Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3898 - økofin Bilag 1
Offentligt

22. september 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. oktober 2022

Forslag om ændring af regler om værdipapircentraler

(CSD’er)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

REPowerEU-finansieringsforslag

KOM(2022)231

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Status på de høje energipriser og det finansielle marked

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Økonomisk genopretning i EU: Rådsimplementerende beslutning vedr. Ne-

derlandenes genopretningsplan samt statusrapport

KOM(2020)408, KOM(2022)469, KOM(2022)383

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Forberedelse af G20- og IMF-møder 12.-14. oktober 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådskonklusioner om international klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

EU toldmyndighedernes fremtidige fiskale og ikke-fiskale rolle

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkom-

pensationsordninger (SURE)

KOM(2022) 476 og KOM(2022) 479

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 2 af 61

Dagsordenspunkt 1:

Forslag om ændring af

værdipapircentraler (CSD’er)

regler

KOM (2022) 120

1. Resume

Kommissionen præsenterede den 16. marts 2022 et forslag om ændring af regler om værdipapir-

centraler (CSDR). Værdipapircentraler står for at afvikle handel med værdipapirer, dvs. sørger

for at en køber modtager købte værdipapirer fra sælger mod den aftalte betaling. Forslaget er et

element i kapitalmarkedsunionen i EU, der har til formål at forbedre vilkårene for investeringer

via kapitalmarkederne i EU.

Formålet med forslaget er at opnå en mere ensartet regulering af afviklingen af handel med værdi-

papirer,

der foretages af værdipapircentraler (CSD’er), herunder sikre mere ensartede og proporti-

onale rammer for tilladelse til at drive grænseoverskridende virksomhed

og tilsyn med CSD’er.

Forslaget lægger også op til ændringer i krav til CSD’er etableret i tredjelande,

som driver virk-

somhed i EU.

Regeringen støtter generelt forslaget, der dels omfatter ændringer, der vurderes nødvendige for at få

gældende regler til at fungere i praksis, og dels har til formål at skabe ensartet tilsynspraksis i

EU. Regeringen støtter også forslaget om et styrket tilsynssamarbejde for værdipapircentraler med

aktiviteter i flere EU-lande.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 4. oktober 2022. Formandskabet har ikke fremlagt

et kompromisforslag, men der ventes lagt op til enighed i efteråret 2022.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om forslaget sendt til Folketingets Europaudvalg

2. maj 2022.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 16. marts 2022 et forslag om ændringer til forordning

om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og

om værdipapircentraler (”Central

Securities Depositories

Regulation” –

CSDR).

CSDR fastsætter fælles EU-regler for afviklingen af handel med værdipapirer (ak-

tier, obligationer, mv.), dvs. udvekslingen af værdipapirer fra sælger til køber til gen-

gæld for penge, og regulerer samtidig de virksomheder, der driver de systemer, hvor

værdipapirafviklingen, finder sted

–

såkaldte værdipapircentraler (”Central Securi-

ties Depositories” – CSD’er). Forordningen skal også sikre en konsekvent regule-

ring af afviklingssystemer og afviklingsprocesser for handel med værdipapirer for

at supplere og fremme TARGET2-Securities (T2S), som er en europæisk platform

for værdipapirafvikling forankret i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Selve afviklingen af en handel med værdipapirer består af en udveksling af værdipa-

pirer og penge mellem køber og sælger,

jf. figur 1.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 3 af 61

Figur 1

Aktører ved værdipapirafvikling

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

Selve handlen sker typisk på en børs, som er en markedsplads for handel med vær-

dipapirer. Privatinvestorer har ikke direkte adgang til en børs, og handlen sker der-

for igennem en børsmægler, bank og/eller handelsplatform. Ved indgåelse af en

handel (modtagelse af købs- og salgsordrer) indrapporterer køber og sælgers

bank/mægler handlen til CSD’en,

som afvikler handlen og overfører værdipapi-

rerne fra sælgers depot til købers depot mod betaling i penge fra køber til sælger.

Fsva. udvekslingen af penge spiller centralbanken en vigtig rolle, idet centralban-

kens betalingssystem anvendes til at gennemføre udvekslingen af penge på de del-

tagende bankers/mægleres konti hos centralbanken. Det betyder i praksis, at købe-

ren handler hos og betaler penge til sin bank/mægler, men selve udvekslingen af

penge ifm. afviklingen af handlen sker via købers og sælgers bankers konti hos cen-

tralbanken. I denne forbindelse kommunikerer CSD’en og centralbankens systemer

for at sikre, at udvekslingen af værdipapirer hos CSD’en og udvekslingen af penge

hos centralbanken sker på samme tid.

De nuværende regler indebærer som udgangspunkt, at de penge, der anvendes ved

afviklingen af handel med værdipapirer, skal komme fra konti oprettet hos en cen-

tralbank. Hvis dette ikke er praktisk muligt, kan CSD’er med en accessorisk bank-

tilladelse (dvs. en tilladelse til bl.a. at stille kredit og likviditet til rådighed ifm. ud-

vekslingen af penge ved handel af værdipapirer) vælge at afvikle kontantbetalingerne

igennem egne konti. CSD’er uden en banktilladelse har ikke denne mulighed, og

afviklingen af penge ifm. en værdipapirhandel kan for disse

CSD’er ske via konti

oprettet hos almindelige banker/kreditinstitutter, hvis værdien af kontantafviklin-

gen er mindre end nogle fastsatte grænseværdier i CSDR. Kontantafviklinger med

en værdi over grænseværdierne foregår via centralbanken.

Som privat investor afvikles handel af værdipapirer på en værdipapircentral. Euro-

next Securities Copenhagen (det tidligere VP Securities) er CSD i Danmark og va-

retager afviklingen af handel med danske værdipapirer for private investorer. Vær-

dipapircentraler i EU-landene kan i dag outsource afviklingen af værdipapirhandel

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 4 af 61

til T2S. Professionelle aktørers indbyrdes værdipapirhandler afvikles på T2S, hvor

Nationalbanken stiller danske kroner til rådighed for værdipapirafviklingen.

Under gældende regler er CSD’er som udgangspunkt

underlagt de samme krav til

tilsyn og risikostyring, uanset om de selv står for deres kerneaktiviteter, eller de

outsourcer dem til en privat virksomhed. Det gælder

bl.a. kravene til, at CSD’en

skal have fuldt indblik i alle risici forbundet med den praktiske håndtering af handel

med værdipapirer (bl.a. risici for tekniske fejl, som kan forhindre afviklingen i at

finde sted). Outsources afviklingen af værdipapirhandler derimod til en offentlig

enhed, som det er tilfældet med outsourcing til T2S, finder disse regler ikke anven-

delse, men erstattes af særlige retlige, reguleringsmæssige og operationelle rammer,

aftalt i fællesskab og formaliseret af den offentlige myndighed i form af T2S og den

relevante værdipapircentral og accepteret af de kompetente myndigheder

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at opnå en højere grad af ensartet regulering af værdipa-

pirafviklingen samt ensartede rammer for tilladelse til

og tilsyn med CSD’er,

så ram-

merne bliver mere proportionale og effektive, end under de nuværende regler. Her-

udover er formålet at styrke konkurrencen

blandt CSD’er.

Forslaget skal løse udfordringerne i den eksisterende lovgivning med at nå målet

om at understøtte et fælles indre marked for CSD-ydelser, bl.a. ved at minimere

hindringerne for grænseoverskridende værdipapirafvikling. Derudover har Kom-

missionen set et behov for at revidere en del af reglerne om afviklingsdisciplin før

de træder i kraft. Med afviklingsdisciplin menes foranstaltninger til forebyggelse og

håndtering af afviklingsfejl ved værdipapirhandel.

Tabel 1 giver et overblik over Kommissionens forslag til revision af CSDR. For-

mandskabet har endnu ikke fremlagt et kompromisforslag.

Tabel 1

Forordning om værdipapircentraler (CSDR)

–

gældende regler og Kommisionens forslag

Regler

Dækningskøb ved manglende

levering af værdipapirer

Regler i dag

Kommissionens forslag

Dækningskøb skal først skal være

et krav, hvis Kommissionen konsta-

terer, at afviklingen i en bestemt

klasse af værdipapirer, fx aktier,

ikke fungerer tilfredsstillende over

en længere periode.

Introduktion af videregivelsesord-

ning til at sikre, at det kun er de en-

delige købere og sælgere, der skal

gennemføre dækningskøb.

Notifikationsordning, hvor

myndighederne i et værtsland ikke

kan afvise

en CSD’s ønske om at

udøve grænseoverskridende

virksomhed i landet.

Forenkling af regler for

CDS’ers grænseoverskridende

virksomhed

Dækningskøb er

obligatorisk ved mang-

lende levering.

Dækningskøbet gælder

alle led i en kæde af trans-

aktioner ifm. en værdipa-

pirhandel.

Reglerne er ikke trådt i

kraft pga. uafklarede

spørgsmål til bl.a. anven-

delsesområdet.

Anmodningsording:

Nationale

tilsynsmyndigheder har i

dag mulighed for at afvise

en CSD’s ønske om udøve

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 5 af 61

Tabel 1

Forordning om værdipapircentraler (CSDR)

–

gældende regler og Kommisionens forslag

grænseoverskriende

virksomhed i værtslandet.

Mulighed for at etablere

tilsynssamarbejde

(tilsynskollegier).

Tilsynskollegier og øget

samarbejde mellem nationale

tilsynsmyndigheder

Mulighed for banklignende

accessorisk virksomhed

Anvendelse af penge ifm.

værdipapirafvikling

Tredjelands-CSD’er

CSD’en (med banktilla-

delse) kan

kun levere banklignende

ydelser til egne kunder.

Penge skal afvikles i konti

oprettet hos en

cenntralbank, hvis muligt.

Betalinger kan afvikles

med penge fra konti

oprettet hos almindelige

banker, hvis den samlede

betalingsværdi er mindre

end nogle fastsatte græn-

seværdier.

Skal søge ESMA om tilla-

delse til at levere to af

CSD’ernes kernydelser;

opbevaring og udstedelse

af værdipapirer i EU, men

kan levere ydelserne,

mens ansøgningen be-

handles.

Har i dag fri adgang til at

afvikle handel med værdi-

papirer, som er underlagt

lovgivningen i et EU-land.

Forpligtigelse for myndighederne til

at etablere samarbejde i tilsynskol-

legier, hvis CSD’er i de pågældende

myndigheders lande indgår

i samme koncern og/eller, der ud-

øves grænseoverskridende virk-

somhed mellem CSD’er i de pågæl-

dende lande.

CSD’er, som har en banktilladelse,

gives adgang til at levere ydelserne

til

andre CSD’er.

EBA gives mandat til at revidere

grænseværdier for, hvor meget en

CSD uden banktilladelse kan afvikle

i penge fra konti oprettet hos

almindelige banker.

Fastsætte en overgangsordning,

som udløber tre år efter, revisionen

af CSDR er vedtaget. Herefter kan

tredjelands-CSD’er ikke levere

opbevaring og udstedelse af

værdipapirer inden for EU, før de får

en tilladelse fra ESMA.

Indførelse af forpligtigelse til at give

såvel ESMA som de enkelte EU-

lande et overblik over omfanget af

afviklinger af handler.

Anm.: Tabellen afspejler formandskabets forslag fremlagt i marts 2022.

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

3.1 Ændringer i reglerne om afviklingsdisciplin

Kommissionen foreslår at ændre regelsættet om afviklingsdisciplin, som omhandler

en forpligtelse for køberen ifm. en værdipapirhandel til at foretage et obligatorisk

dækningskøb i tilfælde af manglende levering af værdipapirerne fra sælger. Et dæk-

ningskøb indebærer, at en køber, der ikke får leveret værdipapirerne, som vedkom-

mende har købt, via en agent skal

købe værdipapirerne andet sted (”buy-in”).

