Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0144
Offentligt
2615487_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3657
Doknr.
536792
Dato
29-08-2022
Endeligt svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 4. juli 2022.
KOM (2022) 0144 - Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning artikel 84 i EU-Kommissionens
for-
slag til ny byggevareforordning vil have for muligheden for at stille krav om miljømær-
kede byggevarer i offentlige udbud, herunder betydningen for regeringens strategi for
offentlige grønne indkøb, hvor målsætningen er, at alle offentlige indkøb
–
hvor mu-
ligt
– skal være med miljømærker som f.eks. Svanemærket.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen hentet bidrag fra Bolig- og Planstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Det
kan indledningsvist oplyses, at forslag til revision af byggevareforordningen på
nuværende tidspunkt præsenteres på orienteringsmøder i Rådet. I forbindelse med de
kommende forhandlinger forventes det at blive besluttet, om man går videre med for-
slaget og hvilke ændringer, der vil blive foretaget i udkastet. Bolig- og Planstyrelsen
bemærker endvidere, at artikel 84 kun omhandler Kommissionens mulighed for at
fastsætte krav til medlemsstaters offentlige indkøb.
Styrelsen opfatter forslaget til artikel 84 som muligheden for at indføre minimumskrav
på EU-niveau, men ikke som noget, der selvstændigt berører medlemsstaters mulig-
hed for at tage egne initiativer i forbindelse med offentlige indkøb.
Medlemsstaternes mulighed for at indføre incitamenter i offentlige indkøb er behand-
let i forslagets artikel 83. Det vil i forbindelse med forhandlinger blive afsøgt nærmere,
hvordan dette konkret kan få indflydelse på type-1 mærker.”
Jeg har endvidere hentet bidrag fra Erhvervsministeriet, som oplyser følgende:
’’Udbudsloven
regulerer processen om, hvordan det offentlige skal købe varer, tjene-
steydelser og bygge- og anlægsopgaver. Formålet med reglerne er bl.a. at sikre ligebe-
handling og transparens og at understøtte fair og effektiv konkurrence om offentlige
kontrakter, herunder at danske virksomheder har adgang til markedet for offentlige
kontrakter i EU.
Med de seneste ændringer af udbudsloven, som er trådt i kraft den 1. juli 2022, er der
hjemmel til, at erhvervsministeren kan indføre et ”køb grønt eller forklar”-krav,
så of-
fentlige ordregivere i forbindelse med relevante udbud fremadrettet skal forklare, hvis
deres udbud ikke bidrager til at reducere CO2-udledningen, eller hvis deres udbud
ikke stiller krav om mærkning eller lignende. Såfremt der i et udbud ikke er indført et
grønt krav eller forklaret, hvorfor der ikke er indført et grønt krav, kan ordregiven på-
lægges en økonomisk sanktion.
 kom (2022) 0144 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilken betydning artikel 84 i EU-Kommissionens forslag til ny byggevareforordning vil have for muligheden for at stille krav om miljømærkede byggevarer i offentlige udbud, til indenrigs- og boligministeren, kopi til udenrigsministeren
2615487_0002.png
Loven regulerer herudover ikke, i hvor høj grad der skal lægges vægt på økonomi, kva-
litet eller eksempelvis klimahensyn. Det er således op til den enkelte ordregiver, hvilke
tekniske løsninger ordregiveren ønsker at indkøbe, og også hvordan ordregiveren vil
evaluere indkomne tilbud på disse tekniske løsninger, dvs. hvor højt kvalitet skal
vægte i forhold til pris eller omkostninger.
Ordregiver kan derfor i sit udbudsmateriale stille krav til byggeriet, der tilgodeser or-
dregiverens præference for miljørigtigt byggeri. Det kan fx være krav om anvendelse af
specifikke typer materialer eller brug af specifikke byggemetoder.
Ordregiver kan også kræve, at en anskaffelse er forsynet med et bestemt miljømærke
som dokumentation for specifikke egenskaber, når betingelserne herfor er opfyldt.
Særligt skal ordregiver være opmærksom på, at mærkekravene skal være forbundet
med kontraktens genstand og være egnet til at definere egenskaberne ved den anskaf-
felse, som er genstand for kontrakten, og at tilbudsgivere, som opfylder mærkekravene
uden at have fået mærket, også skal kunne deltage.
Det er endvidere muligt at indarbejde miljøhensyn i den måde, som ordregiver evalue-
rer de indkomne tilbud. Det kan fx ske ved, at tilbud med en mindre miljøbelastning
opnår flere point end tilbud med en større miljøbelastning, når tilbuddene evalueres.
Det er derfor allerede fuldt ud muligt inden for udbudslovens rammer, at klima- og
miljøhensyn kan vægte højt.
Der er ikke i udbudsloven stillet krav om, hvordan vægtningen af de enkelte kriterier
skal være, hvorfor dette vil være op til ordregiveren i den konkrete situation.”
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
2