget ifm. ECOFIN-budget til efteråret.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2023-budget er opsummeret i tabel 1.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 3 af 87

Tabel 1

Kommissionens forslag til

EU’s budget for 2023

Mia. euro, løbende priser

2022-budget

Forplig-

telser

1. Det indre marked, in-

novation og det digitale

område

2. Samhørighed, resiliens

og værdier

3. Naturressourcer og

miljø

4. Migration og grænse-

forvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboområder og ver-

den

7. Europæisk offentlig for-

valtning

I alt budgetkategori 1-7

Heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

Andre særlige instrumen-

ter

I alt

Margen

21,8

67,6

56,7

3,4

1,8

17,2

10,6

179,1

0,4

2,8

181,9

1,1

Betalin-

ger

21,5

62,1

56,6

3,3

1,2

12,9

10,6

168,2

0,5

2,6

170,8

2,9

2023 budgetforslag

Forplig-

telser

21,6

70,1

57,2

3,7

1,9

16,8

11,4

182,7

0,5

2,9

185,6

0,4

Betalin-

ger

20,9

55,8

57,4

3,1

1,1

13,8

11,4

163,6

0,5

2,7

166,3

5,5

0,1

3,7

0,1

-4,5

2,0%

2,2%

-2,6%

Forskel

Forplig-

telser

-0,2

2,4

0,5

0,4

0,1

-0,4

0,8

3,7

Betalin-

ger

-0,6

-6,2

0,8

-0,2

-0,1

0,9

0,8

-4,6

Forskel i pct.

Forplig-

telser

-1,0%

3,6%

1,0%

10,9%

4,9%

-2,3%

7,8%

2,1%

Betalin-

ger

-2,7%

-10,0%

1,5%

-5,7%

-10,2%

6,6%

7,8%

-2,7%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2023

Af det foreslåede betalingsniveau på 166,3 mia. euro kan ca. 111,3 mia. euro (sva-

rende til ca. 67 pct.) ifølge Kommissionen henføres til betalinger relateret til uind-

friede forpligtelser fra foregående MFF 2014-2020 samt direkte støtte under land-

brugspolitikken. Omkring 36,3 mia. euro (svarende til ca. 22 pct.) kan ifølge Kom-

missionen henføres til betalinger for forpligtelser under den nuværende MFF, mens

det resterende beløb kan henføres til administration, decentrale agenturer, særlige

instrumenter mv.

Den samlede stigning i forpligtelser fra 2022 til 2023 kan i særdeleshed henføres til

periodiseringen af strukturfondsmidler, herunder som følge af re-programmeringen

af forsinkede strukturfondsmidler fra 2021 til 2022-2025. Dertil kommer stignin-

gerne på administrationsområdet på 0,8 mia. euro, som særligt kan henføres til me-

kaniske lønstigninger i lyset af inflation.

Det samlede fald i betalinger fra 2022 til 2023 kan særligt henføres til et fald i beta-

lingsniveauet fra ubrugte forpligtelser for strukturfondene i den tidligere program-

periode som ikke opvejes af en tilsvarende stigning i betalinger for forpligtigelser

fra den indeværende programperiode som følge af forsinket opstart.

Låneprovenuet fra genopretningsinstrumentet (NextGenerationEU) er opført på

budgettet som formålsbestemte indtægter, hvorfor udgifterne ikke medregnes un-

der EU-budgettets udgiftslofter og ikke er genstand for forhandling i forbindelse

med

vedtagelsen af EU’s budget for 2023.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 4 af 87

3.1 Uddybning af de enkelte budgetkategorier

3.1.1 Budgetkategori 1

–

Det indre marked, innovation og det digitale område

Budgetkategori 1 er de såkaldt vækstskabende initiativer, herunder bl.a. forskning,

infrastrukturinvesteringer og digitalisering. Over halvdelen af udgifterne under ka-

tegori 1 går til forskningsprogrammet Horisont Europa.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1 indebærer samlede forpligtelser for

21.567,5 mio. euro svarende til et fald på ca. 207,5 mio. euro eller 1,0 pct. ift. 2022-

budgettet. Det efterlader en margen op til forpligtigelsesloftet for kategori 1 på

159,4 mio. euro.

Forslaget indeholder betalinger for 20.901,3 mio. euro svarende til et fald på 572,3

mio. euro eller 2,7 pct. ift. 2022,

jf. tabel 2.

For forskningsprogrammet Horisont Europa foreslår Kommissionen, at der af-

Tabel 2

Budgetkategori 1

–

Det indre marked, innovation og det digitale område

Mio. euro, løbende priser

2022-budget

Forpligtel-

ser

Horisont Europa

Det Europæiske Atom-

energifællesskab Euratom

International termonuklear

forsøgsreaktor ITER

InvestEU

Store infrastruktur projek-

ter CEF

Digitalt Europa

Indre marked program

Bekæmpelse af svig

Samarbejde på beskat-

ningsområdet (FISCALIS)

Toldprogram (CUSTOMS)

Det Europæiske Rumpro-

gram

EU-programmet for sikker

konnektivitet

Decentrale agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

12.239,2

270,7

710,1

1.196,6

2.841,6

1.247,8

613,5

24,4

36,9

130,4

2.008,2

380,8

74,8

21.775,1

103

Betalin-

ger

12.559,3

314,5

667,8

1.032,4

2.732,5

848,5

580,0

31,1

35,9

114,7

2.088,1

380,8

88,0

21.473,5

2023 budgetfor-

slag

Forplig-

Betalin-

telser

ger

12.342,9

276,5

1.019,8

340,7

2.897,5

1.310,4

592,8

24,9

37,7

133,1

2.045,1

106,3

403,9

36,0

21.567,6

159

11.903,6

274,3

721,2

389,8

2.866,4

1.288,2

610,3

26,4

36,2

119,9

2.090,7

98,6

403,9

71,8

20.901,1

Forskel

Forplig-

telser

103,7

5,8

309,8

-855,9

55,9

62,7

-20,7

0,5

0,7

2,6

36,9

106,3

23,1

-38,9

-207,5

Betalin-

ger

-655,8

-40,2

53,4

-642,6

133,9

439,6

30,3

-4,7

0,3

5,2

2,6

98,6

23,1

-16,2

-572,4

Forskel i pct.

Forpligtel-

ser

0,8%

2,1%

43,6%

-71,5%

2,0%

5,0%

-3,4%

2,0%

1,8%

6,1%

-51,9%

-1,0%

Betalin-

ger

-5,2%

-12,8%

8,0%

-62,2%

4,9%

51,8%

5,2%

-15,2%

0,8%

4,5%

0,1%

6,1%

-18,4%

-2,7%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2023

sættes 159 mio. euro i forpligtelsesbevillinger ud over det afsatte i budgetforslaget.

Midlerne svarer til tidligere indgåede forpligtelser, der som følge af manglende im-

plementering under Horisont Europa i tidligere år, er annulleret. En sådan såkaldt

genanvendelse af annullerede forpligtelser under Horisont Europa følger af MFF-

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 5 af 87

aftalen for 2021-2027 mellem Rådet og Europa-Parlamentet, hvor der var enighed

om at genanvende forpligtelser for i alt 0,5 mia. euro (2018-priser) over hele MFF-

perioden. Det bemærkes, at 80 mio. euro af de foreslåede genanvendte midler følger

af forslag til lovpakken om europæiske mikrochips.

3.1.2 Budgetkategori 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Kategori 2 indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-

fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond Plus

–

også kaldet

EU's samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke

økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i

EU. I flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig

del af de offentlige investeringer.

Under samhørighedspolitikken ligger også en række programmer relateret til gen-

opretningen efter COVID-19: Instrument for teknisk støtte under genopretnings-

faciliteten (RRF), der gør det muligt for Kommissionen at støtte medlemsstaternes

myndigheder i deres bestræbelser på at udforme reformer, sundhedsprogrammet

EU4Health samt EU’s civilbeskyttelsesmekanisme

RescEU. Dertil kommer finan-

sieringsomkostningerne ved genopretningsinstrumentet.

Forslaget indeholder 70.086,7 mio. euro i forpligtelser og 55.840,5 mio. euro i be-

talinger. Det svarer til en stigning i forpligtelser på 2,4 mia. euro (3,6 pct.) og et fald

i betalinger på 6,2 mia. euro (10,0 pct.) ift. 2022,

jf. tabel 3.

Der efterlades en margen

på 50,3 mio. euro til forpligtelsesloftet.

Tabel 3

Budgetkategori 2 - Samhørighed, resiliens og værdier

Mio. euro, løbende priser

2022 budget

2023 budgetfor-

slag

Forskel

Forskel i pct.

Forpligtel-

ser

Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling (ERDF)

Samhørighedsfonden

Den Europæiske Social-

fond Plus (ESF+)

Støtte til det tyrkisk-cypri-

otiske fællesskab

Genopretningsfaciliteten

(RRF) og Instrument for

teknisk støtte (TSI)

Programmet mod forfalsk-

ning af euroen (Pericles

IV)

Finansieringsomkostnin-

ger til EU’s genopret-

ningsinstrument (EURI)

EU’s civilbeskyttelsesme-

kanisme (RescEU)

37.424,2

7.528,6

Betalin-

ger

29.597,5

13.013,8

Forplig-

telser

38.392,6

7.755,9

Betalin-

ger

26.225,9

10.354,7

Forplig-

telser

968,4

227,3

Betalin-

ger

-3.371,6

-2.659,1

Forpligtel-

ser

2,6%

3,0%

Betalin-

ger

-11,4%

-20,4%

16.358,7

34,3

118,7

0,9

13.736,3

36,9

112,0

0,9

16.774,5

33,6

121,1

0,9

12.546,3

36,9

115,0

1,2

415,8

-0,7

2,4

0,0

-1.190,1

0,0

3,0

0,3

2,5%

-1,9%

2,0%

-8,7%

0,0%

2,7%

31,3%

145,0

101,3

145,0

186,9

1.035,8

146,6

1.035,8

242,0

890,8

45,3

890,8

55,2

614,3%

44,8%

614,3%

29,5%

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 6 af 87

EU4Health

Nødhjælpsinstrument

(ESI)

Beskæftigelse og social

innovation

Erasmus+

Solidaritetskorps

Kreativt Europa

Retfærdighedsprogram-

met

Borgere, lighed, rettighe-

der og værdier

Decentrale agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

839,7

106,5

3.401,7

141,4

406,5

43,6

214,9

536,8

241,6

67.644,4

161,6

353,3

8,1

87,2

3.300,8

115,9

400,2

37,6

170,3

513,6

236,5

62.052,8

731,8

93,5

3.548,5

141,2

325,3

42,2

212,3

529,4

201,6

70.086,7

50,3

619,3

5,9

95,2

3.194,2

122,1

307,0

39,8

155,1

516,4

227,8

55.840,5

-107,9

-13,0

146,8

-0,2

-81,2

-1,4

-2,6

-7,4

-39,9

2.442,3

266,1

-2,2

8,0

-106,6

6,2

-93,3

2,3

-15,3

2,8

-8,7

-6.212,3

-12,9%

-12,2%

4,3%

-0,2%

-20,0%

-3,2%

-1,2%

-1,4%

-16,5%

3,6%

75,3%

-27,4%

9,1%

-3,2%

5,3%

-23,3%

6,0%

-9,0%

0,5%

-3,7%

-10,0%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2023

Den samlede stigning i forpligtelser skyldes primært en øget bevilling til struktur-

fondene,

finansieringsomkostningerne til EU’s genopretningsinstrument

ift. 2022

samt Erasmus+.

3.1.3 Budgetkategori 3

–

Naturressourcer og miljø

Budgetkategori 3 vedrører den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden, miljøpro-

grammet LIFE og mekanismen for en retfærdig omstilling (JTM). JTM har til hen-

sigt at yde støtte til regioner mest påvirket af den grønne omstilling. Landbrugspo-

litikken understøttes af de to søjler i landbrugsbudgettet; søjle 1, der indeholder den

direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne samt søjle 2, der indeholder udgif-

ter til EU’s landdistriktspolitik.

Forslaget indeholder 57.222,6 mio. euro i forpligtelser, svarende til en stigning på

541,4 mio. euro (1,0 pct.) og 57.445,4 mio. euro i betalinger, svarende til en stigning

på ca. 843,6 mio. euro (1,5 pct.) ift. 2022-budgettet,

jf. tabel 4.

Der efterlades en

margen på 72,4 mio. euro til forpligtelsesloftet.

Tabel 4

Budgetkategori 3

–

Naturresourcer og miljø

Mio. euro, løbende priser

2022-budget

Forpligtel-

ser

Direkte landbrugsstøtte

Landdistriktsstøtte

Hav- og fiskerifonden

Partnerskabsaftale om fi-

skeri og regional fiskerior-

ganisation

EU’s støtteprogram til

miljø- og klimaprojekter

LIFE

40.368,9

12.727,7

1.134,3

159,2

755,5

Betalin-

ger

40.393,0

14.680,2

732,4

166,4

528,5

2023 budgetfor-

slag

Forplig-

Betalin-

telser

ger

40.692,2

12.934,7

1.102,8

162,0

728,3

40.698,2

15.087,2

888,6

151,1

516,8

Forskel

Forplig-

telser

323,4

207,0

-31,5

2,8

-27,2

Betalin-

ger

305,1

407,0

156,2

-15,2

-11,7

Forskel i pct.

Forpligtel-

ser

0,8%

1,6%

-2,8%

1,8%

-3,6%

Betalin-

ger

0,8%

2,8%

21,3%

-9,2%

-2,2%

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 7 af 87

Fonden for Retfærdig

Omstilling (JTF)

Offentlig lånefacilitet un-

der JTF

Decentrale agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

1.443,0

82,9

9,6

56.681,1

283,9

1,3

82,9

17,0

56.601,8

1.466,2

50,0

86,3

57.222,6

72,4

2,8

0,0

86,3

14,4

57.445,4

23,2

50,0

3,4

-9,6

541,4

1,5

0,0

3,4

-2,6

843,6

1,6%

4,1%

-100,0%

1,0%

112,9%

4,1%

-15,5%

1,5%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2023

Ca. 70 pct. af betalingerne (40,7 mia. euro) vedrører landbrugsstøtten i søjle 1 (mar-

kedsudgifterne og direkte støtte), mens landdistriktsstøtte (søjle 2) med ca. 26 pct.

af de samlede betalinger udgør den anden større udgiftspost. Stigningen i landbrugs-

støtten og landdistriktsstøtten er den primære årsag til det højere betalingsniveau.

Alle EU-lande

har indleveret deres planer for udmøntning af EU’s fælles landbrugs-

politik, som vil udgøre grundlaget for implementeringen af den reformerede land-

brugspolitik fra 1. januar 2023. Kommissionen har til hensigt at godkende alle EU-

landenes planer inden udgangen af 2022.

Landbrugsstøttens søjle 1 består primært af direkte betalinger og markedsstøtte. For

så vidt angår

markedsstøtte

i landbrugssektoren foreslår Kommissionen at afsætte

2.697 mio. euro, hvilket er en opjustering på 35,9 mio. euro ift. 2022-budgettet. For

så vidt angår

den direkte støtte

falder denne ca. 113 mio. euro (ca. 0,3 pct.) ift. 2022.

Herudover har Kommissionen foreslået at afsætte 450 mio. euro til en midlertidig

reserve under landbrugsstøtten til eventuelle kriser i landbrugssektoren.

3.1.4 Budgetkategori 4

–

Migration og grænseforvaltning

Budgetkategori 4 indeholder udgifter vedrørende grænsekontrol, migration og asyl-

politik,

herunder kontrollen med EU’s ydre grænser.

Forslaget indebærer samlede forpligtelser for 3.727,3 mio. euro svarende til en stig-

ning på 367,3 mio. euro (10,9 pct.) ift. 2022-budgettet samt samlede betalinger for

3.067,4 mio. euro, svarende til et fald på 186,9 mio. euro (-5,7 pct.) ift. 2022,

jf. tabel

Der efterlades en margen på 86,7 mio. euro til forpligtelsesloftet.

Tabel 5

Budgetkategori 4

–

Migration og grænseforvaltning

Mio. euro, løbende priser

2022-budget

Forpligtel-

ser

Asyl- og Migrationsfond

Instrumentet for grænse-

forvaltning og visa (BMVI)

Instrument for finansiel

støtte til toldkontroludstyr

Decentrale agenturer

I alt

1.318,6

740,7

138,2

1.162,5

3.360,0

Betalin-

ger

1.367,8

610,9

136,3

1.139,4

3.254,3

2023 budgetfor-

slag

Forplig-

telser

1.418,1

946,8

141,0

1.221,4

3.727,3

Betalin-

ger

1.314,9

394,5

71,8

1.286,2

3.067,4

Forskel

Forplig-

telser

99,5

206,1

2,8

59,0

367,3

Betalin-

ger

-52,9

-216,4

-64,5

146,9

-186,9

Forskel i pct.

Forpligtel-

ser

7,5%

27,8%

2,0%

5,1%

10,9%

Betalin-

ger

-3,9%

-35,4%

-47,3%

12,9%

-5,7%

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 8 af 87

Margen

86,7

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2023-budget

Den samlede stigning i forpligtelser kan særligt henføres til stigninger til Asyl- og

Migrationsfonden, Instrument for grænseforvaltning og visa samt EU’s grænsekon-

trolsagentur Frontex. Faldet i betalingsniveauet kan primært henføres til Instrumen-

tet for Grænseforvaltning og Visa som følge af manglende færdiggørelse af tidligere

programmer og aktiviteter.

3.1.5 Budgetkategori 5

–

Sikkerhed og forsvar

Budgetkategori 5 indeholder udgifter vedrørende sikkerhed og forsvar.

Forslaget indebærer samlede forpligtelser for 1.901,1 mio. euro, svarende til en stig-

ning på 88,8 mio. euro (4,9 pct.) ift. 2022-budgettet og samlede betalinger for

1.111,4 mio. euro, svarende til et fald på 126,5 mio. euro (-10,2 pct.),

jf. tabel 6.

Der

efterlades en margen på 44,9 mio. euro op til forpligtelsesloftet.

Tabel 6

Budgetkategori 5

–

Sikkerhed og forsvar

Mio. euro, løbende priser

2022-budget

Forpligtel-

ser

Fonden for Intern Sikker-

hed

Nuklear sikkerhed (Li-

tauen)

Nuklear sikkerhed (Bulga-

rien og Slovakiet)

Den Europæiske For-

svarsfond (forskning)

Den Europæiske For-

svarsfond (ikke-forskning)

Militær mobilitet

EU-programmet for sikker

konnektivitet

Decentrale agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

254,1

98,9

43,9

318,3

627,4

231,7

215,9

22,0

1.812,3

83,7

Betalin-

ger

240,7

40,0

65,3

177,5

378,9

98,2

215,9

21,3

1.237,9

2023 budgetfor-

slag

Forplig-

telser

309,9

68,8

57,2

319,3

626,4

236,7

30,0

230,4

22,4

1.901,1

44,9

Betalin-

ger

195,5

60,0

53,2

164,1

250,1

106,7

30,0

230,4

21,4

1.111,4

Forskel

Forplig-

telser

55,7

-30,1

13,3

0,9

-0,9

4,9

30,0

14,5

0,4

88,8

Betalin-

ger

-45,3

20,0

-12,2

-13,4

-128,8

8,5

30,0

14,5

0,1

-126,5

Forskel i pct.

Forpligtel-

ser

21,9%

-30,4%

30,3%

0,3%

-0,1%

2,1%

6,7%

4,9%

Betalin-

ger

-18,8%

50,0%

-18,6%

-7,5%

-34,0%

8,7%

6,7%

0,5%

-10,2%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2023-budget

Stigningen i forpligtelser kan primært henføres til Fonden for Intern Sikkerhed som

følge af ændret periodisering inden for indeværende MFF-periode samt styrkelsen

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 9 af 87

af cybersikkerhed. Dertil kommer påbegyndelsen af implementering af det nye EU-

program for sikker konnektivitet.

Faldet i betalinger kan særligt henføres til Den Europæiske Forsvarsfond. Kommis-

sionen bemærker dog, at man i forbindelse med ændringsbrevet til budgetforslaget

til efteråret vil indarbejde et instrument til fællesindkøb af kritisk forsvarsmateriel.

3.1.6 Budgetkategori 6

–

Naboområder og verden

Budgetkategori 6 dækker tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder udviklings-

hjælp og humanitær nødhjælp.

Forslaget indebærer samlede forpligtelser for 16.781,9 mio. euro, svarende til et fald

på 388,6 mio. euro (2,3 pct.) og samlede betalinger for 13.773,9 mio. euro, svarende

til en stigning på 857,9 mio. euro (6,6 pct.) ift. 2022,

jf. tabel 7.

Budgettet overskrider

udgiftsloftet for budgetkategori 6. Derfor anvendes 452,9 mio. euro fra fleksibili-

tetsinstrumentet til finansiering af overgangen fra humanitær nødhjælp til strukturel

støtte af flygtninge i Tyrkiet. Der efterlades derved ingen margen under forpligtel-

sesloftet for budgetkategori 6.

Tabel 7

Budgetkategori 6

–

Naboområder og verden

Mio. euro, løbende priser

2022-budget

Forpligti-

gelser

Instrument for naboskab,

udviklingssamarbejde og

internationalt samarbejde

(NDICI)

Europæisk instrument for

nuklear sikkerhed

Oversøiske lande og terri-

torier (herunder Grøn-

land)

Humanitær bistand

Fælles udenrigs- og sik-

kerhedspolitik

Instrument for før-tiltræ-

delsesbistand

Pilotprojekter mv.

I alt

heraf

ment

Margen

fleksiblitetsinstru-

12.716,6

Betalin-

ger

7.891,7

2023 budgetfor-

slag

Forpligti-

Betalin-

gelser

ger

11.970,8

8.842,7

Forskel

Forpligti-

gelser

-745,9

Betalin-

ger

951,0

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

-5,9%

Betalin-

ger

12,1%

38,6

69,0

1.806,1

361,7

2.011,5

166,9

17.170,4

368,4

32,6

52,4

2.091,6

333,6

2.371,7

142,3

12.916,1

39,9

70,0

1.626,9

371,8

2.531,1

171,4

16.781,9

452,9

32,1

59,3

1.714,2

380,6

2.590,6

154,4

13.773,9

1,4

1,1

-179,2

10,1

519,6

4,5

-388,6

-0,5

6,8

-377,4

47,0

218,9

12,1

857,9

3,5%

1,5%

-9,9%

2,8%

25,8%

2,7%

-2,3%

-1,6%

13,0%

-18,0%

14,1%

9,2%

8,5%

6,6%

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2023-budget

De største poster i budgetkategori 6 udgøres af instrument for naboskab, udvik-

lingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), humanitær bistand og før-

tiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse tre programmer udgør tilsammen ca. 95 pct. af

både forpligtelserne og betalingerne.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 10 af 87

3.1.7 Budgetkategori 7

–

Administration

Budgetkategori 7 dækker over de administrative udgifter til alle EU-institutionerne,

pensioner og Europaskolerne.

Forslaget indebærer et niveau for forpligtigelser på 11.448,8 mio. euro til admini-

strative udgifter, hvilket er en stigning på 828,7 mio. euro (7,8 pct.) ift. 2022. Det

bemærkes, at budgetkategori 7 er karakteriseret ved, at forpligtelserne i høj grad

svarer til betalingerne. Konsekvenserne for betalingsbevillingerne er derfor ensly-

dende.

Den samlede margen til forpligtelsesloftet er på 32,7 mio. euro, idet fleksibilitetsin-

strumentet foreslås anvendt for i alt 62,5 mio. euro,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Budgetkategori 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Mio. euro, løbende priser

2022-budget

Forplig-

tigelser

Pensioner og europæiske

skoler

Heraf pensioner

Heraf europæiske skoler

EU-institutionernes admi-

nistrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske og

Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Tilsynsførende for

Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

I alt

heraf

ment

Margen

fleksibilitetsinstru-

437,9

2.332,2

2.124,6

207,6

8.287,9

3.868,1

2.112,2

611,5

464,8

162,1

150,9

108,4

12,1

20,2

777,7

Betalin-

ger

2.332,2

2.124,6

207,6

8.288,0

3.868,2

2.112,2

611,5

464,8

162,1

150,9

108,4

12,1

20,2

777,7

2023 budgetfor-

slag

Forpligti- Betalin-

gelser

ger

2.614,3

2.381,3

233,0

8.834,5

4.106,0

2.268,0

654,3

491,2

176,6

160,1

117,3

13,1

22,2

825,6

11.448,8

62,5

32,7

2.614,3

2.381,3

233,0

8.834,5

4.106,0

2.268,0

654,3

491,2

176,6

160,1

117,3

13,1

22,2

825,6

11.448,8

Forskel

Forpligti-

gelser

282,2

256,7

25,5

546,5

237,9

155,8

42,9

26,5

14,5

9,2

8,9

1,0

2,0

47,9

828,7

Betalin-

ger

282,2

256,7

25,5

546,4

237,8

155,8

42,9

26,5

14,5

9,2

8,9

1,0

2,0

47,9

828,6

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

12,1%

12,3%

6,6%

6,2%

7,4%

7,0%

5,7%

8,9%

6,1%

8,2%

8,3%

9,8%

6,2%

7,8%

Betalin-

ger

12,1%

12,3%

6,6%

6,1%

7,4%

7,0%

5,7%

8,9%

6,1%

8,2%

8,3%

9,8%

6,2%

7,8%

10.620,1 10.620,2

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2023-budget

Stigningen angives særligt at kunne henføres til den høje inflation og stigende ener-

gipriser. Lønudgifterne stiger markant som følge af mekaniske tilpasninger som

fastsat i personalevedtægtsforordningen.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 11 af 87

Det bemærkes, at institutionerne overordnet overholder princippet om et stabilt

niveau af ansatte. Imidlertid har Europa-Parlamentet anmodet om yderligere 52 ad-

ministrativt ansatte samt yderligere 116 akkrediterede parlamentariske assistenter,

sammenlignet med niveauet for et stabilt niveau af ansatte. Det må forventes, at

godkendelse af stillingerne vil være en prioritet for Parlamentet i forhandlingerne

med Rådet.

3.1.7 Særlige instrumenter

En række særlige instrumenter er placeret uden for loftet i den flerårige finansielle

ramme. De særlige instrumenter kan aktiveres, hvis der er et særligt behov.

Kommissionens budgetforslag for særlige instrumenter indebærer samlede forplig-

telser for 2.855,2 mio. euro, svarende til en stigning på 56,0 mio. euro (2,0 pct.).

Forslaget indeholder betalinger for 2.679,8 mio. euro, svarende til en stigning på

57,0 mio. euro (2,2 pct.) ift. 2022,

jf. tabel 9.

Stigningen i forpligtelser og betalinger

ift. 2022 kan særligt henføres til Solidaritets- og Nødhjælpsreserven og Brexit-reser-

ven.

Tabel 9

Særlige instrumenter

Mio. euro, løbende priser

2022-budget

Forplig-

telser

Solidaritets- og

hjælpsreserven

Nød-

1.298,9

201,3

1.298,9

2.799,2

Betalin-

ger

1.298,9

25,0

1.298,9

2.622,8

2023 budgetfor-

slag

Forplig-

Betalin-

telser

ger

1.324,9

205,4

1.324,9

2.855,2

1.324,9

30,0

1.324,9

2.679,8

Forskel

Forpligti-

gelser

26,0

4,0

26,0

56,0

Betalin-

ger

26,0

5,0

26,0

57,0

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

2,0%

Betalin-

ger

2,0%

20,0%

2,0%

2,2%

Globaliseringsfonden

Brexit-reserven

I alt

Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding. 1) Vedtaget budget for 2022 inkl. forslag til ændringsbudget 1-3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s 2023-budget

Solidaritets- og Nødhjælpsreserven har til formål at yde humanitær nødhjælp til EU

og tredjelande som følge af begivenheder, herunder naturkatastrofer, sundhedskri-

ser og migrationsstrømme, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggelse. Kom-

missionen foreslår, at hele forpligtigelsesloftet udnyttes i 2023.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbejde

og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet i tilfælde af større omstruk-

tureringer, herunder ændrede handelsmønstre, overgangen til en lav-emissionsøko-

nomi eller som følge af digitalisering og automatisering. Kommissionen foreslår, at

hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2023 samt tilføre 30

mio. euro i betalinger.

Brexit-reserven har til formål at imødegå de negative sociale og økonomiske kon-

sekvenser af Brexit i medlemslandene. Kommissionen foreslår at hele forpligtigel-

ses- og betalingsloftet på 1.324,9 mio. euro under Brexit-reserven udnyttes i 2023

på linje med den politiske aftale herom.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 12 af 87

Fleksibilitetsinstrumentet

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere uforudsete udgifter op til i

alt 1.010,2 mio. euro i 2023, der ikke kan finansernes inden for ét eller flere lofter

for udgiftsområder. Instrumentet kan således bruges til at finansiere udgifter under

andre programmer ud over disse lofter. Kommissionen foreslår at anvende instru-

mentet for 527,1 mio. euro i forpligtelser 2023, hvilket kan henføres til aktivering

af instrumentet ifm. strukturel støtte til flygtninge i Tyrkiet samt administrative ud-

gifter. Tidligere beslutninger vedrørende brugen af Fleksibilitetsinstrumentet for

årene 2019-2023 har en betydning for niveauet af betalinger, der foreslås til 527,1

mio. euro.

Det bemærkes dertil, at instrumentet kan mobiliseres i løbet af året ved et ændrings-

budget.

Fælles margeninstrument

Fælles margeninstrumentet er et sidste-udvejsinstrument til at håndtere uforudsete

situationer, der kan anvendes til forpligtelser og betalinger ud over lofterne i de

specifikke budgetkategorier i et givet år ved at anvende ubrugt margen fra tidligere

år. Det samlede

niveau kan ikke overstige 0,04 pct. af EU’s

samlede BNI i forplig-

telser og 0,03 pct. i betalinger, svarende til hhv. ca. 6.537,0 mio. euro i forpligtigelser

og 4.902,8 mio. euro i betalinger i 2023. Der lægges ikke i Kommissionens forslag

op til, at instrumentet finder anvendelse i 2023.