Den

misligholdende part (sælgeren) skal samtidig betale en eventuel difference til køber.

Kommissionens delegerede retsakt om regelsættet for afviklingsdisciplin har kun

fundet delvis anvendelse siden 1. februar 2022, idet der har vist sig et behov for

bl.a. at afgrænse anvendelsesområdet af forpligtigelsen til dækningskøb, fx hvilke

parter og transaktioner der er omfattet, samt hvem der kan hjælpe køberen med at

udføre dækningskøbet, før reglerne for dækningskøb kan træde i kraft.

Kommissionen foreslår konkret en tilgang, hvor dækningskøb først skal være et

krav, hvis Kommissionen konstaterer, at afviklingen i en bestemt klasse af værdipa-

pirer, fx aktier, fortsat ikke fungerer tilfredsstillende over en længere periode. Der-

udover foreslår Kommissionen at indføre en såkaldt videregivelsesordning for dæk-

ningskøb. Værdipapirhandler består ofte af en længere kæde af transaktioner, og

videregivelsesordningen skal sikre, at det kun er den endelige køber og sælger af

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 6 af 61

værdipapirerne (hhv. ”køber” og ”sælger” i figur 1), som skal gennemføre et dæk-

ningskøb ved manglende levering.

Derudover foreslår Kommissionen at ændre reglerne for beregningen af bøder for

afviklingsfejl og specifikation af, hvem en fejl kan tilregnes. I dag er det muligt for

værdipapircentraler at give bøder i tilfælde af afviklingsfejl via en bødeordning. Bø-

deordningen indebærer, at værdipapircentralen dagligt overvåger fejl i værdipapir-

afviklingen.

En gang om måneden laver CSD’en en opgørelse af månedens bøder

for manglende eller for sen levering af værdipapirer, som opkræves hos de enkelte

deltagere i afviklingen af handelen med værdipapirer (som alle er finansielle institu-

tioner).

Kommissionen foreslår, at den får beføjelser til at revidere en delegeret retsakt om

afviklingsdisciplin samt vedtage delegerede retsakter om beregningen af bøder for

afviklingsfejl og specifikation af, hvornår en fejl kan tilregnes deltagerne.

3.2 Ændring relateret til CSD’er

Kommissionen foreslår at forenkle reglerne for, at CSD’er kan drive grænseover-

skridende virksomhed via den såkaldte EU-pasordning. Ordningen indebærer, at en

værdipapircentral med tilladelse i henhold til CSDR kan udøve grænseoverskri-

dende virksomhed på baggrund af tilladelsen fra hjemlandets myndigheder.

Kommissionen foreslår at ændre den nuværende anmodningsordning, hvor myn-

dighederne i et værtsland kan afvise en CSD’s anmodning om at udøve grænseover-

skridende virksomhed i værtslandet, til en notifikationsordning, hvor man ikke kan

afvise en anmodning fra en værdipapircentral med tilladelse i henhold til CSDR.

Hensigten er at forøge den grænseoverskridende afvikling og styrke konkurrencen

blandt CSD’er

Kommissionen foreslår hertil at forbedre samarbejdet mellem nationale tilsynsmyn-

digheder ved at fastsætte en forpligtelse til at etablere tilsynskollegier. Tilsynskolle-

gier er et forum af tilsynsmyndigheder i de EU-lande, hvor en finansiel virksomhed

(i det her tilfælde en CSD) udøver virksomhed. Kollegiet koordinerer tilsyn og ud-

veksler information.

Derudover foreslår Kommissionen, at CSD’erne skal have bedre mulighed for

ad-

gang til banklignende accessorisk virksomhed, dvs. adgang til at tilbyde ydelser, der

normalt er forbeholdt almindelige banker (det drejer sig her primært om at stille

kredit og likviditet til rådighed ifm. udvekslingen af penge i en værdipapirhandel,

jf.

figur 1).

Muligheden for at stille kredit og likviditet til rådighed kræver en banktilla-

delse,

og Kommissionen foreslår, at de CSD’er som i dag har en banktilladelse skal

have adgang til at levere disse ydelser til andre CSD’er.

Med en notifikationsordning vil myndighederne i CSD’ens hjemland underrette værtlandets myndigheder om

CSD’ens ønske om at udøve grænseoverskridende virksomhed i værtslandet, som ikke kan afvises. Myndighe-

derne i CSD’ens hjemland kan dog afslå at videresende

en notifikation til et værtsland, hvis der er tvivl om,

hvorvidt CSD’en er tilstrækkeligt robust til at kunne håndtere det nye marked. CSD’en vil i så fald ikke kunne

drive virksomhed i værtslandet.

Der er 26 CSD’er i EU, jf. Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 7 af 61

Herudover betyder de nuværende regler i praksis, at en CSD, som ikke har en bank-

tilladelse, har begrænset adgang til at udbyde afvikling i anden valuta end den, som

udstedes i den centralbank, som den har oprettet konti hos. CSDR fastsætter således

nogle grænseværdier for, hvor meget en CSD uden banktilladelse kan afvikle i

penge, som kommer fra en konto i det almindelige banksystem. Kommissionen

foreslår derfor, at give Den europæiske tilsynsmyndighed for kreditinstitutter

(EBA), Det europæiske systemiske risikoråd (ESRB) og Den europæiske tilsyns-

myndighed for værdipapirer og markeder (ESMA) et mandat til at øge grænsevær-

dierne for betaling i penge fra almindelige banker. Det vil ifølge Kommissionen

stille de nuværende CSD’er

i EU mere lige i forhold til at kunne tilbyde afvikling i

flere valutaer og dermed give CSD’er bedre muligheder for at konkurrere.

Tredjelands-CSD’er

Kommissionen foreslår at give CSD’er hjemmehørende i lande uden for EU (tred-

jelands-CSD’er),

der leverer

afvikling af handel med værdipapirer inden for EU, en

forpligtelse til at notificere ESMA om aktiviteterne. Det skal medvirke til at give

såvel ESMA som de enkelte EU-lande et overblik over omfanget af tredjelands-

CSD’er.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag. Europa-Parlamentet har i 2020

vedtaget en rapport om den videre udvikling af kapitalmarkedsunionen, hvori man

har opfordret til at se nærmere på og udtrykt støtte til de områder og tiltag, der er

omfattet i Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da udfordringerne

stammer fra uklare og besværlige krav i den gældende CSD-forordning, som alene

kan ændres ved et forslag på EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at ensartet regulering og tilsyn

med CSD’er bedst sikres

ved en ændring af gældende forordning og finder på den

baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

CSDR er en forordning med direkte virkning og er dermed gældende uden yderli-

gere implementering i dansk ret. Det gælder også for delegerede forordninger, som

Kommissionen har fastsat i medfør af CSDR.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 8 af 61

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Reglerne om

afviklingsdisciplin indebærer i deres nuværende form en risiko for øgede omkost-

ninger for investorer, der er parter i en handel med værdipapirer. Det skyldes, at

anvendelsesområdet for dækningskøb er uklart og lægger op til, at alle, der handler

værdipapirer, skal have etableret adgang til at kunne gennemføre dækningskøb, hvis

ikke de modtager de værdipapirer, som de har købt, til tiden. Det må forventes

generelt at øge handelsomkostningerne. Kommissionens forslag udskyder og ind-

skrænker anvendelsesområdet for dækningskøb og dermed også de potentielle ne-

gative samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med de nuværende regler, da

de øgede omkostninger, som investorerne må formodes at skulle bære med forsla-

get, vil være lavere end med de gældende regler, såfremt de træder i kraft. Derudover

forventes forslaget at øge konkurrencen blandt CSD’er.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Værdipapirhandlere

(banker og fondsmæglerselskaber) vil med Kommissionens forslag ikke skulle ef-

terleve kravet om obligatorisk dækningskøb i samme omfang, som nuværende

CSDR lægger op til. Obligatorisk dækningskøb kan med Kommissionens forslag

blive indført, men kun i et begrænset omfang, hvis det konstateres, at afviklingen af

en bestemt klasse af værdipapirer, fx aktier, ikke fungerer over en længere periode.

Omfanget af kravet vil således være målrettet en specifik kategori af værdipapirer,

hvor det er vurderet nødvendigt for at forbedre afviklingen.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 5. april 2022. Der er modtaget høringssvar fra Finans

Danmark (FIDA) og Euronext Securities Copenhagen (det tidligere VP Securities).

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets

Europaudvalg 2. maj 2022 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har udtrykt generel støtte til formålet med Kommissionens forslag på

drøftelserne på arbejdsgruppemøderne. Flere lande er dog fortsat i gang med at

analysere forslaget og har i den forbindelse udtrykt forbehold i forhandlingerne.

Drøftelserne har særligt fokuseret på obligatoriske (tvungne) dækningskøb samt

øget tilsynssamarbejde. Der er generel opbakning til begge elementer i forslaget,

dog har en række lande udtrykt skepsis over for merværdien af tilsynskollegier.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget om mere proportionale og effektive regler i

CSDR, herunder ensartede regler for afviklingen af transaktioner med værdipapirer

i EU og fælles regler for tilladelse og tilsyn med CSD’er.

Regeringen støtter, at der foretages ændringer i reglerne om afviklingsdisciplin. Det

gælder i særdeleshed forslaget om, at reglerne om obligatorisk dækningskøb ved

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 9 af 61

manglende levering af værdipapirer skal revideres, før de kan træde i kraft for en-

kelte værdipapirer, hvis Kommissionen bl.a. på baggrund af en rapport fra ESMA

vurderer, at der er et behov herfor. Det skyldes, at der har vist sig et behov for at

revidere reglerne for dækningskøb, før de træder i kraft, ligesom der er rejst en be-

rettiget tvivl om, hvorvidt en forpligtelse til dækningskøb er nødvendig for transak-

tioner med alle værdipapirer.

Regeringen støtter, at det præciseres, hvilke parter, der er omfattet af en forpligtelse

til dækningskøb. Regeringen støtter også forslaget om en videregivelsesordning for

dækningskøb, da forpligtelsen bør påhvile den endelige køber og sælger, der har

forårsaget for sen eller manglende levering af værdipapirer.

Regeringen støtter, at CSD’erne bør have bedre adgang til at udnytte det EU-pas

og dermed aktivitet på tværs af grænser i EU, som en tilladelse i henhold til CSDR

giver adgang til, via en notifikationsordning. Et af formålene med reguleringen er

at skabe et fælles indre marked for CSD-ydelser, men EU-pasordningen har vist sig

unødigt kompliceret at anvende i praksis.

Regeringen støtter forslaget om at præcisere forventninger og krav til samarbejdet

mellem myndigheder, herunder også centralbanker, om tilsynet med CSD’erne, som

skal foregå ved etablering af tilsynskollegier. Der er flere grænseoverskridende kon-

cerner med CSD’er i flere lande i EU, og tilsynssamarbejdet bør afspejle dette ved

etablering af kollegier, hvor det er relevant.

Regeringen vil arbejde for klarhed om udmåling af bøder for afviklingsfejl, således

at der ikke er forskel på, om fejlen skyldes manglende levering af værdipapirer eller

manglende betaling, ligesom det bør præciseres, hvornår en afviklingsfejl ikke kan

tilregnes nogen og derfor ikke skal medføre bøder.

Regeringen støtter, at der gives bedre adgang til at afvikle i penge, som kommer fra

konti oprettet i kreditinstitutter/banker fra det kommercielle banksystem, sammen-

lignet med de nuværende regler, hvor penge som udgangspunkt skal komme direkte

fra konti oprettet hos centralbanker. Regeringen finder det væsentligt, at EBA,

ESRB og ESMA får et mandat til at fastsætte grænseværdien for hvor mange penge

til afviklingen af handel med værdipapirer, der må komme fra almindelige banker,

efter en nærmere analyse af risici.

