Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
Den 17. oktober 2022
MIM
–
113-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakter om godkendelse af
anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af plastikdele og dekorative
stålplader i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakter om godkendelse af anvendelsen af
stoffet chromtrioxid til forkromning af plastikdele og dekorative stålplader i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslagene giver
tilladelse til fortsat anvendelse til konsortiet af virksomheder Lars Chemie, Castelcrom SRL,
Matridos S.L.U. og Plating BRAP S.A.U. samt virksomheden Steel Color S.p.A. fra henholdsvis
Tjekkiet, Italien, Spanien, Spanien og Italien. Tilladelserne gives efter optag på godkendelseslisten,
bilag XIV i REACH, til fortsat at anvende stoffet i perioder indtil udgangen af 2028 eller udgangen
af 2031, afhængig af den specifikke anvendelse. Ansøgernes nuværende anvendelser er dækket af en
fælles ansøgning fra et konsortium om godkendelse til de samme anvendelser, som der endnu ikke er
truffet afgørelse om. Ansøgerne begrunder deres nye ansøgninger med behovet for en længere
overgangsperiode for implementeringen af alternativ teknologi, end der forventes givet under
konsortiets ansøgning. Forslagene har været drøftet på et videomøde i REACH komitéen d. 27. april
2022 og på et yderligere møde d. 22. juni 2022. Forslagene er sat til afstemning på møde i REACH
komitéen d. 27. oktober 2022. Forslagene forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslagene
forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse
anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug,
eller hvor der findes egnede alternativer. I de konkrete sager drejer det sig om blandt andet
dekorative anvendelser af stoffet, hvor der allerede er egnede alternativer tilgængelige i EU. For
konsortiet med fire virksomheder er de beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold ikke tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere i EU. Kommissionen har derfor
fastsat yderligere krav i godkendelsen. Det vurderes, at de pålagte krav ikke vil føre til en
tilstrækkelig reduktion af arbejdernes risiko i EU, samt at grundlaget for vurdering af
beskyttelsesforanstaltninger og anvendelsesforhold er utilstrækkeligt, fordi der ikke er redegjort
tilstrækkeligt for forholdene i ansøgningens fire relativt forskellige virksomheder. I ansøgningen fra
Steel Color vurderes de beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold at kunne
leve op til de danske arbejdsmiljøkrav. I begge ansøgninger er arbejdstageres risiko estimeret som