kom (2022) 0549 - Bilag 1: Samlenotat vedr. nye tiltag til håndtering af høje energipriser (energipakke)

Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
KOM (2022) 0549 Bilag 1
Offentligt

Kommissionens nye ”energipakke”

KOM(2022) 549 og KOM(2022) 553

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen

har den 18. oktober 2022 fremsat en ”energipakke” til

hånd-

tering af de høje energipriser. Pakken består af en meddelelse, der udstikker retning

for mulige kommende initiativer, og et konkret forordningsforslag.

Energipakken har særligt fokus på følgende hovedemner: Fælles indkøb af gas mhp.

at sikre forsyningssikkerheden, håndtering af de høje energipriser, andre tiltag til

håndtering af energipriser, f.eks. finansieringstiltag, samt beskyttelse og optimering

af infrastruktur.

Energipakken forventes i generelle vendinger at blive drøftet på mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 20.-21. oktober 2022, hvor håndtering af energikrisen er på dags-

ordenen. Ligeledes er pakken sat på energirådsmødet den 25. oktober 2022 til præ-

sentation og politisk drøftelse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 18. oktober 2022 fremsat en

”energipakke”, der sup-

plerer øvrige vedtagne tiltag til håndtering af de høje energipriser. Pakken består af

en meddelelse, der udstikker retning for mulige kommende initiativer, KOM(2022)

553, og et konkret forordningsforslag, KOM(2022) 549, om fremme af solidaritet igen-

nem bedre koordination af gasindkøb, udveksling af gas på tværs af grænser og

pålidelige prisindekser. Forslaget har hjemmel i EU-Traktatens krisebestemmelse,

artikel 122, og skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.

Energipakken forventes i generelle vendinger at blive drøftet på mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 20.-21. oktober 2022, hvor håndtering af energikrisen er på dags-

ordenen. Der forventes vedtaget konklusioner fra mødet, herunder om energikrisen.

Ligeledes er pakken sat på energirådsmødet den 25. oktober 2022 til præsentation

og politisk drøftelse.

Selve behandlingen af det konkrete forordningsforslag vil først ske efterfølgende i

Rådet. Der forventes således indkaldt til et ekstraordinært energirådsmøde den 24.

november med henblik på vedtagelse af forslaget.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse har fokus på følgende hovedemner:

- Fælles indkøb af gas mhp. at sikre forsyningssikkerheden

- Håndtering af de høje energipriser

Dato

19. oktober 2022

Side 1/5

kom (2022) 0549 - Bilag 1: Samlenotat vedr. nye tiltag til håndtering af høje energipriser (energipakke)

Andre tiltag til håndtering af energipriser, f.eks. finansieringstiltag

Beskyttelse og optimering af infrastruktur.

Det medfølgende forordningsforslag fokuserer hovedsageligt på tiltag til at sikre

bedre koordination af fælles indkøb af gas på EU-niveau, solidaritetstiltag til udveks-

ling af gas i knaphedssituationer og tiltag fsva. EU prisindeks på gaspriser.

Fælles indkøb af gas

Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen har intensiveret kontakten til pålide-

lige gas- og LNG-leverandører som f.eks. USA, Canada og Norge, og at de vil fort-

sætte arbejdet hermed. EU vil desuden fortsætte engagementet og solidariteten med

øvrige lande

på Balkan og det Østlige Partnerskab ift. EU’s energiplatform, synkro-

nisering af elnettet og udbygning af gasforbindelser.

Forordningsforslaget har bl.a. fokus på:

•

Operationalisering af EU’s energiplatform mhp. at fastsætte rammer og indføre

tiltag til koordination af gasindkøb på EU-niveau, herunder i forhold til fyldning af

EU’s gaslagre

•

Obligatoriske solidaritetsbestemmelser i tilfælde af gasmangel i enkelte EU-

lande.

Hensigten med de fælles indkøb er at skabe en mere ligelig adgang til nye leveran-

dører og internationale markeder samt sikre en bedre europæisk (forhandlings)vægt.

Russiske leverancer udelukkes fra platformen.

