Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3895 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 14. september 2022

FVM 196

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022

Markedssituationen for landbrugsvarer samt den logistiske situation i Ukraine og i

forhold til EU

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Konsultationer mellem EU og Storbritannien om fiskerimuligheder for 2023

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 9

Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og Storbritannien samt mel-

lem kyststater om fiskerimuligheder for 2023

–

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 12

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2022/109 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og

grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse an-

dre farvande for så vidt angår makrel

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. sep-

tember 2022, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

KOM-dokument foreligger ikke

Side 16

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU)

2020/1706 for så vidt angår medtagelse af autonome EU-toldkontingenter for visse

fiskevarer

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. sep-

tember 2022, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

KOM (2022) 429

Side 19

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 26. september 2022

Markedssituationen for landbrugsvarer samt den logistiske situation i Ukraine

og i forhold til EU

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2022. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Den russiske invasion af Ukraine påvirker markedssituationen for landbrugsvarer på en række om-

råder med stigende priser på både fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Dette skyldes blandt

andet reducerede eksportruter. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.

september 2022 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri). Det tjekkiske formandskab har tilkendegivet, at punktet bliver et fast punkt på dagsordenen til

drøftelse på alle rådsmøder (landbrug og fiskeri) i andet halvår af 2022.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 med henblik på

orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO’s) fødevareprisindeks

FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks var i gennemsnit 138 point i au-

gust 2022, et fald på 2,7 point (1,9 pct.) fra juli 2022, dog stadig 10,1 point (7,9 pct.) over niveauet i den

tilsvarende måned i 2021. Faldet i prisindekset i august 2022 skyldtes en moderat nedgang i prisen ge-

nerelt, hvor det månedlige procentfald spændte fra 1,4 pct. for korn, 1, 5 pct. for kød, 2,0 pct. for meje-

riprodukter, 2,1 pct. for sukker og til 3,3 pct. for vegetabilsk olie.

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Det Internationale Kornråd (IGC) forventede den 18. august 2022, at den globale produktion af korn i

produktionsåret 2021/22, som gik fra den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022, forventedes at ligge på 2291

mio. tons, hvilket er en

stigning med +3 pct. fra 2020/21 svarende til 71 mio. tons. IGC’s prognose skøn-

nede endvidere, at det indeværende produktionsår 2022/23 vil falde med 2 pct. i forhold til sidste pro-

duktionsår 2021/22, særligt drevet af fald i majsproduktionen på 3 pct. svarende til 41 mio. tons. Den

samlede produktion vil dog stadig være den anden største registrerede høst. Hertil kommer, at det for-

ventede globale forbrug, særligt til foder, som følge af stigende priser vil falde for første gang siden

2015/16 med 0,8 pct., mens globale lagre ligger på -6 pct. og global handel på -3,6 pct., primært på grund

af fald i handel med majs og byg.

Forventningerne til den globale produktion af hvede ligger for 2022/23 på -0,4 pct. under sidste år,

hvilket er en pæn stigning fra sidste måned efter mere positive udsigter fra Kina, Rusland, Kasakhstan,

Canada og Australien. For øvrige produkter forventes produktion i 2022/23 at ligge på -3,4 pct. for majs

og -0,5 pct. for byg. Faldet i den samlede globale kornhøst dækker over, at der for en række produkter

forventes pæne produktionsstigninger i Rusland, Canada, Kasakhstan, USA, Tyrkiet og Sydamerika ge-

nerelt for så vidt angår soja, som udligner fald andre steder, herunder særligt Ukraine og Australien. På

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

baggrund af den russiske invasion af Ukraine er forventningerne til høstudbyttet i Ukraine kraftigt ned-

justeret.

Globale priser på de vigtigste kornafgrøder (hvede, majs og byg) har den 18. august 2022 udviklet sig

med -5,5 pct. for hvede siden sidste måned, med +3,4 pct. for majs og med -4,8 pct. for byg. Med stigende

priser for andre afgrøder stiger indekset samlet med 0,5 pct. Faldende hvedepriser drives frem af posi-

tive udsigter i Rusland og af udsigten til stigende eksport fra Sortehavet, som har bragt priserne på ni-

veau med slut februar 2022. Dog er der set tegn på øget efterspørgsel som følge af det forventede øgede

udbud, som kan vende denne udvikling.

Ud over vejret har krigen alvorlige konsekvenser for Ukraine. Krigen har alvorlige konsekvenser for

markedsdynamikken, herunder adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder, risici forbundet

med arbejdet og transport af afgrøder. Alt dette gør, at der er store usikkerheder forbundet med estima-

ter. Produktionen forventes for alle de vigtigste afgrøder at ligge under sidste års niveau med -41,2 pct.

for hvede, -34,2 pct. for majs og -46,7 pct. for byg. Eksporten er ligeledes faldet som følge af manglende

adgang til havnene i Sortehavet og forventes i 2022/23 at ligge på -31,2 pct. for hvede, -34,6 pct. for majs

og -69,6 pct. for byg i forhold til sidste år.

Ukraines andel af global produktion vurderes i august for 2022/23 at komme til at udgøre 2,5 pct. for

hvede, 2,3 pct. for majs og 3,6 pct. for byg. Ukraine er desuden storeksportør af foder til EU, hvor særligt

sektorerne for fjerkræ og svin forventes ramt af den manglende ukrainske eksport. Visse nordafrikanske

og mellemøstlige lande får en stor andel af deres korn fra Ukraine, og mens Tyrkiet og Iran har krævet

større eksport af hvede fra Rusland, må faldende produktion og eksport fra Ukraine og Rusland forven-

tes at få økonomiske og humanitære konsekvenser i EU og det europæiske nærområde.

Kommissionen fremlagde en meddelelse KOM (2022)217 om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”)

i maj 2022. Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,

der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn

fra Ukraine betragteligt. Således blev der i august 2022 eksporteret omkring 2,6 mio. tons korn fra Ukra-

ine med solidaritetsbanerne. Til sammenligning blev der i marts 2022 eksporteret 0,2 mio. tons korn.

Den ukrainske korneksport via solidaritetsbanerne er dog fortsat langt under førkrigsniveau, hvor langt

størstedelen af korneksporten gik via havne langs Sortehavskysten. Blandt udfordringerne ved de alter-

native fragtruter er manglende kapacitet til transport ad vej og til omlæsning af gods i logistikcentre,

lange ventetider ved EU’s ydre grænser på grund af told-

og fødevarekontroller, samt forskellige spor-

bredder på jernbanerne i Ukraine og EU, der nødvendiggør omladning ved grænsen.

På baggrund af FN-forhandlinger med deltagelse af Ukraine, Rusland og Tyrkiet kom parallelle aftaler i

stand den 22. juli 2022 om udskibning af korn

fra tre ukrainske havne via Sortehavet. FN’s fælles koor-

dinationscenter, som overvåger udskibningerne fra Ukraine, meddelte den 5. september 2022, at der

indtil videre var afsejlet 90 skibe lastet med omkring 2,1 mio. tons korn og andre fødevarer fra Ukraine,

og antallet forventes øget løbende. Der er dog fra russisk side udtrykt utilfredshed med arrangementet.

