Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2634060_0001.png
Den 4. oktober 2022
FVM 213
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens forordning 10/2011
om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har udarbejdet forslag om ændring af Kommissionens forordning 10/2011 om plast-
materialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (komitésag). Bilag I til Kommissionens
forordning 20/2011 indeholder en liste over de forbindelser, der må anvendes til fremstillingen af fø-
devarekontaktmaterialer af plast (positivliste). Forslaget vedrører sletning af to stoffer på listen i bi-
lag I, ændringer for en række eksisterende stoffer på listen i bilag I samt optagelse af fem nye stoffer
på listen i bilag I. Forslaget er fremsat som følge af vurderinger fra den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet (EFSA). Dele af forslaget vurderes i Danmark og EU at ville føre til et højere beskyttel-
sesniveau, mens andre dele af forslaget vurderes at kunne føre til et lavere beskyttelsesniveau. Forsla-
get forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF)
den 19. oktober 2022. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der lægges afgørende
vægt på, at 1,2,4-tris(2-ethylhexyl) benzene-1,2,4-tricarboxylate ester (FKM nr. 1078) og N,N-bis(2-
hydroxyethyl) stearylamin, delvis esterificeret med mættede C16/C18 fedtsyrer (FKM nr. 1081) ikke
tilføjes listen i bilag I.
Baggrund
Kommissionen har udarbejdet forslag om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af
14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i artikel 5, stk. 1, artikel 11, stk. 3 og artikel 12, stk. 6 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande
bestemt til kontakt med fødevarer.
Forslaget vil blive behandlet i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
- med henblik på legalitetskontrol - forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Notat om komitésag om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer
2634060_0002.png
der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) fore-
lægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalifi-
ceret og absolut flertal inden for to måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoP-
AFF) den 19. oktober 2022.
Formål og indhold
Reglerne for fødevarekontaktmaterialer af plast stiller krav til de stoffer, der som udgangspunkt må an-
vendes til fremstilling af plast til kontakt med fødevarer. Dertil fastsætter reglerne evt. tilhørende re-
striktioner i form af grænseværdier for migration til fødevarer og krav til anvendelsen af stofferne i for-
skellige plasttyper og til kontakt med forskellige fødevarer. Forordningen udstikker også retningslinjer
for test af materialerne. Bilag I til Kommissionens forordning 10/2011 indeholder en liste over de for-
bindelser, der må anvendes til fremstillingen af fødevarekontaktmaterialer (FKM) af plast (positivliste).
Forslaget sletter, ændrer og tilføjer stoffer til denne liste.
Kommissionens forslag omfatter sletningen af to stoffer på positivlisten i bilag I til forordning 10/2011
om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer:
Træmel og -fibre, ubehandlede (FKM nr. 96). Træfibre er tilladt som tilsætningsstof til plast på bag-
grund af en tidligere videnskabelig vurdering, der konkluderede, at træfibre er et inert materiale,
dvs. at det ikke nedbrydes eller afgiver stoffer ved kontakt til fødevarer. Men Den Europæiske Fø-
devaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i 2019 vurderet, at man ikke kan konkludere, at alle arter af
træ vil være inerte og ikke vil kunne afgive toksiske stoffer til fødevarer. Derudover er der i den
tidligere godkendelse ikke taget stilling til, hvilke plasttyper træfibre kan bruges som tilsætningsstof
til og under hvilke betingelser. Derfor foreslås træfibre slettet fra positivlisten. Specifikke træarter
kan evt. på et senere tidspunkt blive godkendt på baggrund af konkrete ansøgninger.
Salicylsyre (FKM nr. 121). EFSA har gennemgået de 451 forbindelser på positivlisten, hvor der ikke
er fastsat en migrationsgrænse. I alt 284 forbindelser er på den baggrund identificeret som kandi-
dater til revurderinger. Blandt de tre forbindelser, som først er blevet prioriteret til en revurdering,
har der for stoffet salicylsyre (FKM nr. 121) ikke været ansøgere, som har kontaktet EFSA eller Kom-
missionen med information om anvendelse. Derfor foreslås stoffet slettet fra positivlisten. De to
andre stoffer, der blev prioriteret til snarlig revurdering er styren (FKM nr. 193) og vinyllaurat (FKM
nr. 436). Styren er p.t. under revurdering. Revurderingen af vinyllaurat har på baggrund af nye data
fået en lavere prioriteret.
