Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0071
Offentligt
2597378_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 3 alm. del stillet af udvalget den 23. maj
2022 efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at ingen af selskabslovens nuværende regler om
det generelle ledelsesansvar i danske selskaber, jf. selskabslovens §§ 115-
118 samt § 127, stk. 1, stammer fra EU, og at direktivforslagets art. 25
derfor medfører, at et helt nyt område underlægges EU-regulering?
Svar:
Lad mig indledningsvist slå fast, at regeringen ikke mener, at Europa-
Kommissionen har godtgjort, at der er et behov for en generel regulering
af selskabsledelse eller fremvist dokumentation for, at dette forslag vil
forbedre situationen. Regeringen vil derfor arbejde for, at disse dele ud-
går.
Selskabslovens § 115, § 116, § 117 og §118, vedrører henholdsvis besty-
relsens, tilsynsrådets og direktionens opgaver. Selskabslovens § 127, stk.
1, vedrører kapitalselskabets ledelses utilbørlige dispositioner. Ingen af
disse bestemmelser er implementering af EU-regulering.
Direktivforslagets artikel 25 omhandler ledelsesmedlemmernes pligt til at
udvise rettidig omhu, herunder at ledelsesmedlemmerne, når de opfylder
deres forpligtelse til at handle i virksomhedens bedste interesse, tager
hensyn til konsekvenserne af deres beslutninger for bæredygtigheds-
spørgsmål, herunder, hvor det er relevant, menneskerettigheder, klima-
ændringer og miljømæssige konsekvenser, herunder på kort, mellemlang
og lang sigt. Medlemsstaterne skal sikre, at deres nationale regler om
overtrædelse af ledelsens pligter også finder anvendelse på ovenstående
forpligtelse.
Selskabsloven indeholder ingen lovfæstet definition af selskabets interes-
se. Det er dog et selskabsretligt princip, at ledelsen skal varetage selska-
bets interesse, og at dette ikke alene omfatter aktionærernes økonomiske
interesser, men også øvrige interessenters interesser, herunder fx ansatte,
leverandører, kreditorer, samfundet mv. Det betyder dog ikke, at de for-
skellige interessenters interesser er ligestillet eller skal varetages på lige
fod.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
kom (2022) 0071 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at ingen af selskabslovens nuværende regler om det generelle ledelsesansvar i danske selskaber stammer fra EU, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
Implementering af den foreslåede artikel 25 vil kræve en regulering af
selskabets interesse i dansk ret, herunder en definition af, hvad selskabets
interesse er, og at emnerne bæredygtighedsforhold, menneskerettigheder,
klimaforandringer og miljømæssige konsekvenser indgår heri.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2