Spm. nr. US 60

3) Til statsministeren af:

US 60

Spm. nr. US 60

Tak, formand. Til spørgetimen den 22. marts spurgte jeg statsministeren, om hun var enig i, at vi inden 2030 er nødt til at bygge langt mere vedvarende energi, og statsministeren erklærede sig fuldstændig enig. I sidste uge kom så udspillet »Danmark kan mere II« og udspillet til en grøn skattereform, så tak for det. Begge udspil synes jeg indeholder grønne ambitioner, udmærkede udgangspunkter forud for de forhandlinger, som er ved at komme i gang. Men som statsministeren ved, er vi i Radikale Venstre også meget, meget interesserede i konkrete planer og i, at der er styr på finansieringen, og derfor håber jeg oprigtigt, at I vil lytte til os og selvfølgelig til andre partier i Folketinget, når vi siger, at »Danmark kan mere II« vitterlig er et rigtig flot visionskatalog, men at der er langt til den konkrete plan, fordi der er tale om store visioner. Men det haster, og der er med udspillene ikke præsenteret forslag til, hvordan vi skal finansiere det hele.

Vi har i Radikale Venstre et konkret forslag til og svar på, hvordan vi kan finansiere den grønne omstilling frem mod 2030 og få det her permanente grønne råderum, dels sådan at det overhovedet kan lade sig gøre at opføre og gennemføre de mange rigtig store energiprojekter, dels sådan at det ikke betyder, at det bliver endnu dyrere at være dansker. »Danmark kan mere II« viser noget ad vejen til, at vi skal kunne mere i Danmark. Det viser en retning, og det synes jeg er godt, men det beviser ikke, hvordan det skal lade sig gøre. Der mangler stadig finansieringen.

Derfor vil jeg spørge: Hvilke overvejelser gør statsministeren sig om at finde finansiering til de der virkelig, og det tror jeg vi er fælles om at erkende, historiske kæmpeprojekter, som vi jo skal sætte i gang nu og her, ikke bare i de kommende mange år, men i de kommende måneder og år?

Statsministeren.

Tak for de ord. Vi er nemlig meget enige på det her område, og jeg ser det måske lidt på samme måde som dengang, hvor gode venner var med til at presse den her regering til at komme op på 70-procentsmålsætningen. Der havde vi jo heller ikke i fællesskab alle svar, hverken på, hvordan vi skulle komme derop, eller på, hvordan vi skulle finansiere det. Nu er vi kommet et langt stykke ad vejen.

Nu står vi i en ny situation, hvor både vi og resten af Europa skal ud af Putins kløer. Vi skal af med de fossile brændstoffer fra Rusland hurtigere end forventet, kan man sige. Det er i øvrigt rigtig godt for klimaet, og det er godt for vores sikkerhed. Og der starter vi, tænker jeg, på samme måde, altså ved at sætte ambitionsniveauet – det har vi jo gjort med »Danmark kan mere II« – meget højt, og så går vi efterfølgende i gang med de konkrete forhandlinger med hinanden om, hvordan vi så præcis gør det.

Radikale Venstre har jo selv været ude med et forslag om en grøn klimafond. Jeg har selv haft lejlighed til at få den gennemgået, også meget detaljeret, af partiet. Jeg synes, der er nogle spændende tanker i det arbejde, og andre partier har været fremme med noget lignende. Det er jo helt sikkert, at vi skal have den grønne omstilling finansieret i fællesskab. Det er jo lykkedes os indtil nu, så det skal også nok lykkes herfra. Og det er klart, at når regeringen bliver mere konkret med noget, lægger vi selvfølgelig også finansieringsforslag frem. Men jeg vil egentlig gerne kvittere for de overvejelser, som bl.a. De Radikale har gjort sig om en mere sådan stabil grøn finansiering, om man vil.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Som fru Pia Olsen Dyhr også var inde på, er der i den grønne skattereform finansiering for 7 mia. kr.: 4 mia. kr. til omstilling og 3 mia. kr. til CCS, altså det her med at trække CO2 ud af luften. Men det kommer ligesom inde fra virksomhederne selv, og det er jo heller ikke nok. Danmarks klimafond, som statsministeren velvilligt henviste til, og tak for det, er en idé om at etablere en klimafond på 75 mia. kr. og så investere 25 mia. kr. i ny teknologi, i forskning, i skovrejsning og i omstilling, for hvis vi sikrer en sådan omstilling, kan vi ikke bare nå en reduktion på 70 pct., men faktisk på 80 pct. i 2030 – på samme måde, som Mærsk har sat sig det mål.

