Ekstraordinært rådsmøde (tranport, telekommunikation og energi - energidelen) den 30. september 2022 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 30/9-22, pkt. om høje energipriser

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 30/9-22 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt

Supplerende skriftlig orientering af Folketingets Europaudvalg

om det ekstraordinære energirådsmøde den 30. september 2022

Dato

29. september 2022

Det tjekkiske formandskab har onsdag den 28. september 2022 med

kort varsel sat en ny sag på dagsordenen for det ekstraordinære ener-

girådsmøde den 30. september 2022 til udveksling af synspunkter. Sa-

gen drejer sig om yderligere politiske tiltag til at dæmpe de høje gas-

priser. Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

Under

siden sidst

orienteres der desuden om et aob-punkt om gaslæk-

kene fra Nord Stream 1 og Nord Stream 2, ligesom der orienteres om

status for forhandlingerne om forslaget til nødindgreb i energimarke-

det.

1. Yderligere politiske tiltag til at dæmpe de høje gaspriser

Som supplement til de tiltag, der allerede er taget i forhold til at hånd-

tere de ekstraordinære energipriser, forventes Kommissionen i næste

uge at offentliggøre en handlingsplan, hvor fokus vil være på yderligere

tiltag, der bør iværksættes.

Der forventes bl.a. at være et specifikt fokus på de høje gaspriser, og

hvad der kan tages af yderligere tiltag på EU-niveau, som adresserer

dette. Drøftelsen på rådsmødet forventes derfor at have til formål at

give Kommissionen en række input og vejledning i forhold hertil.

Regeringen er generelt åben over for tiltag for at håndtere de høje gas-

priser på EU-niveau, der ikke skader forsyningssikkerheden, det indre

marked eller den grønne omstilling, og som ikke indebære uforholds-

mæssige omkostninger.

Regeringen er dog generelt skeptisk over for indførsel af et EU-internt

gasprisloft på engrosmarkedet, som flere EU-lande har peget på som

en mulighed. Det skyldes særligt, at det for nuværende kan være svært

at se, hvordan et sådant prisloft kan indføres uden, at det får konse-

kvenser

for EU’s forsyningssikkerhed og integriteten af det indre mar-

ked, medfører betydelige omkostninger for medlemsstaterne

–

og ikke

mindst risikerer at øge gasforbruget i Europa markant. Særligt det sid-

ste vil ikke være hensigtsmæssigt i den nuværende situation, hvor det

Side 1/4

Ekstraordinært rådsmøde (tranport, telekommunikation og energi - energidelen) den 30. september 2022 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 30/9-22, pkt. om høje energipriser

netop er et for stort forbrug i forhold til det udbud af gas, der er til rå-

dighed, der er den centrale hovedårsag til, at priserne er så høje.

Regeringen er dog positiv overfor, at man på EU-niveau ser nærmere

på mulighederne for at indføre et

prisloft på import af russisk gas.

Vi er

også åbne over for, at EU går i dialog med centrale leverandører på

gasområdet om at sikre forsyninger og rimelige priser.

Der er i EU allerede indført en række nødforanstaltninger på gasområ-

der i form af et frivilligt reduktionsmål

–

med mulighed for at gøre det

bindende

–

på gasforbruget i medlemsstaterne. Regeringen finder, at

det er vigtigt, at man i den aktuelle situation vedbliver med at fortsætte

–

og eventuelt øger

–

bestræbelserne på at spare mest muligt på gas-

sen, så vi kan undgå at komme i en situation med egentlig gasmangel

i EU.

2. Siden sidst

a. Gaslæk

Danmark har sammen med Sverige og Tyskland fået et aob-punkt på

dagsordenen for det ekstraordinære energirådsmøde om gaslækkene

i Østersøen fra Nord Stream 1 og 2. Hensigten hermed er, at de lande,

der er berørt af situationen, kan orientere energirådet om situationen,

herunder give seneste status. Orienteringen vil af hensyn til den aktu-

elle situation ikke ske i offentlighed.

b. Forslag om nødindgreb i energimarkedet

Som der blev orienteret om på mødet i Europaudvalget den 23. sep-

tember er forventningen, at der træffes beslutning om Kommissionens

forslag om nødindgreb i energimarkedet på det ekstraordinære ener-

girådsmøde den 30. september. Det tjekkiske formandskabs ambitio-

ner i forhold hertil er ikke blevet sænket siden mødet i Europaudvalget.

Forhandlingerne om forslaget, der først blev fremsat den 14. septem-

ber, fortsætter med at gå stærkt, og siden forelæggelsen af forhand-

lingsoplægget i Europaudvalget, har der været flere drøftelser af for-

slaget og mulige kompromisforslag mellem medlemsstaterne, Kom-

missionen og formandskabet.

Side 2/4

Forhandlingerne har i forhold til det danske mandat været positive og

er gået i den rigtige retning. Det er lykkedes at overbevise formand-

skabet, Kommissionen og de andre medlemslande om en række af de

vigtigste danske ønsker til forslaget.

Det har været vigtigt at sikre, at det foreslåede indtægtsloft indrettes

på en måde, der ikke skader forsyningssikkerheden og kun omfatter

producenter, der reelt har uventede høje profitter. Dette er imødekom-

met i kompromiset.

I forhold til udfordringen om, at forslaget kun omhandler elproducenter

og ikke andre markedsaktører som fx mellemhandlere, fremgår nu ek-

splicit af kompromisforslaget, at der nationalt er mulighed for at fast-

sætte regler for at sikre provenu fra andre markedsaktører end produ-

centerne, fx mellemhandlere, der opnår ekstraordinære profitter pga.

de høje elpriser.

Fra dansk side har vi endvidere haft en række prioriteter af betydning

for den danske forsyningssikkerhed, herunder særligt at et indtjenings-

loft ikke skal medføre, at biomassefyrede værker rammes uhensigts-

mæssigt af et indtægtsloft på 180 euro pr. MWh. Dette sikres ved enten

at undtage værker, hvor indtægtsloftet betyder, at værkerne vil omstille

brændselstypen til et brændsel, der udleder mere CO2, fx fra biomasse

til kul, eller ved, at medlemsstaterne sætter sit eget nationale indtægts-

loft for teknologier (som biomasse), hvor produktionsomkostninger mv.

overstiger indtægtsloftet.

Regeringen har endvidere haft fokus på, at kraftvarmeværker, hvor

brugen af profit allerede anvendes til kompensation af varmekunder,

ikke må berøres på en uhensigtsmæssig måde. Kompromisteksten gi-

ver mulighed for at undtage kraftvarmeværker, hvor provenuet fra el-

produktion anvendes til at holde varmeregningerne nede. Dette giver

god mening, da den anvendte mekanisme allerede virker og opfylder

det samme formål, der ligger bag indtægtsloftet.

Fra dansk side er der i overensstemmelse med mandatet støttet op om

forslagene til indførsel af reduktionsmål for hhv. det samlede elforbrug

og for særligt identificerede spidsbelastningsperioder. Det har dog

samtidig været en prioritet, at der i reduktionsmålene tages højde for

Side 3/4

de elektrificeringsindsatser, der sker/er sket i medlemsstaterne som et

led i udfasning af fossile brændsler. Dette ser også ud til at være imø-

dekommet i den seneste kompromistekst.

Forslaget om indførsel af et solidaritetsbidrag for selskaber, der produ-

cerer fossil energi, er bibeholdt med mindre tekniske justeringer i for-

hold til beregning af provenu og forholdet til national lovgivning, herun-

der nationale beskatningsregler, der også fokuserer på overnormal

profit. Justeringerne har ikke en indholdsmæssig betydning i forhold til,

at denne type producenter også i en midlertidig periode pålægges at

bidrage med provenu, hvis de opnår ekstraordinære høje profitter.

Forslaget indeholder også generelt vis grad af fleksibilitet for medlems-

staterne i forhold til den efterfølgende implementering. Der er i løbet af

forhandlingerne opnået en endnu højere grad af national fleksibilitet,

hvilket er positivt.

Afslutningsvis bør det bemærkes, at forhandlingerne om forslaget

endnu ikke er afsluttede, hvorfor der potentielt stadig kan ske tilpas-

ninger.

Side 4/4