3.2 Storbritanniens finansiering

Det følger af artikel 148 i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, at Stor-

britannien holdes ansvarlig for sin andel af de budgetmæssige forpligtelser til EU’s

budget, der er udestående til og med 31. december 2020. Kommissionen anslår, at

Storbritannien skal finansiere ca. 10,1 mia. euro (12,4 pct.) af betalingsbevillingerne

i 2023 for forpligtelser indgået før Storbritanniens udtræden af EU ved udgangen

af 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes at

fastlægge sin holdning til EU’s

budget for 2023 i ef-

teråret.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles

på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2023, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2023, der vil blive opført på finansloven for 2023.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Såfremt Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form, skønnes det danske

EU-bidrag i 2023 at udgøre ca. 24,3 mia. kr. Der kan komme ændringer til skønnet,

herunder som følge af budgetforhandlingerne med Europa-Parlamentet og

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 13 af 87

Kommissionen, evt. ændringsbudgetter, ændrede skøn for toldindtægter, BNI,

momsberegningsgrundlag, niveau for genanvendt plastemballage, bødeindtægter

mv.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s

2023-budget at

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske land-

mænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmidler til

vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De samlede er-

hvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af

hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal

være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme

gruppe af lande at argumentere for at sikre tilstrækkelig manøvrerum til uforudsete

begivenheder såvel som håndtering af evt. konsekvenser af krigen i Ukraine. Grup-

pen ser derfor

behov for en skarp prioritering af EU’s udgifter på lige

vis med den

prioritering medlemslandene foretager i deres nationale budgetter.

En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på at sikre tilstrækkelige beta-

lingsbevillinger til at dække det faktiske behov, herunder særligt til samhørigheds-

politikken. Tilsvarende argumenteres for at undgå større reduktioner i budgettet,

der ses at være nødvendige for at understøtte de politiske prioriteter på EU-niveau.

10. Regeringens generelle holdning

Ruslands invasion af Ukraine og de afledte konsekvenser heraf samt den høje infla-

tion udgør store usikkerhedsmomenter for de europæiske økonomier. Det under-

streger samtidig nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige margener til, at der kan

tages højde for uforudsete udgifter, som måtte opstå i løbet af året. Regeringen

finder derfor, at der er behov for en større margen i 2023-budgettet, så EU hurtigt

kan reagere, hvis der opstår uforudsete behov.

EU’s budget for 2023 skal bringes i spil til at understøtte den fortsatte genopretning

og udvikling af de europæiske økonomier. Samtidig skal budgettet adressere de stør-

ste grænseoverskridende udfordringer, som EU står overfor. Her er det særligt vig-

tigt, at understøttelse af den grønne omstilling prioriteres højt, samt at der fokuseres

på politikker, der har størst dokumenteret effekt ift. den grønne omstilling. Det

kræver bl.a., at udgifterne fokuseres på de områder, hvor en fælleseuropæisk indsats

har størst merværdi, mens andre udgiftsområder bør reduceres

–

også for at be-

grænse belastningen af medlemslandenes offentlige finanser, som er under pres i

lyset af stigende inflation og konsekvenserne af krigen i Ukraine. Det indebærer

bl.a. at de fortsatte stigninger til administrationsområdet adresseres.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 14 af 87

Fra regeringens side finder man det helt centralt, at der i budgetforhandlingerne

foretages samme konsolideringsbestræbelser og vanskelige prioriteringer, som ud-

gør rammerne for den nationale budgetlægning i medlemslandene. Der skal dermed

foretages reelle udgiftspolitiske prioriteringer og realistisk budgettering frem for til-

førsel af nye udgifter, således at der sikres et samlet set lavere udgiftsniveau, en

modernisering af budgettet og større margen til håndtering af evt. uforudsete ud-

gifter.

Inden for ovennævnte ramme vil Danmark vægte følgende mere specifikke priori-

teter:

•

Budgetkategori 1 det indre marked, innovation og det digitale område

skal indebære en

prioritering af midler til excellencebaseret forskning og digitalisering.

•

Budgetkategori 2 samhørighed, resiliens og værdier

skal bidrage til en samlet reduktion

af udgiftsniveauet. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den grønne

omstilling samt dokumentarbare og omkostningseffektive resultater.

•

Budgetkategori 3 naturressourcer og miljø

skal indeholde realistiske bevillinger til

landbrugspolitikken. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den

grønne omstilling og bidrager til faktiske og dokumenterbare klima- og miljø-

forbedringer.

•

Budgetkategori 4 migration og grænseforvaltning

skal indebære en betydelig priorite-

ring af midler til migrationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et

mere retfærdigt og humant asylsystem.

•

Budgetkategori 5 sikkerhed og forsvar

skal indeholde realistiske bevillinger i tråd

med målet om en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag.

•

Budgetkategori 6 naboområder og verden

skal prioritere Ukraine, Afrika og nærområ-

derne for at adressere de grundlæggende årsager til migration og fødevareusik-

kerhed. Dertil skal den humanitære bistand og Grønlandsinstrumentet priori-

teres.

•

Fsva.

budgetkategori 7 europæisk offentlig forvaltning

anlægges en stram og budgetan-

svarlig linje, herunder at antallet af ansatte stabiliseres, og at stigende lønom-

kostninger adresseres.

Det vil være centralt for Danmark, at danske hovedprioriteter i videst mulige om-

fang imødekommes. Dvs., at en endelig budgetaftale, bør imødekomme Danmark

–

og andre budgetansvarlige lande

–

på de væsentligste spørgsmål om især niveau

for margen, udgiftspolitiske prioriteringer, samlet set lavere udgiftsniveau, moder-

nisering og klimaindsatsen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 15 af 87

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 16 af 87

Dagsordenspunkt 2:

Kommissionens omnibusforslag om

finansiering af REPowerEU-planen

KOM(2022)231

1. Resume

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 omnibusforslag om finansiering af REPowerEU-planen

samt forslag til revision af

EU’s genopretningsfacilitet.

Forslaget har til formål at fremme udfas-

ning af russisk fossil energi i EU gennem reformer og investeringer.

Kommissionen lægger op til, at EU-landene skal udvide deres respektive genopretningsplaner med

et REPowerEU-kapitel. REPowerEU-kapitlet skal indeholde nye tiltag, der skal bidrage til

udfasning af russisk fossil energi. Kommissionen foreslår en samlet finansiel assistance fra genop-

retningsfaciliteten (direkte støtte og lån) til de nye REPowerEU-kapitler på op mod ca. 280 mia.

euro, herunder ved omprioritering af ubrugte lånemidler fra genopretningsfaciliteten (op mod 225

mia. kr.) samt ny direkte støtte (20 mia. euro) finansieret via øget salg af CO

-kvoter

i EU’s

kvotehandelssystem (ETS).

Forslaget forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det skønnes med

betydelig usikkerhed et lavere dansk provenu fra kvotesalg i størrelsesordenen 2 mia. kr. i perioden

2022-2030. Forslaget forventes endvidere at have klimamæssige konsekvenser.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i Kommissionen forslag om en hurtig udfasning af russisk

fossil energi og

finder, at en udfasning af EU’s afhængighed af russisk fossil energi skal ske hurtigst

muligt. Regeringen mener, at den aktuelle krise understreger behovet for, at EU accelererer den

grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler. Regeringen stiller sig derfor meget skeptisk

over for forslaget om finansiering via øget salg af CO

-kvoter i ETS, i lyset af risiko for at under-

minere klimaindsatsen i EU og betydelige, negative statsfinansielle konsekvenser, samt også skep-

tisk over for forslaget om at udvande princippet om

”do-no-significant-harm”, hvorved der gives

mulighed for at understøtte tiltag, der kan skabe unødig binding til fossil energiinfrastruktur.

2. Baggrund

Kommissionen har 18. maj 2022 fremlagt sin meddelelse om en ”REPowerEU-plan”,

KOM (2022)230, der har til formål at bidrage til udfasning af russisk fossile energi

i EU. Planen supplerer Kommissionens klimalovpakke af juli 2021,

Fit-for-55,

fokuserer på fem hovedemner henholdsvis energibesparelser, diversificering af

energiimport, substituering af fossile brændsler og hurtigere udrulning af ren energi,

intelligente investeringer samt styrke energiforsyningssikkerheden.

Som led i Kommissionens

”REPowerEU-plan” fremlagde

Kommissionen 18. maj

2022 forslag til revision af bl.a. Rådet og Europa-Parlamentets forordning om gen-

opretningsfaciliteten, der skal bidrage til finansiel assistance til REPowerEU-mål-

sætninger om udfasning af russisk fossil energi i EU. Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion 25. maj 2022.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat om

REPowerEU-planen

oversendt til Folketingets Euro-

paudvalget af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 17 af 87

For uddybning om genopretningsfaciliteten, som trådte i kraft 19. februar 2021,

henvises til samlenotat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketin-

gets Europaudvalg 16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober

2020.

Kommissionens forslag af 18. maj 2022 indeholder tillige forslag til revision af Rå-

det og Europa-Parlamentets:

i) forordning 2021/1060 om fælles bestemmelser for samhørig-

hedsmidler mv., ii) forordning 2021/2115 om støtteregler under den fælles landbrugspolitik mv.,

iii) direktiv 2003/87 om kvotehandelssystemet (ETS),

iv) afgørelse 2015/1814 om mar-

kedsstabilitetsreserve under ETS (MSR).

Forslaget er fremsat med hjemmel i EU-traktatens (TEUF) artikel 175, 177, 192 og

322. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Rådet træffer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fremme udfasning af russisk fossil energi i EU gennem

reformer og investeringer fastlagt i udvidede genopretningsplaner, hvor landene

skal beskrive nye tiltag (reformer og investeringer), som finansiel assistance

fra EU’s

genopretningsfacilitet (direkte støtte og lån) skal finansiere. Nedenstående er et pri-

oriteret uddrag af Kommissionens forslag.

Forslag til revision af forordningen om genopretningsfaciliteten

Kommissionens forslag til revision af forordningen om genopretningsfaciliteten

lægger konkret op til, at lande tilføjer et REPowerEU-kapital i deres respektive gen-

opretningsplaner. Det foreslåede REPowerEU-kapitel i landenes genopretningspla-

ner skal beskrive nye tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætninger som fx

styrke energiforsyningssikkerhed, -infrastruktur, -effektivitet eller relevant opkvali-

ficering,

jf. også nedenfor.

Forslaget lægger op til, at gennemførelse af tiltag i REPowerEU-kapitlet på linje

med eksisterende tiltag i genopretningsplanerne skal afsluttes inden udgangen af

august 2026.

Forslaget lægger også op til, at EU-landene i REPowerEU-kapitlet skal redegøre for

tiltag i deres eksisterende genopretningsplan, der forventes at bidrage til REPowe-

rEU-målsætninger samt også relevante tiltag finansieret nationalt eller via anden

EU-støtte.

Alle udvidede genopretningsplaner vil skulle vurderes af Kommissionen. Kommis-

sionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til forord-

ningsbestemte kriterier, herunder adressering af landespecifikke udfordringer iden-

tificeret som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester).

Fx ener-

girelaterede landeanbefalinger under det europæiske semester 2022.

Kommissionen lægger i forslaget op til enkelte justeringer af de forordningsbe-

stemte vurderingskriterier,

jf. boks 1 og bilag 1:

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 18 af 87

•

en undtagelse fra kravet om, at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct.

for nye tiltag i REPowerEU-kapitlet.

en særlig undtagelse fra

do-no-significant-harm-princippet

ifm. energiinfrastruk-

turtiltag, der understøtter aktuelle energiforsyningssikkerhedsbehov relateret

til olie og gas, navnlig til diversificering af energiforsyning.

et nyt vurderingskriterium om, at tiltag i REPowerEU-kapitlet bidrager til

REPowerEU-målsætninger,

boks 1 og bilag 1

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet,

inkl. Kommissionens ændringsforslag

(markeret med understregning)

10.

11.

12.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

(tiltag til styrkelse energiforsyningssikkerhed undtaget)

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætninger

Anm.: For uddybning af de 12 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Bilag V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408, Kommissionens forslag om revision af for-

ordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen inkl. bilag,

KOM(2022)231

Kommission skal for det nye kriterium give enten vurderingen A (høj

grad af opfyl-

delse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

Kommissionens lægger

i forslaget op til, at en samlet positiv vurdering af en genopretningsplan også skal

kræve vurderingen af A for det nye kriterium. Forslaget lægger dermed op til en

samlet positiv

vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier skal der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af en genopretnings-

plan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning.

For uddybning om implementering af genopretningsfaciliteten, henvises samleno-

tater oversendt til Folketingets Europaudvalg, herunder 30. juni forud for ECOFIN

13. juli 2021.

Forslag til finansiering af nye REPowerEU-kapitler, herunder nye direkte støtte

Kommissionen lægger i forslaget op til en samlet finansiering til REPowerEU-ka-

pitlerne i EU-landenes genopretningsplaner for op mod ca. 280 mia. euro,

jf. tabel

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 19 af 87

Tabel 1

Kommissionens forslag til finansiering af REPowerEU-kapitler i EU-landenes genopretningsplaner

Finansieringskilder

Mia. euro

(løbende priser)

Relevant retsakt

Forordning om genopretningsfacilite-

ten (RRF)

Forordning om fælles regler til sam-

hørighedsfonde mv. (CPR)

Forordning om støtteregler under den

fælles landbrugspolitik (CAP)

Direktiv vedr. kvotehandelssystemet

(ETS) og afgørelse vedr. den mar-

kedsstabiliserende reserve (MSR)

Omprioritering af lånemidler fra genopretningsfaciliteten Op til 225

Lande kan overføre en højere andel (fra 5 til 12,5 pct.)

af landekonvolutter under samhørighedsområdet til RRF

Lande kan overføre en andel (12,5 pct.) af deres lande-

konvolutter under landdistriktsfonden til RRF målrettet

landbrug.

Ny direkte støtte under RRF for 20 mia. euro finansieret

ved salg af flere CO

-kvoter. Fordeles efter landenes

RRF-konvolutter, hvor dansk andel er ca. 633 mio. kr.

I alt

Op til 26,9

Op til 7,5

Op til 280

Kilde: Kommissionens forslag om revision af forordningen vedr. RRF som led i REPowerEU-planen,

KOM(2022)231

Der lægges op til omprioritering af ubrugte lånemidler fra genopretningsfaciliteten

(op til 225 mia. euro) til REPowerEU-kapitler, samt at lande fortsat under ekstra-

ordinære omstændigheder vil kunne tildeles lån fra genopretningsfaciliteten over

den forordningsbestemte grænse på 6,8 pct. af et lands BNI i 2019. Lande kan mak-

simalt anmode om lån svarende udgiftsniveauet af deres genopretningsplaner fra-

trukket landets samlede tildeling af direkte støtte.

Lande kan i dag allerede frivilligt vælge at overføre 5 pct. af deres landekonvolut

under samhørighedsområdet til deres respektive genopretningsplaner. Kommissio-

nen lægger i forslaget op, at lande frivilligt kan vælge at overføre yderligere 7,5 pct.

af deres respektive midler under samhørighedsområdet fra 2022 og frem samt 12,5

pct. af deres respektive landekonvolutter under landdistriktsfonden (EARFD) fra

2023 og frem til finansiering af tiltag i deres respektive REPowerEU-kapitler. Over-

førte landdistriktsmidler skal være fokuseret på landbrugsområdet, og navnligt bi-

drage til reduceret anvendelse af kunstgødning, øget produktion af vedvarende

energi og bæredygtig biometan samt fremme energieffektivitet.

Endelig lægger forslaget op til ny direkte støtte på i alt 20 mia. euro (løbende priser)

udelukkende til REPowerEU-kapitler, som er finansieret ved øget salg af CO

-kvo-

ter i kvotehandelssystemet (ETS). Konkret foreslås det, at Kommissionen til og

med 2026 kan sælge kvoter, der pt. er fjernet fra kvotemarkedet og placeret i den

markedsstabiliserende reserve (MSR) i ETS. MSR blev oprettet i 2015 og fjerner

årligt en andel af EU-landenes kvoter for at undgå et overskud af kvoter på marke-

det. Der lægges dermed op til, at kvoteudbuddet på markedet øges på kort sigt for

at finde finansiering på i alt op til 20 mia. euro. Forslaget medfører, at en større

mængde af EU-landenes kvoter i efterfølgende år overføres til MSR i stedet for at

blive sat til salg.

Den direkte støtte på 20 mia. foreslås fordelt til EU-landene efter fordelingsnøglen

under genopretningsfaciliteten,

jf. figur 1.

Den danske tildeling skønnes til ca. 633

mio. kr. (løbende priser).

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 20 af 87

Figur 1

Skøn for fordeling af forslag til direkte støtte på 20 mia. euro finansieret ved øget salg af CO2-

kvoter i kvotehandelssystemet (ETS)

Mio. euro

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Mio euro

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Anm.: Løbende priser.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommerenblev fastlagt 30.

juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af

forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Kilde: Kommissionen, egne beregninger

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets officielle holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget tilfører EU-merværdi på energiområdet til ud-

fasning af russisk fossil energi og respekterer nærhedsprincippet, henset til at for-

målene med forslagene ifølge Kommissionen bedre kan opnås på EU-niveau frem

for EU-landene på egen hånd.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter. Lov

om CO2-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:

•

Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter, LBK nr. 62 af 19/01/2021.

Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v., BEK nr. 2134 af 21/12/2020.

Bekendtgørelse om gebyr og anden betaling for ydelser efter lov om CO2-

kvoter, BEK nr. 2133 af 21/12/2020.

Bekendtgørelse om EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register.

BEK nr. 1637 af 18/11/2020.

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, BEK nr. 1068 af

25/10/2019.

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende bio-

brændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO2-kvoter, BEK

nr. 1619 af 15/12/2016.

Spanien

Italien

Frankrig

Tyskland

Polen

Grækenland

Portugal

Rumænien

Tjekkiet

Slovakiet

Ungarn

Bulgarien

Kroatien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Sverige

Litauen

Letland

Finland

Slovenien

Danmark

Irland

Cypern

Estland

Μalta

Luxembourg

Skønnet fordeling af ny direkte støtte

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 21 af 87

•

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser i lov om CO2-kvoter til

Erhvervsstyrelsen, BEK nr. 1357 af 17/12/2012. Bekendtgørelse om forret-

ningsorden for Energiklagenævnet, BEK nr. 664 af 19/06/2006.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er revision af forordninger, som vil være direkte gældende i EU-landene.

En vedtagelse af ændringsforslaget vedr. kvotehandelssystemet (ETS) mv. kan med-

føre behov for ændring af lov om CO

-kvoter. En vedtagelse kan desuden medføre

behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørelser til lov om CO

-kvoter.

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes alt andet lige at have negative statsfinansielle og administrative

konsekvenser for Danmark.

Forslaget om direkte støtte på 20 mia. euro finansieret at øget salg af CO

-kvoter

medfører, at en større mængde af Danmarks kvoter i efterfølgende år overføres til

MSR i stedet for at blive sat til salg. Det vil alt andet lige medføre et betydeligt lavere

dansk provenu fra kvotesalg i perioden 2022-2030 i et omfang, som ikke ventes

modsvaret af dansk andel af den nye direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Så-

fremt der tages udgangspunkt de nuværende kvotepriser, skønnes det med betydelig

usikkerhed et lavere dansk provenu fra kvotesalg i størrelsesordenen 2 mia. kr. i

perioden 2022-2030. I det omfang forslaget om at øge salg af CO

-kvoter lægger et

nedadgående pres på kvoteprisen, vil det sænke dansk provenu fra kvotesalg yder-

ligere.

Såfremt den forslåede øgede fleksibilitet til samhørighedsområdet eller landdi-

striktsfonden anvendes, kan det potentielt have statsfinansielle konsekvenser via det

danske EU-bidrag, i det omfang det medfører, at midler, der enten ville have været

annulleret eller faldet til betaling i efterfølgende år anvendes hurtigere.

Forslaget ventes at have administrative konsekvenser i det omfang den danske gen-

opretning skal udvides med et REPowerEU-kapitel samt i lyset af rapporteringskrav

fx løbende redegørelse om nationale og andre tiltag, der bidrage til REPowerEU.

De afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark, i det omfang forslaget bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. På den anden side kan det have negative samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark, at den nye direkte støtte gør brug af ressourcer,

som ellers kunne have understøttet dansk økonomi, herunder til udfasning af rus-

sisk fossil energi i Danmark.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 22 af 87

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De kan potentielt styrke er-

hvervslivets rammevilkår. Sådanne konsekvenser skal generelt ses i tæt sammen-

hæng med de mulige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Forslaget vil have klimamæssige konsekvenser. Forslaget kan på den ene side have

positive klimamæssige konsekvenser, i det omfang forslaget bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU fx via omstilling fra fossil til ved-

varende energi. På den anden side kan forslaget om direkte støtte på 20 mia. euro

finansieret ved øget salg af CO

-kvoter i ETS have negative klimamæssige konse-

kvenser, idet omfang forslaget svækker investortilliden til ETS på kort og evt. læn-

gere sigt. Det vil lægge et nedadgående pres på kvoteprisen, som alt andet lige vil

reducere klimaeffekten fra ETS. Hertil kan forslaget om undtagelse fra princippet

om ”do-no-significant-harm”

give anledning til unødige binding til fossil infrastruktur.

8. Høring

Meddelelsen om REPowerEU-planen har været i skriftlig høring i Specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik. Der henvises til grund- og nærhedsnotat

om meddelelse om REPowerEU-planen af 22. juni 2022 for en gennemgang af hø-

ringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagets formål om udfasning af russisk fossil energi er generelt blevet positivt

modtaget af EU-lande. Flere lande stiller sig dog skeptisk over for fordelingen af

midler mellem EU-landene. Denne er baseret på fordelingsnøglen fra genopret-

ningsfaciliteten, der havde til formål at adressere konsekvenserne af COVID-19 og

ikke afhængighed af russisk energi. Hertil stiller flere lande sig skeptisk over for

forslaget om finansiering ved øget salg af CO

-kvoter, herunder i lyset forslagets

økonomiske konsekvenser samt potentielle konsekvenser for klimaindsatsen i EU.

Det franske formandskab præsenterede 27. juni 2022 et udkast til ændringsforslag

til de forslagselementer, der ikke vedrører tildeling eller finansiering af den nye di-

rekte støtte på 20 mia. euro. Der lægges bl.a. op til, at REPowerEU-kapitlet ikke

begrænses til udelukkende nye reformer og investeringer, men også kan indeholde

opskalering af eksisterende tiltag og at kapitlet skal indeholde beskrivelse af sam-

menhængen mellem tiltag i REPowerEU-kapitlet, den eksisterende genopretnings-

plan og nationale tiltag for at nå REPowerEU-målene, i stedet for en kvantificering

af energibesparelser af landenes totale tiltag på området og en beskrivelse af lande-

nes totale tiltag på området. Der lægges også op til,

at evt. undtagelser fra ”do

significant harm”-princippet

vil skulle begrundes over for Kommissionen, samt ikke

stå i vejen for de samlede fremskridt mod 2050-klimamål. Endelig lægges der op til,

at fleksibilitet ift. overførsel af landdistriktsstøtte udvides til midler overført mellem

søjle 1 og 2, mens det også gøres muligt for lande at overføre midler under Brexit-

reserven.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 23 af 87

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen i Kommissionen forslag om en hurtig

udfasning af russisk fossil energi. Regeringen finder, at EU skal være uafhængig af

russisk fossil energi hurtigst muligt. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkost-

ningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst

55 pct. CO

-reduktion i forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling både i

Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen er desuden af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger behovet

for, at EU accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler

gennem en ambitiøs udmøntning af

Fit for 55-pakken,

effektiv implementering af

afsatte midler til at indfri EU’s høje klimaambitioner

og udbygning med vedvarende

energi som en vej til europæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet.

Regeringen stiller sig derfor meget skeptisk over for forslaget om finansiering ved

øget salg af CO

-kvoter i ETS, der risikerer at underminere kvotehandelssystemets

troværdighed og effektivitet som instrument til en omkostningseffektiv indfrielse af

EU’s klimamål.

Samtidigt vil det medføre betydelige, negative statsfinansielle kon-

sekvenser i form af tabt kvoteprovenu. Regeringen finder, at evt. finansiering i ste-

det bør ske inden for eksisterende rammer.

Regeringen stiller sig ligeledes skeptisk over for

forslaget om at udvande ”do-no-

significant-harm”-princippet,

da det herved gøres muligt at understøtte tiltag, der kan

skabe unødige og langvarige binding til fossil infrastruktur.

Regeringen støtter den øgede fleksibilitet i anvendelse af landdistrikts- og samhø-

righedsmidler til REPowerEU-formål, som bl.a. i et især europæisk perspektiv også

kan føre til bedre og mere effektfuld anvendelse af midlerne. Regeringen finder, at

fleksibiliteten i anvendelse af landdistriktsmidler med fordel kan udvides inden for

den indeværende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027. Regeringen fin-

der det samtidigt vigtigt, at evt. overførsler af landdistrikts- og samhørighedsmidler

–

som foreslået af Kommissionen

–

til genopretningsfaciliteten er frivillige.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at administrative byrder så vidt muligt mind-

skes samt at forvaltningen af genopretningsfaciliteten fortsat understøtter overhol-

delse af EU’s grundlæggende værdier,

herunder retsstatsprincippet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen under ”siden sidst” 23. maj

2022 af klima-, energi-, og forsyningsministeren.

Sag om økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder for-

slaget om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPo-

werEU-planen, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 19. maj

forud for ECOFIN 24. maj 2022.

Samlenotat om økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herun-

der forslaget om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 24 af 87

REPowerEU-planen, blev oversendt Folketingets Europaudvalg 7. juni forud for

ECOFIN 17. juni 2022.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om REPowerEU-planen oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 25 af 87

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 2

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet, inkl

Kommissionens ændringsforslag (markeret

med fed)

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-significant-harm”-princip).

Tiltag, der opfylde vurderingskriterie 12(i), er undtaget.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen

eksl. udgifter til tiltag

REPowerEU-kapitlet.

Det kan fx være digitale netværk

og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet i genopretningsplanen skal indeholde tiltag, der bidrager væsentligt til REPo-

wer-målsætninger, herunder ved enten i) energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle

behov til energiforsyningssikkerheden relateret til olie og gas, navnelig diversificering af energifor-

syning i EU, ii) energieffektivisering af bygninger, de-karbonisering af industrien, øge produktion og

brug af bæredygtig biometan og brint, samt øge VE-andele, iii) tiltag til at afhjælpe infrastrukturfla-

skehalse som grænseoverskridende forbindelser mellem EU-landene, eller nulemissionstransport

–infrastruktur,

eller iv) at understøtte i-iii ved opkvalificering af arbejdsstyrken til grønne færdig-

heder samt også støtte værdikæder inden for centrale elementer og teknologier relateret til grøn om-

stilling.

10.

11.

12.

Kilde: Bilag V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet,

KOM(2020)408,

samt Kommissionens

forslag om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen inkl. bilag,

KOM(2022)231

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 26 af 87

Dagsordenspunkt 3:

Økonomiske konsekvenser af Ruslands

invasion

Ukraine:

Makrofinansiel

assistance til Ukraine

KOM(2022) 450

1. Resume

ECOFIN ventes 12. juli 2022 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine, særligt

EU’s finansielle støtte til Ukraine.

Kommissionen har 1.

juli 2022 fremsat forslag til ny makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine på op til 1 mia.

euro. Forlaget er første del af Kommissionens samlede forslag til, at EU yder ny makrofinansiel

assistance i form af lån for op mod 9 mia. euro. Anden del af Kommissionens forslag ventes fremsat

på et senere tidspunkt.

Ukraine har et betydeligt finansieringsbehov, som ikke vurderes dækket af eksisterende lån og

donationer fra EU, internationale institutioner og fra lande. Kommissionen finder, at den foreslå-

ede makrofinansielle assistance vil sikre omgående finansiel støtte til Ukraine i en situation med

akut finansieringsbehov, og at MFA vil bidrage til at opretholde de mest kritiske dele af den

ukrainske stats forpligtelser. Kommissionen lægger op til, at lånet stilles til rådighed for Ukraine

i et år og udbetales i én stor eller flere mindre trancher. Kommissionen lægger op til, at lånet ydes

på meget favorable vilkår med løbetider på op mod 25 år og med subsidiering af renterne på lånet.

Lånet ydes pba. garantier via EU-budgettet.

Der forventes bred enighed i ECOFIN om Kommissionens foreliggende forslag, som ventes ved-

taget i Rådet og Parlamentet i løbet af juli med henblik på hurtig udbetaling af lånet.

Det er muligt, at ECOFIN også vil skulle drøfte øvrige aspekter af Ruslands invasion af Ukra-

ine, herunder gøre status for implementeringen af EU’s

markante sanktioner mod Rusland samt

drøfte implikationerne af Ruslands invasion for EU-landenes økonomier og håndteringen heraf.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukra-

ine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt. Regeringen støtter generelt Kommissio-

nens forslag til øget makrofinansiel assistance til Ukraine på op mod 1 mia. euro. Fra dansk

side findes det centralt, at de statsfinansielle konsekvenser begrænses mest muligt, herunder ved at

konsekvenser for EU-budgettet finansieres ved omprioriteringer.

2. Baggrund

Finansiel assistance til Ukraine

Kommissionen har 1. juli 2022 fremsat forslag til ny makrofinansiel assistance til

Ukraine på op til 1 mia. euro. Forlaget er første del af Kommissionens samlede

forslag til, at EU yder ny makrofinansiel assistance i form af lån for op mod 9 mia.

euro. Anden del af Kommissionens forslag ventes fremsat på et senere tidspunkt.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geogra-

fisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som

skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan

tage form af enten lån, gavebistand eller en kombination heraf. Ukraine er omfattet

af EU’s naboskabspolitik og er dermed berettiget til MFA.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 27 af 87

EU har i lyset af Ruslands invasion af Ukraine mobiliseret betydelige midler til Ukra-

ine og til håndteringen af de afledte konsekvenser af invasionen. Rådet godkendte

21. februar 2022 et nyt lån på 1,2 mia. euro via EU-faciliteten for makrofinansiel

assistance (MFA). Lånet udbetaltes over flere trancher i marts og maj 2022. MFA-

lånet kommer oven i tidligere MFA-lån for samlet 5,6 mia. euro siden 2014. Der-

udover har EU vedtaget tiltag for levering af våben- og forsyningsmæssig støtte til

Ukraine på 2,0 mia. euro via Den Europæiske Fredsfacilitet. Dertil kommer en

række større indsatser til håndtering af flygtningesituationen, herunder via fremryk-

ning af ubrugte midler under EU’s strukturfonde (CARE) mv.