Regeringen støtter, at målet for rammerne

for CSD’erne er, at CSD’erne

har indblik

i risici forbundet med outsourcing af afvikling af værdipapirhandel til T2S og at der

for CSD’erne er åbenhed om

forholdene hos T2S. Det

under hensyntagen til ECB’s

uafhængighed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til tidlig skriftlig orientering

den 8. juli i forbindelse med præsentationen af tjekkisk formandsskabsprogram

forud for ECOFIN-rådsmødet den 12. juli 2022. Grund- og nærhedsnotat er over-

sendt til Europaudvalget 2. maj 2022.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 10 af 61

Dagsordenspunkt 2:

Kommissionens omnibusforslag om

finansiering af REPowerEU-planen

KOM(2022)231

1. Resume

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 omnibusforslag om finansiering af REPowerEU-planen

samt forslag til revision af

EU’s genopretningsfacilitet.

Forslaget har til formål at fremme udfas-

ning af russisk fossil energi i EU gennem reformer og investeringer.

Kommissionen lægger op til, at EU-landene skal udvide deres respektive genopretningsplaner med

et REPowerEU-kapitel. REPowerEU-kapitlet skal indeholde nye tiltag, der skal bidrage til

udfasning af russisk fossil energi. Kommissionen foreslår en samlet finansiel assistance fra genop-

retningsfaciliteten (direkte støtte og lån) til de nye REPowerEU-kapitler på op mod ca. 280 mia.

euro, herunder ved omprioritering af ubrugte lånemidler fra genopretningsfaciliteten (op mod 225

mia. kr.) samt ny direkte støtte (20 mia. euro) finansieret via øget salg af CO

-kvoter

i EU’s

kvotehandelssystem (ETS).

Kommissionens forslag forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det

skønnes med betydelig usikkerhed et lavere dansk provenu fra kvotesalg i størrelsesordenen 2 mia.

kr. i perioden 2022-2030. Forslaget forventes endvidere at have klimamæssige konsekvenser.

Det tjekkiske formandskab har 25. august 2022 fremlagt et delvist kompromisforslag om de

forslagselementer, der ikke vedrører allokering eller finansiering af direkte støtte på 20 mia. euro.

Formandskabet ventes at søge støtte til en generel indstilling på ECOFIN 4. oktober 2022.

Formandskabet har endnu ikke fremsat et samlet kompromisforslag.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i Kommissionen forslag om en hurtig udfasning af russisk

fossil energi og finder, at en

udfasning af EU’s afhængighed af russisk fossil energi skal ske hurtigst

muligt. Regeringen mener, at den aktuelle krise understreger behovet for, at EU accelererer den

grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler. Regeringen stiller sig derfor meget skeptisk

over for forslaget om finansiering via øget salg af CO

-kvoter i ETS, i lyset af risiko for at

underminere klimaindsatsen i EU og betydelige, negative statsfinansielle konsekvenser, samt også

skeptisk over for forslaget om at udvande princippet

om ”do-no-significant-harm”, hvorved der

gives mulighed for at understøtte tiltag, der kan skabe unødig binding til fossil energiinfrastruktur.

2. Baggrund

Kommissionen har 18. maj 2022 fremlagt sin meddelelse om en ”REPowerEU-plan”,

KOM (2022)230, der har til formål at bidrage til udfasning af russisk fossil energi i

EU. Planen supplerer Kommissionens klimalovpakke af juli 2021,

Fit-for-55,

og fo-

kuserer på fem hovedemner henholdsvis energibesparelser, diversificering af ener-

giimport, substituering af fossile brændsler og hurtigere udrulning af ren energi,

intelligente investeringer samt styrke energiforsyningssikkerheden.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat om

REPowerEU-planen

oversendt til Folketingets Euro-

paudvalget af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 11 af 61

Som led i Kommissionens

”REPowerEU-plan” fremlagde

Kommissionen 18. maj

2022 forslag til revision af bl.a. Rådet og Europa-Parlamentets forordning om gen-

opretningsfaciliteten, der skal bidrage til finansiel assistance til REPowerEU-mål-

sætninger om udfasning af russisk fossil energi i EU. Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion 25. maj 2022.

For uddybning om genopretningsfaciliteten, som trådte i kraft 19. februar 2021,

henvises til samlenotat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Euro-

paudvalget 16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

Kommissionens forslag af 18. maj 2022 indeholder tillige forslag til revision af Rå-

det og Europa-Parlamentets:

i) forordning 2021/1060 om fælles bestemmelser for samhørig-

hedsmidler mv., ii) forordning 2021/2115 om støtteregler under den fælles landbrugspolitik mv.,

iii) direktiv 2003/87 om kvotehandelssystemet (ETS),

iv) afgørelse 2015/1814 om mar-

kedsstabilitetsreserve under ETS (MSR).

Forslaget er fremsat med hjemmel i EU-traktatens (TEUF) artikel 175, 177, 192 og

322. Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Rådet træffer beslutning om forslaget med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fremme udfasning af russisk fossil energi i EU gennem

reformer og investeringer fastlagt i udvidede genopretningsplaner, hvor landene

skal beskrive nye tiltag (reformer og investeringer), som finansiel assistance

fra EU’s

genopretningsfacilitet (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Nedenstående er et prioriteret uddrag af Kommissionens forslag og formandska-

bets delvise kompromisforslag. Der henvises generelt til samlenotat af 30. juni 2022

samt grund- og nærhedsnotat for uddybning af Kommissionens forslag.

Indhold i REPowerEU-kapital

Kommissionens forslag til revision af forordningen om genopretningsfaciliteten

lægger konkret op til, at lande tilføjer et REPowerEU-kapitel i deres respektive gen-

opretningsplaner. Det foreslåede REPowerEU-kapitel i landenes genopretningspla-

ner skal beskrive nye tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætninger som fx

styrke energiforsyningssikkerhed, -infrastruktur, -effektivitet eller relevant opkvali-

ficering. Kommissionens forslag lægger også op til, at EU-landene i REPowerEU-

kapitlet skal redegøre for hvordan tiltag i deres eksisterende genopretningsplan samt

tiltag finansieret nationalt eller via anden EU-støtte, forventes at bidrage til REPo-

werEU-målsætninger, herunder ved kvantificering af energibesparelser.

I det delvise kompromisforslag fra det tjekkiske formandsskab lægges op til, at RE-

PowerEU-kapitlet ikke begrænses til nye tiltag, men også kan indeholde opskalering

af eksisterende tiltag i genopretningsplanerne. Der lægges endvidere ikke op til spe-

cifikke krav til nationale høringsprocedurer eller til krav om at kapitlet skal redegøre

for alle tiltag i og uden for genopretningsplanen. Kapitlet skal i stedet indeholde

beskrivelse af sammenhængen mellem dels tiltag i REPowerEU-kapitlet og dels den

eksisterende genopretningsplan og nationale tiltag.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 12 af 61

Vurdering af genopretningsplan

Kommissionens forslag lægger op til, at alle udvidede genopretningsplaner skal vur-

deres af Kommissionen efter de forordningsbestemte kriterier. Kommissionen læg-

ger i forslaget op til enkelte justeringer af de forordningsbestemte vurderingskrite-

rier,

jf. boks 1 og bilag 1:

•

en undtagelse fra kravet om, at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct.

for nye tiltag i REPowerEU-kapitlet.

•

en særlig undtagelse fra

do-no-significant-harm-princippet

ifm. energiinfrastruk-

turtiltag, der understøtter aktuelle energiforsyningssikkerhedsbehov relateret

til olie og gas, navnlig til diversificering af energiforsyning.

•

et nyt vurderingskriterium om, at tiltag i REPowerEU-kapitlet bidrager væ-

sentligt til REPowerEU-målsætninger,

boks 1 og bilag 1.

Formandskabets delvise kompromisforslag lægger op til enkelte ændringer til Kom-

missionens forslag,

jf. også boks 1.

Bl.a. pålægges krav om, at tiltag undtaget fra

do-

no-significant-harm-princippet

er afstemt med 2050-klimamål og at negative klima-

og miljømæssige konsekvenser begrænses.

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner, inkl. Kommissionens

ændringsforslag og formandskabets kompromis

(markeret med hhv. understregning og

fed)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

(tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov til energiforsyningssikkerheden relateret til olie og gas, navnelig diversificering af

energiforsyning i EU, kan undtages.

Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag

10.

11.

12.

begrænses og skal være afstemt med 2050-klimamål)

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager

væsentligt effektivt

til REPowerEU-målsætninger

Anm.: For uddybning af de 12 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Bilag V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408, Kommissionens forslag om revision af for-

ordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen inkl. bilag,

KOM(2022)231,

formandskabets delvise kompromisforslag

Forslag til finansiering af nye REPowerEU-kapitler, herunder ny direkte støtte

Kommissionens forslag lægger op til en samlet finansiering til REPowerEU-kapit-

lerne i EU-landenes genopretningsplaner for op til ca. 280 mia. euro,

herunder ved

omprioritering af ubrugt lånekapacitet fra genopretningsfaciliteten og ny direkte støtte

finansieret ved

øget salg af CO

-kvoter fra markedsstabilitetsreserven (MSR) i kvo-

tehandelssystemet (ETS),

jf. tabel 1.

Der henvises generelt til samlenotat af 30. juni

2022 samt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag for uddybning.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 13 af 61

Tabel 1

Kommissionens forslag til finansiering af REPowerEU-kapitler i EU-landenes genopretningsplaner

Finansieringskilder

Mia. euro

(løbende priser)

Relevant retsakt

Forordning om genopretningsfacilite-

ten (RRF)

Forordning om fælles regler til sam-

hørighedsfonde mv. (CPR)

Forordning om støtteregler under den

fælles landbrugspolitik (CAP)

Direktiv vedr. kvotehandelssystemet

(ETS) og afgørelse vedr. den mar-

kedsstabiliserende reserve (MSR)

Omprioritering af lånemidler fra genopretningsfaciliteten Op til 225

Lande kan overføre en højere andel (fra 5 til 12,5 pct.)

af landekonvolutter under samhørighedsområdet til RRF

Lande kan overføre en andel (12,5 pct.) af deres lande-

konvolutter under landdistriktsfonden til RRF målrettet

landbrug.

Ny direkte støtte under RRF for 20 mia. euro finansieret

ved salg af flere CO

-kvoter. Fordeles efter landenes

RRF-konvolutter, hvor dansk andel er ca. 633 mio. kr.

I alt

Op til 26,9

Op til 7,5

Op til 280

Kilde: Kommissionens forslag om revision af forordningen vedr. RRF som led i REPowerEU-planen,

KOM(2022)231

Formandskabets delvise kompromisforslag lægger bl.a. op til, at EU-landene inden

for 45 dage (frem for 30 dage) efter forslagets ikrafttrædelse skal indikere, hvorvidt

de vil anmode om lån under genopretningsfaciliteten, men nu også hvis de

ikke

vil

anmode om lån. Kompromisforslaget lægger op til, at Kommissionen herefter skal

fremlægge forslag til fordeling af de ubrugte lånemidler. Lande vil fortsat maksimalt

kunne anmode om lån svarende udgiftsniveauet af deres genopretningsplaner fra-

trukket landets samlede tildeling af direkte støtte.

Kompromisforslaget lægger dertil op til, at lande frivilligt kan vælge at overføre en

andel af deres landtildelte midler under Fonden for Retfærdig Omstilling (JTF) samt

Brexit-reserven (BAR) til deres respektive genopretningsplaner. Endvidere lægges

der op til øge fleksibiliteten ift. overførsel af støtte fra landdistriktsfonden

(EARFD) fra 2023, hvormed også midler overført fra den direkte landbrugsstøtte

(søjle I i den fælles landbrugspolitik) til landdistriktsfonden (søjle II) vil kunne over-

føres til RRF.