Markedet for oliefrø rammes også. Ukraine forventedes inden den russiske invasion at producere 17,5

mio. tons solsikkefrø i 2021/22, svarende til 30,7 pct. af den globale produktion. Et tal som nu ligger på

16,4 mio. tons, svarende til 28,9 pct. af global produktion. En stor andel af denne produktion presses til

olie, og EU modtager 89 pct. af sin importerede solsikkeolie og 36 pct. af sin importerede solsikkemel,

der bruges til foder, fra Ukraine. I 2022/23 forventes Ukraines produktion af solsikkefrø at falde til 9,2

mio. tons. Det er et fald på 44 pct. som må forventes at blive udfordret af dårlig logistik og et fald i

ukrainsk lagringskapacitet på mindst 15 mio. tons som følge af konsekvenser af krigen, herunder behov

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

for togbaseret godstransport af afgrøder grundet russisk blokade af havne og ødelagt lagerkapacitet. Ek-

sport af solsikkefrø fra Ukraine forventes i 2022/23 at falde med 36,3 pct. i forhold til sidste år, hvilket

dog muligvis kan udlignes efter genåbningen af Ukrainske havne i Sortehavet.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

I sektoren for mælk og mejeriprodukter har der igennem den seneste tid været stigende priser, hvor

mælkeprisen i juli 2022 lå på 50,3 cent/kg, hvilket historisk er en rekordhøj pris. Til sammenligning var

den i august 2020 på 33,01 cent/kg. Ultimo august 2022 ligger prisen på skummetmælkspulver på 367

euro/100 kg. Det er 45 pct. over prisen samme tid i 2021, og smørprisen ligger på 714 euro/100 kg. Det

er 81 pct. over prisen samme tid i 2021. Markedssituation skyldes faldende mælkeindvejning i EU. I

første

halvdel af kalenderåret 2022 faldt EU’s mælkeindvejning med 0,7 pct. Også globalt stagnerer pro-

duktionen. Hertil kommer god efterspørgsel på verdensmarkedet.

Markedssituationen for svinekød

Prisniveauet i EU svinekødssektoren er i stigning. Det var således for uge 9 i 2022 på 149,3 euro/100

kg., og er siden steget, og prisen lå i uge 34 på 209,3 euro/100 kg. Det er historisk en særdeles god pris.

Den danske notering fulgte nogenlunde samme tendens. Fra oktober 2021 frem til udgangen af decem-

ber 2021 lå noteringen fast på 8,40 kr./kg, men ved årsskiftet 2021/2022 faldt den til 7,90 kr./kg. Det

var den laveste notering siden 2008. Efterfølgende er noteringen i løbet af 2022 steget og er i uge 37 på

12,40 kr./kg. De stigende priser skal dog ses i lyset af tilsvarende stigende inputpriser på handelsgødning

og proteinfoder.

Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en daværende bundrekord på 35 euro/stk., steg i

juni 2021 til 51,76 euro/stk., men var i uge 42 i 2021 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav

pris. Den var i uge 19 i 2022 steget til 54,8 euro/stk., men er efterfølgende i uge 34 igen faldet til 50,6

euro/stk.

Årsagen til den dårlige markedssituation frem til foråret 2022 var især forringet eksport til Kina og lave

priser på

det kinesiske marked, der i kalenderåret 2021 aftog ca. 49 pct. af EU’s eksport. Det kinesiske

marked udgjorde i 1. halvår af 2022, 30,4 pct. af EU's eksport og var faldet med 60,1 pct. i forhold til

samme periode af 2021. Den hidtil gode afsætning medførte, at der skete en udvidelse af produktionen

af europæisk svinekød for at imødekomme den kinesiske efterspørgsel af svinekød forårsaget af afri-

kansk svinepest. Udvidelsen af produktionen forværrede efterfølgende markedssituationen, da eksport-

andelen til

Kina faldt, som nu udgør ca. 30 pct. Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre

marked. Samtidig skete der kun langsomt en tilsvarende tilpasning af den europæiske produktion af

svinekød, som først for nyligt begyndt at tilpasse sig til den lavere efterspørgsel. I de første seks måneder

af 2022 er produktionen således faldet ca. 3 pct. i forhold til samme periode af 2021.

En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte

sig fra Polen til Tyskland. Det har medført, at en række vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket

for import af svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s samlede eksport af svinekød. Der har også

i Italien i foråret været tilfælde i de nordlige dele af landet, men der er også tilfælde hos vildsvin nær

Rom.

Kommissionen indførte den 25. marts 2022 støtte til privat oplagring af svinekød. Der blev ydet støtte

til oplagring i perioder på 60, 90, 120 eller 150 dage. Privat oplagring har til formål at trække varer ud

af markedet for at begrænse udbuddet af varer med henblik på at hindre eller begrænse et prisfald og

medfører, at de virksomheder, der søger på ordningen, kan få støtte til dækning af de udgifter, de har i

den periode, produkterne er oplagrede. Der kunne indgives ansøgninger frem til 29. april 2022. Der

nåede at blive indgivet ansøgninger på en samlet mængde på 47.541 tons. Den samlede ansøgte mængde

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

fordelt på medlemsstater er 26 pct. i Nederlandene, 21 pct. i Danmark, 16 pct. i Spanien, 16 pct. i Tysk-

land og 11 pct. i Polen. Der er mindre andele i 10 øvrige medlemsstater.

Markedssituationen for oksekød

I kalenderåret 2021 faldt EU’s kvægbestand 1,1 pct. sammenlignet med 2020. I perioden januar-maj

2022 er bestanden steget 0,9 pct. i forhold til samme periode af 2021. I hele 2021 og den forgangne del

af 2022 har prisniveauet udviklet sig stigende og er i uge 34 2022 steget til en pris på 489,1 euro/100

kg, hvilket er 26 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er fortsat betydeligt over gennemsnittet

for de seneste tre år. EU’s eksport faldt 5,1 pct. i perioden januar-maj

2022 sammenlignet med samme

periode af 2021. EU’s import steg 26 pct. i samme periode af 2022 i forhold til 2021. Tallene er inklusiv

Storbritannien.

Markedssituationen for fjerkrækød

Markedssituationen i fjerkræsektoren er i bedring. Primo juni 2021 lå prisen på 204,03 euro/100 kg. I

uge 34 af 2022 er prisen steget til 264,98 euro/100 kg. Det er 35 pct. over prisen samme tid sidste år og

betydeligt over gennemsnittet for 2016-21. De høje kornpriser påvirker dog producenternes indtjening

negativt. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi.

Markedssituationen for frugt og grøntsager

Energipriser udgør ca. 20 pct. af producenternes omkostninger, hvilket særligt er en udfordring for vin-

terafgrøder i drivhus, eksempelvis tomater. Det kan medføre, at nogle producenter må skære ned for

produktionen. Dette rammer særligt friske produkter. Derudover påvirkes markedet negativt af krigen

i Ukraine, som forstyrrer forsyningskæder og eksportmuligheder, dog er markedet ikke i forventet grad

påvirket af omdirigering af varer fra det krigsramte område til EU. Der er fra udgangen af april 2022

løftet

op en smule på Belarus’ importforbud af varer fra EU, hvilket er tiltrængt for en presset polsk

æble- og pæresektor, men derudover ikke forventes at have større konsekvenser for markedet generelt.

Markedssituationen for sukker

Globale sukkerpriser ligger pr. 19. august 2022 på 547 euro pr. ton. Prisniveauet har, trods mindre fald,

ikke været højere siden 2017. Også i EU er priserne stigende over referenceværdien til højeste prisniveau

siden 2017 med 453 euro pr. ton i juni 2022. Importen af sukker til EU ligger i august 2022 marginalt

under niveau fra sidste år. På trods af lave eksporttal henover sommeren ligger den akkumulerede ek-

sport af sukker fra EU på niveau med tidligere år.