EU-midlerne til Ukraine kommer i tillæg til de bilaterale midler, som EU-lande har

leveret i form af lån, donationer og humanitære indsatser, samt den finansielle assi-

stance, som er stillet til rådighed via de internationale finansielle institutioner og fra

internationale partnere.

Kommissionen offentliggjorde 18. maj en meddelelse om øget finansiel assistance

til Ukraine. Meddelelsen præsenterer Kommissionens overordnede planer i forhold

til 1) ny makrofinansiel assistance til Ukraine på kort sigt, og 2) den mere langsigtede

genopbygningsindsats i Ukraine, herunder

etablering af den såkaldte ’Rebuild Ukra-

ine Facility’.

For så vidt angår øget makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine på kort sigt med-

delte Kommissionen, at den vil stille forslag om et nyt MFA-lån til Ukraine på op

mod 9 mia. euro, hvilket vil komme oven i det seneste MFA-lån på 1,2 mia. euro,

som Rådet vedtog i marts 2022, og som er fuldt udbetalt. Kommissionen har lagt

op til, at lånet ydes på meget favorable vilkår, med lang løbetid og subsidiering af

renterne på lånet. Kommissionen angiver i meddelelsen, at et lån på op mod 9 mia.

euro vil forudsætte, at EU-landene stiller separate garantier til rådighed for at kom-

plementere hensættelser under EU-budgettet.

For så vidt angår den langsigtede genopbygningsindsats i Ukraine foreslår Kom-

missionen i sin meddelelse oprettelsen

af en ”Ukraine

Reconstruction platform”

sam-

men med den ukrainske regering mhp. at samle midler fra forskellige kilder og do-

norer. Platformen skal koordinere prioriteter og projekter og samle midler fra for-

skellige kilder og donorer, herunder også fra andre internationale aktører. I medde-

lelsen forslår Kommissionen også oprettelsen af et nyt EU-budgetinstrument

”Re-

buildUkraine-facility”,

der skal bidrage til

Ukraine Reconstruction-platformen

i tillæg til ek-

sisterende EU-budgetprogrammer. Kommissionen bemærker, at forslaget forud-

sætter supplerende finansiering, fx særskilte nationale bidrag og/eller en MFF-revi-

sion.

På det det ekstraordinære møde for EU’s stats-

og regeringschefer 30.-31. maj var

der enighed om, at EU er parat til at yde Ukraine ny ekstraordinær makrofinansiel

assistance på op til 9 mia. euro, og Rådet opfordredes til at behandle Kommissio-

nens forslag, så snart det foreligger. Der var også enighed om, at Ukraines genop-

bygning vil kræve omfattende støtte, at EU og EU-landene er rede til at spille en

vigtig rolle i den forbindelse, og at man vil overveje en genopbygningsplatform for

Ukraine. Kommissionen opfordredes til at fremsætte forslag herom.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 28 af 87

På Det Europæiske Råds møde 23.-24. juni 2022 bemærkedes det, at Kommissio-

nen snart vil fremsætte et forslag om at yde Ukraine ny ekstraordinær makrofinan-

siel bistand, og Kommissionen opfordredes til hurtigt at fremsætte forslag om EU-

støtte til genopbygningen af Ukraine i samråd med bl.a. internationale partnere.

Kommissionens forslag om MFA til Ukraine er fremsat med hjemmel i TEUF ar-

tikel 212 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF ar-

tikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Konsekvenser af Ruslands invasion for EU-landenes økonomier

Ruslands invasion af Ukraine har negativ betydning for EU-landenes økonomier,

særligt via stigende energipriser, men også via svækket forbrugertillid og lavere sam-

handel. Krisen har medført stigende risikoaversion globalt.

I Kommissionens forårsprognose af 16. maj 2022 nedjusteres skønnet for realvæk-

sten i EU som helhed i 2022 til 2,7 pct. sammenlignet med den skønnede vækst på

4,0 pct. i vinterprognosen fra 10. februar. For 2023 nedjusteres skønnet for real-

væksten fra 2,8 pct. til 2,3 pct.

Kommissionen begrunder nedjusteringen af skønnet for realvæksten med de øko-

nomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine, herunder de stigende energipri-

ser, svækket forbrugertillid og lavere samhandel. Nedjusteringen skal dog også ses

på baggrund af de høje og bedre end forventede vækstrater i 2021.

I prognosen opjusterer Kommissionen sit skøn for inflationen i EU i 2022 fra 3,9

til 6,8 pct. For 2023 opjusteres inflationsskønnet fra 1,9 til 3,2 pct. Kommissionen

forventer, at ledigheden i EU i 2022 og 2023 vil være på hhv. 6,7 og 6,5 pct. af

arbejdsstyrken, hvilket er uændret sammenlignet med efterårsprognose fra 11. no-

vember 2022, som er seneste prognose med skøn for ledighed.

Kommissionen understreger, at prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed

og bygger på en række antagelser om den videre udvikling. Kommissionen antager

bl.a., at de geopolitiske spændinger, herunder sanktionerne mod Rusland, ikke vil

være aftaget inden udgangen af 2023. Derudover antages det, at pandemien ikke vil

forårsage større forstyrrelser i EU-landenes økonomier. Kommissionens prognose

er udarbejdet inden vedtagelsen i EU af den 6. sanktionspakke.

Kommissionens prognose kommer i forlængelse af tidligere lignende vurderinger

fra bl.a. IMF, OECD og ECB siden Ruslands invasion af Ukraine.

Håndtering af konsekvenserne for EU-landenes økonomier

Kommissionen blev på det uformelle topmøde 10.-11. marts 2022 blandt EU's

stats- og regeringschefer i Versailles, Frankrig, opfordret til at fremlægge en række

planer vedrørende bl.a. håndtering af stigende energipriser og europæisk uafhængig-

hed af russiske energikilder. Det formelle topmøde for EU’s stats-

og regeringsche-

fer 24.-25. marts 2022 fulgte op herpå.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 29 af 87

Kommissionen fremlagde derfor 18. maj 2022 en meddelelse vedr. REPowerEU-

planen. Planen, der følger op på REPowerEU-meddelelsen fra 8. marts 2022

, har

fokus på, hvordan EU’s afhængighed af russiske fossile

brændstoffer hurtigst muligt

kan udfases via tiltag og forslag bl.a. til øget forsyningssikkerhed ved diversificering

af energiimport, hurtigere og mere udrulning af ren energi og mindsket energiefter-

spørgsel gennem øgede ambitioner. Der henvises til særskilt samlenotat herom.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 12. juli 2022 at have en drøftelse af de økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelsen ventes særligt at fokusere på

EU’s finansielle støtte til Ukraine

i lyset af Kommissionens forslag af 1. juli 2022 til

ny makrofinansiel assistance til Ukraine på op mod 1 mia. euro.

Den økonomiske situation og Ukraines finansieringsbehov

Den økonomiske situation i Ukraine er markant forværret i lyset af Ruslands inva-

sion. Kommissionen henviser i forslaget til uofficielle makroøkonomiske skøn, som

peger på, at Ukraines BNP i marts-april lå 35-40 pct. under niveauet i samme peri-

ode i 2021. IMF skønner, at Ukraines BNP vil kunne falde med op mod 45 pct. i

år. Inflationen i Ukraine er steget til 18 pct. (maj).

Ruslands krig mod Ukraine har kraftigt forværret de offentlige finanser og ført til

betydelige finansieringsbehov. På den ene side er de offentlige indtægter blevet sig-

nifikant forværret, og Ukraines exceptionelle militære og humanitære behov, her-

under social støtte til internt fordrevne, har markant øget de offentlige udgifter.

IMF vurderer ifølge Kommissionen, at Ukraines samlede eksterne finansieringsbe-

hov når op på 39 mia. USD i 2022. Ukraine kan dække dele heraf på egen hånd via

nedbringelse de officielle valutareserver. Finansiel støtte fra de finansielle instituti-

oner og internationale partnere, herunder fra G7- og EU-lande, vurderes at bringe

Ukraines resterende finansieringsbehov for resten af 2022, der ikke er dækket fra

anden side, til ca. 10 mia. USD.

Kommissionens forslag til nyt MFA

For at dække Ukraines mest akutte finansieringsbehov foreslår Kommissionen, at

EU yder et nyt MFA-lån til Ukraine på op mod 1 mia. euro. Et sådan MFA-lån vil

ifølge Kommissionen sikre omgående og nødvendig finansiel støtte til Ukraine og

bidrage til at opretholde de mest kritiske dele af den ukrainske stats forpligtelser.

Kommissionen foreslår, at MFA-lånet til Ukraine ydes på meget favorable vilkår

med lange løbetider på op mod 25 år og subsidiering af renterne på lånet. Således

lægges op til, at rente- og administrationsomkostninger ved lånet finansieres over

EU-budgettet i stedet for af Ukraine. Kommissionen bemærker i forslaget, at ren-

tesubsidieringen vil bidrage til at lette de finansielle omkostninger for Ukraine for-

bundet med lånet og bidrage til at forbedre gældsholdbarheden. Samtidig vil de

Klima-, energi- og forsyningsministeren oversendte grund- og nærhedsnotat vedr. REPowerEU-meddelelsen

7. april 2022:

https://www.eu.dk/samling/20211/kommissionsforslag/kom(2022)0108/bilag/1/index.htm

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 30 af 87

lange løbetider på lånet give Ukraine bedre mulighed for genopbygningen af Ukra-

ine og tilbagevenden til økonomisk vækst, før lånene skal tilbagebetales.

Kommissionen lægger op til, at MFA-lånet stilles til rådighed for Ukraine i et år, og

at lånet udbetales i én stor eller flere mindre trancher. Lånet ydes pba. garantier via

EU-budgettet.

Kommissionen fremhæver, at det aktuelle forslag er første del af Kommissionens

forslag til øget makrofinansiel assistance til Ukraine på samlet op mod 9 mia. euro.

Anden del af Kommissionens forslag ventes fremsat på et senere tidspunkt. Det er

forventningen, at den anden del af forslaget fra Kommissionen til yderligere MFA-

lån til Ukraine vil indebære, at EU-landene skal stille nye separate, nationale garan-

tier til rådighed over for EU-budgettet. De nærmere betingelser herfor, herunder

størrelsen på garantierne og hvornår de vil kunne blive kaldt mhp. at dække even-

tuelle realiserede tab på MFA-lånet til Ukraine, afventer Kommissionens kom-

mende forlag.

Betingelser ved MFA

MFA-lån er betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-politiske betingelser

fastlagt i et aftalememorandum. Kommissionen vil i samarbejde med de ukrainske

myndigheder udarbejde et aftalememorandum, der fastlægger de nærmere betingel-

ser for udbetalingen af MFA-lånet.

Aftalememorandummet vil indeholde styrkede transparens- og rapporteringskrav

med henblik på at undgå svig. De økonomisk-politiske betingelser, som var til-

knyttet det seneste MFA-lån til Ukraine fra februar 2022, men som ikke er blevet

gennemført pga. de exceptionelle situation i lyset af Ruslands invasion, vil kunne

indgå et det kommende aftalememorandum. Det gælder særligt i forhold til at

styrke den økonomiske robusthed og stabilitet, styrke den offentlige forvaltning

og retsstaten samt energisystemet.

Risici ved MFA-lånet

Kommissionen vurderer, at der er en række især finansielle og politiske risici for-

bundet med det foreslåede MFA-lån til Ukraine. En særlig risiko relaterer sig til

fortsættelsen af Ruslands krig i Ukraine, som kan have yderligere negative makro-

økonomiske konsekvenser for Ukraine. Det vil kunne påvirke udbetalingen og

Ukraines tilbagebetaling af lånet, herunder særligt i tilfælde af, at Ukraine ikke er i

stand til at servicere sine gældforpligtelser over for EU.

I lyset af de øgede risici for EU forbundet med MFA-lånet lægger Kommissionen

ekstraordinært op til, at der afsættes højere garantihensættelser fra EU-budgettet

end ved øvrige MFA-lån. Således lægger Kommissionen op til, at der afsættes et

beløb svarende til 70 pct. af det samlede lånebeløb (i stedet for 9 pct. ved normale

MFA-lån), svarende til 700 mio. euro. Ifølge Kommissionen vil det være tilstræk-

keligt til at inddæmme risici forbundet med lånet og være i overensstemmelse med

principperne om sund budgetstyring.

Kommissionen peger endvidere på, at der er en risiko for, at der kan foregå svig

med midlerne som følge af bl.a. manglende kvalitet i den ukrainske forvaltning og

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 31 af 87

de tilstedeværende kontrol- og revisionsmekanismer i landet. Kommissionen vil

derfor bl.a. sikre, at låneaftalen omfatter bestemmelser om inspektion, forebyggelse

af svig, revision og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption. Assistan-

cen vil desuden være underlagt kontrol- og revisionsprocedurer under Kommissio-

nens ansvar, herunder ved hjælp fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

(OLAF).

Øvrigt

ECOFIN vil evt. også gøre status for de markante sanktioner mod Rusland samt

implikationerne af Ruslands invasion for EU-landenes økonomier og håndteringen

heraf.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens ventede forslag om MFA til

Ukraine kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet vurderes respekteret. Genoprettelse af den makrofinansielle

stabilitet i Ukraine på kort sigt kan sikres af EU-landene alene og vurderes bedst

sikret via multilaterale tiltag og koordination, herunder via EU.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget lægger ekstraordinært op til, at et beløb svarende til 70 pct. af lånebeløbet

til Ukraine tilføres garantifonden i form af hensættelser fra EU-budgettet (i stedet

for normalt 9 pct. ved MFA-lån). Således vil i alt 700 mio. euro skulle tilføres ga-

rantifonden.

Ved forslaget om MFA-lån til Ukraine får Kommissionen tildelt beføjelser til at

optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle

låneprovenuet til Ukraine på favorable vilkår. Tilbagebetalingen af de lån, som

Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet. I det omfang Ukraines evt.

manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke allerede er dækket ved hensættelser, vil

det have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-bud-

gettet.

Kommissionen foreslår, at udgifter til finansiering af renteomkostninger ved lånet,

anslået til i alt 100 mio. euro over perioden 2023-2027, finansieres via EU-budgettet

i stedet for af Ukraine. Kommissionen forslår endvidere udgifter til administrati-

onsomkostninger for ca. 1,9 mio. euro over perioden 2022-2027, finansieret via

EU-budgettet.

Den samlede finansiering via EU-budgettet anslås dermed af Kommissionen til i alt

ca. 802 mio. euro frem til 2027. Danmark finansierer godt 2 pct. af udgifterne i EU’s

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 32 af 87

budget. Forslaget vil dermed isoleret set medføre statsfinansielle konsekvenser gen-

nem EU’s budget på i alt ca. 143 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et nyt MFA-lån til Ukraine forventes at have betydelige positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Ukraine, idet et nyt MFA vil bidrage til at dække det finan-

sieringsbehov, som er opstået i Ukraine som følge af Ruslands invasion af Ukraine,

herunder understøtte Ukraines opfyldelse af internationale betalingsforpligtelser

samt finansiere opretholdelse af grundlæggende offentlige tjenester, lønninger mv.

MFA ventes på længere sigt at kunne bidrage til at understøtte Ukraines makroøko-

nomiske, finansielle og politiske stabilitet.

MFA forventes på den baggrund at have afledte positive effekter for EU-landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at være positivt indstillede over for styrket økonomisk

støtte til Ukraine på kort og længere sigt, herunder øget makrofinansiel assistance

(MFA). Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til Kommissionens

kommende forslag om nyt MFA-lån til Ukraine på 1 mia. euro.

