Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0068
Offentligt
2602056_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 alm. del stillet af udvalget den 2. juni 2022
efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål:
Som opfølgning på Europaudvalgsmødet den 25. maj 2022 vedr. forslaget
til forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af
data bedes ministeren forklare nærmere, hvilke rettigheder man har, hvis
man anvender en gratis tjeneste. Af det oversendte samlenotat fremgår det,
at man har ret til at få adgang til den data man har genereret,
når man ”ejer,
lejer eller leaser en tjeneste”. Det fremgår dog ikke klart, hvilke rettighe-
der, der drejer sig om.
Svar:
I Kommissionens forslag til forordning om harmoniserede regler om fair
adgang til og anvendelse af data lægges der op til, at alle brugere af pro-
dukter eller relaterede tjenester forbundet til
”Internet of Things”
(IoT-pro-
dukter og
tjenester) får ret til at få adgang til og anvende data, der gene-
reres af disse produkter eller tjenester, som brugeren ejer, lejer eller leaser.
Der lægges ikke op til, at brugere af gratis tjenester får samme ret til at tilgå
og anvende data, de genererer gennem et IoT-produkt eller relateret tjene-
ste.
Med et IoT-produkt forstås fysiske produkter, der ved hjælp af deres kompo-
nenter opnår, genererer eller indsamler data vedrørende deres ydeevne, an-
vendelse eller omgivelser, og som kan formidle disse data via internettet.
F.eks. køretøjer, husholdningsudstyr, medicinsk udstyr, samt landbrugs- og
industrimaskiner.
Produkter, der primært er beregnet til at vise eller afspille indhold eller til at
optage og overføre indhold, bl.a. til brug for en onlinetjeneste, og som kræver
menneskeligt input for at producere indhold, er ikke omfattet. F.eks. person-
lige computere, servere, tablets og smartphones og kameraer.
Med en relateret tjeneste forstås en digital tjeneste, herunder software, som
er integreret i eller forbundet med et IoT-produkt på en sådan måde, at
fraværet heraf ville forhindre produktet i at udføre en af sine funktioner.
Brugerne vil med forslaget få en række nye rettigheder. Først og fremmest
får brugerne ret til at få adgang til og anvende data, der er genereret ved brug
af et produkt eller en relateret tjeneste. Herunder indgår data, som brugeren
bevidst har optaget, data, der genereres som et biprodukt af brugerens
handlinger, og data, der er genereret uden handling fra brugerens side, fx
mens produktet har været i standbytilstand. Brugeren kan få adgang til data
i den form og det format, som de er genereret i af produktet, men ikke data,
som er blevet behandlet efterfølgende. Disse data kan være værdifulde for
brugeren, fx da de kan lette vedligeholdelse og reparation af produktet.
ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
kom (2022) 0068 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke rettigheder man har, hvis man anvender en gratis tjeneste, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
Brugerens adgangsret til data medfører, at producenter og designere skal
udforme IoT-produkterne på en måde, der gør dataene let tilgængelige. I
tilfælde hvor brugerens direkte adgang til data ikke er mulig, skal brugeren
have mulighed for at tilgå data gratis på baggrund af en simpel anmodning.
Brugeren har derudover ret til at blive orienteret om, hvilke data der er
tilgængelige, og hvordan der opnås adgang til dem.
Brugeren får ikke ret til at få sine ikke-persondata slettet hos
dataindehaveren, som fx den registrerede har i forhold til persondata ifølge
GDPR. Dog kan dataindehaveren kun anvende og dele brugerens data, hvis
dette er aftalt med brugeren.
Brugeren får derudover en ret til at give tredjeparter såsom udbydere af
eftersalgsservice, reparation mv., adgang til dataene. Brugeren har
mulighed for selv at dele sine data med tredjepartsudbydere, eller for at få
dataindehaveren til at give en tredjepartsudbyder adgang til sine data. I
sidste tilfælde kan dataindehaveren opkræve godtgørelse af
tredjepartsudbyderen, mens dataindehaveren aldrig kan opkræve
godtgørelse fra brugeren selv.
I forslaget lægges der op til undtagelser til ovennævnte brugerrettigheder.
For det første vil mikrovirksomheder og små virksomheder, der producerer
IoT-produkter eller udbyder relaterede tjenester, ikke være omfattet af
kravene i forslaget. Dermed bortfalder brugerens adgangsret til data, hvis
brugeren har købt, lejet eller leaset et IoT-produkt og relateret tjeneste fra
en lille- eller mikrovirksomhed.
For det andet kan brugeren ikke give adgang til data til virksomheder, der
er blevet udpeget som gatekeepere i henhold til forslaget om en retsakt om
digitale markeder (DMA). Udelukkelsen af gatekeepers kan stille det øv-
rige erhvervsliv bedre i konkurrencen overfor techgiganterne, som ikke får
mulighed for at mobilisere store datamængder fra IoT-produkter og der-
med skabe monopollignende tilstande i aflukkede datamiljøer.
Endelig lægges der op til, at kravene til producenter af IoT-produkter og
dataindehavere af IoT-data er omfattet af forordningsforslaget, hvis de ud-
byder tjenester i EU eller stiller data til rådighed i EU.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2