EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

51.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 1. oktober 2021

kl. 11.00

vær. 1-133

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Rasmus Nordqvist

(SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren Søndergaard (EL), Christof-

fer Aagaard Melson (V), Erling Bonnesen (V), Kim Valentin (V), Alex

Ahrendtsen (DF), Orla Østerby (UFG) og Peter Seier Christensen

(NB).

Finansminister Nicolai Wammen, justitsminister Nick Hækkerup, ud-

lændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3814 (økonomi og finans) den 5. oktober 2021

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 832 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Alle punkter forelægges til udvalgets orientering, og jeg henviser generelt til

samlenotaterne om sagerne. Jeg har ingen bemærkninger til sagen om IMF- og G20-møderne

samt sagen om investorinformation for visse investeringsprodukter. Udvalget kan naturligvis som

altid spørge til alle punkter.

1. Kommissionens pakke på forsikringsområdet

–

præsentation af forslag

−

Drøftelse

KOM (2021) 0580, KOM (2021) 0581, KOM (2021) 0582

Rådsmøde 3814

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 563 (udvalgsmødereferat side 234, handlingsplan

for kapitalmarkedsunionen, herunder Solvens II behandlet i EUU 26/11-20)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal have en førstedrøftelse af Kommissionens nye pakke på for-

sikrings- og pensionsområdet. Herefter indledes forhandlinger på teknisk niveau. Vi kommer natur-

ligvis tilbage til sagen her i udvalget med henblik på, at der skal forelægges forhandlingsoplæg på

et senere tidspunkt.

Det ene forslag omhandler en ændring af »Solvens II«-reglerne, der fastsætter de fælles rammer

for forsikringsselskaber i EU, herunder regler for tilsyn og kapitalkrav for selskaberne. En del pen-

sionsselskaber er også forsikringsselskaber, og de skal derfor være underlagt »Solvens II«. For at

sikre ensartede regler på området og dermed lige konkurrencevilkår har vi i Danmark valgt, at reg-

lerne skal gælde for næsten alle typer pensionsselskaber.

Side 1518

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Forslaget har overordnet til formål at udvikle de eksisterende regler og lave målrettede justeringer.

Forsikrings- og pensionsselskaberne skal bl.a. tilskyndes til at foretage flere langsigtede investerin-

ger, herunder i den grønne omstilling. Reglerne skal også tage højde for renteudsving, og at ren-

terne kan være meget lave

–

endda negative. Selskaberne skal være robuste over for renteud-

sving, der påvirker værdien af selskabernes aktiver og forpligtelser. Det skærper behovet for, at

selskaberne er tilstrækkeligt polstrede med kapital.

Kommissionen vurderer for EU-landene samlet, at selskaberne vil have omtrent samme mængde

eller mere fri kapital, når forslaget er indfaset. Det vil sige kapital, der ligger uden for kapitalkravene

og kan investeres mere frit.

Det andet forslag lægger op til at indføre fælles EU-rammer for genopretning og afvikling af forsik-

ringsselskaber. EU-landene skal således have nationale regler og værktøjer, så de kan håndtere,

at et selskab kommer i problemer og bliver økonomisk nødlidende. Det vil sige, i tilfælde af at de

risikerer at bryde krav om kapital m.v. og derfor må genoprettes eller afvikles. Hvert EU-land skal

etablere en afviklingsmyndighed, som har ansvaret for at håndtere et nødlidende selskab. Selska-

bet skal udarbejde genopretningsplaner, der kan aktiveres hvis nødvendigt. Afviklingsmyndigheden

skal desuden kunne nedskrive eller konvertere aktionærers og kreditorers tilgodehavende for at

sikre, at et selskab har kapital nok til at kunne leve op til sine kapitalkrav og øvrige forpligtelser, der

følger af aftalerne med kunderne. Dette princip

–

kaldet bail-in

–

er kendt fra EU-regler og danske

regler om håndtering af bankkriser.

Pakken indeholder desuden en meddelelse om, at Kommissionen har valgt at udskyde et muligt

forslag om at harmonisere nationale forsikringsgarantiordninger i EU. Det vil sige ordninger, der i

tilfælde af konkurs yder dækning til de sikrede.

Regeringen støtter generelt en revision af »Solvens II«, der udvikler de eksisterende regler. Rege-

ringen støtter, at selskaberne skal kunne foretage flere langsigtede investeringer, herunder for at

bidrage til den grønne omstilling. Samtidig er det generelt vigtigt, at selskabernes kapitalkrav fortsat

afspejler deres reelle risici, bl.a. i den nuværende situation med lave renter. Kapitalkravene skal

sikre, at selskaberne er robuste og kan leve op til deres forpligtelser over for deres kunder. Det er

også vigtigt, at revisionen og reglerne giver merværdi, og at reglerne er proportionale og tager hen-

syn til selskabernes størrelse og risikoprofil.

Regeringen vil være opmærksom på, at nye EU-regler for nationale ordninger om genopretning og

afvikling af disse selskaber tager højde for de eksisterende danske ordninger. Det er også vigtigt at

sige, at pakken først kom onsdag i sidste uge, dagen inden vi sendte samlenotatet til udvalget. Vi

vil nu vurdere forslagene nærmere, fastlægge en holdning og udarbejde grund- og nærhedsnotat,

der forklarer og forholder sig nærmere til forslaget. Vi vender tilbage til sagen her i udvalget med

henblik på at forelægge et forhandlingsoplæg forud for, at Rådet skal nå til enighed om forslaget.

Kim Valentin:

Regeringen skriver, at man lægger vægt på, at der findes regler til at beskytte forsik-

ringstager, hvis der kommer uføre i et forsikringsselskab. Man lægger vægt på at harmonisere ga-

rantiordninger på forsikringsområdet, så det tager hensyn til nationale ordninger. Det undrer mig, at

man ikke lægger vægt på den grønne omstilling. Det vil man bare arbejde for. Og vi ved jo godt, at

»arbejde for« ikke betyder »lægge vægt på«. Jeg ville have troet, at regeringen

–

der jo fokuserer

Side 1519

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

på at få den grønne omstilling i gang

–

ville lægge stor vægt på, at forsikrings- og pensionsselska-

ber bidrager med langsigtede investeringer, herunder i den grønne omstilling.

Ifølge høringssvaret forventer Forsikring & Pension, at ændringerne af »Solvens II«-reglerne vil

binde 8-10 mia. kr. af kapitalen. Det vil medføre, at afkastet til pensionstagerne vil falde. Vurderer

regeringen, at Forsikring & Pensions forventninger holder stik?

Finansministeren:

Vi har kun lige har modtaget materialet og vil gerne have lejlighed til at dykke

dybere ned i det. Derefter vil vi selvfølgelig sende et grund- og nærhedsnotat med vurderinger af

de enkelte forslag.

Regeringen mener, at det er grundlæggende fornuftigt, at solvensreglerne giver sikkerhed for an-

svarlig drift af disse virksomheder. Men reglerne skal selvfølgelig ikke pålægge virksomhederne

unødvendige byrder. Vi er optagede af, at vi med de nye regler tilfører merværdi, herunder mulig-

heden for grøn omstilling.

Kim Valentin nævner udtryk som »lægge vægt på«, som vi bruger i forhandlingsoplæg her i udval-

get. Vi er ikke så langt i processen endnu. Jeg vender tilbage til udvalget med et forhandlingsop-

læg, og i den forbindelse vil regeringen tilkendegive, hvad vi lægger vægt på. Man skal ikke af det

foreløbige materiale tolke, at vi ikke er optagede af den grønne omstilling. Det er vi bestemt, men vi

befinder os stadig tidligt i processen.

Side 1520

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

2. Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

−

Status/udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0408, KOM (2021) 0584

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 1 om

genopretningsplanens påvirkning på modtagerlandenes bruttogæld, fra

finansministeren

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 2 om, hvordan udpeges de

grønne og digitale projekter fra dansk side, der forventes finansieret gennem

genopretningsfonden (Recovery and Resilience Facility), fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 3 om anvendelse af midler

fra EU's genopretningsfond, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 4 om efterlevelse af alle

kriterierne indeholdt i art. 3 i forordningen om genopretningsfaciliteten, fra

finansministeren

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 5 om kommunikation om

anvendelse af midler, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 6 om manglende

information af Europaudvalget om budgettering af midler, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 7, om hvorfor regeringen

ikke har et eneste initiativ vedrørende børn og uddannelse i genopretningsplanen

indsendt til EU-Kommissionen, fra børne- og undervisningsministeren

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 8, om manglende dialog og

høring af interessenter i uddannelsessektoren forud for indleveringen af

genopretningsplanen, fra børne- og undervisningsministeren

KOM (2020) 0408

–

KOM (2020) 0408

–

svar på spm. 9 om, hvordan processen

og kontrolmekanismen er i forbindelse med udbetalinger til medlemslandene

under genopretningsfaciliteten, fra finansministeren

KOM (2020) 0408

–

Bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU's

genopretningsfacilitet)

EU-note (20201)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanen)

EU-note (20201)

–

E 16 (EU-nyt af 11/12-20 om løsning på budgetveto)

KOM (2020) 0408

–

Bilag 8 (kopi af svar fra FIU vedr. skitsen til

genopretningsplanen)

KOM (2020) 0408

–

Bilag 6 (kopi af svar i FIU om dansk genopretningsplan om

anvendelse af midler fra genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

Bilag 5 (Kopi af svar i FIU om udbetaling af midler fra

genopretningsfaciliteten)

Side 1521

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

KOM (2020) 0408

–

Bilag 4 (kopi af svar i SAU om forhandlingerne om

genopretningsfonden i forhold til økonomisk støtte og EU’s sortliste)

Rådsmøde 3814

–

Bilag 1 (samlenotat side 16)

Videokonference 26/7-21

–

Bilag 2 (skriftlige forelæggelse af vk økofin 26/7-21)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal igen gøre status over implementeringen af genopretningsfaci-

liteten.

Som udvalget ved, har Kommissionen siden medio juni løbende fremlagt vurderinger og forslag til

beslutninger vedrørende de enkelte landes genopretningsplaner. Forslagene er blevet godkendt i

Rådet, senest i forbindelse med ecofinrådsmødet den 6. september 2021. Kommissionen er nu

også i gang med forudbetalinger til lande, der har fået godkendt deres planer.

På det kommende ecofinrådsmøde er der lagt op til at godkende Kommissionens forslag til råds-

beslutning om Malta. Det vil bringe det samlede antal godkendte planer op på 19. Maltas plan får

topkarakter af Kommissionen på de fleste kriterier, herunder det vigtige kriterie om klimamål, og

planen får en samlet positiv vurdering. Topkarakter på de fleste kriterier er en nødvendig betingelse

for en samlet positiv vurdering.

Kommissionen vurderer bl.a., at alle tiltag i planen opfylder »do no significant harm«-princippet.

Udgifterne til klimatiltag udgør ca. 54 pct. af planen, det vil sige mere end kravet om mindst 37 pct.

Udgifterne til digitale tiltag udgør ca. 26 pct., det vil sige mere end kravet om mindst 20 pct. Planen

indeholder klimatiltag såsom energieffektivisering af bygninger og mere bæredygtig transport. Pla-

nen prioriterer desuden tiltag til mere digitalisering af den offentlige administration, sundhedsvæs-

net og retsvæsnet.

Regeringen kan tilslutte sig Rådets ventede godkendelse af Maltas plan i overensstemmelse med

støtten til forhandlingsoplægget her i udvalget af 8. juli 2021 forud for ecofinrådsmødet den 13. juli

2021.

Regeringen er særlig optaget af, at alle landenes planer leverer konkret handling i forhold til den

grønne omstilling. Regeringen finder det desuden

–

som udvalget ved, og som vi har haft lejlighed

til at have nogle rigtig gode drøftelser om

–

meget vigtigt, at landene efterlever EU's fundamentale

rettigheder og retsstatsprincipper. Vi lægger her stor vægt på, at Kommissionen anvender alle til-

gængelige instrumenter til at sikre overholdelse af disse principper

–

det gælder særlig retsstats-

mekanismen, som etablerer en forbindelse mellem retsstatsprincippet og udbetaling af EU-midler.

Jeg har derfor gentagende gange understreget på ecofinrådsmøder

–

og senest den 6. september

–

at både regeringen og Folketinget lægger stor vægt på efterlevelse af retsstatsprincippet. Det

gælder også vigtigheden af, at genopretningsplanerne følger op på relevante landespecifikke an-

befalinger, herunder for at sikre effektiv anvendelse af genopretningsmidlerne.

Tilsvarende synspunkter er blevet fremhævet af en række andre lande. Kommissionen har noteret

de meget klare og enslydende meldinger fra en række lande i Ecofin-rådet, herunder Danmark. Det

er jeg tilfreds med. Det styrker Kommissionens mandat i det vigtige arbejde med retsstatsprincip-

Side 1522

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

pet. Jeg har derfor også en begrundet forventning om, at Kommissionen vil tage vores klare hold-

ninger til sig og grundigt vurdere de kommende genopretningsplaner i det lys.

Kim Valentin:

Inflationen i Tyskland er på 4,1 pct. Det er bekymrende, da inflation kan udhule ef-

fekten af genopretningsplanen.

