Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3889 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-17216
Den 7. juli 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ................................................................................................................. 2
2. Latinamerika og Caribien ............................................................................................................................... 5
3. Digitalt diplomati for EU ................................................................................................................................ 7
 Rådsmøde nr. 3889 (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/7-22
2606010_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes, en drøftelse af Ruslands militære aggression mod Ukraine. Drøftelsen forventes på
nuværende tidspunkt at fokusere på
opfølgning på EU’s handlingsplan
om de globale konsekvenser af krigen,
der blev drøftet på mødet den 20. juni, militær støtte til Ukraine via Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF)
samt indsatsen for at retsforfølge mulige krigsforbrydelser i Ukraine.
2. Baggrund
Ruslands omfattende militære offensiv mod Ukraine fortsætter på femte måned. Senest har
Rusland øget offensiven med en lang række missilangreb langt fra frontlinjen. Den 26. juni
resulterede et missilangreb mod mål i Kyiv i mindst fire dræbte personer. Den 27. juni blev et
indkøbscenter ramt i byen Kremenchuk i det centrale Ukraine og efterlod flere dræbte
personer.
På mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2022 var der enighed om at tildele Ukraine og
Moldova kandidatstatus. Beslutningen sender et stærk signal til den ukrainske befolkning om, at
Ukraine hører til og har en fremtid i den europæiske familie. Der venter nu et stort
reformarbejde for Ukraine, som EU vil bistå med. Kommissionen vil i forbindelse med
fremlæggelsen af den årlige udvidelsespakke i 2023 skulle give en statusrapport om de to landes
opfyldelse af de kriterier, Kommissionen opstillede i sin udtalelse. Herefter skal Rådet tage
stilling til, hvorvidt de to lande er klar til, at der kan indledes optagelsesforhandlinger.
Invasionen har forværret en allerede eksisterende global fødevare- og forsyningskrise. Priserne
på fødevarer, gødning og energi er steget markant. En væsentlig del af Ukraines høst fra 2021,
svarende til 20-25 mio. tons korn, befinder sig fortsat i Ukraine som følge af den russiske
flådeblokade, ligesom der ventes store problemer med at opbevare og eksportere dette års høst
på forventeligt 30 mio. tons korn. Sårbare lande i Mellemøsten og Afrika rammes særligt hårdt.
Rusland udøver aktiv desinformation med fortælling om, at sanktioner mod Rusland skulle
være den primære årsag til de stigende priser og fødevareusikkerhed. Der er forsat behov for en
koordineret tilgang for at søge at genoptage korneksporten fra Ukraine, sikre akut humanitær
bistand til de mest udsatte lande samt imødegå den russiske desinformation og mindske
konsekvenserne for tredjelande, især skrøbelige og sårbare stater.
EU-landene har løbende støttet opbygningen af Ukraines militære kapaciteter med levering af
våben samt materiel via Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF). Støtten er blevet forøget flere
gange og omfatter nu 1.840 mio. euro til våben og 160 mio. euro til materiel
–
i alt 2 mia. euro.
EPF’ens samlede budget er 5,7 mia. euro (2021-2027).
Den 13.-14. juli afholder den nederlandske udenrigsminister, ICC-chefanklageren og EU-
kommissæren for retlige anliggende en ministerkonference om
accountability
for formodede
 Rådsmøde nr. 3889 (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/7-22
internationale forbrydelser begået i Ukraine den 13.-14. juli i Haag. Som opfølgning herpå
forventes det, at forskellige initiativer på området vil blive drøftet på rådsmødet. Situationen i
Ukraine blev den 2. marts 2022 henvist til ICC af 43 statsparter inkl. Danmark, hvorefter ICC
har iværksat efterforskning af mulige forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og
folkedrab begået i Ukraine. Danmark har sekunderet en national ekspert til Domstolen og øget
sit bidrag med 700.000 kr. Danmark har i marts taget initiativ til at etablere gruppen for
’Accountability’ i Ukraine.
Gruppen arbejder for koordinering af og fokus på, at de ansvarlige
for internationale forbrydelser begået i Ukraine stilles til ansvar.
Det internationale samfund har samtidig fokus på at støtte genopbygningen i Ukraine. Senest
afholdtes den 4.-5. juli højniveaukonferencen Ukraine Recovery Conference 2022 i Lugano,
hvor udenrigsministeren deltog. Ved konferencen præsenterede Ukraine sin nationale
genopbygningsplan, som forventes at agere som rammen for det fremtidige
genopbygningsarbejde i Ukraine. EU forventes at spille en central rolle i genopbygningen af
Ukraine, som flere EU-lande samtidig gerne ser koblet til Ukraines reformdagsorden.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Der ventes dog at
være særligt fokus på
opfølgning af EU’s handlingsplan og de globale konsekvenser af krigen,
den militære støtte til Ukraine via EPF samt indsatsen for at retsforfølge mulige
krigsforbrydelser i Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke på nuværende tidspunkt at have statsfinansielle konsekvenser,
lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i EU-kredsen bred erkendelse af, at krigens afledte konsekvenser i stadig stigende grad
også rammer tredjelande. Der er generel opbakning til en fælles koordineret indsats, der
adresserer de globale konsekvenser af krigen og aktivt imødegår Ruslands desinformation om,
at det er vestlige landes sanktioner, der er skyld i stigende fødevarepriser. Det forventes, at
enkelte medlemsstater vil betone vigtigheden af øget militær støtte til Ukraine gennem
EPF’en.