10. Regeringens generelle holdning

Makrofinansiel assistance til Ukraine

Regeringen står fuldt bag Ukraine og støtter, at EU indtager en ledende rolle i for-

hold til på kort sigt at yde makro-finansiel assistance (MFA) til Ukraine og i forhold

til den langsigtede genopbygning.

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om MFA-lån til Ukraine på

op til 1 mia. euro, herunder Kommissionens forslag om at lånet ydes på favorable

vilkår i forhold til rente og løbetid. Assistancen og de medfølgende betingelser ven-

tes at hjælpe Ukraine i den akutte situation og understøtte stabiliteten i landet.

Regeringen finder det centralt, at de statsfinansielle konsekvenser af forslaget be-

grænses mest muligt, herunder ved at konsekvenser for EU-budgettet finansieres

ved omprioriteringer.

Regeringen finder, at de konkrete betingelser for et nyt MFA-lån til Ukraine skal

fastlægges i et aftalememorandum, hvor de ukrainske myndigheder forpligter sig til

at leve op til relevante økonomiske og politiske betingelser for MFA. Regeringen

finder, at betingelserne afspejler den akutte situation, som Ukraine står i, og som

derfor primært fokuserer på tiltag, der realistisk vil kunne gennemføres.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 33 af 87

Regeringen finder at et evt. kommende forslag (anden del) fra Kommissionen om

yderligere MFA-lån til Ukraine, der bringer den samlede assistance op mod 9 mia.

euro, vil kunne udgøre et vigtigt element i EU og EU-landenes samlede humanitære,

finansielle og militære assistance til Ukraine. Et nyt MFA-lån vil understøtte Ukra-

ine i den akutte vanskelige situation som følge af Ruslands invasion og lægge en

vigtig grund for den efterfølgende genopbygning af Ukraine. Regeringens nærmere

holdning vil blive fastlagt i lyset af et kommende konkret forslag.

Øvrigt

Det er vigtigt, at EU’s finansministre løbende forholder

sig til situationen som

følge af Ruslands invasion af Ukraine og dens effekter på europæisk økonomi

samt håndteringen heraf.

Regeringen finder det nødvendigt, at EU sætter yderligere fart på den grønne om-

stilling, så EU kan blive uafhængig af fossil russisk energi. Det er centralt, at den

nuværende situation ikke fører til, at EU’s klimaindsats undermineres, fx gennem

strukturelle indgreb i kvotehandelssystemet eller EU’s energimarked.

Regeringen finder generelt, at støttetiltag i EU-landene bør være midlertidige og

målrettet dem, som er mest udfordrede af Ruslands invasion af Ukraine, herunder

af de stigende energipriser.

Regeringen arbejder for så stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rusland

som muligt. Samtidig bør man løbende vurdere sanktionernes effektivitet mhp.

eventuelle styrkelser af sanktionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om nyt MFA til Ukraine er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen vedr. økonomiske konsekvenser af

sanktioner mod Rusland til skriftlig orientering forud for en uformel videokonfe-

rence for EU’s økonomi-

og finansministre (ECOFIN) 2. marts 2022. Folketingets

Europaudvalg fik 14. marts 2022, i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN 15.

marts under ”siden sidst”, en mundtlig orientering om status i sagen. Sagen blev

desuden forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 1. april og 19. maj forud

for ECOFIN-møderne 5. april og 24. maj 2022.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 34 af 87

Dagsordenspunkt 4:

Præsentation af det tjekkiske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Tjekkiet varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2022. Det tjekkiske formandskab ventes

på ECOFIN 12. juli 2022 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at

kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Tjekkiet har EU-formandskabet i 2. halvår af 2022. Det tjekkiske formandskab ven-

tes på ECOFIN 12. juli 2022 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Tjekkiet ventes i forlængelse af de foregående formandskaber

at prioritere genopretningen af de europæiske økonomier, de økonomiske konse-

kvenser af Ruslands invasion i Ukraine, en række igangværende finansielle og øko-

nomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt

over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Fa-

cility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af CO-

VID-19-krisen og styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN vil i 2. halvår 2022 evt. skulle tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de resterende 2 planer (Nederlandene og

Ungarn). ECOFIN ventes også have horisontale drøftelser om status for imple-

menteringen af genopretningsfaciliteten.,

jf. særskilt sag.

Formandskabet ventes des-

uden at prioritere

drøftelser i Rådet af Kommissionens forslag til tilpasning af EU’s

genopretningsfacilitet som led i REPowerEU-planen fremsat 18. maj 2022,

jf. sær-

skilt sag.

ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder økonomisk assistance til Ukraine og implemen-

teringen af EU’s sanktioner mod Rusland, konsekvenserne af krigen for EU’s øko-

nomier samt håndteringen heraf. ECOFIN ventes også at drøfte EU’s finansielle

støtte til Ukraine, herunder forslag fra Kommissionen om øget makrofinansiel as-

sistance.

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2023

på baggrund af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og vars-

Genopretningsinstrumentet indebærer, at

Kommissionen på vegne af EU-landene optager fælles EU-lån mhp.

at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel assistance for op til 750 mia. euro (2018-priser).

Genopretningsinstrumentet finansierer blandt andet genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assistance

på op til 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 35 af 87

lingsrapport (som identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalan-

cer) samt udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed, som ventes offentlig-

gjort i slutningen af 2022. Arbejdet med semesteret for 2023 ventes fortsat at tage

højde for arbejdet med implementering af EU-landenes genopretningsplaner samt

EU-landenes energipolitik og grøn omstilling, herunder initiativer relateret til Kom-

missionens REPowerEU-pakke.

ECOFIN ventes også at have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for

makroøkonomiske ubalancer

i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 19. oktober

2021 om evaluering af EU’s økonomiske og

finanspolitiske rammer. Der kan end-

videre komme drøftelser vedr.

Stabilitets- og Vækstpagtens implementering,

herunder ifm.

Kommissionens vurderinger af EU-landenes offentlige finanser på baggrund af

dens økonomiske prognose i efteråret 2022. Kommissionen har meddelt, at betin-

gelserne vurderes opfyldt for, at den såkaldte ”generelle undtagelsesklausul” er aktiv

i resten af 2022 og 2023 (ligesom i 2020 og 2021) i lyset af den fortsatte økonomiske

usikkerhed, herunder som følge af Ruslands krig i Ukraine og de stigende energi-

priser (den generelle undtagelsesklausul indebærer fleksibilitet i Kommissionens

vurderinger af EU-landene

offentlige finanser under EU’s fælles finanspolitiske reg-

ler i Stabilitets- og Vækstpagten). Kommissionen har med henvisning til den store

usikkerhed om den økonomiske udvikling foreløbigt valgt ikke at tage initiativ til

anvendelse af reglerne i form af henstillinger om korrektion af underskud over 3

pct. af BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og struk-

turelle budgetforbedringer. Kommissionen vil igen i efteråret vurdere sin tilgang til

anvendelsen af de finanspolitiske regler, hvilket muligvis vil give anledning til drøf-

telser i ECOFIN.

Det finansielle område

Forslaget om revision af

EU’s kapitalkravregler

har bl.a. til formål at gennemføre

anbefalinger fra Basel-komitéen for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af

Basel III), som har stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og real-

kreditinstitutter. Formandskabet ventes at prioritere fremskridt i forhandlingerne i

Rådet, og evt. enighed, på baggrund af et første kompromisforslag fremsat i 1.

halvår 2022.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet for formandskabet. Rådet er 29. juni 2022 nået til enighed om en fælles EU-

hvidvasktilsynsmyndighed, som skal føre det direkte (dvs. daglige) tilsyn med ud-

valgte finansielle forpligtede enheder i EU, udvalgt efter risiko, og være forankret i

alle EU-lande. Formandsskabet vil muligvis indlede drøftelser med Europa-Parla-

mentet. Kommissionen har

–

som led i sin pakke fra juli 2021

–

ligeledes fremsat

forslag til bl.a. en hvidvaskforordning og en revision af hvidvaskdirektivet. Disse

forslag forhandles aktuelt i Rådet. Formandskabet ventes at søge at opnå enighed i

Rådet om hvidvaskforordningen og revision af hvidvaskdirektivet.

På det finansielle område ventes en central prioritet fortsat at være det videre ar-

bejde med at styrke bankunionen. Det videre arbejde vil tage afsæt i en erklæring,

som udvidet eurogruppe (EG+) nåede til enighed om 16. juni 2022. Erklæring fast-

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 36 af 87

lægger prioriteter for styrkelse af bankunionen med fokus på at styrke EU-ram-

merne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver

nødlidende (BRRD), og brugen af nationale indskydergarantimidler.

Kommissionen har i september 2021 fremsat en pakke på forsikringsområdet, her-

under et forslag om revision af regler for forsikrings- og pensionsselskaber (Solvens

II-reglerne) samt forslag til en harmonisering af de nationale regler for genopretning

og afvikling af sådanne selskaber. Rådet er 17. juni 2022 nået til enighed om Solvens

II-direktivet. Formandsskabet vil muligvis indlede drøftelser med Europa-Parla-

mentet. Derudover vil formandskabet muligvis arbejde for fremskridt i forhandlin-

gerne i Rådet om genopretning og afvikling af forsikrings- og pensionsselskaber.

Der ventes derudover fokus på videreudvikling af kapitalmarkedsunionen, hvor der

sigtes efter rådsenighed om forslag fremsat 16. marts 2022, som skal bidrage til at

sikre ensartet regulering af værdipapirafviklingen foretaget af værdipapircentraler.

Formandskabet ventes også at prioritere fremskridt med andre forslag til at styrke

EU’s finansielle markeder, herunder på investeringsområdet.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes fortsat fokus på EU-implementering af OECD-

aftalens spor 2, som indebærer, at større multinationale koncerner betaler en effek-

tiv minimumsskat på 15 pct., hvis de har aktivitet i blot ét af de lande, som er om-

fattet af aftalen. Desuden ventes

–

alt afhængig af fremskridt i OECD-arbejdet

–

muligvis drøftelser af direktivforslag om EU-implementering af OECD-aftalens

spor 1, som indebærer en delvis omfordeling af beskatningsret for de allerstørste

og mest profitable multinationale koncerner.

Derudover ventes drøftelser af direktivforslag om indførelse af et fradrag til at

mindske forskellen i den skattemæssige behandling af gælds- og egenkapitalfinan-

siering (DEBRA).

Til bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse ventes drøftelse af forslag til

revision af det administrative skattesamarbejde

(DAC8), som skal sikre, at oplysninger om

kryptoaktiver og elektronisk valuta udveksles automatisk mellem EU-landene. Der

vil desuden muligvis være drøftelser af forslaget om fælles EU-regler til

bekæmpelse

af skatteundgåelse ved brug postkasseselskaber.

Under det tjekkiske formandskab ventes en ajourføring af EU’s

sortliste over skattely

uden for EU,

der opdateres halvårligt.

På moms- og afgiftsområdet vil der muligvis være drøftelser af en ventet forslags-

pakke om

moms i en digital tidsalder

samt en revision af

tobaksbeskatningsdirektivet.

Det grønne område/klima

Fit-for-55-pakken

ventes at være en prioritet for det tjekkiske formandskab, og

ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de relevante dele heraf, herunder

strategien for bæredygtig finansiering, grøn budgetpraksis på tværs af EU-lande og

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 37 af 87

revision af energibeskatningsdirektivet. Formandskabet ventes også at prioritere tri-

logforhandlinger om forslaget om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme og forsla-

get om oprettelsen en Social Klimafond.]ECOFIN ventes i oktober at vedtage råds-

konklusioner om

international klimafinansiering

forud for COP27-klimakonferencen,

der finder sted i Egypten i november 2022.

Budgetområdet

På budgetområdet

vil der til november være forhandlinger om EU’s 2023-budget.

Derudover ventes præsentation af Revisionsrettens årsrapport om implementering

af EU-budgettet i 2021.

Samtidig fortsættes den videre behandling af forslag til EU’s

finansforordning.

Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslagspakke af 22. december

2021 om

nye indtægter

til EU’s budget samt

revision af EU’s flerårige finansielle ramme.

Pakken indeholder forslag til nye indtægtskilder til EU’s budget baseret på hen-

holdsvis provenu fra EU’s kvotehandelssystem, provenu fra indførslen af en CO

grænsetilpasningsmekanisme samt provenu fra implementeringen af spor 1 i

OECD-aftalen. I sammenhæng hermed har Kommissionen fremlagt forslag til re-

vision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-27

mhp. at kunne afholde

udgifter til tilbagebetaling af fælles genopretningslån (NGEU) samt til forslaget om

etablering af en social klimafond,

jf. ovenfor.

Øvrige sager

Det forventes, at Kommissionen vil følge op på sin notifikationsskrivelse under

retsstatsmekanismen til Ungarn i løbet af det tjekkiske formandskab. Notifikations-

skrivelsen behandles i budgetarbejdsgruppen, men forelægges GAC.

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder,

særligt IMF’s årsmøde

14.-16 oktober 2022.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 2. halvår 2022 vil imidlertid kunne have væsentlige statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 38 af 87

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2022.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det tjekkiske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 39 af 87

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere

styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

kan også komme til at omfatte andre emner inden for det

økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidra-

ger til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen,

der herefter skal vurdere planen efter forordningen. Rå-

det skal herefter tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive

landes genopretningsplaner. Udbetaling af den finansielle

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 40 af 87

assistance sker i takt med, at landet opnår målsætninger

og milepæle i overensstemmelse med planen.

Kommissionen har fremlagt rådsimplementerede beslut-

ninger for 25 planer, der efterfølgende er godkendt af Rå-

det. Kommissionen har også gennemført forudbetalinger

til en række lande med godkendte rådsimplementerende

beslutninger, herunder Danmark, samt påbegyndt udbe-

talinger til EU-lande på baggrund af opfyldte mål og mi-

lepæle.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til til-

pasning af EU’s genopretningsfacilitet

som led i REPo-

werEU-planen, der har til formål at udfase EU's af-

hængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland

så hurtigt som muligt. Det tjekkiske formandskab ventes

at påbegynde drøftelserne om forslaget mhp. rådsenig-

hed.

Evaluering af EU’s øko-

Kommissionen offentliggjorde 19. oktober 2021 en med-

nomiske og finanspoliti- delelse, som skal danne basis for overordnede drøftelser

ske rammer

om EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, herun-

der Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen har ikke

fremlagt konkrete forslag om ændringer af EU’s økono-

miske og finanspolitiske rammer. Kommissionen har

meddelt, at den vil præsentere et udspil vedr. eventuelle

ændringer af de økonomiske og finanspolitiske rammer i

anden halvdel af 2022, men det er uklart, om der vil være

tale om et konkret forslag til revision af rammerne.

Meddelelsen af 19. oktober 2021 bekræfter generelt vur-

deringerne fra en tidligere meddelelse af 5. februar 2020,

som bl.a. fandt, at de økonomiske og finanspolitiske reg-

ler i EU havde bidraget til at korrigere eksisterende uba-

lancer, fremme konvergens og koordination samt redu-

cere gæld og underskud.

