Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
KOM (2022) 0485 Bilag 1
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato:
27-10-2022
Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om foran-
staltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af rets-
statsprincippet i Ungarn
KOM (2022) 485
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 sit forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse
om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet
i Ungarn. Forslaget er fremlagt i medfør af den såkaldte retsstatsmekanisme jf. forordning nr.
2020/2092 af 16. december 2020. Det er første gang, at Kommissionen foreslår et forslag
til foranstaltninger mod et medlemsland i medfør af retsstatsmekanismen. Med Kommissionens
forslag til gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger står Ungarn til at få tilbageholdt 65 %
af bevillinger fra tre operationelle programmer under samhørighedspolitikken, svarende til ca.
7,5 mia. euro (56 mia. kr.) eller over en tredjedel af Ungarns samlede strukturfondsmidler.
Regeringen støtter fuldt op om koblingen mellem EU-budgettet og efterlevelse af retsstatsprin-
cippet og anser det derfor for positivt, at Kommissionen har taget retsstatsmekanismen i brug
og fremlagt forslag til foranstaltninger mod Ungarn.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 sit forslag til Rådets gennem-
førelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod
tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn. Forslaget er fremlagt i medfør af
den såkaldte retsstatsmekanisme, som blev indført med vedtagelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/2092 af 16. december 2020 om en
generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.
Retsstatsmekanismen har til hensigt at beskytte EU’s budget i tilfælde af tilside-
sættelser af retsstatsprincippet i medlemslande. To betingelser skal være over-
holdt, før mekanismen kan anvendes mod et medlemsland. For det første skal
det kunne påvises, at retsstatsprincippet tilsidesættes. For det andet skal tilside-
sættelsen af retsstatsprincippet på en tilstrækkelig direkte måde påvirke eller ud-
gøre en alvorlig risiko for den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-bud-
gettet eller
EU’s finansielle interesser. Retsstatsmekanismen kan derfor ikke an-
vendes i tilfælde, hvor der er tale om brud på retsstatsprincippet, som ikke har
betydning for EU’s budget.
Det er første gang, at mekanismen tages i brug mod et medlemsland. Sagen blev
formelt indledt mod Ungarn den 27. april 2022. Kommissionen og Ungarn har
1