Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0197
Offentligt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0197 - endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato: 03-01-2023
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPFORM
Sagsnr.: 2214937
Dok. nr.: 2494380
Folketingets Europaudvalg har den 7. december 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 6
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares af indenrigs- og sundheds-
ministeriet. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (M).
Spørgsmål nr. 6:
”Vurderer
ministeren, at man med fordel kunne nedjustere Kommissionens forslag
om en fælles EU-ramme for udveksling af sundhedsdata i og på tværs af EU-landene,
og i første omgang udvikle et system, der succesfuldt virker inden for et mindre geo-
grafisk område, før man forsøger at udbrede det til hele EU? Er ministeren enig i, at
Danmark i så fald kunne være forsøgsland, da vi har ”relativt” velfungerende
IT-syste-
mer.”
Svar:
Danmark er langt fremme i udviklingen af digitale løsninger til anvendelse og deling af
sundhedsdata sammenlignet med andre europæiske lande, men Kommissionens for-
ordningsforslag til et europæisk sundhedsdataområde er ambitiøst og indeholder en
række elementer, som forudsætter væsentlige tekniske, administrative og organisa-
toriske tilpasninger for anvendelsen af sundhedsdata.
Det fremgår af samlenotatet om det europæiske sundhedsdataområde af den 24. no-
vember 2022
1
, at Danmark gerne ser, at der arbejdes for en differentieret implemen-
tering, der tager hensyn til medlemsstaternes modenhed og hvilke systemtilpasnin-
ger, som kræver færre ressourcer end andre. Flere medlemslande har signaleret, at
de ligesom Danmark mener, at forslaget er ambitiøst, og at det er vigtigt at balancere
gevinsterne overfor de omkostninger, som forordningsforslaget medfører.
Hvad angår spørgsmålet om udvikling af et system til et mindre geografisk område
kan det bemærkes, at der i EU over de seneste par år har været en række pilotprojek-
ter, som Danmark har deltaget i, som har haft til formål at afprøve og afsøge mulighe-
derne for udvikling af systemer, der kan gøre datadeling på tværs af grænser til en re-
alitet. Forordningsforslaget bygger på løsninger udviklet i disse projekter og erfarin-
gerne herfra.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
1
Rådsmøde 8-9/12-22 - beskæftigelse m.v. - Bilag 1: Samlenotat vedrørende EPSCO-rådsmøde i Bruxelles
d. 9. december.docx (eu.dk)