I forlængelse af meddelelsen ventes emner i debatten bl.a.

at være mulig forenkling af reglerne, behovet for at sikre

gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion,

fremme af modcykliske finanspolitikker samt behovet for

offentlige investeringer i de kommende år, herunder i for-

svar samt grøn og digital omstilling,

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 41 af 87

Økonomiske konsekven- ECOFIN har siden Ruslands invasion af Ukraine 24. fe-

ser af Ruslands krig i bruar 2022 løbende drøftet håndteringen af de økonomi-

Ukraine

ske og finansielle konsekvenser af krigen, herunder EU’s

finansielle sanktioner mod Rusland og Belarus samt EU-

landenes tiltag i lyset af bl.a. de stigende energipriser.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2022 løbende at drøfte øko-

nomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i

Ukraine. Rådet forventes også at skulle tage stilling til et

kommende forslag fra Kommissionen om øget makrofi-

nansiel assistance (MFA) til Ukraine.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Færdiggørelse af Basel Kommissionen har 27. oktober 2021 fremsat forslag om

III

revision af EU’s kapitalkravregler. Forslaget har bl.a. til

formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen

for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel

III), som har stor betydning for rammevilkårene for dan-

ske penge- og realkreditinstitutter.

Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et kapitalgulv, der

skal sikre et minimum af kapital i institutter, som benytter

såkaldt interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed, men kan i et vist omfang svække kapitalkravenes

risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at kapitalkra-

vene er højere for eksponeringer med større risiko for tab

og omvendt. Kapitalgulvet kan samtidig betyde et højere

kapitalkrav for de danske penge- og realkreditinstitutter.

Derudover indeholder forslagene emner, der ikke har

baggrund i Basel-anbefalinger. Det gælder bl.a. øget inte-

gration af bæredygtighedsrisici i reguleringen (såkaldte

ESG-risici), harmonisering af rammerne for tredjelands-

filialer, samt en harmonisering af visse krav fsva. tilsyn,

sanktioner og ledelsesmedlemmers egnethed.

Drøftelserne om forslagene er indledt i Rådet i 2. halvår

2021. Det tjekkiske formandskab ventes at fortsætte

drøftelserne mhp. rådsenighed pba. et første kompromis-

forslag fremsat under fransk formandskab.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 42 af 87

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens har 20. juli 2021 fremsat forslag om nye

kæmpelse

EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder forslag om en

ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed, forslag til ændring af

EU’s hvidvaskdirektiv, ny hvidvaskforordning og forslag

til forordning om pengeoverførsler. Forslagene bygger

bl.a. på rådskonklusioner fra november 2020 og en hand-

lingsplan fra Kommissionen fra maj 2020.

Rådet er 29. juni 2022 nået til enhed om forslaget om en

EU-hvidvasktilsynsmyndighed. Myndigheden skal føre

direkte tilsyn med udvalgte finansielle forpligtede enhe-

der, som udvælges efter en risikobaseret tilgang, som be-

tyder, at de forpligtede enheder, fx banker, hvor risikoen

for hvidvask er størst, underlægges direkte tilsyn. Dertil

kommer et geografisk princip, som indebærer, at myndig-

heden skal føre tilsyn med mindst én forpligtet enhed i

hvert EU-land. Myndigheden skal derudover føre tilsyn

med de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder og der-

igennem indirekte tilsyn med de forpligtede enheder, som

ikke er udvalgt til direkte tilsyn. Det er muligt, at man un-

der tjekkisk formandskab vil indlede trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet.

Drøftelserne om forslag til ændring

af EU’s hvidvaskdi-

rektiv og forslag til ny hvidvaskforordning ventes at fort-

sætte under tjekkisk formandskab mhp. rådsenighed.

Der er i december 2021 opnået enighed i Rådet om for-

slag til ændring af pengeoverførselsforordningen, og de

igangværende trilogforhandlinger med Europa-Parla-

mentet vil fortætte under tjekkisk formandskab mhp. en-

delig vedtagelse.

Styrkelse af bankunionen Udvidet eurogruppe (EG+) nåede 16. juni 2022 til enig-

hed om en fælles erklæring, som fastlægger overordnede

prioriteter og en hensigtserklæring for styrkelse af bank-

unionen i de kommende år. Erklæringen indebærer, at ar-

bejdet

–

indtil afslutningen på den nuværende institutio-

nelle cyklus (2019-2024)

–

vil fokusere på at styrke EU-

rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som

kommer i problemer og bliver nødlidende (BRRD), og

på brugen af nationale indskydergarantimidler. Kommis-

sionen ventes at fremsætte forslag herom. Derudover in-

debærer erklæringen, at man senest i starten af næste in-

stitutionelle cyklus (2025-30) gør status for arbejdet mhp.

at drøfte yderligere tiltag.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 43 af 87

Det bemærkes, at Kommissionen har fremsat en række

forslag, som også indgår i styrkelsen af bankunionen.

Det drejer sig om en pakke af forslag om misligholdte lån

(”Non-Performing

Loans” –

NPL), fremsat 14. marts

2018, møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder bl.a. et todelt lovgivningsforslag. Den

ene del vedrører direktiv om udvikling af sekundære mar-

keder for misligholdte lån (NPL), hvorom der pba. råds-

enighed blev opnået enighed med Europa-Parlamentet i

juni 2021. Den anden del vedrører etablering af et værk-

tøj til hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån, hvorom

der i 2. halvår 2019 blev opnået enighed i Rådet. Trilog-

forhandlingerne med Europa-Parlamentet udestår.

Det drejer sig endvidere om forslag af 24. november 2015

om en fælles indskudsforsikringsordning (”European

Deposit Insurance Scheme” –

EDIS) og -fond for lan-

dene i bankunionen. EDIS skal bidrage til at reducere det

negative samspil, hvor skrøbelige banksystemer og svage

offentlige finanser påvirker hinanden negativt, og skal

omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder

eventuelle deltagende ikke-eurolande. Drøftelserne om

EDIS-forslaget afventer de overordnede drøftelser vedr.

styrkelse af bankunionen i udvidet eurogruppe.

På baggrund af erklæringen af 16. juni 2022 ventes drøf-

telserne i Rådet på kort sigt bl.a. at fokusere på forslag

vedr. brug af nationale indskydergarantier.

Pakke på forsikringsom- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

rådet (revision af Solvens af nye forslag på forsikringsområdet.

II mv.)

Pakken består af et forslag til en revision af Solvens II-

direktivet om udøvelse af forsikringsvirksomhed. Dele af

direktivet vil skulle udmøntes i en kommende delegeret

Solvens II-forordning

(samlet ’Solvens II-reglerne’). Der

er opnået rådsenighed om revision af Solvens II-direkti-

vet 17. juni 2022, hvor det er muligt, at man under tjek-

kisk formandskab vil indlede trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet.

Pakken består derudover af et forslag til et nyt direktiv

for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber,

hvorom drøftelserne i Rådet ventes at fortsætte under

tjekkisk formandskab mhp. rådsenighed.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 44 af 87

Pakken indeholder desuden en meddelelse, hvori Kom-

missionen bl.a. redegør for sine overvejelser vedr. en evt.

harmonisering af reglerne for nationale forsikringsgaran-

tiordninger.

Pakke på kapitalmarkeds- Kommissionen har 25. november 2021 fremsat en pakke

området

af forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage til

den fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder,

den såkaldte kapitalmarkedsunion for alle EU-lande.

Pakken indeholder forslag om et såkaldt fælles europæisk

adgangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP), som digitalt samler offentlige finansielle og ikke-

finansielle oplysninger om europæiske virksomheder,

herunder om bæredygtighed og årsrapporter, hvorom der

er opnået rådsenighed 29. juni 2022, og hvor der muligvis

under tjekkisk formandskab indledes trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet.

Pakken indeholder også forslag revision af direktiver om

forvaltere af alternative investeringsfonde (”Alternative

Investment Fund Managers” –

AIFM) og kollektive in-

vesteringsinstitutter (”Undertakings for Collective In-

vestment in Transferable Securities”

–

UCITS), hvorom

der er opnået rådsenighed 17. juni 2022, og hvor der mu-

ligvis under tjekkisk formandskab indledes trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet.

Pakken indeholder ligeledes også forslag til revision af

forordningen om europæiske langsigtede investerings-

fonde (”European Long-Term Investment Funds”

- EL-

TIF), hvorom der er opnået rådsenighed 24. maj 2022, og

hvor der muligvis under tjekkisk formandskab indledes

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Pakken indeholder ligeledes en revision af regler om mar-

keder for finansielle instrumenter mhp. at øge gennem-

sigtighed i handlen med finansielle instrumenter i EU, fx

aktier og obligationer, herunder ved at styrke incitamen-

tet til at etablere udbydere af såkaldt konsolideret løbende

handelsinformation

(”Consolidated Tape Provider” –

CTP), hvor det tjekkiske formandskab ventes at igang-

sætte drøftelserne mhp. rådsenighed.

Kommissionen fremsatte 16. marts 2022 forslag, som

skal bidrage til at sikre ensartet regulering af værdipapir-

afviklingen foretaget af værdipapircentraler (Central Se-

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 45 af 87

curities Depositories Regulation

–

CSDR). Der ventes vi-

dere drøftelser om forslaget under tjekkisk formandskab

mhp. rådsenighed.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen har i juli 2021 fremlagt en ny strategi for

tig finansiering

bæredygtig finansiering.

Strategien er en del af Kommissionens Grønne Pagt (Eu-

ropean Green Deal)

og bygger videre på Kommissionens

handlingsplan for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Strategien indeholder forskellige elementer. Den udmøn-

ter bl.a. EU’s taksonomi, som udgør et klassifikationssy-

stem, der etablerer fælles EU-definitioner af, hvilke øko-

nomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredyg-

tige, fx energiproduktion. Kommissionen har senest 10.

marts 2022 vedtaget en delegeret retsakt, som fastlægger

kriterier for, hvornår energiproduktion baseret på natur-

gas og atomkraft klassificeres som bæredygtige investe-

ringer. Rådet har frist for indsigelse mod den delegerede

retsakt 9. juli 2022. Europa-Parlamentet ventes at

stemme om den delegerede retsakt 4.-7- juli 2022. Det

bemærkes, at både Europa-Parlamentets økonomiudvalg

og miljøudvalg har nedstemt den delegerede retsakt.

Strategien består derudover af forslag til en EU-standard

for grønne obligationer, hvorom der 13. april 2022 er op-

nået enighed i Rådet. Det er muligt, at der under tjekkisk

formandskab indledes trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed) (DORA)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Under fransk formandskab er der opnået politisk enighed

med Europa-Parlamentet om forslaget. Aftalen er be-

kræftet i Rådet 29. juni 2022.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver (MICA)

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 46 af 87

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande

uden yderligere tilladelse (”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Der er opnået enighed i Rådet om forslaget 24. november

2021. Det tjekkiske formandskab ventes at fortsætte tri-

logforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale 137 af 140 medlemmer af OECD's Inclusive Framework

økonomi

–

Implemente- (IF) er 8. oktober 2021 nået til enighed om en aftale om

ring af OECD-aftalen

international beskatning. Landene bag aftalen repræsen-

terer mere end 90 pct. af verdens BNP, og aftalen inde-

bærer:

delvis omfordeling af beskatningsretten

til indkom-

sten i de største og mest profitable globale koncerner

(spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten (dvs. profit,

som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med

omsætning over 20 mia. euro beskattes i de lande, hvor

de har deres markeder. Der forhandles fortsat i OECD

om den tekniske udmøntning af spor 1.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2), som sik-

rer, at indkomsten i alle store multinationale koncerner

med omsætning på mindst 750 mio. euro betaler skat op

til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivfor-

slag til implementering af spor 2 om effektiv minimums-

beskatning af større multinationale koncerner. ECOFIN

har drøftet forslaget flere gange under fransk formand-

skab, hvor der ikke har kunnet opnås enstemmighed.

ECOFIN ventes at forsætte drøftelserne under tjekkisk

formandskab pba. et kompromis fremsat 16. juni 2022

under fransk formandskab.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 47 af 87

Kommissionen vil

–

alt afhængig af udviklingen i OECD-

arbejdet

–

muligvis under det tjekkiske formandskab

fremsætte forslag til implementering af spor 1 om delvis

omfordeling af beskatningsretten. ECOFIN vil i så fald

muligvis drøfte forslaget under tjekkisk formandskab.

Effektive skattesatser

(ETR)

Kommissionen ventes under det tjekkiske formandskab

at fremsætte forslag til direktiv om offentliggørelse af ef-

fektive skattesatser.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under tjekkisk for-

mandskab.

DEBRA

Kommissionen har den 11. maj 2022 fremsat forslag til

direktiv om indførelse af et fradrag til at mindske den

skattemæssige ubalance mellem gæld og egenkapital og

om begrænsning af fradragsretten for renter.

Baggrunden for direktivforslaget er en eksisterende

asymmetri i den skattemæssige behandling af gælds- og

egenkapitalfinansiering på tværs af EU. Direktivforslaget

indebærer således, at selskaber vil kunne få fradrag for ny

egenkapital, dvs. egenkapitalforhøjelser, i det indkomstår,

hvor forhøjelsen er konstateret, og i de efterfølgende 9

indkomstår, samtidig med at muligheden for at fradrage

renteudgifter begrænses.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under tjekkisk for-

mandskab.

Det administrative skat-

tesamarbejde (Directive

of Administrative Corpo-

ration - DAC)

Kommissionen ventes under det tjekkiske formandskab

at fremsætte forslag til endnu en revision af det admini-

strative skattesamarbejde (DAC8).

Forslaget ventes at vedrøre automatisk udveksling af op-

lysninger ifm. anvendelsen af alternative betalings- og in-

vesteringsmidler som kryptoaktiver og elektronisk valuta.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under tjekkisk for-

mandskab.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber

Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag om

et direktiv, der skal bekæmpe skatteundgåelse ved brug af

postkasseselskaber.

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af selska-

ber og juridiske arrangementer med ingen

–

eller kun mi-

nimal

–

forretningsmæssig og økonomisk aktivitet, der

primært anvendes til skattemæssige formål. I Kommissi-

onens forslag foreslås en række rapporteringskrav for sel-

skaber mv., der som følge af nogle kriterier må antages

ikke at have økonomisk eller forretningsmæssig substans.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 48 af 87

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under tjekkisk for-

mandskab.

EU’s fælles sortliste

over ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

skattely

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering 24. februar 2022 er 9 lande på

sortlisten, mens 25 lande er på observationslisten.

Under det tjekkiske formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (forventeligt ifm. oktober

ECOFIN). Derudover vil det tjekkiske formandskab mu-

ligvis arbejde videre med mulige styrkelser af listen, her-

under analyser af effekten af de defensive foranstaltnin-

ger mod lande på listen samt udvikling af et nyt kriterium

om informationsudveksling om reelle ejere af selskaber

mv. (kriterium 1.4).

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 27. november 2020 rådskonklusioner

om international beskatning, herunder god skatteforvalt-

ning i og uden for EU.

Rådskonklusionerne fremhæver drøftelserne af en revi-

sion af Adfærdskodeksgruppens mandat herunder mhp.

at undersøge, om Gruppen fremadrettet skal undersøge

alle potentielt skadelige skatteordninger (dvs. skattereg-

ler, som gælder i landene generelt, og som indebærer lav

eller ingen beskatning og dermed kan indvirke negativt

på det indre marked ved at tiltrække udenlandske inve-

steringer), og ikke alene præferentielle skatteordninger

(dvs. særordninger, der diskriminerer, idet de indebærer

lempeligere beskatning af nogle selskaber, end hvad der

gælder iht. landenes normale skatteregler). I Rådskonklu-

sionerne fra 17. juni 2022 opfordres Gruppen til at fort-

sætte arbejdet med henblik på at fremme revisionen.

