Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
KOM (2021) 0281 Bilag 2
Offentligt
Samlenotat
Forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere
KOM(2021) 281 Final
26. oktober 2022
1. Resumé
Det forventes, at forslag til forordning om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere
(KOM(2021( 281 Final) vil være på dagsordenen til rådsmøde (telekommunikation) den 6. de-
cember 2022 til generel indstilling.
Kommissionen har den 3. juni 2021 fremsat forslag til forordning om en pålidelig og sikker digi-
tal identitet til alle europæere (KOM(2021) 281 Final). Forslaget vedtages af Rådet med kvali-
ficeret flertal. Danmark forventer at kunne stemme ja til forslaget.
Forslaget indebærer en væsentlig udvidelse af forordning om elektronisk identifikation og tillids-
tjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (EU) Nr. 910/2014 af
23. juli 2014 (eIDAS-forordningen),
særligt for at imødekomme nye behov for eID’er på det
indre marked ved at gøre det obligatorisk for alle medlemsstater at anmelde mindst én elektro-
nisk identitetsordning og påbyde medlemsstaterne at udstede en digital ID-tegnebogsordning (wal-
let) til at give borgerne kontrol over deres online identitet og data, og muliggøre adgang til offent-
lige, private og grænseoverskridende digitale tjenester. Dertil foreslås en harmoniseret tilgang til
sikkerhed for borgere og online-tjenesteudbydere og tilsyn, samt accept af kvalificerede tillidstjene-
steudbydere i EU og lige leveringsbetingelser.
Både de statslige og samfundsøkonomiske omkostninger forventes at være betydelige, men er
endnu ikke estimeret. Forholdet mellem forslaget og eksisterende dansk lov vil ligeledes skulle
undersøges nærmere.
Regeringen ser overordnet positivt på forslaget, og hilser introduktionen af en digital ID-tegnebog
og krav om at tilbyde et anmeldt eID velkommen, om end regeringen er forbeholden over for den
konkrete udmøntning og implementering og de medførende omkostninger.
Regeringen ser gode perspektiver i en øget anvendelse af digitale identiteter på det indre marked
herunder af private virksomheder. Det er dog væsentligt, at den private sektors anvendelse af en
digital-ID-tegnebog som udgangspunkt sker på frivillig basis, og at det gøres let og brugervenligt
for virksomhederne at anvende.
Regeringen mener også, at der skal sikres bedre konsistens mellem de lovmæssige krav og politi-
ske mål på interoperabilitets-området, herunder særligt at der er brug for et bedre samspil mellem
forslaget og Single Digital Gateway-forordningen ((EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018). Den
reviderede eIDAS-forordning
bør adressere SDG’s udfordringer for at kunne muliggøre imple-
menteringen af SDG-forordningens krav om automatisk udveksling af dokumentation for at