Spm. nr. US 24

Tak. I 2018 fremlagde statsministeren Socialdemokratiets udlændingepolitiske program – en helhedsplan, kaldte man det. Det skulle være slut med at søge og få adgang til spontant asyl i Danmark. Udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet, har intet at gøre i det danske samfund, de skal udvises. Sådan skrev man. Og alle indvandrere skulle arbejde 37 timer om ugen for at opnå rettighed til kontanthjælp og integrationsydelse. Det lovede man danskerne.

Taget på ordet lød statsministerens løfter til danskerne som en opfyldelse af Nye Borgerliges tre ufravigelige krav. Jeg og mit parti valgte derfor at være imødekommende – for at få repareret på de skader, som årtiers fejlslagne udlændingepolitik har påført vores samfund, for at tage et opgør med de hundredvis af mere eller mindre ubrugelige lappeløsninger, som skiftende regeringer har oversolgt til danskerne som en stram udlændingepolitik, og for at få løst problemerne fra bunden. Et stop for spontant asyl, udvisning af kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom og et krav til udlændinge, som opholder sig i Danmark, om, at de skal forsørge sig selv.

Men danskerne blev skuffede. Der er ikke kommet et nyt asylsystem. Ministeren lover og lover, at nu er der en aftale på vej – det sker bare ikke. Kriminelle indvandrere skyder løs i gaderne – fire skyderier på en uge. End ikke udenlandske voldtægtsforbrydere bliver udvist konsekvent. Og regeringens forslag om, at udlændinge skal arbejde 37 timer om ugen, vil jo alene løfte beskæftigelsen med 250 personer frem mod 2025. Altså, 250 personer – det er jo fuldstændig til grin. Hvorfor er det, at regeringen og statsministeren bliver ved med at fremlægge lappeløsninger på udlændingepolitikken i stedet for at løse problemerne fra bunden, som man oprindelig lovede?

Jeg er nødt til at sige, at der er forholdsvis meget larm i salen, og når man taler så tæt på talerstolen, er det meget tydeligt.

Statsministeren, værsgo.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at der er indgået en ny aftale om indfødsret, som skærper kravene meget, og der er nu blevet en udvidet udvisningsadgang – altså, det er skærpet. Vi har et fortsat ønske om at flytte den spontane asylansøgning til et modtagecenter og arbejder på det. Vi har ikke på noget tidspunkt sagt til danskerne, og det kommer jeg heller ikke til i dag, at det er let, og at det er noget, man kan gøre fra den ene dag til den anden. Nu har vi fået lovgivningen på plads – og i øvrigt tak for opbakningen til det – og vi arbejder ufortrødent videre, selv om det er en svær opgave, vi har sat os for at løse.

Omkring de 37 timer må jeg bare sige, at min politiske intuition, om man vil, tilsiger, at det tal kommer til at være højere. Det er det, som Finansministeriet så at sige fagligt kan stå inde for. Men hvis der kommer et generelt krav om, at man skal levere 37 timers beskæftigelse for at modtage en ydelse, hvor man kunne opretholde en højere løn for den samme indsats, hvis man fik et arbejde, så er jeg ikke i tvivl om, at flere ville overgå til almindelig beskæftigelse, hvad jeg også mener at en række af de borgere med ikkevestlig baggrund, der i dag modtager en passiv overførselsindkomst, sagtens ville kunne gøre.

Vi har forhandlet om de 37 timer, og vi har endnu ikke kunnet få et flertal for idéen, men vi må jo fortsætte de politiske forhandlinger, for regeringens holdning er klar: Hvis man kommer hertil, skal man forsørge sig selv, og hvis ikke man kan det, skal man til gengæld levere i forhold til en 37-timersarbejdspligt.

Fru Pernille Vermund, værsgo.

Tidligere i dag sagde statsministeren, at retspolitik og udlændingepolitik hænger sammen, og det er jo helt rigtigt. Der er en kæmpe korrelation mellem de mennesker, der står bag de her skyderier i gaderne, og så indvandringen, migrationen, fra de muslimske lande. Det har regeringen stadig ikke løst og stadig ikke nogen svar på – fair nok, men lad mig så stille et spørgsmål, der måske peger lidt mere fremad, for de her ting hænger som sagt sammen.