 Rådsmøde nr. 3889 (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/7-22
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om implementeringen af en EU-handlingsplan, der adresserer de globale
konsekvenser af krigen i Ukraine. Det er af central betydning, at der iværksættes konkrete tiltag,
der tydeligt viser sårbare tredjelande, at deres bekymringer tages alvorligt, og EU aktivt bidrages
til at mindske krigens negative konsekvenser for dem. Regeringen vil fortsætte sin aktive indsats
for at afdække og imødegå russisk desinformation. Dette også i EU-regi, hvor regeringen
støtter et styrket fokus herpå, herunder fsva. sammenhængen mellem fødevaremangel og
sanktioner. Det er samtidig vigtigt, at der sikres fortsat tæt koordination med EU’s partnere og
allierede
samt sammenhæng mellem EU’s initiativer og initiativer i regi af FN eller andre fora.
Regeringen vil herudover fortsat arbejde aktivt for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine,
inkl. at bakke op om yderligere støtte til Ukraine under EPF, hvis dette skulle blive aktuelt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. juni 2022.
 Rådsmøde nr. 3889 (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/7-22
2606010_0005.png
2. Latinamerika og Caribien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes
en bred drøftelse af EU’s
relation til Latinamerika og Caribien, herunder
konsekvenserne af den russiske aggression mod Ukraine samt muligheden for et EU-
Latinamerika og Caribien topmøde i 2023.
2. Baggrund
EU’s partnerskab med Latinamerika og Caribien er baseret på historisk tætte forbindelser,
fælles værdier og samarbejde. Med en samlet befolkning tæt på 700 mio. mennesker er regionen
en væsentlig politisk og økonomisk partner for EU.
I lyset af Ruslands aggression mod Ukraine, implikationerne af COVID-19 og bl.a. stigende
kinesisk indflydelse er der behov for at styrke
EU’s
engagement i regionen. Landene i
Latinamerika og Caribien er væsentlige strategiske partnere i multilaterale fora og vigtige aktører
til at imødegå globale udfordringer.
Ruslands aggression mod Ukraine har medført ustabile globale forsyningskæder for råvarer,
herunder metaller, gødning og fødevarer, der forventes at påvirke regionens stabilitet og
økonomiske vækstudsigter. EU forudser således, at Latinamerika og Caribien vil opleve et fald i
økonomisk vækst fra ca. 7 % i 2021 til ca. 2,5 % i 2022. Ruslands desinformationskampagner
når også Latinamerika og Caribien, herunder med påstande om at fødevare- og forsyningskrisen
skyldes EU’s sanktioner snarere end Ruslands aggression og blokade af havne i Ukraine.
På denne baggrund forbereder EU over det kommende halvanden år en positiv og substantiel
dagsorden for samarbejdet, hvor der rækkes ud til landene i regionen.
I perioden 2021-2027 vil EU allokere 3,4 mia. euro til samarbejde med Latinamerika og
Caribien. Fokus vil være på digital transformation, grøn omstilling, bæredygtig økonomi og
bekæmpelse af korruption. Desuden vil EU styrke den politiske højniveaudialog med regionens
lande, herunder bl.a. G20-lande som Argentina, Brasilien og Mexico samt arbejde for, at der
gennemføres et topmøde med regionen i 2023.
For EU er det vigtigt at fastholde regionens fokus på bæredygtig grøn omstilling og
genopbygning, samt at landene fastholder fokus på at øge ambitionerne i forbindelse med
Paris-aftalen.
3. Formål og indhold
Udenrigsministrene ventes at have en
drøftelse af EU’s
strategiske relationer til Latinamerika og
Caribien samt drøfte status for konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine for
regionen og prioriteter for samarbejdet. Der kan på rådsmødet endvidere forventes en kort
 Rådsmøde nr. 3889 (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/7-22
orientering om status
for EU’s associeringsaftaler med regionen.
