Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
KOM (2022) 0452 Bilag 1
Offentligt
2635905_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPSMK
Sagsnr.: 2211041
Dok. nr.: 2393885
Dato: 26-10-2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det
Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's reaktion på covid-
19: forberedelse til efteråret og vinteren 2023, KOM(2022) 452
endelig
NYT NOTAT
1. Resumé
Kommissionen har den 2. september 2022 udsendt en meddelelse, der præsenterer
Kommissionens tilgang til håndtering af COVID-19 pandemien i efteråret og vinteren
2022/2023. Meddelelsen følger op på en tidligere meddelelse fra Kommissionen af
den 27. april 2022 om håndteringen af COVID-19-pandemien hen over sommeren. I
meddelelsen opfordrer Kommissionen opfordrer medlemslandene til fortsat at
koordinere beredskabsindsatser, udarbejde strategier og tiltag for at kunne håndtere
en ny bølge af COVID-19.
I meddelelsen fremhæver Kommissionen følgende områder som vigtige for
håndteringen af COVID-19 hen over efteråret og vinteren: vaccinestrategier,
overvågning af luftvejsvira, ikke-farmaceutiske indgreb, genåbning af skoler, styrke
sundhedsvæsnet, brugen af COVID-19-terapi, kliniske forsøg, håndtering af post-
COVID-forhold, transport, mobilitet og rejse samt den globale dimension.
Hvis medlemslandene fremsætter nationale strategier for håndteringen af COVID-19
henover efteråret og vinteren, forventes det at have positive konsekvenser for
epidemihåndteringen generelt i Europa.
Regeringen stiller sig generelt positivt over for meddelelsen, og det bemærkes
desuden at Danmark allerede har en strategi for håndteringen af COVID-19 frem til
foråret 2023. Flere af de initiativer, som Kommissionen fremsætter i meddelelsen og
opfordrer medlemslandene til, indgår også som led i den danske strategi, herunder at
have en robust strategi for vacciner, overvågning af sygdomsudvikling og brugen af
COVID-19-behandlingsformer. Der er i overensstemmelse med opfordringen fra
Kommissionen udarbejdet offentlige vaccinationsprogrammer for bl.a. COVID-19- og
influenzavacciner, som tilbydes vederlagsfrit til udvalgte grupper.
Kommissionen opfordrer bl.a. til at opsætte forbedrede ventilationssystemer i
skolerne, hvilket dog ikke er en del af den danske strategi. Herudover opfordrer
Kommissionen til at fremme vaccination af elever i skolerne, hvilket ikke er en del af
den danske strategi, da børn og unge kun meget sjældent bliver alvorligt syge af
COVID-19 med Omikron-varianten.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 27. april 2022 en meddelelse om håndteringen af
COVID-19-pandemien hen over sommeren. Strategien var her at gå fra et
 kom (2022) 0452 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse fra Kommissionen om EU's reaktion på covid-19: forberedelse til efteråret og vinteren 2023
2635905_0002.png
akutberedskab til en mere bæredygtig håndtering. Kommissionen lagde i den
forbindelse op til, at det fælleseuropæiske mål burde være at beskytte
folkesundheden og samtidig holde samfundet og økonomien åbent og
modstandsdygtigt.
Nu følger Kommissionen op på sin tidligere strategi for håndteringen med en
meddelelse, om hvordan Kommissionen ser COVID-19 håndteret i efteråret 2022 og
vinteren 2023. På baggrund af erfaringen fra de seneste 2 år forventer
Kommissionen, at smitten med COVID-19 vil stige yderligere over vinteren bl.a. som
følge af det koldere vejr, der vil betyde, at folk i stigende grad vil holde
arrangementer indendørs.
3. Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er at fremhæve, at erfaringerne fra de seneste 2 år med
COVID-19 har vist, at Europa kan forvente en ny bølge af COVID-19-smitte i efteråret
2022 og vinteren 2023, bl.a. henset til koldere vejr. Kommissionen fremhæver, at det
kan udfordre de allerede overbebyrdede sundhedssystemer i medlemslandene,
hvorfor Kommissionen opfordrer medlemslandene til at udarbejde nationale
strategier og have de nødvendige tiltag klar til at håndtere en ny COVID-19-bølge.
Herudover opfordrer Kommissionen til fortsat koordination af beredskabsindsatserne
på tværs af EU, herunder i forbindelse med udrulningen af vaccineprogrammerne.
