Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
KOM (2022) 0549 Bilag 1
Offentligt
Kommissionens nye ”energipakke”
KOM(2022) 549 og KOM(2022) 553
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen
har den 18. oktober 2022 fremsat en ”energipakke” til
hånd-
tering af de høje energipriser. Pakken består af en meddelelse, der udstikker retning
for mulige kommende initiativer, og et konkret forordningsforslag.
Energipakken har særligt fokus på følgende hovedemner: Fælles indkøb af gas mhp.
at sikre forsyningssikkerheden, håndtering af de høje energipriser, andre tiltag til
håndtering af energipriser, f.eks. finansieringstiltag, samt beskyttelse og optimering
af infrastruktur.
Energipakken forventes i generelle vendinger at blive drøftet på mødet i Det Euro-
pæiske Råd den 20.-21. oktober 2022, hvor håndtering af energikrisen er på dags-
ordenen. Ligeledes er pakken sat på energirådsmødet den 25. oktober 2022 til præ-
sentation og politisk drøftelse.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 18. oktober 2022 fremsat en
”energipakke”, der sup-
plerer øvrige vedtagne tiltag til håndtering af de høje energipriser. Pakken består af
en meddelelse, der udstikker retning for mulige kommende initiativer, KOM(2022)
553, og et konkret forordningsforslag, KOM(2022) 549, om fremme af solidaritet igen-
nem bedre koordination af gasindkøb, udveksling af gas på tværs af grænser og
pålidelige prisindekser. Forslaget har hjemmel i EU-Traktatens krisebestemmelse,
artikel 122, og skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.
Energipakken forventes i generelle vendinger at blive drøftet på mødet i Det Euro-
pæiske Råd den 20.-21. oktober 2022, hvor håndtering af energikrisen er på dags-
ordenen. Der forventes vedtaget konklusioner fra mødet, herunder om energikrisen.
Ligeledes er pakken sat på energirådsmødet den 25. oktober 2022 til præsentation
og politisk drøftelse.
Selve behandlingen af det konkrete forordningsforslag vil først ske efterfølgende i
Rådet. Der forventes således indkaldt til et ekstraordinært energirådsmøde den 24.
november med henblik på vedtagelse af forslaget.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse har fokus på følgende hovedemner:
- Fælles indkøb af gas mhp. at sikre forsyningssikkerheden
- Håndtering af de høje energipriser
Dato
19. oktober 2022
Side 1/5