Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
2635184_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
19. oktober 2022
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-470/21
Titel og kort sagsresumé
La Quadrature du Net e.a.
Spørgsmål:
1. Er civilstandsoplysninger i form af oplysninger om en IP-adresse blandt de
trafik- eller lokaliseringsdata, der principielt skal gøres til genstand for en
forudgående kontrol ved en domstol eller en uafhængig administrativ enhed,
der træffer bindende afgørelser?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende ønskes det oplyst, om
direktiv [2002/58] af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor,
sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, i betragtning af den lave følsomhed af data, der vedrører den civile
identitet på brugerne, herunder deres kontaktoplysninger, skal fortolkes
således, at det er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en
administrativ myndighed skal indsamle disse data om de pågældende brugeres
IP-adresse uden en forudgående kontrol foretaget af en domstol eller en
uafhængig administrativ enhed, der træffer bindende afgørelser?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende ønskes det oplyst, om
direktiv [2002/58]
i betragtning af den lave følsomhed af data, der vedrører
den civile identitet [på brugerne], af den omstændighed, at disse data alene
kan indsamles med henblik på at forhindre tilsidesættelser af forpligtelser, der
i national ret er præcist, indskrænkende og udtømmende defineret, og af den
omstændighed, at en systematisk kontrol af adgangen til data om hver enkelt
bruger foretaget af en domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der
træffer bindende afgørelser, vil skade opfyldelsen af den samfundsopgave, der
er overdraget den uafhængige administrative myndighed, der er beføjet til at
foretage denne indsamling
er til hinder for, at denne kontrol foretages i
overensstemmelse med hensigtsmæssige retningslinjer, såsom en automatisk
kontrol, i givet fald under tilsyn af en intern enhed i det pågældende organ,
hvis embedsmænd, der foretager indsamlingen, er uafhængige og upartiske?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Proces-
skridt
GA
Dato
27.10.22
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 47: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-22
2635184_0002.png
C-718/21
Krajowa Rada Sadownictwa (Polen)
Emne:
Domstolenes uafhængighed.
Spørgsmål:
1. Er artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union til
hinder for en bestemmelse i national ret såsom artikel 69 § 1b, første
punktum, i ustawa z dnia 27 lipca 2001 r. - Prawo o ustroju sadów
powszechnych (lov af 27.7.2001
lov om de almindelige domstoles
organisation ([...] Dz. U. af 2020, poz. 2072), hvorefter en dommerens
erklæring om, at den pågældende ønsker at fortsætte i dommerembedet efter
at have nået pensionsalderen, kun kan imødekommes, såfremt en anden
myndighed giver samtykke?
2. Er artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union til
hinder for en fortolkning af en national bestemmelse, hvorefter en erklæring
fra en dommer om dennes ønske om at fortsætte i dommerembedet efter at
have nået pensionsalderen, der er fremsat med forsinkelse, er uden virkning,
uanset omstændighederne ved den manglende overholdelse af fristen og
uanset betydningen af den manglende overholdelse af fristen for indhentelse
af samtykket til, at dommeren må fortsætte i embedet?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
MF
08.11.22
T-364/20
Danmark mod Kommissionen (statsstøtte, Femern A/S)
Emne:
Annullation af dele af Kommissionens statsstøtteafgørelse vedrørende
finansieringen af Femern A/S
Påstande:
Den danske regering (’regeringen’) anmoder Retten om at:
a) annullere artikel 2 i Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020
om statsstøtte SA.39078
2019/C (ex 2014/N), som Danmark har imple-
menteret til Femern A/S for så vidt som den fastslår, at ”The measures
consisting of capital injections and a combination of State loans and State
guarantees in favour of Femern A/S, which Denmark at least partially put
into effect unlawfully, constitute State aid within the meaning of Arti-cle
107(1) of the Treaty on the Functioning of the European Union.”,
b) tilpligte Kommissionen at betale sagens omkostninger.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
Erhvervsministeriet
Kammeradvokaten
Til orientering:
Energistyrelsen
MF
08.11.22
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 47: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-22
2635184_0003.png
C-442/21 P
ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport A/S og
Danske Fragtmænd A/S (appel af T-561/18)
Emne:
Statsstøtte PostNord
Påstande:
—Rettens
dom af 5. maj 2021 i sag T-561/18 ophæves i detomfang, at
appellanternes anbringender om, at Kommissionen stødte på alvorlige
vanskeligheder ved konklusionen om, atkompensationen for opfyldelse af
befordringspligten udgørstatsstøtte, der er forenelig med det indre marked,
blev forkastet, at Kommissionen stod over for alvorlige vanskeligheder, da
denfastslog, at den offentlige statsgaranti var eksisterende støtte, og at
Kommissionen ligeledes stod over for alvorlige vanskeligheder medhensyn til
sin bedømmelse af den urigtige fordeling afomkostningerne.