Derudover indeholder Kommissionens forslag en række ændringer, der er rettet mod stoffer, der alle-
rede er optaget på positivlisten i bilag I til forordning 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt
til kontakt med fødevarer.
Godkendelsen af de fem ftalater, der er opført på positivlisten: DBP, BBP, DEHP, DiNP og DiDP, ændres,
som følge af ny regulering under de generelle kemikalieregler REACH og en efterfølgende ny vurdering
af stofferne fra EFSA. Der fastsættes nye lavere individuelle migrationsgrænseværdier (SML) ved an-
vendelse af en ny allokeringsfaktor på 20 pct. Derved tages der i risikovurderingen højde for, at menne-
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Notat om komitésag om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer
2634060_0003.png
sker udsættes for ftalater fra andre kilder end fødevarekontaktmaterialer. Samtidig fastsættes der sam-
lede migrationsgrænser (SML(t)) for to grupperinger af ftalaterne. Derved tages der højde for, at men-
nesker kan blive udsat for flere ftalater på en gang.
Anvendelsen af de fem ftalater er begrænset i forhold til engangsbrug versus flergangsbrug, anvendelse
til fede versus ikke-fede fødevarer, samt i forhold til om de enkelte stoffer må anvendes i emballage til
babymad. Der er i forslaget ikke ændringer i de eksisterende begrænsninger.
Tabel over ændringerne for de godkendte ftalater:
FKM nr.
Navn
(for-
kortelse)
DBP
BBP
DEHP
DiNP
DiDP
Nuværende SML
mg/kg
0,3
30
1,5
9
Forslag til ny SML
mg/kg
0,12
6
0,6
-
-
Forslag til ny gruppe
SML(t)
mg/kg
0,6*
157
159
283
728
729
1,8
* Inkl. tilstedeværelse af den ikke-godkendte ftalat DiBP. Anvendelse af potensfaktorer ved udregning: DBP x 5,
DiBP x 4, BBP x 0,1 og DEHP x 1.
Ud over ændringerne for de fem ftalater omfatter forslaget følgende ændringer for stoffer der allerede
er optaget på positivlisten:
Diethyl[[3,5-bis(1,1-dimethylethyl)-4-hydroxyphenyl]methyl] phosphonate (FKM nr. 1007). Stoffet
er tilladt som polymeriseringshjælpestof til fremstilling af plastpolymeren PET. På baggrund af en
ansøgning udvides stoffets anvendelse til fremstilling af plastpolymeren PEF.
Poly((R)-3-hydroxybutyrate-co-(R)-3-hydroxyhexanoate),
‘PHBH’ (FKM nr 1059).
Stoffet er tilladt
som monomer til fremstilling af plast. Der tilføjes specifikation af udregning af maksimal tid og
temperatur ved varmpåfyldning.
Phosphorsyre, triphenylester, polymer med α-hydro-omegahydroxypoly[oxy(methyl-1,2-ethan-
diyl)], C10-C16-alkylester. (FKM nr. 1076). Stoffet er tilladt som tilsætningsstof til slagfast polysty-
ren. Stoffets anvendelse udvides til fremstilling af ABS plast til brug ved stuetemperatur eller der-
under.
Kommissionens forslag omfatter endelig optagelsen af fem nye stoffer på positivlisten i bilag I til forord-
ning 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
1,2,4-tris(2-ethylhexyl) benzene-1,2,4-tricarboxylate ester, FKM nr. 1078. Stoffet tillades som til-
sætningsstof til blødgøring af PVC plast. Ved fastsættelse af den specifikke migrationsgrænse (SML)
gøres der brug af en allokeringsfaktor på 20 pct. for at tage højde for, at mennesker kan blive udsat
for stoffet fra andre kilder end fødevarekontaktmaterialer. Der fastsættes en SML på 1 mg/kg. Sam-
tidig tilføjes stoffet til grupperestriktionen for den samlede migration af blødgørere til plast, som
ikke må overstige 60 mg/kg. Stoffet tillades ikke til plast til kontakt med babymad.