Kommissionens forslag lægger op til ny direkte støtte på i alt 20 mia. euro (løbende

priser) udelukkende til REPowerEU-kapitler, som er finansieret ved øget salg af

CO-kvoter i kvotehandelssystemet (ETS). Konkret foreslås det, at Kommissionen

til og med 2026 kan sælge kvoter, der pt. er fjernet fra kvotemarkedet og placeret i

den markedsstabiliserende reserve (MSR) i ETS. Der lægges dermed op til, at kvo-

teudbuddet på markedet øges på kort sigt for at finde finansiering på i alt op til 20

mia. euro.

Formandskabet har aktuelt ikke fremlagt forslag til ændringsforslag vedr. finansie-

ring eller allokering af den foreslåede direkte støtte.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets officielle holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget tilfører EU-merværdi på energiområdet til ud-

fasning af russisk fossil energi og respekterer nærhedsprincippet, henset til at for-

målene med forslagene ifølge Kommissionen bedre kan opnås på EU-niveau frem

for EU-landene på egen hånd.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 14 af 61

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO

-kvoter. Der

henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 22. juni 2022 for en nærmere gennemgang af høringssvarene

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er revision af forordninger, som vil være direkte gældende i EU-landene.

En vedtagelse af ændringsforslaget vedr. kvotehandelssystemet (ETS) mv. kan med-

føre behov for ændring af lov om CO

-kvoter. En vedtagelse kan desuden medføre

behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørelser til lov om CO

-kvoter.

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes alt andet lige at have negative statsfinansielle og administrative

konsekvenser for Danmark.

Kommissionens forslag om ny direkte støtte finansieret af øget salg af CO

-kvoter

fra Markedsstabiliseringsreserven (MSR) medfører, at en større mængde af Dan-

marks kvoter i efterfølgende år overføres til MSR i stedet for at blive sat til salg. Det

vil alt andet lige medføre et betydeligt lavere dansk provenu fra kvotesalg i perioden

2022-2030 i et omfang, som ikke ventes modsvaret af dansk andel af den nye direkte

støtte fra genopretningsfaciliteten. Såfremt der tages udgangspunkt de nuværende

kvotepriser, skønnes det med betydelig usikkerhed et lavere dansk provenu fra kvo-

tesalg i størrelsesordenen 2 mia. kr. i perioden 2022-2030. I det omfang forslaget

om at øge salg af CO

-kvoter lægger et nedadgående pres på kvoteprisen, vil det

sænke dansk provenu fra kvotesalg yderligere.

Såfremt den forslåede øgede fleksibilitet til samhørighedsområdet eller landdi-

striktsfonden anvendes, kan det potentielt have statsfinansielle konsekvenser via det

danske EU-bidrag, i det omfang det medfører, at midler, der enten ville have været

annulleret eller faldet til betaling i efterfølgende år, anvendes hurtigere.

Kommissionens forslag kan have administrative konsekvenser i det omfang den

danske genopretningsplan skal udvides med et REPowerEU-kapitel samt i lyset af

rapporteringskrav fx løbende redegørelse om nationale og andre tiltag, der bidrager

til REPowerEU. Det foreliggende kompromisforslag kan i nogen grad mindske de

administrative konsekvenser ift. Kommissionens forslag, herunder som følge af at

der ikke skal redegøres for tiltag uden for REPowerEU-kapitlet.

De afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 15 af 61

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark, i det omfang forslaget bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. På den anden side kan det have negative samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark, at den nye direkte støtte gør brug af ressourcer,

som ellers kunne have understøttet dansk økonomi, herunder til udfasning af rus-

sisk fossil energi i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De kan potentielt styrke er-

hvervslivets rammevilkår. Sådanne konsekvenser skal generelt ses i tæt sammen-

hæng med de mulige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Forslaget kan have klimamæssige konsekvenser. Forslaget kan på den ene side have

positive klimamæssige konsekvenser, i det omfang forslaget bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU fx via omstilling fra fossil til ved-

varende energi. På den anden side kan Kommissionens forslag om direkte støtte på

20 mia. euro finansieret ved øget salg af CO

-kvoter i ETS have negative klimamæs-

sige konsekvenser, idet omfang forslaget svækker investortilliden til ETS på kort og

evt. længere sigt. Det vil lægge et nedadgående pres på kvoteprisen, som alt andet

lige vil reducere klimaeffekten fra ETS. Hertil kan forslaget om undtagelse fra prin-

cippet om ”do-no-significant-harm”

give anledning til unødige bindinger til fossil infra-

struktur. Til sammenligning pålægger det foreliggende delvise kompromisforslag

yderligere krav mhp. undgå unødige bindinger til fossil infrastruktur.

8. Høring

Meddelelsen om REPowerEU-planen har været i skriftlig høring i Specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik. Der henvises til grund- og nærhedsnotat

om meddelelse om REPowerEU-planen af 22. juni 2022 for en gennemgang af hø-

ringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagets formål om udfasning af russisk fossil energi er generelt blevet positivt

modtaget af EU-lande. Flere lande har stillet sig dog skeptisk over for fordelingen

af midler mellem EU-landene med henvisning til, at fordelingsnøglen havde til for-

mål at adressere konsekvenserne af COVID-19 og ikke afhængighed af russisk

energi. Flere lande har stillet sig skeptisk over for forslaget om finansiering ved øget

salg af CO

-kvoter, herunder i lyset forslagets økonomiske konsekvenser samt po-

tentielle konsekvenser for klimaindsatsen i EU.

Formandskabet ventes at søge støtte til en generel indstilling på ECOFIN 4. okto-

ber 2022. Formandskabet har endnu ikke fremsat et samlet kompromisforslag, der

også vedrører tildeling eller finansiering af den nye direkte støtte på 20 mia. euro..

Det vides derfor endnu ikke, hvorvidt der vil kunne opnås opbakning på ECOFIN

4. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 16 af 61

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen i Kommissionen forslag om en hurtig

udfasning af russisk fossil energi. Regeringen finder, at EU skal være uafhængig af

russisk fossil energi hurtigst muligt. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkost-

ningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst

55 pct. CO

-reduktion i forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling både i

Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen er desuden af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger behovet

for, at EU accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler

gennem en ambitiøs udmøntning af

Fit for 55-pakken,

effektiv implementering af

afsatte midler til at

indfri EU’s høje klimaambitioner

og udbygning med vedvarende

energi som en vej til europæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet.

Regeringen stiller sig derfor meget skeptisk over for forslaget om finansiering ved

øget salg af CO

-kvoter i ETS, der risikerer at underminere kvotehandelssystemets

troværdighed og effektivitet som instrument til en omkostningseffektiv indfrielse af

EU’s klimamål.

Samtidigt vil det medføre betydelige, negative statsfinansielle kon-

sekvenser i form af tabt kvoteprovenu. Regeringen finder, at evt. finansiering i ste-

det bør ske inden for eksisterende rammer.

Regeringen stiller sig ligeledes skeptisk over for

forslaget om at udvande ”do-no-

significant-harm”-princippet,

da det herved gøres muligt at understøtte tiltag, der kan

skabe unødige og langvarige binding til fossil infrastruktur.

Regeringen støtter den øgede fleksibilitet i anvendelse af landdistrikts- og samhø-

righedsmidler til REPowerEU-formål, som bl.a. i et især europæisk perspektiv også

kan føre til bedre og mere effektfuld anvendelse af midlerne. Regeringen finder, at

fleksibiliteten i anvendelse af landdistriktsmidler med fordel kan udvides inden for

den indeværende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027. Regeringen fin-

der det samtidigt vigtigt, at evt. overførsler af landdistrikts- og samhørighedsmidler

til genopretningsfaciliteten er frivillige.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at administrative byrder så vidt muligt mind-

skes samt at forvaltningen af genopretningsfaciliteten fortsat understøtter overhol-

delse af EU’s grundlæggende værdier,

herunder retsstatsprincippet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud

for ECOFIN 12. juli 2022. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen

under ”siden sidst” 23. maj 2022

af klima-, energi-, og forsyningsministeren.

Sag om økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder for-

slaget om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPo-

werEU-planen, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 19. maj

forud for ECOFIN 24. maj 2022.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 17 af 61

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 2

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet, inkl

Kommissionens ændringsforslag og formandskabets kompromis

(markeret med understregning og

fed)

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må

ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-significant-harm”-princip).

(Tiltag, der opfylde vurderingskriterie 12(i), kan undtages.

Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt

med 2050-klimamål )

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen eksl. udgifter til tiltag i REPowerEU-kapitlet. Det kan fx være digitale netværk og

infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet i genopretningsplanen skal indeholde tiltag, der bidrager

væsentligt effektivt

til REPo-

wer-målsætninger, herunder ved enten i) energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov til

energiforsyningssikkerheden relateret til olie og gas, navnelig diversificering af energiforsyning i EU, ii) ener-

gieffektivisering af bygninger, de-karbonisering af industrien, øge produktion og brug af bæredygtig biome-

tan og brint, samt øge VE-andele, iii) tiltag til at afhjælpe infrastrukturflaskehalse som grænseoverskridende

forbindelser mellem EU-landene, eller nulemissionstransport og

–infrastruktur,

eller iv) at understøtte i-iii ved

opkvalificering af arbejdsstyrken til grønne færdigheder samt også støtte værdikæder inden for centrale ele-

menter og teknologier relateret til grøn omstilling.

10.

11.

12.

Kilde: Bilag V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet,

KOM(2020)408,

Kommissionens forslag

om revision af forordningen vedr. genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen inkl. bilag,

KOM(2022)231 og formandskabets delvise kompromisforslag

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 18 af 61

Dagsordenspunkt 3:

Økonomiske konsekvenser

invasion af Ukraine

Ruslands

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 4. oktober 2022 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle aspekter af

Ruslands invasion af Ukraine, herunder af implikationerne for EU-landenes økonomier og hånd-

teringen heraf.

Det er muligt, at ECOFIN vil drøfte EU’s makrofinansielle assistance til Ukra-

ine i lyset af Rådets vedtagelse 20. september 2022 af nye lån til Ukraine på 5 mia. euro, under-

støttet af nationale garantier. ECOFIN vil evt. også gøre status på implementeringen af EU’s

markante sanktioner mod Rusland.

Regeringen finder det vigtigt, at

EU’s finansministre løbende forholder sig til situationen som følge

af Ruslands invasion af Ukraine og dens effekter på europæisk økonomi samt håndteringen heraf.

Regeringen finder det vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge

kapacitetspres i økonomierne og bidrager yderligere til inflationspresset. Det er nødvendigt, at EU

sætter yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil russisk energi.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukraine

på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt og hilser vedtagelsen af ny EU makrofinan-

sielle assistance til Ukraine på 5 mia. euro velkommen. Regeringen arbejder for så stærke og hårde

økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt. Samtidig bør man løbende vurdere sanktioner-

nes effektivitet mhp. eventuelle styrkelser af sanktionerne.

2. Baggrund

Finansiel assistance til Ukraine

Kommissionen offentliggjorde 18. maj 2022 en meddelelse om øget finansiel assi-

stance til Ukraine. Meddelelsen præsenterede Kommissionens overordnede planer

i forhold til 1) ny makrofinansiel assistance til Ukraine på kort sigt, og 2) den mere

langsigtede genopbygningsindsats i Ukraine, herunder etablering af den såkaldte

’Rebuild Ukraine Facility’.