—Kommissionen
tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale
appellanternes omkostninger.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Transportministeriet
Kammeradvokaten
Skatteministeriet
Skattestyrelsen
Til orientering:
Energistyrelsen
Dom
10.11.22
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-721/20
Titel og kort sagsresumé
DB Station & Service
Spørgsmål:
1. Er det foreneligt med direktiv 2001/14/EF
navnlig dette
direktivs
bestemmelser
om
infrastrukturforvalterens
forvaltningsmæssige uafhængighed (artikel 4), principperne om
fastsættelse af afgifter (artikel 7- 12) og om tilsynsorganernes
opgaver (artikel 30)
at nationale civile domstole i konkrete tilfælde
og uafhængigt af tilsynsorganets kontrol kontrollerer størrelsen af de
forlangte afgifter i henhold til principperne i artikel 102 TEUF
og/eller den nationale kartellovgivning?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er kontrol
ved de nationale civile domstole af, om der foreligger misbrug som
omhandlet i artikel 102 TEUF og/eller den nationale
kartellovgivning også lovlig og påkrævet i tilfælde, hvor
jernbanevirksomhederne har mulighed for at opnå en kontrol af, om
de betalte afgifter er rimelige, ved det kompetente tilsynsorgan? Skal
de nationale civile domstole afvente en sådan afgørelse fra
tilsynsorganet og, såfremt denne anfægtes ved retten, eventuelt at
den bliver endelig?
Proximus
Spørgsmål:
1) Skal artikel 12[, stk. 2], i e-databeskyttelsesdirektivet 2002/58/EF,
sammenholdt med dette direktivs artikel 2, [litra f),] og med artikel
95 i den generelle forordning om databeskyttelse, fortolkes således,
at det er tilladt for en national tilsynsmyndighed et kræve et
»samtykke« fra abonnenten i den generelle forordnings forstand som
grundlag for at kunne offentliggøre dennes personoplysninger i
offentligt
tilgængelige
telefonnummerfortegnelser
og
nummeroplysningstjenester, såvel dem der offentliggøres af
operatøren selv som dem, der offentliggøres af andre udbydere, når
den nationale lovgivning på området ikke bestemmer andet?
Interessent
Transportministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
27.10.22
C-129/21
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Justitsministeriet
O-sag
Dom
27.10.22
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 47: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-22
2635184_0004.png
C-144/21
C-228/21,
C-254/21,
C-297/21,
C-315/21
og C-
328/21
C-390/21
2) Skal retten til sletning i henhold artikel 17 i den generelle
forordning om databeskyttelse fortolkes således, at denne ret er til
hinder for, at en national
tilsynsmyndighed kvalificerer en anmodning fra en abonnent om at
blive fjernet fra offentligt tilgængelige telefonnummerfortegnelser
og nummeroplysningstjenester, som en anmodning om sletning som
omhandlet i artikel 17 i den generelle forordning om databeskyttelse?
3) Skal artikel 24 og artikel 5[, stk. 2], i den generelle forordning om
databeskyttelse fortolkes således, at de er til hinder for, at en national
tilsynsmyndighed af det der forankrede ansvarlighedsprincip
udleder, at den dataansvarlige skal træffe passende tekniske og
organisatoriske forholdsregler for at det meddeles andre
dataansvarlige, det vil sige udbydere af offentligt tilgængelige
telefonnummerfortegnelser og nummeroplysningstjenester, som har
modtaget data fra denne dataansvarlige, at den pågældende i henhold
til forordningens artikel 6, jf. artikel 7, har trukket sit samtykke
tilbage?