Man vurderer, at genopretningsplanen vil medføre 8.000 flere i beskæftigelse i Danmark og et bnp-

løft på 0,4-0,6 pct. Er det overhovedet realistisk? Har vi nok ledig kvalificeret arbejdskraft til det?

Det er bekymrende, at retsstatsmekanismen ikke er taget i brug endnu. Hvad er regeringens hold-

ning til de foreløbige udkast og retningslinjer?

Finansministeren:

Det er dette udvalg meget velkendt, at der pågår en retssag, som er anlagt af

Polen og Ungarn, og som vi afventer resultatet af. Vi har fra dansk side interveneret i den sag med

støtte til Kommissionen med henblik på, at vi forhåbentligt kan få en afgørelse, der bakker op om

disse principper. Men vi er afhængige af domstolskendelsen.

Kim Valentin spørger, om vi får fuldt udbytte af de EU-midler, vi modtager til grøn omstilling og digi-

talisering. Vi har disponeret over midlerne på baggrund af en række brede aftaler med Folketingets

partier. Vi har et stærkt fokus på grøn omstilling

–

af de 19 lande har vi det næsthøjeste grønne tal,

kun lige akkurat overgået af Luxembourg. Også på digitalisering er vi langt fremme. Grøn omstilling

og digitalisering er nogle af de vigtigste redskaber til at fremme vækst og jobskabelse i Danmark.

Derudover vil resten af EU-landene

–

for at få del i disse midler

–

skulle lave tiltag for at fremme

den grønne omstilling og digitalisering, som jeg håber og tror, at danske virksomheder kan tappe

ind i og levere løsninger til. Så det handler ikke udelukkende om effekten af de penge, Danmark

isoleret set modtager, men at indsatsen i hele EU kan komme Danmark og danske virksomheder til

gode.

Vi følger selvfølgelig inflationen tæt.

Søren Søndergaard:

Så vidt jeg forstår reglerne, har Kommissionen 2 måneder til at fremsætte en

juridisk bindende retsakt efter indlevering af genopretningsplanen. Derefter skal retsakten godken-

des i Rådet inden for samme måned. Det vil sige 3 måneder i alt. Polen indleverede sin genopret-

ningsplan den 3. maj 2021, hvilket er betydeligt mere end 3 måneder siden. Hvad er årsagen til

forsinkelsen? Forventer ministeren, at Polen vil få godkendt deres genopretningsplan?

Med tilstanden ved de polske domstole kan det være svært at forestille sig, at det er muligt at føre

kontrol med brugen af pengene, og jeg vil derfor gerne bede ministeren bekræfte, at Danmark ikke

kan godkende Polens genopretningsplan i Rådet. Jeg er selvfølgelig klar over, at vi nærmer os en

konfrontation med Polen, bl.a. efter Polen i går udsendte en trussel, da en repræsentant for den

polske regering udtalte, og jeg citerer: »We have a catalogue of [EU] initiatives we could block

especially where unanimity is required, for instance, on taxation«. Det er fra EUobserver. Det vil

sige, at Polen har opstillet en hel liste af EU-initiativer, som de kan blokere, hvis ikke de får udbetalt

deres milliarder, på trods af at de ikke lever op til retsstatsprincipperne. Hvordan vil Danmark for-

holde sig til denne trussel?

Finansministeren:

Kommissionens forslag til rådsbeslutningen for henholdsvis Ungarn og Polen

er udskudt. Der pågår fortsat bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og henholdsvis Ungarn og

Side 1523

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Polen om vurderingen af landenes genopretningsplaner. Udviklingen i Polen og Ungarn de seneste

par måneder

–

kombineret med politisk pres fra både Rådet og Parlamentet

–

har fået Kommissio-

nen til at anlægge en hårdere linje for at sikre, at planerne indeholder tilstrækkelige tiltag relateret til

retsstatsprincipper m.v. Det drejer sig bl.a. om at sikre et uafhængigt retsvæsen i Polen og om kor-

ruptionsbekæmpelse i Ungarn. Kommissionen signalerede over for Danmark, at de har bemærket

de meget klare meldinger vedrørende overholdelse af retsstatsprincipperne, der er kommet fra bl.a.

Danmark, men heldigvis også fra andre lande. Det styrker Kommissionens mandat i arbejdet med

at sikre fremskridt i forhandlingerne med de to lande.

Det er rigtigt, som Søren Søndergaard siger, at det efterhånden har været en lang proces. Det er

nok et udtryk for, at der er rigtig meget at drøfte. Jeg glæder mig over, at man fra Kommissionens

side

–

med opbakning fra bl.a. Danmark

–

går meget konkret og kontant ind i arbejdet. Vi må af-

vente resultatet af drøftelserne med Polen og Ungarn. Jeg vil ikke sidde her i dag og tage stilling til

en aftale, der ikke er fremlagt endnu, og som vi ikke kender indholdet af. Men man skal ikke være

et øjeblik i tvivl om, at vi fra dansk side har gjort det meget klart, at både regeringen og det danske

folketing lægger stor vægt på det. Det er jeg sikker på, at man også har noteret sig hos både vores

polske og ungarske kolleger.

Kim Valentin:

Der står, at midlerne fra genopretningsfaciliteten vil give ca. 8.000 ekstra i beskæfti-

gelse. Men hvis vi ikke

har

8.000 at beskæftige, hvor skal de mennesker så komme fra? Hvis ikke

disse mennesker findes, kommer vi ikke til at se stigningen i bnp på 0,4-0,6 pct. Derudover risikerer

–

hvis inflationen stiger til tyske niveauer

–

at pengene bare bliver brugt på højere lønninger og

ikke mere produktion som sådan. Og så ved vi jo godt, hvor vi er på vej hen.

Anne Sophie Callesen:

Det fremgår ikke helt tydeligt, at regeringen støtter op om Kommissionens

hårde linje, efter statsministeren i juni gav udtryk for, at Ungarn hører til i EU. Det er den slags

håndfaste udmeldinger, der gør det muligt for lande som Ungarn og Polen at opstille lister over,

hvad de vil blokere, når de ved, at de ikke vil møde pres den anden vej. Støtter man den hårde linje

fra Kommissionen, eller mener man, at Kommissionens hårde linje er udtryk for den danske rege-

rings meget klare udmeldinger? Det sidste synes jeg nok, man kan sætte spørgsmålstegn ved.

Finansministeren:

Jeg er ked af, at man er i tvivl om, hvorvidt Danmark støtter op om Kommissio-

nens hårde linje over for Polen og Ungarn. Det støtter Danmark i den grad op om. Jeg har endda

tilladt mig at tilkendegive, at det ikke blot er regeringens holdning, men også det danske folketings

holdning. Og det har man værdsat i Kommissionen; det er rart for dem at vide, at de har både

Danmark og andre lande i ryggen. Jeg kunne ønske mig, at endnu flere lande var aktive i denne

sag. Jeg tror visse lande har samme holdning som os, men uden at tage til orde for det. Det har vi

gjort fra dansk side. Betyder det, at det er Danmarks fortjeneste alene, at Kommissionen indtager

dette synspunkt? Nej, det tror jeg ikke. Men Danmark sidder ikke bare på sidelinjen, vi deltager

aktivt i kampen, når det kommer til at give udtryk for vigtigheden af det. EU-møder kan jo somme

tider være meget diplomatiske, og man kan være nødt til at pakke tingene lidt ind. Men vi har ikke

pakket vores holdning ind; vi har sagt det meget klart.

Til Kim Valentin: Regeringen har fremlagt et reformforslag, der forhandles i Folketinget netop nu,

som samlet set vil give 10.500 flere i varig beskæftigelse. I 2025 vil 70.000 flere være i varig be-

skæftigelse inklusive de 10.500. Der vil altså heldigvis komme mange flere hænder ud på arbejds-

Side 1524

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

markedet de kommende år. Det er rigtigt, at det går så godt i dansk økonomi lige nu, at mange

virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det ændrer dog ikke på, at det i min

bog er superpositivt, at vi med EU-midlerne kan sikre den grønne omstilling og digitalisering. Vi har

i øvrigt præsentation af digitaliseringspartnerskabets anbefalinger om kort tid.

Søren Søndergaard:

Én ting er retsstatsmekanismen, en anden er almindelige forvaltningsmæs-

sige principper i EU. Der har vel altid været konsekvenser, hvis et land ikke kan føre kontrol med

udbetalte midler, og det gælder vel også her. Måske kan man ikke forhindre forhåndsudbetalingen,

men vil ministeren så arbejde for en særundersøgelse af Polens brug af midlerne? Det er jo slået

fast af EU, at der er problemer med retsstaten i Polen, og vi risikerer, at pengene går til regerin-

gens venner i stedet for til det, der var formålet

–

ligesom det skete i Ungarn.

Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at det var godt, vi i Folketinget skaffede et flertal for, at

Danmark skulle rejse en retssag mod Polen. For det kunne andre ikke forhindre. Det har regerin-

gen kunnet bruge til at lægge pres på Kommissionen. Forslaget er i øvrigt ikke trukket; det ligger

bare i dvale, og det vil det gøre, så længe regeringen fortsætter den aktive indsats. Jeg vil gerne

anerkende, at regeringen har udnyttet momentum og faktisk gjort et godt stykke arbejde.

For at sikre den brede opbakning også fremadrettet vil jeg gerne bede om, at regeringen ikke

stemmer for godkendelse af Polens og Ungarns genopretningsplaner i Rådet, uden at vi på for-

hånd har diskuteret det i Europaudvalget.

Anne Sophie Callesen:

Radikale Venstre istemmer Søren Søndergaards opfordring til regeringen.

Jeg anerkender bestemt også, at regeringen langt hen ad vejen har været tydelig om, at man øn-

sker, at Polen og Ungarn stepper op. Men meldingen om for alt i verden at holde Ungarn inden for

Unionen var også tydelig. Det kunne godt have set kønnere ud.

Kim Valentin:

I forlængelse af det, som Søren Søndergaard siger, kan jeg ikke lade være med at

nævne, at jeg tidligere har spurgt ministeren, om man fra dansk side har forholdt sig til udkastet til

retningslinjerne for anvendelse af retsstatsmekanismen. Hvordan har man i givet fald forholdt sig til

det? Det har jeg ikke fået et klart svar på. Nu stiller jeg spørgsmålet skriftligt, og så forventer jeg at

få et klart svar.

Finansministeren:

Kim Valentins spørgsmål skal stiles til Udenrigsministeriet. Jeg er sikker på, at

der vil blive givet et godt svar.

Kim Valentin:

Ministeren siger, at arbejdsudbuddet vil blive udvidet frem til 2025, men ministeren

glemmer at sige, at man tog det samme antal ud af arbejdsudbuddet med Arnepension. Det er

først

fra

2025, at det forventes, at der kommer flere ind i arbejdsmarkedet. Men vi snakker jo om

perioden

frem

til 2025. Så der er på nuværende tidspunkt ikke udsigt til at kunne skaffe 8.000 mere

i arbejdsudbud.

Finansministeren:

Det er en misforståelse, at arbejdsudbuddet først vil blive øget fra 2025. På

baggrund af de beslutninger, som Folketinget har truffet under skiftende regeringer, forventer vi, at

den vedvarende beskæftigelse vil stige med 70.000 frem til 2025. I de ca. 70.000 personer indgår

de 10.500 fra regeringsudspillet, og det er rigtigt, at en stor del af det antal svarer til dem, der er

omfattet af Arnepensionsaftalen

–

en aftale, som gør det muligt for folk med mange år på arbejds-

Side 1525

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

markedet med slidsomme jobs at få en god alderdom uden at være slidt ned til sokkeholderne. Jeg

er glad for at være en del af en regering, der har gennemført det. Jeg er helt med på, at Venstre

mente, at det var en dårlig idé. Men der har vi så en forskellig holdning til tingene.

Angående Polens genopretningsplan har jeg sagt klart og tydeligt, hvad Danmark har støttet op

om. Jeg vil ikke sidde her i dag og gisne om, hvad man måtte nå frem til i processen mellem Kom-

missionen og Polen. Men de danske holdninger står klart for alle. I den forbindelse vil jeg gerne

takke Søren Søndergaard for bemærkningen om at diskutere godkendelsen af Polens og Ungarns

genopretningsplaner i Europaudvalget. Man skal være opmærksom på, at regeringen i juli fik støtte

til et generelt mandat, der indebærer, at Danmark kan tilslutte sig Rådets godkendelse af planerne

for alle EU-lande

–

altså også for Polen og Ungarn

–

hvis Kommissionen godkender planerne og

giver karakterer, der lever op til minimumskravene. Jeg håber, at dialogen mellem Kommissionen

og eksempelvis Polen vil bære frugt, og jeg synes, vi skal forholde os til de konkrete planer, når vi

når dertil.

Afhængig af hvilke programmer man modtager penge via, er det Revisionsretten og andre EU-

instrumenter, der fører et tilsyn med det. Jeg håber og tror, at man kontrollerer ikke alene Polen og

Ungarn, men alle lande for, om der bliver levet op til de betingelserne for at modtage støtten.

Kommissionens arbejde med disse planer har været meget nidkært. Derudover er pengene blevet

udbetalt løbende

–

det vil sige, at man ikke får udbetalt penge, hvis man ikke lever op til kravene

undervejs. Om der er behov for yderligere tiltag, må vi jo vurdere løbende.

Mødet blev lukket.

Side 1526

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..

europaudvalgsmøde 1/10 2021

3. Europæisk semester 2021: Evaluering, vejen frem og kobling til

genopretningsfaciliteten

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0408

–

Bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU's

genopretningsfacilitet)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 494 (Danmarks konvergensprogram 2021)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 467 (erklæring fra eurogruppens uformelle møde

16/3-20 vedr. covid-19 tiltag)

EU-note (20201)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanerne)

EU-note (20201)

–

E 39 (EU-note om samråd om det europæiske semester)

Rådsmøde 3814

–

Bilag 1 (samlenotat side 28)

KOM (2020) 0500

–

Bilag 1 (skriftlig forelæggelse 19/6-20 af de landespecifikke

anbefalinger)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 247 (udvalgsmødereferat side 1099,

landespecifikke anbefalinger senest behandlet i EUU 8/6-20)

Finansministeren:

Ecofin-rådet skal have en drøftelse af det europæiske semester, som er ram-

men for EU-samarbejdet om økonomisk politik. Semesteret har i 2020 og 2021 været domineret af

håndtering af covid-19-krisen og har været koblet til arbejdet med EU-landenes genopretningspla-

ner. Genopretningsplanerne har været landenes primære rapportering til EU om økonomisk-

politiske tiltag, og planerne har bl.a. skullet tage højde for de landespecifikke anbefalinger fra 2019

og 2020.

I 2021 blev der ikke vedtaget normale landeanbefalinger om diverse økonomisk-politiske udfor-

dringer, men alene overordnede anbefalinger om landenes finanspolitik. Ecofin-rådet skal evaluere

2021-semesteret og drøfte, hvordan man fremadrettet sikrer det bedst mulige samspil mellem se-

mesteret og arbejdet med genopretningsplanerne

–

f.eks. når det gælder at følge landenes arbejde

med at gennemføre tiltagene i planerne og øvrige reformer. Drøftelsen ventes desuden at handle

om at komme tilbage til en proces, som igen inkluderer landeanbefalinger om den bredere økono-

miske politik, og som styrker fokus på økonomiske ubalancer.

Regeringen støtter et effektivt europæisk semester, der har fokus på genopretningsarbejdet og

sunde europæiske økonomier, som har høj beskæftigelse og bæredygtig vækst, og som er robuste

over for bl.a. kriser, som især har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet.

Regeringen arbejder fortsat for et stærkt fokus på udfordringer relateret til klima og grøn omstilling,

genopretning og i det økonomiske samarbejde helt generelt. Regeringen støtter, at landene gen-

nemfører målrettede finanspolitiske tiltag, afstemt med den sundhedsmæssige og økonomiske

situation. I takt med at økonomierne kommer på sporet, bør der gradvist rettes fokus mod at sikre

sunde og holdbare offentlige finanser for at være forberedt til nye kriser.

Kim Valentin:

Regeringen er sammen med seks andre lande kommet med et indspil. Hvad skal

det bruges til?

Side 1528

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Økonomikommissæren har antydet, at andre instrumenter kan anvendes, f.eks. en fortolkende

meddelelse om det nuværende regelsæt, som Kommissionen kunne fremsætte næste år som en

form for quickfix. Hvilke forventninger har ministeren til en sådan fortolkende meddelelse, og hvil-

ken yderligere fleksibilitet i regelsættet kan det forventes at medføre?

Er det realistisk, at medlemslandene efter en ophævelse af den generelle undtagelsesklausul 1.

januar 2023 vil være i stand til at afvikle på den offentlige bruttogæld i det tempo, som stabilitets-

og vækstpagten foreskriver?

Finansministeren:

Kim Valentin spørger til det brev, som Danmark er medunderskriver på. Vi

skriver

–

i alt stilfærdighed

–

at vi er optagede af, at man også fremadrettet kan udvikle alle EU-

landene i en fornuftig retning. Vi mener, at man stadig skal have mulighed for at bruge redskaber til

vækst og grøn omstilling, også på vej ud af krisen

–

men

at man i takt med, at vi kommer ud af kri-

sen, får et stærkere fokus på budgetdisciplin. Én ting er, at man fører en meget ekspansiv finans-

politik, når man er i en stor krise, som vi er nu

–

det har vi også gjort i Danmark. Men når man be-

gynder at komme tilbage på rette spor, bør man efter min mening have fokus på budgetansvarlig-

hed. Det er den grundlæggende værdi, de seks underskriverlande deler.

Jeg vil ikke tage forskud på, hvad Kommissionen måtte komme med. Vi afventer de konkrete ud-

spil, og så forholder vi os til dem.

Kim Valentin:

Venstre vil være positivt indstillede over for budgetdisciplin.

Side 1529

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

4. Status på gennemførelse af EU-instrument til understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

−

Status/udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0596

KOM (2020) 0139

–

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 1 om, hvilke vilkår der

kommer til at gælde for lånene i lønkompensationsordningen (SURE), fra

finansministeren

KOM (2020) 0139

–

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 2 om, hvorvidt der stadig

vil være behov for de nationale garantier for Kommissionens lånoptag til

finansiering af SURE, hvis EU’s budgetloft hæves som led i oprettelsen af en

covid-19-genopretningsfond, fra finansministeren

KOM (2020) 0139

–

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 3 om, hvilke

sundhedsrelaterede tiltag på arbejdspladsen der kan finansieres via SURE, fra

finansministeren

KOM (2020) 0139

–

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 4 om

udbetalinger/udstedelser under SURE, fra finansministeren

KOM (2020) 0139

–

Bilag 5 (opfølgning på skriftlig forelæggelse 22/9-20 vedr.

SURE)

KOM (2020) 0651

–

Bilag 3 (opfølgning på skriftlig forelæggelse vedr. midlertidig

støtte til Ungarn (SURE))

KOM (2020) 0139

–

Bilag 4 (samlenotat og skriftlig forelæggelse vedr.

implementering af SURE)

Rådsmøde 3814

–

Bilag 1 (samlenotat side 36)

KOM (2020) 0651

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. midlertidig støtte til Ungarn

(SURE))

KOM (2020) 0754

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse vedr. nationale

lønkompensationsordninger i Irland (SURE))

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 629 (udvalgsmødereferat side 809 FO,

forhandlingsoplæg vedr. SURE forelagt EUU 6/4-20)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 780 (udvalgsmødereferat side 951, senest

behandlet i EUU 19/5-20)

Finansministeren:

Ecofin-rådet ventes at gøre status over EU’s instrument til lån til nationale løn-

kompensationsordninger, bedre kendt som SURE. SURE-lånene kan samlet set udgøre op til 100

mia. euro. Indtil videre har i alt 19 EU-lande ansøgt og modtaget lån for samlet 94,3 mia. euro,

hvoraf 89,6 mia. euro er udbetalt på nuværende tidspunkt. Kommissionen har generelt været i

stand til at optage lån til lave renter og en løbetid på mellem 5 og 30 år. Modtagerlandene kan låne

på tilsvarende vilkår, herunder lave renter.

Regeringen kan tage status over dette område til efterretning.

Side 1530

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Kim Valentin:

Både Ungarn og Polen har fået andel i disse penge. Grundlaget for at få udbetalin-

ger er, at der ikke må foretages diskriminering af mindretal. Hvordan kan de så overhovedet have

fået penge?

Finansministeren:

I SURE-forordningen fremgår det

–

efter bl.a. en aktiv dansk forhandlingsind-

sats

–

at der lægges til grund, at modtagerlande respekterer grundlæggende rettigheder, herunder

princippet om ikkediskrimination. Kommissionen har bekræftet, at modtagerlandenes tiltag under

SURE efterlever grundlæggende rettigheder. SURE-forordningen betinger ikke i sig selv lån på, at

modtagerlandene efterlever grundlæggende rettigheder, herunder princippet om ikkediskrimination.

Der er ikke hjemmel i EU-traktaten til at indføre en mekanisme, der direkte kobler brud på grund-

læggende rettigheder med økonomiske sanktioner. Retsstatsprincippet i SURE-forordningen mu-

liggør ikke i sig selv suspendering af midler, hvis modtagerlande ikke efterlever retsstatsprincippet.

EU’s retsstatsmekanisme skaber –

når den forhåbentlig snart er aktiveret

–

en kobling mellem EU-

budgettet og overholdelse af retsstatsprincippet. Mekanismen vil kunne aktiveres over for nye EU-

midler som forpligtes fra og med den 1. januar 2021. Det omfatter lån under SURE forpligtet fra 1.

januar 2021 og frem. Men ikke lån forpligtet før denne dato.

Søren Søndergaard:

Jeg tillader mig lige at repetere forløbet om SURE. Vi havde emnet oppe her

i Europaudvalget den 6. april 2020. Enhedslisten stemte imod forhandlingsoplægget, fordi vi ikke

syntes, at garantierne var stærke nok for, at retsstatsprincipperne blev overholdt. Det forlangte vi

på mødet, og ifølge referatet sagde ministeren på det møde, at man da gik ud fra, at landene ville

leve op til EU’s bestemmelser og værdier. Men af samlenotatet

fremgår det, at man ikke blot går ud

fra det. Det fremgår af samlenotatet, at regeringen har sikret, at der lægges til grund, at EU-lande,

som modtager den finansielle assistance, respekterer EU's grundlæggende rettigheder, som også

omfatter enhver form for diskrimination.

Det er jo virkelig godt. Havde regeringen sagt det den 6. april 2020, havde vi støttet forhandlingsop-

lægget. Det sagde man ikke. Men man gjorde det alligevel. Jeg er taknemmelig

–

vores ønske blev

opfyldt i sidste ende. Men nu er det store spørgsmål, hvad den sætning så betyder? Betyder den

absolut ingenting? Hvis ikke det kan føre til, at man blokerer for, at den tredjestørste modtager af

SURE-midler

–

nemlig Polen

–

rent faktisk ikke får pengene, hvad betyder det så? Der er nødt til at

være en garanti for, at de bliver anvendt i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier og

almene regler i øvrigt.

Finansministeren:

Mit svar bliver en gentagelse af det, jeg sagde tidligere: For så vidt angår de

grundlæggende rettigheder i SURE-forordningen fremgår det efter bl.a. en aktiv dansk forhand-

lingsindsats, at der lægges til grund, at modtagerlande respekterer grundlæggende rettigheder,

herunder princippet om ikkediskrimination. Kommissionen har bekræftet, at modtagerlandenes

tiltag under SURE efterlever grundlæggende rettigheder. SURE-forordningen betinger ikke i sig

selv lån på, at modtagerlande efterlever grundlæggende rettigheder, herunder princippet om ikke-

diskrimination. Der er ikke hjemmel i EU-traktaten til at indføre en mekanisme, der direkte kobler

brud på grundlæggende rettigheder med økonomiske sanktioner. SURE-forordningen muliggør

ikke i sig selv suspendering af midler, hvis modtagerlande ikke efterlever retsstatsprincippet,

men

EU’s retsstatsmekanisme skaber –

når den forhåbentlig snart er aktiveret

–

en kobling mellem EU-

budgettet og overholdelse af retsstatsprincippet. Mekanismen vil kunne aktiveres over for nye EU-

Side 1531

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

midler, som forpligtes fra og med 1. januar 2021, og det omfatter lån under SURE forpligtet fra 1.

januar 2021 og frem, men ikke lån forpligtet før denne dato.

Kim Valentin:

Jeg hører ministeren sige, at retsstatsprincippet ikke gælder, og vi bare kan udbeta-

le penge, indtil vi har retsstatsmekanismen på plads. Og det er jo ikke rigtigt, fordi det er jo en del af

aftalen. For mig lyder det, som om ministeren taler udenom

–

man vil helst ikke røre ved dette

spørgsmål. Men det er ikke behageligt at være vidne til, at Polen har fået 8 mia. euro udbetalt i

SURE, samtidig med at der sker en klar diskriminering af LGBTI+. Derudover er dommerne i Polen

underlagt et voldsomt pres. Så det er fint nok, at retsstatsmekanismen er på vej. Men de har altså

fået 8 mia. euro, og skal de penge betales tilbage eller ej? For der sker en klar diskriminering af et

mindretal i Polen.

Finansministeren:

Kim Valentins spørgsmål skal stiles til Udenrigsministeriet. Jeg er sikker på, at

der vil blive givet et godt svar.

Side 1532

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

5. Internationale møder: Forberedelse af G20- og IMF-møder, 12.-14. oktober 2021

−

Godkendelse

Rådsmøde 3814

–

Bilag 1 (samlenotat side 42)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Kim Valentin:

Hvad prioriterer regeringen her? Der er ikke lagt vægt på noget i regeringens hold-

ning. Hvorfor prioriterer man ikke f.eks. klima eller techskat?

Vil ministeren give en status over det globale vaccinesamarbejde?

Vil ministeren give en status over arbejdet med en digital skat?

Anne Sophie Callesen:

Jeg har tidligere spurgt udenrigsministeren om vaccinedeling, og jeg fik at

vide, at vi har doneret 3 millioner doser til udviklingslande gennem COVAX. Og selv om det er

godt, er det ikke godt nok, når vi ser på ambitionsniveauet på europæisk plan. For at sige det lige-

ud handler det jo ikke kun om solidaritet

–

det handler også om vores egne interesser. Ministeren

taler, som om vi nu er på vej ud af krisen, og det er vi også

–

herhjemme. Vi render rundt og giver

hinanden hånden og går uden mundbind. Men så længe vi ikke har fået en større udrulning af vac-

ciner, kan den virkelighed kan meget hurtigt ændre sig igen, når der kommer nye mutationer i re-

sten af verden.

