Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-14172
Den 12. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 43 stillet den 5. oktober af Lisbeth Bech-Nielsen
(SF).
Spørgsmål nr. S 43
”Mener
ministeren
–
idet der henvises til henvendelsen fra Kosmetik & Hygiejne Branchen af 16.
august 2021 om beslutningsforslag nr. B 125, folketingsåret 2020-21, jf. B 125
–
bilag 7
–
at det er
rimeligt, at onlinemarkedspladser, der formidler produkter fra tredjelande til europæiske
forbrugere, ikke skal tage samme ansvar for sikkerhed, klima og miljø som danske og europæiske
importører, og mener ministeren, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt for effektiviteten af
lovgivningen under ministerens ressort, at der ansvarsmæssigt gøres forskel på modeller for at
tjene penge på salg af produkter, afhængig af om man selv importerer og sælger produkter i
Danmark og EU eller anvender en onlinemarkedsplads, og finder ministeren denne forskel på
forpligtelser afhængig af forretningsmodeller undergravende for den indsats på kemi- og
miljøområdet samt den grønne omstilling, som Danmark har stået i spidsen for i mange år?”
Begrundelse: ”Det
kan forekomme urimeligt og uhensigtsmæssigt, at der ansvarsmæssigt gøres
forskel på disse to modeller for at tjene penge på salg af produkter: a) En erhvervsmæssig aktør
køber et produkt fra en leverandør i et tredjeland og sælger produktet videre gennem sin netbutik
til en forbruger i Danmark eller EU. b) En erhvervsmæssig aktør giver samme leverandør i et
tredjeland adgang til at sælge sine produkter »direkte« til en forbruger i Danmark eller EU over
den erhvervsdrivendes hjemmeside, som er indrettet som en onlinemarkedsplads, og den
erhvervsdrivende tager sig derefter f.eks. betalt (for at stille online markedsplads til rådighed og
dermed mulighed for køb mellem forbrugeren og leverandøren i 3. landet) med en procentdel af
den pris, som forbrugeren betaler for produktet, eller kræver en anden betaling af leverandøren
for at opnå adgang til de danske eller europæiske forbrugere gennem brug af den
erhvervsdrivendes onlinemarkedsplads.”
Svar
Beskyttelsesniveauet mht. menneskers sundhed og miljøet skal være det samme uanset om
produkter sælges i fysiske butikker eller online, herunder om salget sker via en netbutik eller en
onlinemarkedsplads. Indsatsen på kemi- og miljøområdet og den grønne omstilling har høj
prioritet, og at produkter sælges og købes online bør ikke sætte dette på spil. De
lovgivningsmæssige rammer bør understøtte og muliggøre en effektiv håndhævelse af reglerne.
Regeringen arbejder i regi af Digital Services Act (DSA) derfor for, at der altid bør være en aktør
at stille til ansvar, når en europæisk forbruger køber et produkt på en online markedsplads. Dette
er centralt for regeringen, således at beskyttelsesniveauet for forbrugerne og miljøet altid sikres.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk