Ekstraordinært rådsmøde (tranport, telekommunikation og energi - energidelen) den 30. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde transport, tele og energi (energi) 30/9-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 30/9-22 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

22. september 2022

J nr.

2022-3223

Ekstraordinært energirådsmøde den 30. september 2022

Dagsorden

Forslaget til rådsforordning om kriseindgreb på energiområdet

Politisk enighed

Side

Side 1/10

Ekstraordinært rådsmøde (tranport, telekommunikation og energi - energidelen) den 30. september 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde transport, tele og energi (energi) 30/9-22

Forslag til rådsforordning om kriseindgreb på energiområdet

KOM(2022) 475

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. september 2022 fremsat et forslag til rådsforord-

ning om kriseindgreb på energiområdet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 122, stk. 1. Det tjekkiske formandskab planlægger, at der skal opnås politisk

enighed om forslaget på det ekstraordinære energirådsmøde den 30. september

2022.

Forslaget, der skal gælde i en midlertidig periode, har til formål at imødekomme kon-

sekvenserne af de høje elpriser for husholdninger og erhverv ved hhv. at reducere

elforbruget via reduktionsmål, indføre et indtægtsloft for elproduktion i forhold til eks-

traordinære profitter og anvende provenuet herfra til at kompensere elforbrugerne

samt indføre et solidaritetsbidrag fra selskaber, der producerer fossil energi.

Forslaget forventes at kunne få betydelige erhvervsøkonomiske og statsfinansielle

konsekvenser, ligesom der forventes behov for indførsel af lovgivning for at imple-

mentere de forskellige tiltag.

Regeringen finder, at den aktuelle situation med høje energipriser nødvendiggør en

fælles EU-indsats. Regeringen ser forslaget om reduktion af elforbruget som vigtigt

redskab til hurtigt at reducere elpriserne samt styrke forsyningssikkerheden. Rege-

ringen støtter endvidere indførsel af et midlertidigt indtægtsloft, som ikke skader for-

syningssikkerheden, fortsat gør det attraktivt at investere i den grønne omstilling og

sikrer national fleksibilitet i implementeringen. Fsva. solidaritetsbidraget fra selska-

ber, der producerer fossil energi, finder regeringen formålet relevant, særligt set i

lyset af, at indtægtsloftet hovedsageligt omfatter VE-producenter.

1. Baggrund

Kommissionen har den 14. september 2022 fremsat forslag til rådsforordning om et

kriseindgreb på energiområdet, KOM(2022) 475. Forslaget har hjemmel i TEUF arti-

kel 122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Det fremgår

af TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen i en ånd af solidaritet

mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den

økonomiske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskeligheder med hensyn til

visse produkter, navnlig på energiområdet. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rå-

det i dansk udgave.

Rådsforordningen indeholder midlertidige ekstraordinære indgreb i energimarkedet,

der har til formål at håndtere konsekvenserne af den aktuelle situation med ekstra-

ordinære høje energipriser, især elpriser. Rådsforordningen supplerer Kommissio-

nens REPowerEU-plan af 18. maj 2022, KOM(2022) 230 samt rådsforordningen om

koordineret reduktion af gasforbruget. REPowerEU-planen har fokus på, hvordan

Side 2/10

EU’s afhængighed af russiske fossile brændsler kan udfases hurtigst

muligt og se-

nest i 2027 via tiltag, der bl.a. omhandler energibesparelser og acceleration af om-

stillingen af EU til ren energi. Rådsforordningen om gasforbruget indfører bl.a. et

frivilligt reduktionsmål for gasforbruget på mindst 15 pct. i perioden fra august til ul-

timo marts 2023 med mulighed for, at reduktionsmålet kan gøres obligatorisk.

Det tjekkiske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for det ekstraordinære

energirådsmøde den 30. september 2022 til politisk enighed.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at introducere ekstraordinære og midlertidige tiltag for at

reducere elforbruget, omfordele ’overnormale profitter’ i elmarkedet fra elproducenter

til elforbrugerne samt give medlemslandene mulighed for at gribe ind i prissætningen

på detailmarkedet for husholdninger og små- og mellemstore virksomheder. Derud-

over etablerer forslaget et midlertidigt ’solidaritetsbidrag’ for europæiske virksomhe-

der med aktiviteter udelukkende i olie-, gas-, kul- og raffinaderisektorerne for at bi-

drage til håndteringen af de høje energipriser.