Regeringen finder det afgørende, at der er global adgang til billige og effektive vacciner

–

jeg bliver

nødt til at sige: Det er der ikke, og det bliver der ikke, medmindre lande som Danmark også stepper

op. Og det er ikke for at sige, at det ikke er godt, at vi har delt 3 millioner vacciner

–

det er godt. Det

er også godt, at Kommissionen lægger op til at dele 200 millioner, men det er altså med en tidsfrist,

der hedder midten af næste år. I mellemtiden kan et stort antal mutationer være dukket op i den del

af verden, som ikke er vaccineret. Når man finder det afgørende, at der er global adgang til billige

og effektive vacciner, vil man så presse på fra dansk side for, at både tidsfristen og antallet af vac-

ciner delt gennem COVAX bliver mere ambitiøst?

Finansministeren:

Der er ingen tvivl om, at covid-19 ikke alene angår Danmark. Det angår hele

verden, og vi er gensidigt afhængige af hinanden som verdenssamfund. Derfor synes vi, det er

rigtig fornuftigt, at man arbejder målrettet på, at man i hele verden får adgang til vacciner. Det gæl-

der ikke mindst nogle af de fattige lande, som har nogle af de største udfordringer. Når det er sagt,

er vaccinedelen ikke umiddelbart en del af finansministerens ressort, bort set fra når der skal beta-

les for dem. Ellers hører det til hos andre ministre, og de vil bedre kunne redegøre for, hvilke over-

vejelser man har i den sammenhæng.

Til Kim Valentin: Danmark deltager ikke i G20-møderne endnu. Til gengæld er vi aktive, når EU

fastlægger sin position, og der lægger vi meget stor vægt på klimaindsatsen og løsninger på det

digitale. Jeg tror ikke, at de EU-lande, som sidder med ved bordet ved G20-møderne, er et sekund

i tvivl om, hvad Danmark lægger vægt på. Jeg håber heller ikke, Kim Valentin er i tvivl om det. Det

er rigtig gode, danske synspunkter, som vi arbejder for. Men Søren Søndergaard har jo ret i, at der

nok går lidt tid, inden vi får plads ved bordet. Indtil da prøver vi at påvirke andre, der sidder med til

møderne, til at støtte op om danske synspunkter.

Side 1533

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Når det kommer til digital beskatning: 134 af de 140 lande, der deltager i OECD-arbejdet, blev i

sommer enige om en principaftale med afsæt i et ambitiøst amerikansk udspil og med støtte fra G7

–

som vi heller ikke er en del af, og det vil tage endnu længere tid, før vi kan være med i den sam-

menslutning. Aftalen skal danne rammerne for fremtidens internationale skattesystem. Principafta-

len i OECD er et historisk gennembrud, og gennemførelsen af aftalen vil betyde, at ingen større

multinationale selskaber vil kunne undslå sig at betale skat.

Aftalen indebærer en global minimumsbeskatning på mindst 15 pct., som er en solid løsning på at

få stoppet den skadelige skattekonkurrence mellem landene. Aftalen indebærer også, at de aller-

største og mest profitable globale koncerner, herunder de største techgiganter, fremover skal beta-

le en del af deres skat der, hvor de tjener deres penge.

Skatteministeren har redegjort for aftalen i forbindelse med sin tekniske gennemgang den 16. sep-

tember, og jeg kan i øvrigt henvise til den fortrolige orientering, som skatteministeren har sendt ud-

valget umiddelbart efter, at principaftalen var på plads. OECD-landene mødes igen den 8. oktober

2021 med henblik på at nå frem til en endelig aftale.

De øvrige spørgsmål fra Kim Valentin vil jeg svare på skriftligt.

Anne Sophie Callesen:

Jeg er klar over, at vaccinedeling som sådan hører under udenrigsmini-

sterens ressort. Men jeg går ud fra, at du som finansministeren ikke er interesseret i endnu en me-

get dyr nedlukning. Derfor opfordrer jeg ministeren til at være tydelig omkring Danmarks villighed til

at investere mere i vaccinedeling for at undgå en situation, der ender med at blive dyrere for os

selv på lang sigt. Det kom ministeren noget let om ved at henvise til udenrigsministeren.

Finansministeren:

Danmark bidrager også til den internationale vaccineindsats, fordi vi mener, at

det er vigtigt, at så mange som muligt bliver vaccineret, også i resten af verden. Vi er ikke en øde

ø, og sker der mutationer et sted, kan det berøre os. Derudover er der det humanitære aspekt

–

ikke mindst fattige lande har svært ved at give den samme hjælp til borgerne, som vi heldigvis kan i

Danmark, og derfor vil vi gerne hjælpe der.

Side 1534

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

6. Rådskonklusioner om international klimafinansiering

−

Godkendelse

Rådsmøde 3814

–

Bilag 1 (samlenotat side 46)

Finansministeren:

Det står klart, at fremskridt på international klimafinansiering bliver afgørende

for, at COP26 i Glasgow bliver en succes. De nyeste tal fra OECD viser desværre, at de udviklede

lande samlet set ikke er på rette vej til at nå målet om at mobilisere 100 mia. dollars årligt fra 2020

til klimafinansiering i udviklingslandene. Især finansiering til klimatilpasning i de fattigste udviklings-

lande og små østater, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, halter bagefter. Udkastet til

konklusioner fremhæver, at EU og EU-landene fortsat er den største bidragsyder til international

klimafinansiering, og siden 2013 har EU mere end fordoblet bidraget. Det er selvfølgelig positivt,

men der er brug for, at de udviklede lande gør mere.

Derfor har regeringen arbejdet for, at rådskonklusionerne om klimafinansiering sender et klart sig-

nal om, at EU og EU-landene forpligter sig til fortsat at øge deres bidrag. Det fremgår af udkastet,

at der er behov for at øge finansiering til klimatilpasning samt at opnå en bedre balance mellem

drivhusgasreduktionsindsatser og klimatilpasning særligt for de mindst udviklede lande og små

østater. Det har regeringen presset på for, og det gør vi med udgangspunkt i de ambitiøse mål for

dansk klimabistand i regeringens forslag til finanslov, som statsministeren fremlagde på FN-

generalsekretærens klimamøde i september.

Vi har i finanslovsforslaget afsat 3,4 mia. kr. til den grønne bistand, hvoraf omkring 2,7 mia. er de-

dikeret til klimafinansiering. Vi har sat en ny målsætning om, at mindst 25 pct. af bistanden til udvik-

lingslandene skal gå til klimaindsatser. Det vil i 2023 svare til ca. 3,75 mia. kr. Dertil kommer de ca.

3-4 mia. kr., som vi hvert år mobiliserer både offentligt og privat. Det betyder, at vi samlet set for-

venter, at Danmark fra 2023 vil bidrage med mellem 7 og 8 mia. kr. årligt til det globale klimafinan-

sieringsmål.

Desuden lægger vi op til en ambitiøs målsætning om, at mindst 60 pct. af klimabistanden afsat på

finansloven skal gå til klimatilpasning. Det er et stærkt bidrag, og FN’s generalsekretær har frem-

hævet Danmarks udmelding som et eksempel på lederskab, som andre donorlande bør følge. Vi

kan og skal bruge vores indsats til at trække andre lande med. I den forbindelse er det positivt, at

præsident Joe Biden nu har

meldt ud, at han ønsker at fordoble USA’s bidrag til klimafinansiering i

2024.

Konklusionerne nævner samtidig en række bredere prioriteter relateret til klimafinansiering. EU

bekræfter sin støtte til en hurtig og ambitiøs implementering af Parisaftalen. Det fremhæves, at EU

med det øgede 2030-klimamål

og det stærke klimafokus i MFF’en og genopretningspakken har sat

handling bag ord, og derfor kan EU gå til COP26 med et stærkt udgangspunkt i forhold til at opfor-

dre Parisaftalens parter til at øge deres egne klimaindsatser.

Konklusionerne henviser til vigtigheden af at gøre finansieringsstrømme konsistente med grøn om-

stilling og modstandsdygtig over for klimaforandringer. Her fremhæves

EU’s

strategi for bæredygtig

finansiering og fremskridt, taksonomien for bæredygtige investeringer samt håndtering af klimarela-

terede risici i det finansielle system.

Side 1535

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Det slås desuden fast, at der er behov for at engagere multilaterale og regionale udviklingsbanker,

hvilket er en dansk prioritet. Ligeledes fremhæves vigtigheden af finansministrenes klimakoalition

og samarbejdet om at integrere klimahensyn i finansministeriernes økonomiske værktøjskasse.

Her leder Danmark et arbejdsbord om udvikling af grønne økonomiske regnemodeller, som jeg har

haft lejlighed til at præsentere i klimakoalitionen af finansministre, og jeg er glad for at arbejdet, vi

gør her i Danmark, anerkendes.

Udkastet fremhæver også, at EU vil engagere sig konstruktivt i drøftelserne om et nyt klimafinan-

sieringsmål for perioden efter 2025. Vi ved endnu ikke, hvordan den proces vil forløbe, men rege-

ringen vil selvfølgelig inddrage Folketinget, når vi ved noget mere konkret om det.

Regeringen støtter rådkonklusionerne. Det er positivt, at EU rykker sig fremad, og jeg kan forsikre

udvalget om, at regeringen har presset på, for at EU tager mere ansvar, når det kommer til klimafi-

nansiering. Den aktive rolle, som Danmark spiller på dette område, er noget af det, der bliver lagt

mærke til ude i verden, og det bruger vi offensivt til at præge EU’s fælles linje.

Kim Valentin:

Finansieringen er alt for tynd i øjeblikket. Der er for få penge. Det er næsten ikke til

at få fat i grønne obligationer. Der bør gøres noget. Alligevel lægger regeringen ikke vægt på noget

i prioriteringerne. Jeg vil gerne høre, hvorfor man ikke »lægger vægt« på noget i denne sag.

Rasmus Nordqvist:

Det er rigtig godt, at man fra dansk side presser på for, at vi tager mere an-

svar i EU, og jeg vil også gerne rose regeringen for deres nye fokus på, at klimatilpasning skal hø-

jere op på dagsordenen. Klimatilpasning er nemlig helt, helt afgørende.

Spørgsmålet er så: Hvad er klimafinansiering? Jeg vil gerne opfordre til, at man tager beslutninger

truffet helt tilbage i Rio de Janeiro i 1992 alvorligt. Klimabistand skal være additionel

–

altså midler,

der lægges oven i de fattigdomsbekæmpende midler. Jeg ved, regeringen har en anden holdning,

så ministeren behøver nærmest ikke en gang replicere på det.

Når regeringen beder om en opgørelse af klimafinansieringen, indebærer det så den reelle klimafi-

nansiering, eller indebærer det også diverse lån, som flere endog er begyndt at kalde klimabi-

stand? Altså lån og investeringer på stort set almindelige markedsvilkår. Ønsker regeringen en reel

opdeling? Det ville være fornuftigt, så tingene ikke bliver blandet sammen. De 100 mia. dollars, vi

har lovet, er jo ikke markedsvilkårsinvesteringer.

Er det en prioritet for regeringen, at man i forhandlingerne om klimafinansiering efter 2025 fastsæt-

ter nogle ordentlige regler, så der i opgørelserne skelnes mellem markedsinvesteringer og reel kli-

mabistand? Og vil man rette op på fejlen med manglende byrdefordeling, der blev begået i Køben-

havn, da man indgik aftalen om de 100 mia. dollars?

Finansministeren:

Tak for de pæne ord om regeringens indsats, og tak til Socialistisk Folkeparti

og andre partier for at være så stærkt engagerede i denne dagsorden. Det er rigtig vigtigt, at vi i

Danmark står sammen om at få dette højere op på dagsordenen

–

også internationalt.

NOT

Hvad angår opgørelsen af de 100 mia. dollars, så er det både private og offentlige midler.

Regeringen øger den offentlige bistand markant. Vi sender en opgørelse over, præcis hvordan vi

sammensætter det.

Jeg henviser til udviklingsministeren, hvad angår regeringens prioriteter fremadrettet.

Side 1536

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Kim Valentin:

Kan ministeren belyse, hvem kredsen af bidragsydere skal udvides til i forhold til

drøftelse om kollektive klimafinansieringsmål efter 2025?

NOT

Finansministeren:

Det vil jeg svare på skriftligt.

7. Udskydelse af EU-regler om investorinformation for visse investeringsprodukter

(PRIIPS og UCITS Quick Fix)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0397, KOM (2021) 0399

Rådsmøde 3814

–

Bilag 1 (samlenotat side 50)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Kim Valentin:

Jeg sender skriftlige spørgsmål.

Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1537

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3816 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 832 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Udvalget har fået tilsendt samlenotater om sagerne på dagsordenen for råds-

mødet. Det er det første rådsmøde under det slovenske formandskab, og der er lagt op til en for-

holdsvis kort dagsorden med fire sager på Justitsministeriets område. To af sagerne er omfattet af

retsforbeholdet.

