Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0071
Offentligt
2597384_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 1 alm. del stillet af udvalget den 23. maj
2022 efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes forholde sig til henvendelsen fra Dansk Industri vedr.
direktivforslag om virksomhedernes due diligence og bæredygtighed
(EUU KOM (2022) 0071 - bilag 4), hvor der argumenteres for, at nær-
hedsprincippet er overtrådt fsva. direktivforslagets elementer om sel-
skabsledelse bl.a. ved at pointere forskellen mellem regulering af due
diligence og intern selskabsledelse samt forskellen mellem soft law og
hard law.
Svar:
Lad mig indlede med, at slå fast, at regeringen bakker op om formålet
med det nye forslag om virksomheders due diligence for bæredygtighed
og mener, at dette reguleres bedst på EU-niveau. Omstillingen til en bæ-
redygtig økonomi indebærer, at den private sektor aktivt tager ansvar for
deres påvirkning på samfundet og miljøet.
Regeringen deler Dansk Industris kritik ift. selskabsledelsesdelen af for-
slaget. Regeringen mener ikke, at Europa-Kommissionen har godtgjort, at
der er et behov for en generel regulering af selskabsledelse eller fremvist
dokumentation for, at dette forslag vil forbedre situationen. Regeringen
vil derfor arbejde for, at disse dele udgår.
Regeringen mener dog umiddelbart ikke, at forslaget strider mod nær-
hedsprincippet, men mener i højre grad, at der kan stilles spørgsmålstegn
ved, om proportionalitetsprincippet er overholdt fsva de dele af direktivet,
der vedrører selskabsledelse. For en uddybelse af dette henviser jeg til
svar på spørgsmål 2.
Efter regeringens opfattelse lægges der ud over due diligence-
forpligtelserne op til en generel regulering af selskabsledelse i artikel 15
og 25, og derudover er rækkevidden af artikel 26 uklar. Dette går ifølge
regeringen videre end, hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv due
diligence-lovgivning. Regeringen mener ikke, at det er godtgjort tilstræk-
keligt, at forslaget er proportionalt i denne henseende.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 kom (2022) 0071 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk Industri vedr. direktivforslag om virksomhedernes due diligence og bæredygtighed og overtrædelse af nærhedsprincippet, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
Hvor lovgivningen (hard law) typisk beskriver en minimumstandard, som
opstiller rammer for selskabers ageren, er soft law ofte et udtryk for “best
practice”. Soft law er kendetegnet ved en høj grad af frivillighed
baseret
på principper eller retningslinjer og er ofte et alternativ til lovgivning.
Soft law kan medvirke til, at lovgiver undlader at indføre hard law på
områder, hvor der er behov for større fleksibilitet til løbende at tilpasse
reguleringen til samfundsudviklingen. Hvad angår due diligence for men-
neskerettigheder og miljø har vi siden 2011 haft et soft law-regime i form
af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s vej-
ledende principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv. Det er disse
internationale retningslinjer, der nu skal konverteres til lovgivning på
EU-plan.
Det er en naturlig del og en bagvedliggende forudsætning for effektiv due
diligence, at arbejdet med samfundsansvar og bæredygtighed forankres
på øverste niveau i en virksomhed. Med det kommende direktiv bliver
due diligence lovpligtigt for virksomheder. Når lovgiver lægger et juri-
disk ansvar på en virksomhed, bliver det automatisk en del af ledelsens
opgaver og ansvar, at lovgivningen overholdes. Det er derfor juridisk set
ikke nødvendigt at skrive eksplicit i lovgivningen, at ledelsen er ansvarlig
for, at virksomheden overholder loven. Heller ikke, når due diligence skal
konverteres fra soft law til hard law.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2