Det forventes, at
moderniseringen af handelsdelen af associeringsaftalerne med Mexico og Chile kan forelægges
Rådet og Europa-Parlamentet i løbet af 2022, mens EU-Mercosur-aftalen tidligst forventes
forelagt i 2023. Kommissionen arbejder på en supplerende politisk erklæring med Mercosur om
klima- og miljøforpligtelser
–
uden at genåbne selve aftalen. Aftalerne vil være et vigtigt
strategisk, økonomisk og geopolitisk signal, der forstærker EU's samarbejde med regionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning til, at EU fortsat forstærker sit engagement i Latinamerika og
Caribien, herunder prioriterer det politiske og økonomiske engagement. Der forventes ligeledes
generel opbakning til, at EU fortsat bidrager til at afbøde de geopolitiske konsekvenser af
Ruslands invasion af Ukraine, bl.a. den globale forsyningskrise
–
og at EU således også styrker
det politiske outreach til Latinamerika og Caribien, herunder med konkrete tiltag ift.
fødevaresikkerhed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter
op om EU’s indsats i forhold til Latinamerika og Caribien, der generelt
komplementerer danske prioriteter i det bilaterale engagement. Latinamerika og Caribien er
vigtige partnere, ikke mindst når det gælder fastholdelsen af et regelbaseret multilateralt system,
fair og bæredygtig handel samt på klimadagsordenen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s
relationer med Latinamerika og Caribien har senest været forelagt for Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 21. juni 2021.
 Rådsmøde nr. 3889 (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/7-22
2606010_0007.png
3. Digitalt diplomati for EU
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner for en digital udenrigspolitik for EU (digitalt
diplomati). Dette skal ses
i lyset af den fortsatte stormagtrivalisering samt EU’s
voksende rolle på området.
2. Baggrund
Nye teknologier som kunstig intelligens og 5G-netværk er blevet centrum for debatten i det 21.
århundredes stormagtskonkurrence. Mens udviklingen af nye teknologier fortsat er et
økonomisk-kommercielt emne, så påvirkes det af og påvirker i stigende grad også udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik. De digitale værktøjer har samtidig gjort det muligt for
autokratiske stater at underminere demokratiske samfund og bevægelser ved bl.a. cyberangreb,
digital overvågning, adfærdskontrol, undertrykkelse og censur, påvirkningsoperationer samt ved
at gøre forsyningskæder usikre.
Danmark har løbende arbejdet for, at EU bør fremme den europæiske tilgang til digitalisering
globalt og være fortaler for en etisk, ansvarlig, demokratisk og sikker digitalisering og
teknologisk udvikling, der går hånd i hånd med innovation og vækst. Fra dansk side har man
bl.a. i 2021 samlet en gruppe ligesindede medlemslande med henblik på at komme med
konkrete bud på en sammenhængende digital udenrigspolitik for EU, der blev drøftet på
rådsmødet for udenrigsanliggender den 12. juli 2021. Siden har Danmark arbejdet for, at EU
tager næste skridt og for alvor udvikler et digitalt diplomati, der skal sikre sammenhæng mellem
EU’s
interne og eksterne politikker og styrke Europas position i globale drøftelser om
teknologiske og digitale spørgsmål.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en generel drøftelse om digitalt diplomati for EU i forlængelse af
rådskonklusioner, som ventes vedtaget på rådsmødet. Rådskonklusionerne har til formål at
udstikke rammerne for
EU’s digitale diplomati, som Den Fælles Udenrigstjeneste og
Kommissionen samtidig gives mandat til at udvikle videre over de kommende år. Der er tale
om et område, der spænder bredt og bl.a. indeholder ambitioner om at 1) sætte globale digitale
standarder
baseret på EU’s værdier og interesser, herunder med fokus på retsstatsprincipper og
menneskerettigheder; 2) sætte fælles geopolitiske prioriteter i samarbejde med erhvervsliv, tech-
giganter og civilsamfund i tredjelande; 3) sikre sammenhæng mellem interne og eksterne digitale
politikker; 4) styrke EU’s modstandsdygtighed og sikkerheden blandt borgere i EU og globalt
og forbedre imødegåelse af hybride trusler såsom cyberangreb og informationsmanipulation; og
5) udvikle en mere sammenhængende vision for brug
af EU’s udviklingsmidler.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 Rådsmøde nr. 3889 (udenrigsanliggender) den 18. juli 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18/7-22
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at have betydning for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Der forventes bred anerkendelse af den geopolitiske betydning af ny teknologi, herunder den
stigende stormagtskonkurrence og den udenrigs- og sikkerhedspolitiske betydning af ny
teknologi for europæiske samfund og markeder. I forlængelse heraf forventes støtte til
vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen mener, at EU bør fremme den europæiske tilgang til digitalisering globalt og være
fortaler for, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved at bidrage til at adressere
samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig, demokratisk og sikker digitalisering og
teknologisk udvikling går hånd i hånd med innovation og vækst. EU bør styrke sit digitale
diplomati for ikke blot at forsvare sig selv, men også, proaktivt, forme det globale digitale miljø.
Blandt andet ved at identificere partneres digitale svagheder og tilbyde et alternativ til usikre
udbydere eller rivaliserende geopolitiske spillere. Derfor støtter regeringen vedtagelsen af
rådskonklusioner som led i ambitionen om at opnå et digitalt diplomati for EU med håndfaste
værktøjer til at fremme europæiske og demokratiske værdier i globale normer og standarder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 28. juni 2021.