Europaudvalget 2021-22
S 672
Offentligt
2556714_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
07. april 2022
Folketingsmedlem Birgitte Bergman (KF) har den 1. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål nr. S 672, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen »Ane Halsboe-Jørgensens idé risikerer at gøre ame-
rikanerne meget vrede« på Politikens hjemmeside den 8. februar 2022, herunder hvorvidt
ministeren er enig i eksperternes vurdering af, at det vil være problematisk i forhold til
OECD-aftalen, hvis Danmark indfører en ordning, der indebærer, at streamingtjenester
skal betale 5 pct. af deres omsætning til en pulje?
Svar:
For regeringen er det
afgørende, at der i regi af OECD’s Inclusive Framework on BEPS
den 8. oktober 2021 er indgået en historisk aftale om beskatning af den digitale økonomi.
Aftalen skal sikre, at alle selskaber betaler en retfærdig skat og bidrager til fællesskabet
og finansieringen af vores velfærdssamfund.
Regeringen er fuldt ud opmærksom på, at kulturbidraget
som omtalt i Politiken den 8.
februar 2022
skal være i overensstemmelse med den historiske OECD-aftale.
Skatteministeriet har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at foretage en endelig
vurdering af forholdet mellem kulturbidraget og OECD-aftalen.
OECD-aftalen
indeholder en ”stand-still” og ”roll-back” forpligtelse, som forpligter de del-
tagende lande og jurisdiktioner at tilbagerulle, og ikke senere indføre, digitale omsæt-
ningsskatter eller lignende relevante tiltag. Forpligtelsens præcise ordlyd og rækkevidde
er endnu ikke endeligt fastlagt. Det skyldes, at forhandlingerne af den multilaterale kon-
vention, der bl.a. skal implementere OECD-aftalens spor 1
og som skal indeholde
”stand-still” og ”roll-back” forpligtelsen –
endnu ikke er tilendebragt.
Det bemærkes også, at den endelige model for kulturbidraget endnu ikke er fastlagt, da
de politiske forhandlinger herom fortsat pågår.
Dok. nr. 36814
S 672 - 2021-22 - Endeligt svar på S 672: Vil ministeren kommentere artiklen »Ane Halsboe-Jørgensens idé risikerer at gøre amerikanerne meget vrede« på Politikens hjemmeside den 8. februar 2022, herunder hvorvidt ministeren er enig i eksperternes vurdering af, at det vil være problematisk i forhold til OECD-aftalen, hvis Danmark indfører en ordning, der indebærer, at streamingtjenester skal betale 5 pct. af deres omsætning til en pulje?
Det er dog Skatteministeriets umiddelbare vurdering, at et kulturbidrag som det, der
indgår i udspillet
Den demokratiske samtale skal styrkes,
ikke vil være i strid med ordly-
den i ”stand-still” og ”roll-back” forpligtelsen.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SAU-spørgsmål 389 af 15. marts 2022 (alm. del).
Det er også vigtigt for mig at understrege, at der ikke er tale om et forslag, Danmark står
alene med. Der er tale om en ordning, der tager udgangspunkt i AVMS-direktivets art.
13, stk. 2, og vi har allerede set flere andre EU-lande indføre disse finansielle forpligtelser
for streamingtjenesterne. Det er fx tilfældet i Frankrig, som både har indført en bidrags-
sats på 5,15 pct. og en investeringspligt på 20
25 pct.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2