Reduktion af efterspørgsel på el

Forslaget indfører et vejledende mål for medlemsstaterne om at reducere bruttoel-

forbruget med 10 pct. i perioden 1. november 2022 til 31. marts 2023. Forbruget

beregnes ift. det gennemsnitlige månedlige brutto elforbrug i vinterperioden de sidste

5 år.

Medlemsstaterne skal for hver måned identificere spidsbelastningen, som er de timer

i løbet af dagen, hvor elpriserne er højest. Spidsbelastningstimerne skal udgøre

mindst 10 pct. af månedens timer. Medlemsstaterne pålægges et obligatorisk krav

om at reducere bruttoelforbruget i spidsbelastningstimerne med mindst 5 pct.

Medlemsstaterne får ift. forslaget fleksibilitet til at vælge, hvilke tiltag reduktionsmå-

lene skal opnås med. Disse tiltag og foranstaltninger skal være klart definerede,

transparente, proportionale, ikke-diskriminerende og verificerbare. Desuden må for-

anstaltningerne ikke unødigt forhindre processen med at erstatte fossile brændsels-

teknologier med elektricitet.

Indtægtsloft

Med forslaget indføres et obligatorisk indtægtsloft på 180 EUR pr. MWh for elproduk-

tion med lavere omkostninger end gasfyrede kraftværker (fx solceller, vindmøller og

atomkraft), således at disse ikke opnår ”overnormale” profitter som følge af de eks-

traordinært høje elpriser.

Energiformer, der er omfattet, er vind, sol, geotermi, vandkraft uden reservoir, bio-

masse (dog undtaget biogas), affald, atomkraft, brunkul, olieskifer, råolie og andre

olieprodukter. Der er enkelte undtagelser til loftet, bl.a. små anlæg på under 20 kW,

Side 3/10

demonstrationsprojekter, fossil gas, biogas, stenkul og elproducenter, hvis indtjening

i forvejen begrænses som følge af statslige tiltag/mekanismer.

Medlemsstaterne skal sikre, at indtægtsloftet dækker producenternes totale realise-

ret markedsindtjening.

”Langsigtede kontrakter/fastprisaftaler”, hvor

markedsindtæg-

terne er under indtægtsloftet, er af den grund ikke omfattet, idet elproduktion omfattet

af sådanne kontrakter i overvejende grad ikke vil generere realiserede indtægter på

kort sigt svarende til de høje markedspriser på el, og dermed ikke realiserede ind-

tægter over loftet. Denne type kontrakter anvendes især ift. dansk VE-produktion.

Det står desuden medlemsstaterne frit at bevare eksisterende eller introducere nye

tiltag, der begrænser elproducenters indtjening yderligere, såfremt disse er proporti-

onelle, ikke skaber forvridninger på elmarkedet, ikke forstyrrer investeringssignalet,

og så længe producenterne stadig kan tjene deres investeringsomkostninger ind og

tiltagene generelt er i overensstemmelse med øvrig EU-lovgivning.

Anvendelse af provenu fra indtægtsloftet

Provenuet fra indtægtsloftet skal anvendes til at finansiere tiltag, der kan afhjælpe

konsekvenserne af høje elpriser for elforbrugerne. Medlemsstaterne får fleksibilitet

til at udmønte provenuet, så længe tiltagene er veldefinerede, gennemsigtige, pro-

portionelle, ikke-diskriminerende og verificerbare og ikke modarbejder målet om at

reducere elforbruget.

I forslaget henvises til en række tiltag, som medlemsstaterne kan overveje at indføre:

•

Finansiel kompensation til elforbrugere mod at reducere elforbruget

•

Direkte overførelser til elforbrugere

•

Kompensation til elleverandører som leverer el til en pris, som er lavere end le-

veringsomkostningerne på baggrund af en statslig indgriben i detailmarkedet

•

Begrænsning af prisen for en del af elforbruget

•

Fremme af elforbrugeres investeringer i vedvarende energi og energieffektivise-

ring.

Det foreslås desuden, at medlemsstater, hvis nettoimport af el er lig med eller over

100 pct. af deres elforbrug, skal have en andel i det overskud, som det EU-land, der

eksporterer til dem, får adgang til.

Tiltag på detailmarkedet

Forslaget indfører en bredere adgang for statslig indgriben i prissætningen på detail-

markedet for små- og mellemstore virksomheder (svarende til den, der allerede fin-

des for sårbare husholdninger ifølge elmarkedsdirektivet).

Forslaget giver mulighed for at prissætte leveret el på detailmarkedet på et niveau,

som ligger under de reelle leveringsomkostninger, såfremt en række kriterier over-

holdes. Indgrebet må kun dække en begrænset del af forbruget for at bevare et inci-

Side 4/10

tament til energibesparelser. Der må derudover ikke diskrimineres blandt elleveran-

dører, og elleverandørerne skal kompenseres for at levere el til en pris, som er lavere

end deres omkostninger. Alle elleverandører skal desuden have mulighed for at til-

byde den regulerede pris på lige vilkår.

Tiltag vedr. olie- kul, gas og raffinaderisektorerne

Forslaget indeholder en obligatorisk, midlertidig forpligtelse til et solidaritetsbidrag,

dvs. beskatning af normal profit i året 2022 fra olie-, kul-, gas- og raffinaderisektoren,

defineret som virksomheder, der generer mindst 75 pct. af deres omsætning fra ud-

vinding, minedrift eller raffinering af petroleum eller fremstilling af koksovnsprodukter.

Bidraget på 33 pct. skal pålægges selskabsskattepligtigt overskud

før

skat, der over-

stiger 20 pct. af det årlige gennemsnit i 2019-2021. Er der samlet konstateret under-

skud i årene 2019-2021, anses det gennemsnitlige selskabsskattepligtige overskud

i årene for at have været 0.

Medlemsstaterne kan opfylde forpligtelsen ved eksisterende eller nye nationale skat-

tetiltag, der varetager samme hensyn som solidaritetsbidraget med hensyn til be-

skatning af overnormale profitter, såfremt de nationale skatter indbringer samme pro-

venu som solidaritetsbidraget, og provenuet anvendes som foreskrevet i forslaget.

Ifølge forslaget skal medlemsstaternes provenu fra solidaritetsbidraget bruges til føl-

gende tiltag:

•

Finansiel støtte til slutforbrugere, herunder særligt sårbare husstande

•

Finansiel støtte til reduktion af energiforbrug, til lavere energipriserne for slutfor-

brugerne for begrænsede mængder af deres forbrug, eller til at fremme slutfor-

brugeres investeringer i vedvarende energi eller energieffektivitetstiltag

•

Finansielle støttetiltag til at støtte energiintensive industrier som fx gødningspro-

duktion under betingelse af passende investeringer i vedvarende energi eller

energieffektiviseringstiltag

•

Finansiering af tiltag til at opnå energiuafhængighed, herunder særligt investe-

ringer på linje med REPowerEU-formål med grænseoverskridende projekter

•

I solidaritet mellem medlemsstater kan medlemsstaterne tildele en del af indtæg-

ten fra mekanismen til fællestiltag, som begrænser konsekvenserne af energikri-

sen eller fremmer investeringer i energieffektivitet eller vedvarende energi, inkl.

grænseoverskridende projekter.

Ikrafttrædelse og rapportering

Den kompetente myndighed i hvert medlemsland skal overvåge implementeringen

af reduktionen af elforbruget, indtjeningsloftet for inframarginale elproducenter samt

evt. indgreb i prissætningen på detailmarkedet. Planlagte tiltag relevante for det vej-

ledende reduktionsmål i elforbruget skal rapporteres til Kommissionen senest 1. de-

cember 2022.

I perioden fra 15. januar til 15. april 2023 skal medlemsstaterne rapportere fremskridt

med implementering og resultater heraf til Kommissionen, herunder:

Side 5/10

•

Igangsatte værktøjer til at imødekomme det bindende reduktionsmål i elforbruget

samt opnåede reduktioner ift. det vejledende mål,

Provenu fra indtjeningsloftet,

Indgreb i prissætningen på detailmarkedet samt anvendte tiltag til at afhjælpe

konsekvenserne af de høje elpriser ved støtte af små- og mellemstore virksom-

heder.

Tiltagene vedr. reduktion af elforbrug og indtægtsloftet skal træde i kraft senest 1.

december 2022 og gælde til 31. marts 2023. Forslagets øvrige indhold ventes at

være gældende i et år efter ikrafttrædelse. Kommissionen skal ultimo februar 2023

foretage eftersyn af forslagets effektivitet ift. elmarkedet og kan på baggrund heraf

foreslå en forlængelse af varigheden.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at den betydelige usikkerhed, der hersker på det europæi-

ske elmarked som følge af de ekstraordinært høje priser, der bl.a. skyldes Ruslands

indgriben i gasforsyningen til Europa, kræver fælleseuropæisk handling. Kommissi-

onen henviser til, at der er behov for, at medlemsstaterne handler i fællesskab og i

solidaritet med hinanden med henblik på at hindre forvridning af det indre marked og

forsyningskæder til skade for forsyningssikkerheden den kommende vinter. Pga.

gasforsyningskrisen og den rolle, som gas spiller som væsentlig energiteknologi i

forhold til at imødekomme efterspørgslen efter el, er det nødvendigt at foretage ind-

greb i elmarkederne. Kommissionen henviser til, at dette bl.a. kan gøres ved at ko-

ordinere tiltag til at reducere efterspørgslen efter el og omfordele ekstraordinære pro-

fitter fra elproduktion til sårbare forbrugere. Kommissionen vurderer på grundlag

heraf, at tiltagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er overholdt.

5. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Med forslaget er der tale om en forordning, som gælder direkte i dansk ret. Der vur-

deres dog at være behov for lovgivning i forbindelse med den konkrete udmøntning

af delelementerne i forslaget.

Økonomiske konsekvenser

Pga. den korte periode, der har været til at analysere forslaget fra forslagets offent-

liggørelse, er konsekvensvurderingerne behæftet med meget stor usikkerhed.

Side 6/10

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Fsva.

redukti-

onsmålene

kan det konstateres, at det gennemsnitlige danske elforbrug i spidsbe-

lastningsperioden allerede er faldet ca. 5 pct. fra 2021 til 2022, sandsynligvis pga. de

høje energipriser samt igangsatte energisparekampagner. Målet skal dog fastsættes

ift. fremskrivningen af elforbruget frem for en historisk baseline. Der er derfor pt. ikke

er klarhed om, hvad det vil kræve at indfri målet. Reduktionen på 10 pct. af bruttoel-

forbruget vil afhænge af omfanget af elforbruget, som kan reduceres uden at udgøre

en hindring for elektrificeringen af det fossile energiforbrug. Det danske elforbrug er

i forhold til referenceperioden forøget med ca. 5 pct. fra januar til marts 2022, bl.a.

pga. elektrificeringstiltag. Det gennemsnitlige elforbrug er dog reduceret med ca. 1,5

pct. fra 2021-2022. Nye energisparekampagner vurderes at få yderligere reduktions-

effekt, men en reduktion på 10 pct. generelt og 5 pct. i spidsbelastningsperioder vil

sandsynligvis kræve nye virkemidler og krav

–

som kan indebære væsentlige om-

kostninger for stat og erhverv.

Indtægtsloftet

forventes hovedsageligt at omfatte vind- og solanlæg i Danmark, da

vind- og solanlæg har meget lave marginale produktionsomkostninger og derfor kan

opleve ekstraordinære profitter. Affaldsforbrændingsanlæg og oliefyrede værker vur-

deres også at være omfattet af indtægtsloftet, men priserne på affald og olie er ikke

i samme omfang steget som fx gas. Vind og sol samt affaldsfyrede kraftværker udgør

samlet set ca. 65 pct. af den danske elproduktion, hvoraf ca. 4 pct. er elproduktion

baseret på affald. De elproducenter, der har indgået fastprisaftaler eller er underlagt

statslige støtteordninger, oplever ikke nødvendigvis højere profit som følge af de høje

elpriser, da en evt. avance vil tilfalde modparten, fx mellemhandlere, og ikke produ-

centen. I hht. forslaget vil disse aftaler ikke være omfattet af indtægtsloftet. Det skøn-

nes med betydelig usikkerhed, at ca. [50] pct. af produktion fra danske vind- og solan-

læg har indgået fastprisaftaler. Samlet set skønnes [34] pct. af den danske elproduk-

tion at være omfattet af forslaget til et indtægtsloft.

Forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Størrelsesordenen

er dog særdeles usikker og kan påvirkes af mange faktorer, herunder særligt udvik-

lingen i elprisen og producenternes adfærd fsva. indtægtsloftet.

Solidaritetsbidraget

kan potentielt have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvis bidraget pålægges selskaberne uden fradrag for eller modregning i skatter, der

efter kulbrinteskatteloven opkræves på overnormale profitter for 2022 eller senere

indkomstår, skønnes det at kunne medføre et merprovenu i form af en engangsind-

tægt. Merprovenuet vil vedrøre indkomståret 2022, men vil i givet fald tidligst blive

afregnet af selskaberne i 2023. Det er ikke entydigt, at selskaberne i Nordsøen rent

faktisk opnår overnormal profit i 2022 pga. genopbygningen af Tyra, og det er ikke

klart, i hvilket omfang solidaritetsbidraget vil kunne nedsættes med skat opkrævet

efter kulbrinteskatteloven for indkomståret 2022 og/eller vil kunne modregnes i skat-

Side 7/10

ter opkrævet i senere indkomstår. Solidaritetsbidraget vil omfatte danske raffinade-

rier. Det er dog ikke muligt at kvantificere de potentielle provenumæssige konsekven-

ser heraf.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fsva.

reduktionen af efterspørgslen på el

i EU vil reduktionsmål kunne sænke elpri-

sen og understøtte forsyningssikkerheden. Det skal særligt ses i lyset af, at en re-

duktion af elforbruget vil kunne reducere det antal timer, hvor der er behov for gas-

produceret elektricitet, og dermed også det antal timer, hvor gasprisen har en afsmit-

tende effekt på elprisen. Samtidig vil en mindre efterspørgsel på gas til produktion af

el alt andet lige reducere gasprisen. Effekten er endnu ikke kvantificeret.

Både indtægtsloftet og solidaritetsbidraget kan indebære samfundsøkonomiske kon-

sekvenser. Disse er endnu ikke kvantificeret.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Fsva.

reduktion af efterspørgslen efter el

kan indsatser i EU, der reducerer elforbru-

get, have positive økonomiske konsekvenser for erhverv og husholdninger i form af

færre udgifter til el. En frivillig ordning om reduktion af elforbrug vurderes at kunne

medføre negative erhvervsøkonomiske omkostninger ved f.eks. nedsat produktion.

Hvis ordningen kombineres med en kompensationsmekanisme, vil det medføre

statsfinansielle omkostninger. Der foreligger ikke estimater af potentielle omkostnin-

ger.

Indførsel af et

indtægtsloft

kan medføre væsentlige omkostninger for danske el-pro-

ducenter og risikere at påvirke investeringslysten i VE negativt. Den gennemsnitlige

markedspris for el i spidsbelastningsperioderne over de seneste årtier har været kon-

sistent og signifikant under 180 euro pr. MWh. Den aktuelle situation har dog betydet,

at en række elproducenter har haft en betydelig profitmargin som følge af, at margi-

nalprisen på el har været meget højere end før krisen.

Andre konsekvenser

Særligt elspareindsatsen på EU-plan vurderes at kunne få positiv betydning for den

danske elforsyningssikkerhed, da indsatsen har til hensigt at reducere forbruget af el

og gas til elproduktion, så at der ikke opstår knaphed på gas og el i EU, særligt i

vinteren 2022/2023.

7. Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor gruppe af lande er positive over for forslaget, herunder reduktionsmålene for

elforbruget og indtægtsloftet. Fsva. reduktionsmålene har en del lande dog peget på

behovet for at se nærmere på den konkrete udformning. Mange lande har fokus på

at sikre, at forslaget kan implementeres i praksis inden for den korte frist, og at der

Side 8/10

sikres hensyn til nationale forhold og tiltag. Hovedparten af landene har endnu ikke

taget stilling til solidaritetsbidraget.

En gruppe af lande ser forslaget som et minimumsniveau af intervention og ønsker

mere markante indgreb i markedet, herunder prislofter på gas, samt afkobling af gas

og elprisen, og ser forslaget som et minimumsniveau af intervention.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at der på baggrund af den aktuelle situation med ekstraordinære

energipriser er behov for at håndtere konsekvenserne af de høje energipriser på eu-

ropæisk niveau. Derfor støtter regeringen generelt Kommissionens forslag med hen-

blik på at indføre fælles EU-tiltag, der kan iværksættes og have en virkning i den

kommende vinter.

EU’s

elmarked er tilrettelagt på en måde, der er med til at sikre forsyningssikkerhe-

den, konkurrencen og den mest effektive produktion af el til lavest mulige priser. Det

er derfor vigtigt, at tiltag, der har en effekt herpå, lever mest muligt op til en række

principper. Det drejer sig bl.a. om, at tiltag skal være midlertidige mhp. at bevare

integriteten af det indre marked på lang sigt, at det fortsat skal være attraktivt og

profitabelt at understøtte den grønne omstilling, at medlemsstaterne sikres mulighed

for en fleksibel implementering, at energiforbruget generelt reduceres samt at ener-

giforsyningssikkerheden i EU sikres. Det vurderes også vigtigt, at tiltagene er mulige

at implementere i Danmark.