4) Skal artikel 17[, stk. 2,] i den generelle forordning om
databeskyttelse fortolkes således, at den er til hinder for, at en
national tilsynsmyndighed pålægger en udbyder af offentligt
tilgængelige
telefonnummerfortegnelser
og
nummeroplysningstjenester, som anmodes om ikke længere at
offentliggøre en persons data, at træffe alle rimelige foranstaltninger
til, at søgemaskiner får kendskab til denne anmodning om sletning?
Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen
Påstande:
—Artikel
1, stk. 1 og 5, artikel 2, 3, 4, 5, 7, 9 og 10, i Kommissionens
gennemførelsesafgørelse C(2020) 8797 af 18. december 2020 om
delvis godkendelse af visse anvendelser af chromtrioxid i henhold til
forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) (Chemservice GmbH m.fl.)
annulleres, for så vidt som de tillader anvendelse 2, 4 og 5 (tillige
med anvendelse 1 beregnet til formulering af blandinger tilsigtet
anvendelse 2, 4 og 5) med godkendelsesnr. REACH/20/18/0
REACH/20/18/27.
—Subsidiært
annulleres Kommissionens gennemførelsesafgørelse
C(2020) 8797 i sin helhed.
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ministero dell’Interno m.fl.
Sagen vedrører:
1) Skal artikel 4 i forordning (EU) nr. 604/2013 fortolkes således, at
det i den klage, der i overensstemmelse med forordningens artikel
27 kan indgives over en afgørelse om overførsel, som en
medlemsstat har truffet efter proceduren i forordningens artikel 26
og på grundlag af tilbagetagelsespligten i henhold til forordningens
artikel 18, stk. 1, litra b), kun er muligt at påberåbe sig, at den
medlemsstat, der har truffet afgørelsen om overførsel, ikke har
udleveret den i forordningens artikel 4, stk. 2, fastsatte
informationsfolder?
2) Skal forordningens artikel 27, sammenholdt med 18. og 19.
betragtning til samt artikel 4 i forordningen, fortolkes således, at en
domstol som et effektivt retsmiddel i tilfælde af konstateret
tilsidesættelse af de i artikel 4 fastsatte forpligtelser har pligt til at
beslutte at annullere afgørelsen om overførsel?
3) Såfremt spørgsmål 2) besvares benægtende, skal forordningens
artikel 27, sammenholdt med 18. og 19. betragtning til samt artikel 4
i forordningen, da fortolkes således, at en domstol som et effektivt
retsmiddel i tilfælde af konstateret tilsidesættelse af de i artikel 4
fastsatte forpligtelser har pligt til at vurdere relevansen af denne
tilsidesættelse i lyset af de af klageren anførte omstændigheder og
kan stadfæste afgørelsen om overførsel i alle situationer, hvor der
ikke fremkommer grunde til at træffe en afgørelse om overførsel
med andet indhold?
ADPA et Gesamtverband Autoteile-Handel
Sagen vedrører:
1) Finder bestemmelserne i kapitel XIV i forordning (EU) 2018/858
(artikel 61 ff., inklusiv bilag X) også anvendelse på køretøjsmodeller,
der er blevet typegodkendt første gang inden den 1. september 2020
i henhold til forordning (EF) nr. 715/2007?
Såfremt dette spørgsmål skal besvares benægtende, spørges der
desuden om
følgende:
Finder kapitel III i forordning (EF) nr. 715/2007 og for så vidt angår
fastsættelse af gebyrerne navnlig artikel 7 i forordning (EF) nr.
715/2007 fortsat anvendelse på nævnte »gamle køretøjer«?
2) Omfatter begrebet »adgang« til de nævnte informationer, som
fabrikanter i medfør af artikel 61, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858
Miljøministeriet
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
GA
27.10.22
Miljøministeriet
O-sag
GA
27.10.22
Transportministeriet
O-sag
Dom
27.10.22
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 47: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-22
2635184_0005.png
C-411/21
C-418/21
pålægges at give, en ret for tekniske forlag som omhandlet i artikel
3, nr. 45), i forordning (EU) 2018/858 til at anvende disse til den
opgave, der er forbundet med deres virksomhed, i forsyningskæden
på eftermarkedet, eller forudsætter en sådan brugsret, at der indgås
en særlig licensaftale om brug og republishing, der for så vidt angår
det gebyr, som fabrikanten opkræver, ikke er omfattet af artikel 63 i
forordning (EU) 2018/858? Såfremt det første præjudicielle
spørgsmål skal besvares benægtende, og kapitel III i forordning (EF)
nr. 715/2007 finder anvendelse på gamle køretøjer, spørges der
desuden om følgende: Omfatter begrebet »adgang« til de nævnte
informationer, som fabrikanter i medfør af artikel 6, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 715/2007 pålægges at give, en ret for tekniske
forlag som omhandlet i artikel 3, nr. 15), i forordning (EF) nr.