Markedssituationen for vin

Forventninger til høst af vin og most i 2021/2022 opjusteres med ca. 7 pct. i forhold til efteråret 2021,

og forventningen er nu et fald i produktion på 7 pct. i forhold til 2020/21 fra 170 mio. hektoliter til 158

mio. hektoliter, en smule under det 5-årige gennemsnit på ca. 165 mio. hektoliter. Italien, Spanien og

Frankrig udgør 80 pct. af EU’s produktion med et overordnet fokus

på kvalitetsvine. Eksporten nåede i

2020/21 ny rekord på 28,8 mio. hektoliter til en værdi af 14 mia. euro. Importen var derimod i 2020/21

historisk lav med 7 mio. hektoliter til en værdi af 1,7 mia. euro.

Markedssituationen for handelsgødning

Priserne på handelsgødning steg i de første 6 måneder af 2022 med ca. 38 pct. som følge af den russiske

invasion af Ukraine og efter stigninger i 2021 på omkring 80 pct. Priserne er stabiliseret på det høje

niveau i 3. kvartal 2022. Priserne på handelsgødning forventes i 2022 at stige med ca. 70 pct., inden de

forventes at stabilisere sig i 2023. Gas er den foretrukne energikilde til fremstilling af kvælstofgødning,

og energiinputtet udgør 85-90 pct. af omkostningerne ved fremstilling af kvælstofgødning. Den euro-

pæiske

brancheorganisation ”Fertilizer Europe” oplyste den 2. august 2022, at ti europæiske anlæg til

fremstilling af gødning i juli 2022 enten har reduceret deres produktion eller helt lukket den grundet

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

stigende energipriser. Ud over de umiddelbare konsekvenser for primærproducenter af korn, kan fald i

produktionen af gødning potentielt have afledte konsekvenser for erhverv som bryggerier og i den ani-

malske sektor. Her bruges CO

, et restprodukt af gødningsproduktionen, til henholdsvis at karbonere øl

og sodavand samt at bedøve dyr i forbindelse med slagtningsprocessen og til tøris, som bruges ved trans-

port af særligt kødprodukter. Det skønnes, at produktionen af kvælstofgødning i EU, som følge af høje

energipriser, er faldet med ca. 40 pct., og at danske landmænd skal købe ca. 15 pct. af forbruget af kvæl-

stofgødning i 2022 til den aktuelle højere pris. Eventuelle konsekvenser for landbrugsproduktion i 2023

af de fortsat stigende priser er uafklarede. En omstilling af produktionsanlæggene til fremstilling af

kvælstofgødning fra gas til en anden energikilde vil være meget omkostningstung, hvorfor udsigterne til

lavere priser på kvælstofgødning i 2023 synes små. Forsyning af fosforgødning til landbruget er også

presset, idet EU efter Ruslands invasion af Ukraine har nedlagt forbud imod import af fosforgødning fra

de to primære eksportører, Rusland og Hviderusland. Hertil kompliceres import til EU fra andre tred-

jelande af krav til ekstra rensning af fosfatgødningen for uønskede indholdsstoffer, såsom cadmium.

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg med 7,3 pct. fra 2020 til 2021, mens landbrugsimporten til EU steg med 7,0

pct. EU’s handelsoverskud på landbrugsområdet var i 2021 på 67,9 mia. euro (ca. 506 mia. kr.), hvilket

er en stigning på 8,0 pct. i forhold til 2020.

I 2022 blev der i EU afsat 186 mio. euro til salgsfremme med næsten halvdelen til at fremme af økologi,

bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med tilpasning til klima og

miljø. Der var desuden øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til

at fremme sunde kostvaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forblev uændret.

Indførelse af krisetiltag i lyset af den russiske invasion af Ukraine

Der er på EU-niveau truffet beslutning om, at medlemsstaterne kan fravige visse betingelser for den

grønne støtte under den direkte støtte i 2022 med henblik på at dyrke braklagte arealer i EU. Mulighe-

den anvendes ikke i Danmark. Kommissionen har også vedtaget en delegeret forordning, som giver mu-

lighed for at udmønte en ekstraordinær krisestøtte som støtte til landbrugere, der i særlig er grad påvir-

ket af markedsforstyrrelser forårsaget af øgede omkostninger og afbrudt handel på grund af Ruslands

invasion af Ukraine. Kommissionen stillede til dette formål 500 mio. euro til rådighed, hvoraf Danmark

modtog ca. 77 mio. kr. Den ekstraordinære krisestøtte blev udbetalt til landbrugerne den 30. september

2022.

Kommissionen har endvidere givet medlemsstaterne mulighed for i 2023 at fravige to nye krav i land-

brugsreformen. Kravene er vedrørende sædskifte (GLM 7) og brak (GLM 8)). Medlemsstaterne skulle

senest den 26. august 2022 notificere Kommissionen, hvorvidt de gør brug af undtagelsesmulighederne.

Mulighederne anvendes ikke i Danmark.

Kommissionen har endvidere den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse KOM(2022)133 om fødeva-

reforsyningssikkerhed i EU, hvor fokus i høj grad er på at sikre fødevareforsyning og stabile fødevare-

forsyningskæder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Drøftelsen vil ikke i

sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og store

udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

For mejeri ses stadig høje mælke- og mejeripriser. De skal ses i sammenhæng af de markant højere

produktionsomkostninger hos både landmanden og mejerierne, hvorfor landmanden og mejeriets mar-

gin ikke nødvendigvis afspejles i prisudviklingen. Noteringen i maj 2022 steg med 4 eurocent til en sam-

let pris på cirka 50 eurocent/kg. Siden er prisen steget yderligere og ligger i august og september 2022

på omkring 58 eurocent/kg. Priserne på råvarerne i Europa ligget relativt stabilt. Som regel vil højere

mælkepriser medføre stigninger i indvejningen, men dette har ikke været tilfældet i anden halvdel af

2021 og i første halvdel af 2022 netop på grund af meget høje energi- og foderpriser. Den samlede mæl-

keindvejning i Danmark for 2021 var -0,3 pct. lavere end 2020, og mælkeindvejningen i de første 7 må-

neder af 2022 ligger på niveau med 2021 (0,2 pct. højere). Globalt falder mælkeindvejningen stadig.

For grisekød er noteringen steget på det seneste og er aktuelt på 12.40 kr./kg. De høje priser på gødning,

foder og energi betyder, at de danske griseproducenter har behov for en notering på 14-15 kr./kg. for at

opnå break-even på slagtesvin. Smågrisenoteringen er også steget hvilket skal ses i lyset af en bedre

efterspørgsel fra Tyskland. Årsagen til den stigende notering for slagtesvin i august måned skal findes i

en kombination af lave slagtninger af svin i Europa og en bedre eksport af grisekød ud af EU. På efter-

spørgselssiden har der de seneste måneder været en bedre interesse fra en række asiatiske markeder.