For så vidt angår øget makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine på kort sigt med-

delte Kommissionen, at den ville stille forslag om et nyt MFA-lån til Ukraine på op

mod 9 mia. euro, hvilket vil komme oven i det seneste MFA-lån på 1,2 mia. euro,

som Rådet vedtog i marts 2022, og som er fuldt udbetalt. Kommissionen lagde op

til, at lånet ydes på meget favorable vilkår, med lang løbetid og subsidiering af ren-

terne på lånet. Kommissionen angav i meddelelsen, at et lån på op mod 9 mia. euro

vil forudsætte, at EU-landene stiller separate garantier til rådighed for at komple-

mentere hensættelser under EU-budgettet.

For så vidt angår den langsigtede genopbygningsindsats i Ukraine foreslog Kom-

missionen i sin meddelelse oprettelsen

af en ”Ukraine

Reconstruction platform”

sam-

men med den ukrainske regering mhp. at samle midler fra forskellige kilder og do-

norer. Platformen skal koordinere prioriteter og projekter og samle midler fra for-

skellige kilder og donorer, herunder også fra andre internationale aktører. I medde-

lelsen foreslog Kommissionen også oprettelsen af et nyt EU-budgetinstrument

”Re-

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 19 af 61

buildUkraine-facility”,

der skal bidrage til

Ukraine Reconstruction-platformen

i tillæg til ek-

sisterende EU-budgetprogrammer. Kommissionen bemærkede, at forslaget forud-

sætter supplerende finansiering, fx særskilte nationale bidrag og/eller en MFF-revi-

sion.

På det det ekstraordinære møde for EU’s stats-

og regeringschefer 30.-31. maj var

der enighed om, at EU er parat til at yde Ukraine ny ekstraordinær makrofinansiel

assistance på op til 9 mia. euro, og Rådet opfordredes til at behandle Kommissio-

nens forslag, så snart det foreligger. Der var også enighed om, at Ukraines genop-

bygning vil kræve omfattende støtte, at EU og EU-landene er rede til at spille en

vigtig rolle i den forbindelse, og at man vil overveje en genopbygningsplatform for

Ukraine. Kommissionen opfordredes til at fremsætte forslag herom.

På Det Europæiske Råds møde 23.-24. juni 2022 bemærkedes det, at Kommissio-

nen snart vil fremsætte et forslag om at yde Ukraine ny ekstraordinær makrofinan-

siel bistand, og Kommissionen opfordredes til hurtigt at fremsætte forslag om EU-

støtte til genopbygningen af Ukraine i samråd med bl.a. internationale partnere.

ECOFIN vedtog 12. juli 2022 Kommissionens forslag til MFA-lån til Ukraine på 1

mia. euro. Lånet udgjorde første del af Kommissionens samlede oplæg om makro-

finansiel assistance på op mod 9 mia. euro. Rådet vedtog efterfølgende 20. septem-

ber 2022 Kommissionens forslag til nyt MFA-lån til Ukraine på yderligere 5 mia.

euro. Lånene på samlet 6 mia. euro vil skulle understøttes af garantier på 70 pct. af

lånene, særligt nationale garantier fra EU landene på samlet 3,66 mia. euro (61 pct.),

som skal komplementere hensættelserne via EU-budgettet (9 pct.). Begge lån ydes

på favorable vilkår med lange løbetider på op mod 25 år og subsidiering af renterne

på lånet via EU-budgettet.

Konsekvenser af Ruslands invasion for EU-landenes økonomier

Ruslands invasion af Ukraine har negativ betydning for EU-landenes økonomier,

særligt via stigende energipriser, men også via svækket forbrugertillid og lavere sam-

handel. Krisen har medført stigende risikoaversion globalt.

I Kommissionens seneste prognose af 14. juli 2022 skønnes en realvækst i EU som

helhed i 2022 på 2,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forårsprognosen fra april

2022. For 2023 nedjusteres skønnet for realvæksten betydeligt fra 2,3 pct. til 1,5 pct.

I prognosen opjusterer Kommissionen endnu engang sit skøn for inflationen i EU

i 2022 fra 6,8 pct. til 8,3 pct. For 2023 opjusteres inflationsskønnet fra 3,2 pct. til

4,6 pct. Kommissionen forventer, at ledigheden i EU i 2022 og 2023 vil være på

hhv. 6,7 og 6,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret sammenlignet med forårs-

prognosen fra april 2022.

Kommissionen understreger, at prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed

og bygger på en række antagelser om den videre udvikling. Kommissionen antager

bl.a., at de geopolitiske spændinger, herunder sanktionerne mod Rusland, ikke vil

være aftaget inden udgangen af 2023. Derudover antages det, at pandemien ikke vil

forårsage større forstyrrelser i EU-landenes økonomier.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 20 af 61

Kommissionens seneste prognose kommer i forlængelse af tidligere lignende vur-

deringer fra bl.a. IMF, OECD og ECB siden Ruslands invasion af Ukraine.

Siden anden halvdel af 2021 har der været en kraftig stigning i

energipriserne

i EU.

Siden foråret 2022 er prisen på

naturgas

i Europa steget yderligere til rekordhøje

niveauer, og markederne forventer, at prisen på naturgas vil forblive meget høj i en

længere periode. Prisen er aftaget en anelse siden ultimo august, men ligger fortsat

markant over niveauet i foregående år. De meget voldsomme stigninger skyldes, at

Rusland har reduceret mængden af naturgas, der eksporteres til EU. Således var

tilførslen af naturgas til EU-landene fra Rusland i midten af september på knap 20

pct. af det normale niveau.

Prisen på

i Europa er ligeledes steget markant siden anden halvdel af 2021. Det

skyldes i udgangspunktet meget høje gaspriser, idet gasprisen har en afsmittende

effekt på elpriserne. I sommeren 2022 forstærkedes udviklingen på elmarkedet af

lavere el-produktion fra atom- og vandkraft i Europa sfa. bl.a. vedligehold og tørke

samt lavere vindmængder end ventet. Der er stor usikkerhed om prisen fremadret-

tet.

Den høje inflation har ført til pengepolitiske stramninger i EU (og USA). I

euroom-

rådet

har ECB forhøjet de pengepolitiske renter med samlet 1,25 pct.-point siden

juli 2022 (således at ECB’s toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlåns-

faciliteten

, udgør 0,75 pct. per 14. september 2022). ECB har samtidig signaleret,

at man på de kommende møder forventer at øge de pengepolitiske renter yderligere

for at bremse efterspørgslen og gardere sig imod risikoen for et vedvarende opad-

gående skift i inflationsforventningerne.

USA

forhøjede den amerikanske centralbank de pengepolitiske renter med 0,75

pct.-point i både juni, juli og september (således at spændet for den pengepolitiske

styringsrente nu ligger på 3,0-3,25 pct.), og der forventes yderligere stigninger i de

kommende måneder. I nylige udtalelser har den amerikanske centralbankchef,

Jerome Powell, gjort tydeligt, at man vil tage kraftfulde og hurtige skridt for at mo-

derere efterspørgslen og for at sikre velforankrede inflationsforventninger.

De stigende pengepolitiske renter har medvirket til, at risikopræmierne på finan-

sielle aktiver generelt er steget. Det har givet sig udslag i en stigning i spændet mel-

lem renten på tyske statsobligationer og den tilsvarende rente for en række andre

EU-lande (bl.a. Italien). Stigningerne i rentespændene i euroområdet har givet an-

ledning til indgreb fra ECB, der har besluttet at benytte geninvesteringer fra sit pan-

demiopkøbsprogram til at gennemføre støtteopkøb af statsobligationer fra udvalgte

lande, herunder især Italien og Grækenland. Samtidig har ECB oprettet et nyt in-

strument til beskyttelse af den pengepolitiske transmission i euroområdet (”anti-

fragmenterings-instrument”), som indebærer, at ECB har mulighed for at bruge

geninvesteringer af porteføljen under sine opkøbsprogrammer til at mindske stig-

ninger i spænd på statsrenter i euroområdet, som ikke har baggrund i underliggende

økonomiske forhold. Støtteopkøbene samt det nye instrument har medvirket til, at

rentespændene i euroområdet er faldet.

Renten på indlånsfaciliteten er den rente, som bankerne modtager for deres dag-til-dag indskud i centralban-

ken.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 21 af 61

Nationale økonomiske støttetiltag

Alle EU-lande har siden ultimo 2021 vedtaget økonomiske støttetiltag mhp. at af-

hjælpe konsekvenserne af den tiltagende inflation og de høje energipriser. Der er

store forskelle i det relative omfang af tiltagene, hvor nogle lande har vedtaget tiltag

for over 1,5 pct. af BNP, mens tiltagene i andre lande har udgjort en mindre andel

af BNP.

De mest udbredte tiltag blandt EU-landene er økonomisk støtte til udsatte hushold-

ninger og reduktioner af afgifter, herunder på energi. Flere lande har dog også ind-

ført øvre prisgrænser på fx brændstof og givet støtte til virksomheder, herunder

landbrug.

Blandt finanspolitiske tiltag har bl.a. Den Internationale Valutafond (IMF) generelt

anbefalet, at tiltagene skal understøtte særligt husholdninger med lav indkomst, og

at de bør målrettes mhp. ikke at øge den økonomiske aktivitet. Størstedelen af de

midler, der udmøntes i EU-landene i 2022 til at afhjælpe konsekvenserne for hus-

holdningerne af de høje energipriser, er imidlertid tiltag, der ikke er målrettede (79

pct.). Kun ca. 15 pct. af midlerne, der udmøntes i år, anvendes til målrettede ind-

komstoverførsler.

EU-tiltag: REPowerEU og Kommissionens forslag til indgreb i energimarkedet

Kommissionens omnibusforslag om finansiering af REPowerEU-planen af 18. maj

2022 lægger op til, at EU-landene skal udvide de nationale genopretningsplaner med

nye tiltag, der skal bidrage til fx bedre energiforsyningssikkerhed. Kommissionen

foreslår en samlet finansiel assistance fra

EU’s genopretningsfacilitet

(direkte støtte

og lån) til de nye REPowerEU-tiltag på op mod ca. 280 mia. euro, herunder ved

omprioritering af ubrugte lånemidler fra genopretningsfaciliteten samt ny direkte

støtte (20 mia. euro) finansieret via øget salg af CO2-kvoter

i EU’s kvotehandelssy-

stem (ETS). Der henvises i øvrigt til særskilt dagsordenspunkt om REPowerEU.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har fælleseuropæiske tiltag, herunder struktu-

relle indgreb i gas- og elmarkedet, været drøftet op til flere gange. I lyset af de sene-

ste prisstigninger har Kommissionen 14. september 2022 fremsat forslag til indgreb

i energimarkedet, herunder vedr. a) et frivilligt reduktionsmål på det samlede elfor-

brug i det enkelte EU-land på 10 pct., og et obligatorisk reduktionsmål på 5 pct. ift.

spidsbelastningsperioder. b) Et obligatorisk indtægtsloft på 180 euro pr. MWh for

såkaldt inframarginale el-producenter (fx solceller, vindmøller og atomkraft), der

producerer el med omkostninger væsentligt under den nuværende markedspris. Et

evt. provenu skal anvendes til tiltag, der kan afhjælpe konsekvenserne af høje elpri-

ser for el-forbrugerne. c) Et midlertidigt solidaritetsbidrag på olie-, kul-, gas- og

raffinaderisektoren. Bidraget på 33 pct. skal pålægges selskabsskattepligtigt over-

skud før skat, der overstiger 20 pct. af det årlige gennemsnit i 2019-2021. Kommis-

sionens forslag behandles i rådsformationen vedr. Transport, Telekommunikation

og Energi (TTE).

Sanktioner og konsekvenser for Ruslands økonomi

Baseret på Kommissionens foreløbige skøn, opgjort 29. august 2022.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 22 af 61

EU har vedtaget en række sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine. Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sam-

men om dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere som

fx USA for at koordinere sanktionsarbejdet. Sanktionerne supplerer de eksisterende

foranstaltninger, der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekterin-

gen af Krim.