715/2007 til at anvende disse til den opgave, der er forbundet med
deres virksomhed, i forsyningskæden på eftermarkedet, eller
forudsætter en sådan brugsret, at der indgås en særlig licensaftale om
brug og republishing, der for så vidt angår det gebyr, som
fabrikanten opkræver, ikke er omfattet af artikel 7 i forordning (EF)
nr. 715/2007?
3) Skal begrebet »rimelige og forholdsmæssigt afpassede gebyrer« i
artikel 63, stk. 1, første punktum, i forordning (EU) 2018/858
fortolkes således, at fabrikanten skal behandle alle uafhængige
aktører som omhandlet i artikel 3, nr. 45), i forordning (EU)
2018/858 ens ved fastsættelse af gebyrerne, uanset hvilke aktiviteter
de enkelte aktører udøver? Såfremt det første præjudicielle
spørgsmål skal besvares benægtende, og kapitel III i forordning (EF)
nr. 715/2007 finder anvendelse på gamle køretøjer, spørges der
desuden om følgende: Skal begrebet »rimelige gebyrer« i artikel 7,
stk. 1, første punktum, i forordning (EF) nr. 715/2007 fortolkes
således, at fabrikanten skal behandlealle uafhængige aktører som
omhandlet i artikel 3, nr. 15), i forordning (EF) nr. 715/2007 ens
ved fastsættelse af gebyrerne, uanset hvilke aktiviteter de enkelte
aktører udøver?
Såfremt det tredje præjudicielle spørgsmål skal besvares benægtende:
4) Skal begrebet »rimelige og forholdsmæssigt afpassede gebyrer« i
artikel 63, stk. 1, første punktum, i forordning (EU) 2018/858
fortolkes således, at gebyret principielt kun må dække fabrikantens
omkostninger? Såfremt det første præjudicielle spørgsmål skal
besvares benægtende, og kapitel III i forordning (EF) nr. 715/2007
finder anvendelse på gamle køretøjer, spørges der desuden om
følgende: Skal begrebet »rimelige gebyrer« i artikel 7, stk. 1, første
punktum, i forordning (EF) nr. 715/2007 fortolkes således, at
gebyret principielt kun må dække fabrikantens omkostninger?
Instituto do Cinema e do Audiovisual til orienteering
Sagen vedrører:
»1) Kan artikel 10, stk. 2, i Lei n.º 55/2012, de 6 de setembro (lov
nr. 55/2012 af 6.9.2012), såfremt denne bestemmelse fortolkes
således, at den afgift, der fastsættes heri, har til formål udelukkende
at finansiere markedsføringen og udbredelsen af portugisiske film og
audiovisuelle værker, give anledning til en indirekte
forskelsbehandling af leveringen af tjenesteydelser mellem
medlemsstaterne i forhold til den tilsvarende nationale levering, idet
bestemmelsen vanskeliggør leveringen af tjenesteydelser mellem
medlemsstaterne i forhold til den rent indenlandske levering af
tjenesteydelser i en medlemsstat og dermed er i strid med artikel 56
TEUF?
2) Kan svaret på det første præjudicielle spørgsmål ændres af den
omstændighed, at der findes tilsvarende eller lignende ordninger
som den i lov nr. 55/2012 fastsatte i andre EU-medlemsstater?«
Orthomol
Sagen vedrører:
1. Under hvilke omstændigheder foreligger der »andre lægeligt
bestemte
ernæringsmæssige behov« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra g),
andet
led, i forordning 609/2013, nærmere bestemt: forudsætter dette
foruden den i første led nævnte begrænsede eller nedsatte eller
forstyrrede evne til at indtage, fordøje, absorbere, metabolisere eller
udskille almindelige fødevarer
at der på grund af en sygdom
foreligger et forhøjet ernæringsmæssigt behov, som skal dækkes ved
hjælp af fødevaren, eller er det tilstrækkeligt, at patienten generelt
gennem indtagelsen af denne fødevare har gavn af indtagelsen af
denne fødevare, fordi stoffer, der er indeholdt heri, modvirker
forstyrrelsen eller lindrer dennes symptomer?