Det er muligt, at det tjekkiske formandskab vil arbejde

videre med revisionen af Adfærdskodeksgruppens man-

dat.

Moms i den digitale tids- Kommissionen forventes under tjekkisk formandskab at

fremsætte en pakke af forslag, der har til hensigt at til-

alder

passe momssystemet til den digitale tidsalder. Det for-

ventes, at forslagene vedrører regler for den momsmæs-

sige behandling af platforme; regler der muliggør, at alle

virksomheder kun skal registreres ét sted og regler ved-

rørende digitale momsrapporteringskrav.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslagspakken under tjek-

kisk formandskab.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 49 af 87

Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes under tjekkisk formandskab at

fremsætte forslag til revision af tobaksbeskatningsdirek-

tivet

tivet.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under tjekkisk for-

mandskab.

Eurovignet-direktivet

Kommissionen fremsatte 31. maj 2017 et forslag til æn-

dring af Eurovignet-direktivet. Forslagets hovedelemen-

ter er forhandlet i regi af transportrådet og trådt i kraft

24. marts 2022.

En del af forslaget, som skal vedtages med enstemmig-

hed, og som ikke er behandlet i Rådet, vedrører en udfas-

ning af minimumssatser for vægtafgift for tunge godskø-

retøjer. Udfasningen vil iht. forslaget være permanent og

ske over en femårig periode.

Tjekkerne ønsker

–

med henvisning til stigende omkost-

ninger i transporterhvervene

–

at sagen drøftes under

tjekkisk formandskab.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen fremlagde i juli 2021 en større pakke

udmøntning af EU’s

med forslag til revision af EU's klima- og energiregule-

øgede 2030-klimamål

ring med henblik på at udmønte EU’s øgede 2030-kli-

mamål. Flere af disse vil ligeledes skulle drøftes i ECO-

FIN. Dette gælder bl.a. forslag om oprettelsen af en so-

cial klimafond, energibeskatningsdirektivet og en CO

grænsetilpasningsmekanisme. Herudover er der forelagt

forslag til en revision af EU’s kvotehandelssystem samt

et nyt separat kvotehandelssystem for vejtransport og

opvarmning af bygninger.

Kommissionen har ultimo december 2021, som en del

af en pakke med forslag til nye indtægtskilder til EU’s

budget, bl.a. fremsat forslag om nye indtægtskilder til

EU’s budget baseret på

provenu fra kvotehandelssyste-

met samt CO

-grænsetilpasningsmekanismen.

Det tjekkiske formandskab ventes at forhandle med Eu-

ropa-Parlamentet om forslaget om relevante forslag i

pakken.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 50 af 87

Forslag til etablering af Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til etable-

en social klimafond

ringen af en social klimafond, som lægges op til at blive

finansieret under EU’s budget.

Fonden skal ifølge Kommissionen overordnet have til

formål at bidrage til omstilling mod klimaneutralitet ved

at adressere sociale effekter som følge af at udvide kvo-

tehandel til vejtransport og bygninger, som det foreslås i

Kommissionens forslag

til revision af EU’s kvotehan-

delssystem (KOM (2021) 0551). Fondens specifikke mål-

sætning er at yde støtte til udsatte husholdninger, udsatte

transportbrugere og udsatte mikrovirksomheder.

Det tjekkiske formandskab ventes at forhandle med Eu-

ropa-Parlamentet om forslaget

Forslag til CO

-grænsetil- Kommissionen fremsatte i juli 2021 forslag til en CO

pasningsmekanismen

grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Adjustment

(CBAM)

Mechanism

–

CBAM). Rådet opnåede enighed om forsla-

get den 15. marts 2022.

Forslaget indebærer, at der indføres en CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme for udvalgte sektorer. Forslaget har

overordnet til formål at adressere risikoen for drivhus-

gaslækage

–

det vil sige udflytning af CO

-intensiv pro-

duktion fra EU til tredjelande med en mindre ambitiøs

klimapolitik

–

samt at give producenter i tredjelandene et

økonomisk incitament til at omstille til en mere klima-

venlig produktion.

Med forslaget etableres en mekanisme i forbindelse med

import af visse varer fra lande uden for EU. Mekanismen

indebærer, at en importør skal betale en pris på drivhus-

gasudledningerne, der hidrører fra produktionen, med

henblik på at udligne CO

-prisen mellem indenlandske

–

og importerede varer. Prisen afspejler den kvotepris, som

virksomheder pålægges i EU’s kvotehandelssystem.

Trilog-forhandlinger ventes påbegyndt under tjekkisk

formandskab.

Energibeskatning

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en revi-

sion af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte EU’s

2030-klimamål.

Forslaget indebærer konkret, at direktivets anvendelses-

område udvides (ny teknologi og energiprodukter an-

vendt ifm. passagerflyvning samt færgefart inden for

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 51 af 87

EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfritagelser i no-

gen grad afvikles.

Samtidig foreslår Kommissionen at omlægge minimums-

satserne. Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af

minimumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebæ-

rer, at minimumsafgifterne fastsættes efter energiproduk-

ternes energiindhold og ikke efter volumen, som er tilfæl-

det i dag. Kommissionens foreslår ligeledes, at mini-

mumssatserne skal afhænge af energiprodukternes klima-

og miljøpåvirkning, idet produkter med højere klima- og

miljøpåvirkning indføres på højere trin for minimumssat-

ser.

Slutteligt foreslår Kommissionen, at minimumssatserne

indekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under tjekkisk for-

mandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2023

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetforsla-

get på ECOFIN-Budget i juli 2022 under tjekkisk for-

mandsskab.

Kommissionen ventes at præsentere ændringsforslag til

2023-budgettet primo oktober forud for forhandlingerne

medio november.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret sin årsrapport om

gettet 2020

implementeringen af EU-budgettet i 2021. Rapporten

danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kom-

missionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2021-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i foråret 2023 under svensk

formandskab.

Forslag om ordning for Kommissionen har i december 2021 fremlagt forslag om

Den Europæiske Unions ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

egne indtægter og forslag

Kommissionens forslag til nye indtægtskilder til EU’s-

budget er baseret på henholdsvis provenu fra EU’s kvo-

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 52 af 87

til revision af EU’s fler-

tehandelssystem, provenu fra indførslen af en CO

-græn-

årige finansielle ramme setilpasningsmekansime samt provenu fra implemente-

for 2021-27

ringen af spor 1 i OECD-aftalen.

I sammenhæng hermed har Kommissionen fremlagt for-

slag til revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-27, herunder bl.a. mhp. at kunne afholde udgif-

ter til tilbagebetaling af fælles genopretningslån (NGEU)

samt til forslaget om etablering af en social klimafond.

ECOFIN ventes at drøfte forslagene under tjekkisk for-

mandskab.

Revision af finansforord- Kommissionen har fremsat to forslag til en ændring af

ningen

EU’s finansforordning. Én, som vedr. renteudgifter ifm.

tilbagebetaling af provisorisk indbetalte bøder (d. 2. maj

2022) samt én for den generelle revision af EU’s finans-

forordning (d. 16. maj 2022). EU’s finansforordning sæt-

ter rammen for gennemførslen af EU’s budget. Forsla-

gene ventes behandlet under tjekkisk formandskab mhp.

rådsenighed.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 14.-16.

oktober 2022.

Kommissionen har 5. april 2022 præsenteret en ny HR-

strategi , som ventes drøftet under tjekkisk formandskab.

HR Strategi

Konferencen om Euro- Det forventes, at det tjekkiske formandskab lægger op til

at fortsætte udvekslingen om opfølgningen på konferen-

pas Fremtid

cen i regi af GAC.

Derudover vil formandskabet arbejde sammen med

Kommissionen om det kommende arbejdsprogram for at

sikre en koordineret tilgang, der reflekterer borgerforsla-

gene i den endelige rapport. Formandskabet vil ligeledes

samarbejde med Kommissionen om Kommissions op-

følgningsevent for borgerne.

Notifikationsskrivelse

Kommissionen sendte d. 27. april en notifikationsskri-

under retsstatsmekanis- velse til Ungarn, som formelt indleder en sag mod Un-

garn under EU’s såkaldte retsstatsmekanisme.

men mod Ungarn

Det bemærkes, at Rådet først kan tage stilling til evt. su-

spendering af EU-midler, når der foreligger en konkret

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 53 af 87

vurdering af Ungarns manglende overholdelse af rets-

statsprincippet. Kommissionen forventes at kunne fore-

lægge denne vurdering for Rådet på GAC på den anden

side af sommerferien. Rådet ventes først at skulle be-

handle evt. konkrete foranstaltninger i sidste del af 2022.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 54 af 87

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger for 25

lande. Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger til landene.

ECOFIN ventes 12. juli 2022 generelt at gøre status for arbejdet med implementering af genop-

retningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. Der er aktuelt ikke lagt op til god-

kendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner på dette møde. Yderligere

forslag til rådsimplementerende beslutninger ventes fremlagt i løbet af 2022 eller senere.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-

missionen, når genopretningsplanerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og mål

i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med udbetalinger på baggrund af

opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

ECOFIN’s statusdrøftelse vil muligvis også komme ind på

Kommissionens omnibusforslag om

finansiering af REPowerEU-planen af 18. maj 2022, hvor der bl.a. stilles forslag om udvidelse

af EU-landenes genopretningsplaner med REPowerEU-kapitler med tiltag, der bidrager til RE-

PowerEU-målsætningerne og bl.a. finansieres ved ubrugte midler til lån fra genopretningsfaciliteten

og øget salg af CO2-kvoter i kvotehandels-systemet (ETS).

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige

finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplemen-

terende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse

af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever

EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

Regeringen støtter overordnet ambitionerne i REPowerEU-planen, men forholder sig skeptisk ift.

elementer i forslaget af 18. maj 2022 om finansiering af REPowerEU-planen, navnlig forslaget

om øget salg af CO2-kvoter i kvotehandels-systemet (ETS).

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 55 af 87

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april, 18. juni, 9. november og 7. december 2021 samt 18. januar 2022. ECO-

FIN godkendte de første 22 genopretningsplaner i 2021 (12 planer 13. juli 2021, 4 planer 26.

juli, 2 planer 6. september, 1 plan 5. oktober, 3 planer 28. oktober). I 2022 har ECOFIN

foreløbigt godkendt 3 genopretningsplaner (2 planer 3. maj og 1 plan 17. juni). Der henvises til

tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genop-

retningsplaner i Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

På nuværende tidspunkt har 26 EU-lande, herunder Danmark, afleveret deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 56 af 87

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 57 af 87

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021 for yderligere

hhv. 4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet),

1 land (Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). I 2022 har ECOFIN

foreløbigt vedtaget rådsimplementerende beslutninger vedr. tre landes genopret-

ningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 (Bulgarien og Sverige) og ECOFIN 17. juni

2022 (Polen). For information om de vedtagne rådsimplementerende beslutninger

og tilhørende genopretningsplaner henvises til samlenotater forud for henholdsvis

ECOFIN 13. juli 2021, 26. juli 2021, 6. september 2021, 5. oktober 2021, 28. okto-

ber 2021, 3. maj 2022 og 17. juni 2022.

Kommissionen har ligeledes gennemført forudbetalinger til en række lande med

godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

land har kunnet anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og in-

vesteringer er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv.

det direkte tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finan-

sierings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er ind-

gået.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 12. juli 2022 at gøre status for implementering af genopretnings-

faciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Der er aktuelt

ikke lagt op til godkendelse af rådsimplementerende beslutninger om genopret-

ningsplaner på dette møde. Yderligere forslag til rådsimplementerende beslutninger

ventes fremlagt i løbet af 2022 eller senere.

Kommissionen vil muligvis benytte drøftelsen til at orientere om status for godken-

delsen af EU-landenes genopretningsplaner samt EU-landenes betalingsanmodnin-

ger og tilhørende udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål,

jf. bilag 2.

De konkrete udbetalinger finder sted i takt med, at landene opnår milepæle og mål

for reformer og investeringer, som er fastlagt i de rådsimplementerende beslutnin-

ger om deres respektive genopretningsplaner.

Kommissionen vurderer generelt, at

investeringerne og reformerne, der understøttes af genopretningsfaciliteten, vil bi-

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller flere

EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 58 af 87

drage til at adressere EU-landenes specifikke udfordringer og til at fremme facilite-

tens overordnede målsætninger om bl.a. grøn og digital omstilling, inklusiv og bæ-

redygtig vækst, samhørighed samt økonomisk og sundhedsmæssig robusthed.

Kommissionens genopretningsscoreboard

, der er offentligt tilgængelig, viser den

løbende fremgang med implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner på

baggrund af en række indikatorer.

ECOFIN vil muligvis også drøfte Kommissionens omnibusforslag om finansiering

af REPowerEU-planen af 18. maj 2022, hvor der bl.a. stilles forslag om revision af

EU’s genopretningsfacilitet

mhp. udvidelse af EU-landenes genopretningsplaner

med REPowerEU-kapitler,

jf. særskilt dagsordenspunkt.

De foreslåede REPowerEU-kapitler i landenes genopretningsplaner skal beskrive

nye tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne, herunder styrket energifor-

syningssikkerhed, -infrastruktur, og -effektivitet.

Med Kommissionens forslag lægges op til en samlet finansiering af tiltagene i RE-

PowerEU-kapitlerne i EU-landenes genopretningsplaner på op mod ca. 280 mia.

euro, hvoraf størstedelen tilvejebringes via en omprioritering af ubrugte lånemidler

fra genopretningsfaciliteten (op til 225 mia. euro). Derudover lægger forslaget op til

omprioritering af samhørigheds- og landdistriktsmidler på frivillig basis, samt ny

direkte støtte for 20 mia. euro finansieret ved øget salg af CO

-kvoter i kvotehan-

delssystemet (ETS).

I relation til Kommissionens forslag om finansiering af REPowerEU-planen, vil

ECOFIN muligvis også drøfte fordelingsnøglen for allokering af den nye direkte

støtte, hvor der i Kommissionens forslag lægges op til en videreførelse af forde-

lingsnøglen benyttet ved gennemførelsen af genopretningsfaciliteten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 59 af 87

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at genopretningsinstru-

mentet

(NGEU) samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og

øge beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

Genopretningsfaciliteten udgør

ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 60 af 87

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage drøftelsen om status for arbejdet med implementering

af genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige

finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Fsva. omnibusforslaget af 18. maj 2022 om finansiering af REPowerEU-planen,

støtter regeringen overordnet ambitionen om en hurtig udfasning af russisk fossil

energi. Regeringen forholder sig dog skeptisk ift. elementer i Kommissionens for-

slag, særligt forslaget om finansiering af nye tiltag i REPowerEU-kapitler i EU-lan-

denes genopretningsplaner ved øget salg af CO2-kvoter. For uddybning af regerin-

gens holdning henvises til særskilt dagsordenspunkt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli,

samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. no-

vember og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober,

28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen foreløbigt blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar

2022,ECOFIN 2. maj 2022 (skriftlig) og ECOFIN 17. juni 2022. Samlenotat om

implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen

blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 61 af 87

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementer-

ende beslutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni

2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3888 (økonomi og finans) den 12. juli 2022 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-22

Side 62 af 87

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

13.