Kommissionen lægger i forordningsforslaget op til at stramme på solidaritetsbestem-

melserne på gasområdet, idet der mangler at blive indgået en række bilaterale soli-

daritetsaftaler mellem medlemsstaterne. En solidaritetsaftale dækker de situationer

med gasknaphed, hvor et EU-land ikke længere kan forsyne sine sårbare brugere

som borgere og kritisk infrastruktur. Danmark har indgået en bilateral aftale med

Tyskland. I forslaget foreslås indført en obligatorisk forpligtelse til, at EU-lande, der

står i en nødsituation, kan modtage gas fra andre lande mod kompensation. Forplig-

telsen gælder ikke kun for andre lande, som medlemsstaten er direkte forbundet

med, men også medlemsstater med LNG-faciliteter, som ikke er direkte forbundet

med landet.

Håndtering af høje energipriser

I meddelelsen fremhæves, at der er behov for tiltag, især ift. gas, der kan håndtere

de høje og ustabile priser. Prisen, der fastsættes på hovedbørsen for gashandler,

TTF (Title Transfer Facility), reflekterer særligt situationen i Nordvesteuropa, hvor

der ses mangler i gasforsyningen og infrastrukturflaskehalse, men den har også en

vis effekt på priserne på langsigtede kontrakter uden for Nordvesteuropa og LNG-

kontrakter.

Forordningsforslaget har bl.a. fokus på:

Side 2/5

kom (2022) 0549 - Bilag 1: Samlenotat vedr. nye tiltag til håndtering af høje energipriser (energipakke)

•

Håndtering af høje gaspriser via udarbejdelse af nyt benchmark for LNG (fly-

dende gas)

Beføjelser til Kommissionen til at fremsætte forslag til en priskorridormekanisme

på TTF, hvis gaspriserne bliver ekstremt volatile og høje. TTF (”Title Transfer

Facility”) er den toneangivende gasbørs i Europa.

En intra-day-mekanisme, der skal sikre mod stor prisvolatilitet i opadgående ret-

ning.

Andre tiltag til håndtering af energipriser, f.eks. finansieringstiltag

Der henvises i meddelelsen til, at Kommissionen og medlemsstaterne har indført en

række finansielle tiltag til at sikre forbrugere og virksomheder ift. de høje energipriser.

Kommissionen peger på, at de derudover vil foretage følgende:

•

Give EU-landene større spillerum til at yde støtte til virksomhederne via de mid-

lertidige kriseretningslinjer for statsstøtte.

Vedtage to delegerede retsakter, der skal lette det øgede likviditetspres, der er

på ikke-finansielle markedsdeltagere.

Foreslå øget fleksibilitet for medlemsstaterne til at anvende et maksimum på 10

pct. (samlet 40 mia. Euro) af strukturfondene/samhørighedspolitikken for 2014-

2020 til støtte til bl.a. SMV’er berørt af de høje energipriser.

Foretage en undersøgelse af behovet for investeringer i grænseoverskridende

infrastruktur, energieffektivitet og vedvarende energi mhp. at fremskynde om-

stillingen fra russiske fossile brændsler og foreslå et finansieringsforslag til

håndtering heraf.

•

Beskyttelse og optimering af infrastruktur

Kommissionen har fremsat en rådshenstilling, der har til formål at intensivere robust-

heden af kritisk infrastruktur samt sikre øget samarbejde på EU-niveau ift. forbere-

delse og håndtering. Kommissionen lægger bl.a. op til, at der sammen med med-

lemsstaterne skal udføres stress-test af den kritiske infrastruktur, begyndende med

energisektoren efterfulgt af andre sektorer som kommunikation og transport.

Kommissionen fremhæver desuden behovet for hurtigt at opnå enighed om REPo-

werEU-forslaget om fremskyndelse af tilladelsesprocedurer for VE-projekter og hen-

viser til muligheden for at fremsætte et nyt fokuseret forslag, der skal sikre forenklede

og korte administrative tilladelsesprocesser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant. Nærhedsprincippet vil senere hen ift. forordningsforslaget blive vurde-

ret.

Side 3/5

kom (2022) 0549 - Bilag 1: Samlenotat vedr. nye tiltag til håndtering af høje energipriser (energipakke)

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Forordningsforsla-

get er ved at blive analyseret mhp. at konstatere, om det kan have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Forordningsforslaget forventes dog at kunne få visse

økonomiske konsekvenser. Dette er ved at blive analyseret nærmere. En efterføl-

gende udmøntning af elementer i meddelelsen i konkrete forslag vil kunne få bety-

delige økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der er ikke foretaget en høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger i forhold energipakken og det kon-

krete forordningsforslag. Der forventes dog at være en stor gruppe af lande, der vil

presse på for, at Kommissionen fremsætter et forslag til et prisloft på gas anvendt i

elproduktion samt evt. undersøger muligheden for at afkoble elpriser fra prisen på

gas.