2.Såfremt det første spørgsmål besvares i overensstemmelse med
sidstnævnte led: Forudsætter »almindeligt anerkendte videnskabelige
Erhvervsstyrelsen
O-sag
Dom
27.10.22
Sundhedsministeriet
O-sag
Dom
27.10.22
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 47: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-22
2635184_0006.png
data« som omhandlet i den delegerede forordnings artikel 2, stk. 2, i
alle tilfælde et randomiseret, placebokontrolleret dobbelt-blindt
forsøg, som ganske vist ikke vedrører selve det pågældende produkt,
men i det mindste giver indikationer af de anførte virkninger?
C-688/21
C-492/22
PPU
Confédération paysanne e.a.
Spørgsmål:
1. Skal artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv
90/220/EØF, sammenholdt med nr. 1) i bilag I B til dette direktiv
og i lyset af 17. betragtning hertil, fortolkes således, at der for blandt
mutageneseteknikker/-metoder at foretage en sondring i forhold til
mutageneseteknikker/-metoder, som traditionelt er blevet brugt i en
række anvendelser, og som gennem lang tid har vist sig sikre som
omhandlet i Domstolens dom af 25. juli 2018, kun skal tages hensyn
til metoder, hvorefter den mutagene agens ændrer organismens
genetiske materiale, eller skal der tages hensyn til samtlige variationer
i organismen, der er fremkaldt af den anvendte metode, herunder
somaklon-variationer, der kan påvirke menneskers sundhed og
miljøet?
2. Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001,
sammenholdt med nr. 1) i bilag I B til dette direktiv og i lyset af 17.
betragtning til dette direktiv, fortolkes således, at der ved afgørelsen
af, om en mutageneseteknik/- metode traditionelt er blevet brugt i
en række anvendelser, og om den gennem lang tid har vist sig sikker
som omhandlet i Domstolens dom af 25. juli 2018, kun skal tages
hensyn til vækster på åben mark, der er fremstillet ved hjælp af denne
metode/teknik, eller om det også er muligt at tage hensyn til studier
og videnskabelige publikationer, som ikke vedrører disse vækster, og
om der hvad angår disse studier og publikationer kun kan tages
hensyn til dem, der vedrører risici for menneskers sundhed og
miljøet?
Openbaar Ministerie
Spørgsmål:
»I. Er artikel 12 og artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse
2002/584/RIA, sammenholdt med artikel 6 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for, at en
eftersøgt person, hvis overgivelse med henblik på fuldbyrdelse af en
frihedsstraf er blevet endeligt godkendt men udsat »for at
vedkommende kan retsforfølges i den fuldbyrdende medlemsstat
[…] for en anden overtrædelse end den, der ligger til grund for den
europæiske arrestordre « varetægtsfængsles under denne
strafforfølgning for at fuldbyrde den europæiske arrestordre?
II.a. Er en afgørelse om anvendelse af den i artikel 24, stk. 1, i
rammeafgørelse 2002/584/RIA omhandlede beføjelse til udsættelse
af overgivelsen en afgørelse om fuldbyrdelse af [den europæiske
arrestordre], som i henhold til artikel 6, stk. 2, i rammeafgørelse
2002/584/RIA, sammenholdt med ottende betragtning til denne
ramme afgørelse, en afgørelse, der skal træffes af den fuldbyrdende
judicielle myndighed?
b. I bekræftende fald, har den omstændighed, at denne afgørelse er
truffet uden mellemkomst af en fuldbyrdende judiciel myndighed
som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA,
da til følge, at den eftersøgte ikke længere må være varetægtsfængslet
med henblik på fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, der er
udstedt på ham?