Vaccinestrategier
Medlemslandene vil i de kommende måneder få adgang til nye og tilpassede COVID-
19 vacciner. For at undgå store forskelle på tværs af EU og sikre tydelig
kommunikation til offentligheden, opfordrer Kommissionen til at nationale
vaccinestrategier er koordinerede således, at de stemmer overens med hinanden.
Overordnede målsætninger
Kommissionen opfordrer medlemslandene til at fortsætte nationale vaccinestrategier
med brug af nuværende tilgængelige vacciner til at nedsætte hospitalsindlæggelser,
alvorlig sygdom samt dødsfald. I meddelelsen anbefales det at vaccinetilslutningen
øges og der opfordres til at opretholde tilstrækkelig vaccinekapacitet ved enten at
genåbne vaccinecentre eller benytte andre ressourcer såsom praktiserende læger.
Kommissionen lægger vægt på, at medlemslandene prioriterer administrationen af
en supplerende booster-dosis for specifikke befolkningsgrupper, herunder folk over
60 år samt mennesker i risiko for alvorlig sygdom. Sundhedspersonale bør også
overvejes ift. en supplerende booster-dosis. Kommissionen anbefaler også, at
kombinere COVID-19- og influenza-vaccinekampagner, hvor det er muligt, med et
særligt fokus på udsatte befolkningsgrupper og relevante aldersgrupper.
Mulige tiltag når nye og tilpassede COVID-19 vacciner er tilgængelige
Kommissionen anbefaler, at medlemslandene udvikler nationale vaccineprogrammer,
der informerer om hvilke vacciner, der skal bruges til hvilke befolkningsgrupper.
Dette vil afhænge af faktorer som karakteristika af de nye og tilpassede vacciner, den
epidemiologiske situation samt den mulige fremkomst af nye varianter. Det anbefales
at identificere hvilke befolkningsgrupper, der prioriteres til de tilpassede vacciner,
samt at sikre, at der er nødvendig kapacitet til at administrere de nye og tilpassede
vacciner, når de er modtaget, således at vaccinekampagner kan påbegyndes med det
samme. Når udrulningen af de nye og tilpassede vacciner er påbegyndt, bør
medlemslandene føre tilsyn med effektiviteten og sikkerheden af disse vacciner.
Side 2
 kom (2022) 0452 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse fra Kommissionen om EU's reaktion på covid-19: forberedelse til efteråret og vinteren 2023
2635905_0003.png
Kommunikationsstrategier for vaccination i efteråret og vinteren
Kommissionen anbefaler, at medlemslandene anvender effektive
kommunikationsinitiativer og -strategier for at fremme tilslutningen til vacciner og de
supplerende vaccinedoser, herunder proaktiv kommunikation om nye og tilpassede
vacciner, når disse er tilgængelige. Dette kan bl.a. ske ved at adressere spørgsmål og
bekymringer, forklare det videnskabelige grundlag for vaccineanbefalingerne samt at
modarbejde misinformation i medier og på sociale medier. Endeligt peges også på
vigtigheden af at adressere den mere politiske anvendelse af misinformation om
vacciner i forbindelse med kanaler, hvor der er udbredt misinformation, f.eks. kriser
som Ruslands militære aggression mod Ukraine.
Overvågning af luftvejsvira
Kommissionen påpeger, at der er et akut behov for at udvikle og fastholde
befolkningsbaserede integrerede overvågningssystemer til sygdomme såsom
influenza, COVID-19 samt andre luftvejsvira. Data fra sådan et system vil muliggøre at
medlemslandene kan overvåge udbredelsen og intensiteten af luftvejsvira i udbrud
samt opdage udbrud af nye varianter. Dette bør ske gennem sentinelovervågning,
som også tidligere er benyttet til overvågning af luftvejsvira og indebærer at i stedet
for at hele befolkningen testes, så tages der prøver fra specifikke steder
(praktiserende læger eller hospitaler) spredt ud over landet. Kommissionen anbefaler
derfor, at medlemslandene øger sentinelovervågningen og sikrer, at den er
geografisk og demografisk repræsentativ for deres befolkning samt øger antallet af
tests, der udføres disse steder.
Under COVID-19 pandemien har spildevandsovervågning virket som et supplerende
værktøj til at indsamle informationer om store befolkningsgrupper. Medlemslandene
opfordres til at fortsætte deres indsats med systematisk at overvåge SARS-CoV-2 via
spildevandsovervågning.
Ikke-farmaceutiske indgreb
Kommissionen fortæller, at ikke-farmaceutiske indgreb har været vigtige ift. at
begrænse spredningen af COVID-19, beskytte sårbare grupper og reducere presset på
sundhedsvæsnet. Disse indgreb omfatter bl.a. brugen af mundbind samt forsamlings-
forbud. Kommissionen forudser at disse indgreb kan blive nødvendige at genindføre i
de kommende måneder.
Kommissionen opstiller følgende indikatorer til overvejelse inden ikke-farmaceutiske
indgreb genindføres:
1) hyppigheden af alvorlig, akut vejrtrækningsbesvær som følge af COVID-19
eller influenza og dødelighed som følge af COVID-19 eller influenza opdelt i
alder,
2) antallet af indlæggelser på hospitaler og intensivafdelinger relateret til
COVID-19 eller influenza opdelt i alder,
3) indikatorer om intensitet i kombination med data om sundhedsvæsnets
kapacitet og udførelsesevner for at bedømme epidemiens påvirkning,
4) data fra forrige år vil hjælpe med at bestemme medlemslandenes
tærskelværdien for epidemisk intensitet.
I meddelelsen fremgår det, at brugen af mundbind i offentlig transport kan være den
første mulighed for at begrænse smitten. Kommissionen opfordrer medlemslandene
til at benytte FFP2 mundbind i bestemte situationer, da disse har en højere grad af
beskyttelse end medicinske mundbind. Af andre effektive ikke-farmaceutiske indgreb
Side 3
 kom (2022) 0452 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse fra Kommissionen om EU's reaktion på covid-19: forberedelse til efteråret og vinteren 2023
2635905_0004.png
nævnes tilstrækkelig ventilation indendørs, arbejde hjemmefra eller
forsamlingsforbud.
Genåbning af skoler
Kommissionen fremhæver en række tiltag i forbindelse med genåbning af skolerne.
Disse inkluderer at fremme vaccination af elever og personale mod COVID-19,
opfordre til god hygiejne, opsætte forbedrede ventilationssystemer og udsende
påmindelser om at blive hjemme ved sygdom. Ved indførelsen af tiltage på skolerne,
bør elevernes alder tages i betragtning samt behovet for et optimalt læringsmiljø.
Styrke sundhedsvæsnet
Kommissionen oplyser, at flere medlemslande oplever problemer med at fastholde
og ansætte nyt sundhedspersonale med de nødvendige kompetencer. Dette kan
resultere i manglende kapacitet i vinterhalvåret 2022, hvis finansiering og antallet af
ansatte ikke øges. Kommissionen forudser, at andre luftvejrsvira, som f.eks. influenza,
vil lægge ekstra pres på sundhedsvæsnet. Det fremgår i meddelelsen at
sundhedsvæsnets beredskab bør forbedres ifm. udbrud af smitsomme sygdomme og
at medlemslandene bør styrke tiltagene for at sikre et godt mentalt helbred blandt
ansatte i sundhedsvæsnet samt den samlede befolkning.
Brugen af COVID-19-behandlingsmetoder
Meddelelsen nævner
EU’s strategi for
COVID-19-behandlingsmetoder, som har til
formål at bygge en bred portefølje af sikker og effektiv behandling, og især antivirale
og antivirale monoklonale antistoffer, fremhæves i forhold til behandlingen af COVID-
19 patienter. Kommissionen vil fortsætte dette arbejde i samarbejde med
medlemslandene, herunder ift. fælles indkøb.
Kliniske forsøg
Kommissionen oplyser, at evalueringen og tilsynet med kliniske forsøg blandt
medlemslandene er blevet harmoniseret via informationssystemet for kliniske forsøg
(CTIS), hvilket har medført en forøget effektivitet generelt. En ny forordning om
kliniske forsøg med lægemidler har derudover fundet anvendelse i januar 2022, som
sammen med CTIS vil forbedre informationsdelingen og kollektive
beslutningsprocesser samt effektivisere, fremskynde og øge gennemsigtigheden for
multinationale kliniske forsøg og for mulige nye COVID-19 vacciner.
