kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
KOM (2021) 0281 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

KOM(2021) 281 Final

26. oktober 2022

1. Resumé

Det forventes, at forslag til forordning om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

(KOM(2021( 281 Final) vil være på dagsordenen til rådsmøde (telekommunikation) den 6. de-

cember 2022 til generel indstilling.

Kommissionen har den 3. juni 2021 fremsat forslag til forordning om en pålidelig og sikker digi-

tal identitet til alle europæere (KOM(2021) 281 Final). Forslaget vedtages af Rådet med kvali-

ficeret flertal. Danmark forventer at kunne stemme ja til forslaget.

Forslaget indebærer en væsentlig udvidelse af forordning om elektronisk identifikation og tillids-

tjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (EU) Nr. 910/2014 af

23. juli 2014 (eIDAS-forordningen),

særligt for at imødekomme nye behov for eID’er på det

indre marked ved at gøre det obligatorisk for alle medlemsstater at anmelde mindst én elektro-

nisk identitetsordning og påbyde medlemsstaterne at udstede en digital ID-tegnebogsordning (wal-

let) til at give borgerne kontrol over deres online identitet og data, og muliggøre adgang til offent-

lige, private og grænseoverskridende digitale tjenester. Dertil foreslås en harmoniseret tilgang til

sikkerhed for borgere og online-tjenesteudbydere og tilsyn, samt accept af kvalificerede tillidstjene-

steudbydere i EU og lige leveringsbetingelser.

Både de statslige og samfundsøkonomiske omkostninger forventes at være betydelige, men er

endnu ikke estimeret. Forholdet mellem forslaget og eksisterende dansk lov vil ligeledes skulle

undersøges nærmere.

Regeringen ser overordnet positivt på forslaget, og hilser introduktionen af en digital ID-tegnebog

og krav om at tilbyde et anmeldt eID velkommen, om end regeringen er forbeholden over for den

konkrete udmøntning og implementering og de medførende omkostninger.

Regeringen ser gode perspektiver i en øget anvendelse af digitale identiteter på det indre marked

herunder af private virksomheder. Det er dog væsentligt, at den private sektors anvendelse af en

digital-ID-tegnebog som udgangspunkt sker på frivillig basis, og at det gøres let og brugervenligt

for virksomhederne at anvende.

Regeringen mener også, at der skal sikres bedre konsistens mellem de lovmæssige krav og politi-

ske mål på interoperabilitets-området, herunder særligt at der er brug for et bedre samspil mellem

forslaget og Single Digital Gateway-forordningen ((EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018). Den

reviderede eIDAS-forordning

bør adressere SDG’s udfordringer for at kunne muliggøre imple-

menteringen af SDG-forordningens krav om automatisk udveksling af dokumentation for at

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 2 af

mindske risikoen for, at der gennemføres store investeringer til implementering og udvikling af

ordninger, som ikke komplementerer hinanden.

Det bemærkes, at forslagets implementeringsfrister er yderst ambitiøse. Regeringen vil arbejde for,

at fristerne muliggør en realistisk og vellykket implementering.

2. Baggrund

eIDAS-forordningen fra 2014 (910/2014) regulerer anvendelsen af tillidstjenester og

grænseoverskridende anvendelse af elektroniske identiteter i EU. Tillidstjenester an-

vendes til at sikre og certificere elektroniske transaktioner med for eksempel digital

signatur og tidsstempling. Elektroniske identiteter kan, når de er gennemgået af andre

medlemsstaters eksperter, godkendes jf. eIDAS-reglerne. En godkendelse betyder, at

medlemsstaterne gensidigt anerkender

eID’et, således at det kan anvendes til at tilgå

digitale tjenester i andre medlemsstater, hvor der kræves autentifikation. Jævnfør eI-

DAS-forordningens artikel 49 skulle revisionen af forordningen have fundet sted medio

2020. Med Kommissionens udspil den 3. juni 2021, er revisionen derfor forsinket.

I Det Europæiske Råds konklusion fra den 1.-2. oktober 2020 opfordrer Rådet EU-

Kommissionen til at fremsætte et forslag til initiativ vedrørende "europæisk digital iden-

tifikation" senest medio 2021, herunder udvikling af interoperable digitale signaturer til

at give folk kontrol over deres online identitet og data, samt muliggøre adgang til of-

fentlige, private og grænseoverskridende digitale tjenester. Disse målsætninger er

også nævnt i Kommissionens digitale 2030-vision. Ved at tilbyde en ny ramme for rea-

liseringen af en europæisk digital identitet, håber Kommissionen på at kunne under-

støtte målet fra meddelelsen ”Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale

årti” (KOM (2021)118) om at mindst 80

pct. af borgerne i EU skal kunne bruge en digi-

tal ID-ordning til at få adgang til centrale offentlige tjenester inden 2030, samtidig med

at deres privatliv bevares.

Kommissionens evaluering af eIDAS-forordning (910/2014) konkluderer, at eIDAS

ikke har nået sit potentiale. Siden eIDAS-forordningens krav om gensidig anerken-

delse af eID’er på tværs af grænser trådte i kraft i september 2018, har kun 14 med-

lemsstater anmeldt mindst én eID-ordning. Som resultat, har kun 59 pct. af EU-bor-

gerne adgang til en pålidelig og sikker eID-ordning. Derudover er accepten af an-

meldte eID'er både på medlemsstatsniveau og blandt private tjenesteudbydere be-

grænset.

I forbindelse med EU-Kommissionens offentlige høring af eIDAS-evalueringen har

medlemsstaterne generelt lagt vægt på, at en europæisk ramme for digital identitet

skal baseres på de erfaringer og styrker, som allerede findes i de nationale ordninger.

Kommissionen har derfor set det som vigtigt at finde synergier og drage fordel af de

allerede foretagne investeringer på nationalt plan. Endelig henviste mange interessen-

ter i høringssvarene til, at COVID-19-pandemien har demonstreret værdien af sikker

fjernidentifikation for at få adgang til offentlige og private tjenester.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 3 af

I henhold til eIDAS (910/2014) har Danmark rettidigt implementeret forordningens arti-

kel 6, der stiller krav om at medlemsstaterne gensidigt skal anerkende elektroniske

identiteter fra andre EU-lande. Til dette formål har Digitaliseringsstyrelsen udviklet en

eIDAS-node, også kaldet eID Gateway, som er forbundet med tilsvarende ordninger i

andre medlemsstater med henblik på at kunne autentificere ikke-nationale elektroni-

ske identiteter. Det er dog fortsat meget vanskeligt at sammenstille legitimationsoplys-

ninger fra de indkommende elektroniske identiteter med matchende legitimationsop-

lysninger i nationale registre. Bl.a. derfor, er systemet af sammenkoblede eIDAS-no-

der fortsat ikke fuldt funktionsdygtigt mellem de 14 medlemsstater, som har etableret

noderne, ligesom borgere med NemID på nuværende tidspunkt kun har adgang til et

meget begrænset antal ordninger i andre EU-lande på grund af den manglende gensi-

dige anerkendelse og integration af eIDAS-noder på tværs af landegrænser i hele EU.

Endelig rejser andre identitetsordninger, der falder uden for anvendelsesområdet for

eIDAS, bekymringer om fortrolighed og problemstillinger i forhold til databeskyttelse.

De seneste år er der kommet et øget fokus på beskyttelse af personlig data, hvilket fra

Kommissionen har resulteret i en prioritering af at skabe regler for, samt alternativer

og konkurrence til, ikke-europæiske techgiganter såsom Microsoft, Google, Apple og

Facebook. Disse firmaer tilbyder forskellige former for online identifikation såsom

Sign-in ordninger, der forudsætter en stor grad af datadeling. Nærværende revisions-

forslag skal derfor også ses som et forsøg på at benytte eIDAS-forordningen til at

hjælpe borgerne i EU til selv at begrænse og kontrollere delingen af egne data.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at modsvare nye behov på det indre marked,

hvor der er et behov for mere fleksible digitale identitetsordninger baseret på

speci-

fikke legitimationsoplysninger

(herfra omtalt

kendetegn).

Disse vil leveres igennem en

såkaldt digital ID-tegnebogsordning (wallet) med fokus på et minimum af datadeling,

og hvori en lang række specifikke legitimationsoplysninger, som eksempelvis lægeer-

klæringer eller faglige kvalifikationer kan indsættes og kun udleveres af brugeren selv

til specifikke formål. Kommissionen opstiller en række forhold som baggrund for, at

den nuværende eIDAS forordning ikke imødekommer de nye markedsbehov. Det

handler om, at den eksisterende regulering hovedsageligt har været begrænset til den

offentlige sektor, ligesom det er komplekst og vanskeligt for private online tjenesteud-

bydere at koble sig på offentlige digitale systemer. Endvidere er tilgængeligheden af

anmeldte eID-ordninger i medlemsstaterne utilstrækkelig og der er en lang række bru-

geranvendelser, der ikke understøttes.

Evalueringen af eIDAS-forordningen konkluderede dog også, at rammerne for levering

af tillidstjenester har været vellykket, hvilket har givet en høj grad af tillid til tjene-

sterne, og sikret optagelse og brug af de fleste tillidstjenester i medlemsstaterne. Med

revisionsforslaget udvides omfanget af tillidstjenester, for at understøtte udviklingen af

digitale ID-tegnebøger og udstedelsen af kendetegnsattester mv.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 4 af

Desuden skal den nye forordning have fokus på sikkerhed og kontrol med henblik på

at give borgere fuld tillid til, at formålet er at give brugerne kontrol over adgang til og

brug af deres egne data.

Forslaget tilbyder en harmoniseret tilgang til sikkerhed for borgere afhængige af en

europæisk digital identitet. Dette indebærer, at brugerne fuldt ud vil kunne stole på og

acceptere digitale identitetsordninger uafhængigt af hvor de er udstedt. For at dette

kan lade sig gøre, skal udstedere af europæiske digitale identitetsordninger sigte efter

at udvikle en fælles teknisk arkitektur og referenceramme, samt fælles standarder i

samarbejde på tværs af medlemsstaterne. En harmoniseret tilgang er nødvendig for at

undgå, at udviklingen af nye digitale identitetsordninger i medlemsstaterne skaber

yderligere fragmentering, som konsekvens af brugen af divergerende nationale ord-

ninger, samt for at reducere risiciene og omkostningerne, der er forbundet med den

nuværende brug af forskellige nationale ordninger. Der sigtes dermed efter at give

både borgere og virksomheder mulighed for at identificeres online på en bekvem og

ensartet måde over hele Unionen.

I forslagets finansieringsoversigt redegør Kommissionens for, at den vil understøtte im-

plementeringen af et europæisk digital identitetsrammeværk gennem Digital Europe

Programmet og vurderer samlet set på europæisk plan, at der over perioden 2022-2027

skal investeres 30,8 mio. Euro, herunder 8,8 mio. Euro til administrative omkostninger

og 22 mio. Euro i driftsudgifter. Finansieringen skal dække udvikling, vedligehold, ho-

sting, drift og support for ID-tegnebogssystemet og tillidstjeneste-systemet, samt evt.

bevillinger til opkobling af services til økosystemet økosystemet for de digitale ID-teg-

nebøger og til evt. udvikling af tekniske standarder og specifikationer.

Kapitel I

–

Almindelige bestemmelser (Artikel 1-3)

Forordningens anvendelsesområde udvides til at omfatte at 1) medlemsstaterne skal

levere og anerkende elektroniske identifikationsmidler for fysiske og juridiske perso-

ner; 2) regler for tillidstjenester, især for elektroniske transaktioner; 3) en juridisk

ramme for elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler, elek-

troniske dokumenter, elektroniske registrerede leveringstjenester, certifikattjenester til

godkendelse af websteder, elektronisk arkivering og elektronisk attestering af kende-

tegn, styring af eksterne elektroniske signatur- og forseglingssystemer samt elektroni-

ske regnskaber; 4) medlemsstaternes skal udstede europæiske digitale ID-tegnebø-

ger.

Desuden omfatter Kapitel I definitioner på nye begreber, der finder anvendelse i for-

ordningen.

Kapitel II, Sektion 1 - Elektronisk identifikation (Artikel 6 a-d)

Medlemsstaterne skal inden for 12 måneder af denne forordnings ikrafttræden ud-

stede en såkaldt europæisk digital ID-tegnebog under en notificeret eID-ordning med

sikringsniveauet ”højt”. Endvidere er der bestemmelser, der skal sikre, at fysiske og

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 5 af

juridiske personer har mulighed for sikkert at anmode om og indhente, gemme, kombi-

nere og bruge personidentifikationsdata og elektronisk attestering af kendetegnstjene-

ster til at autentificere sig selv online og offline.

Brugeren skal have fuld kontrol over sin europæiske digitale ID-tegnebog. Udstederen

af europæiske digitale ID-tegnebøger må f.eks. ikke indsamle oplysninger om brugen

af den digitale ID-tegnebog og må heller ikke kombinere personidentifikation og andre

personlige data, der er gemt eller relateret til brugen af europæiske digitale ID-tegne-

bøger, med personlige data fra andre tilbudte tjenester (af denne udsteder eller fra

tredjepartstjenester), som ikke er nødvendige for levering af tjenesterne knyttet til den

digitale ID-tegnebog (medmindre brugeren udtrykkeligt har anmodet om det). Person-

oplysninger vedrørende levering af europæiske digitale ID-tegnebøger skal holdes fy-

sisk og logisk adskilt fra alle andre data, der opbevares.

Forordningen indeholder derudover specifikke bestemmelser om kravene til modtager-

parter for at sikre forebyggelse af svindel og samt godkendelse af personlige identifi-

kationsdata og elektronisk attestering af kendetegnstjenester, indeholdt i en given eu-

ropæisk digital ID-tegnebog. Det anføres også, at medlemsstaterne skal implementere

en fælles mekanisme til godkendelse af modtagerparter.

For at muliggøre disse funktionaliteter i den digitale ID-tegnebog, skal Kommissionen

inden for 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden fastlægge de tekniske og

operationelle specifikationer og referencestandarder for kravene til den digitale ID-teg-

nebog gennem en gennemførelsesretsakt.

Den digitale ID-tegnebog skal leve op til specifikke cybersikkerhedskrav (Forordning

881/2019), og der skal foretages en konformitetsvurdering, der sikrer overensstem-

melse med den liste af standarder, som Kommissionen skal udarbejde indenfor 6 må-

neder. Denne vurdering skal derefter certificeres af akkrediterede offentlige og private

certificeringsorganer, udpeget af medlemsstaterne.

Alle medlemsstater skal informere Kommissionen om de digitale ID-tegnebøger, der

udstedes og bliver certificeret. På den baggrund skal Kommissionen stille en liste over

certificerede digitale ID-tegnebøger til rådighed.

Kapitel II, Sektion 2

–

Elektroniske identifikationsordninger (Artikel 7-12)

Med henblik på at stille flere elektroniske identifikationsordninger til rådighed for græn-

seoverskridende brug og for at forbedre den gensidig anerkendelse af anmeldte elek-

troniske identifikationsordninger, gøres det obligatorisk for medlemsstaterne at an-

melde som minimum én elektronisk identifikationsordning senest 12 måneder efter

ikrafttrædelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne skal inkludere en unik og vedvarende entydig identifikator for hver

fysiske persons identifikationsdata, som skal være indeholdt i en grænseoverskri-

dende autentifikation. Dette skal gøre det lettere at udføre en unik og vedvarende

identifikation af fysiske personer. Tjenesteudbydere bruger disse identifikationsdata, til

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 6 af

at matche brugere fra en anden medlemsstat med brugerens juridiske identitet, og til

at genkende de brugere der tidligere har benyttet en tjeneste. I dets nuværende form,

er disse identifikationsdata dog i mange tilfælde ikke tilstrækkelige, og kræver yderli-

gere oplysninger om brugeren gennem specifikke unikke identifikationsprocedurer på

nationalt niveau for at sikre et match med den rette person. Kommissionen forventer

at tilføjelsen af denne unikke og vedvarende entydige identifikator vil gøre identifikati-

onsprocedurer på tværs af grænser væsentligt nemmere.

For at sikre pålideligheden og sikkerheden i de forskellige europæiske digitale ID-teg-

nebøger skal hver digital ID-tegnebog, certificeres og akkrediteres af enten offentlige

eller private myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne. Denne certificering

skal ske i henhold til specifikke krav i forordningen. Endvidere skal den udstedende

medlemsstat ved sikkerhedsbrud på en digital ID-tegnebog, der påvirker pålidelighe-

den af den pågældende digitale ID-tegnebog eller pålideligheden af andre europæiske

digitale ID-tegnebogsordninger, straks suspendere udstedelsen og tilbagekalde gyl-

digheden af den digitale ID-tegnebogsordning, samt informere de øvrige medlemssta-

ter og Kommissionen om dette.

Forslaget giver også mulighed for at anmeldte elektroniske identifikationsordningers

overensstemmelse med sikkerhedskravene i forordningen kan certificeres af offentlige

eller private organer, der er udpeget af medlemsstaterne. Denne certificering kan såle-

des erstatte, eller være et alternativ til et peer-review af en given elektroniske identifi-

kationsordning. Peer review vil dermed ikke være nødvendig for elektroniske identifi-

kationsordninger, der er certificeret og akkrediteret af en udpeget myndighed. I stedet

skal medlemsstaterne underrette Kommissionen med navnene og adresserne på det

offentlige eller private organ, der udfører disse certificeringer, og Kommissionen skal

stille disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne.