Jeg er enig i, at virksomhederne jo er der. De er i gang. De har bare brug for, at vi leverer både finansiering og de konkrete planer, og derfor er spørgsmålet: Er regeringen så interesseret i forud for forhandlingerne at blive mere konkrete på finansieringen her og tage vores forslag med ind?

Tak. Statsministeren, værsgo.

Altså, først og fremmest er jeg glad for, at forskningen specifikt bliver nævnt her, for det er jo noget, vi har sagt ad nogle omgange fra regeringens side: at vi kommer ikke uden om, hvis vi skal i mål med vores klimamålsætninger, at forske os til nogle af de løsninger, der ikke findes i dag. Det er i høj grad teknologien, der skal hjælpe verden igennem den klimakrise, vi står i, så det var rart at få det sagt, også fra anden side. For vi er ofte blevet skudt i skoene, at vi ikke har andre løsninger end det, men vi har egentlig bare forsøgt at sige, at ny teknologi er en del af løsningen, så jeg er glad for de ord.

Vi går meget gerne videre med de konkrete idéer, som partierne har i forhold til finansiering, og det gælder også udspillet fra De Radikale, som er, så vidt jeg kan se, både meget gennemtænkt og gennemarbejdet og jo også noget, vi er i dialog med hinanden om.

Sidste spørgsmål fra fru Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Jamen det er jeg rigtig glad for at høre og vil jeg måske endda opfordre til. Det er en fond, og det er jo ikke ukontroversielt – det er jeg med på – hvor vi finder 75 mia. kr. ved straksbeskatning af de udskudte skatter i de tilbageværende kapitalpensionsdepoter. Det betyder jo, at det ikke vil føre til et øget skattetryk, faktisk tværtimod, der er alene tale om en fremrykning, og så er det en finansiering. Og i denne tid, hvor man jo nok må sige, at der bliver lånt en hel del penge – vi er selv med til at bakke op om at øge den strukturelle underskudsgrænse, fordi vi har store udfordringer foran os – ville det nok være ret fornuftigt også at finde noget, der er permanent og finansieret. Det vil vi i hvert fald utrolig gerne være med til, så vi kan finansiere vores omstilling seriøst frem mod 2030.

Jeg er glad for statsministerens intentioner, men det skal jo blive til konkrete planer nu, og jeg håber, at statsministeren kan bekræfte, at det her skal være på plads inden sommer, så vi har de konkrete planer, også finansieret, for, hvordan vi når målene.

Statsministeren, værsgo.

Jeg er også optaget af, at vi selvfølgelig får omsat ambitionerne, som vi er enige om, til konkrete løsninger, og det har vi jo været gode til indtil videre. Nu står vi i en ny og mærkbart forandret situation. Som jeg sagde indledningsvis, er jeg jo glad for, at Danmark er et land, der vælger, selv om det er på så voldsom en baggrund, nemlig krig i Ukraine, at bruge også den her krise til at gøre os stærkere fremadrettet og dermed skabe nye arbejdspladser og sørge for, at der er konkurrenceevne hos dansk erhvervsliv, og at vi i øvrigt kommer i mål med vores klimaambitioner.

Nu har vi lagt nogle ting frem fra regeringens side, og det har andre partier også, og vi er jo i gang stille og roligt, eller jeg er ikke engang sikker på, at det er helt stille og roligt, men vi er i gang med forhandlinger, bl.a. om den grønne skattereform, og det synes jeg da bestemt vi skal se på om ikke vi kan være færdige med, inden vi går på sommerferie.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen.

Så går vi videre, og nu er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.