1. Den digitale dimension af efterforskning af seksuelt misbrug af børn

–

udfordringer

og vejen frem

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0607

Rådsmøde 3816

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

Justitsministeren:

Jeg forventer, at fokus vil være rettet mod de konkrete udfordringer, der er for-

bundet med at efterforske seksuelle krænkelser af børn i den digitale sfære. Drøftelsen vil dog og-

så have et bredere sigte, der vedrører retshåndhævende myndigheders adgang til data, og hvor-

dan man mere konkret kan sikre disse myndigheder en operationelt tilstrækkelig mængde data til

bl.a. at beskytte de mest sårbare personer i vores samfund.

Drøftelsen skal ses i lyset af Kommissionens strategi fra juli sidste år om en mere effektiv bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn, bl.a. gennem styrket forebyggelse, efterforskning og bistand til

ofre. Strategien indeholder to hovedspor: Det ene spor retter sig mod vedtagelse af ny EU-

lovgivning om effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på nettet, mens det andet spor an-

går en eventuel oprettelse af et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn.

Det er forventningen, at Kommissionen

–

i overensstemmelse med strategien

–

vil præsentere et

lovgivningsforslag den 1. december 2021. På nuværende tidspunkt tyder det på, at forslaget

ikke

vil være omfattet af retsforbeholdet

–

det vil sige, at Danmark vil være bundet af de nye regler.

Det er regeringens generelle linje, at vi bakker op om dette arbejde i EU, herunder for så vidt angår

yderligere initiativer, der kan være med til at styrke den grænseoverskridende håndhævelsesind-

sats og informationsudveksling for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn. Regerin-

gen hilser desuden en bredere drøftelse af retshåndhævende myndigheders adgang til data varmt

velkommen. Vi har i september selv forsøgt at rejse denne dagsorden i forbindelse med verseren-

de sager ved EU-Domstolen. Det har vi gjort med henblik på at få en afklaring af, hvor vi står i rela-

tion til adgang til logningspligtige data.

For så vidt angår logningsområdet generelt, er det i regeringens øjne afgørende, at der i EU-regi

arbejdes på at finde en mere langsigtet løsning vedrørende logning. Én løsning, som giver de rets-

håndhævende myndigheder de allerbedste muligheder for effektivt at forebygge og bekæmpe kri-

minalitet. Det er også noget af det, jeg vil lægge vægt på under drøftelsen, og som vi i regeringen i

Side 1538

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

øvrigt vil kæmpe for generelt, både når det gælder dialogen med Kommissionen, men også i for-

bindelse med verserende sager ved Domstolen.

Kim Valentin:

Det antydes i fremlæggelsen, at der muligvis kan være grundlovsmæssige overve-

jelser. Men samtidig står der, at der ikke er nogen lovmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Hvordan kan de to ting hænge sammen?

Justitsministeren:

Diskussionen på dette rådsmøde er ikke forpligtende. Måtte der komme lov-

givningsinitiativer, så forholder vi os til indholdet af dem. Om det kan rejse potentielt grundlovs-

mæssige overvejelser, kommer helt an på indholdet. Vi er opmærksomme på det i processen, og-

så fordi det er noget, vi har talt om ved tidligere lejligheder.

Side 1539

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

2. Varetægtsfængsling før dom

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3816

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

Justitsministeren:

Siden oversendelsen af samlenotatet er der kommet nærmere oplysninger om

formålet med den politiske drøftelse. Formandskabet har lagt op til, at ministrene skal drøfte mini-

mumstandarder for materielle forhold og processuelle rettigheder under varetægtsfængsling. Der

er desuden lagt op til at drøfte eventuelle EU-initiativer på området med henblik på at forbedre for-

holdene under varetægtsfængsling samt øge brugen af alternative foranstaltninger.

Drøftelsen skal ses som led i, at varetægtsfængsling har været et tilbagevendende emne i forbin-

delse med tidligere rådskonklusioner og drøftelser i RIA-sammenhænge. Emnet var også i maj

genstand for drøftelser på arbejdsgruppeniveau i Rådet foranlediget af et spørgeskema fra Kom-

missionen.

Op til rådsmødet har Kommissionen fremlagt et non-paper, som udgør afsættet for drøftelsen. Det

konkluderes bl.a., at der er flere medlemsstater, som ikke i tilstrækkelig grad overholder de forplig-

telser, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det fremhæves

endvidere, at forskellene i reguleringen af varetægtsfængsling før dom på tværs af medlemsstater-

ne kan påvirke samarbejdet mellem medlemsstaterne på det retlige område. Samlet set finder

Kommissionen derfor, at minimumsstandarder for materielle forhold og processuelle rettigheder

under varetægtsfængsling før dom kan udgøre en potentiel løsning til at sikre overholdelse af in-

ternationale forpligtelser og smidigere udleveringsprocesser mellem medlemsstaterne.

Regeringen stiller sig umiddelbart kritisk over for eventuel fælleseuropæisk regulering på området

for varetægtsfængsling. Det er naturligvis ikke holdbart, hvis nogle medlemsstater ikke overholder

EMRK, men jeg mener ikke, at fælles EU-regler er vejen frem. Det er min klare opfattelse, at

spørgsmålet om, hvordan man skal kunne varetægtsfængsle, og hvordan denne varetægtsfængs-

ling skal foregå, er et anliggende, som bedst håndteres på nationalt niveau. Hvis der er medlems-

stater, som i den forbindelse ikke overholder basale rettigheder, kan dette jo håndteres juridisk ved

EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen.

Selvom sådanne tiltag vil være omfattet af retsforbeholdet, vil regeringen derfor aktivt følge med i

drøftelserne med henblik på, at danske interesser varetages.

Søren Søndergaard:

Modsat regeringen er Enhedslisten tilhængere af tiltag som dette. Medlems-

landene har altid mulighed for at gøre det bedre end minimumsstandarderne, men man vil sikre et

vist minimum i hele EU. Er regeringen forbeholdende over for dette, fordi det kan få konsekvenser

for Danmark?

Justitsministeren:

Kommissionen adresserer to problemer med de fælles regler for varetægts-

fængsling. Det ene er, at reglerne skulle fremme den frie bevægelighed

–

det har jeg svært ved at

se. Det andet er, at reglerne skulle sikre, at man ikke krænker Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention. Det må adresseres et andet sted.

Side 1540

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Kan de fælles regler for varetægtsfængsling have konsekvenser for Danmark? Ikke direkte, fordi

reglerne er omfattet af retsforbeholdet. Men det kan muligvis påvirke Danmark indirekte i forbindel-

se med f.eks. udleveringsbegæringer, hvor man vil forholde sig til den fælleseuropæiske regulering

i de lande, som man begærer udlevering fra. Men det afhænger selvfølgelig af reglernes indhold.

Søren Søndergaard:

Jeg mener, at det vil have en positiv effekt i forbindelse med udlevering. Lige

nu er der lande, vi ikke kan udlevere til, fordi afsoningsforholdene er for dårlige. Hvis der var en

fælles, accepteret standard, ville det være lettere at udvise udlændinge til strafafsoning i et bestemt

EU-land.

Da jeg spurgte til konsekvenserne for Danmark, mente jeg, om der vil være områder, hvor Dan-

mark ikke vil kunne leve op til minimumsstandarden?

Justitsministeren:

Jeg kan ikke forestille mig, at Danmark ville komme under den minimumsstan-

dard, der ville blive lagt. Men jeg ved jo ikke, hvad minimumsstandarden ville være.

Hvad angår afsoning i hjemlandene, oplever vi for alvor problemer i forbindelse med afsoning og

ikke varetægtsfængsling. Og der er det rigtigt, at vi har det problem, at en række lande ikke er hur-

tige nok til at sagsbehandle til at modtage egne borgere til afsoning. Problemstillingen med de

–

vist nok

–

rumænske fængslers ringe standard er faktisk blevet løst.

Side 1541

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

3. Rådskonklusioner om EU-strategien for barnets rettigheder

−

Vedtagelse

KOM (2021) 0142

Rådsmøde 3816

–

Bilag 2 (samlenotat side 10)

Justitsministeren:

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at sætte fokus på beskyttelse og fremme af

børns rettigheder i EU og resten af verden. Rådskonklusionerne udspringer af Kommissionens

strategi for barnets rettigheder, der blev offentliggjort tidligere i år. Med rådskonklusionerne under-

streges vigtigheden af, at strategien om barnets rettigheder udmøntes i konkrete tiltag og løsninger

i de enkelte medlemslande.

Regeringen er positiv over for, at der sættes fokus på beskyttelse og fremme af børns rettigheder,

og at der lægges op til et målrettet arbejde i EU med sikring heraf. Det er forventningen, at råds-

konklusionerne vil blive vedtaget på rådsmødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

−

Statusorientering

Rådsmøde 3816

–

Bilag 2 (samlenotat side 14)

Justitsministeren:

På det seneste rådsmøde i juni orienterede det daværende formandskab om,

at EPPO nu var funktionsdygtig, og der blev gjort status over medlemsstaternes pligt til at udpege

europæiske delegerede anklagere.

På det kommende rådsmøde forventes fokus at være på medlemsstaternes arbejde med at udpe-

ge europæiske delegerede anklagere, ligesom der sandsynligvis vil blive orienteret om de opgaver

og projekter, som EPPO aktuelt beskæftiger sig med.

Som bekendt deltager Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i samarbejdet om EPPO.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1542

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3815 (miljø) 6. oktober 2021

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 832 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren

justitsministeren

forelagde på vegne af miljømini-

steren henholdsvis klimapunkterne og miljøpunktet til orientering.

1. Fit for 55-pakken

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0550

EU-note (20201)

–

E 42 (EU-nyt om klar til 55-pakken)

a) Forslag om revision af kvotehandelsdirektivet

KOM (2021) 0551

Rådsmøde 3815

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

Punktet blev behandlet samlet under rådsmødets punkt 1e.

b) Forslag om revision af byrdefordelingsforordningen

KOM (2021) 0555

Rådsmøde 3815

–

Bilag 2 (samlenotat side 20)

Punktet blev behandlet samlet under rådsmødets punkt 1e.

c) Forslag om revision af LULUCF-forordningen

KOM (2021) 0554

Rådsmøde 3815

–

Bilag 2 (samlenotat side 29)

Punktet blev behandlet samlet under rådsmødets punkt 1e.

d) Forslag om revision af CO2-standarder for nye personbiler og nye varevogne

KOM (2021) 0556

Rådsmøde 3815

–

Bilag 2 (samlenotat side 41)

Punktet blev behandlet samlet under rådsmødets punkt 1e.

Side 1543

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

e) Forslag om oprettelse af en social klimafond

KOM (2021) 0568

Rådsmøde 3815

–

Bilag 2 (samlenotat side 54)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det slovenske formandskab har planlagt, at der på

rådsmødet skal være en første overordnet udveksling af synspunkter om de forslag i »Fit for 55«-

pakken, der behandles under miljørådsformationen. Det drejer sig om revisionen af et kvotehan-

delssystemet, byrdefordelingsforslaget, LULUCF-forordningen og CO

-standarder for nye person-

biler og varevogne samt forslaget om den sociale klimafond.

Regeringen hilser generelt »Fit for 55«-pakken velkommen. Der er lagt op til en historisk moderni-

sering af klima- og energilovgivning, der skal være med til at udmønte EU’s opjusterede klimamål

for 2030.Overordnet er det vigtigt for os, at pakken udmøntes så ambitiøst og omkostningseffektivt

som muligt, og at den sender EU på sikker kurs

– ikke kun mod at nå EU’s klimamål for 2030, men

også mod klimaneutralitet senest i 2050.

På klimaområdet arbejder regeringen derfor aktivt for, at EU’s kvotehandelssystem fortsat er hjør-

nestenen i EU’s klimapolitik. Regeringen ønsker bl.a. at styrke

og udvide kvotehandel i Unionen.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at kvotehandelssystemet ikke kan stå alene; det er helt cen-

tralt, at det understøttes af anden lovgivning på klimaområdet i EU. Regeringen byder f.eks. Kom-

missionens forslag om en udfasningsdato for nye fossile personbiler og varevogne velkommen.

Det har regeringen arbejdet på i flere år, bl.a. ved at samle en bred koalition af andre lande.

Regeringen vil i forhandlingerne ligeledes have fokus på, at den grønne omstilling i EU er både

ambitiøs og socialt retfærdig, og at der i den forbindelse tages udgangspunkt i, at der netop er afsat

et historisk højt niveau af midler til grøn omstilling. Vi er i gang med at analysere forslagene nær-

mere, inklusive de potentielle økonomiske konsekvenser for Danmark med henblik på at kunne

tage stilling til forslagene.

Erling Bonnesen:

Jeg sender spørgsmål skriftligt.

Kim Valentin:

I Venstre mener vi, at »Fit for 55«-dagsordenen er en utrolig vigtig dagsorden. Det

ville være interessant at drøfte det med klimaministeren en dag på en ordentlig måde. Det er ikke

en lille ting, det er en stor ting.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten er rimelig kritisk over for hele »Fit for 55«-projektet, fordi mål-

sætningen i projektet betyder, at man ikke lever op til Parisaftalen, og at temperaturerne stiger med

mere end 1,5 grader

–

op i nærheden af 2,5 grader. Man forestiller sig, at man kan forhandle med

naturen

–

det tror vi ikke på, man kan.