På det økonomiske område omfatter EU's sanktioner mod Rusland bl.a. markante

finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske cen-

tralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udeluk-

kelse af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank,

Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt

transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker. Der er også indført betydelige

restriktioner i russiske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske

kapitalmarkeder. Der er indført forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige

værdipapirer til Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner), forbud mod

levering af kreditvurderingstjenester for russiske kunder samt forbud mod import,

køb eller overførsel af guld af russisk oprindelse, eksporteret fra Rusland. Derud-

over er der indført sanktioner i forhold til handel med krypto-aktiver.

Der er ligeledes indført flere sektorspecifikke sanktioner bl.a. rettet mod den russi-

ske energisektor, individuelle sanktioner mod en lang række personer og virksom-

heder samt sanktioner relateret til det internationale samarbejde, herunder fratagelse

af Ruslands fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) inden for rammerne af WTO

(såkaldt Most Favoured Nation-status).

Sanktionerne vil bidrage til at svække den russiske økonomi. I Kommissionens for-

årsprognose fra 16. maj 2022 skønnedes det, at den russiske økonomi står over for

en dyb recession med et ventet dyk i BNP på 10,4 pct. i 2022, især drevet af bety-

delige fald i både privatforbruget (-13,8 pct.) og investeringer (-22,0 pct.). I 2023

ventes svag BNP-vækst på 1,5 pct. Kommissionens skøn blev foretaget inden ved-

tagelsen af de seneste to sanktionspakker i EU (hhv. 3. juni og 21. juli 2022), der

bl.a. omfattede forbud mod import og transport af russisk olie (med midlertidige

undtagelser). IMF skønnede i sin opdaterede prognose fra juli 2022, at Ruslands

BNP vil falde med 6 pct. i 2022 og med yderligere 3,5 pct. i 2023.

Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands militære invasion af Ukraine har

–

i lighed med USA og andre lande

–

vedtaget en række sanktioner mod Belarus,

der ligesom Rusland allerede inden invasionen var underlagt en række EU-sanktio-

ner. EU har i den forbindelse bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og finan-

sielle restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske centralbank og

finansielle institutioner i Belarus.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 4. oktober 2022 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine, herunder implikationerne for EU-lande-

nes økonomier og håndteringen heraf.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 23 af 61

Det er muligt, at ECOFIN vil drøfte næste skridt i forhold til

EU’s makrofinansielle

assistance til Ukraine i lyset af Rådets vedtagelse 20. september 2022 af nye lån til

Ukraine på 5 mia. euro, understøttet af nationale garantier.

ECOFIN vil evt. også gøre status på implementeringen af EU’s markante sanktio-

ner mod Rusland.

Der henvises i øvrigt til særskilte dagsordenspunkter vedr. sagerne om REPowerEU

og situationen på energimarkederne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Europa-Parlamentet godkendte 15. september 2022 Kommissionens forslag til nyt

MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro, understøttet af nationale garantier.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt enighed i EU om, at der er behov for at håndtere de økonomiske

konsekvenser af krigen i Ukraine, herunder særligt den høje inflation.

Nogle lande har hidtil generelt foretrukket håndtering

nationalt

(gennem målrettede

og midlertidige støttetiltag) og lagt vægt på, at der generelt bør føres forsigtig fi-

nanspolitik, der ikke modarbejder

ECB’s stramninger af pengepolitikken.

Andre

lande ønsker generelt en fleksibel tilgang ift. håndtering af bl.a. forsvar og flygt-

ninge.

Flere lande ønsker nu

fælles EU-tiltag

til adressering af de økonomiske udfordringer,

og presset for en fælleseuropæisk tilgang til de høje energipriser gennem bl.a. ind-

greb i energimarkederne er stigende.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 24 af 61

For så vidt angår EU-landenes holdning til Kommissionens forslag til indgreb i

energimarkedet henvises til samlenotat vedrørende energirådsmødet (Transport,

Telekommunikation og Energi (TTE)) 30. september.

EU-landene ventes generelt at være positivt indstillede over for styrket økonomisk

støtte til Ukraine på kort og længere sigt, herunder øget makrofinansiel assistance

(MFA) mhp. at implementere DER-tilsagnet fra 30.-31. maj 2022 om makrofinan-

siel assistance til Ukraine på op mod 9 mia. euro.

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er vigtigt, at EU’s finansministre løbende forholder sig

til håndteringen af de

økonomiske effekter af Ruslands invasion af Ukraine.

Fra dansk side følger man situationen omkring stigende energipriser og stigende

inflation nøje. Støttetiltag i EU-landene bør være midlertidige og målrettet dem,

som er mest udfordrede af Ruslands invasion af Ukraine, herunder af de stigende

energipriser, og vægten bør som udgangspunkt ligge på målrettet indkomststøtte

snarere end fx afgiftslempelser.

Det er vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge ka-

pacitetspres i økonomierne og bidrager yderligere til inflationspresset. EU-landene

bør samtidig tage højde for deres strukturelle underskud og gældsniveauer i tilrette-

læggelsen af deres finanspolitik.

Det er nødvendigt, at EU sætter yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan

blive uafhængig af fossil russisk energi. Det er centralt, at den nuværende situation

ikke fører til, at EU’s klimaindsats undermineres, fx gennem permanente, struktu-

relle indgreb i kvotehandelssystemet.

For så vidt angår regeringens holdning til Kommissionens forslag til indgreb i ener-

gimarkedet henvises til samlenotat vedrørende energirådsmødet (Transport, Tele-

kommunikation og Energi (TTE)) 30. september.

Regeringen står fuldt bag Ukraine og støtter, at EU indtager en ledende rolle i for-

hold til på kort sigt at yde makro-finansiel assistance (MFA) til Ukraine og i forhold

til den langsigtede genopbygning. Regeringen hilser Rådets vedtagelse 20. septem-

ber 2022 af nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro velkommen.

Regeringen arbejder for så stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rusland

som muligt. Samtidig bør man løbende vurdere sanktionernes effektivitet mhp.

eventuelle styrkelser af sanktionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen vedr. økonomiske konsekvenser af

sanktioner mod Rusland til skriftlig orientering forud for en uformel videokonfe-

rence for EU’s økonomi-

og finansministre (ECOFIN) 2. marts 2022. Folketingets

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 25 af 61

Europaudvalg fik 14. marts 2022, i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN 15.

marts under ”siden sidst”, en mundtlig orientering om status i sagen. Sagen

blev

desuden forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 1. april, 19. maj og 7.

juli, forud for ECOFIN-møderne 5. april, 24. maj og 12. juli 2022. Folketingets

Europaudvalg orienteredes endvidere herom i samlenotatet vedr. ECOFIN-mødet

17. juni 2022, oversendt 7. juni 2022.

Sagen vedr. MFA-lånet til Ukraine på 1 mia. euro forelagdes Folketingets Euro-

paudvalg til orientering 8. juli 2022 forud for ECOFIN-mødet 12. juli 2022.

Folketingets Europaudvalg orienteredes skriftligt 7. september 2022 om den ven-

tede fælles erklæring fra EU’s finansministre om støtte til Kommissionens forslag

om nyt MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro, understøttet af nationale garantier. Sa-

gen forelagdes til orientering under ’siden sidst’ 8. september 2022 forud for det

ekstraordinære Rådsmøde (energi) 9. september 2022 og skriftligt til forhandlings-

oplæg 9. september 2022.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 26 af 61

Dagsordenspunkt 4:

Status på de høje energipriser og de finansielle

markeder

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Energipriserne i Europa er på et ekstraordinært højt niveau, idet en række faktorer bidrager til

at begrænse udbuddet af energi. En konsekvens af de store prisstigninger er, at energiproducenter

og en række andre aktører på energimarkedet aktuelt mødes med store krav om at stille økono-

misk sikkerhed på de finansielle markeder. Det skyldes, at energiproducenter ofte indgår såkaldte

futurekontrakter, der indebærer, at producenten skal sælge en enhed energi, fx 1 Megawatt time

(MWh), på et fremtidigt tidspunkt og til en forudbestemt pris. Stiger markedsprisen på energi i

mellemtiden, kræves energiproducenter i dette tilfælde at stille økonomisk sikkerhed for, at de vil

imødekomme kontrakten. Kravet om sikkerhedsstillelse er afgørende for et velfungerede marked

for futurekontrakter, da det mindsker risikoen for tab, hvis en part ikke overholder kontrakten,

fx fordi parten i mellemtiden er gået konkurs.

De store prisstigninger på energi, herunder el og gas, har derfor medført, at særligt energiproducenter

har oplevet at skulle stille meget store beløb i sikkerhed som følge af deres handel med futurekon-

trakter. Sikkerhedsstillelsen indebærer et likviditetspres, der kan blive så stort, at det kan udfordre

ellers sunde energiselskaber, fordi de ikke kan låne så store beløb, selv for en tidsbegrænset periode.

På ECOFIN 4. oktober 2022 ventes en drøftelse af den aktuelle situation på energimarkederne

med fokus på at sikre, at den understøttende handel med finansielle instrumenter (særligt future-

kontrakter) ikke medfører alvorlige forstyrrelser af energimarkederne i sig selv eller den finansielle

sektor bredt.

Regeringen vil tage nærmere stilling til evt. forslag fra Kommissionen mhp. at styrke stabiliteten af

handlen med finansielle instrumenter, herunder futurekontrakter, ifm. energimarkedet, såfremt de

fremsættes.

2. Baggrund

Energipriserne i Europa er på et ekstraordinært højt niveau, hvor vejrforhold,

manglende produktion fra franske kernekraftværker og særligt lavere mængder gas

fra Rusland har ledt til begrænsninger i udbuddet. Høje gaspriser sætter sig i elpri-

serne, idet prisen på energi sættes ud fra produktionsomkostningerne ved den sidst

producerede enhed, der kræves for at imødekomme den givne efterspørgsel i mar-

kedet. Da den samlede efterspørgsel i de fleste timer ikke kan dækkes udelukkende

fra billigere vedvarende energikilder, sætter gasfyrede værker i den aktuelle situation

prisen for alle energiproducenter. Energipriserne forventes at forblive på et ekstra-

ordinært højt niveau resten af 2022 og risikerer at forblive på et generelt relativt højt

niveau i de kommende år.

En konsekvens af de store prisstigninger er, at energiproducenter og en række andre

aktører på energimarkedet aktuelt mødes med store krav om at stille økonomisk

sikkerhed på de finansielle markeder. Dette skyldes, at energiproducenter ofte sæl-

ger såkaldte futurekontrakter, der indebærer, at producenten skal sælge en enhed

energi, fx 1 Megawatt time (MWh), på et fremtidigt tidspunkt og til en forudbestemt

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 27 af 61

pris. Futurekontrakterne bidrager bl.a. til, at energiproducenterne ved, at de på et

givent fremtidigt tidspunkt kan sikre deres driftsindtægter, og kontrakten fungerer

derfor som en forsikring imod det tilfælde, hvor markedsprisen på det pågældende

fremtidige tidspunkt er faldet. Futurekontrakterne handles bl.a. med energileveran-

dører, der har indgået fastprisaftaler med deres kunder, fx husholdninger, om at

levere strøm til en fast pris over en periode, fx et år. For energileverandører fungerer

kontrakten derved som en forsikring imod det tilfælde, at markedsprisen stiger.