Kina kom i juli og august 2022 tilbage i markedet med nogle store ordrer, og fra øvrige asiatiske marke-

der har man også set en bedre efterspørgsel den seneste tid. Den øgede kinesiske efterspørgsel de seneste

måneder hænger formentlig sammen med, at man i Kina har behov for grisekød til statens strategiske

lagre af grisekød. Myndighederne i Kina har besluttet, at man i september 2022 vil frigive grisekød fra

statens strategiske lagre med det formål at dæmpe kinesiske prisstigninger for grisekød. I Polen og Tysk-

land fortsætter smittespredningen med afrikansk svinepest. Det seneste har fund af afrikansk svinepest

i Piemonte i Norditalien øget presset på sektoren. Svinekød fra Tyskland udgør 24 pct. af EU’s samlede

eksport af svinekød. Juli tællingen i 2022 i Danmark viser et fald i den dansk bestand på

–

7,5 pct.

sammenlignet med samme tælling sidste år. Når det gælder 2023, er der udsigt til fortsat fald i EU-

produktionen af grisekød. Til gengæld er der i 2023 udsigt til en stigende konkurrence på verdensmar-

kedet for grisekød. Efter en længere periode med underskud i svineproduktionen har kinesiske svine-

producenter siden juni 2022 tjent penge. Dette vil formentlig betyde, at den kinesiske produktion igen

vil stige, når man kommer et stykke ind i 2023. Og dermed kan der forventes en fortsat behersket kine-

sisk efterspørgsel efter grisekød i 2023. Dette bør dog ikke berøre den gode stabile kinesiske efterspørg-

sel efter biprodukter. Amerikanske og canadiske svineproducenter har været begunstiget af meget høje

svinepriser og god produktionsøkonomi i stort set hele 2022. Dette betyder, at der også er udsigt til en

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

stigende nordamerikansk svineproduktion i 2023. Og dermed øgede mængder grisekød fra USA og Ca-

nada på verdensmarkedet i 2023. Men selv med et mere presset verdensmarked bør faldet i EU-produk-

tionen af grisekød lægge en solid bund under den danske notering for slagtesvin i 2023 og sikre stignin-

ger i noteringen i foråret/sommeren 2023.

For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end 2020. Samtidigt er den gen-

nemsnitlige afregningspris steget 5-6 kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet har længe været stigende i eu-

ropæiske oksekødsektor, og efter flere år hvor den danske afregningspris har ligget lavere end de øvrige

EU-lande, har prisen i en periode ligget omkring samme niveau, som de andre EU-lande. Konsekven-

serne af Ruslands invasion af Ukraine begynder nu for alvor at påvirke hele sektoren, både i produktio-

nen og afsætningen i Danmark. Særligt de dyre udskæringer er sværere at få afsat til den nuværende

pris. Den danske kvægbestand er faldende og er i perioden marts 2021 til marts 2022 faldet med 17,6

pct. Samtidig er EU importen af oksekød stigende, sammenlignet med de to tidligere år. Dette er med til

at presse produktionsincitamentet i sektoren, foruden de stigende produktionsomkostninger, der også

begrænser den reelle indtjening for landmanden.

For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-

ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse

omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-

stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza

medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i

priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-

der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-

vid19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark

og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.

På den positive side er der nu sikret bedre adgang til det vigtigste eksportmarked i Sydkorea i tilfælde af

udbrud af fugleinfluenza, idet EU og Sydkorea har indgået en aftale om krav til dyresundhed ved import

til Sydkorea. Nu afventer at der indgås reviderede bilaterale aftaler om eksportcertifikater.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen overvåger markedssitua-

tionen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU under-

støtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 14. juli 2022 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

6. juli 2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Konsultationer mellem EU og Storbritannien om fiskerimuligheder for 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

De årlige konsultationer under Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien, der re-

gulerer de fælles fiskebestande i Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer,

er under forberedelse. EU og Storbritannien skal fastlægge fiskerimuligheder for 2023 og i fællesskab

fastsætte og fordele en samlet tilladt fangstmængde for hver af de fælles forvaltede bestande. Efter

Storbritannien pr. 1. januar 2021 er en selvstændig kyststat, dækker konsultationerne de bestande,

der i Handels- og Samarbejdsaftalen er identificeret som delte bestande, og som tidligere var EU-in-

terne bestande. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022

med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, vedtaget

i 2021. Aftalen regulerer forholdet mellem EU og Storbritannien på en række områder, herunder fiskeri,

efter Storbritannien pr. 1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat (Handels- og Samarbejdsaftalen,

anden del, sektion fem). Aftalen fastlægger, at EU og Storbritannien på fiskeriområdet samarbejder om

at sikre, at fiskeri efter fælles bestande i deres farvande er miljømæssigt bæredygtigt på lang sigt og

bidrager til at opnå økonomiske og sociale fordele. Til dette formål skal EU og Storbritannien konsultere

om fiskerimulighederne for de fælles bestande for 2023.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1.

januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejds-

aftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, samt

fastlægger en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande (Handels- og Sam-

arbejdsaftalen, bilag 35). Ændringen i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor Storbritan-

nien i perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder, fremgår ligeledes af bilag 35.

Handels- og Samarbejdsaftalen fastlægger, at EU og Storbritannien hvert år senest den 31. januar sam-

arbejder for at fastlægge tidsplanen for de årlige konsultationer med henblik på at nå til enighed om

TAC’er

for de fælles bestande. Det fremgår, at denne tidsplan skal tage hensyn til andre årlige konsul-

tationer blandt andre med kyststater, der berører den ene eller begge parter. Dette gælder for eksempel

de årlige bilaterale og trilaterale konsultationer mellem EU og Norge, samt mellem EU, Norge og Stor-

britannien om de fælles bestande i Skagerrak og Nordsøen.

Handels- og Samarbejdsaftalen specificerer, at EU og Storbritannien årligt skal afholde konsultationer

med henblik på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC’er for det følgende år for de

bestande, der er omfattet af aftalen. Ud over fastlæggelse af TAC’er kan de årlige konsultationer også

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

omfatte andre foranstaltninger til fiskeriforvaltning. Hvis der den 20. december fortsat ikke er opnået

enighed om en TAC for en bestand, der er bilateralt delt mellem EU og Storbritannien, trilateralt delte

bestande mellem EU, Norge og Storbritannien samt kyststatsbestandene makrel og blåhvilling, fastsæt-

ter hver part med virkning fra 1. januar en midlertidig TAC svarende til det niveau, der anbefales af Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

Der er ikke fastlagt langsigtede forvaltningsstrategier for de fælles bestande. Konsultationerne vil på den

baggrund tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning fra ICES om maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY), når MSY-rådgivning foreligger.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og Storbritannien. Der er iværksat beslutning om implementering af dette. Der

forventes på den baggrund ikke at være en balanceret udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og

Storbritannien, som en del af aftalen.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2023, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

For de fælles bestande er rådgivningen fra ICES for 2023 baseret på MSY-tilgangen og udgør basis for

konsultationerne.

For de vigtigste bestande i Nordsøen rådgiver ICES følgende i forhold til sidste års rådgivning:

- Kulmule +11 pct. (fangstrådgivning), (+11 pct. i forhold til TAC 2022)

- Pighvar -33 pct. (fangstrådgivning), (kan ikke beregnes, da samlet TAC for pighvar og slethvar)

- Tunge -40 pct. (fangstrådgivning), (-40 pct. i forhold til TAC 2022)

Rådgivningen for havtaske og jomfruhummer offentliggøres først den 28. oktober 2022. Rådgivningen

for visse af bestandene kan blive opdateret i november som følge af efterårets videnskabelige togt.

Landingsforpligtelsen er nu fuldt implementeret, hvilket indebærer, at udgangspunktet for TAC-niveau-

erne vil være i overensstemmelse

med ICES’ fangstrådgivning. For fælles forvaltede bestande vil EU’s

kvote af TAC ifølge Kommissionen blive reduceret efterfølgende med den andel, der udsmides (discar-

des), i overensstemmelse med den relevante discardplan.

EU’s flerårige plan for forvaltning

af demersale bestande i Nordsøen (forordning (EU) nr. 2018/973),

som blandt andet omfatter jomfruhummer, havtaske og tunge i Nordsøen, trådte i kraft i 2018. Dertil

dækker EU's flerårige plan for forvaltning af demersale bestande i Vestlige farvande (forordning (EU)

nr. 2019/472), der trådte i kraft i 2019, blandt andet kulmule. Planerne inkluderer derved bestande, som

er delt og fælles forvaltet mellem EU og Storbritannien, og finder derfor anvendelse på forhandlingerne

om fiskeriet i 2023.