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Notat om komitésag om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer
2634060_0004.png
(Triethanolamine-perchlorat, natriumsalt) dimer, FKM nr. 1080. Stoffet tillades som tilsætnings-
stof til fremstilling af hård PVC til fremstilling af flasker til flergangsbrug til kontakt med drikke-
vand. Stoffet er en dimer af to eksisterende stoffer på positivlisten (FKM nr. 793 og FKM nr. 822).
Derfor fastsættes migrationsgrænser som samlet migration af disse stoffer. Stoffet må kun anvendes
til vand og sure drikkevarer.
N,N-bis(2-hydroxyethyl) stearylamin, delvis esterificeret med mættede C16/C18 fedtsyrer, FKM nr.
1081. Stoffet kan anvendes som tilsætningsstof til plast til kontakt med tørre fødevarer med opbe-
varing op til 6 måneder ved stuetemperatur. Der fastsættes en samlet migrationsgrænse med stof-
ferne FKM nr. 19 og FKM nr. 20. Der tilføjes til restriktionen, at stoffet kun må bruges til fremstilling
af emballage til brug for fødevarevirksomheder. Dette for at undgå at forbrugere bruger emballagen
til kontakt med andet end tørre fødevarer. Desuden gøres der opmærksom på, at migrationen øges
med tykkelsen af plastmaterialet.
Fosforsyre blandede estere med 2-hydroxyethyl metakrylat, FKM nr. 1082. Stoffet tillades som ud-
gangsstof til en bestemt type kompositplast bestemt til flergangsbrug til kontakt med alle typer fø-
devarer.
Benzophenon-3,3’,4,4’-tetracarboxyl
dianhydrid. ‘BTDA’, FKM nr. 1083.
Stoffet tillades som ud-
gangsstof til fremstilling af nylonplast (polyamid) til kontakt med fødevarer op til 250 grader.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udkastet til forslag vedrører ændring af Kommissionens forordning nr. 10/2011 om plastmaterialer og
-genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Forordningen er direkte gældende i dansk ret.
Konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser. For-
slaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Udkastet er udarbejdet på baggrund af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet (EFSA) som ikke har fundet anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder ved optagel-
sen af de nye stoffer på bilag I samt ændringer af de eksisterende godkendte stoffer.
DTU Fødevareinstituttet har kommenteret på forslaget. DTU er enig i, at træfibre kan udgøre en risiko,
og at anvendelse af træfibre skal ske på baggrund af specifikke vurderinger.
FKM nr. 1078. DTU er usikker på, om den anvendte referenceværdi, TDI værdi (tolerabelt dagligt ind-
tag) kunne have været sat lavere. Men DTU er enig i, at der ikke vil være sundhedsmæssige bekymringer
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Notat om komitésag om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer
2634060_0005.png
ved den foreslåede SML værdi på 1 mg/kg. DTU henviser til, at der i vurderingen af stoffet under REACH
reglerne er mistanke om, at stoffet er hormonforstyrrende. Dette er endnu ikke afklaret.
FKM nr. 1081. DTU anfører, at der er usikkerhed om hvorvidt de studier, der er udført for test af, om
stoffet er genotoksisk (dvs. skader cellernes arveanlæg), er tilstrækkelige. Desuden er DTU bekymret
for, at migrationen kan overskride migrationsgrænseværdien, hvis stoffet anvendes i plastfilm over en
vis tykkelse.
FKM nr. 157, 159, 283, 728 og 729 (ftalaterne). DTU har givet udtryk for bekymring i forhold til de tok-
sikologiske referenceværdier (tolerabelt dagligt indtag, TDI) for de ftalater, der er omfattet af forslaget.
De finder, at TDI-værdierne ikke fuldt ud tager højde for påvirkning af testosteronproduktionen under
fosterudviklingen. Denne effekt ses særligt hos rotter, men den humane relevans er ikke endeligt afkla-
ret. DTU finder, at den anvendte allokeringsfaktor på 20 pct. er beskyttende for befolkningen, og at
grupperingen af ftalaterne og fastsættelse af gruppe-TDI og gruppe-SML giver god mening.
