Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2021 - 34960
EKN
13. oktober 2021
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 3 stillet den 5. oktober 2021 af Anne
Valentina Berthelsen (SF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil udenrigsministeren redegøre for, om regeringen vil arbejde for, at
Europa-Parlamentet skal være medlovgiver i forbindelse med oprettelsen
af en europæisk beredskabsmyndighed på sundhedsområdet (HERA)?
Svar
Kommissionen præsenterede HERA-pakken den 16. september 2021.
Pakken består af en meddelelse, en kommissionsafgørelse og et forslag til
forordning, der samlet danner grundlaget for HERA.
Kommissionens afgørelse (C (2021) 6712 final) fastlægger HERA’s
opbygning og opgaver, og det fremgår, at HERA oprettes som en
tjenestegren internt i Kommissionen. Baggrunden herfor er bl.a. ønsket
om hurtig operationalisering samt fleksibilitet og mobilisering af
Kommissionens eksisterende værktøjer, jf. således Kommissionens
meddelelse (COM(2021) 576 final).
I tillæg til Kommissionens afgørelse om oprettelse af HERA er fremlagt
et forslag til forordning om en ramme til sikring af forsyning af
kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en
folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan. Kommissionen lægger
op til, at forordningen vedtages med hjemmel i artikel 122, stk. 1, i
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. I henhold til
denne bestemmelse gælder en særlig procedure, hvorefter det er Rådet, der
træffer afgørelse på forslag af Kommissionen.