Sidste år blev der først indgået en aftale om fiskerimuligheder for 2022 for de bestande, der er fælles

mellem EU og Storbritannien den 21. december 2021, hvorfor der fra årets begyndelse var fastsat mid-

lertidige TAC’er. Konsultationerne for 2023 kan forventes at være

mindre komplicerede, da det nu er

tredje gang efter Storbritannien blev en selvstændig kyststat, at der skal konsulteres om fiskerimulighe-

der.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Årets konsultationer mellem EU og Storbritannien forventes at starte den 24. oktober 2022, hvorefter

der skal være opnået enighed om kvoterne senest den 10. december 2022. Hvis der ikke kan opnås enig-

hed om kvoterne, er deadline for at sætte midlertidige kvoter den 20. december 2022.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Væsentlige ændringer i fiskerimulighederne vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerier-

hvervet. Adgangen til fiskeri i britiske farvande i 2023 for EU's fartøjer er fastlagt i Handels- og Samar-

bejdsaftalen mellem EU og Storbritannien. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet af-

hænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af

fiskerimønstre. Den bilaterale aftale med Storbritannien er, sammen med den bilaterale aftale med

Norge, samt den trilaterale aftale mellem EU, Norge og Storbritannien de fiskeriaftaler, der har størst

betydning for dansk fiskeri. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO)

fandt generelt ICES’ rådgivning for området

nogenlunde passende. DFPO mente ikke, at Nordsøen burde blive et kontroversielt emne. I forhold til

det generelle samarbejde med Storbritannien mente DFPO, at det havde udviklet sig mere positivt. Sær-

ligt i forhold til processen. I forhold til arbejdet i Specialudvalget om Fiskeri mente DFPO ikke, at Kom-

missionen havde været gode nok til håndtere situationen og involvere medlemsstaterne. Det virkede til,

at det alt for ofte var Storbritannien, som satte tonen i Specialudvalget. Hvad angår licenser fandt DFPO,

at der burde være mere gennemskuelighed. DFPO noterede sig, at Storbritannien havde travlt med at

oprette beskyttede områder (Marine Protected Areas) med henvisning til Dogger Banke. DFPO fandt

det vigtigt, at man fra dansk side pressede Kommissionen, så Kommissionen blev bedre til at håndtere

det, og der kommer en bedre proces omkring det.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) mente overordnet, at man efter Brexit har glemt

de industriarter, hvor kvoterne fastsættes på andre tidspunkter af året. DPPO fandt det derfor vigtigt, at

man kommer i en situation, hvor arterne på industriområdet igen tænkes ind i det samlede billede. Sær-

ligt set i lyset af den globale fødevarekrise. DPPO understregede, at det var en kedelig situation i forhold

til fiskeriredskabet excluderen, som kunne have været godt i forhold til det danske sperlingfiskeri.

DPPO’s indtryk var, at man ikke fra britisk side havde lyst til, at den skulle i brug. DPPO fandt det vigtigt,

at den i fremtiden kunne komme i brug.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU og

Storbritannien om fiskerimuligheder for 2023 at tilkendegive deres holdning til konsultationerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Da konsultationerne mellem EU og Storbritannien dækker mange bestande, er det vigtigt, at konsulta-

tionerne mellem EU og Storbritannien om fiskerimulighederne i 2023 afsluttes senest den 20. decem-

ber 2022, så der er klarhed om kvoterne fra årets start.

Regeringen støtter som generelt princip fastsættelse af kvoterne for 2023 på grundlag af videnskabelig

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fæl-

les fiskeripolitik samt forvaltningsplaner.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i britiske farvande. Her

vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at aftalen for 2023 de facto understøtter den fulde

adgang til fiskeri i britiske farvande, der er aftalt i Handels- og Samarbejdsaftalen.

Regeringen arbejder desuden for, at konsultationer om fiskerimuligheder, hvor fiskeriåret ikke følger

kalenderåret, færdiggøres inden fiskeriårets begyndelse, så der er klarhed om kvoterne fra fiskeriårets

start.

Regeringen arbejder for, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at landingsforpligtelsen i EU

er fuldt implementeret.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og Storbritannien samt

mellem kyststater om fiskerimuligheder for 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

De årlige konsultationer om aftaler mellem EU og Norge, samt mellem EU, Norge og Storbritannien,

der regulerer fælles fiskebestande i Nordsøen og Skagerrak, samt udveksling mellem EU og Norge af

fiskerimuligheder i Nordsøen og andre farvande er under forberedelse. EU og Norge, samt EU, Norge

og Storbritannien skal fastlægge fiskerimuligheder for 2022 og i fællesskab fastsætte og fordele en

samlet tilladt fangstmængde for hver af de fælles forvaltede bestande. Efter Storbritannien pr. 1. ja-

nuar 2021 er en selvstændig kyststat, skal de fiskerimuligheder i Nordsøen, der tidligere blev fastsat

mellem EU og Norge alene, nu fastsættes mellem EU, Norge og Storbritannien, som en trilateral aftale.

Fiskerimulighederne i Skagerrak fastsættes fortsat mellem EU og Norge, som en bilateral aftale. Sa-

gen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978 ind-

gået to årlige kvote-aftaler

(”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande

i Nordsøen og i Skagerrak.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Efter Storbritannien pr. 1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat skal de fiskerimuligheder i Nord-

søen, der tidligere blev fastsat mellem EU og Norge alene, nu fastsættes mellem EU, Norge og Storbri-

tannien, som en trilateral aftale. Fiskerimulighederne for de fælles bestande i Nordsøen blev for 2021

for første gang indgået som en trilateral aftale. Fiskerimulighederne for en række bestande i Skagerrak

fastsættes fortsat mellem EU og Norge, som en bilateral aftale. Der er tale om aftaler, som sikrer en

fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveks-

ling mellem EU og Norge af kvoter for en række ikke fælles forvaltede eller eksklusive bestande i farvan-

dene i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 med henblik på

udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

De trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og Storbritannien dækker for nærværende forvaltningen

af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte og sild). Der er endnu ikke

indgået en rammeaftale for dette fiskerisamarbejde. Forhandlinger om en rammeaftale er påbegyndt

mellem parterne i 2022. Det bilaterale fiskerisamarbejde mellem EU og Norge dækker i tillæg hertil syv

fælles bestande i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). I henholdsvis de

trilaterale og bilaterale konsultationer fastsætter parterne i fællesskab en samlet TAC

for hver af disse

bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der var tidligere for torsk, kuller, hvil-

ling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller fælles forvaltningsprincipper. Drøftelser om

nye langsigtede forvaltningsstrategier for disse arter forventes påbegyndt mellem EU, Norge og Storbri-

tannien i 2022. I 2018 aftalte EU og Norge en fælles langsigtet forvaltningsstrategi for rejer i Skagerrak

og Norske Rende i Nordsøen. Denne forvaltningsstrategi vil skulle evalueres og opdateres med nye re-

ferencepunkter, efter bestanden blev detaljeret analyseret (”benchmarked”) af ICES i begyndelsen af

2022. Arbejdet med opdateringen af forvaltningsstrategien er igangsat. Derfor er fastsættelsen af fiske-

rimuligheder for rejer for 2022 og 1. halvår 2023 baseret på en MSY tilgang.

