Folketingets Europaudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3657
Doknr.
536792
Dato
29-08-2022
Endeligt svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 4. juli 2022.
KOM (2022) 0144 - Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan regeringen fortolker artikel 18 i EU-Kommis-
sionens forslag til ny byggevareforordning i forhold til mulighederne for også fremover
at miljømærke byggevarer med type 1-miljømærker som f.eks. Svanemærket, idet
spørger bemærker, at miljømærker netop henviser til og delvist benytter harmonise-
rede standarder i kriterierne. I fald forordningen fremover vil begrænse mulighederne
for at miljømærke byggevarer, vil regeringen så tage denne problemstilling op i for-
handlingerne i Rådet?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen hentet bidrag fra Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser
følgende:
”EU-Kommissionen
har den 31. marts 2022 fremlagt et forslag til revision af byggeva-
reforordningen. På nuværende tidspunkt præsenteres de foreslåede bestemmelser i
udkastform på orienteringsmøder i Rådet. I forbindelse med de kommende forhand-
linger forventes det at blive besluttet, om man går videre med forslaget og hvilke æn-
dringer, der vil blive foretaget i udkastet. Følgende fremgår af det seneste forslag til ar-
tikel 18 (uddrag):
"Andre mærkninger end CE-mærkningen, herunder private mærker, må kun anbrin-
ges på en vare, hvis de ikke dækker eller henviser til harmoniserede tekniske specifi-
kationer eller til produktkrav, væsentlige egenskaber eller vurderingsmetoder, der
indgår i det harmoniserede område. (...)"
Bolig- og Planstyrelsen forstår umiddelbart dette således, at der ikke vil kunne anbrin-
ges andre mærker end CE-mærket, hvis sådanne andre mærker omhandler egenska-
ber, som indgår i forordningens harmoniserede område.
Forslaget til revision af byggevareforordningen introducerer samtidig muligheden for
at indføre et 'trafiklys'-inspireret miljømærke for byggevarer, som endvidere kan gøres
obligatorisk, jf. forslagets artikel 22, stk. 5. Såfremt forslaget vedtages, vil Bolig- og
Planstyrelsen på den baggrund forvente, at forslaget kan få betydning for type-1 mær-
ker.
Bolig- og Planstyrelsen vil derfor følge de kommende forhandlinger og bl.a. søge pro-
blemstillingen afklaret nærmere.”
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen