Spm. nr. US 51

Tak. Det er en heftig tid at være menneske og også at være politiker i. Det er meget kort tid siden, at der var 2 års jubilæum for, at Danmark lukkede ned og både Danmark og verden blev ramt af en pandemi, og det har jo fyldt med rette. Det var en reel krise og det er det stadig nogle steder i verden, men den er blevet afløst af en endnu større krise – krigen i Europa, som statsministeren også var inde på. Det er jo en krig, der nu sender millioner af mennesker på flugt, flere, end vi nogen sinde har oplevet. Det er også en krig, der meget direkte truer vores sikkerhed og minder os om, hvor sårbare vi er. Så det skal vi handle på, og det har vi gjort med det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Det er jeg også utrolig glad for og stolt af. Det er politik, der virker, når det virkelig er alvorligt.

Men selv om vi står i den sikkerhedskrise, må vi ikke glemme de øvrige eksisterende kriser, som jo fletter helt ind i den, altså klimakrisen. Statsministeren meldte jo inden den her invasion af Ukraine det her med, at hun ikke længere er rød, før hun er grøn, og det håber jeg ikke bare gælder, men også vil vise sig konkret i handling, for det er det, der tæller. Nu er det jo gået op for de fleste, at klima-, energi- og forsyningspolitik er sikkerhedspolitik, og det er også en del af vores nationale kompromis. Vi skal ikke og vil ikke være afhængige af Putin, endsige sponsorere hans krig, fordi vi importerer hans gas, kul og olie. Vi kan heller ikke være det bekendt, hvis vi skubber klimakrisen i baggrunden. Der er jo ikke nogen pauseknap.

Så derfor vil jeg gerne høre meget konkret – og det er egentlig for at komme tættere på det – hvornår regeringen er klar med den udfasningsplan for russisk gas, for at komme fri af russisk gas.

Statsministeren, værsgo.

Tak for det spørgsmål også, og først og fremmest tak til Radikale Venstre – det gælder i øvrigt også SF, der lige har været på – for et rigtig godt samarbejde under alle tre kriser faktisk, altså både under pandemien, under klimakrisen og nu i en sikkerhedskrise. Det er sådan set ret godt gået, for det er jo aldrig svært at stå uden for aftaler og råbe, at man ville have haft det anderledes eller mere eller mindre. Det svære er at sætte sig og lave de aftaler, som samfundet har brug for – så tusind tak for det.

Vi er jo enige om, at vi skal ud af den russiske gas, og det kan kun gå for langsomt. På det topmøde, der lige har været i EU i forrige uge, fik vi fra dansk side ind, at vi ikke bare skal ud af den russiske gas, men også hurtigst muligt. Jeg synes, det er godt, at der er en sammenhæng mellem det, vi vedtager i Danmark, og det, som EU gør på det her område.

Vi skal jo diskutere i fællesskab, hvordan vi gør det her, og selvfølgelig har vi ikke en fuldstændig klar plan for det, men det skal vi have på plads hurtigt i fællesskab. Det skal ses i sammenhæng med, hvad vi også gør i EU, for det, der er så fantastisk ved Danmark, er, at ud over at vi nu har et politisk flertal, der har villet etablere energiøer – og også tak for det samarbejde – så har vi jo et fantastisk havområde, hvor vi har potentiale til ikke alene at forsyne os selv i Danmark med ren energi og med ren strøm, men også store dele af Europa.

Jeg synes, at det er der, vi skal hen nu. Vi skal ikke alene videre med vores egen grønne strategi, men vi har muligheden for at levere meget af det, som også mange andre europæiske lande kommer til at efterspørge. Så vi skal lige sikre en sammenhæng mellem de beslutninger, der træffes på europæisk plan, og herhjemme. Men jeg forventer ikke nogen uenighed mellem Radikale Venstre og Socialdemokratiet på det her område, for det er fuldstændig rigtigt, at energipolitik er sikkerhedspolitik. Og det går ikke, at vi er afhængige af Putin – det må ingen være i fremtiden.

Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Jeg er rigtig glad for, at statsministeren anlægger den synsvinkel, for det er selvfølgelig også dér, jeg vil hen. Derfor er jeg også en lille smule bekymret eller ser i al fald en mulighed, der ikke må glippe, når vi så også taler varmehjælp her og nu. Jeg tror, at vi alle sammen er frustrerede over den der del med det tekniske. Men omvendt er vi virkelig bekymrede for, at det her bare bliver mere støtte til noget gas her og nu.

Så hvornår er der – for nu at blive meget konkret – en plan for fjernvarmen og varmepumperne? Hvornår kan de 350.000 mennesker og husstande, der har gasfyr i dag, få at vide, hvornår de kan komme over på enten grøn fjernvarme eller varmepumper? Og er det ikke dér, vi skal sætte ind med støtten, så det bliver en reel grøn omstilling?

Statsministeren.

Jo, og jeg tror faktisk, det nærmere er 400.000 husstande, end det er 350.000 husstande, og jeg tror ikke, der er nogen af dem – folk i de husstande – der lige nu ikke ville ønske sig at blive fri af den gas, både fordi det er for dyrt, men også fordi vi alle sammen hellere vil være en del af fjernvarmen eller have en anden form for opvarmning. Så jo, det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi i de forhandlinger, vi er i gang med, har et langsigtet fokus. Men jeg håber også, at vi, samtidig med at vi har det, så kan have et fokus på det, der sker her og nu. Og vi kommer desværre ikke på noget tidspunkt til at kunne kompensere for alle de prisstigninger, vi kommer til at opleve, men der kan godt være nogle, der sidder i så svær en situation, at det vil være rigtigt at gå ind og give en håndsrækning.

Men spørgsmålet er, om vi i virkeligheden ikke – og det tror jeg sådan set godt vi kan – inden for de rammer, vi nu engang har, kan gøre noget, der kan hjælpe på den korte bane, samtidig med at vi hurtigere end det, der var planen, får lagt sporene. Og altså, jeg må sige, at jeg selv synes, det er lidt svært at få et overblik over, hvor fjernvarmen præcis bliver rullet ud, og hvor hurtigt det sker, så det er i hvert fald et af de steder, hvor vi skal tage fat i fællesskab.

Sofie Carsten Nielsen for sidste spørgsmål, værsgo.

Det er jeg glad for at høre, for det må være nu, at vi overkommer bureaukratiet og får rullet tingene ud, så det ikke er det, der står i vejen. Jeg forstår også godt, at de mange unge, der, når vi nu med det her nationale kompromis faktisk låner penge til at øge udgifterne til forsvaret – det hele er økonomisk ansvarligt, og vi står også inde for det – bekymrer sig og stiller sig selv spørgsmålet: Hvad med klimaet og den grønne omstilling? Og det tror jeg vi skal tage alvorligt. Det handler meget konkret om det, som statsministeren også var inde på her i forhold til en europæisk ramme, altså at det kræver en plan for en hurtigere indfasning af den grønne energi, der jo skal erstatte den russiske gas, som vi skal udfase. Så derfor: Er statsministeren enig i, at vi inden 2030 er nødt til at udbygge langt mere vedvarende energi for reelt at kunne sige, at vi har udfaset den russiske gas?

Statsministeren.

Fuldstændig. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, og igen: Vi har et fantastisk havområde, hvor vi jo så at sige har fået lagt nogle af stenene til første del af eventyret omkring energiøerne. Men havområdet er så stort, og vinden er af et sådant omfang, at vi kan forsyne mange flere europæere ud over det behov, vi har for at forsyne os selv. Så svaret er ja, vi har behov for mere vedvarende energi.

Og så skal vi oven i det her med, at vi jo er fantastisk dygtige med hensyn til den vedvarende energi – og vi kan blive endnu dygtigere, også i omfang – huske, at vi også kan noget andet i Danmark. Over hele Europa skal man nu i gang med at energieffektivisere: i offentlige bygninger, i private bygninger, i husholdningerne. Vi er jo ret godt med i Danmark, også på det område. Vi har også nogle af verdens bedste virksomheder på det felt, men mange steder i Europa suser varmen lige ud igennem vinduerne, når det er koldt udenfor. Der har Danmark muligheden for også at gå ind på den bane; når land efter land skal til at udskifte deres vinduer, kan de jo godt sætte veluxvinduer i, og når de skal til at isolere, kan de godt bruge rockwool osv. osv.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen.

Vi går videre til fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.