I den bilaterale aftale mellem EU og Norge udveksles også fiskerimuligheder for visse bestande i Nord-

søen såsom brisling, havtaske, kulmule, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og ark-

tisk torsk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien fuld adgang til at fiske i hinandens

farvande i 2023. For adgangen til norske farvande aftales denne årligt, på baggrund af indgåelse af afta-

ler om fiskerimulighederne for 2023 for de fælles bestande i både Nordsøen og Skagerrak.

Af betydning for fiskeriaftalerne er også de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU, Norge, Is-

land, Grønland, Rusland og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og

makrel. EU, Norge og Færøerne havde frem til udgangen af 2020 en aftale om fastsættelse af TAC for

makrel og fordeling heraf. Island og Grønland havde ikke tiltrådt aftalen. Det er ikke lykkedes kyststa-

terne at blive enige om en ny aftale, og parterne har derfor fastsat deres kvoter unilateralt. Norge har i

2021 og 2022 forøget sin andel af makrelkvoten fra 22,5 til 35 pct. med henvisning til, at Norge ikke

længere har adgang til britiske farvande, og at den aftalte fordelingsnøgle var afhængig af adgangen til

hinandens farvande. Færøerne har med samme begrundelse hævet sin makrelandel tilsvarende (fra 12,6

til 19,6 pct.). EU og Storbritannien har i 2021 og 2022 fastsat sine kvoter i overensstemmelse med EU's

tidligere andel i trepartsaftalen. Fordelingen mellem EU og Storbritannien af EU's tidligere kvoteandel

følger Handels- og Samarbejdsaftalen.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

De senere år har kyststaterne derudover ikke opnået enighed om fordelingen af hverken atlanto-skan-

dinavisk sild eller blåhvilling. Kyststaterne har således fastsat deres kvoter unilateralt. For 2021 og 2022

var der mellem EU og Norge aftalt gensidig adgang til fiskeri af dele af egne kvoter i hinandens farvande

på de to arter.

De senere års mangel på aftaler om kvoteandele på de tre bestande har medført, at de samlede kvoter

har oversteget rådgivningen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Rådgivningen for fi-

skerimulighederne i 2023 offentliggøres den 30. september 2022. De multilaterale forhandlinger om

fiskerimulighederne for de tre bestande for 2023 finder sted i oktober-november 2022.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt sild, torsk, rødspætte, mørksej og rejer af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, kulmule og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har

hovedparten af EU’s kvote.

For alle fælles forvaltede bestande er rådgivningen fra ICES for 2023 baseret på MSY-tilgangen og udgør

basis for konsultationerne.

For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende i forhold til sidste års rådgiv-

ning:

•

Torsk +61 pct. (fangstrådgivning), (+44 pct. i forhold til TAC 2022)

•

Rødspætte +6 pct. (fangstrådgivning), (+6 pct. i forhold til TAC 2022)

•

Mørksej +19 pct. (fangstrådgivning), (+19 pct. i forhold til TAC 2022)

•

Kuller +6 pct. (fangstrådgivning), (+160 pct. i forhold til TAC 2022)

•

Sild i Nordsøen (konsum-flåden)

–

22 pct. (fangstrådgivning), (-6 pct. i forhold til TAC 2022)

Rådgivningen for visse af bestandene kan blive opdateret i november 2022, som følge af efterårets vi-

denskabelige togt.

Rådgivningen fra marts 2022 for rejer i Skagerrak og Norske Rende rådgiver om samlede fangster for

2022 på 7.712 tons og fangster for de 2 første kvartaler af 2023 på 5.882 tons. Den endelige rådgivning

for hele fangståret 2023 foreligger først i marts 2023.

Landingsforpligtelsen er nu fuldt implementeret, hvilket indebærer, at udgangspunktet for TAC-niveau-

erne vil være i overensstemmelse

med ICES’ fangstrådgivning. For fælles forvaltede bestande vil EU’s

kvote af TAC ifølge Kommissionen blive reduceret efterfølgende med den andel, der udsmides, i over-

ensstemmelse med den relevante discardplan.

EU’s flerårige plan for forvaltning af demersale

bestande (forordning 2018/973), som blandt andet om-

fatter torsk, rødspætte og kuller i Nordsøen og Skagerrak, trådte i kraft i 2018, og den finder derfor

anvendelse på forhandlingerne om fiskeriet i 2022. Planen inkluderer derved bestande, som er delt og

fælles forvaltet mellem både EU og Norge, samt mellem EU, Norge og Storbritannien.

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge og de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

Storbritannien forventes påbegyndt i første uge af november.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Væsentlige ændringer i fiskerimulighederne vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskerier-

hvervet. Adgangen til fiskeri i britiske farvande i 2023 for EU's fartøjer er fastlagt i Handels- og Samar-

bejdsaftalen mellem EU og Storbritannien. Adgangen for EU's fartøjer til at fiske i norske farvande, her-

under på de fælles bestande, er imidlertid meget vigtig, særligt for det danske demersale fiskeri. Denne

adgang skal aftales mellem EU og Norge som en del af de bilaterale konsultationer. De erhvervsøkono-

miske konsekvenser vil derfor afhænge af om der er adgang til fiskeri i norske farvande fra den 1. januar

2023. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover blandt andet afhænge af den samtidige ud-

vikling i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Den bilate-

rale aftale med Storbritannien er sammen med den bilaterale aftale med Norge, samt den trilaterale

aftale mellem EU, Norge og Storbritannien de fiskeriaftaler, der har størst betydning for dansk fiskeri.

Fiskerimulighedernes størrelse har afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindu-

strien.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) fandt, at selvom stemningen generelt ikke

havde været god i forhandlingerne mellem EU og Norge, så bidrog organisationen gerne til at sænke

konfliktniveauet. Organisationen havde en god dialog med de norske fiskere. DFPO vurderede, at der

blandt fiskere generelt var en indstilling om at finde en god løsning. Særligt set i lyset af, at norske fiskere

nu har adgang til at fiske i britiske zone. DFPO noterede sig, at det var positivt, at man startede tidligere

i år for at arbejde mod en strategi i forhold til, hvad der kan opnås. Hvad angår balancen i udvekslingen

af fiskerimuligheder i Nordsøen mente DFPO, at det var en problemstilling, Danmark stod relativt alene

med. DFPO pointerede, at

Norge og Storbritannien havde lavet en aftale, der ikke gør brug af ”others”

kvoten. Man burde fra dansk side kigge ind i, hvad der gør sig gældende i sådan en aftale, og hvilke

muligheder det kunne give. DFPO fandt, at koblingen mellem Svalbard torsk, torsk i Barentshavet og

kyststatsforhandlingerne var en udfordring. DFPO foreslog, at en mulig løsning kunne være, at i den

bilaterale aftale med Norge kom en midlertidig aftale til at fiske i hinandens farvande, selvom der ikke

var enighed om de forskellige arter. På den måde ville man allerede være et stort skridt af vejen. Slutteligt

fandt DFPO, at man burde kunne hæve kvoten for jomfruhummere i norsk område, da arten var begyndt

at vende tilbage.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) støttede

generelt DFPO’s bemærkninger. DPPO

henviste til, at der var positive elementer i fiskeriaftalen mellem EU og Storbritannien, som burde kunne

kopieres over i en aftale mellem EU og Norge. DPPO understregede, at sild var den vigtigste art for

organisationens medlemmer. Det var vigtigt med en forvaltningsplan. DPPO understregede også beho-

vet for en makrelaftale med Norge, så hvis den kunne komme med ville det være positivt. Det er vigtigt

for DPPO, at man kommer i gang med at kigge på indholdet i aftalerne.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Marine Ingredients Denmark (MID)

støttede DPPO’s bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU og

Norge, samt mellem EU, Norge og Storbritannien om fiskerimuligheder for 2023 at tilkendegive deres

holdning til konsultationerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at de bilaterale konsultationer mellem EU og Norge og de trilaterale kon-

sultationer mellem EU, Norge og Storbritannien om fiskerimulighederne i 2023 afsluttes i 2022, så fi-

skeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Ligeledes lægger regeringen vægt på, at de

multilaterale kyststatsforhandlinger afsluttes i 2022 for så vidt angår fastsættelse af fiskerimuligheder.

Regeringen lægger vægt på, at kvoterne for 2023 som generelt princip fastsættes på grundlag af viden-

skabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles

fiskeripolitik samt forvaltningsplaner og -strategier.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande. Her

vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at un-

derstøtte et blandet demersalt fiskeri i norsk farvand. Regeringen arbejder derfor for at optimere de

traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, kulmule, lange og ”andre arter” i norsk zone.

Regeringen arbejder for, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at landingsforpligtelsen i EU

er fuldt implementeret.

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringes ved,

at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet til at

tilbyde EU, og at betalingen herfor tilpasses i lyset af, at Storbritannien ikke længere er en del af EU, og

overvejende sker ved overførsler fra farvandsområder uden for Nordsøen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2022/109 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande

og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande for så vidt angår makrel

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til ændring af Rådets forordning (EU) 2022/109 om

fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gæl-

dende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande for så vidt angår makrel. Forsla-

get forventes at indeholde en omfordeling af de fiskerimuligheder efter makrel, der i tidligere år har

været allokeret til Danmark i norsk farvand. Den foreslåede fordeling forventes ikke fuldt ud at fast-

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

holde de danske fiskerimuligheder for makrel. Forslaget forventes at kunne have væsentlige erhvervs-

økonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark og EU.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til ændring af Rådets forordning (EU) 2022/109 om fast-

sættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalifi-

ceret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022, men for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

EU har en makrelkvote i norske farvande. Kvoten er 100 pct. allokeret til Danmark. Hverken i 2021 eller

2022 er det lykkedes EU og Norge at blive enige om forvaltningen af makrel, herunder adgang til fiskeri

af makrel i hinandens farvand. Derfor har EU og dermed Danmark ikke adgang til at fiske makrel i

norske farvande. For 2022 er kvoten i norske farvande derfor ikke uddelt. Det drejer sig om 12.460 tons.

Forslaget har til formål at fastlægge fiskerimulighederne for 2022 for den tidligere makrelkvote i norske

farvande i ICES område 2a og 4a. Fordelingen gælder alene for 2022, men forventes at skabe præcedens

for fordelingen i de år, hvor der ikke foreligger en adgangsaftale om makrel mellem EU og Norge.

På baggrund af Kommissionens hovedkonklusioner og juridiske betragtninger fremlagt i en nylig ana-

lyse forventes Kommissionen at fremlægge et forslag, der kun i begrænset omfang tilgodeser danske

fiskeriinteresser i den pågældende makrelkvote.

Bestanden af makrel i det Nordøstlige Atlanterhav vandrer over store afstande og forvaltes af de kontra-

herende stater i Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC). Inden for EU for-

deles EU's kvoteandel til medlemsstater i henhold til princippet om ”relativ stabilitet”. Der har været få

justeringer af makrelfordelingen blandt EU’s medlemsstater gennem årene. Ved Brexit blev den britiske

kvoteandel separeret fra EU’s andel. Storbritannien

blev i den sammenhæng tildelt en større kvoteandel

for visse bestande, herunder makrel i de vestlige farvande som led i Brexit-aftalen. Danmark har histo-

risk fisket makrel i norske farvande. Dette er dokumenteret tilbage til før 1983, hvor kvotefordelingen

ved relativ stabilitet mellem EU's medlemsstater blev fastlagt.

Da der i 2021 ikke var en aftale mellem EU og Norge om forvaltningen af makrel, herunder adgang til at

fiske i norske farvande, blev der behov for at justere forordningen om fiskerimuligheder for 2021. Dette

var nødvendigt for at fiskerimulighederne kunne anvendes. Kommissionen fremlagde forud for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. oktober 2021 gennem et non-paper forslag om, at kvoten for

2021 kunne fiskes i EU- og britiske farvande af Nordsøen. Imidlertid stillede Irland spørgsmålstegn ved

denne løsning. Fra dansk side blev det fremført, at kvoten i norske farvande er en del af dansk relativ

stabilitet for makrel, hvorfor mængden skal allokeres fuldt ud til Danmark, uanset om der er en adgangs-

aftale eller ej. Dette betyder set fra dansk side, at såfremt der ikke er en aftale, skal mængden kunne

fiskes af Danmark uden for norske farvande. Løsningen for fiskeriet i 2021 blev, at Danmark kunne fiske

mængden i EU-farvande og britiske farvande af Nordsøen.

Som en del af denne løsning blev der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i oktober 2021 afgivet en fælles

erklæring fra Rådet og Kommissionen, der opfordrer parterne til at fremlægge relevant information om

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

makrelkvoten i norske farvande. På et efterfølgende rådsmøde (landbrug og fiskeri) i december 2021

bekræftede Kommissionen og Rådet, at der var behov for en vurdering af alle relevante elementer med

henblik på, at Kommissionen skulle foreslå en metodik til tildeling og fordeling af de pågældende fiske-

rimuligheder. Irland, Sverige, Spanien og Danmark har fremsendt sådan information.

Kommissionen fremlagde den 3. juni 2022 en analyse med hovedkonklusioner og juridiske betragtnin-

ger vedr. tildeling af fiskerimuligheder for makrel i det pågældende område. I notatet konkluderes

blandt andet, at det lader til, at den pågældende kvote er et led i overførsel af kvote mellem EU og Norge,

og at overførslen synes at stamme fra de vestlige farvande (den Engelske Kanal, omkring Irland og vest

for Storbritannien). I notatet anerkender Kommissionen også Danmarks historiske fiskeri af makrel i

norske farvande. Notatet har været drøftet på teknisk niveau, hvor alene medlemsstater med direkte

interesse i sagen har deltaget aktivt i drøftelserne. Rådets Juridiske Tjeneste har ikke på skrift forholdt

sig til Kommissionens notat.

Kommissionen forventes desuden at fremlægge et dokument med forslag til forskellige løsningsmulig-

heder forud for rådsmødet (landbug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2022. Løsningsmulighederne for-

ventes i varierende grad at inkludere kvoter til Danmark.

Kvotefordelingen for fiskeriet af den pågældende kvote i 2022 har afventet en løsning på problemstil-

lingen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ingen statsfinan-

sielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s

budget.

Forslaget kan have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det danske fiskerierhverv. Afreg-

ningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca. 137 mio. kr. Ved samme

kilopris i 2022 vil værdien af kvoten på 12.460 tons være ca. 128 mio.kr. Kvoten udgør ca. 40 pct. af

Danmarks samlede makrelkvote.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) mente overordnet, at det var en ærgerlig situation.