Fødevarestyrelsen bemærker, at det forventes, at der i fremtiden bliver indført yderligere begrænsninger
eller forbud mod ftalater i fødevarekontaktmaterialer. Det er i EU’s Strategi for kemikalier og bæredyg-
tighed angivet, at der i en fremtidig regulering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter og fødevarekon-
taktmaterialer skal foretages yderligere begrænsninger af anvendelse af kemiske stoffer med de mest
bekymrende egenskaber. Dette vil sige stoffer, der er kræftfremkaldende, skader arvemateriale, skader
reproduktionssystemet, er hormonforstyrrende, er svært nedbrydelige eller som bioakkumulerer. Det er
endnu ikke på plads, hvordan dette skal udmøntes i de kommende ændrede regler for fødevarekontakt-
materialer. Men Fødevarestyrelsen forventer, at dette vil få betydning for anvendelsen af ftalater i føde-
varekontaktmaterialer. DTU har udtrykt bekymring om, hvorvidt de fastsatte referenceværdier tager
tilstrækkelig højde for mulige effekter på hanlig reproduktion. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at
denne usikkerhed, sammen med den overordnede hensigt om at begrænse anvendelse af hormonfor-
styrrende stoffer, burde føre til en endnu mere restriktiv godkendelse af brug af ftalater i fødevarekon-
taktmaterialer af plast.
Fødevarestyrelsen har spurgt den danske brancheforening Plastindustrien om, hvorvidt der allerede nu
er tilgængelige alternativer til ftalater i fødevarekontaktmaterialer af plast, og hvilke omkostninger der
vil være forbundet med et evt. forbud mod anvendelse af ftalater. Til dette har Plastindustrien oplyst, at
PVC-industrien i Danmark mener, at der er ftalat-fri alternativer til både fødevarekontaktmaterialer og
medicinsk brug. Plastindustrien har ikke givet nogen vurdering af omkostningerne ved en evt. udfasning
af ftalaterne.
Dele af Kommissionens forslag vil føre til et højere beskyttelsesniveau i Danmark og i EU, mens andre
dele af forslaget vil kunne føre til et lavere beskyttelsesniveau. Det vil øge beskyttelsesniveauet at slette
træfibre fra positivlisten og at fastsætte nye lavere migrationsgrænseværdier for de fem ftalater, der er
omfattet af forslaget. Der er usikkerhed om, hvorvidt de foreslåede migrationsgrænseværdier for de fem
ftalater, som forslaget omfatter, er tilstrækkeligt lave, men de vil imidlertid forbedre beskyttelsesni-
veauet. Der er ligeledes usikkerhed om, hvorvidt stof nr. 1078 er hormonforstyrrende. Optag af dette
stof på positivlisten vurderes at kunne føre til et lavere beskyttelsesniveau. Der er også usikkerhed om
tilstrækkeligheden af de studier, der er udført for test af, om stof nr. 1081 er genotoksisk. Optagelsen af
stoffet vurderes derfor at kunne forringe forbrugerbeskyttelsen.
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Notat om komitésag om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer
2634060_0006.png
Opsummerende vurderer Fødevarestyrelsen, at dele af forslaget vil føre til et højere beskyttelsesniveau
i Danmark og i EU, mens andre dele af forslaget vil kunne føre til et lavere beskyttelsesniveau.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen.
Bryggeriforeningen bemærker, at de lavere grænseværdier for ftalaterne (DBP, BBP, DEHP, DINP og
DIDP) ikke udgør noget problem, da stofferne ikke bruges i fremstilling af PET-flasker. Bryggeriforenin-
gen stiller desuden spørgsmål til de foreslåede overgangsbestemmelser for halvfabrikata, og til hvordan
de skal forstås for produktionsudstyr.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at produktionsudstyr, der er fremstillet inden for overgangsperio-
den, fortsat må anvendes.
Forbrugerrådet Tænk Kemi støtter at autorisationen af træ som additiv i plast tilbagekaldes og i stedet
fremadrettet vurderes case by case. Forbrugerrådet Tænk Kemi støtter desuden at autorisationen af sa-
licylsyre
tilbagekaldes, samt at de to øvrige stoffer fra EFSAs ”high priority group” hurtigst muligt re-
evalueres for at sikre forbrugerne. Anvendelse af bekymrende stoffer, som f.eks. styren, i fødevareem-
ballage skal så vidt muligt undgås.