Handlen med futurekontrakter mellem to parter er omfattet af EU-lovgivningen i

form af rammen for handlen med finansielle instrumenter (MiFID/MiFIR) og ram-

men for central clearing af derivater (EMIR). Heri er det fastsat, at handlen med

futurekontrakter skal foregå på et reguleret marked, fx råvarederivatbørsen

NASDAQ Commodities, og herefter udføres gennem en såkaldt central modpart

(”Central Counter Party” –

CCP). En central modpart er en finansiel virksomhed,

der understøtter udførelsen af finansielle transaktioner, fx futurekontrakter, og på-

tager sig risikoen i det tilfælde, hvor den ene part ikke kan honorere kontrakten, fx

at levere strøm til den aftalte pris på det aftalte tidspunkt. For at modvirke, at

CCP’en lider et stort tab, hvis en kontrakt ikke honoreres, kræves det, at parterne,

der fx har indgået en futurekontrakt, løbende skal stille sikkerhed overfor CCP’en,

oftest kontant, hvis markedsprisen på det aktiv, som futurekontrakten er baseret på,

fx strøm, ændrer sig væsentlig ift. den aftalte pris. Denne sikkerhedsstillelse kaldes

for ”margin” og er afgørende for at sikre, at handlen med futurekontrakter er vel-

fungerende og med lav risiko. Således skal fx en energiproducent, der har solgt en

futurekontrakt, der indebærer at skulle levere strøm til en aftalt pris på et givent

tidspunkt, stille sikkerhed overfor CCP’en, hvis markedsprisen på strøm i mellem-

tiden stiger ift. den pris, der er aftalt i kontrakten. Omvendt skal køberen af en

sådan futurekontrakt stille sikkerhed over for CCP’en, hvis markedsprisen falder

væsentligt ift. den pris, der er aftalt i kontrakten. Den løbende sikkerhedsstillelse fra

enten sælgeren (hvis markedsprisen stiger) eller køberen (hvis markedsprisen falder)

beskytter derfor CCP’en mod det tilfælde, at en af parterne i mellemtiden går kon-

kurs eller beslutter sig for ikke at honorere kontrakten.

De store prisstigninger på energi, herunder el og gas, har derfor medført, at særligt

energiproducenter har oplevet at skulle stille meget store beløb i sikkerhed som

følge af deres handel med futurekonkrater. Sikkerhedsstillelsen indebærer et likvi-

ditetspres, der kan blive så stort, at det kan udfordre ellers sunde energiselskaber,

fordi de ikke kan låne så store beløb, selv for en tidsbegrænset periode.

Det præcise omfang af den sikkerhed, som europæiske energivirksomheder skal

stille i lyset af de høje energipriser er ukendt og varierer meget med prisen på el og

gas. Den norske energigruppe Equinor (tidl. Statoil) har dog estimeret omfanget til

ca. 1.500 mia. euro, svarende til ca. 10 pct. af EU’s BNP i 2022.

Tiltag i Danmark og øvrige EU-lande

En række EU-lande, herunder Danmark, har foreløbigt vedtaget at stille statsgaranti

for energiselskaber m.fl., der aktuelt afkræves at stille meget store beløb i sikkerhed

ifm. futurekontrakter.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 28 af 61

I Danmark er der pr. 8. september 2022 indgået politisk aftale om en statslig garan-

tiordning på op til 100 mia. kr., der afdækker op til 80 pct. af lån og garantier fra

private långivere til danske elselskaber mhp. at imødekomme øgede krav til elsel-

skabernes sikkerhedsstillelse overfor CCP’er. De omfattede elselskaber er dels el-

producenter samt visse elselskaber med såkaldt balanceansvar. Et balanceansvar in-

debærer, at selskabet har ansvaret for at forudsige en del af det kommende døgns

elforbrug (hos kunder) og/eller -produktion (på produktionsanlæg) af el. Selskabet

skal dække en evt. difference mellem forventning og reelt forbrug/produktion og

medvirker dermed til at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel af el.

Der er vedtaget lignende ordninger i bl.a. Tyskland, Finland og Sverige. I Finland

er lånerammen ca. 75 mia. danske kr., mens den i Sverige udgør ca. 170 mia. danske

kr.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 4. oktober 2022 ventes en drøftelse af den aktuelle situation på ener-

gimarkederne med fokus på at sikre, at den understøttende handel med finansielle

instrumenter (særligt futurekontrakter) ikke medfører alvorlige forstyrrelser af ener-

gimarkederne i sig selv eller den finansielle sektor bredt.

Notat fra Kommissionen

Kommissionen har ifm. et ekstraordinært møde mellem EU’s energiministre 9. sep-

tember 2022 offentliggjort et notat, der bl.a. gør status på problemstillingen fsva.

futurekontrakter.

Det fremhæves heri, at den krævede sikkerhedsstillelse forbundet med handel med

futurekontrakter er uundværlig for at beskytte det finansielle system, herunder ban-

ker, mod at energiproducenter går konkurs eller ikke vil honorere kontrakten, her-

under pga. eksterne omstændigheder. Såfremt omfanget af den sikkerhedsstillelse,

der afkræves energiproducenterne, sænkes, vil det således forskyde risici (fx ved

konkurser) til banker og potentielt de respektive EU-lande.

Kommissionen fremhæver i notatet fire foreløbige spor, der kan bidrage til stabilitet

ifm. brugen af futurekontrakter, og som muligvis vil blive drøftet på ECOFIN:

•

Krav til sikkerhedsstillelse:

Kommissionen undersøger i dialog med tilsyns-

myndigheder og markedsdeltagere, hvordan det kan sikres, at bl.a. energiselska-

ber i den nuværende situation fortsat kan stille den nødvendige sikkerhed over-

for CCP’erne. Herunder overvejes det, om typerne af aktiver, der kan bruges til

sikkerhedsstillelse kan udvides ift. i dag ved bl.a. at tillade, at fx energiselskaber

ikke behøver at stille sikkerhed kontant, men i stedet kan give bevis for, at en

bank stiller garanti for selskabet.

•

Statsstøtte:

Det fremhæves, at EU’s statsstøtteregler allerede i dag gør det mu-

ligt for landene at give støtte til selskaberne (fx som det gør sig gældende i Dan-

mark, hvor der er indgået politisk aftale om at stille statsgaranti for elselska-

berne, der skal stille sikkerhed ifm. futurekontrakter). Kommissionen vurderer

løbende, om landene har brug for yderligere tiltag, og vil konsultere landene

mhp. at foretage evt. ændringer af statsstøttereglerne.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 29 af 61

•

Automatiske handelsafbrydere:

Kommissionen undersøger muligheden for

at tilpasse de såkaldte automatiske handelsafbrydere (”circuit breakers”), der

skal adressere episoder, hvor der er høj grad af udsving i priserne, fx elprisen

eller gasprisen, i løbet af en handelsdag. En automatisk handelsafbryder er en

slags nødbremse, der indebærer, at handlen med et aktiv indstilles midlertidigt

ved store prisudsving, fx en markant stigning i løbet af handelsdagen. Formålet

med de automatiske handelsafbrydere er at beskytte imod unødige prisudsving

ved at give markedsaktørerne et lille ”pusterum” til at genoverveje deres positi-

oner og prissætning. En automatisk handelsafbryder kan dermed bidrage til, at

fx energiselskaber ikke med kort varsel skal stille store beløb i sikkerhed, hvis

elprisen stiger/falder meget i løbet af få minutter eller sekunder.

•

Indeks for prisen på flydende gas:

Det overvejes på længere sigt, om der skal

etableres et indeks for prisen på flydende naturgas (LNG). Et sådant indeks,

også kaldet et benchmark, har til formål løbende at opgøre markedsprisen på

LNG og således sikre, at der blandt fx investorer er konsensus omkring den

aktuelle pris på LNG. Et indeks bruges bl.a. til at fastlægge betalinger samt vær-

dien af finansielle instrumenter og kontrakter, fx futurekontrakter. Et indeks for

LNG kan derfor understøtte handlen med finansielle instrumenter baseret på

LNG-prisen. Indekset kan derved bidrage til at fremme produktionen af LNG,

da fx elproducenter dermed kan indgå futurekontrakter ifm. deres køb af LNG,

der indebærer, at de også i fremtiden kan opnå en indkøbspris, der sikrer et

overskud.

4. Europa-Parlamentets holdning

Der er ikke nærmere kendskab til Europa-Parlamentets holdning.

5. Nærhedsprincippet

Handlen med derivater i Danmark er underlagt EU-lovgivning, herunder Mi-

FID/MiFIR og EMIR. Evt. ændringer i reglerne for handel med futurekontrakter,

herunder kravet om sikkerhedsstillelse vil således skulle indgås på EU-niveau.

En nærmere vurdering af nærhedsprincippet vil afhænge af den konkrete udform-

ning af et evt. forslag fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

EMIR er en forordning og er således direkte gældende i Danmark. De nærmere

bestemmelser omkring sikkerhedsstillelsen til centrale modparter er fastsat i teknisk

standard nr. 153/2013 til EMIR. Evt. ændringer hertil vil ikke kræve tilpasninger i

dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Evt. statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af den konkrete udformning af et evt.

forslag fra Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 30 af 61

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den nuværende situation på markedet for energiderivater, særligt futurekontrakter,

kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Såfremt de aktuelt store krav om

sikkerhedsstillelse medfører, at ellers økonomisk rentable energiselskaber går kon-

kurs, kan det påvirke energiforsyningen i EU.

Derudover kan energiselskabernes aktuelt meget store efterspørgsel på likviditet til

at stille sikkerhed overfor CCP’erne potentielt have afsmittende effekter på bank-

sektoren og den finansielle stabilitet gennem forøgelser af bankernes eksponeringer

over for energiselskaber i form af udlån ifm. sikkerhedsstillelse.

Det vurderes, at disse potentielle konsekvenser i et vist omfang modereres af, at

nogle EU-lande har stillet statsgarantier for energiselskabernes sikkerhedsstillelse

overfor CCP’erne.

Evt. samfundsøkonomiske konsekvenser ved et forslag fra Kommissionen vil af-

hænge af den konkrete udformning af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder for energiselskaber,

CCP’er, banker og andre aktører på markedet for handel med energiderivater.

nærmere konsekvenser vil afhænge af et evt. forslag fra Kommissionen.

8. Høring

Sagens har ikke være i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at støtte løsninger på EU-niveau, der kan bidrage til at

afdæmpe konsekvenserne af de aktuelt store krav om, at særligt energiselskaberne

skal stille sikkerhed ifm. futurekontrakter.

Landene ønsker generelt at opretholde handlen med futurekontrakter ifm. energi-

markedet, idet disse finansielle instrumenter generelt vurderes at være gavnlige for

energimarkedets funktion og i lyset af, at en suspension af handlen kan medføre

alvorlige markedsforstyrrelser, herunder på længere sigt.

Flere lande har udtrykt villighed til evt. at justere kravene om sikkerhedsstillelse,

herunder hvilke aktiver selskaberne kan benytte. Dog har disse lande generelt ud-

trykt ønske om, at kravet om sikkerhedsstillelse ikke fjernes ellers forringes væsent-

ligt, da dette kan indebære en stor risiko for stabiliteten af det finansielle system.

Det er muligt, at nogle lande vil rejse ønske om, at der på EU-niveau stilles garanti

for energiselskaberne ift. at imødekomme kravet om sikkerhedsstillelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at der arbejdes med på EU-niveau at styrke stabiliteten

af handlen med finansielle instrumenter, herunder futurekontrakter, ifm. energimar-

kedet. Det er vigtigt, at evt. tiltag ikke begrænser adgangen til energi, svækker inci-

tamentet til at investere i bæredygtig energi eller skaber yderligere pres på inflatio-

nen, herunder højere energipriser.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 31 af 61

Det er vigtigt, at evt. tiltag opretholder velfungerende finansielle markeder og ikke

medfører alvorlige forstyrrelser af den finansielle stabilitet og den bredere sam-

fundsøkonomi.