Regeringen vurderer, at reduktionen af efterspørgslen på el i EU vil kunne sænke

elprisen og understøtte forsyningssikkerheden. Det skal særligt ses i lyset af, at en

reduktion af elforbruget vil kunne reducere det antal timer, hvor der er behov for gas-

produceret elektricitet, og dermed også det antal timer, hvor gasprisen har en afsmit-

tende effekt på elprisen. Samtidig vil en mindre efterspørgsel på gas til produktion af

el alt andet lige reducere gasprisen.

Regeringen kan derfor støtte et frivilligt reduktionsmål på 10 pct. for alle medlems-

stater for det samlede elforbrug samt et bindende reduktionsmål på 5 pct. i særlige

identificerede spidsbelastningsperioder. Regeringen finder dog samtidig, at der er

relevant at sikre, at reduktionsmålene tager højde for elektrificeringsindsatsen i med-

lemsstaterne, som bidrager til udfasning af fossile brændsler.

Regeringen bakker op om Kommissionens forslag om at nedbringe effekten af om-

kostningerne ved de høje elpriser for forbrugere og erhverv ved at omfordele mulig

overnormal profit til at kompensere elforbrugerne. Nogle elproducenter har haft en

betydelig profitmargin som følge af, at marginalprisen på el har været meget højere

end før energikrisens start. Regeringen støtter, at der indføres et indtægtsloft, der er

midlertidigt, og som ikke skader forsyningssikkerheden, fortsat gør det attraktivt at

investere i den grønne omstilling og sikrer fleksibilitet i national implementering.

Side 9/10

Regeringen finder, at det er vigtigt, at det fastholdes i forslaget, at det alene er pro-

ducenters realiserede markedsindtægter, der omfattes af loftet, således at der ikke

indføres beskatning af indtægter, der pga. langsigtede kontrakter og fastprisaftaler

mm. ikke tilfalder producenterne. Samtidig bør der dog ses på muligheder for at

adressere en eventuel risiko for, at elproducenter kan have incitament til at indgå

fastprisaftaler, hvilket kan reducere forslagets effektivitet, og betyde, at statsligt pro-

venu i stedet tilfalder tredjeparter, fx finansielle mellemhandlere.

Biomassefyrede værker er omfattet af forslaget, men disse kan i øjeblikket have mar-

ginale omkostninger, der ligger over loftet på 180 euro pr. MWh. Da biomasse udgør

en forholdsvis stor andel af elproduktionen i Danmark i 2023, kan det have stor be-

tydning for elforsyningen og forsyningssikkerheden, hvis biomassefyrede værker

omfattes. Affaldsbaserede værker har samme betydning for elforsyningen. Med hen-

blik på at sikre elforsyningssikkerheden, finder regeringen, at det er væsentligt, at

denne type værker undtages. Endvidere er det vigtigt at sikre, at hvile-i-sig-selv-prin-

cippet fortsat kan efterleves indenfor for rammerne af forslaget.

Regeringen så gerne, at forslaget omfattede alle overnormale profitter, som de for-

skellige markedsaktører, inkl. finansielle mellemhandlere, på energimarkedet opnår

pga. de ekstraordinært høje energipriser. Kommissionen vurderer ikke, at dette er

muligt inden for rammerne af forslaget om indtægtsloftet. Regeringen finder det der-

for vigtigt, at Kommissionen opfordres til at præsentere forslag om mulighed for sær-

beskatning af sådanne aktører.

Regeringen har fokus på, at forslaget udformes, så medlemsstaterne i størst mulig

grad sikres fleksibilitet i implementeringen, samt at der tages hensyn at muliggøre

en effektiv og administrativt håndterbar national implementering, herunder at der er

den fornødne tid.

Regeringen anser formålet bag indførslen af et solidaritetsbidrag for selskaber, der

producerer fossil energi, som relevant, hvilket særligt skal ses i lyset af, at indtægts-

loftet hovedsageligt kun omfatter VE-producenter. Regeringen er af den grund positiv

over for indførsel af et solidaritetsbidrag, såfremt solidaritetsbidraget tager hensyn til

nationale sammenhænge, herunder den allerede eksisterende beskatningsgrad.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10