III.a. Er artikel 24, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA,
sammenholdt med artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, til hinder for, at overgivelse af en
eftersøgt person udsættes med henblik på strafforfølgning i den
fuldbyrdende medlemsstat alene af den grund, at den eftersøgte
person efter at være adspurgt ikke ønsker at frafalde sin ret til at være
til stede under denne strafforfølgning?
b. I bekræftende fald, hvilke faktorer skal den fuldbyrdende judicielle
myndighed da tage i betragtning ved sin afgørelse om udsættelse af
den faktiske overgivelse?«
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
GA
27.10.22
Justitsministeriet
O-sag
GA
27.10.22
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 47: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-22
2635184_0007.png
C-873/19
C-704/20
og C-39/21
T-246/19
Deutsche Umwelthilfe
Spørgsmål:
1. Skal artikel 9, stk. 3, i den i Århus den 25. juni 1998 undertegnede
og ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005
godkendte konvention, indgået på Det Europæiske Fællesskabs
vegne, om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på
miljøområdet, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at
miljøorganisationer i princippet skal have mulighed for at indbringe
en afgørelse for retten, hvormed der godkendes produktion af
dieselbiler med manipulationsanordninger
muligvis i strid med
artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer
med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer?
2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende:
a) Skal artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af
motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og
lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
fortolkes således, at kriteriet for spørgsmålet om nødvendigheden af
en manipulationsanordning for at beskytte motoren mod
beskadigelse eller havari og for at sikre køretøjets driftssikkerhed, i
princippet er det aktuelle tekniske niveau forstået som det teknisk
mulige på tidspunktet for tildeling af EF-typegodkendelse?
b) Skal der ud over det tekniske niveau tages hensyn til yderligere
omstændigheder, der kan medføre, at en manipulationsanordning er
lovlig, selv om denne, hvis den udelukkende bedømmes efter det
aktuelle tekniske niveau, ikke ville være »nødvendig« som omhandlet
i artikel 5, stk. 2, andet punktum, litra a), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra
lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om
adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer?
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Examen d’office de
la rétention) m.fl.
Sagen vedrører:
Gælder der i henhold til EU-retten, særligt artikel 15, stk. 2, i
tilbagesendelsesdirektivet ([direktiv 2008/115/EU]) og artikel 9 i
modtagelsesdirektivet ([direktiv] 2013/33/EU]), sammenholdt med
artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder […], en pligt til prøvelse af egen drift,
således at retten er
forpligtet til på eget initiativ (ex officio) at bedømme, om alle
betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt, herunder betingelser,
hvis opfyldelse udlændingen ikke har bestridt, selv om den
pågældende havde mulighed herfor?
Cambodja og CRF mod Kommissionen
Påstande:
—Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/67 af 16.
januar 2019 annulleres.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Transportministeriet
O-sag
Dom
08.11.22
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
08.11.22
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
09.11.22
C-211/20 P
Valencia Club de Fútbol mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten derved
annullerede Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli 2016
om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP)
gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol Sociedad
Anónima Deportiva, Hércules Club de Fútbol Sociedad Anónima
Deportiva, og Elche Club de Fútbol Sociedad Anónima Deportiva
(EUT 2017, L 55, s. 12), med hensyn til foranstaltning nr. 1 i form
af den statsgaranti, som blev stillet af IVF den 5. november 2009 til
dækning af det banklån, der var blevet ydet Fundación Valencia med
henblik på tegning af aktier i Valencia CF inden for rammerne af en
kapitalforhøjelse, som var blevet iværksat af Valencia CF.
Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.
Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
10.11.22
7
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 47: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-22
2635184_0008.png
C-278/21
C-510/21
C-631/21
AquaPri
Spørgsmål:
1. Skal artikel 6, stk. 3,1. pkt., i Rådets direktiv 92/43 af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet) fortolkes således, at bestemmelsen finder
anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor der ansøges
om tilladelse til fortsat drift af et eksisterende havbrug, når
havbrugets virksomhed og udledning af kvælstof og andre
næringsstoffer er uændret i forhold til den virksomhed og udledning,
som blev godkendt i 2006, men hvor der i forbindelse med den
tidligere godkendelse af havbruget ikke foretaget en vurdering af
den samlede virksomhed og de kumulative virkninger af alle havbrug
i området, idet de relevante myndigheder alene har vurderet den
samlede merudledning af kvælstof mv. fra det pågældende havbrug?
2. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, at der i den
nationale Vandområdeplan 2015-2021 er taget højde for
tilstedeværelsen af havbrugene i området, idet der i forbindelse med
planen er afsat en nærmere angivet mængde kvælstof for at sikre, at
de eksisterende havbrug i området kan udnytte deres nuværende
udledningstilladelser, og den faktiske udledning fra havbrugene
holder sig inden for den fastsatte ramme?
3. Såfremt der i en situation som den foreliggende skal foretages en
vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,1. pkt., har den
relevante myndighed pligt til i forbindelse med denne vurdering at
inddrage den ramme for kvælstofudledning, som er afsat i
Vandområdeplanen 2015-2021, og eventuelle andre relevante
oplysninger og vurderinger, der måtte fremgå af Vandområdeplanen
og Natura 2000-planen for området?
Austrian Airlines
Spørgsmål:
1. Skal førstehjælp efter en ulykke som omhandlet i artikel 17, stk. 1,
i konventionen om indførelse af visse ensartede regler for
international luftbefordring, undertegnet af Det Europæiske
Fællesskab den 9. december 1999 og godkendt på Fællesskabets
vegne ved Rådets afgørelse 2001/539/EF af 5. april 2001, der ydes
om bord på flyet, og som for passageren fører til endnu en
tilskadekomst, der kan afgrænses fra de egentlige følger af ulykken,
sammen med den udløsende begivenhed anses for ét samlet
ulykkestilfælde?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er artikel 29 i
den nævnte konvention til hinder for et krav om erstatning for den
skade, der er forvoldt ved den ydede førstehjælp, når dette ganske
vist gøres gældende inden for forældelsesfristen i national ret, men
uden for det tidsrum, hvori der er søgsmålsadgang i henhold til
konventionens artikel 35?
Taxi Horn Tours
Sagen vedrører:
1. Hvis samarbejdende personer (fysiske og/eller juridiske personer)
har en fælles virksomhed (i dette tilfælde i form at et
interessentskab):
skal hver af de samarbejdende personer da særskilt indgive et fælles
europæisk udbudsdokument; eller
skal hver af de samarbejdende personer og deres fælles virksomhed
da særskilt indgive et fælles europæisk udbudsdokument; eller
er det kun den fælles virksomhed, der behøver at indgive et fælles
europæisk udbudsdokument?
2. Har det herved nogen betydning:
om den fælles virksomhed er midlertidig eller ikke midlertidig
(permanent);
at de samarbejdende personer selv er erhvervsdrivende;
at de samarbejdende personer driver en egen virksomhed, der er
sammenlignelig med den fælles virksomhed, og som i al fald er aktiv
på det samme marked;
at den fælles virksomhed ikke er nogen juridisk person;
at den fælles virksomhed kan have en formue (adskilt fra
selskabsdeltagernes formue), der kan gøres til genstand for regres;
om den fælles virksomhed efter national ret er beføjet til at
repræsentere de samarbejdende personer ved besvarelsen af
spørgsmålene i det fælles europæiske udbudsdokument;
at det efter national ret er selskabsdeltagerne i et interessentskab
(og således ikke interessentskabet selv), der påtager sig de af
kontrakten følgende forpligtelser og hæfter solidarisk for deres
opfyldelse?
3. Såfremt flere af de ovenfor under 2 nævnte faktorer har betydning,
hvorledes forholder disse faktorer sig da til hinanden? Har nogle
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
Energistyrelsen
Kammeradvokaten
O-sag
Dom
10.11.22
Transportministeriet
O-sag
GA
10.11.22
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
Dom
10.11.22
8
EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 47: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-22
2635184_0009.png
faktorer større betydning end andre eller i sig selv afgørende
betydning?
4. Er det korrekt, at der ved en fælles virksomhed i hvert tilfælde
kræves et særskilt fælles europæiske udbudsdokument af en
samarbejdende person, såfremt der ved kontraktens gennemførelse
(også) skal anvendes midler, der tilhører denne persons egen
virksomhed (såsom personel og driftsmidler)?
5. Skal den fælles virksomhed opfylde bestemte krav for at kunne
anses for en enkelt virksomhed? I bekræftende fald, hvilke krav er
der tale om?
9