Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0071
Offentligt
2640088_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. december 2022
Besvarelse af spørgsmål 9 alm. del stillet af udvalget den 28. novem-
ber 2022 efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål:
I forlængelse af drøftelserne på mødet i Folketingets Europaudvalg den
25. november 2022 bedes ministeren uddybe, om der kan oplyses mere
om konsekvenserne for danske virksomheder, hvis direktivet om virk-
somheders due diligence for bæredygtighed vedtages i den form, der fore-
ligger i nu.
Svar:
Jf. retningslinjerne for den danske EU-beslutningsprocedure skal er-
hvervsøkonomiske omkostninger ved ny EU-regulering kvantificeres i
videst muligt omfang
1
. For direktiver sker dette typisk først ved imple-
menteringen i dansk lovgivning.
Erhvervsstyrelsen har i denne sag foretaget et tidligt og foreløbigt skøn
over, hvad lovpligtig due diligence kan koste de ca. 200 ikke-finansielle
virksomheder i Danmark, der estimeres at ligge inden for anvendelsesom-
rådet i Europa-Kommissionens direktivforslag. Dette skøn fremgår af
samlenotatet, som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17.
november 2022, og er gengivet nedenfor:
”Det vurderes foreløbigt og med væsentlig usikkerhed, at direktivforsla-
get medfører løbende erhvervsøkonomiske omkostninger for ca. 300 mio.
kr., heraf ca. 30 mio. kr. i løbende administrative omkostninger og ca.
270 mio. kr. i løbende øvrige efterlevelsesomkostninger. Derudover vur-
deres direktivforslaget at medføre administrative omstillingsomkostnin-
ger på ca. 30 mio. kr.
Der er også virksomheder, der vil blive indirekte påvirket af direktivfor-
slaget. Det gælder fx virksomheder, der vil skulle levere information eller
ændre arbejdsgange til de virksomheder, der er direkte omfattet af direk-
tivforslaget. Vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser omfat-
ter ikke de virksomheder.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
1
Retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure kap. 8.
kom (2022) 0071 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om konsekvenserne for danske virksomheder, hvis direktivet om virksomheders due diligence for bæredygtighed vedtages i den form, der foreligger i nu, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
Der er tale om et skøn behæftet med en række væsentlige forbehold. Der
er ikke foretaget yderligere undersøgelser efter oversendelsen af samleno-
tatet til Folketingets Europaudvalg. Skønnet er desuden ikke genberegnet
efter den generelle indstilling, som EU-rådet (konkurrenceevne) vedtog
den 1. december 2022.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2