Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 8
Offentligt
NOTAT
27. september 2022
2021-3031
Indre vandveje (NAIDES III)
Formål og indhold
Kommissionen har den 24. juni 2021 ved en meddelelse fremsat en
”handlingsplan for transport ad indre vandveje for 2021-2027”.
Rådet vil på den baggrund udarbejde rådskonklusioner, som for-
ventes drøftet i rådsarbejdsgruppen for skibsfartspolitik og god-
kendt på Rådsmødet for Transport (TTE) den 5. december 2022.
Formålet med handlingsplanen er at flytte mere godstransport til
indre vandveje og at føre sektoren i retning af nul drivhusgasemis-
sioner senest i 2050. Kommissionen annoncerer blandt andet i
handlingsplanen, at man vil støtte projekter til udvikling af infra-
strukturen i indlandshavne og sejlløb samt justere kravene til far-
tøjer, der sejler på indre vandveje.
Konteksten for handlingsplanen findes i den europæiske grønne
pagt, som fastsætter et ambitiøst mål om at flytte en betydelig del
af de 75 % af den indenlandske fragt, der i øjeblikket transporteres
ad vej over til indre vandveje og jernbaner.
Regeringens generelle holdning og forhandlingssituatio-
nen
Danmark har oprindeligt vurderet, at Danmark ikke har indre
vandveje i EU-retlig forstand, og den tiltænkte handlingsplan bør
derfor ikke få konsekvenser i Danmark. Søfartsstyrelsen vil dog
følge udviklingen af rådskonklusionerne tæt i de pågående rådsfor-
handlinger.