Håndtering af post-COVID-forhold
Meddelelsen henviser til undersøgelser, der indikerer at 1 ud af 8 personer, der bliver
raske efter COVID-19, vil opleve invaliderende symptomer, der varer længere tid end
forventet og som påvirker livskvaliteten. Denne nye gruppe af patienter vil kræve
behandling fra flere forskellige medicinske specialiseringer. Kommissionen forventer,
at det vil lægge ekstra pres på det europæiske sundhedsvæsen samtidig med en
forværring af det store efterslæb af ikke-COVID relaterede arbejde, der er ophobet
gennem pandemien. Dette understreger ifølge Kommissionen behovet for at fremme
undersøgelser, der har til formål at forstå det biologiske grundlag af post-COVID-
forhold, hvilket kan medføre en bedre evne til at identificere behandlingsformer og
udføre kliniske forsøg til fordel for denne patientgruppe.
Medlemslandene opfordres til at samarbejde om at samle den opdateret evidens om
post-COVID-forhold og til at øge uddannelsen af sundhedspersonale i at genkende og
håndtere post-COVID-forhold.
Transport, mobilitet, rejse
Side 4
 kom (2022) 0452 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse fra Kommissionen om EU's reaktion på covid-19: forberedelse til efteråret og vinteren 2023
2635905_0005.png
Kommissionen understreger vigtigheden af at fortsætte bestræbelserne for at
muliggøre den frie bevægelighed af både mennesker og varer i EU så længe
pandemien tillader. Ved udfordringer der påvirker transportsektoren og forstyrrer
forsyningskæderne, bør Kommissionen og medlemslandene anvende de allerede
etablerede værktøjer, herunder
Green Lanes,
samt beredskabsplanen for transport
og hensigtsmæssige sundhedsprotokoller.
Af meddelelsen fremgår det også, at rejserestriktioner kun bør indføres eller
genindføres, hvor de er nødvendige og proportionelle. Kommissionen påpeger, at
medlemslandene bør gøre deres bedste for at sikre, at alle passagerer er
velinformerede om mulige restriktioner, som de kan møde ved indrejse i et EU/EEA-
medlemsland. Ved genindførsel af rejserestriktioner, kan medlemslandene benytte
sig af EU's digitale covidcertifikat (EUDCC), der er blevet forlænget til juni 2023.
Kommissionen bemærker, at personer med et gyldigt EUDCC som udgangspunkt ikke
bør underlægges rejserestriktioner. Hvis brugen af
EU’s digitale covidcertifikat
genindføres, fremhæver Kommissionen, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig test- og
vaccinekapacitet så alle borgere har mulighed for at opnå et gyldigt certifikat.
Det fremgår af meddelelsen, at den eksisterende procedure for nødbremsen fortsat
vil være et værktøj til at sikre en koordineret tilgang til medlemslandene kan reagere
på nye bekymrende virusvarianter.
Den globale dimension
Kommissionen understreger i meddelelsen, hvor vigtig globale indsatser har været
for at kontrollere og standse COVID-19. EU er fortsat den største bidragsyder af
COVID-19 vacciner globalt og bestræber sig fortsat på at eksportere vacciner i de
kommende måneder, hvis behovet er til stede. Den nuværende situation er dog
præget af, at adgangen til vacciner er større end efterspørgslen i nogle lande.
Herudover anbefaler Kommissionen at udbygge kapaciteten i lokale
sundhedssystemer for at sikre optaget af vacciner. Derfor støtter Kommissionen
styrkelsen af nationale sundhedssystemer i Afrika, bl.a. gennem en One Health
tilgang og digitalisering.
Kommissionen nævner også kampen mod vaccineskepsis og mis- og desinformation,
hvilket kræver en reaktion. Den europæiske udenrigstjeneste har i tæt samarbejde
med Kommissionen og medlemslandene udviklet sin værktøjskasse til håndtering af
udenlandsk informationsmanipulation.
Afsluttende fremhæves det, at det er vigtigt at handle på den viden, der er opnået
under COVID-19 og styrke arkitekturen af det globale sundhedssystem. Dette bør ske
med et styrket WHO i centrum. Derudover er det EU's ambition at være en drivkraft i
forhandlingerne om en ny, juridisk bindende, international aftale om
pandemiforebyggelse-, beredskab- og reaktion.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen berører ikke gældende dansk ret.
Side 5
 kom (2022) 0452 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse fra Kommissionen om EU's reaktion på covid-19: forberedelse til efteråret og vinteren 2023
7. Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.
Hvis medlemslandene fremsætter nationale strategier for håndteringen af COVID-19
henover efteråret og vinteren forventes det at have positive konsekvenser for
epidemihåndteringen generelt i Europa.