Kapitel II, Section 3

–

Grænseoverskridende afhængighed af elektroniske identifikati-

onsmidler

Sektion 3 præsenterer nye bestemmelser, om den grænseoverskridende brug af en

europæisk digital ID-tegnebog der skal sikre, at brugerne kan stole på sikkerheden i

disse digitale ID-tegnebøger, og at brugerne så vidt muligt får adgang via en digital ID-

tegnebog til onlinetjenester leveret af de offentlige myndigheder og private tjenesteud-

bydere, der kræver brug af sikker bruger-autentifikation.

Således hedder det i forordningen, at når medlemsstater kræver en elektronisk identi-

fikation, enten i henhold til national lovgivning eller administrativ praksis, for at få ad-

gang til en onlinetjeneste leveret af en offentlig myndighed, så skal denne myndighed

også acceptere en europæisk digital ID-tegnebog som identifikationsmiddel (såfremt

den er udstedt i overensstemmelse med denne forordning). Ligeledes kræves det af

private modtagerparter, hvor sikker brugerautentifikation kræves, at disse private mod-

tagerparter også skal acceptere brugen af europæisk digital ID-tegnebog som identifi-

kationsmiddel. Dette gælder eksempelvis inden for sektorer såsom transport, energi,

sundhed, bank og finans, sundhed, drikkevand, posttjenester, digital infrastruktur, ud-

dannelse eller telekommunikation.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 7 af

Desuden pålægges Kommissionen at tilskynde og fremme udviklingen af selvregule-

rende adfærdskodekser på EU-niveau for at bidrage til bred tilgængelighed og brug af

eID’er, herunder den europæiske digitale ID-tegnebog.

Disse af selvregulerende ad-

færdskodekser skal fremme et højt optag af eID’er, herunder en europæisk digital ID-

tegnebog, hos de tjenesteudbydere, som er afhængige af tredjeparts elektroniske

identifikationstjenester til brugergodkendelse. Disse af selvregulerende adfærdskodek-

ser bør udvikles inden for 12 måneder efter vedtagelsen af denne forordning. Derud-

over forpligtes Kommissionen til at gennemføre en vurdering af effektiviteten af disse

bestemmelser for tilgængeligheden og anvendeligheden for brugeren af de digitale ID-

tegnebøger efter 18 måneder af deres ikrafttræden. Denne vurdering kan derefter føre

til en revision af bestemmelserne for at sikre opbakning til dem, ved hjælp af delege-

rede retsakter.

I forordningen fremgår det også at gensidig anerkendelse

af anmeldte eID’er stadig er

et gældende krav. Såfremt elektronisk identifikation ved hjælp af et eID kræves for at

få adgang til en offentlig onlinetjeneste i en medlemsstat, så skal eID’er, der er udstedt

i andre medlemsstater, være brugbare i den første medlemsstat til at få adgang til

dennes offentlige onlinetjenester. Sikkerhedsniveauet for eID’et skal svare til, eller er

højere end, det sikkerhedsniveau der kræves af den relevante offentlige myndighed.

Kapitel 3

–

Sektion 1, 2 og 3

–

Sikkerhed, Tilsyn, Tillidstjenester og elektroniske doku-

menter (Artikel 13-28)

Forslaget tilpasser de generelle bestemmelser, der gælder for tillidstjenester, herunder

kvalificerede tillidstjenesteudbydere, for at sikre, at sikkerheden i, og tilsynet med, til-

lidstjenesterne tilpasses det nye indhold i nærværende forordning. Forslaget harmoni-

seres i øvrigt med reglerne for net- og informationssikkerhed i EU (NIS2-direktivet).

Forslaget indeholder nye bestemmelser og krav for kvalificerede tillidstjenesteudbyde-

res udstedelse og verificering af elektronisk attestering af kendetegnstjenester og cer-

tifikater (eksempelvis et kørekort eller studiebevis). Bl.a. er kravet om fysisk tilstede-

værelse som kontrol af identiteten af den person, som det kvalificerede certifikat ud-

stedes til, ikke medtaget i revisionsforslaget. Endvidere er kravene, som alle disse

”elektroniske attester for kendetegn” skal indeholde, specificeret i forslagets Annex V.

Inden for 12 måneder efter forordningens ikrafttræden, skal Kommissionen, ved hjælp

af gennemførelsesretsakter, fastsætte de tekniske minimumspecifikationer, standarder

og procedurer for at blive akkrediteret som tilsynsmyndighed, føre tilsyn med tillidstje-

nesteudbydere, og for at sikre gyldigheden af brugeres identiteter, og kendetegn.

Endelig giver forslaget Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesafgø-

relser (implementing decisions), der vil bevirke at de regler, der gælder for tillidstjene-

ster i EU også skal gælde for tillidstjenester, der er etableret i tredjelande, men som

opererer i EU.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 8 af

Kapitel III - Sektion 4, 5, 6, 7 og 8

–

regler for elektroniske signaturer, segl, tidsstem-

pler, eDelivery og websteds-autentifikationstjenester (Artikel 28-45)

Sektion 4-7 indeholder en række krav og regler for styring på afstand af elektroniske

signaturgenereringsystemer, samt krav og regler for styring på afstand af elektroniske

seglgenereringssystemer. Der henvises dog primært til, at de specifikke krav og regler

til disse tjenester skal specificeres nærmere ved hjælp af gennemførselsretsakter in-

denfor 12 måneder af forordningens ikrafttræden.

Sektion 8 af forordningen fastsætter minimums sikkerheds- og ansvarsforpligtelser for

udbydere af websteds-autentifikationstjenester, der skal give brugerne sikkerhed for,

at det er verificerede enheder, der står bag de hjemmesider og tjenester de benytter.

Brug af websteds-autentifikationstjenester er frivillig. Dog stilles der krav om, at web-

browsere skal sikre understøttelse og interoperabilitet af disse kvalificerede certifikater

til websiteautentifikation. De nærmere specifikationer og krav til webbrowsere og god-

kendelsestjenester skal angives ved en gennemførselsretsakt indenfor 12 måneder af

forordningens ikrafttræden.

Kapitel III, sektion 9

–

elektroniske attesteringer af kendetegn (Artikel 45 a-f)

Elektroniske attesteringer af kendetegn, skal have den samme retlige værdi og være

gyldige i hele Unionen. For at danne rammerne for udveksling af elektronisk atteste-

ring af kendetegnstjenester, indeholder forslaget derfor bestemmelser om den juridi-

ske effekt af elektronisk attestering af kendetegnstjenester og deres anvendelse i defi-

nerede sektorer. Det anføres at en elektronisk attestering af kendetegnstjenester ikke

bør nægtes juridisk virkning med den begrundelse, at den er i elektronisk form. Og der

fastlægges generelle krav for at sikre, at en kvalificeret elektronisk attestering af ken-

detegnstjenester har en lige juridisk gyldighed på tværs af alle medlemsstater.

For at sikre et højt niveau af gennemskuelighed og tillid til kendetegnsattesterne, er

der endvidere fastsat specifikke krav til hvilke data, der skal fremgå af disse attester,

samt bestemmelser om hvordan disse kendetegn skal verificeres mod autentiske kil-

der. Samtidig er der indsat et krav om, at udbydere af kvalificeret elektronisk atteste-

ring af kendetegnstjenester skal sikre, at disse kan integreres i en europæisk digital

ID-tegnebog. Dette skal sikre, at brugere af europæiske digitale ID-tegnebøger kan

drage fordel af tilgængeligheden af elektronisk attestering af kendetegnstjenester og

få sådanne attester udstedt til deres personlige digitale ID-tegnebog. I tilføjelse hertil,

fastsætter forordningen yderligere regler for levering af elektronisk attestering af ken-

detegn, herunder om beskyttelse af personoplysninger.

Kapitel III, Sektion 10 og 11 - Kvalificerede elektroniske arkiveringstjenester og elek-

troniske regnskaber (Artikel 45g

–

52)

Forordningsforslaget omfatter bestemmelser om, at kvalificerede elektronisk arkive-

ringstjenester på EU-niveau kun skal kunne foretages af kvalificerede tillidstjenesteud-

bydere. De nærmere specifikationer vedr. elektronisk arkivering skal angives ved en

gennemførselsretsakt indenfor 12 måneder af forordningens ikrafttræden.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 9 af

Der fastlægges desuden en ramme for tillidstjenester med hensyn til oprettelse og

vedligeholdelse af såkaldte elektroniske regnskaber og kvalificerede elektroniske

regnskaber. Et elektronisk regnskab kombinerer tidsstempling af data og sekventering

af samme data, med vished om hvor dataen stammer fra, hvilket betyder at data lø-

bende afstemmes. Dette skriver Kommissionen minder om e-signering, men med den

ekstra fordel at elektroniske regnskaber muliggør en mere decentraliseret styring, der

er velegnet til samarbejde med flere parter, hvilket vil være tilfældet med en europæ-

isk digital ID-tegnebog.