Ministeren roser udfasningen af fossilbiler. Hvilket årstal er det ifølge målsætningen, at fossilbiler

skal være udfaset? Ifølge regeringens egen plan var det senest 2030, hvilket er meget sent i for-

hold til at nå målsætningerne i Parisaftalen.

Er EU’s årstal for udfasningen før 2030, siden regerin-

gen roser det?

Side 1544

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Udlændinge- og integrationsministeren:

Først til Kim Valentin og Erling Bonnesen: Jeg er sikker

på, at får I får mere ædruelige svar på de tekniske spørgsmål, hvis I stiller dem skriftligt.

Til Søren Søndergaard: I Kommissionens forslag er slutdatoen for udfasningen af fossilbiler i 2035.

Det har regeringen arbejdet på i flere år, bl.a. ved at samle en bred koalition af andre lande. Målet

om en udfasningsdato i EU indgår også i den transportaftale, som vi indgik sidste år.

Side 1545

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

2. Rådskonklusioner

om forberedelse af FN’s klimakonference COP26 (1.-12.

november 2021)

−

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3815

–

Bilag 2 (samlenotat side 68)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Klimakonferencen COP26 finder sted i Glasgow i Skot-

land. Mødet blev udskudt på grund af covid-19. På rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner

om EU’s prioriteter og ambitionsniveau for COP26. I FN’s klimaforhandlinger forhandler Danmark

via EU.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte det udkast til rådskonklusioner, der på nuværende tids-

punkt forelægger fra det slovenske formandskab. Vi forventer dog, at der på selve rådsmødet vil

være en drøftelse af den del af teksten, som omhandler fælles tidsrammer for parternes klimabi-

drag. En større gruppe af lande

–

heriblandt Danmark

–

støtter en EU-position til fordel for, at alle

parter under Parisaftalen skal have en femårig fælles ramme. En mindre gruppe af medlemsstater

ønsker derimod en tiårig ramme. Vi håber, at der kan opnås enighed inden rådsmødet, men det er

ikke sikkert.

Regeringen er desuden af den overordnede opfattelse, at EU skal sende et klart signal om dels

situationens alvor i tråd med konklusionerne i IPCC’s seneste rapport samt vilje til fortsat lederskab

på klimaområdet, fordi verdens øjne hviler på Europa.

Det er vigtigt, at EU i den forbindelse understreger sin utvetydige opbakning til Parisaftalen, cemen-

terer vigtigheden af at svare på, hvad videnskaben fortæller os samt arbejder for, at andre parter

øger deres ambitioner og handlinger. Derigennem kan vi bidrage til at få hele verden med op i

gear. Det indebærer også, at EU skal arbejde for at få vedtaget de sidste dele af Parisaftalens re-

gelsæt. Det omhandler bl.a. fastsættelse af robuste regler for markedsmekanismer og handel med

-kvoter, rapportering af parternes klimaindsats samt en beslutning om den fælles tidsramme.

Det er derudover vigtigt, at EU antager en konstruktiv og ambitiøs tilgang til diskussionerne i Glas-

gow om bl.a. tilpasning, tab og skader og langsigtede emissionsstrategier.

Regeringen arbejder også for, at EU sender et stærkt signal om vores fortsatte indsats for at mobi-

lisere finansiering til at understøtte ulandenes omstilling og tilpasning til klimaforandringerne. Klima-

finansieringen omfattes af Ecofin-rådets rådskonklusioner, og regeringens holdning hertil fremlæg-

ges i forbindelse med forelæggelsen heraf. I disse rådskonklusioner om COP26 er der dog arbej-

det aktivt for at få reflekteret, at EU anerkender behovet for en bedre balance i støtten i forhold til

tilpasning og reduktioner.

Derudover støtter regeringen en ambitiøs EU-tilgang til opstarten af drøftelsen om det nye klimafi-

nansieringsmål efter 2025. Det nye klimafinansieringsmål skal bedre understøtte de mest sårbare

lande, herunder på områder som klimatilpasning og modstandsdygtighed.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1546

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ny EU-skovstrategi 2030

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 0572

Rådsmøde 3815

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20181)

–

Bilag 716 (udvalgsmødereferat side 1103,

rådskonklusioner om evaluering forelagt 12/4-19)

EUU alm. del (20191)

–

Bilag 140 (udvalgsmødereferat side 94, forventninger til

skovstrategi forelagt 11/10-19)

Justitsministeren:

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om den nye EU-skovstrategi for

perioden frem mod 2030. Strategien er forankret i den europæiske grønne pagt

og EU’s biodiversi-

tetsstrategi og er tæt knyttet til »Fit for 55«-pakken. Strategien fastlægger den overordnede ramme

for EU’s tilgang på skovområdet. Den skal sikre en bæredygtig og multifunktionel skovdrift, der bl.a.

skal bidrage til bioøkonomien, til kampen mod klimaforandringerne og beskyttelse af biodiversite-

ten.

Regeringen hilser skovstrategien velkommen som et godt afsæt for en velkoordineret og styrket

indsats for skovene i EU og for fremme af bæredygtig skovdrift. Regeringen finder, at strategien

med rette har identificeret et behov for øget beskyttelse af skovenes biodiversitet og for at styrke

skovenes bidrag til begrænsning af den globale opvarmning.

Vi ser frem til udrulningen af strategien og vil løbende tage stilling til de konkrete forslag og initiati-

ver, som Kommissionen måtte komme med.

Kim Valentin:

Jeg vil stille mine spørgsmål skriftligt.

Søren Søndergaard:

Hvad er grunden til, at regeringen støtter et forslag til en klimapakke for EU,

som med hundrede procents sikkerhed betyder, at man ikke kan nå Parisaftalens mål? Det er jo

oplagt, at de 55 pct. betyder, at man ikke kan nå målet. Jeg kan få svaret skriftligt, og ellers er det

bare en kommentar.

Rasmus Nordqvist:

Jeg vil også nøjes med en kommentar, som ministeren kan overlevere til sin

kollega. Det er vigtigt, at man fra regeringens side også arbejder på, at der kommer et loft over for-

brug af træbiomassen. Loftet kan f.eks. bestemmes ud fra, hvad vi er i stand til producere bære-

dygtigt i Europa.

Det er også vigtigt, at skovstrategien kommer til at fungere i samspil med f.eks. naturgenopret-

ningsdelen

–

ét er produktionen i skovene, noget andet er biodiversitetsspørgsmålet og bevarelsen

af de meget få gamle skove, vi har tilbage, og hvordan vi kan lægge gode planer for det.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1547

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

5. Siden sidst

Forslag om at sikre lige vilkår for bæredygtig flytransport (”ReFuel Aviation”)

KOM (2021) 0561

–

Bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Kommissionen har som en del af »Fit for 55«-pakken

fremsat et forslag om et europæisk iblandingskrav til luftfarten. Det kaldes »ReFuelEU Aviation«.

Forslaget har til hensigt at sikre, at den stigende andel af den brændstof, som luftfarten i EU an-

vender, er bæredygtig. Ligeledes at der sikres lige konkurrencevilkår for luftfartssektoren i EU, så

luftfartens CO

-udledning reduceres. Konkret indeholder forslaget et europæisk iblandingskrav af

et bæredygtigt flybrændstof med underkrav om iblanding af syntetiske flybrændstoffer. Forpligtel-

sen til iblanding pålægges brændstofleverandører i europæiske lufthavne, mens lufthavnsoperatø-

rer vil være forpligtede til at tanke en vis andel brændstof i en EU-lufthavn for at undgå CO

lækage.

Fra regeringens side er det en vigtig prioritet, at EU har et højt ambitionsniveau for brug og iblan-

ding af bæredygtige flybrændstoffer. Det er ligeledes en prioritet, at niveauet fastsættes, så det

sikrer en efterspørgsel, der kan drive en ambitiøs udvikling, produktion og anvendelse af bæredyg-

tige flybrændstoffer uden at kompromittere brændstoffernes bæredygtighed.

Det slovenske EU-formandskab går foreløbigt efter at opnå en generel indstilling til forslaget på

transportrådsmødet den 9. december 2021. Klimaministeren vil derfor vende tilbage til udvalget

med henblik på at drøfte sagen mere detaljeret inden da.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1548

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Punkt 4. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2021

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 832 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren

forelagde alle punkter til orientering.

5. Udfordringer med screening og frihedsberøvelse ved grænsen

−

Politisk drøftelse

KOM (2020) 0612

Rådsmøde 3816

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 681 (udvalgsmødereferat side 338, pagt om

migration og asyl forelagt 8/12-20)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Ambitionen er at få mere styr på, hvem der ankommer

til Europa

–

også set fra et sikkerhedsperspektiv. Derfor er screening på grænsen, som foreslået af

Kommissionen, vigtig. Screening vil ganske enkelt styrke sikkerheden og dermed kontrollen med

den ydre grænse.

I den forbindelse er det vigtigt at anerkende, at tilbageholdelse og alternativer til tilbageholdelse er

vigtige redskaber at kunne trække på

–

særligt set i lyset af, at screeningen maksimalt må vare 5

dage.

Se debatten under rådsmødets punkt 7b.

Side 1549

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

6. Situationen i Afghanistan

–

opfølgning

−

Orientering fra Formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3816

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Punktet om situationen i Afghanistan vil være et kort

orienteringspunkt, hvor det slovenske formandskab, Kommissionen og EU-antiterrorkoordinatoren

vil orientere om status over udviklingen i Afghanistan og opfølgningen på den erklæring, vi vedtog

på det ekstraordinære RIA-møde den 31. august 2021.

Jeg er tilfreds med, at rådserklæringen afspejler regeringens ønske om at have fokus på at sikre

tilstrækkelig hjælp i Afghanistan og i nærområderne, og at der opbygges kapacitet i regionen langs

ruterne og i EU’s nabolande til at yde beskyttelse, opbygge værdige modtageforhold samt sikre

ordentlige levevilkår for flygtninge og værtssamfund.

Der er samtidig fokus på at arbejde med nabolande og transitlande med henblik på at understøtte

bedre grænse- og asylhåndtering samt forebygge den illegale migration ud af regionen og at be-

kæmpe smugling af migranter og menneskehandel. På denne måde kan vi hjælpe flere flygtninge

bedre, samtidig med at vi begrænser incitamenter til at søge videre mod Europa.

Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på eventuelle migrationsbevægelser mod Europa, og

derfor skal vi regulere

EU’s ydre grænser bedre og være meget opmærksomme på, at vi ikke ska-

ber nye pull-faktorer gennem bl.a. vores kommunikation og handlinger.

Hvad sikkerhedsaspekterne angår, er det afgørende for Danmark at begrænse og arbejde for at

forhindre den terrortrussel, der måtte udgå fra Afghanistan mod Vesten.

Jeg ser derfor også frem til at høre,

hvad EU’s antiterrorkoordinator har at fortælle om situationen i

Afghanistan, og hvad der er sket siden vedtagelsen af erklæringen fra det ekstraordinære rådsmø-

de 31. august 2021.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1550

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

7. Den eksterne dimension af migration

a) Migrationshandleplaner: status

–

Orientering fra Kommissionen og formandskabet

Rådsmøde 3816

–

Bilag 1 (samlenotat side 11)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Udarbejdelsen af migrationshandleplanerne er en op-

følgning på udenrigs- og udlændingeministrenes fællesmøde i foråret i år og enigheden om en

større grad af koordinering, når det kommer til de indsatser, der iværksættes i tredjelande. Det er

positivt, at der allerede er godt gang i arbejdet. Jeg er glad for, at handleplanen for Afghanistan er

blandt de første.

Fra dansk side vil vi arbejde på, at ambitiøse og konkrete mål er inkluderet i planerne, da det vil

øge muligheden for at monitorere fremskridt og resultater.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

b) Migrationssituationen på de forskellige ruter

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3816

–

Bilag 1 (samlenotat side 11)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det er bekymrende, at der hidtil i 2021 er set en stig-

ning i antallet af irregulære ankomster til Den Europæiske Union. Og yderligere udfordringer

–

som

bl.a. situationen i Afghanistan

–

lurer i horisonten.

Jeg vil på rådsmødet understrege, at løsningen på den illegale migration mod Europa er delt i tre:

1. Der skal sættes massivt ind i nærområderne. Her bidrager vi og mange andre med huma-

nitær bistand. Vi bidrager bl.a. til Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC)

og FN’s

flygtningeorganisation, UNHCR. Men læren fra Syrien-krisen viser, at flygtninge og irregu-

lære migranter vil begive sig ud på ruterne mod Europa, hvis vi ikke også sikrer ordentlige

levevilkår for dem. At en sådan tilgang også betyder, at vi kan hjælpe flere bedre, øger blot

betydningen af denne tilgang. I nærområdet, langs ruterne mod EU og

i EU’s nabolande

skal vi hjælpe med at opbygge kapacitet i grænse- og asylhåndtering. Kun på den måde

kan vi sende det klare signal, at det skal ske på lovlig og reguleres vis, hvis man vil til Eu-

ropa.

EU’s ydre grænser

skal forstærkes og screening af irregulære migranter sikres. Først da

får vi kontrol med, hvor mange og hvem der kommer hertil.