8. Høring
Meddelelsen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være generel opbakning blandt de øvrige medlemslande til
initiativerne i meddelelsen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig generelt positivt overfor meddelelsen, som har fokus på at
opfordre alle medlemslandene til at have en strategi og konkrete redskaber klar til
håndteringen af en forventet ny bølge af COVID-19 i efteråret og den kommende
vinter.
Danmark har da også allerede den 22. juni 2022 fremlagt en strategi for håndteringen
af COVID-19 frem til foråret 2023, og en lang række af de anbefalinger, som
Kommissionen fremhæver i sin meddelelse, indgår også i den danske strategi. Det
gælder først og fremmest anbefalingen om at have en robust strategi med særlig
fokus på vacciner og overvågning af sygdomsudviklingen, samt i forhold til brug af
COVID-19-behandlingsformer, hvor nye antivirale lægemidler indgår i behandlingen
af ældre og sårbare. Herudover er regeringen enig i Kommissionens opfordring til kun
at indføre eller genindføre rejserestriktioner, hvor de er nødvendige og
proportionelle.
Danmark har også offentlige vaccinationsprogrammer med tilbud om samlet
vaccination mod bl.a. COVID-19 og influenza. Vaccination mod de to smitsomme
sygdomme tilbydes vederlagsfrit til personer over hhv. 50 og 65 år samt til
risikogrupper. Tilsvarende er vaccinationsprogrammet kommunikeret både bredt og
målrettet ud i befolkningen og er p.t under udrulning med anvendelse af de til enhver
tid mest effektive, tilgængelige vacciner.
I meddelelsen lægges der op til at fremme vaccinationen af elever og personale ifm.
genåbning af skoler. Siden den 1. juli 2022 tilbydes børn og unge under 18 år som
udgangspunkt ikke længere at få 1. stik, og den samme gruppe tilbydes pr. 1.
september 2022 heller ikke længere at få 2. stik, da børn og unge kun meget sjældent
bliver alvorligt syge af COVID-19 med omikron-varianten. I den danske strategi
opfordres der ikke til udskiftning af indendørs ventilation af hensyn til udgifter m.m.,
men Sundhedsstyrelsen har bl.a. i deres vejledning
Forebyggelse af smittespredning
af covid-19
anbefalinger om luftskifte ved ventilation og/eller udluftning med henblik
på at forebygge smittespredning i perioder med høj forekomst af covid-19 og andre
smitsomme luftvejssygdomme.
Regeringen er enig i, at det er vigtigt at fastholde tilstrækkelig overvågning af
sygdomsudviklingen i Danmark. I forbindelse med Kommissionens anbefaling om
sentinelovervågningen, kan det også nævnes, at der er afsat midler til at øge
Side 6
 kom (2022) 0452 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse fra Kommissionen om EU's reaktion på covid-19: forberedelse til efteråret og vinteren 2023
sentinelovervågningen i Danmark, og at der foretages test af personer på
sygehusene, som har symptomer på COVID-19. Derudover ligger Danmarks strategi
også på linje med Kommissionen opfordring til fortsat at overvåge SARS-CoV-2 via
spildevandsovervågning.
Af meddelelsen fremgår det sundhedsvæsnets beredskab bør forbedres ifm. udbrud
af smitsomme sygdomme og at medlemslandene bør styrke tiltagene for at sikre et
godt mentalt helbred blandt ansatte i sundhedsvæsnet samt den samlede befolkning.
Det kan i den forbindelse bemærkes, at Danmark har en fleksibel
kapacitetsudnyttelse ved regionale beredskabsplaner, som kan aktiveres ved en evt.
eskalation i smitteudviklingen af COVID-19, samt detaljerede planer for, hvordan den
intensive kapacitet ved stigende behov, trinvis kan øges til op til et samlet antal af
intensive sengepladser. Herudover har regeringen nedsat en Robusthedskommission
som har til formål at undersøge og udvikle løsninger til at imødegå personalemangel i
sundhedsvæsnet.
Der lægges i meddelelsen op til at samarbejde om at samle opdateret evidens om
post-COVID-19-forhold og om at øge uddannelsen af sundhedspersonale i at
genkende og håndtere post-COVID-19-forhold. Det forventes, at regionerne løbende
vil tilpasse kompetencerne i sundhedsvæsnet til de givne opgaver, herunder COVID-
19-forhold.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 7