Kapitel IV

–

Elektroniske dokumenter

Indeholder en bestemmelse om at et elektronisk dokument ikke må nægtes retsvirk-

ning og anerkendelse som bevis under retssager, alene af den grund at det er i elek-

tronisk form.

Kapitel V

–

Delegationer af magt og gennemførselsbestemmelser (Artikel 48)

Der stilles krav om at medlemsstaterne sørger for at der indsamles statistikker om bru-

gen af en europæisk digital ID-tegnebog for at kunne evaluere effekten af den æn-

drede forordning.

Kapitel VI

–

Final Provisions (Artikel 49-51)

De nuværende bestemmelser om revision af eIDAS forordningen, erstattes med et

krav om, at Kommissionen gennemgår og undersøger anvendelsen af denne revide-

rede forordning, med en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet inden for 24 måne-

der efter forordningens ikrafttræden.

Henstilling om en fælles EU-værktøjskasse for en koordineret tilgang til en ramme for

en europæisk digital identitet

Sammen med forslaget om en fælles pålidelig og sikker digital identitet for alle euro-

pæere, har Kommissionen udsendt en henstilling om udarbejdelse af en fælles EU-

værktøjskasse, der skal sikre en koordineret tilgang til arbejdet med at udvikle en eu-

ropæisk digital ID-tegnebog, samt lette gennemførelsen af rammen for en europæisk

digital identitet. Arbejdet med at udarbejde værktøjskassen er i gang sat med delta-

gelse af medlemsstaterne og faciliteret af Kommissionen. Den 24. februar 2022 blev

et første udkast til arkitektur og reference rammeværk offentliggjort af Kommissionen

med opbakning fra medlemsstaterne til åben ekstern høring med henblik på at ind-

samle input fra private aktører og interessenter. Den endelige værktøjskasse er endnu

ikke godkendt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det industri, forskning og energi

(ITRE), med bidrag fra IMCO, JURI og LIBE. Romana Jerković (S&D) er udpeget

som

ordfører.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 10 af

Forslaget blev første gang præsenteret for Europa-Parlamentet d. 17. juni 2021, hvor

forslaget blev modtaget overvejende positivt. Der blev udtrykt bekymringer i forhold til

en del EU-borgeres dårlige eller manglende adgang til internettet, samt udtrykt behov

for fokus på digital inklusion af it-udfordrede borgere, samt behovet for stærk databe-

skyttelse og cybersikkerhed.

I tidligere udtalelse vedrørende Digital Services Act: Forslag til forordning om et indre

marked for Digitale Services (KOM (2020) 825), bemærkede Europa-Parlamentet, at

kun 14 medlemsstater har anmeldt mindst en eID-ordning under eIDAS-forordningen.

Europa-Parlamentet påpegede også, at der finder en unødvendig indsamling af person-

data sted på online platforme ved registrering til deres tjenester, ofte afstedkommet af

single sign-in processer. Europa-Parlamentet fremhævede dertil dataminimeringsprin-

cippet beskrevet i Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679) og anbefalede, at on-

line platforme med dominerende markedspositioner, der understøtter single sign-on tje-

nester, skulle påkræves at understøtte som minimum ét åbent identitetssystem baseret

på et non-proprietært (åbent), decentraliseret og interoperabelt rammeværk.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at regulering på EU-niveau er nødvendig henset til, at kun in-

tervention på EU-niveau kan fastlægge de harmoniserede betingelser, der sikrer bru-

gerkontrol og adgang til grænseoverskridende digitale tjenester og en interoperabili-

tetsramme, der gør det let for onlinetjenester at stole på brugen af sikre digitale identi-

tetsordninger, uanset hvor i EU det er udstedt, eller hvor en borger bor. Herved sikres

effektivitetsgevinster og et højt tillidsniveau i hele EU både i den private og den offent-

lige sektor, afhængigt af behovet for at identificere og godkende brugere med et højt

niveau af sikkerhed. En harmoniseret tilgang er nødvendig for at undgå, at udviklingen

af nye digitale identitetsordninger i medlemsstaterne skaber yderligere fragmentering

udløst af brugen af forskellige nationale ordninger.

Uden regulering på EU niveau vil borgerne fortsat stå over for forhindringer og ikke

være i stand til fuldt ud at udnytte onlinetjenester problemfrit i hele EU og bevare de-

res privatliv. Dette kommer særligt til udtryk inden for specifikke sektorbehov, hvor

identifikation er sensitivt og kræver en høj grad af sikkerhed. En manglende fælles re-

gulering vil derfor hæmme den frie bevægelighed af personer, produkter og tjenester

og samtidig lægge hindringer for markedets naturlige, digitale udvikling. Derudover

vurderer Kommissionen, at dette vil lede til ineffektiv beskyttelse af sikkerheden og af

de grundlæggende

rettigheder samt EU’s værdier i de forskellige medlemsstater.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af det pågældende område bør

ske på EU-niveau, da ensartet regulering er nødvendig for realiseringen af det digitale

indre marked og de fri bevægeligheder. Derfor vurderer regeringen på det forelig-

gende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for en europæisk

digital ID-tegnebog. Historisk er der sket et skift, hvor fokus er skiftet fra levering og

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 11 af

brug af fysiske, ufleksible digitale identiteter til levering og afhængighed af specifikke

kendetegn relateret til disse identiteter.

Udviklingen og anvendelsen af digitale ID-tegnebøger og digitale identiteter er dog un-

derlagt eksisterende lovgivning, der ikke nødvendigvis indeholder specifikke krav til op-

bevaring og anvendelsesmuligheder, men alligevel fastsætter regler om eksempelvis

krav til identificering, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og databeskyttelse.

Disse har direkte indvirkning på udviklingen og anvendelsen af europæiske digitale ID-

tegnebøger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Revisionsforslaget ventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser. Graden af tilpas-

ningsbehovene vil dog afhænge af forordningens endelige udformning.

Økonomiske konsekvenser

Fra dansk side udestår en nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser, herun-

der de statsfinansielle konsekvenser samt de erhvervs- og samfundsøkonomiske, ad-

ministrative og øvrige efterlevelseskonsekvenser. Omfanget af disse skal derfor under-

søges nærmere.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, efter-

som det vil blive obligatorisk for offentlige myndigheder i Danmark at anerkende og ac-

ceptere brugen af europæiske digitale ID-tegnebøger som identifikationsmiddel på lige

fod med NemID/MitID. Der skal dermed bruges væsentlige ressourcer på at udbygge

og udvikle en dansk infrastruktur blandt offentlige myndigheder, der understøtter en eu-

ropæisk digital ID-tegnebog. Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere

et skøn over omfanget af disse statsfinansielle konsekvenser, men de skal undersøges

nærmere i det videre forløb.

Desuden forventes der at være statsfinansielle omkostninger forbundet med udvikling

og standardisering af diverse kendetegnsattester og andre dokumenter, hvis Danmark

skal kunne integrere og overflytte centraliserede data til en decentral og brugerstyret

digital ID-tegnebog. Der vil være behov for standardisering og ensretning af semantik

for kendetegn og dokumenter mv. på tværs af EU for at en ID-tegnebogsordning kan

skabe værdi. Standardisering af dette område vil formentlig medføre behov for ibrugta-

gen af disse standarder hos offentlige institutioner og private aktører, hvilket vil være en

tidskrævende proces med tilpasningsomkostninger til følge.

Ud over implementering og understøttelse af ID-tegnebøger i den offentlige digitale in-

frastruktur, vil forslagets krav om etablering af en national tilsynsmyndighed for eID’er

og en videreudvikling af en tilsynsmyndighed for tillidstjenester kræve ressourcer. Til-

synsfunktionerne kan bygge på eksisterende strukturer, men vil givetvis kræve yderli-

gere teknologisk ekspertise og ressourcer, eftersom bl.a. udbuddet af tillidstjenester kan

forventes at stige som konsekvens af forslaget.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 12 af

Endelig er forslaget uklart med hensyn til, hvorvidt kravet om gensidig anerkendelse af

andre medlemsstaters anmeldte eID’er, vil gælde for alle medlemsstater, eller om det

kun er de medlemsstater, som allerede har implementeret en velfungerende eID-ga-

teway infrastruktur, som vil blive pålagt at fortsætte med gensidig anerkendelse af uden-

landske eID’er. Såfremt medlemsstater der ikke benytter eID’er i deres offentlige tjene-

ster kan undsige sig kravet om gensidig anerkendelse, vil det betyde en uforholdsmæs-

sigt stor økonomisk byrde for højt digitaliserede lande som Danmark, eftersom disse vil

have omkostninger til at understøtte de allerede etablerede eIDAS noder, samtidig med

at et parallelt system med en digital ID tegnebog skal implementeres og driftes. Efter-

hånden som denne uklarhed udredes, skal de statsfinansielle konsekvenser vurderes.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere et skøn over de erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Der skal derfor foretages en nærmere vurdering af de ad-

ministrative konsekvenser i forbindelse med en eventuel senere udmøntning af indhol-

det, herunder især i forhold til forordningens fokus på udbredelse af europæiske digitale

ID-tegnebøger som et fælles europæisk identifikationsmiddel hos offentlige såvel som

private tjenesteudbydere, hvor det er uklart i hvilken grad private tjenesteudbydere bli-

ver påkrævet at acceptere brugen af digitale ID-tegnebøger som nyt identifikationsmid-

del. Dertil forholder det sig uklart, hvorledes brugen af ID-tegnebøgerne vil foregå i prak-

sis, og hvordan systemet vil skulle integreres med eksisterende IT-løsninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser på sigt,

såfremt de nye krav og muligheder for tilsyn og anmeldelse af nationale eID’er er med

til at styrke tilliden samt skabe øget optag og forbedrede muligheder for brug af græn-

seoverskridende tillidstjenester og eID’er. Det vurderes også, at det potentielt kan have

en positiv effekt på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrence-

evne, at borgere får mulighed for at kunne bruge en digital ID-tegnebog til at identificere

sig selv, og dokumentere specifikke kendetegn, til en række anvendelser. Der skal dog

gøres opmærksom på, at øget digitalisering generelt også betyder, at der skal stilles

analoge eller tilpassede digitale løsninger til rådighed for de borgere, der ikke er vant til

eller ikke er i stand til at bruge digitale tjenester.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vil potentielt kunne forbedre beskyttelsesniveauet for bor-

gere, forbrugere og samfundet som helhed som følge af, at forslaget har til hensigt at

skabe et mere data-begrænsende marked for eID ordninger i EU, samt mere strømli-

nede krav for tilsyn og akkreditering af eID’er og tillidstjenester.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 13 af

Såfremt forslaget vedtages, forventes det også at give brugerne et praktisk og sikkert

alternativ til store online platformes logon-tjenester, hvilket vil begrænse delingen og

brugen af data knyttet til identitet i særligt private brugssituationer.

Beskyttelsesniveauet vil dog afhænge af medlemsstaternes kapacitet til at udstede og

udvikle sikre eID'er og digitale ID-tegnebøger til deres borgere, samt hvorvidt brugerne

og virksomhederne benytter sig af de nye muligheder, der tilbydes af private og offent-

lige udbydere for sikker og pålidelig deling af identitetsdata og kendetegn.

8. Høring

Forslaget har været i almindelig høring hos berørte interessenter i specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med høringsfrist d. 11. juni, 2021. Der

er modtaget høringssvar fra ATP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Finans Danmark, Kommunernes Landsforening, Region Hovedstaden og Re-

gion Syddanmark.

Hovedindholdet af høringssvarene fremgår af nedenstående:

Generelle bemærkninger

ATP

forventer, at en unik europæisk digital identitet pr. entitet er forudsætningen for

cross border digitalisering i EU. Det er dog også

ATP’s

vurdering, at der stadigvæk vil

være behov for en kobling af den europæiske digitale identitet med CPR-nr., som an-

vendes som nøgle i eksempelvis

ATP’s

fagsystemer.

ATP

finder det uklart på baggrund af denne høring om der forventes ændringer i CPR-

loven på baggrund af dette initiativ og om der fremadrettet skal være et nyt EU-ID eller

om CPR er tilstrækkelig.

Danske Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker indledningsvist, at

deler Kommis-

sionens ønske om et velfungerende indre marked, herunder arbejdskraftens fri bevæ-

gelighed. En gensidig anerkendelse af digitale identifikationsordninger og en bedre ko-

ordinering mellem de nationale myndigheder er et vigtigt skridt for at opnå dette.

bakker derfor op om EU-Kommissionens tilgang om, at medlemslandene skal

styrke de digitale ordninger, der kan understøtte den fri bevægelighed i det indre mar-

ked. Det være sig både tilgængeligheden og sikkerheden bag ordningerne for, at både

borgere og virksomheder vil benytte sig af disse redskaber.

støtter Kommissionens tilgang om, at der ikke skal ske en harmonisering af de na-

tionale systemer, men blot en koordinering i udviklingen af systemerne, så barrierer på

det indre marked undgås pga. divergerende standarder.

understreger i denne

sammenhæng, at EU-Kommissionens forslag om en European Digital Identity Wallet,

der giver mulighed for at kunne identificere sig på tværs af grænser, kan lette borgere

og virksomheders mulighed for at udnytte det indre markeds fulde potentiale.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 14 af

bemærker, at EU-Kommissionen, i forbindelse med præsentationen af forslaget,

har lagt op til, at fremtidige initiativer om social sikring kan kobles til forordningen. Ek-

sempelvis et eventuelt kommende forslag om et European Social Security Pass.

deler EU-Kommissionens opfattelse af, at det er nødvendigt at sikre transparens for

borgere, virksomheder og nationale myndigheder for at sikre den fri bevægelighed og

en fair konkurrence på det indre marked til gavn for alle.

bemærker afsluttende, at det er vigtigt, at der i forbindelse med gennemførelsen

ikke skabes et administrativt tungt system med rigide regler, der kan hæmme arbejds-

kraftens fri bevægelighed og den europæiske vækst. Samtidigt bør de offentlige udgif-

ter til både etablering af systemerne og omkostningerne ved deres administration

–

både nationalt og i EU-systemet

–

ikke blive for omfattende.

Dansk Erhverv (DE)

er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Det vigtigste for

DE’s

medlemmer er, at virksomheder fortsat kan bruge danske e-ID ordninger som

NemID/MitID som en del af det europæiske e-identifikation over for myndigheder, så

der arbejdes mod en enkel og praktisk brugbar løsning, der favner de eksisterende

ordninger, som nogle medlemslande har udviklet.

DE’s

læsning af forslaget bekræfter, at dette er Kommissionens hensigt, og

er så-

ledes tilfredse med forslagets intention.

Dansk Industri (DI)

mener, at det er fornuftigt med en fælles europæisk målsætning

om, at alle borgere og virksomheder skal kunne identificere sig digitalt i hele unionen.

Både i mødet med offentlige myndigheder, men også i b2b- og b2c-relationer, som vi

kender det i Danmark.

understreger følgende hovedpunkter, som Danmark og regeringen bør holde for

øje, i det videre arbejde med rammerne for gensidig anerkendelse af digitale signatu-

rer på tværs af landende og forslag om e-wallet:

mener, at digitale signaturer skal kunne bruges overfor og mellem både myndighe-

der, virksomheder og borgere, hvis vi vil have et velfungerende og optimalt værdiska-

bende digitalt indre marked.

ser det som afgørende, at det videre arbejde hviler på ryggen af løsninger og infra-

struktur, som visse lande

–

herunder ikke mindst Danmark

–

allerede har i anvendelse

med stor succes.

mener, at Danmark skal arbejde aktivt for, at den danske signaturløsning herunder

ikke mindst erfaringerne herfra bliver en afgørende den af en europæisk infrastruktur

på området.

understreger, at rammeværket skal ikke kun forholde sig til offentligtrettede behov,

men skal også kunne løfte og indeholde relevante digitale løsninger mod det private.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 15 af

foretrækker, at der prioriteres en gensidig anerkendelse af nationale løsninger frem

for en hurtig udbredelse af en fælles infrastruktur.

mener, at enhver udbredelse skal holde udbudsreglerne for øje, og der skal være

transparens og åbenhed om de fremadrettede tiltag.

Finans Danmark (FD)

bakker grundlæggende op om forslaget, idet det tilstræber at

sikre en langt større anvendelse af digitale identiteter på tværs af medlemslandene,

end det er tilfældet i dag. Dette søges blandt andet påvirket ved at inddrage services,

som udbydes af private virksomheder i ordningens omfang. Det er imidlertid en væ-

sentlig forudsætning, at investeringen i udvikling af en europæisk eID ordning står i et

fornuftigt forhold til den forventede udbredelse.

ser det som positivt, at ordningen baserer sig på anvendelse af eksisterende og

kommende nationale eID-ordninger, hvilket sikrer, at de store investeringer, som såvel

det offentlige som finanssektoren allerede har foretaget i forbindelse med udviklingen

af NemID og MitID, ikke har været spildt.

har noteret, at forslaget peger på en positiv business case for anvendelse af eID i

forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, hvilket i særlig grad vil

omfatte on-boarding af kunder (KYC) og løbende revurdering af kundeforhold (ODD).

bemærker, for at kunne understøtte business casen tilstrækkeligt på tværs af EU,

vil det imidlertid være nødvendigt med en fuld harmonisering af de nationale lovgivnin-

ger på området, så der sikres en fælles standard, som er godkendt af både EU- og na-

tionale tilsynsmyndigheder.

I tillæg til

FD’s

generelt positive holdning til forslaget, finder

også anledning til at

rejse nogle bekymringer: bl.a. at der fortsat vil være udfordringer med at sikre udbre-

delsen af en europæisk eID-ordning. Det fremgår således af forslaget, at alle med-

lemsstater får pligt til at tilbyde deres borgere en europæisk digital identitets-wallet,

mens der ikke bliver pligt til, at borgerne skal anvende disse wallets. Dette risikerer at

medføre

–

såfremt borgerne ikke finder nyskabelsen tilstrækkelig attraktiv - at den eu-

ropæiske eID-ordning ikke får den fornødne tilslutning i alle lande til at skabe den for-

ventede økonomiske vækst, styrke det indre marked, gøre livet lettere for borgerne og

skabe det fulde grundlag for effektivisering af såvel offentlige som private virksomhe-

der.

bemærker, at hverken NemID eller den kommende MitID er wallet-ordninger, og

wallet-konceptet er ikke et koncept, som fx danske myndigheder eller private virksom-

heder i dag i udstrakt grad anvender i elektroniske selvbetjenings-ordninger. Kravene

til at MitID kan blive gjort tilgængelig i en europæisk eID-wallet er p.t. ikke kendte. Der

kan derfor være en bekymring for konsekvenserne af at indarbejde wallet-konceptet i

en dansk kontekst, herunder en bekymring for hvilke udviklingsmæssige og økonomi-

ske konsekvenser det vil få for MitID.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 16 af

finder, at det fremstår p.t. ikke klart, hvilke krav det vil pålægge bankerne at skulle

kunne stole på den udstedelsesproces og dokumentation, der ligger til grund for de

identiteter og produkter, der gøres tilgængelig i eID wallets.

bemærker afslutningsvist deres opfattelse af, at tidsplanen for implementeringen af

løsningen (et år efter implementeringen af den ændrede forordning) virker meget am-

bitiøs.

Kommunernes Landsforening (KL)

ser udspillet til forordning som meget ambitiøst

og anviser en omfattende vision for borgeres digitale identitet også en vision, der

række udover, hvordan vi i Danmark hidtil har arbejdet med anvendelse af den natio-

nale E-ID (NemID og MitID).

finder derfor, at det er sandsynligt, at ændringer i stil

med de foreslåede vil have vidtrækkende konsekvenser i et gennem-digitaliseret land

som Danmark, da forordningen tegner nye målsætninger for områder, hvor Danmark

har etableret nationale tjenester og infrastruktur mv. Dermed vil der være store admi-

nistrative og økonomiske konsekvenser for bl.a. kommunerne, hvis forordningen føres

ud i livet. På nuværende tidspunkt (og med så kort frist) er såvel de konkrete og di-

rekte, som de afledte konsekvenser dog udfordrende at belyse og forholde sig til. Me-

get vil afhænge af de konkrete valg, der træffes i forbindelse med en evt. vedtagelse.

opfordrer til, at der i Danmark laves en gennemarbejdet beskrivelse af forventede

eller mulige konsekvenser af forordningsudkastet, så der bliver tydeligt, hvilke dele af

den danske administrative praksis der påvirkes, ligesom det bør belyses, hvordan den

bærende digitale infrastrukturløsninger bliver påvirket. Dette også for, at det skal være

lettere for at indgå i den parallelle proces, der forventes igangsat som følge af Kom-

missionens henstilling om en fælles EU-værktøjskasse for en koordineret tilgang til en

ramme for en europæisk digital identitet. Kommissionen opfordrer her medlemssta-

terne til at udarbejde en fælles værktøjskasse til teknisk implementering og identifika-

tion af fælles standarder - målsætningen er, at det kan gøres til september 2022.

mener på baggrund af det kendte materiale, at tidsplanen for en sådan værktøjs-

kasse må anses for urealistisk.

forventer at følge og deltage i dette kommende ar-

bejde for at bidrage med kommunal erfaring og viden, der kan styrke den samlede

danske indsats.

finder, at det bør overvejes, om implementeringen af digitale identiteter til alle eu-

ropæere medfører et ressourcebehov, der ikke står mål med de forventede effekter.

Det fremgår af impact assesment del 1, at antallet af grænseoverskridende transaktio-

ner med den nuværende eID udgør 62.761 i 2020. Holdes det op mod brugen af Ne-

mID i Danmark, så udgjorde det i runde tal 490 mio. transaktioner i den samme peri-

ode. Indsatsen med at løfte det internationale på eID kan let medføre, at den danske

it-infrastruktur sættes under kraftigt pres.

hæfter sig ved, at der i afsnit 1.5.3 om lessons learned i COM(2021) 281 final an-

føres, at brugerne efterspørger muligheden for at samle en flerhed af identifikations-

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 17 af

løsninger spændende fra nationalt eID, professionelle certifikater, rejsekort og mulig-

vis ligefrem koncertbilletter. Forfølges dette som en ambition for den digitale identitet,

vil det kræve store ændringer ift. såvel NemID, NemLogin, Rejsekortet osv.

har, grundet den korte høringsfrist, ikke haft mulighed for at behandle sagen poli-

tisk, hvorfor der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling.

Region Hovedstaden (RH)

finder, at forslaget er i tråd med det oprindeligt vedtagne

forslag og principper eIDAS-forordningen.

bemærker, at forslaget bygger på, at det skal være 100% frivilligt for den enkelte

EU-borger, om man vil anvende en EU-identitet eller ej, samt at det overholder gæl-

dende medlemsstats-regler om personlige oplysninger og herunder GDPR.

deltager meget gerne i samarbejdet om en fælles EU-identitet, og understreger

vigtigheden af at fastlægge om løsningen overholder alle medlemsstats-regler om per-

sonlige oplysninger samt at de juridiske aspekter omkring identitetstyveri og

–misbrug.

vurderer, at en ”værktøjskasse” til EU-identitet

bør tage udgangspunkt i at nuvæ-

rende eller planlagte medlemsstats-ID-løsninger ikke må undermineres og altid vil

kunne understøttes i en kommende EU-identitetsløsning. Dermed også, at den kom-

mende nationale, danske id-løsning MitID fortsat skal være den primære identitet og

EU-identiteten sekundær.

ønsker derudover at understrege, at der med svarfristen for bemærkninger til her-

værende høring, ikke er givet tid nok til på fornuftig vis at behandle emnet i regionalt

og fællesregionalt regi og ser gerne at der bliver muligt at afgive bemærkninger efter-

følgende.

Region Syddanmark (RS)

oplyser indledningsvist, at de er enige i

RH’s

bidrag til hø-

ringen, og ser bemærkningerne fornuftige i en kontekst imellem nationalt ID og et EU

ID.

supplerer til Region Hs bemærkninger om et nationalt eID og et EU eID, at man

skal være opmærksom på hvorvidt spærring af ét eID, ex et EU eID, skal medføre

spærring af borgerens andet ID, ex MitID.

bemærker, at der er en del detaljer i specifikationerne der ikke er generelt tilgæn-

gelige, specielt vedr. de digitale identifikationsmidler.

mener det vil være en god

ide at opstille krav til de digitale identifikationsmidler, idet udskiftning af eksisterende

systemer vil udgøre en uforudset økonomisk udgift, og en del ressourcer at sikre de

rigtige medarbejdere får nye digitale identifikationsmidler. Offline identifikationsverifi-

kation vil udgøre en udfordring og en speciel situation da denne skal understøttes af

de digitale identifikationsmidler.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 18 af

anbefaler, at der foretages en analyse af, hvordan NIS2 (som vil medføre at alle it-

systemer i sundhedssektoren underlægges NIS) og dette forslag vil påvirke regioner-

nes understøttende infrastruktur. Dette inkluderer, at opstille forslag til passende for-

anstaltninger, der vil sikre en ensartet håndtering.

Specifikke bemærkninger

ATP

fremhæver uklarheder om kriterierne for at få det nye ID.

ATP

fremhæver ift. godkendelse af attributter og dataudvekslingsaftaler at dataattri-

butter skal godkendes på tværs

–

de enkelte lande skal ikke lave nye attributter der

ikke klikker ind i en EU-sammenhæng (som er relevante for ny eID). ATP fremhæver

uklarheder om hvem der skal definere hvad der skal forbi EU.

ATP

fremhæver Annex V: 2(e)

–

hvortil de bemærker, at det bør være tilstrækkeligt

blot at levere gældende data.

ATP

ønsker, med henvisning til ”Annex VI”, hvor der er anført en minimumsliste med

attributter, at gøre opmærksom på, at der også er andre tillidstjenesters attributter,

som stadig er en udfordring. Fx hvis brugere skal handle på vegne af andre personer

eller på vegne af et udenlandsk selskab, er det ikke muligt digitalt at sikre, at brugeren

faktisk er tilknyttet virksomheden.

ATP

henstiller til, at det undersøges om der er med-

lemslande der har informationer om fuldmagter og rettigheder knyttet til en medarbej-

der og mulighed for myndighederne at sikre, at brugere i EU er tilknyttet virksomheden

og at brugeren er autoriseret til at handle på vegne af virksomheden.

bemærker, at præambel 5: nævner, at brug af e-ID kan styrke europæiske virk-

somheders konkurrenceevne. Derfor synes det naturligt, at forslaget skal sigte mod, at

e-ID tjenester bør være omkostningseffektive.

bemærker, at præambel 28: fremhæver visse private aktører (indenfor fx finans,

transport, energi, telekommunikation, undervisning og online platforme), der bør gøre

det muligt for deres kunder/brugere at bruge e-ID. Dette bør ske på en måde, der ikke

påfører de omfattede virksomheder ekstra administrative byrder eller direkte omkost-

ninger.

bemærker, at Artikel 6a(6): fastslår, at brugen af e-ID (European Digital Wallet)

skal være gratis for borgere. Dette bør udvides til også at omfatte virksomheder.

gør opmærksom på, at det skal sikres, at udstedelseskravene for wallets matcher

krav i fx betalingstjenestedirektivet (PSD2) og hvidvaskdirektivet og dermed kan an-

vendes til stærk kundeautentifikation og vurdering af kundeforhold, jf. forslagets præ-

ambel 31.

bemærker, at det nævnes i forslaget til revision af eIDAS forordningen, artikel 1,

stk. 6, at brugen af eID wallets skal udstedes med sikkerhedsniveau ”høj”. Hvordan

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 19 af

hænger det sammen med eIDAS anmeldelsen af MitID, hvor det er udgangspunktet,

at hovedparten af MitID brugerne vil have sikringsniveau ”betydelig”? Såfremt sikker-

hedsniveauet for alle skal løftes til ”høj”, vil det medføre betydelige udgifter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har indtil nu i perioden juli 2021

–

oktober 2022 været afholdt 15 møder i Rådets

arbejdsgruppe for Telekommunikation og Informationssamfundet. Forslaget er generelt

blevet positivt modtaget.

På Telekommunikationsrådets møde den 3. juni 2022 fremlagde det franske formand-

skab en fremskridtsrapport, der gjorde status på et indledende kompromisforslag, der

hovedsageligt afdækkede en række udeståender. Medlemsstaterne gav generel støtte

til forslagets vision og målsætning om bl.a. at øge anvendelsen af digitale identiteter i

EU og på tværs af landegrænser til gavn for Det indre Marked. Det stod dog også

klart, at forslaget krævede yderligere drøftelser om bl.a. konceptet for en digital ID-teg-

nebog, samspillet med nationale løsninger, sikringsniveau samt den unikke og vedva-

rende identifikator (til brug for bl.a. identifikation af en EU-borger i nationale digitale

løsninger).

Det tjekkiske formandskab forventer at kunne nå en generel indstilling på sagen på

Telekommunikationsrådets møde den 6. december 2022. Allerede nu synes der at

være en stor opbakning hertil fra et bredt flertal af medlemsstaterne. Særligt spørgs-

målet om sikringsniveauet for en ID-tegnebog har været genstand for en særskilt drøf-

telse, hvor et bredt flertalt af medlemsstater støtter forslagets målsætning om en digi-

tal ID-tegnebog

på sikringsniveau ”høj”.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at digitali-

sering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og sikker

digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regeringen arbejder for, at den digitale

økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og tryghed, samt en

stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale

rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen anser reguleringen af elektroniske identiteter og tillidstjenester som et vig-

tigt grundlag for den digitale transformation og for en styrkelse af EU's digitale indre

marked. Bl.a. har Covid-19 pandemien understreget vigtigheden af, at borgere og virk-

somheder har de samme muligheder digitalt som analogt. På den baggrund er regerin-

gen enig i at en sikring og udbredelse af digitale identiteter, og interoperabilitet mellem

disse på tværs af grænser vil være til gavn for alle medlemsstater herunder også Dan-

mark.

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter formålet om at give europæiske bor-

gere og virksomheder adgang til at anvende digitale identitetsordninger på tværs af

grænser. Regeringen ser en værdi i, at en digital-ID-tegnebog kan give adgang til of-

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 20 af

fentlige tjenester, som har grænseoverskridende relevans, og hvor der er høj grænse-

overskridende efterspørgsel. Dette vil være til gavn for danske borgere og virksomhe-

der, der får adgang til digitale løsninger i andre EU-lande. Men det er samtidig en stor

udfordring at omkostningerne forbundet med tilpasning af eksisterende velfungerende

systemer til grænseoverskridende brug, ofte er store for meget digitaliserede lande som

Danmark.

Endvidere er regeringen enig i, at det eksisterende eIDAS-rammeværk udgør et solidt

fundament for dette arbejde. Regeringen er dermed enig i Kommissionens vurdering af,

at en revision af den eksisterende eIDAS forordning kan bidrage til både Kommissio-

nens og medlemsstaternes politiske målsætninger om udbredelse af digitale identiteter

i EU.

Samtidig hilser regeringen det velkomment, at de digitale ID-tegnebøger i medlemssta-

terne skal baseres på det eksisterende eIDAS-rammeværk, samt investeringer i an-

meldte eID’er med henblik på at minimere medlemsstaternes omkostninger til udviklin-

gen af en Digital ID-tegnebog.

Først og fremmest er det helt centralt for regeringen, at det ikke bliver obligatorisk at

anvende den europæiske digitale ID-tegnebog til brug i Danmark. Danmark har allerede

en national velfungerende digital offentlig sektor, samt digital infrastruktur bestående af

primært NemID/MitID, Nemlog-in, og Digital Post og det er centralt for regeringen, at

den europæiske digitale ID-tegnebog ikke kommer til at erstatte eller overflødiggøre den

nye generation af den nationale infrastruktur, der er på vej til at blive sat i drift. I forlæn-

gelse heraf vil regeringen arbejde for, at eventuelle tilpasninger af den nationale infra-

struktur til den digitale ID-tegnebog bliver så minimale som muligt, herunder at indrulle-

ring til ID-tegnebogen kan ske uden fysisk fremmøde og at der fastlægges online pro-

cedure for, at eID’er udstedt på sikringsniveau ”betydelig” kan opgraderes til ”høj”. Det

er i den sammenhæng centralt for regeringen at afklare, hvordan en digital ID-tegnebog

skal spille sammen med den nationale digitale infrastruktur og hvilke såvel statslige som

erhvervsøkonomiske omkostninger, der er forbundet hermed.

Endvidere er det et væsentligt opmærksomhedspunkt, at det vil blive obligatorisk for

danske myndigheder at understøtte brugen af den europæiske digital ID-tegnebog, hvil-

ket kan resultere i meromkostninger for myndigheder. Regeringen vil derfor arbejde for,

at forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle omkostninger for-

bundet med tilpasningen af offentlige digitale tjenester samt at offentlige myndigheders

anvendelse af den fælles digitale ID-tegnebog alene gøres obligatorisk for tjenester,

som har klar grænseoverskridende relevans. Regeringen mener i den sammenhæng,

at fremtidsperspektiverne for den digitale ID-tegnebog skal undersøges nærmere, her-

under hvilke anvendelsesmuligheder og hvilken nytteværdi den kan få for danske bor-

gere og virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende digitale aktiviteter i frem-

tiden. Regeringen mener derfor, at man bør fastlægge et passende niveau for, hvilke

digitale nøgleservices der skal stilles til rådighed på tværs af grænserne, fx ved at der i

forbindelse Kommissionens forslag om afgørelse til etablering af 2030 programmet for

”Vejen mod det digitale årti” ((2021) 574) igangsættes en analyse og præcisering af,

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 21 af

hvilke centrale offentlige tjenester, der reelt er relevante at gøre tilgængelige på tværs

af medlemslandene.