10. Regeringens generelle holdning

I lyset af den krise, som EU står overfor, og det betydelige pres, der er på borgere

og virksomheder som følge af de høje priser, er regeringen generelt positiv over for

indførsel af nye fælleseuropæiske tiltag, der kan hjælpe til med at håndtere de høje

energipriser.

Regeringen ser det som nødvendigt, at EU og medlemsstaterne står sammen i den

aktuelle situation. Set i lyset af den sårbare økonomiske forsyningssituation, som EU

befinder sig i, er det dog vigtigt,

at nye tiltag samtidig er med til at sikre EU’s forsy-

ningssikkerhed, ikke øger gasforbruget, ikke har uhensigtsmæssige finansielle kon-

sekvenser for medlemsstaterne, skader integriteten af det indre marked eller har

langvarige negative konsekvenser for den grønne omstilling. Regeringen forfølger

derfor en traditionel, positiv, løsningsorienteret og budgetansvarlig dansk linje sam-

men med ligesindede lande.

Side 4/5

kom (2022) 0549 - Bilag 1: Samlenotat vedr. nye tiltag til håndtering af høje energipriser (energipakke)

Regeringen hilser generelt energipakken velkommen. De enkelte elementer i forord-

ningsforslaget er ved at blive analyseret nærmere, og i tillæg til nærværende for-

handlingsoplæg vil forslaget også blive forelagt til forhandlingsoplæg på et senere

tidspunkt.

Regeringen støtter, at dialogen med pålidelige tredjelande om gasforsyninger mv.

fortsættes og intensiveres med henblik på at sikre lave energipriser og EU’s forsy-

ningssikkerhed.

Regeringen er desuden

generelt positiv over for at se nærmere på, hvordan EU’s

energiplatform kan operationaliseres og anvendes med henblik på at sikre, at de

kommercielle gasaktører ikke overbyder hinanden og dermed presser gaspriserne

op. Regeringen vil analysere forslagets bestemmelser om fælles gasindkøb nær-

mere og finder, at forpligtelser til at indgå i fælles gasindkøb ikke må gribe uhensigts-

mæssig ind i de gaskontrakter, som kommercielle gasaktører allerede har indgået.

Regeringen er åben over for at se nærmere på muligheden for at udarbejde et nyt

benchmark for LNG, men finder, at det er vigtigt,

at det ikke må skade EU’s forsy-

ningssikkerhed. Regeringen noterer sig samtidig, at der foreslås indført en mulighed

for at indføre midlertidige prisbegrænsninger på TTF, hvis gaspriserne tilsiger dette.

Regeringen er af den opfattelse, at indførsel af en sådan mekanisme ikke må skade

EU’s forsyningssikkerhed eller gasforsyninger på tværs af EU-landene,

øge det eu-

ropæiske gasforbrug, at det ikke bør føre til kompensationskrav eller skade integri-

teten af det indre marked.

Regeringen ønsker alene, at der først træffes konkrete beslutninger om indførelse af

yderligere prislofter, når der foreligger et oplyst beslutningsgrundlag, hvor konse-

kvenserne er belyst og tilstrækkeligt funderet. Regeringen finder det centralt, at hvis

der på europæisk niveau skal indføres en prisloftsmodel, at så bør tiltaget så vidt

muligt ikke skade EU’s forsyningssikkerhed, føre til en forøgelse af det europæiske

gasforbrug eller øge gaspriserne på gas, der anvendes til opvarmning eller industri.

Tiltaget bør heller ikke medføre behov for yderligere europæisk finansiering, herun-

der særligt yderligere fælleseuropæisk gældsstiftelse med henblik på tilskud. Det er

også vigtigt, at tiltaget ikke fører til kompensationskrav fra el- og gasaktører, der pga.

allerede indgåede aftaler står til at tabe profit på indførsel af et prisloft, ligesom det

ikke må øge risikoen for, at EU-lande finansierer billig elektricitet i tredjelande i for-

bindelse med eksport af elektricitet via eksisterende elforbindelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5