Forbrugerrådet Tænk Kemi støtter ikke: 1) den fortsatte anvendelse af ftalater som additiv i plastmate-
rialer og -genstande i kontakt med fødevarer. Det er positivt, at grænserne for flere ftalater sænkes, men
ftalaterne tilhører gruppen af stoffer, der er særlig problematiske, blandt andet fordi de virker hormon-
forstyrrende på mennesker. Samtidig ses der cocktaileffekter ved samtidig udsættelse ikke bare for an-
dre ftalater, men også for andre hormonforstyrrende stoffer. Den fortsatte tilladelse til tilsigtet at an-
vende disse stoffer i fødevareemballage er derfor et problem, da det ikke sikrer tilstrækkelig forbruger-
beskyttelse. Dertil kommer, at ftalaterne giver problemer i den cirkulære økonomi, hvor de uønskede
kemikalier skaber problemer for genanvendelsen. 2) At stoffet FKM nr. 1078, der er mistænkt for at være
hormonforstyrrende, tillades i fødevarekontaktmaterialer. Tvivlen om stoffets uønskede hormonforstyr-
rende effekter bør komme forbrugerne til gode, og derfor bør stoffet ikke tillades i fødevarekontaktma-
terialer på nuværende tidspunkt. På trods af at denne tilladelse ikke gælder for produkter til spædbørn,
er der en stor risiko for, at spædbørn udsættes for stoffet via andre fødevarer, der har været kontakt med
plast indeholdende stoffet. 3) At grænseværdier for indhold sættes over de grænseværdier, der er vur-
deret sikre af EFSA. Som det for eksempel er tilfældet for FKM nr. 1007, der er vurderet i en koncentra-
tion på 0,1 pct. w/w i PEF, men foreslås tilladt op til 0,2 pct. w/w. 4) At tillade stoffer, der, hvis de bruges
forkert, udgør en risiko for forbrugerne. For FKM nr. 1081 listes der mange forhold, der er afgørende
for, at migrationen ikke bliver for høj. Stoffer som dette, der har mange anvendelsesbegrænsninger for
at kunne garantere sikker brug, er Forbrugerrådet Tænk Kemi af princip forbeholdne over for, da det
betyder, at der er stor risiko for, at der let kan ske fejl i anvendelsen, der bevirker, at migrationen af
stoffet bliver for høj.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at de fremtidige reviderede regler sigter mod en bedre tværgående
tilgang til anvendelsen af kemiske stoffer, herunder mod et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i
forbrugerprodukter og fødevarekontaktmaterialer. I forhold til stof nr. 1081 er det ikke usædvanligt, at
der er detaljerede anvendelsesbetingelser for kemiske stoffers brug til fremstilling af fødevarekontakt-
materialer af plast, som skal overholdes af producenterne.
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 22: Notat om komitésag om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at forbrugernes udsættelse for sundhedsskadelig kemi begrænses i størst muligt om-
fang. Regeringen finder, at anvendelsen af ftalater bør begrænses yderligere, end der lægges op til i dette
forslag. Regeringen finder, at det skal sikres, at de foreslåede migrationsgrænseværdier for de fem fta-
later, som forslaget omfatter, er tilstrækkeligt lave. Regeringen finder endvidere, at en eventuel godken-
delse af 1,2,4-tris(2-ethylhexyl) benzene-1,2,4-tricarboxylate ester (FKM nr. 1078) bør afvente den
igangværende vurdering under REACH, som vil vise, hvorvidt stoffet er hormonforstyrrende. Endelig
finder regeringen, at N,N-bis(2-hydroxyethyl) stearylamin, delvis esterificeret med mættede C16/C18
fedtsyrer (FKM nr. 1081) ikke bør godkendes, da der er usikkerhed om, hvorvidt stoffet er genotoksisk.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på, at 1,2,4-tris(2-
ethylhexyl) benzene-1,2,4-tricarboxylate ester (FKM nr. 1078) og N,N-bis(2-hydroxyethyl) stearylamin,
delvis esterificeret med mættede C16/C18 fedtsyrer (FKM nr. 1081) ikke tilføjes listen i bilag I.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7