Regeringen har talt om det her nye asylsystem, som der umiddelbart ikke ser ud til at komme en løsning på lige foreløbig; som statsministeren siger: Det ser ud til at blive svært. Når regeringen nu på et eller andet tidspunkt erkender – for det tror jeg regeringen kommer til – at det her ikke bliver en løsning, at der ikke er en mulighed for at ændre asylpolitikken, som regeringen ønsker det, er statsministeren og regeringen så villige til at indføre et nyt asylsystem, hvor vi baseret på FN's kvotesystem siger: Du har ret til at søge asyl i Danmark som kvoteflygtning, men vi kan ikke acceptere, at folk rejser gennem flere sikre lande og kommer og søger spontant asyl i Danmark? Det kan man indføre, uden det strider mod flygtningekonventionen. Er regeringen villig til det?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne igen understrege, at hverken jeg, Socialdemokratiet eller regeringen på noget tidspunkt har stillet danskerne i udsigt, at man over en nat, en uge eller en måned vil kunne lave et nyt asylsystem. Vi har hele tiden sagt, at det er en svær opgave. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være det rigtige at gøre. Nu har vi igen et pres på Europas ydre grænser, som jeg synes understreger, hvorfor det er klogt at lave et helt nyt asylsystem som foreslået af os i stedet for at fortsætte med det eksisterende.

I forhold til om man så fra den ene dag til den anden kan sige, at man ikke længere vil kunne søge asyl i Danmark, mener jeg, at vores model er bedre. Og så vil jeg måske gerne understrege, at ud over de ting, der bliver nævnt her, så arbejder regeringen jo på en række andre områder. Jeg er selv en af de mest aktive i Det Europæiske Råd i forhold til at sikre Europas ydre grænser og også i forhold til behovet for, at vi i EU understøtter de frontstater, der er, i at kunne sikre den ydre grænse. Så vi arbejder altså på en række forskellige både niveauer og områder.

Fru Pernille Vermund for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Men det er jo interessant, at man fastholder, at det er bedre at indføre et asylsystem, som ikke lader til at kunne lade sig gøre, end det er at gøre det rigtige og det nødvendige og sige: Vi skal ikke acceptere, at folk, der har rejst gennem flere sikre lande, kan komme herop og søge spontant asyl; vi bliver nødt til at ændre asylsystemet, så det alene er baseret på et kvoteflygtningesystem. Lad det nu ligge.

Lad mig afslutningsvis spørge ind til de her 250 ekstra i arbejde, som ifølge regeringens egne tal vil blive resultatet af regeringens arbejdspligt for indvandrere på offentlig forsørgelse. Der var i 2019 godt 300.000 ikkevestlige indvandrere i Danmark i den arbejdsduelige alder. 37 pct. af dem – 37 pct. af dem – var på offentlig forsørgelse. Det svarer til 111.600 personer. 250, som er det antal, der kommer i arbejde, ifølge regeringens egne tal, ud af 111.600 er 0,2 pct; altså, 0,2 pct. af de offentligt forsørgede indvandrere vil komme i arbejde. Hvordan kan det være et succeskriterium?

Statsministeren.

Jeg tror, at tallet bliver væsentlig højere (Pernille Vermund (NB): Det er regeringens egne tal). Jeg anfægter ikke Finansministeriets måde at regne på, men jeg er af den overbevisning, at tallet kommer til at være højere, hvis vi får det her indført, og jeg håber på, at et flertal i Folketinget vil bakke regeringen op i, at der skal indføres en 37 timers arbejdspligt. Jeg synes måske derudover, det er vigtigt at understrege, at antallet af asylansøgere i 2020 var det laveste tal, (Pernille Vermund (NB): Corona) som har været registreret på den nuværende måde, altså siden 1998. Det er givet også på grund af corona, men kigger vi på tallet for i år, kan vi se, at der kun er registreret lidt flere end i 2020 den 22. november. Så med andre ord: Vi fastholder altså en forholdsvis lav tilstrømning til Danmark, og det er ualmindelig vigtigt, hvis vi på et tidspunkt skal nå hen til, at integrationen også kommer til at virke.

Spørgsmålet er slut. Tak til fru Pernille Vermund.

Så er det hr. Alex Vanopslagh. Værsgo.

(Talen er under udarbejdelse)