Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 3
Offentligt
2635153_0001.png
NYHEDSBREV
│ 2020-2021 │
19. OKTOBER 2022
Ny energipakke fra Kommissionen
Fælles indkøb af gas skal sikre bedre priser, og det
skal et nyt indeks for prisfastsættelse af flydende
naturgas også. Indtil indekset er på plads, skal der
indføres et midlertidigt dynamisk prisloft for gas.
Reglerne for deling af gas i mangelsituationer skal
også revideres.
Kommissionen præsenterede den 18. oktober 2022 en energipakke, der skal
afbøde konsekvenserne af energikrisen ved at reducere prisen på gas og
sikre forsyningssikkerheden denne vinter.
Pakken ventes at blive drøftet i overordnede træk på mødet for stats- og
regeringschefer i Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober og mere
detaljeret på rådsmødet for energiministrene den 25. oktober.
Pakkens vigtigste element er et forslag til rådsforordning, hvor gas spiller en
afgørende rolle. Det skyldes blandt andet, at prisen på gas har stor
betydning for prisen på el i EU i dag, jf. faktaboksen længere nede i teksten.
Der er tale om et omfattende og teknisk forslag. Denne tekst er derfor ikke
en udtømmende gennemgang, men et resumé af de centrale elementer.
Fælles indkøb af gas
Kommissionen foreslår, at den skal kunne indgå kontrakt med en tjeneste-
udbyder om at sammenlægge efterspørgslen på gas på EU-plan og indkøbe
en tilsvarende mængde gas.
Formålet med tiltaget er at sikre bedre priser og nedbringe risikoen for, at
EU-landene overbyder hinanden.
 EU-note - 2022-23 (1. samling) - E 3: EU-nyt om ny energipakke
2635153_0002.png
Det skal være obligatorisk for EU-landene at deltage med mindst 15 pct. af
deres respektive lageropfyldningsmål. Det nye tiltag skal virke, inden de
europæiske gaslagre skal fyldes op til næste sommer.
Intervention i prisfastsættelsen af gas
Prisen i mange gaskontrakter er fastsat ved hjælp af den europæiske
gasbørs;
TTF. Men ifølge Kommissionen afspejler TTF’s pris ikke
den reelle
pris på flydende naturgas (LNG).
Derfor foreslår Kommissionen, at der udvikles et nyt indeks for pris-
fastsættelse af LNG
af EU’s
Agentur for Samarbejde mellem
Energiregulerings-myndigheder (ACER). Det nye indeks skal sikre stabile og
forudsigelige priser på LNG og træde i kraft senest den 31. marts 2023.
Inden det nye indeks er på plads, foreslår Kommissionen, at der skal være
en mekanisme til at begrænse prisen på TTF. Den midlertidige mekanisme
skal sikre en dynamisk prisloft for handler på TTF. Det skal forhindre store
udsving og ”overdrevne” priser.
Mekanismen skal virke ved, at der fastsættes en referencepris ved at
sammenligne den aktuelle dagspris med den hidtidige markedsprisen
observeret med jævne mellemrum.
Det bemærkes, at forslagene vedr. den nye prisfastsættelse på LNG og
prisloftet for TTF kun forelægger i et skitseform pt. Der skal altså arbejdes
videre med de to elementer via separate retsakter, når/hvis forordningen
vedtages.
Solidaritetsregler
Kommissionen ønsker, at der indføres obligatoriske solidaritetsregler, der
skal sikre, at enhver medlemsstat, der står over for en nødsituation vil
modtage gas fra andre medlemsstater til gengæld for rimelig kompensation.
Kompensationen vil være baseret på den gennemsnitlige markedspris på
gas i de sidste 30 dage forud for anmodningen om bistand.
Hvor længe skal forslaget virke, og hvilken hjemmel har det?
Der er indbygget en solnedgangsklausul i forslaget, idet forslaget skal være i
kraft i et år efter vedtagelse. Kommissionen skal dog senest 1. oktober 2023
præsentere en rapport med evaluering af tiltagene og kan på den baggrund
foreslå at forlænge tiltagene.
Forslaget er fremsat med hjemmel i
artikel 122, stk. 1
i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Det betyder, at forslaget skal vedtages
af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.
Artiklen gør det muligt for medlemslandene at vedtage foranstaltninger, der
er afpasset den økonomiske situation, hvis der opstår alvorlige forsynings-
vanskeligheder især på energiområdet. Kommissionen peger på, at manglen
på gasleverancer fra Rusland udgør en sådan situation.
Den samme artikel blev brugt som hjemmel for Kommissionens forslag fra
den 20. juli 2022 til reduktion af gasforbruget (KOM
(2022) 361)
og Kommis-
sionens forslag af den 14. september 2022 om et nødindgreb imod høje
energipriser (KOM
(2022) 473).
Begge forslag er allerede vedtaget af Rådet.
 EU-note - 2022-23 (1. samling) - E 3: EU-nyt om ny energipakke
2635153_0003.png
Faktaboks: Hvordan sættes prisen på el i dag?
Den såkaldte spotpris for el fastsættes hver time gennem udbud og efterspørgsmål.
Det sker ved, at elproducenter og elleverandører melder henholdsvis produktion og
forbrug ind til en elbørs. Den billigste energiproduktion har forrang.
Det er omkostningerne for den dyreste produktion, der er behov for på det givne
tidspunkt, som bestemmer markedsprisen for el. Solceller og vindmøller producerer
ofte el til lave omkostninger.
Derfor vil prisen på el ofte være lav, hvis efterspørgslen ikke er større, end den kan
dækkes af sol- og vindenergi, og der derfor ikke er behov for el fra dyrere
producenter som f.eks. kul- og naturgasværker.
Hvis efterspørgslen omvendt er stor, vil der dog ofte også være behov for el andre
og dyrere producenter (som naturgasværker). Og det vil dermed vil det være dem,
der bestemmer prisen for al strøm i den pågældende time.
Vil du vide mere?
Kommissionens pressemeddelelse om energipakken findes
her.
Forslaget til rådsfordning kan hentes
her.
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146