3. Der skal mere gang i udsendelsesarbejdet. De, der ikke har ret til at opholde sig i EU, skal

sendes hjem. Det vil sende et klart signal om, at der ikke er fri indvandring hertil, hvis man

har fået afslag på asyl.

Side 1551

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

Alex Ahrendtsen:

Vi har ved flere lejligheder diskuteret grænsebevogtningen og indvandringen. I

den forbindelse har vi også drøftet Ungarns meget visionære tilgang, som i sin tid skabte en del

debat rundt omkring i Europa, også i Danmark. Jeg vil rose ministeren for de seneste udmeldinger,

hvor ministeren klart tilkendegiver, at Ungarn har haft fat i den lange ende, når det kommer til

grænsebevogtning ved hjælp af bl.a. hegn og andre foranstaltninger.

Jeg vil også gerne rose ministeren for at have hjulpet de baltiske lande imod den trussel, som Bela-

rus har igangsat ved at lade flygtninge passere til Europa. De bruger simpelthen den tyrkiske me-

tode til at true de europæiske lande til at makke ret. Det er yderst glædeligt, at ministeren er nået

frem til den erkendelse.

Vurderer ministeren, at hans ministerkolleger er villige til at sikre grænserne yderligere? De ting,

der er sat i værk nu, er jo ikke nok. Frontlinjestaterne i Sydeuropa

–

Grækenland, Spanien, Italien

–

er voldsomt udsatte, det samme er den østlige flanke. Og det er jo lande, der i forvejen kæmper

med økonomien, så det kan være svært for dem oven i købet at skulle beskytte de ydre grænser

for os andre. Jeg ved godt, at ministeren ikke kan afsløre, hvad andre landes ministre siger, men er

der en villighed til at gøre yderligere for at sikre Europa i form af f.eks. øget grænsekontrol, hegn,

overvågning osv., både til vands og til lands?

Anne Sophie Callesen:

Tak til ministeren for at skitsere sine tre bud på, hvilke ben denne indsats

skal gå på. Jeg synes helt grundlæggende, at der mangler det ben, der handler om et fælles an-

svar for de flygtninge, der kommer til Europa. Det er urimeligt over for landene ved den ydre græn-

se, at de skal tage et større ansvar end alle andre. Jeg er bange for, at vi ikke er enige, og jeg sav-

ner en ærlig udmelding om, hvorvidt man fra dansk side er villig til at tage et ansvar for dem, der

har krav på asyl i Europa. Der skal ikke være nogen tvivl om, hvad Radikale Venstres holdning til

den sag er: Et fælles ansvar for at fordele flygtningene i Europa er forudsætningen for, at vi kan

have en hård ydre grænse.

Peter Seier Christensen:

Det er selvfølgelig meget fint, hvis vi kan få en hurtig screening ved

grænsen, men langt de fleste afviste asylansøgere bliver jo hængende og sendes aldrig hjem.

Problemet opstår altså i samme øjeblik, de træder ind på europæisk grund, uafhængig af deres ret

til asyl eller ej. Hvordan vil man hjemsende de personer, som man ved hjælp af screeningen vurde-

rer ikke skal asylbehandles?

Kim Valentin:

I Venstre er vi også af den holdning, at de ydre grænser skal være stærke. Vi skal

styrke de ydre grænser, og det skal foregå under ordnede forhold. Screening og frihedsberøvelse

ligger ikke lige til højrebenet, men det kan jo være nødvendigt, hvis man skal have en stærk ydre

grænse. Derfor er det et spørgsmål om, hvordan man sikrer overholdelsen af de internationale for-

pligtelser, når man foretager screeninger og frihedsberøvelser ved grænsen. Vi vil derfor følge nøje

med i, hvad der sker på dette område.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Til Alex Ahrendtsen: Jeg mener, der er mange ting at

kritisere Ungarns regering for: bl.a. behandlingen af homoseksuelle, retssystemet, medier. Men det

er rigtigt, at jeg har sagt, at man ikke skulle have kritiseret Ungarn for at bygge en fysisk barriere på

grænsen til Serbien. Det kan jeg i bagklogskabens ulideligt klare lys se nu. Det er mit forsøg på at

støtte de lande

–

Spanien, Bulgarien, Grækenland, Litauen og andre lande

–

som gør noget lig-

Side 1552

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

nende i dag. De skal ikke udskammes af lande, der ikke har en ydre landegrænse, de skal derimod

møde opbakning, da det er en fælles europæisk opgave at sikre de ydre grænser.

Hvad er min vurdering af andre landes vilje til at styrke den ydre grænse? Jeg oplever egentlig no-

get i retningen af konsensus om, at der skal være øget fokus på at styrke den ydre grænse som en

forudsætning for at kunne ophæve de indre. Vi har i Schengensamarbejdet haft mere travlt med at

ophæve de indre grænser end med at sikre de ydre. Jeg plæderer på rådsmøder, i offentligheden

og over for Kommissionen for, at EU skal medfinansiere fysiske barrierer på den ydre grænse, hvis

der er behov for det. Jeg betragter det som en europæisk opgave. Det er der ikke helt opbakning til

fra Kommissionens side, men det er der fra flere forskellige EU-medlemslande.

Til Anne Sophie Callesen: Det er rigtigt, at jeg nævner de tre elementer: nødhjælp tæt på konflik-

terne, styrkelse af grænsen og udsendelse, som også er en virkelig vigtig komponent. Hvis folk har

oplevelsen af, at man de facto kan blive i Europa, selv om man har fået afslag på asyl, er det i sig

selv med til at skabe en migrationsstrøm mod Europa, selvom der ikke er noget grundlag for asyl-

retlig beskyttelse. Anne Sophie Callesen giver udtryk for, at Radikale Venstre ønsker at koble en

fjerde komponent på, nemlig obligatorisk fordeling af de flygtninge, der får asylstatus i Unionen. Det

er ikke den danske regerings synspunkt, så det er rigtigt, at vi er uenige.

Men netop emnet om flygtningefordeling skaber forhandlingsmæssige problemer i arbejdet med at

indgå en europæisk pagt for asyl og migration. Flere lande vil først indgå en pagt, når alle elemen-

ter af pagten er forhandlet på plads frem for at vedtage enkelte elementer af pagten ad gangen.

Disse lande vil ikke forpligte sig til at screene og asylbehandle, hvis lande længere væk fra de ydre

grænser ikke forpligter sig til at tage imod flygtninge som led i en fordelingsordning. Vi har fra dansk

side udmeldt, at vi meget gerne udviser solidaritet på alle mulige andre måder, f.eks. ved at hjælpe

disse lande med udsendelser, med at bevogte grænsen eller med asylbehandling i form af udstati-

oneret personale fra den danske udlændingestyrelse. Men ikke ved, at der er en obligatorisk forde-

ling af flygtninge.

Til Peter Seier Christensen: Det er desværre rigtigt, at rigtig mange af dem, der i dag får afslag på

asyl, ender med at blive. Udsendelse er derfor en vigtig komponent. Lige nu støtter Danmark Bal-

kan og snart også Tyrkiet i projekter via IOM, som er FN’s organisation for migration. Projekterne

handler om at få udsendt folk uden lovligt ophold.

I sidste uge fik jeg besøg af Grækenlands minister for migration og asyl, Notis Mitarachi, som ville

høre mere om danske udrejsecentre og den danske hjemrejsestyrelses arbejde med at få udsendt

dem, der har fået afslag på asyl, da vi har nogle gode erfaringer i Danmark. Det vil vi meget gerne

bidrage til, fordi asylpolitikkens legitimitet står og falder med, om vi faktisk er i stand til udsende

dem, der har fået afslag.

Til Kim Valentin: Jeg er glad for, at I vil følge nøje med, for jeg mener, at det er vigtigt med åben

debat om dette emne. Vi danskere skal i vores trygge, velstående samfund passe på, at vi ikke

bare læner os tilbage og holder os for næsen, når vi i fjernsynet ser, at Grækenland og Litauen

opfører mure. Folketinget såvel som befolkningen må forholde sig til, at der foregår noget ved de

ydre grænser, hvis vi vil have frihandel, og der ikke skal stå en grænsebetjent nede ved Kruså. Det

er nogle svære balancer bl.a. Grækenland og Litauen skal finde. De

skal

insistere på, at der er en

Side 1553

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

grænse. Der

ikke fri indvandring. Men de skal gøre det på en måde, hvor vi opretholder asylret-

ten og agerer inden for rammerne af de internationale konventioner. Det er vigtigt for vores euro-

pæiske selvforståelse

–

vores værdighed og demokratiske idealer

–

at det foregår helt transparent,

så det ikke tilfalder en grænsevagt at gøre det beskidte arbejde, mens vi sidder og synger højt fra

»Højskolesangbogen«. Vi skal vide, hvad der foregår.

Alex Ahrendtsen:

Ministeren er fortaler for, at der skal bruges flere EU-midler til fysiske barrierer

ved de ydre grænser. Hvor mange EU-midler? Hvor skal de komme fra? Og hvilke fysiske barrierer

taler ministeren om?

Jeg deler ministerens vurdering af, at der er sket noget i EU. Hvor man i 2015 havde antaget en

halleluja-tilgang, har virkeligheden siden hen indfundet sig. Udskældte Ungarn har vist sig at være

fremsynede og har vist rettidig omhu. Men Kommissionen tøver, og derfor er vi slet ikke i mål.

Danmark er stadigvæk udsat, og derfor er det ikke nok, at vi kun sikrer de ydre grænser; vi bliver

nødt til også at sikre den danske grænse i en sådan grad, at vi aldrig genoplever 2015-invasionen.

Vil regeringen sætte sig i spidsen for at sikre den danske grænse, så vi til enhver tid kan afvise be-

folkningsgrupper, der dukker op?

Anne Sophie Callesen:

Jeg fik slået fast

–

som forventet

–

at vi ikke er enige. Hvad er årsagen til,

at man ikke vil tage det fælles ansvar for at fordele flygtningene? Solidariteten ligger i at sikre de

ydre grænser og yde nærområdebistand

–

hvor man i øvrigt ikke ønsker at øge udviklingsbistan-

den. Hvordan er det udtryk for solidaritet, at Sydeuropa og de baltiske lande skal stå alene med

ansvaret for dem, der har krav på asyl i Europa?

Jeg er enig med ministeren i, at vi skal åbne øjnene for, hvad der foregår. Det kan der ikke være to

holdninger om. Lad os åbne øjnene for, at kontrollen med Frontex’ operationer er mangelfuld, og at

de har svært ved at skaffe medarbejdere til den interne kontrol. Vil ministeren arbejde for at afsætte

de nødvendige ressourcer til at overvåge Frontex’

indsatser? I

Radikale Venstre støtter vi den fæl-

les indsats via Frontex frem for bilaterale samarbejder

–

for slet ikke at tale om Polens unilaterale

indsats, hvor der er efterretninger om, at man skubber migranter tilbage mod Belarus i en skov,

hvor der nu er fundet mindst fire lig.

Søren Søndergaard:

Jeg er meget enig med ministeren i, at folk kan opsætte alle de grænsehegn

og -mure, som de har lyst til

–

så længe det ikke forhindrer muligheden for at søge asyl. Spørgsmå-

let er, om den tilføjelse er helt forstået af dem, som ministeren roser så meget og samarbejder

med.

Vi har lige været nede i Europarådet, hvor vi oplevede den ungarske udenrigsminister holde et

meget lidenskabeligt forsvar for at holde folk ude for at beskytte den kristne kulturarv mod fremme-

de. Så han har i hvert fald ikke forstået det. Det lader også til, at der er problemer med at forstå det

i Polen. I Grækenland har vi set eksempler på pushbacks, som på ingen måde lever op til kravet

om at give folk ret til at søge asyl. Præcis ligesom den mur, som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip

Erdoğan,

har rejst mod Syrien for at forhindre folk i at søge asyl. Nogle steder bliver de endda

skudt, og det er jo svært at søge asyl, hvis man er død. Og det er med grænseovervågning betalt

af EU. Ministerens troværdighed vil i sidste ende blive afgjort af, om ministeren formår at holde fast

Side 1554

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

i, at man skal have ret til at søge asyl

–

ikke bare i snak, men også i handling. I øjeblikket leverer vi

jo penge og bidrag til lande

–

f.eks. til Tyrkiets grænseværn

–

som ikke overholder den dualisme.

Virkeligheden er, at hegn og mure kun er symptombehandling. Og man bliver nødt til at bruge me-

re og mere radikale midler for at forsvare hegnene, fordi der kan klippes huller i dem. Og murene

kan sprænges i luften. Jeg er enig med Radikale Venstre i, at balancen mellem at gøre noget ved

de grundlæggende elementer og at holde folk ude stadigvæk er helt skæv. Det viser sig jo

–

hvis

jeg har forstået det korrekt

–

at udviklingsbistand skal bruges til at understøtte opbygningen af

hegn. Der er ikke meget tilbage af den Marshallhjælp, nogen snakkede om at lancere i en valg-

kamp. Problemerne løses ikke af, at man giver småpenge til nogle lejre. Der skal helt andre midler

til. Men det må vi jo vente på.

