Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Den 17. oktober 2022
FVM 219
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om fornyet tilladelse til markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja A5547-
127 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003
om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om fornyet godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter
end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja A5547-
127 i henhold til GMO-forordningen (komitésag). Godkendelsen vedrører ikke dyrkning af sojaen i EU.
Soja A5547-127 er tidligere risikovurderet og godkendt i EU, men ansøgningen skal fornyes efter 10
år, hvorfor der nu søges igen. Soja A5547-127 har fået indsat et gen, som gør planten tolerant over for
ukrudtsmidler indeholdende glufosinat. Sojaen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Produkter fra sojaen ønskes fortsat anvendt til import og forarbejdning samt fødevare- og foderbrug
på lige fod med eksisterende produkter af soja. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
konkluderer, at der ikke i forbindelse med re-godkendelsen er indkommet nye oplysninger, som æn-
drer på den oprindelige vurdering af, at soja A5547-127 er lige så sikker at anvende som tilsvarende
ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på mil-
jøet ved de påtænkte anvendelser. DTU Fødevareinstituttet er enige i denne vurdering. Forslaget for-
ventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den
27. oktober 2022. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Dan-
mark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om fornyet tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre
produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja A5547-127 efter reg-
lerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af den 22. september 2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 11 og 23.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen