Spm. nr. S 59

7) Til beskæftigelsesministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad har regeringen foretaget sig i EU for at modarbejde, at EU skulle komme til at bestemme over dansk velfærdspolitik, helt konkret i forhold til EU’s seneste indgreb i spørgsmålet om familiers fordeling af barsel?

Værsgo for oplæsning.

Tak for det, formand. Hvad har regeringen foretaget sig i EU for at modarbejde, at EU skulle komme til at bestemme over dansk velfærdspolitik, helt konkret i forhold til EU’s seneste indgreb i spørgsmålet om familiers fordeling af barsel?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Med hensyn til det konkrete direktiv om orlovsrettigheder blev det endeligt og formelt vedtaget den 20. juni 2019, altså en uge før den nuværende regering tiltrådte, og reelt blev det også forhandlet på plads endnu tidligere, under den tidligere regering. Den daværende regering var uenig i forslaget og forsøgte også at bekæmpe det, og Socialdemokratiet støttede dengang regeringen, fordi vi ikke ønskede en EU-regulering af forældreorloven. Den daværende regering endte med at stemme nej til direktivet, også med fuld opbakning fra os i Socialdemokratiet.

Men det er et vilkår i EU-samarbejdet, at man risikerer at blive nedstemt, hvis man ikke kan samle nok medlemslande til at blokere, og det er jo så det, der er sket i den her sag. Tak for ordet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det, og også tak for at bekræfte, at det er den siddende regerings synspunkt, at EU så ikke skal blande sig i vores velfærdsordninger og barselsregler og den slags ting, og det er jo så et af de områder, hvor jeg i hvert fald med tilfredshed kan se, at regeringen mener det samme, som den gjorde, inden den blev regering, og det er jo godt. Så er der i hvert fald en sammenhæng der.

Men uanset hvem der så har været forhandlere for Danmark i det her spørgsmål, er det jo relevant at se på, hvad man så har foretaget sig. Altså, både Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, og hvem der ellers sad i regering, inden ministeren blev minister, har jo stemt for den EU-traktat, der har muliggjort, at EU har kunnet lave det her indgreb i vores barselsregler og dermed over for familiernes frihed, og derfor havde jeg håbet lidt på, at ministeren ikke bare ville være minister for sin egen regering, men også i en bredere forstand kunne sige lidt om, hvad man aktivt har foretaget sig. Det kan jo ikke komme bag på et gammelt, hæderkronet parti som Socialdemokratiet, at når man stemmer for en traktat til EU om, at EU kan gribe ind i Danmarks barselsregler, så gør de det nok. Altså, det skulle da være første gang i de seneste 60 års danmarkshistorie, at EU ikke har benyttet en beføjelse til at krænke medlemslandenes suverænitet. Så det ville da være meget, meget mærkeligt, og derfor er det klart, at det påkalder sig en vis interesse:

Hvad har regeringen, altså Hendes Majestæt Dronningens regering, uanset om det så er den siddende eller den tidligere, foretaget sig for at forhindre dette indgreb? Det er det, jeg gerne vil vide.

Ministeren, værsgo.

Jeg kan selvfølgelig ikke fortælle i detaljer, hvad forgængere fra en tidligere regering har foretaget sig, men det, jeg ved, er, at de har forsøgt at bekæmpe og stemt imod det, som endte med at blive vedtaget.

Så er det rigtigt, at vi har tiltrådt en traktat, og det betyder også, at når vi bliver stemt ned, vil vi blive omfattet af den lovgivning, selv om vi har været i mindretal. Det er nu engang præmissen for at være medlem af EU, og faktisk er det sådan, at kompetencen til at regulere barselsrettigheder rækker helt tilbage til Danmarks medlemskab i 1973.

Spørgeren.

Ja, og jeg tror, jeg kan sige med relativt stor ro i sindet, at jeg har kritiseret samtlige traktater siden den fra 1973, så jeg vil jo sige, at det ikke er diskulperende i sig selv. Men når det notat, som Beskæftigelsesministeriet har oversendt til Folketinget den 24. september 2021, altså under den siddende regering, meget eksplicit siger, at der ikke har været opmærksomhed på de utilsigtede konsekvenser i forhold til velfærdssystemer, hvor der er orlovsrettigheder for andre grupper end lønmodtagere, f.eks. i Danmark, Sverige og Finland, så påkalder det sig jo en vis interesse.

Altså, skal det forstås sådan, at den danske regering ikke har gjort de, hvad kan man sige, skandinaviske synspunkter gældende under forhandlingerne?

Ministeren, værsgo.

Her må jeg bede om spørgerens forståelse for, at jeg er vikar på posten, og at jeg derfor lige bliver nødt til at læse lidt op, for jeg kan ikke redegøre i detaljer for, hvordan man har forhandlet i sin tid. Men jeg ved, at der har været en diskussion omkring det, man kalder dobbeltret, som ikke blev betragtet som et tema under forhandlingerne. Derimod fremgik det faktisk af direktivet, at der er taget højde for, at hvis der er overdraget forældreorlov efter det gældende forældreorlovsdirektiv, så får man ikke nye rettigheder efter orlovsdirektivet.

Så går jeg ud fra, at man har troet, at når man gav orlovsrettigheder til f.eks. en ledig, var retten efter orlovsdirektivet også brugt, og det burde man selvfølgelig have fået præciseret. Det ved vi så nu, for nu har Kommissionen påpeget noget andet.

Spørgeren, værsgo.

Så det må jeg forstå som en bekræftelse af, at man ikke har foretaget sig det fornødne. Men der vil ministeren selvfølgelig nok sige, at det var den tidligere regering, der skulle have gjort det, og så er det jo lige pludselig blevet et parlamentarisk spørgsmål.

Men kan ministeren sige noget om, hvilke sonderinger der så har været i processen? Det er jo et problem, Danmark deler med andre lande, hvor der er et arbejdsmarked, der bygger på aftaler, altså store dele af Tyskland, Finland, Sverige osv. Har man bare siddet på hænderne, eller har der rent faktisk været en koordinering med de her lande, måske også Holland?

Ministeren, værsgo.

Jeg kan ikke redegøre i detaljer for, hvad der er foregået, men jeg ved, at der har været dialog og alliancer med andre lande i Europa. Og det hører måske også med – jeg kan ikke rigtig gennemskue, om det er til Kommissionens eller den tidligere regerings forsvar – at der, siden direktivet blev vedtaget, er faldet en dom i februar i år fra EU-Domstolen, som fortolker det tidligere forældreorlovsdirektiv, og hvis den dom var faldet nogle år tidligere, så kunne den tidligere regering muligvis have taget højde for det i forhandlingerne. Så der er faldet en dom, efter at direktivet er vedtaget.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Men vi fortsætter med både ministeren og spørgeren.