Kim Valentin:

Jeg vil gerne kvittere for, hvad jeg opfattede som ministerens invitation til en fortsat

åben drøftelse af grænsebevogtning, hvor man får nuancerne med. Det oplever jeg nemlig ikke

altid, at man gør. At pege fingre af EU, som er ansvarlig for at havehjulpet flest flygtninge gennem

de senere år, er vanskeligt for mig at gøre. EU er på mange måder gået foran. Det er rigtigt, at det

kunne være bedre nogle steder, men sådan er det jo på alle områder

–

der er altid noget, man kan

blive bedre til.

Hvis vi ikke sikrer de ydre grænser, så får vi nogle forhold, som gør, at de, der kommer til Europa,

får det endnu værre. Derfor må vi selvfølgelig styre flygtningetilgangen til Europa. Og så er

spørgsmålet: Hvad er en flygtning? Hvad er en migrant? Det er ikke altid så simpelt at svare på.

Venstres holdning er, at screening og frihedsberøvelse er en måde at gøre det på, så længe det

foregår under ordnede vilkår og med overholdelse af de internationale forpligtelser.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Alex Ahrendtsen spørger, hvor mange EU-midler der

finansierer fysiske barrierer. Der findes et finansieringsinstrument til styrkelse af den ydre grænse,

og de penge bruges på f.eks. videoovervågning. Man har dog ikke

–

i hvert fald ikke indtil videre

–

finansieret fysiske barrierer med det instrument. Jeg mener dog, at vi som europæisk fællesskab

bør betale for fysiske barrierer for på den måde at tilkendegive en politisk blåstempling af, at fysiske

barrierer er en del af løsningen. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at bruge dette finansierings-

instrument til at medfinansiere hegn. Det er dyrt for f.eks. Litauen at skulle sikre en landegrænse på

500-600 km mod Belarus.

Alex Ahrendtsen spørger også, om vi er indstillet på at sikre den danske grænse. Til det er svaret

kort: Ja, det er vi. Grænsekontrol kan opskaleres på flere forskellige niveauer, men målet må være

at sikre, at det ikke er nødvendigt. Det ville virkelig være en trist dag for Danmark, hvis der kommer

en gammeldags grænsekontrol på grænsen til Tyskland, ligesom vi kender det fra »Olsen Ban-

dens« tid. Der skal vi ikke hen

–

det er en sejr, at vi er kommet med i Schengensamarbejdet, og at

der er mere fri bevægelighed i Europa. Styrkelsen af den danske grænse kunne bestå af nogle af

de hjemler, som myndighederne har fået i sidste valgperiode, som f.eks. transportøransvar eller

nødbremsen.

Anna Sophie Callesen spørger, hvorfor regeringen ikke ønsker fordeling af flygtninge i Europa. Jeg

tror, at fordeling i sig selv vil virke som en pullfaktor, hvilket vil betyde, at flere vil sætte sig i bevæ-

gelse mod Europa. Litauen modtog sidste år 80 asylansøgere

–

denne sommer har de modtaget

Side 1555

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

4.000. De 4.000 vil ikke bo i Litauen, de vil bo i »Germany« eller »Sweden«, eller hvor de nu vil

hen. Litauen tager sit arbejde alvorligt og screener asylansøgerne, tager deres fingeraftryk, indle-

der en asylsagsbehandling med appelinstanser og tolke og alt, hvad der skal til, og siger: Hvis I får

asyl, så får I det her i Litauen. Det gør i sig selv, at færre tager den rute. Hvis Litauen begynder at

fordele til Tyskland, Østrig, Holland, Sverige og andre steder, er jeg bange for, at mange flere vil

begive sig ud på migrationsruterne med henblik på at søge asyl i Litauen, fordi der så er mulighed

for at komme til en europæisk velfærdsstat med et højt socialt sikkerhedsnet. Det er jo lidt tragisk,

men jeg tror, det er sådan, det er.

Det er korrekt, at vi ikke har foreslået

–

og heller ikke har planer om

–

at øge udviklingsbistanden.

Vi bruger 0,7 pct. af Danmarks bni på det. Det er vi et af vist nok seks lande i verden, der gør. Det

er rigtig mange penge. Du må ikke hænge mig op på det endelige beløb, men jeg tror, vi bruger ca.

16-17 mia. kr. om året på udviklingsbistand. Vi har omlagt økonomien inden for rammerne af udvik-

lingsbistanden, og på den måde har vi kunnet bruge flere penge til at håndtere flygtningestrømme.

Frontex er et EU-agentur, og det er bedre, at vi har fælleseuropæiske agenturer, der hjælpe lande

under pres, end at det foregår bilateralt

–

det er jeg sådan set enig i. Frontex er under kraftig vækst.

Ambitionen er, at der skal være 10.000 grænsevagter. Det er de på nuværende tidspunkt slet ikke i

nærheden af, og derfor går det rigtig stærkt. Det er først for ganske nyligt

–

eller meget snart

–

de får interne menneskerettighedsofficerer. Og det er helt på sin plads, at de få styr på det.

Jeg ved ikke så meget om situationen på den polsk-belarusiske grænse, men jeg ved noget om

den litauisk-belarusiske grænse, der også ligger i enorme skovområder. Vinteren er på vej, og det

er ikke godt for den humanitære situation. Disse folk er ikke klædt på til en vinter på den østeuro-

pæiske steppe. Jeg er dog lidt træt af, at medierne beskriver området som ingenmandsland, hvor

man hverken kan komme ind i Litauen eller Belarus. Grænsen er meget tydelig, og med få meters

mellemrum patruljerer grænsevagter fra hvert sit land. Så det er helt tydeligt, hvad der er Litauen,

og hvad der er Belarus, og der er ikke noget ingenmandsland.

Det er korrekt, at Belarus har indført visumfrihed for en række mennesker, der er fløjet til Minsk fra

bl.a. Baghdad og Tyrkiet, og som efter få overnatninger bliver kørt til grænsen af myndighederne

–

nogle steder bliver de endda skubbet over grænsen. Litauen ønsker derfor at bygge et hegn og

signalere, at hvis man vil ind i Litauen, så er der en grænseovergang, og der kan man vise pas

eller visum, eller man kan søge asyl. Asylretten er ikke sat ud af kraft i Litauen, og det var intet pro-

blem for danske medier at få adgang til grænseområdet og rapportere derfra.

Til Søren Søndergaard: Jeg tror faktisk, at vi er enige om, at man skal finde en balance mellem, at

det er legitimt for et land at håndhæve sin grænse, samtidig med at det skal ske med de demokra-

tiske og menneskeretlige værdier i behold. Hvad nytter det at forsvare Europa mod irregulær mi-

gration, hvis vi i bestræbelserne på at forhindre irregulær migration smider vores egne værdier over

bord? I så fald har folk som Aleksandr Lukasjenko

eller Recep Tayyip Erdoğan

jo allerede vundet.

Den balance er dog lettere at tale om end at realisere i praksis. Lige nu forsøger lande som Spani-

en, Bulgarien, Grækenland, Polen og Litauen at finde balancen, og jeg tør ikke lægge hånden på

kogepladen og påstå, at der ikke foregår krænkelser nogen af de steder. Men jeg oplevede i mit

møde med den litauiske og den græske minister, at de var oprigtigt interesserede i at leve op til

Side 1556

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

begge hensyn og finde balancen. Jeg kunne godt tænke mig, at diskussionen om den dualisme

blev bredt ud i det danske samfund. Det er vigtigt, at arbejdet med at finde balancen er transparent,

så det ikke foregår i det gedulgte.

Alex Ahrendtsen:

Jeg synes nu ikke, det er en »Olsen Banden«-grænse, men bare en god, gedi-

gen grænse. Det ville da være alletiders for os alle. Vi kan jo håbe på, at der kommer sådan en

grænse på et tidspunkt igen.

Det er skønt, at regeringen har viljen til at forsvare grænsen

–

i modsætning til den tidligere Ven-

stre-regering, der jo svigtede totalt i 2015. Enhver nation har retten på sin side, når den vil forsvare

sin grænse. Det er indiskutabelt. Man har altid lov til at forsvare sin grænse. Det lader til, at man

har glemt det mange steder i Europa, fordi man sover sin tornerosesøvn. Sådan har det også væ-

ret i Danmark, men man er heldigvis ved at vågne nu.

EU’s ydre grænser er

på mange måder et fatamorgana, fordi det ikke er

EU’s grænse –

det er jo

nationernes grænser. Det er nationer, der forsvarer dem. I EU kan man ikke rigtig blive enige om,

hvorvidt man skal allokere penge til de ydre grænser, fordi man godt ved, at det er nationernes eg-

ne grænser. Dertil kommer asylretten, som på mange måder udfordrer retten til at afvise personer.

Er ministeren ikke enig i, at asylretten har udspillet sin rolle? Hvis vi skal kunne forsvare vore indre

og ydre grænser, bliver vi nødt til at fjerne asylretten. Det er jo den, der gang på gang bliver udfor-

dret, og som Aleksandr Lukasjenko og andre autoritære ledere udfordrer.

Anne Sophie Callesen:

Jeg vil gerne opfordre ministeren til at blive bekendt med situationen i det,

der netop er karakteriseret som et ingenmandsland mellem Belarus og Polen, hvor der altså er

fundet mindst fire lig, efter den polske grænsevagt ifølge øjenvidneberetninger har skubbet menne-

sker tilbage og sagt: Hvis I kommer tilbage, slår vi jer ihjel

–

I skal ikke komme og søge asyl her.

Jeg håber, vi kan være enige om, at det ikke er dén måde, vi skal beskytte de ydre grænser på i

Europa. Og jeg håber, at ministeren vil søge information om situationen

–

også ved den polske

grænse. For vi er meget enige om, at vi ikke skal lukke øjnene for nogen problemer

–

hverken de

problemer, der er forbundet med manglende grænsebevogtning, men forhåbentlig heller ikke for de

problemer, der er forbundet med en grænsebevogtning, som ikke respekterer de værdier, vi står

for i Europa.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Alex Ahrendtsen spørger, om asylretten har udspillet

sin rolle. Det synes jeg ikke. En af lektierne fra holocaust og anden verdenskrig er, at det er nødt til

at være sådan, at man kan forlade sit land og søge beskyttelse i et andet land.

Anne Sophie Callesen beder mig om at blive bekendt med situationen på den polske grænse. Jeg

har selvfølgelig læst avisartikler og forsøgt at blive bekendt med situationen på grænsen mellem

Polen og Belarus. Jeg føler mig dog mere tryg ved at tale om den litauiske, fordi jeg lige har besøgt

den. Som jeg forstår det, har polakkerne netop forlænget en undtagelsestilstand i grænseregioner-

ne og indført en 30-kilometerszone, hvor f.eks. medier ikke har samme adgangsniveau. Det er i

hvert fald en noget anderledes måde at håndtere det på end i Litauen. Det er gavnligt for os alle, at

de fælles EU-agenturer er til stede ved grænserne, sådan at det er Europa, der er til stede, og at vi

alle sammen har adgang til informationer. Uanset hvad skal alle menneskerettigheder overholdes,

Side 1557

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

herunder asylretten,

som er en del af FN’s

flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention

–

konventioner, som Polen har tiltrådt.

Alex Ahrendtsen:

Ministeren inddrager holocaust, som på mange måder er det uudsagte grund-

lag for asylretten. Der er noget underligt i, at de europæiske ofre for nazismens og stalinismens

overgreb skal bære alverdens byrder, fordi vi har oplevet holocaust. Det er en lidt omvendt måde at

retfærdiggøre asylretten på, og det kan ikke blive ved med at gå.

Vi kan ikke blive ved med at leve på baggrund af noget, der skete for 70-80 år siden. Vi må tage

udgangspunkt i den virkelighed, der er i dag, som har ændret sig radikalt. Europa er et kontinent,

hvor fødselstallet svinder, befolkningen er aldrende, og hvor vi ikke længere kan bære de byrder,

som verdenssamfundet pålægger os på grund af den uro og det kaos, der er mange andre steder i

verden.

Så kære minister: Er det ikke på tide, at vi griber sagen helt anderledes an? Vi må befri os fra histo-

riens byrder. Vi skal ikke glemme dem, vi skal stadig lære af dem. Men de skal ikke diktere retnin-

gen. Det er nødvendigt at sikre vores grænser, have fysiske barrierer, sende folk hjem, afvise dem

ved grænsen, om nødvendigt med de midler enhver nation har ret til. Er det ikke på tide?

Udlændinge- og integrationsministeren:

Vi mener, det er på tide at omlægge dansk og europæ-

isk asylpolitik. Vi forsøger at gøre det ved at flytte asylsagsbehandlingen uden for Schengen-

området. Det er lettere sagt end gjort. Men det er afgørende for os, at asylretten bevares.

Side 1558

EUU, Alm.del - 2022-23 (1. samling) - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/10-21

51. europaudvalgsmøde 1/10 2021

8. Gennemførelse af interoperabilitet

−

Orientering ved Kommissionen og eu-LISA

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3816

–

Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 681 (udvalgsmødereferat side 345, vedr.

interoperabilitet forelagt 8/12-21)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Formandskabet har indbudt til en arbejdsfrokost. Her vil

der blive gjort status over gennemførelse af interoperabilitet, som handler om digitaliseringen af

den ydre grænse: implementeringen af en række it-systemer for visum, grænsekontrol og indre

sikkerhed.

Efterfølgende vil det slovenske formandskab på selve rådsmødet opsummere resultatet fra fro-

kostdrøftelsen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.07.

Side 1559