Set i lyset af de eksisterende og velfungerende danske løsninger finder regeringen det

vigtigt, at Danmarks mange erfaringer og opnåede kompetencer fra arbejdet med gen-

sidig anerkendelse af eID og udvikling af en eID-gateway til brug herfor, de danske eID-

løsninger NemID og det kommende MitID samt udviklingen af danske app-løsninger

som det digitale kørekort og sundhedskort og coronapasset bringes i spil i arbejdet med

at udvikle en digital ID-tegnebog. Regeringen vil derfor arbejde for, at de danske løs-

ninger kan fungere som pejlemærker i udviklingen af de fælles standarder, retningslinjer

og løsninger, der skal udvikles i fællesskab på tværs af EU i forbindelse med forslaget,

herunder det videre arbejde med en digital ID-tegnebog-ordning.

Regeringen ser muligheder i, at en ordning med en digital ID-tegnebog muliggør det, og

eventuelt kan gøre det mindre omkostningsfyldt for medlemsstaterne at leve op til krav

om at give grænseoverskridende adgang til onlinetjenester i EU. Dette skal dog under-

søges nærmere. Regeringen mener, at der er betydelig inkonsistens mellem de lov-

mæssige krav og politiske mål på interoperabilitets-området, herunder særligt at der er

brug for et bedre samspil mellem forslaget om eIDAS-revisionen og anden EU-lovgiv-

ning, især forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles

digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløs-

ningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr 1024/2012 (SDG-forordningen).

Den reviderede eIDAS-forordning skal indeholde forslag til eller adressere udfordrin-

gerne ved SDG-forordningens krav om automatisk udveksling af dokumentation. Bedre

samspil mellem disse forordninger vil mindske risikoen for, at der gennemføres store

investeringer til implementering og udvikling af ordninger, som ikke komplimenterer hin-

anden.

På den baggrund vil regeringen aktivt arbejde for, at implementeringsfrister og anven-

delsesområdet for nærværende forordning afstemmes nøje med implementeringen af

anden kommende og eksisterende EU-lovgivning og EU-strategier, herunder særligt

SDG-forordningen, på en koordineret og sammenhængende måde for at sikre en om-

kostningseffektiv og nationalt tilpasset implementering som led i de nationale kørepla-

ner frem mod 2030. I den sammenhæng skal det bemærkes, at muligheden for at op-

bevare og udveksle dokumenter og kendetegnsoplysninger gennem en digital ID-teg-

nebog er en ny teknologisk tilgang med potentiale for at skabe nemmere og billigere

systemordninger til grænseoverskridende brug af digitale identiteter, end der i øjeblikket

arbejdes på.

Regeringen ser gode perspektiver i en øget anvendelse af digitale identiteter på det

digitale indre marked herunder også for private virksomheder. Det er dog væsentligt, at

den private sektors anvendelse af en digital-ID-tegnebog som udgangspunkt sker på

frivillig basis, og der findes en god forretningsmodel, der både er attraktiv i forhold til

udbredelse af den private brug, og at det gøres let og brugervenligt for private virksom-

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 22 af

heder at anvende. Det er vigtigt for regeringen, at eventuelle krav til obligatorisk anven-

delse af en digital-ID-tegnebog af virksomheder skal være berettigede, proportionelle

og ikke pålægge unødige byrder eller omkostninger.

Regeringen kan støtte Kommissionens målsætning om, at skabe bedre rammer for per-

sondatabeskyttelse og grænseoverskridende brug af eID'er. Det er derfor meget vigtigt

for regeringen at en digital ID-tegnebog udvikles med et stort fokus på datasikkerhed,

hvor der tages de nødvendige forbehold og foranstaltninger til at sikre mod nedbrud og

sikkerhedsbrud, og at GDPR-krav ikke tilsidesættes med nærværende regulering. Der-

udover vil regeringen arbejde for, at der skal indføres værn mod, at borgeren under

falske forudsætninger kan foranlediges til at give en myndighed eller privat aktør adgang

til flere data end nødvendigt. Derudover, er det en central prioritet for regeringen at

undgå mulig svindel og identitetstyveri, og derfor understreger regeringen, at der er be-

hov for klare processer for upload, sikring og fejlfinding, ift. dokumentation og validering

af den fysiske identitet i forbindelse med en digital ID-tegnebog.

Regeringen anser det som et positivt tiltag, at det gøres muligt for medlemsstaterne at

anvende certificering og konformitetsvurderinger til at anmelde et nationalt eID, fremfor

at være afhængig af peer reviews for at blive anerkendt under eIDAS. Regeringen me-

ner, at dette vil gøre anmeldelsen af eID’er mere smidig og effektiv. Det er dog meget

vigtigt for regeringen, at disse certificeringer ikke indfører unødvendigt rigide krav, der

kan medføre betydelige meromkostninger. Regeringen vil derfor arbejde for, at anmel-

delsen af allerede udviklede ordninger såsom MitID bliver så smidig og med så minimale

omkostninger som muligt.

Regeringen ser meget positivt på det nye krav om at indføre en unik og vedvarende

entydig identifikator i minimumsdatasættet og mener, at dette vil udgøre et forbedret

grundlag for etablering af systemer og procedurer til sikkert match af brugere og identi-

teter på tværs af grænser. I kraft af CPR-registeret og den eksisterende CPR-UUID i de

nationale eID-ordninger vil dette krav allerede være opfyldt af Danmark, og regeringen

opfordrer derfor til, at andre medlemsstater også påkræves at indføre en sådan unik

identifikator for deres borgere. Det noteres dog, at der ikke i forslaget er et egentligt krav

om en funktionalitet til at sammenstille identiteter (identity matching) i de enkelte lande,

hvilket der formentlig vil være behov for.

Regeringen finder det meget væsentligt, at udstedelse af kvalificerede certifikater kan

ske på sikringsniveau ”betydelig”, evt. med supplerende procedure, således at MitID

autentifikationer kan anvendes til registrering og udstedelse af kvalificerede certifikater.

Regeringen anser det som positivt, at revisionen af eIDAS-forordningen sammentæn-

kes med den samtidige revision af NIS-direktivet (NIS2), hvor udbydere af tillidstjenester

vil underlægges krav om risikostyring og rapporteringsforpligtelser i forhold til enhver

sikkerhedshændelse, der har en væsentlig indvirkning på leveringen af deres tjenester.

Øvrige potentielle positive konsekvenser af forslaget er, at Kommissionen har fremhæ-

vet en kobling mellem det nærværende forslag og idéen om et fremtidigt initiativ om et

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 23 af

socialsikrings-pas. Regeringen ser positivt på muligheden for, at et sådant forslag kan

bidrage til at forbedre kontrollen med identiteten af arbejdstagere og deres tilknytning til

en social sikringsordning i et medlemsland og dermed bidrage til at skabe en mere fair

bevægelighed. Regeringen ser ligeledes positivt på, at forslagets harmonisering af

eID’er, potentielt vil gøre det lettere for gældsskyldnere bosiddende i udlandet at leve

op til deres forpligtelse med at holde sig orienteret om breve sendt fra eksempelvis

Gældsstyrelsen.

Det er et centralt opmærksomhedspunkt for regeringen, at der er et større antal artik-

ler i revisionsforslaget, der lægger op til, at de konkrete specifikationer, standarder og

krav, først udspecificeres med gennemførselsretsakter i løbet af 6 eller 12 måneder,

fra forordningens ikrafttræden. Som udgangspunktet har regeringen forståelse for

Kommissionens brug af gennemførselsretsakter for at sikre harmoniserede ordninger,

men regeringen ser det som essentielt, at medlemsstaterne i størst muligt omfang ind-

drages til udarbejdelse af konkrete specifikationer, og at vedtagelse af gennemførel-

sesretsakter og efterfølgende væsentlige ændringer til vedligehold og forbedringsfor-

slag til digital-ID-tegnebogsordningen vedtages gennem undersøgelsesproceduren

(komitologiprocedure).

Derudover er det væsentligt for regeringen, at indholdet af disse gennemførselsretsak-

ter og guidelines bliver så konkret som muligt for at skabe forudsigelighed for udby-

dere af eID’er og tillidstjenester. Fokus bør være

på veldefinerede principper som

både kan understøtte forslagets faste ramme, men samtidig sikre en høj grad af fleksi-

bilitet inden for denne. Dette mener regeringen opnås bedst ved, så tidligt som muligt,

at uddybe og angive mere præcise anvisninger for indholdet af disse gennemførsels-

retsakter.

Endelig bemærkes det, at forslagets implementeringsfrister er yderst ambitiøse. Rege-

ringen vil arbejde for, at tidsfristerne giver mulighed for en realistisk og vellykket imple-

mentering af forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 1. oktober 2020 orienteret om det kommende for-

slag til revision af forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester ved orien-

teringsnotat.

Forslaget har være forelagt Folketingets Europaudvalg på møde den 8. juli 2021 og

den 2. december 2021 samt den 17. maj 2022 til orientering.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. juli 2021.

kom (2021) 0281 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

Side 24 af