Regeringen vil tage nærmere stillingen til evt. forslag fra Kommissionen, såfremt de

fremsættes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 32 af 61

Dagsordenspunkt 5:

Økonomisk genopretning i EU:

Rådsimplementerende beslutning vedr.

Nederlandenes genopretningsplan samt

statusrapport

KOM(2020)408, KOM(2022)469, KOM(2022)383

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og

alle EU-lande har offentliggjort deres

genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har foreløbigt godkendt Kommissionens forslag til rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. genopretningsplanerne for 25 lande, herunder rådsbeslutningen vedr. den

danske genopretningsplan.

ECOFIN ventes 4. oktober at gøre overordnet status for implementeringen af genopretningsfacili-

teten pba. Kommissionens statusrapport af 29. juli 2022.

ECOFIN ventes også at godkende Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutning om

genopretningsplanen fra Nederlandene.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af den rådsimplementerende beslutning vedr. Neder-

landenes genopretningsplan ifm. ECOFIN 4. oktober 2022 på baggrund af Kommissionens for-

slag og på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfa-

ciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

hvor karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af

Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 33 af 61

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Alle EU-lande har afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive landes gen-

opretningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske, instituti-

onelle og sociale robusthed, effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til

at adressere landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske se-

mester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 34 af 61

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er

og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning.

For yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig). ECOFIN vedtog efterfølgende rådsimplementerende beslutninger ifm.

ECOFIN-møder den 26. juli 2021 (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 6. sep-

tember 2021 (Irland og Tjekkiet), 5. oktober 2021 (Malta), 28. oktober 2021 (Est-

land, Finland og Rumænien), 3. maj 2022 (Bulgarien og Sverige) og 17. juni 2022

(Polen). For information om disse lande henvises til samlenotater forud for hen-

holdsvis ECOFIN 13. juli, 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober 2021 samt

3. maj og 17. juni 2022.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 35 af 61

3. Formål og indhold

Kommissionens statusrapport

ECOFIN ventes 4. oktober at gøre overordnet status for implementeringen af gen-

opretningsfaciliteten på baggrund af Kommissionens statusrapport

(”Review re-

port”)

af 29. juli 2022.

Kommissionen konkluderer overordnet, at der har været væsentlige fremskridt med

implementering af genopretningsfaciliteten, og at EU-landene er godt på vej ift. at

få gennemført ambitiøse reformer og investeringer og derigennem understøtte Eu-

ropas grønne og digitale omstilling.

Rapporten indeholder bl.a. følgende konkrete budskaber:

•

Kommissionen har ultimo juni 2022 modtaget 11

betalingsanmodninger

og foretaget udbetalinger til 6 EU-lande (Kroatien, Frankrig, Grækenland,

Italien, Portugal og Spanien)

. Kommissionen forventer at modtage mere

end 30 betalingsanmodninger i løbet af 2022.

Kommissionen har udbetalt omkring 20 pct. af genopretningsfacilitetens

samlede direkte støtte (ca. 37 mia. euro i forudbetalinger til 21 EU-lande og

ca. 43 mia. euro i udbetalinger efter opfyldelse af fastsatte milepæle og

mål)

På basis af EU-landenes halvårlige afrapportering om implementering af

deres genopretningsplaner konkluderer Kommissionen, at EU-landene er

på sporet mht. gennemførelse af de fastlagte milepæle og mål. Det gælder

både, hvad angår reformer og investeringer.

Kommissionen nævner en række konkrete eksempler på gennemførte mi-

lepæle og mål, herunder lovgivning mhp. reform af retsvæsenet i Italien,

reform vedr. styring af de offentlige finanser i Frankrig, lov om affaldssty-

ring i Grækenland, en plan for digitalisering af små- og mellemstore virk-

somheder i Spanien samt virksomhedsstøtte til energieffektivisering i Kro-

atien.

Fsva. de foreløbige udbetalingers (eksklusiv forudbetalinger) bidrag til for-

ordningens kriterier vedr. de seks søjler,

jf. boks 1,

kan følgende fremhæves:

Grøn omstilling

(ca. 7,9 mia. euro, 89 milepæle og mål opfyldt)

ii)

Digital omstilling

(ca. 3,8 mia euro udbetalt, 44 milepæle og mål

opfyldt)

iii)

Bæredygtig og inklusiv vækst

(ca. 10,3 mia. euro, 115 milepæle og mål

opfyldt)

iv)

Samhørighed

(ca. 7,9 mia. euro, 82 milepæle og mål opfyldt)

Sundhedsmæssig robusthed

(ca. 11,5 mia. euro, 98 milepæle og mål

opfyldt)

•

Det fremgår

Forordningen om en genopretningsfacilitet (artikel 16),

at Kommissionen senest 31. juli 2022 skal præ-

sentere en såkaldt review-rapport om implementeringen af faciliteten til Rådet og Europa-Parlamentet.

Betalingsanmodningerne har været fra hhv. Spanien (to gange), Frankrig, Grækenland, Italien (to gange),

Portugal, Kroatien, Slovakiet, Rumænien og Letland.

Siden offentliggørelsen af Kommissionens statusrapport har Slovakiet også fået udbetalt direkte støtte.

Foruden direkte støtte er der via genopretningsfaciliteten blevet udbetalt ca. 33 mia. euro i form af lån.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 36 af 61

•

vi)

Børn og unge

(ca. 2,4 mia. euro, 18 milepæle og mål opfyldt)

Kommissionen nævner ligeledes eksempler på, hvordan flere af de gennem-

førte tiltag fokuserer på fremme af ligestilling, herunder en fond mhp. støtte

til kvindelige entreprenører i Italien samt en reform, der forpligter arbejds-

givere i Spanien til at øge transparens og ligeløn for mænd og kvinder.

I forhold til det fremadrettede arbejde ser Kommissionen genopretningsfaciliteten

og implementering af EU-landenes genopretningsplaner som et centralt instrument

i forhold til håndtering af nye uforudsete udfordringer i lyset af Ruslands invasion

af Ukraine og den seneste geopolitiske udvikling. Kommissionen henviser i den

forbindelse til sit forslag til revision af forordning om genopretningsfaciliteten af

18. maj 2022, der skal bidrage til finansiel assistance til REPowerEU-målsætninger

om udfasning af russisk fossil energi i EU.

Forslaget lægger konkret op til, at lande tilføjer et REPowerEU-kapitel i deres re-

spektive genopretningsplaner. Det foreslåede REPowerEU-kapitel i landenes gen-

opretningsplaner skal beskrive tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætninger

som fx styrket energiforsyningssikkerhed, -infrastruktur, -effektivitet eller relevant

opkvalificering af arbejdskraft.

For uddybning om Kommissionens omnibusforslag om finansiering af REPower-

EU-planen samt forslag til revision af genopretningsfaciliteten, som blev fremlagt

18. maj 2022, henvises til samlenotat og forelæggelse af forhandlingsoplægget i Fol-

ketingets Europaudvalg 8. juli 2022.

Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Nederlandenes genopretningsplan

ECOFIN ventes 4. oktober 2022 på grundlag af Kommissionens forslag at be-

handle en rådsimplementerende beslutning vedr. Nederlandenes genopretnings-

plan.

Kommissionens vurderinger og forslag vedr. genopretningsplanen for Nederlan-

dene er opsummeret nedenfor,

jf. tabel 1 og 2.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Nederlandenes genopretningsplan

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Nederlandene

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 37 af 61

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

I vurderingen af Nederlandenes genopretningsplan tildeler Kommissionen den hø-

jeste karakter A på alle vurderingskriterier undtaget kriteriet vedr. omkostnings-

skøn, hvor de gives karakteren B. Kommissionen har fremlagt forslag til rådsimple-

menterende beslutning vedr. genopretningsplanen på grundlag af en samlet

positiv

vurdering af planen.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af planen, at:

•

Planen

vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen af landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.

•

Planen

vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs. kravet

om, at ingen tiltag må gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).

•

planen

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med gen-

opretningsplanen

47,8 pct.

af den direkte støtte, hvilket er større end det forord-

ningsfastsatte krav på minimum 37 pct.,

jf. figur 1.

•

Planen

indeholder bl.a. investeringer og reformer mhp. at udbrede bæredygtig

transport og sikre mere bæredygtig energi i elnettet, herunder ved at forbedre

forbindelsen mellem havvindmølleparker og elnettet.

•

planen

udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

25,6 pct.

af den di-

rekte støtte, hvilket er

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på mini-

mum 20 pct.

•

Planen

indeholder bl.a. tiltag vedr. digitalisering af jernbanenettet samt digital

opkvalificering og uddannelse.

•

Planen

vurderes også at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmekanismer

ifm. implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at være til-

strækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption, svindel og

interessekonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.

•

Planen

vurderes også at opfylde kravet om

effektive mål og milepæle

for gen-

nemførelsen af genopretningsplanen. Nederlandenes genopretningsplan inde-

holder samlet set 127 milepæle og mål.

Tabel 2

Overblik over indhold i Nederlandenes genopretningsplan

Nederlandene

Direkte støtte og lån (mia.

Direkte støtte

Lån

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

Milepæle

Mål

euro)

4,7

127

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (f.eks. vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt

mv.). Mål er

kvantitative

målsætninger (f.eks. antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for Nederlandenes genopretningsplan.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 38 af 61

Figur 1

Nederlandenes genopretningsplans klimatiltag og digitale tiltag

Pct. af BNP

Klimatiltag

Digitale tiltag

Kilde: Kommissionens vurdering af Nederlandenes indsendte genopretningsplan, 2022.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud og evt. lån.

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. den nederlandske genopretningsplan henvises til bilag 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og rets-

statsprincipper, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

Europa-Parlamentet vedtog 23. juni 2022 en resolution

om implementering af

genopretningsfaciliteten og opfordrede Kommissionen til at tage højde herfor i sin

statusrapport. Kommissionen blev bl.a. opfordret til at inkludere analyser af even-

tuelle implementeringsbarrierer og årsager til EU-landenes begrænsede brug af lå-

nefinansiering under genopretningsfaciliteten. Kommissionen blev ligeledes opfor-

dret til at overveje, hvordan erfaringerne med genopretningsfaciliteten kunne inspi-

rere ifm. en eventuel reform af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer, her-

under hvad angår transparens, koordination og overvågning.

Link til Europa-Parlamentet resolution af 23. juni 2022:

Texts adopted - Implementation of the Recovery

and Resilience Facility - Thursday, 23 June 2022 (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 39 af 61

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønnede ifm. godken-

delsen af den danske genopretningsplan, at EU-genopretningsfonden samlet set

kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge beskæftigelsen med 8.000

personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 40 af 61

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at notere sig Kommissionens statusrapport og støtte

den rådsimplementerende beslutning vedr. Nederlandenes genopretningsplan på

baggrund af Kommissionens forslag og vurderinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021.

Regeringen noterer sig Kommissionens statusrapport om implementering af gen-

opretningsfaciliteten og finder det positivt, at der er fremskridt med EU-landenes

opfyldelse af mål og milepæle.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af den rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. Nederlandenes genopretningsplan ifm. ECOFIN 4. oktober 2022 på

baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overens-

stemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissi-

onen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor karak-

tererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af

Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Sagerne vedr. hidtidige rådsimplementerende beslutninger blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021 (Portugal, Spanien, Græken-

land, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien

og Frankrig), ECOFIN 26. juli 2021 (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien),

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 41 af 61

ECOFIN 6. september 2021 (Irland og Tjekkiet), 5. oktober 2021 (Malta), 28. ok-

tober 2021 (Estland, Finland og Rumænien), 3. maj 2022 (Bulgarien og Sverige) og

17. juni 2022 (Polen).

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3898 (økonomi og finans) den 4. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 4/10-22

Side 42 af 61

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

13.