DPPO bemærkede, at man allerede før Brexit havde påpeget, at danske fiskere også efter Brexit skulle

sikres samme fiskerirettigheder. Makrelkvoten har været dansk længe før vedtagelsen af den fælles fi-

skeripolitik i EU, og DPPO fandt det beklageligt, at der var skabt usikkerhed om kvoten, herunder at der

var tanker om en fast ny kvote. DPPO understregede, at det er en historisk dansk makrelkvote, hvorfor

det ikke skal betegnes som en nedgang i en kvote, men en permanent ændring, såfremt Danmark ikke

beholder hele kvoten. DPPO fandt det bekymrende i et større perspektiv, hvis enkelte medlemsstater

går ind og udfordrer relativ stabilitet. Brexit-reserven var netop sat i verden for at udbedre skaden efter

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Brexit, hvilket DPPO mente, at nogle medlemsstater havde misforstået. Hvis den interne makrelforde-

ling i EU lander et sted, hvor danske fiskere ikke beholder 100 pct. af den danske makrelkvote, så var

det DPPO’s forventning, at det kvotetab

var direkte forbundet med Brexit, hvorfor det skulle kompen-

seres som en del af den danske udmøntning af Brexit-reserven. DPPO fandt det positivt, at regeringen

går efter igen at have kvoten i norske farvande, når der på ny foreligger en adgangsaftale med Norge.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) støttede DPPO’s bemærkninger. DFPO be-

mærkede, at problemstillingen illustrerer, at der i udmøntningen af Brexit-reserven skal kompenseres

for tabte fiskerirettigheder generelt i norske farvande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstaters holdning til forslaget kendes ikke. Det forventes, at medlemsstater, der ikke er

direkte berørt, i vidt omfang vil bakke op om en løsning, som Kommissionen foreslår.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af fiskeri-

mulighederne i EU, herunder for makrel. Det er også meget vigtigt, at danske fiskere får mulighed for at

fiske kvoten i andre farvande, indtil der foreligger en aftale med Norge.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark ikke skal betale for Irlands utilfredshed med Brexit-aftalen,

særligt da Brexit-reserven allerede er allokeret til medlemsstaterne som kompensation for tabte fiskeri-

muligheder.

Regeringen finder det vigtigt, at Danmarks historiske fiskerirettigheder til makrelfiskeri i norsk farvand

anerkendes.

Regeringen arbejder for, at danske fiskere igen får adgang til fiskeri efter makrel i norsk farvand.

Regeringen finder det essentielt, at kvoten til makrelfiskeri i norsk farvand i ICES område 2a og 4a

(MAC/2A4A-N) genindføres med 100 pct. allokering til Danmark, så snart der opnås adgang for danske

fiskere til fiskeri efter makrel i norsk farvand.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om fiskerimuligheder for 2022 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 10. december 2021 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021, jf. samle-

notat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2021.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

(EU) 2020/1706 for så vidt angår medtagelse af autonome EU-toldkontingenter

for visse fiskevarer

KOM (2022) 429

Ny notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU)

2020/1706 for så vidt angår videreførelse af visse autonome EU-toldkontingenter for visse fiskevarer

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

for perioden 2021-23, som ellers udløber 31. oktober 2022. Hensigten er at sikre passende forsynings-

vilkår for EU's fiskeforarbejdningsindustri. Forslaget forlænger primært toldkontingenter for silde-

produkter, som er vigtige for dansk fiskeriforarbejdningsindustri. En vedtagelse af forslaget skønnes

ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 429 af 31. august 2022 fremsendt forslag til Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EU) 2020/1706 for så vidt angår medtagelse af autonome EU-toldkon-

tingenter for visse fiskevarer. Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2022 i en dansk sprogud-

gave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 31 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022, men for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Rådets forordning (EU) 2020/1706 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for

visse fiskevarer for perioden 2021-23 blev vedtaget den 13. november 2020. Forordningens formål er at

sikre konkurrenceevnen for EU’s forarbejdningsindustri og for at undgå at skade EU’s produktion af

fiskevarer ved at sikre, at der er tilstrækkelige forsyninger af fiskevarer.

De bilaterale tillægsprotokoller med Island og Norge, hvori der er fastsat kontingenter for visse fisk og

fiskevarer, udløb den 30. april 2021. Der blev vedtaget en ændring af forordningen den 19. juli 2021 for

at afhjælpe konsekvenserne af Storbritanniens udtrædelse af EU i forhold til tabet af de britiske oversø-

iske lande og territoriers præferencestatus og for at afhjælpe konsekvenserne af udløbet af de bilaterale

tillægsprotokoller med Norge og Island. De kontingenter, der blev vedtaget med henvisning til tillægs-

protokoller med Norge og Island, udløber den 31. oktober 2022.

Da forhandlingerne om tillægsprotokoller med Norge og Island ikke er afsluttet, finder Kommissionen,

at det kan skabe mangel på toldfrie fiskevarer til forarbejdning i EU.

Kommissionen finder det derfor nødvendigt at forlænge gyldigheden af disse kontingenter indtil udløbet

af anvendelsen af forordning 2020/1706. Det vil sige den 31. december 2023.

Forslaget indeholder forlængelse af kontingenter for kryddersild, frossen sild, frosne sildefileter og sil-

delapper og filet af rødfisk og frossen fisk af forskellige arter. Alle kontingenter er fastsat til kontingent-

sats 0 pct. Det vil sige toldfri.

Forslaget indeholder forlængelse af toldkontingenter for følgende arter i perioden 1. november 2022 til

31. december 2023:

•

Sild konserveret i saltlage (drænet nettovægt): 17.500 tons.

•

Sild af arterne Clupea harengus, Clupea pallasii (til forarbejdning) (frossen): 11.670 tons.

•

Sildefileter og sildelapper af arterne Clupea harengus, Clupea pallasii (frossen): 29.170 tons.

•

Diverse arter frossen fisk til forarbejdning: 3.850 tons.

•

Filet af rødfisk: 1.520 tons.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Rådsmøde nr. 3895 (landbrug og fiskeri) den 26. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/9-22

Nærhedsprincippet

Toldsatserne i den fælles toldtarif falder under EU’s enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor

ikke anvendelse.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser, men vil have visse statsfi-

nansielle konsekvenser for så vidt angår indvirkninger af en manglende indtægt fra told på EU-budget-

tet, som i stedet afløses af toldpræferencer og konkurrencedygtige

råvarer for EU’s fiskeforarbejdnings-

industri. Forordningen om autonome toldkontingenter støtter desuden væksten og opretholder beskæf-

tigelsen i sektoren, samtidig med, at den giver forbrugerne en stabil forsyning til en rimelig pris og ska-

ber en værditilvækst for forarbejdningsindustrien.

Forslaget indeholder væsentlige kontingenter for sild for Danmark, som skal sikre råvareforsyningen til

den danske forarbejdningsindustri.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danish Seafood Association støtter forslaget, hvor særligt sild i lage er interessant for den danske forar-

bejdningsindustri. Danish Seafood Association ønsker endvidere en øgning af toldkontingentet for Jor-

dani-rejer til 4.000 tons, da de nuværende kvoter var opbrugt allerede i januar 2022. DSA oplyser, at

fiskeforarbejdningsindustrien gerne ville importere mere under toldkontingentet, da importen ellers

pålægges 20 pct. told. I forhold til de grønlandske fiskeriinteresser bemærker Danish Seafood Associa-

tion, at der er en nedgang i importen af borealis-rejer, hvorfor industrien ser et behov for øget import af

Jordani-rejer under toldkontingentet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for liberaliseringer af told- og markedsadgang fra tredjelande med det for-

mål at sikre helt afgørende og stabile forsyninger af råvarer til den danske fiskeforarbejdningsindustri

under hensyntagen til bæredygtige vilkår, økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Regeringen støtter forlængelse af toldkontingenter for sild for at tage højde for, at de bilaterale tillægs-

protokoller med Island og Norge, hvori der er fastsat kontingenter for visse fisk og fiskevarer, endnu

ikke er fornyet.

Regeringen støtter, at forordningen om nødvendigt tillægges tilbagevirkende kraft med henblik på at

undgå konsekvenserne af udløbet af de bilaterale tillægsprotokoller med Norge og Island.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.