Retsudvalget 2021-22
S 19
Offentligt
2462618_0001.png
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. oktober 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0033-0411
2160648
Besvarelse af spørgsmål nr. S 19 fra medlem af Folketinget Britt Bager
(KF)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 19, som medlem af Folketin-
get Britt Bager (KF) har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2021.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
S 19 - 2021-22 - Endeligt svar på S 19: Mener ministeren, at det rent principielt er rimeligt, at en lærer, der udnytter sin betroede stilling til bl.a. at voldtage og blufærdighedskrænke ikke færre end syv elever, hvoraf nogle er under den seksuelle lavalder, bliver idømt en 2-årig fængselsstraf?
Spørgsmål nr. S 19 fra medlem af Folketinget Britt Bager (KF):
”Mener
ministeren, at det rent principielt er rimeligt, at en lærer,
der udnytter sin betroede stilling til bl.a. at voldtage og blufær-
dighedskrænke ikke færre end syv elever, hvoraf nogle er under
den seksuelle lavalder, bliver idømt en 2-årig fængselsstraf?”
Svar
:
Det må stå klart for enhver, at voldtægt er en af de mest modbydelige per-
sonfarlige forbrydelser, der findes. Gerningspersoner i disse sager skal der-
for også mødes af en straf, der markerer alvoren af forbrydelsen. Det gælder
ikke mindst, hvis voldtægten er begået over for børn under den seksuelle
lavalder.
Ud fra de oplysninger, der er anført i spørgsmålet, synes det imidlertid klart,
at spørgeren har en konkret straffesag i tankerne, hvor en gerningsmand blev
dømt for gentagne gange at have haft samleje med et barn under 15 år og
for blufærdighedskrænkelser, men hvor gerningsmanden ikke blev dømt
voldtægt.
Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve, at regeringen lægger op til at æn-
dre straffelovens § 216, stk. 2, så der fremover skal dømmes for voldtægt i
tilfælde, hvor en person, der er fyldt 22 år, har samleje med et barn under 15
år. Det er således regeringens klare opfattelse, at et barn under 15 år ikke er
i stand til frivilligt at samtykke til et seksuelt forhold med en voksen person,
der er betydeligt ældre end barnet. Sådant et seksuelt forhold bør derfor
straffes som voldtægt, ligesom det på nuværende tidspunkt er tilfældet for
ethvert samleje med et barn under 12 år.
Samtidig lægger regeringen op til at skærpe straffen med en tredjedel i de
tilfælde, der i dag alene straffes som samleje med en mindreårig efter straf-
felovens § 222, stk. 1, og som følge af forslaget frem over vil skulle straffes
som voldtægt.
Regeringens forslag herom indgår i et lovforslag om styrket indsats mod
seksuelle overgreb mod børn, styrket rådgivning til ofre for seksuelle over-
greb og underretning i sager om seksuelle overgreb, som i øjeblikket er i
offentlig høring. Hvis lovforslaget vedtages, får vi sendt et klart signal om
alvoren af det overgreb, der er tale om i sådanne sager.
Side 2/2