Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0197
Offentligt
2642173_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0197 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato: 03-01-2023
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPFORM
Sagsnr.: 2214937
Dok. nr.: 2494351
Folketingets Europaudvalg har den 7. december 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares af indenrigs- og sundheds-
ministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (M).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes oplyse, om der foreligger en evaluering fra f.eks. Kommissionen af,
om der er noget reelt behov for at kunne tilgå egne sundhedsdata på tværs af lande-
grænser i EU via en fælles EU-ramme for udveksling af sundhedsdata?
Svar:
Forordningsforslaget om et europæisk sundhedsdataområde (EHDS) har været ledsa-
get af en meddelelse fra Kommissionen
1
samt en konsekvensanalyse
2
, hvori der er fo-
retaget en evaluering af virkningerne ved forordningen.
Kommissionen vurderer, at et europæisk sundhedsdataområde især vil være til gavn
for de borgere, der enten krydser EU-grænser ofte eller flytter til et andet EU-land, og
at der er en stigende mobilitet på tværs af EU-grænser. I konsekvensanalysen frem-
hæves, at der i perioden 2012-2021 har været et øget antal visninger af udenlandske
recepter på apoteker i EU på cirka 300 %.
Kommissionen vurderer derudover, at der for sundhedsvæsenet helt overordnet er
betydelige økonomiske gevinster ved forordningen, idet der er et stort potentiale ved
at genbruge og dele sundhedsdata bl.a. ved ikke at skulle gentage undersøgelser og
test. Kommissionen estimerer som et eksempel, at muligheden for at udveksle elek-
troniske recepter mellem EU-landene gennem den fælles europæiske infrastruktur,
som forordningen bygger på, vil medføre en besparelse på op imod 2-3 mia. euro.
På området for sekundær anvendelse af sundhedsdata, estimerer Kommissionen, at
forordningens forslag vil føre til betydelige økonomiske fordele på mindst 5,4 mia.
euro i løbet af de næste 10 år. Fordelene kommer bl.a. via effektivitetsgevinster som
følge af en mindre omkostningskrævende adgang til sundhedsdata samt bedre gen-
brug af sundhedsdata, som vil gavne patienter, forskere og politikere.
I forbindelse med udarbejdelsen af forordningsforslaget har Kommissionen i 2021
gennemført en offentlig høring, hvor respondenterne er spurgt ind til deres vurdering
af behov for forordningen. Besvarelserne viste bl.a., at 83 % kunne støtte tiltag med
henblik på at lette leveringen af sundhedsydelser på tværs af grænserne i patientbe-
handlingen, og 87 % af de adspurgte mente, at et EU-organ kunne lette adgangen til
sundhedsdata til sekundære formål.
1
COM(2022) 196 final (europa.eu)
SWD(2022) 131 final (europa.eu)
2
kom (2022) 0197 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en fælles EU-ramme for udveksling af sundhedsdata, til sundhedsministeren, kopi til udenrigsministeren
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2